Uddannelsesvalg

maj 3, 2025

Studiestøtte til ordblinde: LST-teknologi og vejledning 2025

Indledning: Teknologien som nøgle til lige muligheder

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave sikkert og flydende. Det skyldes vanskeligheder med den fonologiske bearbejdning – altså evnen til at opfatte, huske og bearbejde sproglyde.¹ Det er afgørende at understrege, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre.¹ Alligevel kan det medføre betydelige udfordringer i et uddannelsessystem, der i høj grad bygger på skriftlighed.

Heldigvis lever vi i en digital tidsalder, hvor teknologien tilbyder en bred vifte af værktøjer, der kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder. Læse- og skriveteknologi (LST) er ikke længere blot et hjælpemiddel, men en integreret del af læringsmiljøet, der kan give ordblinde elever og studerende mulighed for at deltage på lige fod med deres kammerater.⁴ Disse værktøjer kan åbne døre til viden, lette studiearbejdet og styrke troen på egne evner.

Denne artikel dykker ned i verdenen af studiestøttende teknologi målrettet ordblinde i Danmark. Vi ser på, hvilke værktøjer der findes, hvordan man får adgang til dem – især gennem den vigtige SPS-ordning (Specialpædagogisk Støtte) – og hvordan man bruger dem strategisk til at mestre studiehverdagen. Vi kigger også på de ressourcer og støttemuligheder, der findes i det danske system, og afslutter med et blik på fremtidens muligheder og vigtigheden af at skabe et inkluderende, ordblindevenligt miljø på alle uddannelsesniveauer. Målet er at give dig, hvad enten du selv er ordblind, pårørende eller fagprofessionel, et solidt overblik og praktiske redskaber til at navigere i mulighederne.

Hvad er ordblindhed, og hvordan støtter systemet?

For at forstå behovet for og effekten af studiestøttende teknologi, er det essentielt først at have en klar forståelse af, hvad ordblindhed indebærer, hvordan det identificeres i det danske uddannelsessystem, og hvilken central rolle SPS-ordningen spiller.

Kendetegn ved ordblindhed

Ordblindhed manifesterer sig primært som vanskeligheder med at afkode ord hurtigt og præcist samt problemer med stavning.² Kernen i vanskeligheden ligger i den fonologiske bearbejdning – evnen til at forbinde bogstaver med lyde og omvendt.¹ Dette kan føre til en række afledte udfordringer i en studiesammenhæng ⁶:

Langsom læsehastighed: Det tager længere tid at komme igennem tekster.
Upræcis læsning: Fejllæsninger kan påvirke forståelsen.
Stavevanskeligheder: Problemer med at huske stavemåder, manglende endelser, ombytning af bogstaver.¹
Træthed og koncentrationsbesvær: Læsning og skrivning kræver uforholdsmæssigt meget energi.⁹
Vanskeligheder med at huske det læste: Den kognitive belastning ved afkodning kan gå ud over hukommelsen for indholdet.⁶
Udfordringer med skriftlig formulering: Det kan være svært at omsætte tanker til præcist og struktureret skriftsprog.⁶
Problemer med fremmedsprog: Især læsning og skrivning på andre sprog kan være vanskeligt.⁹

Det er vigtigt at huske, at ordblindhed findes i mange grader og opleves forskelligt fra person til person.⁶ Nogle opdages tidligt i grundskolen, mens andre først identificeres senere i uddannelsessystemet eller i voksenlivet.¹¹

Ordblindetesten: Vejen til identifikation og støtte

I Danmark anvendes den nationale, digitale Ordblindetest til at identificere ordblindhed hos elever og studerende fra foråret i 3. klasse og opefter, på tværs af alle uddannelsestrin.¹ Testen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet.¹³ Skoler og uddannelsesinstitutioner anbefales at bruge testen ved begrundet mistanke om ordblindhed.¹³ Forældre har retskrav på at få deres barn testet én gang i løbet af skoleforløbet fra 1. marts i 4. klasse.¹

Ordblindetesten er IT-baseret og selvscorende og indeholder opgaver, der undersøger færdigheder i at koble bogstav og lyd, lyd og bogstav samt et basalt ordforråd.¹ Resultatet inddeler den testede i tre farvekategorier ¹³:

Rød kategori: Indikerer ordblindhed. Dette resultat udløser som udgangspunkt ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS).⁷ Der kan dog kræves yderligere redegørelse, hvis ordforrådstesten (deltest 3) viser meget lave scorer, for at udelukke andre årsager til vanskelighederne.¹³
Gul kategori: Indikerer “usikker fonologisk kodning”. Personen har vanskeligheder, men ikke i samme grad som ved ordblindhed, og er som udgangspunkt ikke berettiget til SPS.⁷ Skolen bør undersøge andre mulige årsager til vanskelighederne.¹³ I særlige tilfælde kan SPS dog bevilges efter supplerende test.⁷ Elever i 3. klasse i gul kategori bør følges tæt og tilbydes særlige læsetilbud.¹³
Grøn kategori: Indikerer ikke-ordblind. Læse- og skrivevanskeligheder kan skyldes andre årsager, som bør undersøges.¹³

Det anbefales generelt ikke at genteste en elev eller studerende, medmindre den første test blev taget i 3. klasse, hvor der kan være større usikkerhed.¹³

SPS: Nøglen til kompenserende støtte i uddannelsen

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en afgørende ordning i det danske uddannelsessystem, der skal sikre, at elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.⁹ Støtten finansieres af staten (STUK) og tildeles individuelt baseret på dokumenterede behov.¹⁶

For ordblinde studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser omfatter SPS typisk ⁶:

Læse- og skriveteknologi (LST): Adgang til kompenserende software (som fx IntoWords eller tidligere AppWriter/CD-ORD) og eventuelt hardware (computer, scannere).
Instruktion: Timer til at lære at bruge LST-værktøjerne effektivt.
Studiematerialer: Adgang til bøger og materialer i tilgængelige formater via Nota.
Studiestøttetimer: Individuel vejledning og støtte fra en SPS-konsulent/støttegiver til at udvikle strategier for læsning, skrivning, strukturering og eksamensforberedelse.¹⁶

Hvordan søger man SPS?

