Indledning
Introduktion til vejledningslandskabet
Det danske uddannelsessystem tilbyder et væld af muligheder, fra ungdomsuddannelser til videregående studier og voksenuddannelse. Med over 1.000 forskellige uddannelser at vælge imellem kan det være en kompleks og til tider overvældende proces at finde den rette vej.1 Valget af uddannelse er en afgørende beslutning, der kan påvirke fremtidige karrieremuligheder og personlig udvikling. Derfor spiller studievejledning en central rolle i at understøtte unge og voksne i at træffe informerede og kvalificerede valg. Vejledningssystemet i Danmark er mangfoldigt og findes på tværs af uddannelsesniveauer, fra grundskolens udskoling til de videregående uddannelser. Det dækker ikke kun selve uddannelsesvalget, men også støtte undervejs i studiet, hjælp ved studietvivl, vejledning om karrieremuligheder og specialiseret støtte til studerende med særlige behov. At forstå dette landskab er essentielt for at kunne udnytte de tilgængelige ressourcer optimalt.
Rapportens formål og struktur
Denne rapport har til formål at give et struktureret og omfattende overblik over studievejledningssystemet i Danmark. Målet er at skabe klarhed over, hvilke aktører der tilbyder vejledning, hvad deres specifikke tilbud indeholder, hvordan man får adgang til de forskellige tjenester, og hvem der er den mest relevante kontaktperson afhængigt af den enkeltes behov og situation. Rapporten vil først præsentere de centrale nationale og regionale vejledningsaktører. Derefter følger en detaljeret gennemgang af vejledningstilbuddene på henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Efterfølgende belyses specialiserede støtteformer som Specialpædagogisk Støtte (SPS) og psykologisk rådgivning, samt karrierevejledning. De forskellige vejlederroller vil blive differentieret, og rapporten vil analysere, hvordan adgangen til vejledning typisk foregår. Afslutningsvis samles trådene i en guide, der anviser, hvilken type vejleder eller instans der bedst kan hjælpe med specifikke udfordringer som uddannelsesvalg, problemer under studiet, behov for særlig støtte eller karriereplanlægning.
Overblik over vejledningssystemet: Nationale og regionale aktører
Ud over den vejledning, der tilbydes direkte på de enkelte uddannelsesinstitutioner, findes der en række centrale, institutionsuafhængige aktører, som yder bred vejledning til uddannelsessøgende i Danmark. Disse aktører spiller en vigtig rolle i at sikre adgang til uvildig information og støtte.
Studievalg Danmark
Studievalg Danmark er en statslig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet.3 Organisationen tilbyder landsdækkende og institutionsuafhængig vejledning om valg af videregående uddannelser, erhvervsuddannelser samt efter- og videreuddannelse.3 Formålet er at bidrage til, at den enkeltes uddannelsesvalg bliver til størst mulig gavn for både individet og samfundet.3 Vejledningen er gratis og uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.2
Målgrupper: Den primære målgruppe for Studievalg Danmark er unge på ungdomsuddannelserne (gymnasier, HF, EUD, etc.).3 Organisationen vejleder dog også andre unge og voksne, som er på vej mod en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse, eller som overvejer et karriereskifte.5 Tidligere elever fra ungdomsuddannelser, eksempelvis dem der holder sabbatår, er ligeledes velkomne til at benytte sig af tilbuddene.9 Desuden ydes der vejledning til internationale studerende, der ønsker at studere i Danmark.2
Tilbud: Studievalg Danmark tilbyder en bred vifte af vejledningstjenester. Kernen er personlig vejledning, som kan foregå ved fysisk fremmøde på et af de syv regionale centre, online via platforme som Zoom, eller via telefon og mail.1 Vejledningen dækker emner som selve uddannelsesvalgsprocessen (herunder tvivl og afklaring), specifikke uddannelser, adgangskrav, ansøgningsprocedurer (herunder optagelse.dk, kvote 1 og kvote 2, motiveret ansøgning), SU, supplering af fag, studieskift, muligheder for uddannelse i udlandet, inspiration til sabbatår og forventede karrieremuligheder efter endt uddannelse.1 Udover individuel vejledning afholder Studievalg Danmark kollektive arrangementer på ungdomsuddannelser, workshops (både online og fysiske) om specifikke temaer, informationsmøder, podcasts om uddannelse og karriere, og er aktive på sociale medier som Facebook og Instagram for at informere om frister og nyheder.1 De samarbejder desuden med andre relevante aktører som UddannelsesGuiden, eVejledning, den kommunale ungeindsats (KUI), jobcentre og erhvervslivet for at sikre en sammenhængende vejledningsindsats.3
Adgang: Man kan få adgang til Studievalg Danmarks vejledning på flere måder. Individuelle samtaler kan bookes via deres hjemmeside (studievalg.dk).1 Man kan også ringe på hovednummeret 3333 2000 (mandag-torsdag kl. 9-12) eller kontakte dem via mail.1 For elever på ungdomsuddannelser er Studievalg Danmark til stede direkte på skolerne med faste træffetider, hvor man kan booke tid til individuel vejledning.9 Information om arrangementer og workshops findes på hjemmesiden og sociale medier.1
Studievalg Danmarks funktion er bemærkelsesværdig ved, at den opererer på to fronter samtidigt. På den ene side fungerer organisationen som en central og åbent tilgængelig ressource for alle borgere, uanset hvor de befinder sig i uddannelsessystemet eller livet, via deres centre og digitale platforme.1 På den anden side er Studievalg Danmark en integreret del af vejledningsindsatsen ude på ungdomsuddannelserne gennem regelmæssige besøg, kollektive oplæg og individuelle træffetider.5 Denne dobbelte tilgang sikrer, at vejledningen både er proaktivt til stede i de unges skolemiljø og reaktivt tilgængelig for dem (og andre), der selv opsøger hjælp, f.eks. under sabbatår, ved omvalg eller i voksenlivet. Dette design øger tilgængeligheden og sikrer, at information og støtte når bredt ud.
eVejledning
eVejledning er et nationalt vejledningstilbud, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet og administreres af Styrelsen for It og Læring.16 Tilbuddet er kendetegnet ved at være institutionsuafhængigt og anonymt, og det dækker vejledning om alle typer af uddannelser (fra ungdomsuddannelser til videregående og voksenuddannelser) samt job og karriere.4
Tilbud og Målgrupper: eVejledning tilbyder personlig vejledning via en række digitale kanaler: telefon, chat, mail, Skype og Facebook.4 De afholder også webinarer og digitale oplæg om relevante emner.4 En væsentlig fordel er den høje tilgængelighed, da eVejledning har åbent både dag, aften og i weekender.4 Målgruppen er bred og omfatter alle – både unge og voksne – der har brug for vejledning om uddannelse eller job.16 Dette inkluderer også vejledning til virksomheder om efter- og videreuddannelse af medarbejdere 20 samt sparring til professionelle vejledere i KUI og på efterskoler.24 Vejledningen er personlig og anonym, men eVejledning kan ikke gå ind i konkrete sagsbehandlinger eller afgørelser.20
Adgang: Man kan kontakte eVejledning via UddannelsesGuiden (ug.dk) 16 eller direkte via deres telefonnummer 70 22 22 07 20, chatfunktion eller mail.4
eVejledning positionerer sig som et særligt fleksibelt og lavtærskel-tilbud i det samlede vejledningslandskab. Dets styrke ligger i den brede tilgængelighed på tværs af tidspunkter og digitale platforme samt muligheden for anonymitet.4 Dette gør tilbuddet til et vigtigt supplement til den mere strukturerede, og ofte fysisk baserede, vejledning fra Studievalg Danmark og uddannelsesinstitutionerne.1 eVejledning fungerer som et digitalt sikkerhedsnet, der kan opfange personer, som foretrækker eller har behov for vejledning uden for normal åbningstid, eller som måske tøver med at opsøge en vejleder ansigt til ansigt. Den digitale natur 16 er central i et moderne vejledningssystem, der skal møde borgerne, hvor de er. Dog kan den uklare grænseflade mellem eVejledning og Studievalg, som nogle interessenter oplever 8, potentielt skabe forvirring for brugeren om, hvem der er bedst egnet til at hjælpe med specifikke spørgsmål.
