Læseforståelse er en afgørende færdighed, der gennemsyrer alle aspekter af vores liv, fra daglig kommunikation til uddannelse og personlig udvikling. Vores evne til at dechifrere skriftlige ord og forstå deres betydning er en kompleks proces, der involverer forskellige måder, hvorpå vores hjerne bearbejder information. Centralt i denne proces står to komplementære tilgange: top-down og bottom-up bearbejdning.1 Top-down bearbejdning gør brug af vores eksisterende viden og forventninger til at fortolke sanseinformation, mens bottom-up bearbejdning bygger en opfattelse fra de mindste detaljer til et komplet billede.1 Disse to metoder er fundamentale for, hvordan vi alle forstår skrevet sprog.
I Danmark udgør ordblindhed en betydelig udfordring for læseforståelsen hos mange. Det anslås, at omkring 7-8% af den danske befolkning, svarende til over 400.000 mennesker, har ordblindhed.2 Andre estimater peger på, at 5-7% af befolkningen har læsevanskeligheder af dyslektisk art.3 For personer med ordblindhed er selve afkodningen af ord ofte usikker og kræver meget energi, hvilket går ud over evnen til at forstå det læste og kan påvirke motivationen for at læse.6 Vanskelighederne med at omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde fører til besvær med at opnå sikker og hurtig ordafkodning, hvilket igen begrænser læseforståelsen.7 Denne artikel argumenterer for, at en kombineret tilgang, der aktivt integrerer både top-down og bottom-up strategier, kan være særligt gavnlig for ordblinde i Danmark for at overkomme disse udfordringer og styrke deres læseforståelse. Artiklen vil definere top-down og bottom-up forståelse, undersøge deres samspil i læring, beskrive læseforståelse som en dynamisk proces, belyse de særlige udfordringer ordblinde møder, og præsentere praktiske strategier og danske ressourcer til at fremme en kombineret tilgang.
Hvad er top-down og bottom-up forståelse?
Top-down forståelse er en kognitiv proces, der begynder med det overordnede billede – vores forhåndsviden, den aktuelle kontekst, vores forventninger og en generel forståelse af emnet – for at fortolke den information, vi modtager gennem vores sanser.1 Denne tilgang kan sammenlignes med at lægge et puslespil, hvor man først ser på billedet på æsken for at få en idé om, hvordan de enkelte brikker skal samles.1 Vores eksisterende viden og erfaringer giver os mulighed for hurtigt at træffe beslutninger og udfylde huller, når information er ufuldstændig eller fragmenteret.1 For eksempel, når vi læser en sætning, hvor et ord mangler, vil vores hjerne ofte instinktivt kunne gætte det manglende ord baseret på den omkringliggende tekst og vores sprogforståelse.1 Ifølge dansk Wikipedia indebærer en top-down tilgang at nedbryde et system fra et overblik til mere detaljerede undersystemer.8 I læsekontekst kan dette ses som at starte med en forståelse af tekstens emne eller genre og derfra bevæge sig ned til at forstå de enkelte sætninger og ord. Selvom top-down bearbejdning er effektiv og hjælper os med at udfylde mangler, kan den også føre til fejl, især hvis vores forventninger ikke stemmer overens med de faktiske informationer.1
Bottom-up forståelse er derimod en proces, der starter med de enkelte elementer – bogstaver, lyde, ord – og gradvist bygger sig op til en komplet opfattelse eller forståelse.1 Denne tilgang kan sammenlignes med at lægge et puslespil uden at kende det endelige billede, hvor man i stedet fokuserer på at forbinde de enkelte brikker.1 Et eksempel på bottom-up bearbejdning i læsning er, når vi genkender de enkelte bogstaver i et ord, før vi forstår selve ordet. Ifølge dansk Wikipedia er en bottom-up tilgang en samling af forskellige systemer, der fører til dannelsen af mere komplekse systemer.8 I læsning betyder det, at forståelsen af individuelle bogstaver og lyde (de grundlæggende systemer) danner grundlaget for at forstå ord, derefter sætninger og til sidst hele teksten (det mere komplekse system). Bottom-up bearbejdning er afgørende for afkodning og genkendelse af detaljer, hvilket ofte er en særlig udfordring for personer med ordblindhed.
Kort sagt kan forskellen mellem de to processer opsummeres således: top-down starter med helheden og bevæger sig mod delene, mens bottom-up starter med delene og bevæger sig mod helheden.
Hvordan spiller top-down og bottom-up sammen i læring?