Processen starter ved at kontakte SPS-vejlederen på ens uddannelsessted.7 Vejlederen hjælper med ansøgningen til STUK.16 Hvis man ikke allerede har dokumentation for ordblindhed (typisk en Ordblindetest), kan SPS-vejlederen hjælpe med at få arrangeret en test.7 Har man allerede LST-hjælpemidler fra en tidligere uddannelse, kan disse som regel overflyttes ved at kontakte SPS-vejlederen.6

SPS er således den primære vej til at få adgang til nødvendige digitale værktøjer og den pædagogiske støtte, der skal til for at kunne udnytte dem fuldt ud i studiet.⁴

Statistik: Omfanget af ordblindhed og SPS-brug

Statistikker tegner et billede af ordblindhed som en udbredt udfordring i det danske uddannelsessystem.

Forekomst af ordblindhed: Estimater for andelen af ordblinde i befolkningen varierer, men nyere tal baseret på Ordblindetesten indikerer en højere forekomst end tidligere antaget. I skoleåret 2022/2023 blev 13% af eleverne i folkeskolens 9. klasse testet ordblinde i løbet af deres skoletid.²¹ Dette tal var 12% året før (2021/2022) ⁴ og 11% i 2020/2021.¹⁴ Det vurderes, at der samlet set er over en halv million ordblinde i Danmark.²¹ Det skal bemærkes, at stigningen i testede ordblinde over årene kan skyldes øget opsporing snarere end en reel stigning i forekomsten.²³ Omkring to ud af tre, der testes med Ordblindetesten, falder i den røde kategori (ordblind).²¹
SPS-modtagere: Antallet af elever og studerende, der modtager SPS på ungdomsuddannelserne, er steget markant. Fra ca. 3.000 i 2008 til næsten 20.000 i 2017.²⁶ I 2017 blev der ydet SPS i 9% af alle uddannelsesforløb på ungdomsuddannelserne.²⁶ Læse- og skrivevanskeligheder (primært ordblindhed) er den hyppigste årsag til SPS på ungdomsuddannelser (ca. 72-84% af sagerne afhængigt af opgørelsesmetode).²⁶ På erhvervsuddannelserne (EUD) vurderer vejledere, at knap 20% af eleverne er ordblinde, og yderligere ca. 36% er læsesvage.²⁸
Udfald for SPS-modtagere: Evalueringer viser generelt positive effekter af SPS. Støtten bidrager til at mindske frafald og ser ud til at hjælpe elever med at klare sig næsten lige så godt som ikke-SPS-modtagere, når der tages højde for baggrundsfaktorer.¹⁸ Dog viser undersøgelser også udfordringer, særligt på EUD, hvor SPS-modtagere oftere ender i skolepraktik (17% af ordblinde SPS-modtagere mod 13% af ikke-SPS-elever) og i lavere grad er i beskæftigelse to år efter endt uddannelse (65% mod 81%).²⁶

Disse tal understreger både udbredelsen af ordblindhed og vigtigheden af SPS-ordningen, men peger også på fortsatte udfordringer med at sikre fuld ligestilling i overgangen til praktik og job for visse grupper.

Værktøjskassen: Digitale hjælpemidler til ordblinde

Den teknologiske udvikling har medført en revolution inden for støtte til ordblinde. Hvor man tidligere var afhængig af få, specialiserede redskaber, findes der i dag en bred palet af digitale værktøjer – software, apps og hardware – der kan lette både læsning og skrivning markant. Mange af disse værktøjer kan opnås via SPS-ordningen.⁷

Kernen i LST: Oplæsning og skrivehjælp (Intowords, appwriter m.fl.)

De mest centrale værktøjer i den digitale værktøjskasse er programmer, der tilbyder integreret oplæsning og skrivehjælp. I Danmark har programmer som CD-ORD, IntoWords og AppWriter spillet en stor rolle. Aktuelt (siden slutningen af 2022/starten af 2023) er det primært IntoWords fra Vitec MV, der bevilges via SPS-ordningen, efter en periode hvor AppWriter fra Wizkids var det primære program.³¹ CD-ORD er ved at blive udfaset.³³ Selvom programmerne er forskellige, deler de en række kernefunktioner:

Oplæsning (Tekst-til-tale):
- Funktion: Programmet læser digital tekst højt med syntetisk tale.⁸ Brugeren kan ofte justere stemme, hastighed og sprog.³⁴
- Anvendelse: Kan bruges til at læse tekster i dokumenter, på hjemmesider, i e-mails osv..³⁴ Kræver at teksten er digital og markerbar.⁸ En “udklipslæser” eller OCR-funktion kan ofte læse tekst i billeder.³⁴
- Fordele: Aflaster den krævende afkodningsproces, frigiver kognitive ressourcer til forståelse, muliggør adgang til tekster, der ellers ville være for svære eller tidskrævende at læse.³⁸
Ordforslag (Prædiktion):
- Funktion: Mens brugeren skriver, foreslår programmet ord baseret på de indtastede bogstaver og konteksten.⁵ Forslagene opdateres løbende.³⁴
- Intelligent stavestøtte: Programmerne kan ofte genkende fonetiske stavefejl (fx ‘klæmme’ for ‘klemme’, ‘åst’ for ‘ost’) og foreslå det korrekte ord.³⁹
- Avancerede funktioner:
  - Jokertegn (): Bruges til at repræsentere ukendte bogstaver midt i et ord (fx ‘a*bel’ for ‘acceptabel’, ‘m*f*d*’ for ‘mangfoldighed’).³⁴
  - Havelåge (#): Bruges til at angive sikkerhed om endelsen, indsnævrer forslag (fx ‘as#’ giver kun ord der slutter på ‘s’).³⁹
  - Fagordlister: Mulighed for at tilføje specifikke ordlister til fag (fx ‘trigonometri’ i matematik).⁸
Tale-til-tekst (Diktering):
- Funktion: Omsætter tale til skriftlig tekst.⁸
- Fordele: Kan støtte ved store stavevanskeligheder.⁸ Gør det muligt at få tanker ned “på papir” hurtigt.⁴¹
- Udfordringer: Kræver tydelig udtale.⁸ Nogle finder det pinligt at bruge i andres nærvær.⁸
- Tilgængelighed: Findes i LST-programmer (IntoWords, AppWriter) ³³ og standardsoftware (Microsoft Office ‘Dikter’, Google Docs ‘Indtaling’).⁸ Også på smartphones/tablets.⁴⁰
Andre skriveværktøjer: Stavekontrol, digitale ordbøger, Google-søgning (fx billedsøgning for at tjekke ords betydning).⁸ SkrivSikkert (AI-baseret korrektur).¹⁵