Uddannelsesguiden (ug.dk)
UddannelsesGuiden (ug.dk) er Danmarks nationale informationsportal om uddannelse og job, drevet af Styrelsen for It og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet.16 Portalen fungerer som en central vidensbank, der samler information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, fra grundskole til videregående uddannelser og voksen-/efteruddannelse, samt beskrivelser af en lang række job og information om arbejdsmarkedet.16 Målgruppen er bred og omfatter uddannelsessøgende på alle niveauer, deres forældre, samt professionelle aktører som vejledere, lærere og jobcentermedarbejdere.16
Indhold og Værktøjer: Udover faktuel information tilbyder ug.dk en række digitale værktøjer designet til at inspirere og understøtte uddannelsesvalget.4 Blandt de vigtigste er:
- Uddannelseszoom: Giver mulighed for at sammenligne videregående uddannelser (og erhvervsuddannelser 11) på tværs af parametre som studiemiljø, karakterkrav, frafald, fremtidig branche, indkomst og ledighed.4
- Studievælgeren: Et inspirationsværktøj, der udfordrer brugeren på, hvad der er vigtigt i valget af videregående uddannelse, og præsenterer muligheder baseret på interesser.4
- Adgangskortet: Viser, hvilke videregående uddannelser en bruger har adgang til baseret på fag og niveauer fra en adgangsgivende eksamen (f.eks. gymnasial eksamen).11
- Jobkompasset: Hjælper med at udforske jobmuligheder inden for forskellige interesseområder og linker videre til relevante uddannelser.12
- Voksenuddannelse.dk: En integreret portal for voksen- og efteruddannelse (VEU), hvor man kan søge kurser, tilmelde sig og søge VEU-godtgørelse.16 Portalen indeholder også information om og links til Studievalg Danmark 6 og eVejledning.16
Adgang: Portalen er offentligt tilgængelig på adressen ug.dk.4
UddannelsesGuiden fungerer ikke som en personlig vejleder, men udgør et uundværligt fundament for både kvalificeret vejledning og selvvejledning i det danske uddannelsessystem. Dens omfattende informationsbase og interaktive værktøjer 4 giver brugerne mulighed for selvstændigt at researche, sammenligne og reflektere over deres muligheder. Dette forarbejde kan styrke udbyttet af samtaler med professionelle vejledere betydeligt. Det faktum, at både eVejledning, KUI og uddannelsesinstitutioner henviser til og benytter ug.dk 17, understreger portalens rolle som den centrale, autoritative datakilde og platform, som både borgere og professionelle bygger deres viden og vejledning på. Uden UddannelsesGuiden ville vejledningssystemet mangle et afgørende, fælles og lettilgængeligt informationsgrundlag.
Kommunal ungeindsats (KUI / UU-centre)
Den Kommunale Ungeindsats (KUI), ofte kendt under det tidligere navn Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), er forankret i kommunerne og opererer inden for rammerne af Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.17 KUI har ansvaret for uddannelsesvejledningen af specifikke målgrupper.
Målgrupper og Tilbud: KUI’s primære målgrupper er:
- Elever i grundskolens 7., 8., 9. og 10. klasse.18
- Unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke er i beskæftigelse.18
For elever i grundskolen fokuserer KUI-vejledningen på at forberede dem til valget af ungdomsuddannelse.28 Dette sker gennem kollektiv vejledning i klasserne samt individuel vejledning og gruppevejledning.19 Vejledningen bygger videre på det obligatoriske emne “Uddannelse og Job” i folkeskolen.27 Centrale elementer inkluderer information om uddannelsesmuligheder (både gymnasiale og erhvervsuddannelser), hjælp til ansøgningsprocessen via optagelse.dk 27, introduktion til studievalgsportfolio 27, samt vurdering af uddannelsesparathed.27 KUI faciliterer også introduktionskurser på ungdomsuddannelser i 8. klasse og brobygningsforløb i 9. og 10. klasse.30 For alle unge, der forlader grundskolen, skal der udarbejdes en uddannelsesplan.27
For unge under 25 år, der har forladt grundskolen uden at have gennemført en ungdomsuddannelse, tilbyder KUI vejledning til at finde en passende uddannelsesvej.19 Dette kan inkludere hjælp til at blive afklaret om valg, finde den rette uddannelse, søge ind, eller få støtte hvis man er ved at droppe ud af en påbegyndt uddannelse.29 KUI kan også vejlede om og målgruppevurdere til Forberedende Grunduddannelse (FGU).27 KUI har en central rolle i at følge op på unge, der ikke følger deres uddannelsesplan.27
Adgang: Elever i grundskolen møder typisk KUI-vejlederen på deres skole.19 Unge uden for skolesystemet kan kontakte deres lokale KUI/UU-center direkte. Kontaktoplysninger findes ofte på kommunens hjemmeside eller via borger.dk.18 Nogle KUI-centre tilbyder åben vejledning med faste åbningstider, hvor man kan møde op uden aftale, samt telefonisk vejledning.29
KUI/UU-centrene varetager en kritisk dobbeltfunktion i det danske uddannelsessystem. Dels har de en forebyggende rolle ved at forberede og guide elever i grundskolen mod valget og påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse gennem information, parathedsvurdering og overgangsaktiviteter.19 Dels har de en opsamlende rolle, idet de har ansvaret for at vejlede og støtte de unge under 25 år, som af forskellige årsager står uden en ungdomsuddannelse eller er faldet fra.18 Denne kombination af forebyggelse og opsamling placerer KUI centralt i den nationale målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.30 Deres indsats er afgørende for at identificere støttebehov tidligt og for at reducere antallet af unge, der ender uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Vejledning på ungdomsuddannelser (Gymnasier, EUD, HF m.fl.)
Når unge starter på en ungdomsuddannelse, overgår ansvaret for den primære studievejledning ofte til uddannelsesinstitutionen selv, suppleret af tilbud fra nationale aktører som Studievalg Danmark.
Institutionernes egen studievejledning
De fleste ungdomsuddannelser, hvad enten det er gymnasier, HF-kurser, erhvervsskoler (EUD/EUX) eller VUC, har egne studievejledere tilknyttet.8 Disse vejledere er ofte lærere, der har vejledning som en del af deres funktion, og mange har gennemført en relevant vejlederuddannelse.
Roller og Tilbud: Institutionsvejledernes primære fokus er på elevernes trivsel og gennemførelse af den aktuelle uddannelse. De kan hjælpe med en bred vifte af spørgsmål og udfordringer, herunder:
- Praktiske spørgsmål om optagelse og skolestart.9
- Information om livet på skolen, studie- og ordensregler.9
- Vejledning om valg af studieretning (f.eks. på STX) eller fagpakker (f.eks. på HF).8
- Støtte ved faglige udfordringer og hjælp til at finde relevante støttetilbud som lektiecaféer.34
- Samtaler om personlig og social trivsel.
- Hjælp til at navigere i skolens systemer og regler.
- Fastholdelsesindsatser, herunder samtaler med elever, der har højt fravær eller overvejer at droppe ud.9
Adgang: Adgangen til skolens egne studievejledere er typisk ligetil for eleverne. Den foregår ofte via direkte henvendelse på skolen, faste træffetider i vejlederens kontor, eller via skolens interne kommunikationsplatform (f.eks. Lectio), mail eller telefon.9
Studievalg danmarks rolle på ungdomsuddannelser
Som tidligere nævnt spiller Studievalg Danmark en væsentlig rolle med vejledning direkte ude på ungdomsuddannelserne.5 Deres fokus adskiller sig dog fra skolens egne vejledere.
