Styrk dit ordforråd som ordblind – receptivt og produktivt sprog

Ordforrådet spiller en afgørende rolle i vores evne til at kommunikere, lære og generelt begå os i verden. Dette gælder i særdeleshed for individer med ordblindhed i Danmark, hvor skriftsproget udgør en central del af hverdagen. Evnen til at forstå ord, når de læses eller høres (receptivt ordforråd), og evnen til selv at bruge ord korrekt i tale og skrift (produktivt ordforråd) er begge fundamentale sproglige færdigheder. Selvom alle mennesker besidder begge former for ordforråd, kan balancen og udviklingen af disse påvirkes unikt af ordblindhed. Denne artikel har til formål at skabe klarhed omkring disse begreber og tilbyde praktiske strategier og ressourcer, der er relevante for den danske kontekst, for at styrke ordforrådet hos ordblinde.

Hvad betyder receptivt og produktivt ordforråd?

For at forstå, hvordan ordblindhed påvirker ordforrådet, er det vigtigt først at definere de to centrale begreber: receptivt og produktivt ordforråd.

Receptivt ordforråd: Evnen til at forstå

Receptivt ordforråd, også kendt som passivt eller impressivt ordforråd, dækker over de ord, en person er i stand til at forstå, når de læser dem eller hører dem blive talt. Denne forståelse indebærer ikke nødvendigvis, at personen selv kan anvende disse ord i deres eget sprog. Kilder inden for det sproglige felt i Danmark definerer konsekvent receptivt ordforråd som evnen til at forstå sprog, hvilket også betegnes som sprogforståelse eller impressiv sprogforståelse.¹ Denne definition understreger, at det handler om individets evne til at afkode og forstå det, der bliver sagt eller talt om i en samtale.²

Et illustrativt eksempel på receptivt ordforråd kunne være en person, der læser en artikel og forstår betydningen af ordet “sofistikeret” inden for den givne kontekst, men som måske ikke selv ville bruge dette ord i sin daglige tale eller i sit skriftlige arbejde. Allerede i en tidlig alder er der observeret betydelige forskelle i børns receptive ordforråd.² Forskning viser, at et sprogligt stærkt barn på 20 måneder kan forstå omkring 250 flere ord end et sprogligt svagt barn.² Denne tidlige variation i sprogforståelse antyder, at udviklingen af det receptive ordforråd er en kontinuerlig proces fra en meget ung alder og kan være en indikator for senere sproglige kompetencer. I Danmark anvendes ROD (Receptiv Ordforrådsprøve), en digital test, til at vurdere receptive ordforrådsfærdigheder hos børn. Denne test bruges af fagfolk som audiologopæder og lærere til at belyse en persons sproglige færdigheder i forhold til deres evne til at forstå ord.⁴ Eksistensen af et sådant specialiseret værktøj understreger den vægt, der lægges på evalueringen af receptive ordforrådsfærdigheder i Danmark i forbindelse med identificering af potentielle sproglige vanskeligheder.

Produktivt ordforråd: Evnen til at bruge

Produktivt ordforråd, også kendt som aktivt eller ekspressivt ordforråd, refererer til de ord, en person er i stand til at bruge korrekt og spontant i deres egen tale og skrift. Dette kræver mere end blot en forståelse af ordet; det indebærer også evnen til at huske dets stavemåde, udtale og den passende kontekst for brugen. I dansksprogede kilder defineres produktivt sprog som barnets aktive ordforråd, altså de ord, barnet selv bruger i modsætning til det passive ordforråd, som er barnets sprogforståelse.⁵ Disse definitioner fremhæver den aktive brug af sproget i både tale og skrift.

Et eksempel på produktivt ordforråd kunne være en person, der har en hobby med mange tekniske termer. Selvom de forstår mange af disse termer, når de læser om deres hobby, bruger de måske kun et begrænset antal af dem aktivt, når de selv taler om det. I forbindelse med sprogtilegnelse observeres det ofte, at et barn først lærer at forstå mange ord, før det begynder aktivt at bruge dem.⁷ Dette mønster, hvor det receptive ordforråd typisk er større end det produktive, ses generelt i udviklingen af det første sprog og kan være endnu mere udtalt hos individer med ordblindhed.