Disse programmer virker typisk på tværs af platforme (PC, Mac, nogle gange tablets/smartphones via apps).³¹ Adgang sker ofte via SPS-bevilling, skolelicens eller privat køb. Gratis alternativer som ‘Adgang for alle’ (oplæsning) findes også, men har typisk færre funktioner.³⁷

Adgang til viden: Nota bibliotek og digitale studiematerialer

En af de største udfordringer for ordblinde studerende er mængden af læsestof. Her spiller Nota en afgørende rolle. Nota er Danmarks nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, en institution under Kulturministeriet.³⁷

Medlemskab: Ordblinde (og andre med dokumenteret læsehandicap) kan blive gratis medlemmer af Nota.³⁷ Medlemskabet giver livslang adgang.³⁷ Man kan ansøge via Notas hjemmeside ⁴², og logge ind med Nota-login, MitID eller Unilogin.⁴²
Nota Bibliotek: Dette er Notas digitale hjerte, der giver adgang til et stort udvalg af skøn- og faglitteratur som lydbøger og e-bøger.⁴² Biblioteket har søgefunktioner, personlige anbefalinger og mulighed for at downloade bøger til offline brug via Nota Bibliotek app’en (tilgængelig for iOS og Android).⁴² App’en tillader afspilning af lydbøger (med eller uden tekst) og oplæsning af e-bøger med enhedens indbyggede stemme.⁴⁴
Nota Skole- og Studieservice: Specifikt rettet mod uddannelse. Her kan elever og studerende få adgang til deres pensum og undervisningsmaterialer i tilgængelige formater.⁴² Det kan fx være PDF-filer, der kan læses op af LST-software som IntoWords ⁸, eller lydbøger. Adgang til disse materialer sker ofte via SPS-systemet eller i samarbejde med uddannelsesstedets SPS-vejleder.⁶ Hvis en nødvendig bog ikke findes, kan man ansøge om at få den produceret, i nogle tilfælde mod betaling, hvor man eventuelt kan søge kommunen om støtte.³⁷
Andre ressourcer: Nota samarbejder også med platforme som Buggi.dk, der gør det lettere for børn at finde Nota-bøger via et visuelt interface.⁴³

Udover Nota findes der andre digitale bibliotekstjenester som eReolen og eReolen GO (folkebibliotekernes tilbud) samt Bibliotek.dk, der giver overblik over materialer på tværs af danske biblioteker.¹⁵

Nota er således en essentiel ressource, der sikrer adgang til både faglitteratur og skønlitteratur i formater, der er tilgængelige for ordblinde.

Fra papir til digital: Scanningsværktøjer (C-pen, OCR)

Selvom meget materiale i dag er digitalt, støder studerende stadig på trykte tekster – bøger, artikler, noter, handouts. For at gøre disse tilgængelige for oplæsningssoftware, er scanningsværktøjer nødvendige. Disse værktøjer bruger OCR (Optical Character Recognition) teknologi til at omdanne et billede af tekst til digital, redigerbar og oplæselig tekst.⁷

Hardware:
- C-pen: En håndholdt pen-scanner, der kan scanne og læse tekst højt linje for linje direkte fra papiret.⁶ Den kan bevilges via SPS.
- Håndscanner/Bordscanner: Bruges til at scanne hele sider eller dokumenter ind på en computer.⁶ Disse var en central del af den tidligere “IT-rygsæk” ¹, men er måske mindre udbredte i dag med alternativer på smartphones.
- Smartphones/Tablets: Kameraet på mobile enheder kan, i kombination med specifikke apps, fungere som en effektiv scanner. Apps som Prizmo Go (iOS), Claro ScanPen (Android) eller de indbyggede scannefunktioner i IntoWords og AppWriter apps kan tage et billede af en tekst og via OCR gøre den oplæselig.⁴⁰ Selv Google Lens har lignende funktionalitet.⁴⁰
Software (OCR):
- Funktion: Selve “motoren”, der genkender bogstaverne i et billede og konverterer dem til digital tekst.
- Programmer: Dedikerede OCR-programmer som FineReader kan bevilges via SPS.⁷ Mange LST-programmer som IntoWords og AppWriter har indbygget OCR-funktionalitet, ofte kaldet en “udklipslæser” eller lignende, som kan behandle tekst direkte på skærmen eller fra scannede filer/billeder.³⁴

Disse værktøjer bygger bro mellem den analoge og den digitale verden og sikrer, at stort set alt skriftligt materiale kan gøres tilgængeligt for ordblinde studerende.

Andre smarte værktøjer og apps (Subreader, ordlab, AI mv.)

Ud over kernefunktionerne i LST og Nota findes der en række andre digitale værktøjer og tjenester, der kan lette hverdagen for ordblinde:

SubReader: En app designet til at læse undertekster højt. Den kan bruges gratis i biografer, der understøtter systemet, og med et abonnement kan den også læse undertekster på populære streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO Nordic.²⁰
Ordlab: En online platform med instruktionsvideoer, der viser, hvordan man bruger forskellige LST-værktøjer på tværs af programmer og platforme.³⁷ Kræver typisk adgang eller abonnement.
DR Ligetil: En sektion på DR’s hjemmeside (dr.dk/ligetil), der præsenterer nyheder i et letlæseligt sprog. Artiklerne har ordforklaringer og kan læses højt.²⁰
DR Syn: Specielle versioner af DR’s TV-kanaler (DR1Syn, DR2Syn osv.), hvor undertekster på fremmedsprog bliver læst højt.²⁰
Kunstig Intelligens (AI): AI-teknologi rummer et voksende potentiale.
- Identifikation/Diagnose: AI kan potentielt bruges til tidlig identifikation af ordblindhed.⁴⁷
- Skrivestøtte: AI kan assistere med korrektur og grammatik (fx det dedikerede værktøj SkrivSikkert ¹⁵) eller hjælpe i skriveprocessen, fx ved at generere et første udkast med ChatGPT, som eleven så kan redigere og bearbejde.⁴¹
- Læse-/Skrivestøtte generelt: Der forskes i, hvordan AI-assistenter bredere kan understøtte elever med læse- og skrivevanskeligheder.⁴¹
- Overvejelser: Teknologien er stadig under udvikling, og det er afgørende, at den suppleres med pædagogisk støtte og didaktiske overvejelser om, hvordan den bedst integreres i læringen.⁴¹
Matematikværktøjer: Ud over LST til at læse opgaver og skrive forklaringer, kan digitale værktøjer som lommeregner, GeoGebra, WordMat og regneark være en vigtig støtte for ordblinde elever i matematik.⁸

Denne mangfoldighed af værktøjer viser, hvordan teknologien på mange fronter kan tilpasses individuelle behov og udfordringer i forskellige situationer – fra studielæsning til fritid.

Tabel: Oversigt over centrale LST-værktøjer og deres funktioner

For at give et samlet overblik over nogle af de mest centrale digitale værktøjer, der er nævnt, præsenteres følgende tabel:

Værktøj	Primær Funktion	Platform(e)	Typisk Adgang	Eksempel Snippets
IntoWords	Oplæsning, Ordforslag, Tale-til-tekst, OCR, Skabeloner	PC, Mac, iOS, Android, Web	SPS-bevilling (primær pt.), Skole-/privatlicens	⁶
AppWriter	Oplæsning, Ordforslag, Tale-til-tekst, OCR, Fagordlister	PC, Mac, iOS, Android, Web	SPS-bevilling (tidl. primær), Skole-/privatlicens	³
CD-ORD (udfases)	Oplæsning, Ordforslag	PC (Windows)	Tidligere SPS-bevilling, Licens (udfases 31/12/24)	⁸
Nota Bibliotek/App	Adgang til lydbøger, e-bøger (inkl. studiematerialer via Studieservice)	Web, iOS, Android	Gratis medlemskab for målgruppen (kræver doku.)	⁸
Tale-til-tekst	Diktering (tale omsættes til skrift)	PC, Mac, iOS, Android (Indbygget/Apps)	Ofte gratis (OS-funktion, Google Docs, Office)	⁸
OCR Apps/Funktioner	Scan/foto af tekst omdannes til digital, oplæselig tekst	iOS, Android, PC/Mac (i LST)	Gratis apps, Funktion i LST-programmer, SPS (FineReader)	⁵
C-pen	Håndholdt scanning og oplæsning af tekstlinjer	Hardware	SPS-bevilling	⁶
SubReader	Oplæsning af undertekster (biograf, streaming)	iOS, Android	Gratis (bio), Abonnement (streaming)	²⁰
Ordlab	Videovejledninger til brug af LST	Web	Abonnement/Adgang via institution	³⁷
SkrivSikkert	AI-baseret korrektur og grammatikhjælp	Web (?)	Ukendt (muligvis licens)	¹⁵

Bemærk: Listen er ikke udtømmende, og adgangsforhold kan ændre sig. Det anbefales altid at undersøge de aktuelle muligheder via SPS eller de relevante udbydere.

Tabellen illustrerer bredden i de tilgængelige værktøjer og giver et hurtigt overblik over deres primære formål, hvor de kan bruges, og hvordan man typisk får adgang. Dette understreger den praktiske relevans af at kende landskabet af muligheder for at kunne træffe informerede valg om teknologistøtte.

Fra værktøj til strategi: Sådan bruger du teknologien aktivt

At have adgang til den rette teknologi er kun første skridt. For at LST reelt skal gøre en forskel i studiehverdagen, kræver det, at værktøjerne bliver integreret i effektive arbejdsstrategier. Dette forudsætter både grundig instruktion, øvelse og en bevidst pædagogisk tilgang fra både den studerende og uddannelsesinstitutionen.

Nøglen er instruktion og øvelse

Erfaringer og forskning peger entydigt på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at udlevere LST-software eller -hardware til ordblinde elever og studerende. Uden grundig undervisning og vejledning i, hvordan værktøjerne bruges optimalt, og hvordan man udvikler personlige strategier, risikerer teknologien at forblive ubenyttet eller underudnyttet.²⁰ Manglende instruktion nævnes som en direkte barriere for elevers brug af hjælpemidler.⁵¹

Ansvaret for denne instruktion ligger hos skolen eller uddannelsesstedet.⁵¹ SPS-ordningen inkluderer netop instruktionstimer som en central del af støttepakken ⁷, og nogle kommuner eller skoler tilbyder også kurser.¹ Det er dog afgørende, at denne instruktion ikke kun fokuserer på de tekniske funktioner, men også på den didaktiske anvendelse – hvordan integreres værktøjerne meningsfuldt i læreprocesserne i de forskellige fag?.⁵

Dette stiller krav til lærerne. Ideelt set bør alle lærere, uanset fag, have en grundlæggende viden om ordblindhed og mulighederne med LST for at kunne støtte og vejlede eleverne i deres daglige undervisning.¹² Læreren skal kunne “modellere” brugen af LST, dvs. vise eleverne, hvordan teknologien kan anvendes i praksis i faget.³⁶ Desværre viser undersøgelser, at efteruddannelse af lærere på dette område ofte nedprioriteres.¹

Samtidig må det ikke blive elevens eller den studerendes eget ansvar alene at finde ud af, hvordan teknologien skal bruges i en travl hverdag.⁵⁴ Eleven skal naturligvis lære at anvende teknologien selvstændigt og udvikle personlige, fleksible strategier ⁵, men det kræver stilladsering og støtte, især i starten. Individuelle kurser eller vejledning på små hold kan være effektive til at tilpasse strategierne til den enkeltes behov og styrke elevens erkendelse af eget behov for LST.⁵