Tilbud: Studievalg Danmarks vejledere (studie- og karrierevejledere) tilbyder institutionsuafhængig vejledning specifikt rettet mod valget efter ungdomsuddannelsen, dvs. valg af videregående uddannelse, erhvervsuddannelse (for dem der overvejer dette efter en gymnasial uddannelse, eller som EUD-elev overvejer videreuddannelse) og karriere.9 Deres indsats omfatter:
- Kollektive Oplæg: Typisk møder elever på gymnasiale uddannelser Studievalg 1-2 gange om året pr. årgang, enten klassevis eller for hele årgange.7 På erhvervsuddannelser er frekvensen ofte lavere, ca. 1-2 gange i løbet af hele uddannelsen.13 Oplæggene informerer om uddannelsessystemet, optagelsesregler (kvote 1/2, adgangskrav), ansøgningsprocessen, og giver inspiration og stof til refleksion over uddannelsesvalg.7 De informerer også om relevante arrangementer som Studiepraktik, Åbent Hus, Studerende for en dag, og StudieInfo.1
- Individuel Vejledning: Studievalg har faste træffetider på mange ungdomsuddannelser, hvor elever kan booke en personlig samtale.9 Her kan de få sparring på konkrete uddannelsesovervejelser, tvivl, spørgsmål om adgangskrav, kvotienter, ansøgning, SU, supplering, sabbatår m.m..1 Booking sker typisk via Studievalg Danmarks hjemmeside.9
Adgang: Elever møder Studievalg Danmark gennem de kollektive arrangementer, som skolen planlægger.13 Individuel vejledning kræver aktiv booking fra elevens side.9 Kontaktoplysninger på den lokale Studievalg-vejleder kan findes på Studievalgs hjemmeside.13
Fokusområder for vejledning på ungdomsuddannelser
Vejledningen på dette niveau centrerer sig om flere nøgleområder:
- Valg af Næste Skridt: Hjælp til at navigere i de mange muligheder efter ungdomsuddannelsen, forstå adgangskrav og ansøgningsprocedurer via optagelse.dk.1
- Faglige Udfordringer: Primært håndteret af skolens egne lærere og vejledere, evt. med støtte fra SPS (se afsnit 5).
- Introduktion og Fastholdelse: Skolens vejledere spiller en rolle i at få nye elever godt i gang og i at støtte elever, der mistrives eller overvejer at stoppe.9 KUI/UU kan inddrages ved frafaldstruede under 25.19
- Overgangsaktiviteter: Facilitering af og information om aktiviteter, der bygger bro til videre uddannelse eller arbejdsmarked, såsom Studiepraktik, Åbent Hus, erhvervspraktik m.m..1
Særlige tilbud og udfordringer på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Erhvervsuddannelserne udgør et særligt komplekst område inden for ungdomsuddannelserne, hvilket stiller specifikke krav til vejledningen.
Kompleksitet: EUD-systemet omfatter grundforløb (GF1 og GF2) og hovedforløb med praktik, over 100 forskellige uddannelser med mange specialer og trin.36 Dertil kommer EUX-forløb, der kombinerer erhvervsuddannelse med gymnasiale fag og giver adgang til videregående uddannelser 32, Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV) med individuel tilrettelæggelse baseret på realkompetencevurdering (RKV) 32, EUS for studenter 32, og talentspor for særligt dygtige elever.32
Vejledningstilbud: Erhvervsskolerne har egne vejledningscentre (f.eks. Tradium Vejledningscenter 32), der hjælper med den komplekse optagelsesproces, tilmelding via optagelse.dk, og RKV-forløb for voksne.32 Studievalg Danmark vejleder også EUD-elever, især om mulighederne for videregående uddannelse efterfølgende (f.eks. via EUX eller senere).13 Vejledning om merit og godskrivning for tidligere uddannelse eller fag er også centralt på EUD.37
Udfordringer og Behov: Elevgruppen på EUD kan være mere heterogen end på de gymnasiale uddannelser med hensyn til alder (EUV), baggrund (EUS) og faglige forudsætninger. En større andel EUD-elever har læse- og skrivevanskeligheder eller er ordblinde 38, og SPS er markant mere udbredt på EUD end på gymnasiale uddannelser.39 Eleverne møder ofte nye, fagspecifikke teksttyper og oplever komprimerede skoleforløb, hvilket kan være en udfordring, især hvis de havde en forventning om en primært praktisk uddannelse.38 Dette understreger behovet for en vejledning, der er tæt koblet til pædagogisk differentiering og SPS-indsatsen.38
Vejledningen på EUD står over for en særlig opgave grundet den store variation i uddannelsesstrukturer og elevforudsætninger.32 Vejlederne – både skolens egne og eksterne som Studievalg – skal ikke blot mestre de komplekse regler for optagelse, praktikpladser, merit 37 og de forskellige forløbstyper, men også kunne vejlede en meget sammensat elevgruppe. Data peger på et markant behov for støtte, især relateret til læsning og skrivning.38 En effektiv EUD-vejledning kræver derfor et tæt samspil med SPS-systemet og faglærerne for at sikre den nødvendige pædagogiske støtte og differentiering, der kan hjælpe eleverne med at imødekomme uddannelsens krav og forventninger.38 Udfordringerne med overgang til praktik og senere beskæftigelse for visse SPS-grupper på EUD 39 peger yderligere på behovet for en målrettet vejledningsindsats også i disse faser.
Vejledning på videregående uddannelser (Universiteter, Professionshøjskoler m.fl.)
På de videregående uddannelser fortsætter behovet for vejledning, men fokus ændrer sig ofte fra primært at handle om valg af uddannelse til i højere grad at omhandle gennemførelse, trivsel og den videre karrierevej.
Institutionernes egen studievejledning
Alle videregående uddannelsesinstitutioner – universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.fl. – tilbyder studievejledning til deres indskrevne studerende under hele uddannelsesforløbet.42
Struktur og Roller: Vejledningen er ofte organiseret på institutionsniveau, men kan varetages forskelligt. Mange steder benyttes studenterstudievejledere, dvs. ældre studerende, der selv har et indgående kendskab til den specifikke uddannelse, studiemiljøet og de udfordringer, man kan møde som studerende.42 Dette ses f.eks. på DTU.43 Disse suppleres eller koordineres ofte af fastansatte studievejledere, studienævnssekretærer eller uddannelsesledere fra personalestaben.42 Vejledningen kan være organiseret centralt for hele institutionen eller decentralt på de enkelte institutter eller uddannelser.42
Fokusområder: Den institutionsinterne vejledning dækker et bredt spektrum af behov relateret til det igangværende studie:
- Studieplanlægning: Hjælp til at sammensætte et hensigtsmæssigt studieforløb, valg af kurser, specialiseringer og valgfag.42
- Regler og Administration: Vejledning om institutionens regler, procedurer for meritansøgning, dispensationer (f.eks. fra regler om studieaktivitet eller tidsfrister), ansøgning om orlov.42
- Faglige Udfordringer: Sparring om faglige vanskeligheder, henvisning til relevante ressourcer.
- Personlige Udfordringer: Samtaler om personlige problemer, der påvirker studiet. Studievejledere har tavshedspligt.42
- Studietvivl og Forsinkelse: Vejledning og støtte, hvis den studerende er i tvivl om sit studievalg, overvejer at skifte eller stoppe, eller bliver forsinket i studiet.42 Ved forsinkelse kan den studerende blive indkaldt til en samtale.42
- Introduktion: Nogle steder indgår vejledningsaktiviteter, f.eks. om studieteknik, som en del af introduktionsforløbet for nye studerende.42
Eksempler på institutionstilbud inkluderer DTU’s Studievejledning, der dækker alt fra uddannelsesvalg (for kommende studerende) til studieplanlægning, regler og personlige sager for indskrevne studerende 43, Aarhus Universitets Vejledningscenter AU, der vejleder om alle AU’s uddannelser vedrørende optagelse, adgangskrav og studietvivl 44, og Københavns Universitets studievejledninger, der hjælper med ansøgning, adgangskrav, uddannelsers indhold, studieliv og studietvivl.47
Adgang: Studerende finder typisk kontaktoplysninger og information om træffetider på institutionens eller den specifikke uddannelses hjemmeside.42 Kontakten kan ske via mail, telefon eller ved personligt fremmøde i vejledningens åbningstid (drop-in eller efter aftale).42
Studievalg danmarks rolle
Mens Studievalg Danmarks primære fokus er vejledning før påbegyndelse af en videregående uddannelse 1, har de stadig en relevant rolle for studerende, der allerede er i gang. De kan kontaktes vedrørende omvalg af uddannelse eller ved dybere studietvivl, hvor et institutionsuafhængigt perspektiv kan være værdifuldt.1 De kan hjælpe med at afklare alternativer og processen for at skifte studie.