Effektiv læring, især inden for læsning, er et resultat af et dynamisk samspil mellem både top-down og bottom-up processer.9 Kognitionsforskning viser i stigende grad, at vores erkendelse er baseret på sanseoplevelser, er multimodal og forankret i vores sansemotoriske system.10 Dette understreger, at læring ikke kun er en intellektuel aktivitet, men også involverer vores krop og sanser. I undervisningssammenhæng er det vigtigt at forstå, at bottom-up processer ofte er automatiske og sker uden bevidst kontrol, mens top-down processer er knyttet til vores opmærksomhed og er under bevidst styring.10 Vores hjerne integrerer konstant information fra begge retninger for at skabe mening.
I læring spiller top-down processer en vigtig rolle ved at guide vores opmærksomhed og fortolkning af ny information baseret på vores forhåndsviden og forventninger.10 Vores eksisterende viden fungerer som et stillads, der gør det lettere at integrere ny information.10 For eksempel, hvis man ved, at en tekst handler om rumforskning, vil man være mere tilbøjelig til at genkende og forstå relateret ordforråd. Inden for sprogindlæring interagerer top-down viden (f.eks. om verden) med bottom-up viden (f.eks. om sproget) for at skabe forståelse.12
Bottom-up processer er ligeledes afgørende i læring, da de handler om sanseinput og opmærksomhed på detaljer, hvilket er nødvendigt for at opbygge ny viden og færdigheder.10 At lære at spille et musikinstrument kræver for eksempel opmærksomhed på de enkelte noder og fingerbevægelser.1 I forhold til ordforråd er genkendelse af individuelle lyde og bogstaver essentielt for at lære nye ord. Et stærkt fundament i de grundlæggende elementer er nødvendigt for at opbygge en mere kompleks forståelse.
I undervisningen kan undervisere med fordel udnytte begge processer.10 Erfaringsbaseret undervisning (bottom-up) og brugen af sprog til at styre opmærksomheden (top-down) er begge vigtige didaktiske virkemidler.10 Ved at være bevidste om disse processer kan undervisere tilrettelægge undervisningen, så den understøtter begge former for bearbejdning af information og dermed optimerer læringsforholdene.10
Læseforståelse: En dynamisk proces
Læseforståelse hos neurotypiske individer er en dynamisk proces, der involverer en kontinuerlig interaktion mellem top-down og bottom-up processer.1 Når dygtige læsere læser, bruger de deres viden om sprog, verden og tekststrukturer (top-down) til at forudsige og fortolke det, de læser. Samtidig bearbejder de de enkelte ord og sætninger (bottom-up) for at bekræfte eller justere deres forståelse. Effektiv læsning er derfor en smidig og fleksibel proces, hvor hjernen konstant bevæger sig mellem den overordnede kontekst og de specifikke detaljer.
Top-down processer spiller en vigtig rolle i læsning ved at hjælpe læseren med at bruge kontekstuelle ledetråde, forhåndsviden om emnet og forståelse af tekstens genre til at forudse betydning og drage slutninger.1 For eksempel vil viden om, at man læser en nyhedsartikel, hjælpe med at forvente en bestemt struktur og stil. Begrebet “at læse mellem linjerne” er også stærkt afhængigt af top-down bearbejdning.14 Denne form for bearbejdning gør det muligt at læse hurtigere og mere effektivt ved at lade læseren forudsige og drage inferenser.
Bottom-up processer er ligeledes essentielle for læsning, da de sikrer en solid grundlæggende forståelse gennem nøjagtig og flydende ordgenkendelse (afkodning).6 Læseren skal være i stand til effektivt at bearbejde de enkelte bogstaver og lyde for at kunne identificere ord. Nøjagtig bottom-up bearbejdning sikrer, at de grundlæggende byggesten i sproget forstås korrekt.
Effektiv læsning kræver en balance mellem at stole på forhåndsviden og at bearbejde selve teksten nøjagtigt.11 Læseforståelse handler om både bottom-up (afkodning) og top-down (forhåndsviden) processer, der virker sammen og påvirker hinanden, når læseren forsøger at forstå en given tekst.11
Særlige udfordringer for ordblinde med læseforståelse
Ordblindhed påvirker primært den bottom-up bearbejdning af sprog.6 Kerneproblemet ligger ofte i fonologisk opmærksomhed – evnen til at genkende og manipulere sproglyde – hvilket fører til vanskeligheder med at afkode ord.6 For personer med ordblindhed kan afkodning være en langsommelig, anstrengende og upålidelig proces.6 Denne grundlæggende udfordring i at bearbejde de basale elementer af skriftsproget effektivt og nøjagtigt er central for de læsevanskeligheder, ordblinde oplever.