Effektive læsestrategier med teknologi i alle fag

LST åbner op for nye måder at gribe læsningen an på, som kan være særligt gavnlige for ordblinde. Det handler om at bruge teknologien strategisk før, under og efter læsningen:

Lyttelæsning: En central strategi er at bruge oplæsningsfunktionen til at lytte til teksten, samtidig med at man følger med visuelt på skærmen.⁵⁵ Dette aflaster den tunge afkodningsproces og frigiver mentale ressourcer til at fokusere på indhold og forståelse. Lyttelæsning er relevant i alle fag – også i fag som matematik, geografi og naturfag, hvor fagtekster kan være komplekse.³
Før læsning: Inden man kaster sig over en tekst, kan LST bruges til at skabe overblik. Man kan få læst overskrifter og resuméer højt, aktivere sin forforståelse og bruge den indbyggede ordbogsfunktion til at slå ukendte nøglebegreber op.²
Under læsning: Her er oplæsningsfunktionen central. Man kan justere hastigheden, så den passer til tekstens sværhedsgrad og ens eget tempo.³⁶ Man kan få gentaget afsnit eller sætninger. Ordforklarings- og ordbogsfunktionerne kan bruges løbende til at afklare betydningen af svære ord.¹⁹ Digitale noter kan tages ved siden af – eventuelt ved hjælp af tale-til-tekst – og vigtige passager kan markeres med highlight-funktionen.² I digitale tekster er søgefunktionen (Ctrl+F på PC, Cmd+F på Mac) et effektivt redskab til hurtigt at finde specifik information eller nøgleord.⁸
Efter læsning: LST kan bruges til at genlæse eller genlytte centrale afsnit for at konsolidere forståelsen. Man kan bruge teknologien til at udarbejde et resumé, enten skriftligt (med ordforslag og stavehjælp) eller mundtligt (ved at indtale noter).²
Særligt om matematik: I matematikundervisningen er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan LST-programmet håndterer oplæsning af tal, matematiske symboler, formler og brøker – det er ikke altid optimalt.⁸ Det er derfor afgørende, at eleverne får adgang til opgaver og materialer i digitalt format.⁸ Visuel støtte gennem illustrationer, modeller og aktiv brug af tavlen er også vigtig for at understøtte begrebsforståelsen.⁸ Fokus bør ligge på at forklare og diskutere matematiske begreber grundigt.⁸
Systematisk tilgang: Der findes udviklede materialer og metoder til at arbejde systematisk med teknologibaserede læsestrategier. Eksempelvis har projektet “Læsesucces for ordblinde børn” udviklet et afdækningsmateriale og arbejdet med 8 specifikke strategier for at styrke elevernes brug af LST.⁵⁵

Ved at anvende disse strategier kan ordblinde studerende i højere grad tilgå og bearbejde fagligt stof på lige fod med deres medstuderende.

Skriv bedre og mere effektivt med digitale hjælpemidler

Ligesom med læsning kan LST transformere skriveprocessen for ordblinde studerende ved at afhjælpe de typiske vanskeligheder med stavning, formulering og struktur:

Fra tanke til tekst: Tale-til-tekst funktionen er et kraftfuldt værktøj til hurtigt at få idéer og tanker ned “på papiret” uden at blive bremset af staveusikkerhed.¹⁹ Brainstorming og idégenerering kan også understøttes af mindmap-værktøjer, eventuelt med LST-integration.¹⁹
Strukturering: Mange LST-programmer tilbyder skriveskabeloner, der kan hjælpe med at organisere teksten.³³ Funktioner som dispositionsvisning i standardprogrammer som Microsoft Word kan også være en stor hjælp til at skabe overblik og struktur.¹⁹ SPS-støttetimer kan specifikt fokusere på strategier til strukturering af opgaver.¹⁹
Formulering og stavning: Ordforslagsfunktionen er essentiel. Ved aktivt at bruge ordforslag, herunder avancerede funktioner som jokertegn (*) og havelåge (#), kan man finde de rette ord og sikre korrekt stavning.¹⁹ Aktivering af relevante fagordlister sikrer, at programmet også foreslår korrekt fagterminologi.¹⁹
Korrektur og redigering: En yderst effektiv strategi er at få sin egen tekst læst højt af LST-programmet.³⁶ Når man lytter til teksten, opdager man ofte lettere fejl, klodsede formuleringer eller manglende sammenhæng, som øjet kan overse. Dette suppleres naturligvis med brug af den indbyggede stave- og grammatikkontrol.⁸ AI-baserede værktøjer som SkrivSikkert kan tilbyde yderligere hjælp til korrektur.¹⁵
Fokus på indhold: Ved at overlade en stor del af arbejdet med stavning og afkodning til teknologien, frigives mentale ressourcer. Dette giver den ordblinde studerende bedre mulighed for at koncentrere sig om det faglige indhold, argumentation og sproglig præcision i teksten.¹²

LST kan således ikke blot kompensere for skrivevanskeligheder, men også aktivt understøtte en mere flydende, struktureret og kvalitativt bedre skriveproces.

Mød “sofie”: Et eksempel på teknologi i studiehverdagen

For at illustrere hvordan LST kan integreres i praksis, kan vi forestille os en fiktiv studerende, Sofie. Sofie læser til pædagog på en professionshøjskole og blev testet ordblind i gymnasiet. Hun oplever de typiske udfordringer: De store mængder af akademiske tekster er tidskrævende at læse, det er svært at tage fyldestgørende noter til forelæsninger, og skriftlige opgaver tager lang tid og kræver mange kræfter.⁵⁹ Hun føler ofte, hun skal arbejde hårdere end sine medstuderende for at følge med.