Andre støttetilbud på institutionerne
Udover den primære studievejledning tilbyder mange videregående uddannelsesinstitutioner en række supplerende støttefunktioner:
- Psykologisk Rådgivning og Trivsel: Flere institutioner har tilknyttet psykologer, trivselsvejledere eller lignende tilbud, der kan hjælpe studerende med f.eks. eksamensangst, stress, præstationspres eller andre psykiske udfordringer.42 Der henvises ofte også til eksterne, specialiserede tilbud som Studenterrådgivningen (SRG) og Studenterpræsterne.42
- Karrierevejledning: Mange institutioner har etableret karrierecentre eller har karrierevejledere tilknyttet de enkelte uddannelser.42 Disse fokuserer på at forberede de studerende på overgangen til arbejdsmarkedet, informere om beskæftigelsesmuligheder, afholde workshops om jobsøgning, CV-skrivning m.m. Karrierevejledning kan også være en integreret del af selve undervisningen.42
- Økonomisk og Juridisk Rådgivning: Enkelte institutioner tilbyder rådgivning om økonomiske eller juridiske spørgsmål.42 Ellers kan der henvises til eksterne tilbud som f.eks. gratis retshjælp.42
- SPS-vejledning: Håndteres af dedikerede SPS-ansvarlige eller -vejledere på institutionen, som hjælper studerende med funktionsnedsættelser (se næste afsnit).
Mens vejledningen før studiestart i høj grad handler om at træffe det rette valg, sker der et markant skifte i fokus, når studiet er påbegyndt. Her træder institutionernes eget ansvar for fastholdelse og trivsel i forgrunden.42 De mange tilbud om hjælp til studieplanlægning, håndtering af regler, personlige problemer, eksamensangst og studietvivl vidner om en anerkendelse af, at det at gennemføre en videregående uddannelse kan være krævende, og at løbende støtte er nødvendig for mange studerende. Brugen af studenterstudievejledere 42 understreger værdien af et nært kendskab til studielivet og muligheden for peer-støtte. Samtidig viser henvisningerne til specialiserede eksterne aktører som SRG og den interne organisering af SPS 42, at institutionerne også anerkender behovet for mere specialiseret hjælp, når de interne ressourcer ikke rækker.
Specialiseret støtte og vejledning
Udover den almene studie- og karrierevejledning findes der specialiserede støtte- og vejledningstilbud rettet mod specifikke behov hos elever og studerende. Særligt Specialpædagogisk Støtte (SPS) og tilbud om psykologisk rådgivning spiller en vigtig rolle.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
SPS er en national ordning, der har til formål at sikre, at elever og studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.34 Ordningen administreres centralt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet 34, mens selve støtten søges og implementeres lokalt på uddannelsesinstitutionerne. Den centrale informationsportal er spsu.dk.42
Målgruppe og Betingelser: SPS kan gives til elever og studerende på en bred vifte af uddannelser, herunder frie grundskoler, ungdomsuddannelser (EUD, gymnasiale uddannelser, FGU) og videregående uddannelser, samt visse voksen- og efteruddannelser.48 For at modtage SPS skal følgende betingelser typisk være opfyldt:
- Man skal have en dokumenteret varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (eller tilsvarende svære vanskeligheder), som medfører et behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre.34 Eksempler inkluderer ordblindhed (dysleksi), talblindhed (dyskalkuli), bevægelseshandicap, syns- eller hørenedsættelse, psykiske lidelser (f.eks. angst, depression), neurologiske lidelser, og udviklingsforstyrrelser (f.eks. ADHD, autismespektrumforstyrrelser).34
- Man skal være optaget på og aktiv i en uddannelse, der berettiger til SPS.48 For videregående uddannelser kræves det typisk, at uddannelsen er SU-berettiget og på fuld tid.49
- Man skal være dansk statsborger eller opfylde ligestillingsreglerne (f.eks. som EU/EØS-borger).52
Støtteformer: SPS tildeles altid individuelt baseret på en faglig vurdering af den enkeltes behov i relation til den specifikke uddannelse.48 Støtten er kompenserende og dækker ikke almindelige leveomkostninger eller transport.49 Almindelige støtteformer omfatter 48:
- Teknologiske Hjælpemidler: F.eks. IT-startpakke (computer med specialsoftware), oplæsnings- og skrivestøttende software (som IntoWords eller AppWriter), scannerpenne, C-penne, håndscannere, diktafoner, OCR-behandlingsprogrammer (til tekstgenkendelse).40 Inkluderer også instruktion i brugen af hjælpemidlerne.40
- Støttetimer: Timer med en SPS-vejleder, mentor eller faglig støttelærer. Fokus er på at udvikle strategier til at håndtere studiets krav, f.eks. strukturering af tid og opgaver, planlægning, notatteknik, læse- og skrivestrategier, håndtering af stress eller social trivsel i studiesammenhæng.34 Det er ikke ekstra faglig undervisning eller lektiehjælp.34 Ved talblindhed kan der gives matematikvejledningstimer.34
- Studiematerialer: Adgang til særligt tilrettelagte materialer, f.eks. via Nota Bibliotek, som tilbyder studiebøger som lydbøger eller e-bøger til studerende med dokumenteret læsehandicap (herunder ordblindhed og synshandicap).40
- Personlig Assistance og Tolkning: Tegnsprogstolkning, skrivetolkning, personlig assistance eller sekretærhjælp til f.eks. notetagning ved svære funktionsnedsættelser.40
Ansøgningsproces: Processen for at søge SPS starter hos den enkelte elev eller studerende, som skal kontakte den udpegede SPS-vejleder eller SPS-ansvarlige på sin uddannelsesinstitution.34 Det er institutionen, der formelt ansøger STUK om støtten på vegne af eleven/den studerende via det digitale system SPSA.61 Ansøgningen skal vedlægges relevant og gyldig dokumentation for funktionsnedsættelsen. For ordblindhed er det typisk resultatet af Ordblindetesten eller en lignende anerkendt test.34 For andre funktionsnedsættelser kræves der som regel en lægefaglig udtalelse eller journaludskrift, der beskriver diagnosen og dens betydning for uddannelsen.34 Eleven/den studerende (eller forældremyndighedsindehaver, hvis under 18) skal give samtykke til, at institutionen må indhente og videregive de nødvendige oplysninger.35 Det anbefales kraftigt at kontakte SPS-vejlederen så tidligt som muligt – gerne allerede når man er blevet optaget, og inden studiestart – så støtten kan være klar fra begyndelsen.34 Hvis man har modtaget SPS-hjælpemidler på en tidligere uddannelse, kan disse ofte overflyttes til den nye uddannelse ved henvendelse til SPS-vejlederen.58
SPS på Ungdomsuddannelser: Ordblindhed er den hyppigste årsag til SPS på ungdomsuddannelserne, særligt på EUD, hvor det udgør omkring 81% af SPS-tilfældene.39 Støtten omfatter typisk IT-hjælpemidler (software som IntoWords/AppWriter, evt. computer) og instruktion heri, adgang til Nota, samt studiestøttetimer.35 Mange skoler tilbyder selv at teste elever for ordblindhed.34 Elever med SPS kan også have ret til særlige prøvevilkår, f.eks. forlænget tid til eksamen.34 En voksende gruppe modtager SPS på baggrund af psykiske vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser (som ADHD, autisme).39 Her består støtten oftest af studiestøttetimer/mentorordninger med fokus på struktur, planlægning, sociale strategier og stresshåndtering.34 For at SPS skal virke optimalt, er et tæt samarbejde mellem SPS-vejlederen, eleven og faglærerne afgørende, ligesom en proaktiv og fleksibel tilrettelæggelse af støtten er vigtig.38
SPS på Videregående Uddannelser: Støtteformerne ligner dem på ungdomsuddannelserne. For ordblinde er det typisk IT-hjælpemidler, Nota og studiestøttetimer.60 Der kan også være adgang til OCR-software.60 Hvis man ikke er testet for ordblindhed tidligere, kan institutionen ansøge om en test via en ekstern leverandør.60 Studerende med SPS kan søge om særlige prøvevilkår og, ved betydelig nedsat arbejdsevne grundet funktionsnedsættelsen, om handicaptillæg til SU’en.49 Nogle institutioner tilbyder digitale værktøjer til selvhjælp, som f.eks. StudielivPLUS på UCL.56 For andre funktionsnedsættelser tilpasses støtten individuelt.49