Forskellen illustreret med eksempler på dansk

Forskellen mellem receptivt og produktivt ordforråd kan tydeligt illustreres med konkrete eksempler på dansk. Forestil dig en person, der læser en artikel om vedholdenhed og forstår ordet “vedholdende”. Dette er en del af deres receptive ordforråd. Når denne person senere skal beskrive deres egne anstrengelser for at nå et mål, bruger de måske ordet “ihærdig”. Dette ord er en del af deres produktive ordforråd. Selvom de forstår begge ord, er det kun det sidstnævnte, de aktivt vælger at bruge.

En anden illustration findes i børns sprogudvikling. Et barn på seks år har typisk et produktivt ordforråd på omkring 2600 ord, som det aktivt bruger, mens dets passive (receptive) ordforråd kan være på 20.000-24.000 ord.⁸ Dette viser tydeligt, at børn forstår betydningen af mange flere ord, end de selv er i stand til at bruge i deres tale. Denne forskel understreger, at evnen til at genkende og forstå et ord ikke automatisk betyder, at man også kan producere det korrekt.

Ordblindheds særlige indvirkning på ordforrådet

Ordblindhed, som primært påvirker tilegnelsen af skriftsprog, har også en betydelig indvirkning på udviklingen og brugen af både receptivt og produktivt ordforråd. De grundlæggende udfordringer ved ordblindhed, såsom vanskeligheder med fonologisk bearbejdning og koblingen mellem lyde og bogstaver, spiller en central rolle i disse påvirkninger.⁹

Udfordringer med tilegnelse af nye ord (langsommere indlæring, fonologiske vanskeligheder)

Børn og voksne med ordblindhed kan have sværere ved at lære nye ord, og denne indlæring kan ske langsommere end hos ikke-ordblinde.¹⁴ Dette skyldes ofte de fonologiske vanskeligheder, der er kernen i ordblindhed. Evnen til at opfatte og huske lydene i ord er afgørende for både at genkende et nyt ord (receptivt) og for at kunne udtale og stave det korrekt (produktivt).¹⁵ Når denne fonologiske bearbejdning er udfordret, bliver det sværere at etablere stærke og præcise repræsentationer af nye ord i hukommelsen.

Påvirkning af læseforståelse og dermed receptivt ordforråd

Vanskeligheder med at afkode skriftlige ord er et centralt kendetegn ved ordblindhed.⁹ Denne udfordring kan føre til, at ordblinde læser mindre eller kun på et niveau, der ikke udfordrer deres læsefærdigheder.¹⁶ Dette resulterer i færre læseerfaringer, hvilket begrænser eksponeringen for nye ord og dermed hæmmer væksten af det receptive ordforråd.¹⁵ Dette kan skabe en negativ spiral, også kendt som “Matthæus-effekten”, hvor mindre læsning fører til et mindre ordforråd, hvilket igen gør læsning sværere og mindre motiverende.¹⁶ Personer med sprogforstyrrelser (DLD), som ofte optræder sammen med ordblindhed, kan ligeledes have svært ved at forstå tekster og kan have et mindre ordforråd, hvilket yderligere understreger sammenhængen mellem læsevanskeligheder og begrænset receptivt ordforråd.¹⁷

Vanskeligheder med stavning og formulering, der begrænser produktivt ordforråd

Stavevanskeligheder er et andet almindeligt træk ved ordblindhed.⁹ Når det er svært at huske og producere den korrekte stavemåde af ord, kan det begrænse den spontane brug af et bredere produktivt ordforråd. Den kognitive anstrengelse, der kræves for at skrive, kan få ordblinde til at vælge simplere ord, som de er mere sikre på at kunne stave korrekt.¹⁸ Dette kan føre til, at deres skriftlige udtryk bliver mindre nuanceret og præcist, selvom de måske forstår mere avancerede ord.

Danske statistikker om ordblindhed og ordforråd

Selvom der ikke findes præcise statistikker, der direkte kobler omfanget af ordblindhed i Danmark til specifikke data om ordforrådsstørrelse, indikerer flere undersøgelser omfanget af ordblindhed i landet. Det anslås, at et betydeligt antal danskere er ordblinde, med estimater der spænder fra 7-8% af befolkningen til over 500.000 individer.¹³ Den nationale ordblindetest, der blev indført i 2015, har vist, at en stor andel af de testede elever og studerende klassificeres som ordblinde.²⁰ For eksempel viste en analyse af de første mange tusinde testresultater, at omkring 70% af de testede var ordblinde.²³

Det er også værd at bemærke, at Ordblindetesten indeholder en basal ordforrådsprøve for at sikre, at deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd til at gennemføre testen.²⁴ En lav score i denne ordforrådsprøve kan indikere, at et begrænset ordforråd kan have påvirket resultatet af selve ordblindetesten negativt.²⁴ Dette antyder en indirekte sammenhæng mellem ordforrådsfærdigheder og identificeringen af ordblindhed i Danmark.