Gennem SPS-ordningen har Sofie fået bevilget IntoWords til sin bærbare computer og adgang til Nota. Hun har også modtaget instruktionstimer og har løbende kontakt med en SPS-støtteperson. Sådan bruger Sofie teknologien i sin hverdag:

Læsning af pensum: Langt det meste af hendes pensum findes digitalt via Nota eller uddannelsesstedets online platforme. Sofie bruger konsekvent IntoWords til at lyttelæse teksterne.⁷ Hun justerer oplæsningshastigheden afhængigt af tekstens sværhedsgrad. Når hun støder på svære fagbegreber, bruger hun IntoWords’ ordforklaringsfunktion eller slår dem op.¹⁹ De få fysiske bøger eller artikler, hun skal læse, scanner hun enten med skolens scanner eller tager billeder af med sin IntoWords-app på telefonen for at få dem OCR-behandlet og oplæst.⁴⁰ En C-pen, som hun også fik bevilget ⁷, bruger hun til hurtigt at få læst enkelte ord eller sætninger op fra fysiske materialer undervejs i undervisningen.
Forelæsninger og noter: Til forelæsninger har Sofie sin laptop åben. Hun bruger IntoWords’ tale-til-tekst funktion til at få hovedpunkterne dikteret som noter, mens hun supplerer med egne stikord.¹⁹ Hvis underviseren tillader det, optager hun nogle gange forelæsningen på sin telefon for at kunne genhøre vigtige passager senere.
Skriftlige opgaver: Når Sofie skal skrive opgaver, starter hun ofte med at diktere sine første tanker og idéer ved hjælp af tale-til-tekst.⁴¹ Derefter strukturerer hun teksten, ofte med hjælp fra strategier lært i SPS-timerne.¹⁹ Under selve skrivningen bruger hun ordforslagsfunktionen intensivt, og hun har aktiveret en pædagogisk fagordliste i IntoWords.³⁴ Til sidst læser hun altid opgaven igennem ved at få IntoWords til at læse den højt – det hjælper hende med at fange fejl og forbedre formuleringerne.³⁶
Gruppeopgaver: I gruppearbejde foregår meget digitalt. Sofie kan bidrage mundtligt, mens en anden skriver, eller hun kan skrive sine egne bidrag ved hjælp af IntoWords på sin computer. Delte dokumenter gør det nemt at samarbejde om teksten.

For Sofie betyder kombinationen af LST, adgang til materialer via Nota og støtten fra SPS, at hun kan håndtere studiets krav mere effektivt. Det reducerer den stress, hun tidligere oplevede, og giver hende mulighed for at fokusere på det faglige indhold og demonstrere sin viden og forståelse på lige fod med sine medstuderende. Teknologien er blevet en naturlig og uundværlig del af hendes studiestrategi.

Sofies eksempel viser, at teknologiens reelle værdi opstår, når den ikke bare er tilgængelig, men aktivt integreres i alle aspekter af studiehverdagen. Det kræver mere end blot at installere et program; det kræver udvikling af personlige strategier og rutiner, hvor teknologien bliver en sømløs forlængelse af den studerendes egne evner. Denne integration tager tid og kræver øvelse og vedholdenhed, ofte understøttet af vejledning fra SPS eller lignende. Modstand mod at bruge hjælpemidlerne, måske af frygt for at skille sig ud eller blive opfattet som “snyd” ³, kan være en reel barriere, som skal adresseres. Succesfuld integration, som i Sofies tilfælde, demonstrerer potentialet for LST til at skabe reelt lige muligheder i uddannelsessystemet.

Find vej i systemet: Ressourcer og hjælp i Danmark

At navigere i systemet for at finde den rette støtte og de rigtige værktøjer kan virke uoverskueligt. Heldigvis findes der en række centrale aktører og ressourcer i Danmark, som kan hjælpe ordblinde elever, studerende, pårørende og fagfolk på vej.

Din skole, uddannelsessted og kommune

De lokale institutioner spiller en nøglerolle i at identificere behov og iværksætte støtte:

Skolen/Uddannelsesstedet: Dette er typisk det første sted, man henvender sig.
- SPS-vejleder: På ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er SPS-vejlederen den centrale kontaktperson for ansøgning om og administration af Specialpædagogisk Støtte.⁷ De vejleder om muligheder, dokumentationskrav og ansøgningsproces.
- Læsevejleder: I grundskolen (og ofte på ungdomsuddannelser) er læsevejlederen en nøgleperson. De står ofte for ordblindetestning, koordinering af indsatser, vejledning af lærere og elever samt kontakt til forældre.¹
- Pædagogisk Læringscenter (PLC): I folkeskolen samler PLC skolens vejledningskompetencer og understøtter lærernes arbejde med bl.a. differentiering og brug af læremidler.⁶²
- Ansvar: Uddannelsesstedet har ansvar for at tilbyde ordblindetest ved begrundet mistanke ¹, sikre instruktion i LST ⁴⁹ og generelt skabe et ordblindevenligt læringsmiljø med kompetente lærere.¹²
Kommunen: Kommunen har ansvar for støtte til voksne uden for uddannelsessystemet og for visse tilbud i grundskolen.
- Voksenstøtte: Kommunen har ofte ressourcepersoner, der kan vejlede voksne ordblinde.³⁷ Socialforvaltningen behandler ansøgninger om hjælpemidler til brug i privatlivet ²⁰, mens jobcenteret håndterer ansøgninger om hjælpemidler i forbindelse med arbejde.²⁰ Kommunen kan også tilbyde ordblindetest og -undervisning for voksne, ofte via lokale VUC, AOF eller FO centre.¹⁵ Tilbuddene kan variere fra kommune til kommune.¹
- Grundskolen: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen kan inddrages til rådgivning og udredning vedrørende elever i grundskolen.¹
Regionale Centre: Visse regioner har specialiserede centre, som fx Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midtjylland, der tilbyder udredning og støtte.¹⁵

Det er altså vigtigt at kende de lokale indgange til systemet, hvad enten det er via skolen, kommunen eller regionale tilbud.