SPS-ordningen er en afgørende faktor for at fremme lige muligheder i det danske uddannelsessystem.35 Analyser viser, at antallet af SPS-modtagere er steget markant over de senere år, især på EUD, HTX og HF, og særligt inden for gruppen med udviklingsforstyrrelser.39 Generelt klarer SPS-modtagere sig relativt godt sammenlignet med andre studerende, når der tages højde for baggrundsfaktorer – især hvad angår frafald (som er lavere for SPS-modtagere, særligt ordblinde) og overgang til videregående uddannelse.39 Dette indikerer, at støtten har en positiv effekt. Der er dog også identificeret væsentlige udfordringer i systemet. En betydelig del af støtten, især ved psykiske vanskeligheder, iværksættes først et stykke inde i uddannelsesforløbet, potentielt for sent til at have fuld effekt.39 Der ses markante regionale forskelle i brugen af SPS, og elever med ikke-dansk baggrund modtager SPS i signifikant mindre grad, hvilket rejser spørgsmål om lighed i adgang og opsporing.39 Kvaliteten og effekten af støtten afhænger desuden af faktorer som støttegiverens kompetencer og tid samt graden af samarbejde med faglærerne, hvilket kan variere fra skole til skole.41 Specifikt for EUD-området ses det, at SPS-modtagere har større sandsynlighed for at ende i skolepraktik og, især for dem med psykiske vanskeligheder, lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse efter endt uddannelse.39 Samlet set tegner der sig et billede af en vigtig og på mange måder velfungerende ordning, som dog står over for udfordringer relateret til rettidighed, lighed, implementeringskvalitet og specifikke overgangsproblemer på EUD. Dette peger på et behov for fortsat fokus på tidlig identifikation af støttebehov, kompetenceudvikling hos vejledere og lærere, samt en stærkere integration mellem SPS og den almene pædagogik og vejledning.
Psykologisk rådgivning og trivsel
Udover SPS findes der tilbud rettet mod studerendes generelle trivsel og mentale sundhed, som kan være under pres i løbet af et uddannelsesforløb.
Studenterrådgivningen (SRG): SRG er en central aktør, der tilbyder gratis, professionel psykologisk rådgivning og støtte specifikt til studerende på videregående uddannelser i hele Danmark.42 Organisationen er en statslig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med over 50 års erfaring i at hjælpe studerende med udfordringer, der påvirker deres studieliv og trivsel.64 SRG’s tilbud omfatter:
- Individuelle samtaler med psykologer eller terapeuter.
- Gruppeforløb om specifikke temaer (f.eks. eksamensangst, perfektionisme, social angst).
- Workshops (afholdes både centralt og ude på uddannelsesinstitutionerne).
- Telefonrådgivning.
- Digitale ressourcer, herunder en app til eksamenshjælp og pjecer om relevante emner.42 Typiske problemstillinger, SRG arbejder med, er manglende motivation, studiestress, eksamensangst, præstationspres, lavt selvværd, ensomhed, depression, angst og studietvivl.42 SRG anvender evidensbaserede metoder som Feedback Informed Treatment (FIT).65 Udover den almene rådgivning varetager SRG også SPS-støtteopgaver for studerende med psykiske funktionsnedsættelser i visse regioner.65 SRG har desuden etableret et Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer (VIL), der samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at styrke de pædagogiske og didaktiske rammer for alle studerende, især dem med funktionsnedsættelser.67 Adgang til SRG sker typisk via deres hjemmeside (srg.dk), hvor man kan finde kontaktoplysninger og information om tilbud, eller via henvisning fra en studievejleder på uddannelsesinstitutionen.64
Institutionernes Egne Tilbud: Mange videregående uddannelsesinstitutioner har egne tilbud, der supplerer SRG. Det kan være tilknyttede psykologer, trivselsvejledere, kurser i stresshåndtering eller mindfulness.42 På ungdomsuddannelser kan der også findes trivselsfremmende initiativer, som f.eks. kurser i at håndtere angst og depression.35
Andre Ressourcer: Studenterpræsterne tilbyder fortrolige samtaler om personlige og eksistentielle spørgsmål.42 Den studerendes egen læge kan også være en relevant kontakt ved psykiske helbredsproblemer.
Studenterrådgivningen spiller en vigtig rolle som et specialiseret supplement til den almene studie- og trivselsvejledning, som uddannelsesinstitutionerne selv tilbyder.42 Mens institutionsvejlederne kan håndtere mange af de dagligdags udfordringer og henvise videre, træder SRG til med specialiseret, gratis psykologisk ekspertise, når problemstillingerne er mere dybtgående eller kræver en terapeutisk indsats.62 Det tætte samarbejde mellem SRG og institutionernes studievejledere er afgørende for at sikre, at studerende med behov for psykologisk støtte bliver henvist og får den rette hjælp.64 SRG’s arbejde med Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer 67 signalerer desuden en ambition om ikke kun at afhjælpe problemer, men også at arbejde forebyggende og systemisk med at forbedre studiemiljøerne på de videregående uddannelser.
Karrierevejledning
Karrierevejledning fokuserer på overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet, afklaring af jobmuligheder og langsigtet karriereplanlægning.2
Udbydere: Ansvaret for karrierevejledning er fordelt på flere aktører:
- Uddannelsesinstitutioner (Videregående): Mange universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier har egne karrierecentre eller karrierevejledere tilknyttet.42 De tilbyder typisk individuel vejledning, workshops om jobsøgning, CV, netværk, og arrangerer karrieremesser eller virksomhedspræsentationer. Vejledningen kan også være integreret i undervisningen på nogle uddannelser.42
- Studievalg Danmark: Karriereperspektivet indgår som en naturlig del af deres vejledning om uddannelsesvalg, herunder information om forventede beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse.3 De tilbyder også arrangementer og podcasts med karrieretemaer.1
- UddannelsesGuiden (ug.dk): Portalen indeholder omfattende information om forskellige jobtyper, brancher og arbejdsmarkedsforhold.16 Værktøjer som Jobkompasset kan give inspiration til karriereveje baseret på interesser, og Uddannelseszoom giver data om løn, ledighed og brancher for dimittender fra specifikke uddannelser.4
- A-kasser: Fagforeninger og A-kasser tilbyder ofte karriererådgivning og kurser i jobsøgning til deres medlemmer, herunder studerende tæt på dimission.46
- Specialiserede Vejledere: Der findes en formel Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning (DUEK), som kvalificerer vejledere til at varetage bl.a. karrierevejledning.69
Metoder: Karrierevejledning involverer typisk afdækning af den enkeltes kompetencer, interesser og værdier i relation til arbejdsmarkedet.12 Det kan omfatte brug af informationsværktøjer (som Uddannelseszoom) til at undersøge jobmuligheder, lønniveauer og ledighed for specifikke uddannelser 4, sparring om konkrete jobfunktioner og brancher, hjælp til at formulere karrieremål, og strategier for jobsøgning og netværksopbygning.12
Karrierevejledning er en anerkendt og vigtig del af det samlede vejledningssystem, der skal sikre en god overgang fra studier til arbejdsliv.3 Ansvaret for denne vejledning synes dog at være fordelt mellem flere forskellige aktører – institutionerne selv, Studievalg Danmark, informationsportaler som UG.dk, og A-kasser.5 Selvom dette sikrer, at karriereperspektivet er til stede på flere platforme, kan det potentielt gøre det uoverskueligt for den studerende at vide, hvor den mest relevante hjælp findes på forskellige tidspunkter i studieforløbet eller i overgangen til job. Er behovet f.eks. information om jobmuligheder knyttet til en specifik uddannelse, er institutionens karrierecenter eller UG.dk oplagte steder at starte.16 Er behovet mere generel afklaring af karriereønsker, kan Studievalg Danmark være relevant.2 Står man over for konkret jobsøgning, vil A-kassen ofte være den primære ressource.46 Brugeren skal således ofte selv aktivt navigere mellem disse forskellige tilbud for at få dækket sit behov for karrierevejledning.
Forståelse af vejlederrollerne
For at kunne navigere effektivt i vejledningssystemet er det vigtigt at forstå de forskellige roller og ansvarsområder, som de forskellige typer af vejledere har. Selvom der kan være overlap, har hver vejledertype et specifikt fokusområde og ekspertise.
Differentiering af roller
Baseret på de foregående afsnit kan de primære vejlederroller i det danske uddannelsessystem karakteriseres som følger:
- Studievejleder (på institutionen): Disse vejledere er typisk ansat på den enkelte ungdomsuddannelse eller videregående uddannelsesinstitution. Deres primære fokus er den studerendes aktuelle studieforløb. De hjælper med praktiske og faglige aspekter som fagvalg, dispensationer, studieplanlægning, forståelse af regler og procedurer, samt støtte ved faglige eller personlige udfordringer, der påvirker studiet.8 De spiller også en vigtig rolle i fastholdelse af studerende. På videregående uddannelser kan rollen varetages af både fastansatte og erfarne medstuderende (studenterstudievejledere).42
- Karrierevejleder: Denne rolle fokuserer specifikt på koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked.3 Karrierevejledere hjælper med at afklare karrieremål, identificere jobmuligheder efter endt uddannelse, forstå arbejdsmarkedets krav og udvikle strategier for overgangen til job. De findes typisk på videregående uddannelsesinstitutioner (ofte i dedikerede karrierecentre), hos Studievalg Danmark (som en del af deres bredere vejledning) og potentielt i A-kasser. Rollen kræver indsigt i arbejdsmarkedet og beskæftigelsestendenser.3
- SPS-vejleder/-ansvarlig: Dette er en specialiseret rolle, der findes på uddannelsesinstitutioner med elever/studerende, der modtager Specialpædagogisk Støtte.34 SPS-vejlederen er bindeleddet mellem eleven/den studerende, institutionen og STUK. Deres opgaver omfatter at identificere støttebehov, hjælpe med ansøgning om SPS, bestille og administrere hjælpemidler og støttetimer, koordinere indsatsen med faglærere og følge op på elevens/den studerendes forløb.41 Rollen kræver specifik viden om forskellige funktionsnedsættelser, SPS-regler og -procedurer samt pædagogiske støttemetoder.41
- Psykolog/Trivselsvejleder: Disse fagpersoner fokuserer på studerendes mentale sundhed og trivsel.42 De tilbyder professionel hjælp til at håndtere udfordringer som stress, angst, depression, lavt selvværd, ensomhed eller personlige kriser, der påvirker studielivet. Tilbuddene omfatter ofte individuelle terapeutiske samtaler, gruppeforløb og workshops. Denne type vejleder findes primært hos Studenterrådgivningen (SRG) og som en del af nogle (især videregående) uddannelsesinstitutioners egne støttetilbud. Rollen forudsætter typisk en psykologfaglig eller tilsvarende terapeutisk uddannelse.65
- UU-vejleder (KUI): Disse kommunalt ansatte vejledere har et todelt fokus: dels at vejlede elever i grundskolens udskoling (7.-10. klasse) om valg af ungdomsuddannelse, herunder arbejde med uddannelsesparathed, brobygning og ansøgningsprocessen 18; dels at vejlede og støtte unge under 25 år, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, med at finde en vej ind i uddannelse eller job.18 De har et bredt kendskab til lokale ungdomsuddannelser og støttetilbud og skal ofte have en formel vejlederuddannelse.27
- Studievalgsvejleder (Studievalg Danmark): Disse vejledere er specialiseret i valg af videregående uddannelse og erhvervsuddannelse samt karriereovervejelser.1 De arbejder institutionsuafhængigt og tilbyder både kollektiv vejledning (ofte på ungdomsuddannelser) og individuel vejledning (på skoler, i regionale centre, online, telefonisk). Deres rolle er at give overblik, information og sparring i selve valgprocessen. De skal have en relevant vejlederuddannelse eller dokumentere tilsvarende kompetencer.3
Tabel: Sammenligning af vejlederroller
For at give et hurtigt overblik over de centrale forskelle og ansvarsområder, præsenteres her en sammenligning af de primære vejledertyper:
| Rolle | Primært Fokusområde | Primær Målgruppe | Typiske Opgaver | Hvor Findes De? |
| Studievejleder (Inst.) | Nuværende studie: Planlægning, regler, trivsel, fastholdelse | Alle elever/studerende på institutionen | Studieplanlægning, dispensationer, orlov, trivselssamtaler, info om regler, fagvalg, henvisning | Ungdomsuddannelser, Videregående uddannelser |
| Karrierevejleder | Overgang til arbejdsmarked, jobmuligheder, karriereplan | Studerende (især tæt på afslutning), dimittender | Info om arbejdsmarked/brancher, CV-sparring, jobsøgningsstrategier, karriereafklaring | Vid. udd. (karrierecentre), Studievalg DK, A-kasser |
| SPS-vejleder/-ansvarlig | Specialpædagogisk støtte (SPS) | Elever/studerende med dokumenteret funktionsnedsættelse | Behovsafdækning, SPS-ansøgning, koordinering af støtte (timer, hjælpemidler), opfølgning, samarbejde m. lærere | Ungdomsuddannelser, Videregående uddannelser, Frie grundskoler m.fl. |
| Psykolog/Trivselsv. (SRG) | Mental sundhed, trivsel, personlige/psykiske problemer | Studerende (primært videregående) med mistrivsel/psykiske udfordringer | Terapeutiske samtaler (individuelt/gruppe), krisehjælp, workshops (stress, angst etc.) | Studenterrådgivningen (SRG), nogle udd.institutioner |
| UU-vejleder (KUI) | Valg af ungdomsuddannelse, uddannelsesplan, opsamling | Elever i 7.-10. kl., Unge <25 uden ungdomsuddannelse eller job | Kollektiv/individuel vejledning i grundskolen, udd.parathedsvurdering, brobygning, FGU-vejledning, opsøgende indsats | Kommunerne (Den Kommunale Ungeindsats) |
| Studievalgsvejleder (DK) | Valg af videregående udd. / EUD, karriereovervejelser | Elever på ungdomsudd., unge/voksne i valgproces, sabbatår, omvalg, tidl. elever | Kollektiv/individuel vejledning (udd.system, optagelse, valgproces), workshops, info om åbent hus/studiepraktik, institutionsuafhængig sparring | Studievalg Danmark (regionale centre, online, på ungdomsuddannelser) |
Selvom de forskellige vejlederroller har distinkte fokusområder, er det tydeligt, at der findes overlap. Eksempelvis kan en studerende med studietvivl potentielt få relevant sparring fra både sin institutions studievejleder, Studievalg Danmark (især ved omvalg) og Studenterrådgivningen (hvis tvivlen bunder i mistrivsel).42 Dette understreger vigtigheden af en velfungerende “henvisningskultur” i systemet. For at vejledningen skal være effektiv for brugeren, er det essentielt, at de enkelte vejledere har kendskab til de andre aktørers funktioner og kompetencer og aktivt henviser den studerende til den rette hjælp, når behovet ligger uden for deres eget ekspertiseområde.3 Brugeren kan ikke forvente, at én enkelt vejleder kan løse alle typer af udfordringer, men bør kunne forvente at blive guidet videre til den rette instans.
Adgang til vejledning: Praktisk information
Adgangen til de mange vejledningstilbud i Danmark sker gennem forskellige kanaler og platforme. Systemet er designet til at være tilgængeligt, men det kræver ofte en aktiv indsats fra brugerens side at finde og benytte de rette tilbud.
Kontaktformer
Vejledning kan tilgås på flere måder, der imødekommer forskellige behov og præferencer:
- Personligt Fremmøde:
- Tidsbestilling: Mange vejledningstilbud, især individuel vejledning hos Studievalg Danmark og på institutionerne, kræver forudgående tidsbestilling. Dette sker ofte via online bookingsystemer på de respektive hjemmesider.1
- Drop-in / Åben Vejledning: Nogle steder tilbydes faste tidsrum, hvor man kan møde op uden aftale. Dette ses f.eks. hos nogle KUI/UU-centre 29 og ved visse studievejledninger på videregående uddannelser som DTU.43
- Fysiske Lokationer: Vejledningen foregår på regionale Studievalg centre 1, hos KUI/UU i kommunerne 29, og på de enkelte uddannelsesinstitutioners adresser.9
- Digitalt / Online:
- Videomøder: Mulighed for vejledningssamtaler via platforme som Zoom eller Skype tilbydes bl.a. af Studievalg Danmark og eVejledning.1
- Chat: eVejledning tilbyder live chat-vejledning.4
- Mail: En udbredt kontaktform hos stort set alle vejledningsaktører.1 Velegnet til konkrete spørgsmål, men svartiden kan variere.43
- Sociale Medier: Studievalg Danmark og eVejledning bruger platforme som Facebook og Instagram til information og dialog.1
- Telefon: Mange aktører har dedikerede telefonlinjer til vejledning, f.eks. Studievalg Danmark (3333 2000), eVejledning (70 22 22 07), KUI/UU og institutionernes vejledninger.1
- Kollektive Formater:
- Workshops, Webinarer, Møder: Studievalg Danmark, eVejledning og SRG tilbyder løbende arrangementer om specifikke emner. Disse kræver ofte tilmelding.1
- Oplæg på Skoler: KUI/UU og Studievalg Danmark afholder informationsoplæg direkte på grundskoler og ungdomsuddannelser som en del af den planlagte vejledning.7
Find vej – Centrale platforme
For at finde vej til den rette information og kontaktperson er følgende online platforme centrale:
- UddannelsesGuiden (ug.dk): Det absolutte startpunkt for information om alle danske uddannelser og job. Indeholder beskrivelser, adgangskrav, og de vigtige digitale værktøjer (Uddannelseszoom, Studievælgeren, Adgangskortet, Jobkompasset). Giver også adgang til og information om eVejledning og Studievalg Danmark.4
- Studievalg Danmark (studievalg.dk): Organisationens egen hjemmeside med detaljeret information om deres vejledningstilbud, online booking af samtaler, kontaktoplysninger på vejledere, værktøjet Future Spin, podcasts og oversigt over arrangementer.1
- eVejledning: Kan kontaktes direkte via telefon, chat eller mail, eller via links på ug.dk.4
- Uddannelsesinstitutionernes Hjemmesider: Den primære kilde til information om den specifikke institutions studievejledning, SPS-ansvarlige, karrierecenter, trivselstilbud, regler og kontaktpersoner.9 Kvaliteten og overskueligheden af disse oplysninger kan dog variere.33
- Borger.dk: Kan anvendes til at finde kontaktoplysninger på det lokale KUI/UU-center i ens kommune.18
- SPSU.dk: Den officielle portal fra STUK med information om SPS-ordningen, støttemuligheder og regler.42
Digitale værktøjer som supplement
De digitale vejledningsværktøjer, primært på ug.dk (Uddannelseszoom, Studievælgeren, Adgangskortet, Jobkompasset) 4 og Studievalgs Future Spin 2, spiller en vigtig understøttende rolle. De giver brugerne mulighed for selv at indsamle information, sammenligne muligheder og reflektere over egne interesser og prioriteter. Dette kan ske som forberedelse til en vejledningssamtale, som opfølgning efter en samtale, eller som en del af en selvstændig afklaringsproces.3
Systemet for studievejledning i Danmark tilbyder en bred palet af adgangsmuligheder, der spænder fra personlige møder til en mangfoldighed af digitale kanaler.1 Denne fleksibilitet, især styrket af den digitale udvikling 5, øger tilgængeligheden markant. Det er dog vigtigt at erkende, at adgang til den rette vejledning ofte forudsætter en aktiv indsats fra brugerens side. Det kræver initiativ at søge information på platforme som ug.dk 16, booke tider 1 eller opsøge vejledere på institutionerne.33 De digitale værktøjer 2 styrker brugerens muligheder for selv-vejledning og forberedelse, hvilket potentielt kan gøre den personlige vejledning mere målrettet og effektiv. Den digitale transformation er således en central tendens, der former måden, hvorpå vejledning tilgås og anvendes.
Hvem skal du kontakte? Guide til den rette hjælp
Med de mange forskellige vejledningstilbud og -aktører kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Dette afsnit giver konkrete anbefalinger til, hvem der typisk er den mest relevante første kontaktperson eller instans, baseret på forskellige behov og situationer.
Scenariebaseret vejledning
- “Jeg går i grundskolen (7.-10. kl.) og er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse”:
- Primær kontakt: Start med at tale med UU-vejlederen, der er tilknyttet din skole. Alternativt kan du eller dine forældre kontakte Den Kommunale Ungeindsats (KUI/UU) direkte i jeres kommune.18
- Andre ressourcer: Brug UddannelsesGuiden (ug.dk) til at undersøge forskellige ungdomsuddannelser og brug værktøjerne.16 eVejledning kan kontaktes for en anonym snak om dine tanker.19 Deltag aktivt i brobygning og introduktionskurser.30
- “Jeg er under 25 år, har ingen ungdomsuddannelse og ved ikke, hvad jeg skal”:
- Primær kontakt: Henvend dig til Den Kommunale Ungeindsats (KUI/UU) i din kommune. De har ansvaret for at vejlede unge i din situation.18
- Andre ressourcer: eVejledning tilbyder anonym vejledning om uddannelse og job.18 UddannelsesGuiden (ug.dk) kan give inspiration og information om muligheder.
- “Jeg går på en ungdomsuddannelse og er i tvivl om valg af videregående uddannelse eller karriere”:
- Primær kontakt: Studievalg Danmark er specialiseret i netop dette. Book en tid til individuel vejledning (enten via træffetiden på din skole eller via deres åbne tilbud).1
- Andre ressourcer: Brug UddannelsesGuiden (ug.dk) og dens værktøjer (især Uddannelseszoom og Studievælgeren) til at researche og sammenligne uddannelser.4 eVejledning kan bruges til sparring.4 Orienter dig via Åbent Hus-arrangementer og Studiepraktik.1 Din skoles egen studievejleder kan også være en sparringspartner.9
- “Jeg overvejer at tage en erhvervsuddannelse (EUD/EUX)”:
- Primær kontakt: Kontakt vejledningen på den erhvervsskole, du overvejer. De kender de specifikke uddannelser og adgangskrav bedst.32 Hvis du er under 25 og uden ungdomsuddannelse, er KUI/UU også relevant. Studievalg Danmark vejleder også om EUD.6
- Andre ressourcer: Find information om de mange EUD-uddannelser på UddannelsesGuiden (ug.dk).36 eVejledning kan give generel vejledning.4
- “Jeg er i gang med en videregående uddannelse og har faglige problemer eller brug for hjælp til studieplanlægning”:
- Primær kontakt: Henvend dig til studievejledningen på din egen uddannelse eller institution. De kender reglerne og mulighederne på dit studie.42
- Andre ressourcer: Tal med dine faglærere eller medstuderende. Undersøg om din institution tilbyder kurser i studieteknik.42
- “Jeg er i tvivl om mit nuværende studie (studietvivl) / overvejer at skifte eller droppe ud”:
- Primær kontakt: Start hos studievejledningen på din egen uddannelse/institution. De kan hjælpe dig med at afklare årsagerne til tvivlen og drøfte muligheder som orlov eller justering af studieplanen.42
- Andre ressourcer: Overvejer du at skifte til en anden uddannelse, kan Studievalg Danmark give et bredere, institutionsuafhængigt perspektiv.1 Hvis din tvivl hænger tæt sammen med mistrivsel, stress eller personlige problemer, er Studenterrådgivningen (SRG) en relevant kontakt.45 eVejledning kan også bruges til en indledende snak.42 Brug UddannelsesGuiden (ug.dk) til at undersøge alternative uddannelser.12
- “Jeg har ordblindhed, en diagnose (f.eks. ADHD, autisme, angst) eller anden funktionsnedsættelse og har brug for støtte (SPS)”:
- Primær kontakt: Kontakt SPS-vejlederen eller den SPS-ansvarlige på din skole/uddannelsesinstitution hurtigst muligt – gerne allerede når du er optaget.34 De kan vejlede om muligheder og starte ansøgningsprocessen.
- Andre ressourcer: Find generel information på SPSU.dk.42 Sørg for at have den nødvendige dokumentation klar (f.eks. Ordblindetest, lægeudtalelse).34
- “Jeg oplever personlige problemer, stress, eksamensangst eller mistrivsel”:
- Primær kontakt: Hvis du går på en videregående uddannelse, er Studenterrådgivningen (SRG) specialiseret i netop dette.42 Du kan også starte hos studievejledningen på din institution, som kan lytte og henvise videre.42
- Andre ressourcer: Undersøg om din institution har egne psykolog- eller trivselstilbud.42 Studenterpræsten tilbyder personlige samtaler.42 Kontakt eventuelt din egen læge. Nogle steder findes specifikke kurser, f.eks. mod angst/depression.35
- “Jeg tænker på min karriere efter studiet / jobsøgning”:
- Primær kontakt: Hvis du går på en videregående uddannelse, så opsøg karrierevejledningen eller karrierecentret på din institution.42
- Andre ressourcer: Studievalg Danmark kan give sparring på sammenhængen mellem uddannelse og karrieremuligheder.2 Brug UddannelsesGuiden (ug.dk) til at researche job og brancher (Jobkompasset, Uddannelseszoom).4 Din A-kasse tilbyder ofte hjælp til jobsøgning.46 Brug dit netværk.12
Tabel: “Find din vejleder – Hvem kan hjælpe med hvad?”
Nedenstående tabel opsummerer, hvem der typisk er den bedste første kontakt afhængigt af dit behov:
| Dit Behov/Spørgsmål | Primær Kontaktperson/Instans | Andre Relevante Ressourcer/Kontakter |
| Valg af ungdomsuddannelse (fra grundskolen) | UU-vejleder (på skolen) / KUI (kommunen) | UG.dk, eVejledning, Brobygning/Introkurser |
| Under 25 år, ingen ungdomsuddannelse | KUI (kommunen) | eVejledning, UG.dk |
| Valg af videregående udd./EUD (fra ungdomsudd.) / Karriereovervejelser | Studievalg Danmark | UG.dk (værktøjer), eVejledning, Åbent Hus/Studiepraktik, Skolens studievejleder |
| Faglige problemer / Studieplanlægning (i gang med videregående udd.) | Studievejledning på egen institution/uddannelse | Faglærere, medstuderende, Studieteknik-kurser |
| Studietvivl / Overvejer studieskift/stop (i gang med videregående udd.) | Studievejledning på egen institution/uddannelse | Studievalg Danmark (ved omvalg), SRG (ved mistrivsel), eVejledning, UG.dk (alternativer) |
| Behov for Specialpædagogisk Støtte (SPS) (alle niveauer) | SPS-vejleder/-ansvarlig på egen institution | SPSU.dk (info), Nødvendig dokumentation (test/læge) |
| Personlige problemer / Stress / Angst / Mistrivsel | SRG (hvis videregående udd.), Studievejledning (Inst.) | Institutionens psykolog/trivselstilbud, Studenterpræst, Egen læge, Specifikke kurser |
| Karriere efter studiet / Jobsøgning | Karrierevejledning på egen institution (Vid. udd.) | Studievalg Danmark, UG.dk (værktøjer, jobinfo), A-kasse, Netværk |
Det er vigtigt at huske, at vejledning ofte er en proces snarere end en enkeltstående begivenhed. Særligt når det gælder komplekse problemstillinger som studietvivl 46 eller behovet for SPS 41, kan det kræve en løbende dialog, opfølgning og justering af støtten eller planen undervejs.21 Man bør derfor se vejledning som en dynamisk proces, hvor man trygt kan vende tilbage for yderligere sparring eller hjælp, efterhånden som ens situation eller behov ændrer sig. Forventningen bør ikke nødvendigvis være en øjeblikkelig løsning, men snarere en støtte til at navigere i udfordringerne over tid.
Konklusion
Det danske studievejledningssystem fremstår som et omfattende og mangefacetteret netværk af tilbud, designet til at støtte individer på tværs af uddannelsesniveauer og livssituationer. Fra den tidlige vejledning i grundskolen varetaget af KUI/UU-centrene, over den kombinerede indsats fra institutionernes egne vejledere og Studievalg Danmark på ungdomsuddannelserne, til den specialiserede vejledning og støtte på de videregående uddannelser, findes der en bred vifte af aktører klar til at hjælpe. Centrale, institutionsuafhængige spillere som Studievalg Danmark og eVejledning, understøttet af den essentielle informationsplatform UddannelsesGuiden (ug.dk), sikrer en bred adgang til uvildig vejledning. Specialiserede tilbud som SPS og Studenterrådgivningen (SRG) adresserer specifikke behov relateret til funktionsnedsættelser og mental trivsel. Tilgængeligheden er generelt høj, med muligheder for kontakt via personligt fremmøde, telefon og en stadigt voksende vifte af digitale kanaler.
For at få det fulde udbytte af systemet er det dog afgørende, at den enkelte elev eller studerende indtager en aktiv rolle. Det indebærer selv at søge information, f.eks. via ug.dk og institutionernes hjemmesider, og proaktivt at opsøge den relevante vejledning, når behovet opstår. Tvivl, faglige udfordringer og personlige vanskeligheder er normale elementer i et uddannelsesforløb 46, og det er vigtigt at vide, at der findes professionel hjælp at hente. Ved at forstå de forskellige vejlederroller og vide, hvem man skal kontakte hvornår – som skitseret i denne rapport – kan man mere effektivt navigere i systemet og få den støtte, der er nødvendig for at træffe kvalificerede valg og gennemføre sin uddannelse.
Denne rapport har haft til formål at skabe et klart overblik over det danske studievejledningslandskab og fungere som en guide til at finde den rette hjælp på det rette niveau. Forhåbningen er, at denne viden vil styrke den enkeltes evne til at benytte de mange værdifulde vejledningsressourcer, som Danmark stiller til rådighed.
Kontakt
GDPR