Disse tal understreger, at ordblindhed er en udbredt udfordring i Danmark, og at der er et betydeligt behov for at forstå og adressere de specifikke læringsbehov, herunder ordforrådsudvikling, hos denne gruppe.

Ekspertperspektiver på balancen og strategier for ordblinde i Danmark

Danske forskere og organisationer, der arbejder med ordblindhed, har væsentlige perspektiver på balancen mellem receptivt og produktivt ordforråd og de strategier, der kan hjælpe ordblinde.

Synspunkter fra danske forskere og organisationer

Ordblindeforeningen (Dysleksiforeningen i Danmark) arbejder aktivt for at varetage interesserne for mennesker med ordblindhed og udbrede kendskabet til deres vilkår og muligheder.²⁵ Foreningen anerkender, at ordblindhed kan påvirke mange aspekter af sprogtilegnelsen, herunder ordforrådet, og understreger vigtigheden af tidlig indsats og kompenserende strategier. Deres fokus er på at skabe bedre vilkår for ordblinde i alle aldre gennem rådgivning, information og politisk advocacy.²⁷

Nota, det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, spiller en central rolle i at gøre litteratur tilgængelig i alternative formater som lydbøger og e-bøger.²⁰ Dette er særligt vigtigt for ordblinde, da det giver dem mulighed for at udvikle deres receptive ordforråd gennem lytning, uden at være begrænset af deres læsevanskeligheder. Nota anerkender vigtigheden af lige adgang til viden og oplevelser og arbejder for at sikre dette for alle med læsehandicap.³⁰

Forskere som Helle Bundgaard Svendsen har specialiseret sig i undervisning af elever med læse- og stavevanskeligheder, herunder ordblindhed, og er særligt optaget af læse- og skriveteknologi.³¹ Hendes arbejde understreger potentialet i at anvende teknologiske hjælpemidler til at kompensere for de udfordringer, ordblinde møder, og dermed understøtte deres sproglige udvikling, herunder ordforrådet.

Thomas Mose fra Ordblindetræning fremhæver vigtigheden af at give ordblinde adgang til alderssvarende litteratur gennem lydbøger.³² Han argumenterer for, at litteraturoplevelsen ikke bør begrænses af tekniske læsevanskeligheder, og at lytning er en værdifuld måde for ordblinde at udvide deres receptive ordforråd og få adgang til den samme kulturelle og intellektuelle stimulering som deres jævnaldrende.

Vigtigheden af at udvikle begge typer ordforråd parallelt

For ordblinde er det afgørende at arbejde med udviklingen af både det receptive og det produktive ordforråd sideløbende. Et stærkt receptivt ordforråd giver fundamentet for at forstå nye ord og begreber, hvilket er essentielt for læring og kommunikation. Ved at blive eksponeret for et bredt spektrum af ord gennem lytning og læsning (med støtte fra LST), kan ordblinde opbygge en solid base af ordforståelse.

Samtidig er det vigtigt at fokusere på at aktivere dette passive ordforråd og gøre det til en del af det produktive ordforråd. Dette kan ske gennem bevidst brug af nye ord i tale og skrift, ved at øve sig i at forklare betydningen af ord, og ved at skabe muligheder for at anvende dem i forskellige kontekster. Når ordblinde bliver mere trygge ved at bruge et bredere ordforråd aktivt, øges deres sproglige selvtillid og deres evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret.

Praktiske værktøjer og ressourcer til ordforrådsudvikling for ordblinde i Danmark

I Danmark er der et væld af værktøjer og ressourcer, der kan støtte ordblinde i deres ordforrådsudvikling, både når det gælder forståelse og aktiv brug af ord.

Læse- og skriveteknologier (LST) som hjælpemidler

Læse- og skriveteknologier (LST) spiller en afgørende rolle i at kompensere for de læse- og stavevanskeligheder, der følger med ordblindhed.¹⁰ Disse teknologier kan være særligt nyttige i forbindelse med ordforrådsudvikling.

• Oplæsningsprogrammer (Tekst-til-tale): Værktøjer som AppWriter, IntoWords og CD-ORD kan læse tekster højt, hvilket giver ordblinde adgang til et bredere ordforråd uden at blive bremset af afkodningsvanskeligheder.³⁴ Ved at lytte til tekster kan de opfange nye ord i kontekst og forbedre deres receptive ordforråd.
• Ordforslag: Disse programmer giver forslag til ord, mens man skriver, hvilket kan hjælpe med stavning og dermed gøre det mere trygt at bruge et bredere produktivt ordforråd.³⁴
• Talegenkendelse (Tale-til-tekst): Ved at omdanne tale til skrift kan talegenkendelse være en effektiv måde for ordblinde at udtrykke sig skriftligt og bruge et mere avanceret ordforråd, uden at stavevanskeligheder står i vejen.³⁴

Disse teknologier kan integreres i forskellige platforme og enheder, herunder computere, tablets og smartphones, og mange af dem understøtter flere sprog, herunder dansk.³⁴

Danske online ressourcer og apps

Der findes flere danske online ressourcer og apps, der er designet til at hjælpe ordblinde, og som kan være nyttige i forhold til ordforrådsudvikling.¹⁰

• Nota: Giver adgang til en stor samling af lydbøger og e-bøger, hvilket er en uvurderlig ressource for at udvide det receptive ordforråd.²⁸
• Ordblind.dk: En hjemmeside med information om ordblindhed, lovgivning, støttemuligheder og rådgivning.¹⁰ Selvom den ikke primært fokuserer på ordforråd, kan den lede til andre relevante ressourcer.
• Diverse apps: Der findes forskellige apps til smartphones og tablets, der tilbyder oplæsning, ordforslag og andre funktioner, der kan understøtte ordforrådsudvikling (f.eks. AppWriter, IntoWords apps).³⁴

Undervisningsmaterialer og metoder anvendt i dansk specialundervisning

I den danske specialundervisning anvendes forskellige materialer og metoder til at støtte ordblinde elevers ordforrådsudvikling.¹¹

• GODS (Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen): Dette er et projekt, der har til formål at udbrede viden om ordblindhed og give lærere redskaber til at skabe en mere ordblindevenlig undervisning.¹⁰ Dette inkluderer ofte strategier til at arbejde med ordforråd på måder, der er tilgængelige for ordblinde.
• Materialer fra forlag som Alinea: Forlag som Alinea udvikler undervisningsmaterialer, der er specielt designet til elever med læsevanskeligheder, og som ofte indeholder fokus på ordforrådsudvikling gennem multisensoriske tilgange og gentagelser.³²
• Direkte staveundervisning: Professionelle i grundskolen fokuserer på at styrke elevernes stavefærdigheder gennem direkte undervisning i lyd- og betydningsprincipper, hvilket indirekte understøtter udviklingen af det produktive ordforråd.¹¹

Strategier til at styrke både receptivt og produktivt ordforråd

For at opnå en god balance mellem receptivt og produktivt ordforråd, kan ordblinde i Danmark anvende en række forskellige strategier.

Tips til at udvide det receptive ordforråd

• Lyt til lydbøger: Udnyt Nota og andre tjenester til at lytte til bøger. Dette giver mulighed for at møde nye ord i en kontekst, hvor afkodning ikke er en barriere.³³
• Brug undertekster: Når du ser danske film eller tv-programmer, kan undertekster hjælpe med at koble det talte ord til den skrevne form og dermed styrke forståelsen.
• Visuel støtte: Brug billeder, illustrationer og flashcards til at skabe visuelle forbindelser til nye ord. Dette kan især være effektivt ved indlæring af abstrakte begreber.⁴⁴
• Læs med oplæsning: Brug oplæsningsfunktioner i LST-værktøjer til at følge med i teksten, mens den bliver læst højt. Dette kan hjælpe med at genkende ord og forstå deres betydning i sammenhæng.

Tips til at forbedre det produktive ordforråd

• Brug talegenkendelse: Væn dig til at bruge talegenkendelsessoftware, når du skal skrive. Dette kan fjerne barrieren ved stavning og gøre det lettere at bruge et bredere ordforråd.³⁴
• Anvend skriveskabeloner: Brug skabeloner, der giver struktur og eventuelt forslag til ord og sætningskonstruktioner, når du skal skrive.¹⁸
• Øv dig i at forklare: Prøv at forklare nye ord og begreber med dine egne ord på dansk. Dette tvinger dig til at aktivere dit produktive ordforråd og styrker din forståelse.
• Skriv dagbog eller noter: Gør det til en vane at skrive regelmæssigt, selvom det kun er korte notater. Fokuser på at bruge de nye ord, du har lært.

Konkrete eksempler på øvelser og aktiviteter i en dansk kontekst

• Receptivt: Lyt til danske podcasts eller nyhedsudsendelser med tilgængelige transskriptioner. Følg med i teksten, mens du lytter, og notér eventuelle nye ord. Slå dem op og prøv at forstå dem i konteksten.
• Produktivt: Vælg en dansk nyhedshistorie eller en scene fra en dansk film, du har set eller lyttet til. Prøv at genfortælle historien eller beskrive scenen med dine egne ord, og forsøg bevidst at bruge nogle af de nye ord, du har lært.
• Begge: Spil danske ordspil online eller på mobilapps. Mange af disse spil udfordrer både din evne til at genkende ord og til at producere dem.
• Socialt: Deltag i samtaler på dansk så ofte som muligt. Vær ikke bange for at spørge, hvis du ikke forstår et ord, og prøv selv at bruge nye ord i dine svar og kommentarer.⁴⁵

Scenarier: Sådan kan ordblinde anvende strategierne i hverdagen og uddannelse

For at illustrere, hvordan ordblinde i Danmark kan drage fordel af de foreslåede strategier, følger her nogle konkrete scenarier.

Eksempel 1: En studerende der læser en dansk fagtekst

En studerende med ordblindhed skal læse et kapitel i en dansk lærebog til sit studie. Han bruger sin computer med oplæsningssoftware (LST) til at få læst teksten højt. Når han støder på ord, han ikke forstår, markerer han dem og slår dem op i en online ordbog, der giver definitioner på dansk. Han lytter til definitionerne og ser på eksempler på, hvordan ordene bruges i sætninger. For at sikre, at han husker de nye ord, tager han noter ved hjælp af talegenkendelse og forsøger at formulere forklaringer af ordene med sine egne ord. Senere repeterer han sine noter og lytter eventuelt til de relevante afsnit af lærebogen igen.

Eksempel 2: En person der skriver en e-mail på dansk

En person med ordblindhed skal skrive en professionel e-mail til en kollega på dansk. Han starter med at diktere sine tanker ved hjælp af talegenkendelse. Softwaren omdanner hans tale til tekst. Derefter bruger han ordforslagsfunktionen til at sikre, at stavningen er korrekt. Han læser e-mailen igennem ved hjælp af oplæsningssoftware for at fange eventuelle fejl og sikre, at formuleringen er klar og præcis. Hvis han er i tvivl om brugen af et bestemt ord, slår han det op i en online ordbog for at se eksempler på korrekt anvendelse.

Eksempel 3: En person der deltager i en samtale på dansk

En person med ordblindhed skal deltage i et møde på dansk, hvor der sandsynligvis vil blive brugt nogle fagudtryk, han ikke er helt sikker på. Forud for mødet forbereder han sig ved at undersøge de relevante termer og deres betydning på dansk. Under samtalen er han opmærksom og tøver ikke med at spørge om en forklaring, hvis der er ord, han ikke forstår. Efter mødet noterer han de nye ord, han har hørt, og slår dem op for at udvide sit receptive ordforråd. Han øver sig eventuelt i at bruge nogle af de nye ord i en samtale med en ven eller kollega for at styrke sit produktive ordforråd.

Konklusion

Ordblindhed medfører unikke udfordringer i forhold til udviklingen af ordforråd, men der er effektive strategier og ressourcer tilgængelige i Danmark, som kan hjælpe individer med at opbygge et balanceret og robust ordforråd. Ved at fokusere på både forståelse og aktiv brug af nye ord, og ved at udnytte de mange teknologiske hjælpemidler og online ressourcer, der findes, kan ordblinde overkomme mange af de sproglige barrierer, de møder. Det er vigtigt at huske, at udvikling af ordforråd er en kontinuerlig proces, og med de rette værktøjer og en vedholdende indsats er det muligt for ordblinde i Danmark at styrke deres kommunikationsevner og opnå større sproglig selvtillid. Udforsk de foreslåede værktøjer, ressourcer og teknikker, og find de metoder, der fungerer bedst for dig i din rejse mod et rigere og mere aktivt ordforråd.