Ordblindeforeningen: Fællesskab og rådgivning

Ordblindeforeningen er en landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for de mere end 400.000 ordblinde i Danmark.¹⁵ Foreningen tilbyder en række værdifulde ressourcer:

Rådgivning og Vejledning: Foreningens Vejledningscenter yder gratis og professionel vejledning til både ordblinde, pårørende, fagfolk, skoler og virksomheder.⁶⁴ Medlemmer har desuden adgang til specifik IT-vejledning om brugen af hjælpemidler i hverdagen.²⁰ De rådgiver også om lovgivning og muligheder for hjælpemidler generelt.⁴³
Information og Viden: På Ordblindeforeningens hjemmeside (ordblindeforeningen.dk) findes omfattende information om ordblindhed, testning, hjælpemidler (med henvisning til bl.a. Hjælpemiddelbasen og Nota) og rettigheder.²⁰
Fællesskab og Netværk: Foreningen har lokale afdelinger og frivillige rundt om i landet.¹⁵ De faciliterer netværk, fx en Facebook-gruppe for forældre til ordblinde børn i samarbejde med AOF.⁴³ At møde andre i samme situation kan være en stor støtte og inspirationskilde.⁵⁹
Politisk Indflydelse: Ordblindeforeningen arbejder aktivt for at påvirke lovgivning og praksis, fx ved at argumentere for obligatorisk undervisning om ordblindhed på læreruddannelsen ¹ eller regler for mobilbrug i skolen, der tager hensyn til LST-brug.⁶⁶

Ordblindeforeningen er således et vigtigt samlingspunkt, der tilbyder både konkret hjælp, viden og et fællesskab for ordblinde og deres netværk.

Viden og vejledning online (NVOL, SPSU.dk, EMU.dk, ordblindhed.dk)

Internettet bugner af information om ordblindhed og LST. Her er nogle af de mest centrale og pålidelige danske online ressourcer:

SPSU.dk: Styrelsen for Undervisning og Kvalitets officielle portal for Specialpædagogisk Støtte. Her findes den autoritative information om regler, støttemuligheder, hjælpemidler (inklusive specifikke programmer som IntoWords ⁷), ansøgningsprocedurer og dokumentationskrav for alle uddannelsesniveauer (grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, voksenuddannelser).⁶ Portalen bruges også til at annoncere vigtige nyheder, fx ved skift af standard LST-software.³¹
EMU.dk (Danmarks Læringsportal): Børne- og Undervisningsministeriets portal rettet mod pædagogisk personale og ledere. EMU indeholder et væld af materialer, artikler, vejledninger og inspiration til undervisning af ordblinde og brug af LST i forskellige uddannelseskontekster: grundskolen ¹¹, erhvervsuddannelser (EUD) ⁸, Forberedende Grunduddannelse (FGU) ³⁶ og Forberedende Voksenundervisning (FVU).² Fokus er på didaktik og pædagogisk praksis.
Ordblindhed.dk: En national portal udviklet i samarbejde mellem flere ministerier og styrelser.⁶⁵ Siden henvender sig bredt til ordblinde (børn, unge, voksne), pårørende og fagfolk med viden, rådgivning og information om test, hjælpemidler og støttemuligheder i privatlivet, på jobbet og under uddannelse.¹⁵
NVOL (Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder): Drives af Nationalt Videncenter for Læsning og formidler forskningsbaseret viden af høj kvalitet.⁶⁷ NVOL udgiver podcasts, artikler, rapporter og afholder seminarer og temadage om aktuelle emner inden for ordblindhed, LST, didaktik, emotionelle følger, fremmedsprogsundervisning m.m..⁵
Andre Værdifulde Ressourcer:
- Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk): Socialstyrelsens database over hjælpemidler, herunder LST-software og apps.¹⁵
- Videnomlaesning.dk: Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside med artikler, rapporter, konferencer mm. om læsning og læsevanskeligheder.³⁵
- UddannelsesGuiden (ug.dk) & eVejledning: Generel uddannelsesvejledning.⁶⁹
- LST-udbydernes hjemmesider: Fx Vitec MV (IntoWords, CD-ORD) ¹⁵ og Wizkids (AppWriter) ³ har ofte information og vejledninger til deres produkter.
- Lokale initiativer: Fx GROW UngAalborgs videoer om digitale værktøjer.⁴³

Det store udbud af ressourcer vidner om et stærkt fokus på ordblindhed i Danmark. Det betyder dog også, at informationen er spredt på mange platforme med forskellige målgrupper og formål. Der findes ikke én enkelt indgang, der samler alt. Brugere – hvad enten de er ordblinde, pårørende eller fagfolk – må derfor være proaktive og opsøgende for at finde den information, der er relevant for netop deres situation. Man skal vide, hvor man finder de officielle regler (SPSU.dk), pædagogisk inspiration (EMU.dk, NVOL), personlig rådgivning (Ordblindeforeningen), specifikke værktøjer (HMI-basen, udbydere) eller lokale tilbud (kommune, skole). Denne artikel kan fungere som en guide i dette landskab, men den aktive navigation påhviler brugeren selv.

Fremtiden er digital – og inkluderende

Teknologien udvikler sig konstant, og det samme gør vores forståelse af, hvordan vi bedst skaber inkluderende læringsmiljøer for ordblinde. Fremtiden byder på nye muligheder, men stiller også krav til en fortsat indsats for at sikre, at teknologien bruges til at fremme reel lighed og deltagelse.

Teknologien stopper aldrig: Et kig på nye muligheder

Udviklingen inden for studiestøttende teknologi går stærkt, og nye muligheder opstår løbende:

Kunstig Intelligens (AI): Generativ AI som ChatGPT og lignende teknologier åbner nye perspektiver. AI kan potentielt bruges til at assistere med idégenerering, udarbejdelse af første udkast til tekster (som eleven så redigerer), avanceret korrektur og måske endda mere personaliseret læringsstøtte.⁴¹ Der forskes aktivt i, hvordan AI bedst kan understøtte elever med læse- og skrivevanskeligheder.⁴¹ Samtidig er der behov for didaktiske overvejelser om, hvordan disse kraftfulde værktøjer integreres ansvarligt i undervisningen.⁴¹ AI kan også potentielt spille en rolle i fremtidig tidlig identifikation af ordblindhed.⁴⁷
Integration i Almen Teknologi: Grænsen mellem specialiseret LST og almindelige digitale værktøjer bliver stadig mere udvisket.⁵ Funktioner som oplæsning, tale-til-tekst og ordforslag bliver standard i operativsystemer, browsere og kontorpakker. Dette skift mod universelt design og indbygget tilgængelighed betyder, at fokus bevæger sig fra rent kompenserende hjælpemidler mod generelle læringsunderstøttende teknologier, som alle kan have gavn af, men som er særligt essentielle for ordblinde.⁵
Bring Your Own Device (BYOD): Tendensen går mod, at elever og studerende i højere grad bruger deres egne computere, tablets og smartphones i undervisningen.⁶⁸ Dette giver fleksibilitet, men skaber også udfordringer, da undervisere og support skal kunne håndtere en mangfoldighed af hardware og software, herunder apps og programmer, der ikke nødvendigvis er bevilget via SPS.⁶⁸
Forventninger til Fremtiden: Udviklingen peger mod LST-funktioner, der bliver endnu mere intuitive, effektive og integrerede i vores digitale hverdag.⁵ Udfordringen ligger i mindre grad i selve teknologien og i højere grad i den pædagogiske og didaktiske implementering.⁵