Vanskelighederne med bottom-up bearbejdning kan have betydelige negative konsekvenser for læseforståelsen.6 Da så meget kognitiv energi bruges på afkodning, er der mindre kapacitet til rådighed for at forstå betydningen af teksten.6 Langsom og unøjagtig afkodning fører til en hakkende læsestil, hvilket gør det sværere at få fat i den overordnede mening. Desuden kan læsevanskeligheder føre til mindre eksponering for nye ord, hvilket hæmmer ordforrådets udvikling.15 Frustrationen ved at læse kan også føre til undgåelse og nedsat motivation.6
Selvom den primære udfordring for ordblinde ligger i bottom-up processerne, kan nogle også have sekundære vanskeligheder med visse aspekter af top-down bearbejdning.14 For eksempel kan det være sværere at drage slutninger eller forstå komplekse tekststrukturer, muligvis på grund af begrænset læseerfaring. Derfor er det vigtigt at adressere begge typer af processer i strategier for at forbedre læseforståelsen hos ordblinde.
Den kombinerede tilgang som en vej frem for ordblinde
En afbalanceret tilgang, der aktivt integrerer både top-down og bottom-up strategier, kan være særligt effektiv til at støtte læseforståelsen hos ordblinde.11 Ved at udnytte stærke top-down færdigheder som kontekst og forhåndsviden kan ordblinde læsere kompensere for deres afkodningsvanskeligheder ved at forudsige ord og lave kvalificerede gæt.1 Forestil dig en ordblind elev, der læser en tekst om dyr. Hvis sætningen begynder med “Katten sad på…”, kan eleven bruge sin viden om katte og almindelige vendinger til at forudsige ordet “måtten”, selvom de i første omgang har svært ved de enkelte bogstaver. Aktivering af forhåndsviden kan således give en afgørende støtte til forståelsen, selv når afkodningen er udfordrende.
Omvendt kan en stærkere top-down forståelse også understøtte bottom-up processerne. Når konteksten giver mening, kan det blive lettere at genkende de enkelte ord.1 Hvis den ordblinde elev korrekt forudsiger “måtten”, vil det at se bogstaverne “m-å-t-t-e-n” bekræfte deres forudsigelse og styrke den visuelle og fonologiske repræsentation af ordet. De to processer er således ikke uafhængige, men kan forstærke hinanden. Når ordblinde oplever succes med at læse gennem en kombineret tilgang, kan det øge deres motivation og selvtillid, hvilket opmuntrer til yderligere engagement med tekster.14 Positive læseoplevelser er afgørende for at fremme en positiv holdning til læsning.
Praktiske strategier og danske ressourcer til at kombinere top-down og bottom-up
For at kombinere top-down og bottom-up strategier effektivt kan ordblinde anvende en række praktiske tilgange. Inden læsning kan det være nyttigt at aktivere sin forforståelse ved at tænke over, hvad man allerede ved om emnet.11 Man kan kigge på overskrifter, underoverskrifter og billeder for at få et overblik over teksten og brainstorme relaterede nøgleord eller begreber. Under læsningen er det vigtigt at bruge konteksten aktivt ved at være opmærksom på de omkringliggende ord og sætninger for at udlede betydningen af ukendte ord eller udtryk.1 Man kan forsøge at gætte betydningen af et ord ud fra sammenhængen, før man slår det op. Det kan også være hjælpsomt at gøre forudsigelser om, hvad der kan komme til at ske i teksten.13 Efter hvert afsnit kan man pause og tænke over, hvad forfatteren måske vil diskutere næst. Endelig kan det være en fordel at identificere tekststrukturen, da genkendelse af almindelige strukturer (f.eks. fortælling, forklaring) kan hjælpe med at forudse informationsflowet.13 Man kan kigge efter nøgleord, der indikerer forskellige dele af teksten (f.eks. “først”, “dernæst”, “afslutningsvis”).
Parallelt med top-down strategier er det vigtigt at fortsætte med at fokusere på bottom-up færdigheder. Dette indebærer fortsat træning af lyd-bogstav-korrespondance og afkodningsfærdigheder, selvom man bruger kompenserende teknologi.6 Der findes mange apps og hjemmesider, der tilbyder målrettet træning i fonetik. En af de mest værdifulde ressourcer for ordblinde er læse- og skriveteknologi (LST), som kan støtte bottom-up processerne betydeligt.17 Værktøjer som tekst-til-tale, tale-til-tekst og ordforslagssoftware kan lette byrden ved afkodning og frigøre kognitive ressourcer til forståelse. I Danmark tilbyder Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) 18, Ordblindeforeningen 2 og SPS (Specialpædagogisk Støtte) 18 adgang til disse teknologier og relevant support. Multisensorisk læring, der involverer brug af flere sanser (syn, hørelse, kinæstesi) for at styrke forbindelsen mellem bogstaver og lyde samt ordgenkendelse, kan også være effektiv. For eksempel kan man spore bogstaver i luften, mens man siger lyden, eller bruge taktile bogstaver.
Der findes også kombinerede strategier, der integrerer både top-down og bottom-up processer. Lyttelæsning, hvor man læser med, mens man lytter til en lydversion af teksten, engagerer både auditiv og visuel bearbejdning samtidig.24 Mange LST-værktøjer har fremhævningsfunktioner, der gør det lettere at følge med i den oplæste tekst. Brug af delt skærm, hvor man kan se teksten og en ordbog eller en app til notetagning på samme tid, kan reducere belastningen af arbejdshukommelsen og gøre det hurtigere at slå ord op.19 Endelig er strategien “stop, undersøg og genlæs” vigtig, da den opfordrer læseren til at stoppe op med jævne mellemrum for at kontrollere sin forståelse og genlæse, når det er nødvendigt.14
I Danmark er der adskillige organisationer og hjemmesider, der tilbyder støtte, information og ressourcer til ordblinde.2 Ordblindeforeningen arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed gennem rådgivning, kurser og information.2 Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap.4 SPS yder specialpædagogisk støtte til studerende med ordblindhed i uddannelsessystemet.18 Voksenuddannelsescentre (VUC) tilbyder gratis ordblindetest og undervisning for voksne.25 DR Ligetil tilbyder nyheder på letlæseligt dansk med oplæsning 17, og appen SubReader læser undertekster højt i biografer og på streamingtjenester.17 Støtte kan søges gennem uddannelsessystemet (grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse) og på arbejdspladsen via kommunale jobcentre.17 Danmark har et veletableret system til at støtte personer med ordblindhed og tilbyder forskellige ressourcer og tilpasninger.22
Nedenstående tabel opsummerer de forskellige strategier og relaterer dem til relevante danske ressourcer:
| Strategiområde | Specifikke Strategier | Relevante Danske Ressourcer |
| Top-down | Aktivering af forforståelse, Brug af kontekst, Forudsigelser, Identifikation af tekststruktur | Ingen specifikke ressourcer nævnt i uddragene, men generelle læseundervisningsmaterialer kan være relevante. |
| Bottom-up | Fokus på lyd-bogstav-korrespondance, Brug af LST, Multisensorisk læring | Nota, SPS, Ordblindeforeningen (for information og adgang til LST), VUC (for testning og undervisning) |
| Kombinerede | Lyttelæsning, Delt skærm, Stop, undersøg og genlæs | Nota (til lydbøger), SPS (til software), DR Ligetil, SubReader |
| Generel Støtte | Ordblindeforeningen, Nota, SPS, VUC, DR Ligetil, SubReader, Kommunale jobcentre/socialforvaltninger (for støtte i arbejde/privatliv), SkrivSikkert (vejledning) |
Konklusion
Sammenfattende kan det konkluderes, at en kombineret tilgang, der integrerer både top-down og bottom-up strategier, er en effektiv metode til at forbedre læseforståelsen hos ordblinde i Danmark. Ved aktivt at bruge forhåndsviden og kontekst kan ordblinde kompensere for nogle af de udfordringer, der er forbundet med afkodning. Samtidig er fortsat fokus på at styrke de grundlæggende læsefærdigheder og udnytte de mange tilgængelige læse- og skriveteknologier afgørende for at opbygge et solidt fundament. Denne afbalancerede tilgang kan ikke kun forbedre læseforståelsen, men også øge motivationen og selvtilliden hos ordblinde læsere. Det er vigtigt at understrege, at der i Danmark findes et omfattende netværk af ressourcer og støttemuligheder, som ordblinde og deres støttepersoner bør gøre brug af. Ved at kombinere strategisk brug af både top-down og bottom-up processer med adgang til den rette støtte kan ordblinde opnå større læseuafhængighed og tryghed i mødet med skriftsproget.
Kontakt
GDPR