Fremtiden tegner således et billede af endnu mere avancerede og integrerede teknologiske muligheder, men understreger samtidig behovet for fortsat fokus på pædagogik og implementering.

Sammen skaber vi et ordblindevenligt miljø

Teknologi alene skaber ikke inklusion. For at ordblinde elever og studerende kan trives og udnytte deres potentiale fuldt ud, kræver det en fælles indsats for at skabe et støttende og forstående miljø på alle niveauer:

Nedbrydning af Fordomme: Det er afgørende at bekæmpe myter og fordomme. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre.¹ Brug af LST er ikke “snyd”, men en nødvendig forudsætning for at kunne deltage på lige vilkår – ligesom briller er det for en svagtseende.³ Åbenhed, anerkendelse og en positiv tilgang til ordblindhed i undervisningsmiljøet er essentiel.² Mange ordblinde kæmper med fordomme og er tilbageholdende med at tale om deres vanskeligheder.⁵⁹
Lærernes Viden og Holdning: Lærere i alle fag spiller en afgørende rolle.¹² De skal have grundlæggende viden om ordblindhed og LST for at kunne tilrettelægge undervisningen, så den er tilgængelig, og for at kunne støtte elevernes brug af teknologien.² En positiv og forstående lærer kan gøre en enorm forskel for en ordblind elevs skolegang.¹²
Skolens Ansvar og Kultur: Skoleledelsen har ansvaret for at sætte en ramme, der prioriterer ordblindeindsatsen.³⁶ Dette indebærer at sikre ressourcer til LST, efteruddannelse af lærere ¹ og etablering af systematiske indsatser og samarbejdsstrukturer, fx gennem skolens Pædagogiske Læringscenter.⁴¹ En ordblindevenlig skolekultur er en fælles opgave.
Fokus på Trivsel og Selvværd: Ordblindhed kan påvirke elevens faglige selvbillede, motivation og tro på egne evner (self-efficacy).⁵ Undervisningen bør derfor også have fokus på at styrke disse aspekter. Det er vigtigt at undgå situationer, hvor eleven føler sig udstillet eller anderledes på en negativ måde.¹² At skabe succesoplevelser og vise eleven, at de kan mestre udfordringerne med de rette strategier og værktøjer, er centralt.
Samarbejde: Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole/uddannelsessted, hjemmet, eleven/den studerende og eventuelle eksterne støttepersoner (fx SPS-konsulent) er afgørende for en vellykket indsats.⁶¹

At skabe et reelt inkluderende miljø handler således om meget mere end blot at stille teknologi til rådighed. Det kræver en kulturel og pædagogisk forandring, hvor viden, positive holdninger, didaktiske strategier og et stærkt samarbejde går hånd i hånd. Uden en understøttende kultur og pædagogisk integration risikerer selv den bedste teknologi at have begrænset effekt. Når det derimod lykkes at integrere teknologien i et ordblindevenligt miljø, kan den være en kraftfuld katalysator for læring, trivsel og lige muligheder for alle.

Opsummering

Ordblindhed er en almindelig læringsudfordring i Danmark, men moderne digital teknologi tilbyder effektive redskaber til at kompensere for vanskelighederne med læsning og skrivning. Læse- og skriveteknologi (LST), såsom programmerne IntoWords og AppWriter, giver adgang til funktioner som oplæsning, intelligente ordforslag og tale-til-tekst, der kan lette studiearbejdet betydeligt.

Adgang til disse værktøjer, samt nødvendig instruktion og pædagogisk støtte, sikres i høj grad gennem den statslige SPS-ordning (Specialpædagogisk Støtte), som ordblinde elever og studerende kan søge via deres uddannelsessted efter en Ordblindetest. Ressourcer som Nota Bibliotek giver desuden adgang til et væld af studiematerialer og bøger i tilgængelige formater.

Nøglen til succes ligger dog ikke kun i adgangen til teknologien, men i den strategiske brug. Det kræver grundig instruktion, øvelse og udvikling af personlige arbejdsgange, hvor LST integreres naturligt i læse- og skriveprocesserne i alle fag. Dette stiller krav til både den enkelte studerende og til uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre kompetente lærere og et støttende, ordblindevenligt miljø.

Heldigvis findes der mange ressourcer at trække på i Danmark – fra nationale portaler som SPSU.dk og Ordblindhed.dk, videnscentre som NVOL, til interesseorganisationer som Ordblindeforeningen og lokale tilbud via skoler og kommuner.

Fremtiden byder på endnu mere avancerede teknologiske muligheder, herunder potentialet i AI, og en fortsat udviskning af grænsen mellem specialiseret LST og almen teknologi. Udfordringen ligger i at sikre, at denne udvikling ledsages af en pædagogisk og kulturel indsats, der nedbryder fordomme og skaber reelt inkluderende læringsmiljøer.

Opfordringen er klar: Udforsk de mange digitale muligheder, søg den nødvendige hjælp og støtte gennem systemet, og tag aktivt kontrol over din egen læringsproces. Med de rette værktøjer, strategier og et støttende miljø er ordblindhed ingen hindring for at nå dine mål i uddannelsessystemet. Teknologien er nøglen – men det er dig, der drejer den.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik