I. Understanding statens uddannelsesstøtte (SU): Purpose and fundamentals
A. What is SU? Core definition and objectives
Statens Uddannelsesstøtte (SU) udgør det primære statslige system for økonomisk støtte til studerende i Danmark. Det er designet til at yde finansiel assistance til personer, der er indskrevet på godkendte ungdomsuddannelser (såsom gymnasier, HF, HHX, HTX og erhvervsuddannelser) samt videregående uddannelser (herunder universitetsuddannelser, professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser). Systemet består grundlæggende af to hovedkomponenter: et SU-stipendium, som er en gaveydelse, der ikke skal tilbagebetales under forudsætning af opfyldelse af betingelserne, og et SU-lån, som er et frivilligt lån, der skal tilbagebetales med renter efter endt uddannelse.
De centrale formål med SU-systemet, som blev markant formaliseret med vedtagelsen af SU-loven i 1970, er dobbelt. For det første skal systemet sikre, at ingen unge af økonomiske årsager forhindres i at tage den uddannelse, de har lyst og evner til. Dette princip om lige adgang til uddannelse uanset økonomisk baggrund er en hjørnesten i dansk uddannelsespolitik. For det andet sigter SU mod at gøre det muligt for studerende at begrænse omfanget af nødvendigt erhvervsarbejde ved siden af studierne, så arbejdet ikke virker hæmmende på studieaktiviteten og dermed forlænger studietiden unødigt.
Den historiske udvikling af uddannelsesstøtte i Danmark viser en markant progression. Fra tidlige, mere begrænsede former for støtte, såsom Kommunitetet stiftet i 1569, der tilbød kost og logi til udvalgte studerende, og private legater , har systemet udviklet sig gennem fonde som Ungdommens Uddannelsesfond i 1950’erne og 60’erne til det nuværende, mere universelle og rettighedsbaserede system, der blev etableret i 1970. Denne udvikling afspejler en styrket politisk overbevisning om uddannelse som et offentligt gode og et centralt redskab til at fremme social mobilitet og lige muligheder i samfundet.
B. The principles behind SU: Ensuring access and supporting study focus
SU-systemet bygger på princippet om at give studerende en grundlæggende økonomisk tryghed, der muliggør fordybelse i studierne. Mens systemet anerkender, at mange studerende arbejder ved siden af, er intentionen at reducere nødvendigheden af omfattende erhvervsarbejde. Berettigelsen til det grundlæggende stipendium baseres på objektive kriterier som studieaktivitet og statsborgerskab eller ligestilling hermed, snarere end udelukkende på økonomisk trang. Dog spiller forældres indkomst en rolle for SU-satsen for hjemmeboende studerende og for udeboende på ungdomsuddannelser under 20 år, hvilket indikerer en fortsat, om end begrænset, anerkendelse af familiens forsørgelseskapacitet i visse situationer.
Eksistensen af specifikke tillæg, såsom handicaptillæg for studerende med funktionsnedsættelser og forsørgertillæg for studerende med børn, understreger yderligere princippet om at nedbryde barrierer og sikre, at specifikke livsomstændigheder ikke forhindrer uddannelse. Disse tillæg anerkender, at visse grupper kan have øgede udgifter eller nedsat evne til at supplere SU’en med arbejde.
Samtidig kan der observeres en iboende spænding mellem målet om at begrænse arbejdets omfang for at fremme studieaktivitet og systemets faktiske udformning, især i relation til reglerne for fribeløb (den tilladte indkomst ved siden af SU). Mens et formål er at begrænse arbejde , tillader det relativt høje fribeløb for videregående uddannelser betydelig arbejdsindkomst , og politiske tiltag har endda sigtet mod at øge dette yderligere for ungdomsuddannelser for at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den kommende SU-reform for videregående uddannelser, der reducerer det samlede antal SU-klip , kan potentielt øge behovet for lån eller arbejde for nogle studerende, hvilket kan udfordre både princippet om lige adgang (gennem øget gældsbyrde) og målet om at begrænse arbejdets indvirkning på studierne. Dette illustrerer den konstante politiske balancegang mellem forskellige hensyn i SU-systemets design.
C. Administering bodies and legal framework (SU-loven)
Retten til at modtage SU er fastlagt i SU-loven, som vedtages og ændres af Folketinget. Den overordnede administration af SU-loven varetages af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM).
I praksis er administrationen af SU-systemet dog decentraliseret. Den enkelte studerende skal primært henvende sig til SU-medarbejderen eller SU-kontoret på sit eget uddannelsessted for at få vejledning, stille spørgsmål og få behandlet sin ansøgning. Uddannelsesstederne spiller en central rolle i den daglige administration og kommunikation med de studerende. Tilbagebetaling af SU-lån håndteres derimod af en anden statslig instans, Udbetaling Danmark, Studiegæld.
Denne opdeling af ansvar mellem forskellige aktører – Folketinget (lovgivning), Ministeriet/Styrelsen (overordnet administration, regler), uddannelsesstederne (vejledning, sagsbehandling) og Udbetaling Danmark (lånetilbagebetaling) – betyder, at studerende skal være opmærksomme på, hvilken instans der er ansvarlig for hvilke aspekter af deres SU-forhold. Spørgsmål vedrørende ansøgning og løbende SU rettes typisk til uddannelsesstedet , mens spørgsmål om tilbagebetaling af lån skal rettes til Udbetaling Danmark.
II. Components of the SU system: Grants, loans, and supplements
SU-systemet består af flere forskellige økonomiske komponenter, der tilsammen udgør den potentielle støttepakke for den enkelte studerende. De centrale elementer er SU-stipendiet, SU-lånet, slutlånet og diverse tillæg rettet mod specifikke situationer.
A. The SU-stipendium (Grant): Base support
SU-stipendiet er den grundlæggende ydelse i systemet og det, der i daglig tale ofte blot kaldes “SU”. Det er en månedlig udbetaling, som ikke skal betales tilbage, forudsat at modtageren opfylder alle betingelser for SU, herunder kravet om studieaktivitet.
Størrelsen af SU-stipendiet i 2025 afhænger af flere faktorer, primært uddannelsestypen (ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse) og den studerendes bopælsstatus (hjemmeboende eller udeboende).
- Ungdomsuddannelse:
- Hjemmeboende: Studerende, der bor hos deres forældre, modtager en grundsats på 1.101 DKK pr. måned før skat. Denne sats kan suppleres med et tillæg, hvis størrelse afhænger af forældrenes indkomstgrundlag.
- Udeboende:
- Studerende på 18 eller 19 år, som er godkendt til at modtage udeboendesats (kræver særlig begrundelse, f.eks. lang transporttid eller særlige forhold i hjemmet ), modtager en grundsats på 4.546 DKK pr. måned før skat, plus et eventuelt tillæg baseret på forældrenes indkomst.
- Studerende på 20 år eller derover modtager en fast sats på 7.086 DKK pr. måned før skat, uafhængigt af forældrenes indkomst.
- Videregående Uddannelse:
- Hjemmeboende: Ligesom på ungdomsuddannelserne modtager hjemmeboende studerende en grundsats på 1.101 DKK pr. måned før skat, plus et eventuelt tillæg baseret på forældrenes indkomst.
- Udeboende: Studerende, der bor for sig selv, modtager en fast sats på 7.086 DKK pr. måned før skat, uafhængigt af forældrenes indkomst.
Afhængigheden af forældreindkomst for hjemmeboende og yngre udeboende på ungdomsuddannelser viser, at systemet stadig tager højde for en vis forsørgelsespligt eller -mulighed fra forældrenes side i disse tilfælde.
B. The SU-lån (loan): Optional borrowing
Udover stipendiet har studerende mulighed for at optage et SU-lån. Dette er et frivilligt element, som den studerende aktivt skal ansøge om via selvbetjeningssystemet minSU. For at kunne optage et SU-lån skal man være fyldt 18 år.
I 2025 kan studerende låne op til 3.625 DKK pr. måned. Det er muligt at vælge at låne et lavere beløb eller kun at låne i udvalgte måneder, hvilket giver fleksibilitet til at tilpasse lånet til individuelle behov.
Det er afgørende at forstå, at SU-lånet, i modsætning til stipendiet, altid skal betales tilbage. Der påløber renter på lånet fra det øjeblik, det optages. Renten er fast på 4% om året, mens man studerer. Efter endt uddannelse overgår renten til en variabel sats, som typisk følger diskontoen plus et tillæg på op til 1 procentpoint. Tilbagebetalingen administreres af Udbetaling Danmark og starter typisk 1. januar i det kalenderår, der ligger et år efter afslutningen af det år, hvor uddannelsen blev færdiggjort.
C. Slutlån (final loan): Support for completing studies
For studerende på videregående uddannelser, der har opbrugt alle deres SU-klip (måneder med ret til SU-stipendium) men endnu ikke har afsluttet deres uddannelse, findes der en mulighed for at optage et såkaldt Slutlån. Slutlånet er designet til at give økonomisk støtte i den afsluttende fase af studiet.
Under de nuværende regler kan Slutlånet typisk optages i de sidste 12 måneder af den normerede studietid, forudsat at SU-klippene er opbrugt. Satsen for Slutlånet i 2025 er 9.352 DKK pr. måned.
Den kommende SU-reform, som træder i kraft fra januar 2027 for studerende, der starter ny videregående uddannelse fra 1. juli 2025, udvider muligheden for Slutlån markant. Disse studerende vil kunne optage Slutlån i op til 24 måneder, forudsat at uddannelsesstedet kan bekræfte, at de kan færdiggøre uddannelsen inden for denne periode.
D. Tillæg (supplements): Additional support for specific needs
Udover de primære støtteformer (stipendium og lån) findes en række tillæg, der ydes til studerende i særlige situationer for at imødekomme specifikke behov eller udfordringer. Disse tillæg skal søges særskilt via minSU og kræver opfyldelse af specifikke betingelser.
- Handicaptillæg: Dette tillæg kan søges af studerende på videregående uddannelser eller danske erhvervsuddannelser (EUD), som har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der i betydelig grad begrænser deres evne til at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studierne. Den centrale betingelse er, at funktionsnedsættelsen gør den studerende “nærmest ude af stand til at have et studiejob”. Satsen i 2025 er 10.078 DKK pr. måned for videregående uddannelser og 6.321 DKK pr. måned for EUD. En væsentlig konsekvens af at modtage handicaptillæg er, at den studerendes fribeløb (tilladt indkomst ved siden af) nedsættes markant. Tillægget kan modtages sammen med både SU-stipendium, Slutlån og Fødselsstøtte.
- Forsørgertillæg: Gives til studerende, der er forældre til børn under 18 år. Der skelnes mellem to situationer:
- Enlig forsørger: Kræver normalt, at den studerende modtager ‘ekstra børnetilskud’ fra Udbetaling Danmark. Der findes dog undtagelser, f.eks. for visse udenlandske statsborgere eller hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. Satsen i 2025 er 7.086 DKK pr. måned.
- Forsørger samboende med SU/uddannelseshjælp-modtager: Hvis den studerende bor sammen med en anden person, der også modtager SU eller uddannelseshjælp (efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik), og de har fælles børn under 18 år boende, kan begge modtage et forsørgertillæg. Satsen i 2025 er 2.830 DKK pr. måned for hver. Tillægget kan modtages sammen med SU-stipendium eller Slutlån, men ikke samtidig med Fødselsstøtte.
- Supplerende SU-lån til forsørgere: Udover forsørgertillægget kan studerende med børn optage et ekstra SU-lån. Satsen i 2025 er op til 1.813 DKK pr. måned. Dette lån kan ikke modtages i måneder, hvor der udbetales Fødselsstøtte.
- Fødselsstøtte: Studerende, der bliver forældre under deres uddannelse (eller i perioden umiddelbart før studiestart eller efter orlov), kan få tildelt ekstra SU-klip, udbetalt som et beløb svarende til SU-stipendiet. Normalt tildeles 9 ekstra klip (måneder), dog 12 klip for enlige forsørgere. Der er komplekse regler for, præcis hvornår man er berettiget, hvornår støtten kan udbetales (f.eks. ikke under orlov), og hvordan den interagerer med andre ydelser (kan ikke modtages samtidig med forsørgertillæg). Reglerne blev ændret pr. 1. august 2022, så ansøgninger før denne dato følger andre regler.
- Støtte til Studieophold i Udlandet:
- Udlandsstipendium: Et tilskud til dækning af studieafgift (tuition fee) ved godkendte studieophold i udlandet, enten som led i en dansk uddannelse (udveksling) eller til en hel godkendt uddannelse i udlandet. Kræver SU-berettigelse og tilstrækkeligt med resterende SU-klip.
- Udlandsstudielån: Et lån til dækning af den del af studieafgiften, som Udlandsstipendiet eventuelt ikke dækker.
Det komplekse samspil mellem de forskellige tillæg, især for forældre, kræver omhyggelig planlægning fra den studerendes side. For eksempel udelukker modtagelse af Fødselsstøtte muligheden for at modtage Forsørgertillæg eller det supplerende forsørgerlån i samme periode. Studerende i denne situation må derfor vurdere, hvilken støtteform der er mest fordelagtig baseret på deres specifikke situation, varigheden af støtten og de tilknyttede betingelser.
Table 1: Overview of SU Support Types and 2025 Rates (Before Tax)
| Støttetype | Uddannelsestype | Bopæl | Sats pr. måned (DKK) | Afhængig af forældreindkomst? | Tilbagebetalingspligtig? |
| SU-stipendium | Ungdomsudd. | Hjemmeboende | 1.101 + tillæg | Ja | Nej |
| Ungdomsudd. | Udeboende (18-19 år, godkendt) | 4.546 + tillæg | Ja | Nej | |
| Ungdomsudd. | Udeboende (20+ år) | 7.086 | Nej | Nej | |
| Videregående | Hjemmeboende | 1.101 + tillæg | Ja | Nej | |
| Videregående | Udeboende | 7.086 | Nej | Nej | |
| SU-Lån | Alle | Alle | Op til 3.625 | Nej | Ja |
| Slutlån | Videregående | Alle | 9.352 | Nej | Ja |
| Handicaptillæg | Videregående | Alle | 10.078 | Nej | Nej |
| Erhvervsudd. (EUD) | Alle | 6.321 | Nej | Nej | |
| Forsørgertillæg | Alle | Enlig forsørger | 7.086 | Nej | Nej |
| Alle | Samboende m. SU/Udd.hjælp modtager | 2.830 | Nej | Nej | |
| Supplerende SU-lån til forsørgere | Alle | Forsørger | Op til 1.813 | Nej | Ja |
| Fødselsstøtte (ekstra klip) | Alle | Forælder under udd. | Svarer til SU-stipendium sats | Afhænger af stipendium | Nej |
| Varighed af Fødselsstøtte | Alle | Forælder under udd. | Op til 9 mdr. (12 mdr. for enlige) | – | – |
Export to Sheets
Note: Satser er for 2025 og før skat. Tillæg til stipendium for hjemmeboende/unge udeboende afhænger af forældres indkomst. Fødselsstøtte udbetales som et beløb svarende til den SU-stipendiesats, den studerende ellers ville modtage.
III. Are you eligible? Navigating SU requirements
For at modtage SU skal både den studerende og selve uddannelsen opfylde en række betingelser fastsat i SU-loven. Disse betingelser dækker over uddannelsens art, den studerendes alder, statsborgerskab eller ligestilling hermed, samt krav om aktiv deltagelse i studiet.
A. Approved educational programmes
SU kan tildeles til et bredt spektrum af uddannelser i Danmark, forudsat at de er officielt godkendt til SU af Uddannelses- og Forskningsministeren. Dette omfatter de fleste offentlige ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser, HF, erhvervsuddannelser) og videregående uddannelser (på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier) samt visse private uddannelser. Lister over specifikt godkendte uddannelser findes på den officielle SU-hjemmeside, su.dk.
For at en uddannelse kan godkendes til SU, skal den generelt opfylde visse krav: Den skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, have en sammenhængende varighed på mindst 3 måneder og som udgangspunkt være ulønnet. Der findes dog undtagelser, hvor SU kan gives til enkeltfagsundervisning, kortere suppleringskurser, eller uddannelser der indeholder lønnet praktik (her gives SU typisk ikke i praktikperioden). Uddannelsesaktiviteter under lov om åben uddannelse er som hovedregel ikke SU-berettigende.
Der er en begrænsning på antallet af ungdomsuddannelser, man kan modtage SU til. En studerende kan maksimalt få SU til fem forskellige godkendte ungdomsuddannelser. Det er dog ikke muligt at få SU til en ny gymnasial uddannelse, hvis man allerede har gennemført en gymnasial uddannelse.
B. Age criteria
Alderskravene for at modtage SU varierer afhængigt af uddannelsestypen:
- Ungdomsuddannelser: Man skal være fyldt 18 år for at være berettiget til SU. SU kan tidligst udbetales fra starten af det kvartal, der følger efter den måned, hvor man fylder 18 år. Eksempelvis kan en person, der fylder 18 år i august, tidligst modtage SU fra 1. oktober.
- Videregående Uddannelser og Private Uddannelser: Der er ingen øvre eller nedre aldersgrænse for at modtage selve SU-stipendiet til disse uddannelser.
- SU-Lån: Uanset uddannelsestype skal man være fyldt 18 år for at kunne optage et SU-lån. Ligesom med stipendiet på ungdomsuddannelser, kan lånet tidligst optages fra kvartalet efter, man er fyldt 18 år.
C. Citizenship and equal status (ligestilling)
Grundbetingelsen for at modtage SU er dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere har dog mulighed for at opnå “ligestilling” med danske statsborgere og dermed blive SU-berettigede, hvis de opfylder specifikke betingelser fastsat enten i EU-retten eller i dansk national lovgivning.
- EU/EØS-statsborgere: Disse kan opnå ligestilling primært baseret på EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Nøglekriterier inkluderer:
- At være arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.
- At være familiemedlem (f.eks. barn, ægtefælle, forælder) til en EU/EØS-borger, der er arbejdstager/selvstændig i Danmark, og som man er afhængig af eller har boet sammen med i Danmark.
- At have opnået permanent opholdsret i Danmark, typisk efter 5 års sammenhængende lovligt ophold. Reglerne er detaljerede og kan involvere krav om opholdets varighed, arbejdets omfang og karakteren af familierelationen. EU/EØS-borgere, der opfylder ligestillingskravene, kan søge SU til uddannelse i både Danmark og udlandet.
- Statsborgere fra lande uden for EU/EØS (Tredjelandsstatsborgere): Disse kan opnå ligestilling baseret på danske nationale regler. Almindelige veje til ligestilling inkluderer:
- At have permanent opholdstilladelse i Danmark.
- At være gift med en dansk statsborger.
- At have flygtningestatus eller familiesammenføring med en person med stærk tilknytning til Danmark (f.eks. dansk statsborger eller person med permanent ophold).
- At opfylde specifikke krav om langvarigt, uafbrudt ophold i Danmark (f.eks. mindst 5 år) kombineret med andre tilknytningsfaktorer. Ligestilling efter danske regler giver som udgangspunkt kun ret til SU til uddannelse i Danmark.
Ansøgning om ligestilling sker via minSU, og der skal vedlægges relevant dokumentation for at underbygge, at betingelserne er opfyldt (f.eks. opholdstilladelse, arbejdstilladelse, ansættelseskontrakt, lønsedler, vielsesattest, dokumentation for bopæl). Udenlandske statsborgere kan indsende deres SU-ansøgning (inkl. ansøgning om ligestilling) op til tre måneder før den måned, de tidligst kan modtage SU fra.
Kompleksiteten i ligestillingsreglerne, med flere forskellige regelsæt (EU og dansk) og mange specifikke kriterier (f.eks. definitionen af ‘arbejdstager’ under EU-retten, krav til opholdets varighed og karakter, dokumentation for familierelationer og forsørgelse), udgør en betydelig udfordring for internationale studerende. Det kræver ofte grundig research og potentielt vejledning at navigere korrekt i disse regler og samle den nødvendige dokumentation.
D. The study activity requirement
Et centralt og løbende krav for at modtage SU er, at den studerende er studieaktiv. Definitionen og kontrollen af studieaktivitet varierer mellem uddannelsestyperne.
- Ungdomsuddannelser: Her defineres studieaktivitet typisk ved deltagelse i obligatorisk undervisning, rettidig aflevering af opgaver samt deltagelse i prøver og eksamener i henhold til uddannelsesstedets regler. Det er det enkelte uddannelsessted, der vurderer og kontrollerer, om eleven lever op til kravet om studieaktivitet.
- Videregående Uddannelser: For studerende på videregående uddannelser måles studieaktivitet primært på baggrund af opnåede ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) i forhold til antallet af modtagne SU-klip. Der gælder forskellige regler afhængigt af, hvornår den studerende påbegyndte sin nuværende videregående uddannelse:
- Startet 1. juli 2016 eller senere: Disse studerende må maksimalt være forsinket med 6 måneder i forhold til den normerede studietid, svarende til 30 ECTS-point. Hvis en studerende eksempelvis har modtaget SU i 18 måneder (18 klip), hvor normeringen er 90 ECTS, skal vedkommende have bestået mindst 60 ECTS (90 ECTS – 30 ECTS) for at blive anset som studieaktiv. Kontrollen foretages centralt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, typisk i marts og september.
- Startet før 1. juli 2016: For denne gruppe studerende gælder en ældre regel, hvor den maksimalt tilladte forsinkelse er 12 måneder, svarende til 60 ECTS-point. Vurderingen foretages af uddannelsesstedet. Det er vigtigt at bemærke, at visse typer SU-klip ikke medregnes, når studieaktiviteten opgøres i forhold til ECTS-point. Dette gælder f.eks. fødsels-klip og tillæg af klip tildelt på grund af sygdom, rådsarbejde eller andre særlige forhold.
Hvis en studerende ikke opfylder kravet om studieaktivitet, vil SU-udbetalingen blive stoppet fra måneden efter, at studieinaktiviteten er konstateret. Den studerende skal selv søge om at få genoptaget SU’en via minSU, når studieaktivitetskravet igen er opfyldt.
Overgangen til et kvantitativt, ECTS-baseret studieaktivitetskrav for videregående uddannelser markerer en strammere kontrol med studieprogression sammenlignet med ungdomsuddannelsernes mere kvalitative vurdering baseret på deltagelse. Selvom 30 ECTS-grænsen giver en vis buffer for forsinkelse, medfører den systematiske, databaserede kontrol og de direkte konsekvenser af at overskride grænsen , et øget pres på studerende for at planlægge deres studieforløb omhyggeligt og bestå eksamener rettidigt for at bevare deres økonomiske grundlag.
E. Other conditions
Udover de nævnte hovedbetingelser gælder yderligere krav:
- Ingen anden offentlig forsørgelsesydelse: Man kan ikke modtage SU samtidig med andre offentlige ydelser, der har til formål at dække leveomkostninger. Dette inkluderer typisk dagpenge ved arbejdsløshed eller sygdom, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der gælder dog særlige regler for samspillet med barselsdagpenge, hvor modtagelse i visse tilfælde er mulig, men tæller med i fribeløbet.
- Overholdelse af indkomstgrænsen (Fribeløb): Den studerendes egenindkomst ved siden af SU må ikke overstige det fastsatte årsfribeløb. Dette behandles detaljeret i næste afsnit.
IV. Fribeløb: Balancing work and SU
En central del af SU-systemet er reglerne om ‘fribeløb’, som definerer, hvor meget en studerende må tjene ved siden af sin SU, uden at det får negative konsekvenser for støtten.
A. What is ‘Fribeløb’? The annual income limit explained
‘Fribeløb’ refererer til det maksimale beløb af egenindkomst (indkomst ud over SU), som en studerende må have i løbet af et kalenderår (1. januar til 31. december), uden at skulle betale en del af den modtagne SU (stipendium og eventuelt lån) tilbage. Formålet med fribeløbet er at give studerende mulighed for at supplere deres SU med indkomst fra arbejde, men inden for en ramme der teoretisk set ikke skal gå ud over studierne.
Det samlede fribeløb for et år (‘årsfribeløbet’) beregnes som summen af 12 månedlige fribeløb (‘månedsfribeløb’). Hvilken sats der gælder for det månedlige fribeløb afhænger af den studerendes status i den pågældende måned – f.eks. om vedkommende modtager SU, har valgt SU fra, er på orlov, eller modtager et særligt tillæg som handicaptillæg.
B. Calculating your annual fribeløb
Beregningen af det personlige årsfribeløb kræver, at den studerende identificerer den korrekte månedsfribeløbssats for hver af årets 12 måneder og summerer disse beløb. SU-styrelsen stiller en online beregner til rådighed på su.dk, som kan hjælpe med denne udregning. Denne beregner er dog vejledende og kan ikke anvendes af alle studerende. Grupper, der selv skal beregne deres fribeløb manuelt ud fra de offentliggjorte satser, inkluderer studerende, der modtager handicaptillæg, studerende hvis SU-stipendium er afhængigt af forældreindkomst (og dermed potentielt lavere end fuld sats), samt elever på politiets grunduddannelse.
Systemet, hvor årsfribeløbet er en sum af potentielt varierende månedsrater, gør det komplekst for studerende at forudsige og overvåge deres præcise årlige indkomstgrænse. En studerendes situation kan ændre sig i løbet af året (f.eks. start/slut på SU, orlov, praktik), hvilket påvirker månedsfribeløbet for de pågældende måneder. Dette kræver løbende opmærksomhed fra den studerende for at undgå at overskride grænsen og efterfølgende blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Det er den studerendes eget ansvar at holde styr på dette.
C. 2025 monthly fribeløb rates
De forskellige satser for månedsfribeløb i 2025 er afgørende for beregningen af årsfribeløbet. Nedenstående tabel viser de centrale satser. Alle beløb er før skat, men efter AM-bidrag.
Table 2: 2025 Monthly fribeløb rates (Before Tax, After AM-bidrag)
| Situation i måneden | Månedsfribeløb (DKK) | Gælder for |
| Modtager SU til ungdomsuddannelse (inkl. dobbelt-SU) | 14.596 | Laveste sats (Ungdomsudd.) |
| Modtager SU til videregående uddannelse (inkl. dobbeltklip, slutlån) | 19.799 | Laveste sats (Videregående) |
| Har valgt SU fra (men er under uddannelse) | 22.517 | Mellemste sats |
| Har orlov, er i lønnet praktik/lære, eller er studieinaktiv | 22.517 | Mellemste sats |
| Er uden for uddannelse, får anden offentlig støtte, mangler SU-klip (og får ikke slutlån) | 43.340 | Højeste sats |
| Har valgt slutlån fra (men kunne have fået det) | 43.340 | Højeste sats |
| Modtager handicaptillæg | 3.741 | Nedsat sats |
Export to Sheets
Kilde:
Note: Årsfribeløbet forhøjes med 32.566 DKK for hvert barn under 18 år, den studerende har.
Det er værd at bemærke, at der er indgået en politisk aftale om at hæve det laveste månedsfribeløb for elever på ungdomsuddannelser med 1.100 DKK. Denne ændring forventes dog først at træde i kraft fra 2027.
D. What income counts towards your fribeløb? (Egenindkomst)
Den indkomst, der tæller med i forhold til fribeløbet, kaldes ‘egenindkomst’. Egenindkomsten omfatter som udgangspunkt enhver positiv indkomst udover selve SU-støtten (stipendium og lån).
Konkret indgår følgende typer indkomst i beregningen :
- Lønindkomst (inklusive feriepenge, der beskattes i det pågældende år).
- Honorarer og vederlag (f.eks. for freelancearbejde).
- Skattepligtige sociale ydelser (f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge).
- Skattepligtige legater.
- Positivt overskud fra egen virksomhed, hvis det beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst.
- Positiv nettokapitalindkomst (f.eks. renteindtægter fra bankkonti, obligationer).
- Aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Det er vigtigt at bemærke, at aktieindkomst beskattet efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 (typisk udbytte og realiseret avance op til en vis grænse) ikke indgår i egenindkomsten i SU-sammenhæng.
Indkomsten opgøres som udgangspunkt før skat, men efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på 8%. Andre skattemæssige fradrag (f.eks. personfradrag, renteudgifter, ligningsmæssige fradrag) kan ikke trækkes fra i opgørelsen af egenindkomsten. Ligeledes kan underskud fra f.eks. egen virksomhed ikke modregnes i anden positiv indkomst.
Inklusionen af positiv kapitalindkomst og specifik aktieindkomst betyder, at studerende med opsparing eller investeringer skal være opmærksomme på, at afkast herfra også kan tælle med mod fribeløbsgrænsen. Dette kan være en faldgrube, hvis man primært fokuserer på lønindkomst fra studiejobbet og overser afkast fra investeringer.
E. Consequences of exceeding your fribeløb
Hvis en studerendes samlede egenindkomst i et kalenderår overstiger det beregnede årsfribeløb for det pågældende år, udløser det et krav om tilbagebetaling af en del af den modtagne SU. Tilbagebetalingskravet omfatter både SU-stipendium og eventuelt SU-lån modtaget i det år, hvor fribeløbet blev overskredet. Størrelsen af tilbagebetalingskravet afhænger af, hvor meget fribeløbet er overskredet. Opkrævningen af tilbagebetalingen varetages af Udbetaling Danmark, Studiegæld.
F. Special rules: Periodisering and adjustments
Der findes særlige regler og justeringer til fribeløbet i visse situationer:
- Periodisering: I de kalenderår, hvor en studerende enten påbegynder eller afslutter en uddannelse, kan der gælde særlige regler om ‘periodisering’. Hvis det er til fordel for den studerende, vil SU-styrelsen kun medregne den indkomst, der er optjent i de måneder, hvor den studerende rent faktisk var indskrevet på en uddannelse. Denne indkomst holdes op imod et ‘uddannelsesfribeløb’, som er summen af månedsfribeløbene for de måneder, hvor den studerende var indskrevet. Indkomst tjent i måneder uden for uddannelsesperioden (f.eks. før studiestart eller efter afslutning) tæller i så fald ikke med. SU-styrelsen anvender automatisk den beregningsmetode (helårsberegning eller periodisering), der er mest gunstig for den studerende. Det er dog vigtigt at bemærke, at kapital- og aktieindkomst som hovedregel ikke kan periodiseres, medmindre det utvetydigt kan dokumenteres, at indkomsten udelukkende vedrører perioden uden for uddannelse.
- Forhøjet Fribeløb for Forældre: Studerende, der er forsørgere for børn under 18 år, får automatisk forhøjet deres årsfribeløb. I 2025 udgør denne forhøjelse 32.566 DKK pr. barn.
- Nedsat Fribeløb for Handicaptillægsmodtagere: Som nævnt tidligere har studerende, der modtager handicaptillæg, et væsentligt lavere månedsfribeløb i de måneder, tillægget modtages. I 2025 er denne nedsatte sats 3.741 DKK pr. måned. Denne markante reduktion afspejler, at handicaptillægget er tænkt som en kompensation for tabt erhvervsevne. Det begrænser dog i praksis mulighederne for at supplere indkomsten via arbejde i væsentlig grad, hvilket kan opleves som en finansiel begrænsning på trods af tillæggets formål. Dette står i kontrast til det generelle princip om at tillade en vis mængde arbejde ved siden af SU.
V. How to apply: Your guide to minSU
Ansøgningsprocessen for SU er digitaliseret og foregår primært via selvbetjeningsportalen minSU. Det er afgørende at kende til portalen, ansøgningsfristerne, de nødvendige dokumentationskrav og det ansvar, der påhviler den enkelte studerende.
A. The Application portal: minSU on su.dk
Alle ansøgninger om SU-stipendium, SU-lån og diverse tillæg skal indsendes elektronisk via portalen ‘minSU’, som findes på den officielle SU-hjemmeside, www.su.dk.
Adgang til minSU kræver brug af MitID, som er den personlige digitale signatur i Danmark. Studerende, der endnu ikke har MitID, bør anskaffe det i god tid før ansøgningsfristen, da der kan være behandlingstid. Også udenlandske statsborgere kan få MitID, f.eks. via pas eller ved personligt fremmøde hos Borgerservice.
Udover selve ansøgningen bruges minSU til en række andre formål. Her kan studerende løbende se status på deres SU-sag, se hvilke oplysninger SU-styrelsen har registreret, foretage ændringer (f.eks. fravælge SU for en periode, opdatere udenlandsk adresse), følge ansøgningens behandling og godkende låneplaner for udbetaling af SU-lån.
B. Application timing and deadlines
Det er afgørende at overholde tidsfristerne for SU-ansøgning, da SU som hovedregel ikke kan tildeles med tilbagevirkende kraft før den måned, ansøgningen er modtaget.
- Studiestart: Man kan først søge SU, når man har modtaget officiel besked om optagelse på en SU-godkendt uddannelse.
- Tidligste ansøgningstidspunkt: Normalt kan man tidligst søge SU én måned før den måned, man er berettiget til SU fra. Skal man f.eks. have SU fra september, kan man tidligst søge den 1. august. For videregående uddannelser anbefales det at vente et par dage efter accept af studieplads, så systemet har registreret optagelsen.
- Undtagelse: Udenlandske statsborgere, der skal søge om ligestilling, samt studerende, der søger SU til en hel uddannelse i udlandet, kan søge op til tre måneder før studiestart/SU-berettigelse.
- Seneste ansøgningstidspunkt: Den absolut sidste frist for at søge SU for en given måned er den sidste dag i den pågældende måned. Ønsker man f.eks. SU for august, skal ansøgningen være indsendt via minSU senest den 31. august.
- Særlig årsfrist: Der gælder en særlig frist den 5. december for at søge SU eller SU-lån for indeværende kalenderår. Søger man efter denne dato, kan man tidligst få SU fra januar det følgende år. Ligeledes skal låneplaner for indeværende år typisk godkendes senest medio december for at sikre udbetaling.
- Frist for fravalg af SU: Hvis man ønsker at fravælge SU for en bestemt måned (f.eks. for at øge sit fribeløb), skal dette gøres i minSU senest den 15. i måneden inden den måned, fravalget skal gælde for. F.eks. skal fravalg for oktober ske senest 15. september.
C. Essential documentation
Kravene til dokumentation varierer betydeligt afhængigt af den studerendes situation og ansøgningstype.
- Standardansøgning (Dansk statsborger, uddannelse i DK): Ofte kræves der minimal dokumentation, da systemet trækker oplysninger om optagelse og adresse fra centrale registre. Dog skal man altid sikre sig, at oplysningerne er korrekte. For unge under 20, der søger udeboendesats, kræves specifik dokumentation for bopælsforhold eller særlige omstændigheder.
- Studie i Udlandet: Her er dokumentationskravene omfattende. Der skal typisk fremsendes dokumentation fra det udenlandske uddannelsessted, som bekræfter endelig optagelse, fuldtidsstudium, start- og forventet slutdato, uddannelsesretning m.m.. Ofte skal specifikke blanketter anvendes. For at modtage Udlandsstipendium kræves dokumentation for studieafgiftens størrelse (faktura), og efterfølgende kvittering for betaling. Der kræves desuden løbende (typisk hver 6. måned) dokumentation for studieaktivitet.
- Udenlandske Statsborgere (Ligestilling): Der skal indsendes dokumentation, der beviser, at betingelserne for ligestilling efter enten EU-regler eller danske regler er opfyldt. Dette kan omfatte kopi af opholdstilladelse, arbejdstilladelse, ansættelseskontrakt, lønsedler, vielsesattest, dokumentation for bopæl og familierelationer.
- Ansøgning om Tillæg: Ved ansøgning om f.eks. Handicaptillæg kræves lægelig dokumentation. Ved ansøgning om Forsørgertillæg kan der kræves dokumentation for barnets bopæl, bevis for status som enlig forsørger (f.eks. bekræftelse fra Udbetaling Danmark) eller dokumentation for særlige undtagelser. Ved ansøgning om ’tillæg af klip’ pga. sygdom kræves specifik lægeerklæring, der dokumenterer sygdomsperioden og dens indvirkning på studieevnen.
Dokumentation uploades typisk direkte i minSU-systemet eller sendes via den sikre digitale postløsning på borger.dk. Det er vigtigt at sikre, at dokumentationen er komplet og opfylder de specifikke krav for at undgå forsinkelser i sagsbehandlingen. Behandlingstiden for en standard SU-ansøgning er normalt 2-4 uger.
D. Your responsibilities as an SU recipient
SU-systemet bygger i høj grad på den enkelte studerendes eget ansvar for at sikre, at alle oplysninger er korrekte, og at betingelserne for at modtage støtte løbende er opfyldt. Væsentlige ansvarsområder inkluderer:
- Korrekt og rettidig ansøgning: At søge SU og eventuelle lån/tillæg korrekt via minSU og overholde alle tidsfrister.
- Oplysningspligt: At give korrekte oplysninger ved ansøgning og straks at meddele SU-systemet (typisk via SU-kontoret på uddannelsesstedet eller minSU) om enhver ændring i ens forhold, der kan have betydning for SU-berettigelsen. Dette omfatter f.eks. afbrydelse eller skift af uddannelse, orlov, start på lønnet praktik, ændring i bopælsstatus, modtagelse af anden offentlig støtte, eller væsentlige ændringer i forældres indkomst (hvis relevant for SU-satsen).
- Overvågning af Fribeløb: Aktivt at holde øje med egen indkomst i forhold til det personlige årsfribeløb og eventuelt fravælge SU i perioder med høj indtjening for at undgå tilbagebetalingskrav.
- Digital Kommunikation: At have adgang til og tjekke sin digitale postkasse (Digital Post på borger.dk), da vigtige meddelelser fra SU-systemet (f.eks. støttemeddelelser, afgørelser, varsler) sendes hertil.
- NemKonto: At have en NemKonto, hvortil SU’en kan udbetales.
- Godkendelse af Låneplan: Aktivt at godkende låneplanen i minSU, hvis man ønsker at få udbetalt SU-lån.
- Dokumentation: At kunne fremlægge dokumentation for opfyldelse af betingelser, f.eks. for udeboendestatus, hvis SU-myndighederne beder om det.
Den store grad af personligt ansvar, kombineret med systemets kompleksitet og afhængighed af digitale platforme (minSU, MitID, Digital Post), udgør en potentiel risiko for studerende. Manglende opmærksomhed på regler, frister eller ændringer i egne forhold kan utilsigtet føre til stop af SU eller krav om tilbagebetaling. Det kræver derfor en proaktiv og omhyggelig tilgang fra den studerende at navigere succesfuldt i systemet.
VI. Maximizing your financial aid within SU rules
At få mest muligt ud af SU-systemet handler ikke kun om at søge det, man er berettiget til, men også om at træffe strategiske valg inden for systemets rammer. Dette indebærer en vurdering af lånebehov, aktiv udnyttelse af tillægsmuligheder og omhyggelig styring af indkomst i forhold til fribeløbet.
A. Strategic planning: Assessing need for loans vs. grants
Det første skridt i at optimere sin studieøkonomi er at forstå den fundamentale forskel mellem SU-stipendiet (en gave) og SU-lånet (et lån der skal tilbagebetales med renter). En grundig vurdering af personlige budgetbehov holdt op imod størrelsen af det tildelte stipendium er essentiel.
Studerende bør overveje, om det er nødvendigt at supplere stipendiet med et SU-lån. Beslutningen bør baseres på en realistisk vurdering af udgifter og andre indkomstkilder. Fordelen ved de ekstra midler her og nu skal vejes op imod den fremtidige gældsforpligtelse, som inkluderer renter, der påløber fra lånets optagelse. Fleksibiliteten i SU-lånet, hvor man kan vælge at låne mindre end maksimumbeløbet og kun låne i udvalgte måneder, bør udnyttes til kun at låne det, der reelt er behov for.
B. Identifying and applying for eligible supplements
En væsentlig del af at maksimere sin støtte er at undersøge og aktivt søge de tillæg, man måtte være berettiget til. Systemet tilbyder en række tillæg for specifikke situationer, herunder Handicaptillæg, Forsørgertillæg (for enlige og samboende), Fødselsstøtte (ekstra klip), og støtte til udlandsophold (Udlandsstipendium/lån).
Det er den studerendes ansvar at identificere relevante tillæg ved at sætte sig ind i betingelserne og proaktivt ansøge via minSU med den påkrævede dokumentation. Tillæg tildeles ikke automatisk.
Det er også vigtigt at forstå samspillet mellem forskellige tillæg. Som tidligere nævnt kan modtagelse af Fødselsstøtte udelukke modtagelse af Forsørgertillæg og det supplerende lån til forsørgere i samme periode. Studerende i denne situation skal derfor træffe et strategisk valg baseret på, hvilken kombination af støtte der samlet set er mest fordelagtig i deres specifikke situation.
C. Managing income: Planning work around your fribeløb
For studerende, der arbejder ved siden af studierne, er en aktiv styring af indkomsten i forhold til fribeløbet afgørende for at undgå tilbagebetalingskrav. Dette kræver løbende overvågning af indtjeningen gennem året holdt op imod det personligt beregnede årsfribeløb. SU’s online beregner kan være et nyttigt værktøj, hvor den er anvendelig.
En central strategi til at håndtere perioder med forventet høj indkomst (f.eks. sommerferiejob) er at overveje at fravælge SU for de pågældende måneder. Dette skal gøres i minSU inden fristen den 15. i måneden før. Når man fravælger SU, anvendes en højere månedsfribeløbssats (den mellemste eller højeste, afhængigt af situationen) for de pågældende måneder. Dette øger det samlede årsfribeløb og giver dermed plads til en højere indtjening i de fravalgte måneder, uden at den samlede årsgrænse overskrides.
Denne proaktive tilgang, hvor man midlertidigt fravælger SU-stipendiet for at kunne tjene mere uden straf, kan resultere i en bedre samlet økonomi for den studerende end passivt at modtage SU hver måned og risikere at skulle tilbagebetale både stipendium og lån på grund af overskredet fribeløb. Det understreger, at maksimering af støtte inden for SU-systemet ikke kun handler om at modtage ydelser, men også om aktivt at forvalte sin situation i forhold til reglerne.
Det er essentielt at huske, at alle former for positiv egenindkomst, herunder potentielt afkast fra kapital og aktier, tæller med i fribeløbsberegningen.
D. Understanding loan implications
Selvom SU-lånet kan være en nødvendig del af finansieringen for mange studerende, er det afgørende at forstå de langsigtede konsekvenser af at optage gæld.
- Renter: Renter begynder at løbe fra den dag, lånet optages, og fortsætter, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt – også mens man stadig studerer. Renten under studiet er fast (4% p.a.), mens den efter studiet er variabel. Dette betyder, at det samlede tilbagebetalingsbeløb altid vil være højere end det oprindeligt lånte beløb.
- Tilbagebetaling: Tilbagebetalingen starter typisk et år efter udgangen af det år, man afslutter sin uddannelse. Udbetaling Danmark sender automatisk en tilbagebetalingsplan.
- Periode og Afdrag: Tilbagebetalingsperioden afhænger af lånets samlede størrelse og strækker sig typisk over 7 til 15 år. Afdragene betales normalt hver anden måned. Nedenstående tabel giver eksempler på afdragsstørrelser og perioder baseret på 2025-tal fra Udbetaling Danmark.
Table 4: SU Loan Repayment Overview (Examples based on 2025 figures)
| Total SU loan debt (DKK) | Max. repayment period (Years) | Example bi-monthly payment (DKK) |
| Up to 39,999 | 7 | 529 |
| 40,000 – 59,999 | 8 | 940 |
| 60,000 – 79,999 | 9 | 1,271 |
| 80,000 – 99,999 | 10 | 1,548 |
| 100,000 – 119,999 | 11 | 1,784 |
| 120,000 – 139,999 | 12 | 1,991 |
| 140,000 – 159,999 | 13 | 2,175 |
| 160,000 – 179,999 | 14 | 2,341 |
| 180,000 and above | 15 | 2,493 |
Export to Sheets
Kilde: (Baseret på tal fra Udbetaling Danmark for 2025)
Note: Minimumsbetaling er 200 DKK pr. termin. Tallene er vejledende eksempler.
At have et klart billede af de fremtidige afdrag og den samlede tilbagebetalingsperiode er afgørende for at kunne træffe en informeret beslutning om at optage SU-lån og for at kunne indregne gældsafviklingen i sin langsigtede økonomiske planlægning efter studierne.
VII. SU rules for specific life situations
SU-systemet indeholder specifikke regler og muligheder for studerende, der befinder sig i særlige situationer som studieophold i udlandet, orlov, sygdom eller forældreskab.
A. Studying abroad (as part of Danish degree or full degree)
SU-systemet understøtter international mobilitet på flere måder:
- Exchange/Study Abroad (Udlandsophold): Studerende, der er indskrevet på en dansk SU-berettiget uddannelse, kan som hovedregel tage deres SU med på et studieophold i udlandet (f.eks. udveksling), hvis opholdet er meritgivende og godkendt af det danske uddannelsessted. Derudover kan man søge om Udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af eventuelle studieafgifter på det udenlandske universitet, og om nødvendigt supplere med et Udlandsstudielån. Grundlæggende SU-berettigelse og tilstrækkelige SU-klip er en forudsætning.
- Full Degree Abroad: Det er også muligt at modtage SU til en hel uddannelse taget i udlandet, forudsat at uddannelsen og uddannelsesstedet er godkendt af SU-styrelsen. Godkendte uddannelser findes på den såkaldte ‘Fast Track’-liste i minSU, eller man kan søge om at få en uddannelse optaget på listen. Der gælder særlige regler, især for uddannelser uden for Norden: Her kan man maksimalt modtage SU i 4 år (48 klip), og typisk kun til de sidste fire år af uddannelsen, hvis den er længere. Der stilles krav om løbende dokumentation for studieaktivitet (hver 6. måned). Afhængigt af statsborgerskab og uddannelsesland kan der også gælde særlige krav om tilknytning til Danmark. Udlandsstipendium og -lån kan også søges til godkendte hele uddannelser i udlandet, hvis der opkræves studieafgift.
B. Taking leave (Orlov)
Hvis en studerende har behov for at holde pause fra studierne, kan der søges om orlov hos uddannelsesstedet. Orlov har følgende konsekvenser for SU:
- Ingen SU under orlov: Man kan som hovedregel ikke modtage SU-stipendium eller SU-lån i de måneder, man har orlov. Eventuelt udbetalt SU for orlovsperioden vil blive krævet tilbagebetalt.
- Højere Fribeløb: Til gengæld anvendes det mellemste månedsfribeløb (22.517 DKK i 2025) for måneder med orlov. Dette giver mulighed for at tjene mere i orlovsperioden uden at overskride årsfribeløbet.
- Genoptagelse af SU: Efter orlovsperioder på 7 måneder eller derunder genoptages SU-udbetalingen normalt automatisk, forudsat at man stadig opfylder betingelserne. Ved længere orlov kan det være nødvendigt at kontakte SU-kontoret eller søge igen.
- Betingelser for Orlov: Orlov skal typisk være begrundet (f.eks. sygdom, barsel, værnepligt, pasning af nærtstående) og godkendes af uddannelsesstedet. Der kræves dokumentation for orlovsgrunden. Under orlov kan man ikke deltage i undervisning eller gå til eksamen.
Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan modtage Fødselsstøtte (ekstra SU-klip) i en periode, hvor man har orlov. Nye forældre, der har brug for en pause, står derfor over for et valg: Enten at tage formel orlov, hvilket stopper SU/Fødselsstøtte, men giver et højere fribeløb, eller at bruge Fødselsstøtten, hvilket giver en indkomst svarende til SU, men kræver, at man forbliver indskrevet og studieaktiv (dog uden krav om ECTS-produktion i perioder med ren fødselsstøtte ) og potentielt begrænser arbejdsmulighederne mere. Valget afhænger af den enkeltes økonomiske situation og studieplaner.
C. Dealing with Illness
Sygdom, der medfører forsinkelse i studiet, kan håndteres inden for SU-systemet:
- Tillæg af klip: Hvis man bliver forsinket på grund af sygdom i en periode, hvor man modtager SU, kan man søge om ’tillæg af klip’. Dette betyder, at man får tildelt ekstra SU-klip for at kompensere for den periode, hvor sygdommen forhindrede studieaktivitet.
- Ansøgning og Dokumentation: Ansøgning om tillæg af klip sker via minSU og kræver indsendelse af en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal specificere sygdomsperioden og bekræfte, at sygdommen har medført nedsat eller ingen studieaktivitet. Der stilles specifikke krav til udformningen af lægeerklæringen.
- Neutralisering af Forsinkelse: De ekstra klip, der tildeles på grund af sygdom, tæller ikke med i opgørelsen af studieaktivitet i forhold til ECTS-kravet. Dette sikrer, at sygdomsperioden ikke fører til, at man bliver erklæret studieinaktiv og mister sin SU.
- Handicaptillægsmodtagere: Studerende, der allerede modtager handicaptillæg, kan også søge om tillæg af klip ved akut sygdom eller forværring af deres eksisterende lidelse. Det kræver dog specifik dokumentation, der adskiller den akutte situation fra den kroniske tilstand, der berettiger til handicaptillægget.
Muligheden for at få tillæg af klip ved sygdom fungerer som et vigtigt sikkerhedsnet. Det anerkender, at uforudsete helbredsproblemer kan opstå, og sikrer, at studerende ikke unødigt straffes økonomisk eller får deres studieforløb afsporet af omstændigheder uden for deres kontrol , hvilket understøtter SU’s overordnede mål om at muliggøre uddannelsesgennemførelse.
D. Becoming a parent
SU-systemet tilbyder flere former for støtte til studerende, der bliver forældre :
- Fødselsstøtte: Som beskrevet tidligere, tildeles ekstra SU-klip (typisk 9 eller 12) til studerende, der får barn under uddannelsen eller kort tid før/efter orlov. Disse udbetales som et beløb svarende til SU-stipendiet og kan fordeles fleksibelt over en periode. Vær opmærksom på regler for ansøgningstidspunkt og samspil med orlov og forsørgertillæg.
- Forsørgertillæg: Et månedligt tillæg til SU-stipendiet for enlige forsørgere eller studerende, der bor sammen med en anden SU- eller uddannelseshjælpsmodtager. Se afsnit II.D for detaljer og satser.
- Supplerende SU-lån til forsørgere: En mulighed for at optage et ekstra lån ud over det almindelige SU-lån. Se afsnit II.D for sats.
- Forhøjet Fribeløb: Årsfribeløbet forhøjes automatisk med et fast beløb for hvert barn under 18 år (32.566 DKK pr. barn i 2025). Dette giver studerende forældre større mulighed for at tjene penge ved siden af studierne.
- Automatisk Udeboendesats (Ungdomsuddannelse): Studerende på 18-19 år på en ungdomsuddannelse, som normalt skal søge dispensation for at få udeboendesats, får den automatisk, hvis de har et barn.
- Andre Ydelser: Studerende forældre kan også være berettigede til ydelser fra andre systemer, såsom almindelig børne- og ungeydelse og eventuelt særlige børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Hvis den studerende har et studiejob, der opfylder beskæftigelseskravet, eller tager orlov og melder sig ledig, kan der være mulighed for barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Barselsdagpenge tæller dog med som indkomst i forhold til SU-fribeløbet.
VIII. The SU reform: Changes ahead for higher education (from 2025/2027)
Folketinget vedtog i juni 2024 en reform af SU-systemet gældende for videregående uddannelser. Reformen medfører væsentlige ændringer i rammerne for SU-stipendier og lån for fremtidige studerende.
A. Who will be affected?
De nye SU-regler får betydning for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse eller en ny SU-godkendt privat uddannelse den 1. juli 2025 eller senere. Vigtigt er det, at “ny uddannelse” også omfatter overgangen fra en bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse.
For denne gruppe studerende vil de nye regler træde i kraft for SU-udbetalinger fra og med januar 2027. Studerende, der er startet på deres nuværende videregående uddannelse før 1. juli 2025, er som udgangspunkt ikke omfattet af reformen for denne uddannelse, medmindre de starter på en ny uddannelse (f.eks. en kandidat) efter denne dato. Studerende, der afslutter deres uddannelse senest i december 2026, bliver slet ikke berørt af reformen.
Genoptagelse af en tidligere påbegyndt uddannelse betragtes normalt ikke som start på en ny uddannelse i denne sammenhæng, men det er uddannelsesstedet, der vurderer dette konkret.
B. Key changes
Reformen indeholder fem hovedelementer, der ændrer SU-systemet for den berørte gruppe fra januar 2027 :
- Reduceret Overordnet SU-ramme: Det maksimale antal SU-klip (måneder med stipendium), en studerende samlet kan modtage til videregående uddannelser i løbet af livet, reduceres fra de nuværende 70 klip til 58 klip. Dette svarer til ca. 5 års fuldtidsstudier plus et semester.
- SU til Normeret Studietid: Den enkelte studerende tildeles kun SU-klip svarende til den officielle normerede varighed af den pågældende uddannelse. Den hidtidige mulighed for at få op til 12 ekstra klip ud over normeret tid (f.eks. ved hurtig studiestart eller som buffer mod forsinkelse) bortfalder for den generelle gruppe af studerende omfattet af reformen.
- Udvidet Slutlån: Muligheden for at optage Slutlån (hvis SU-klippene er opbrugt før uddannelsens afslutning) udvides, så det bliver muligt at optage Slutlån i op til 24 måneder i alt.
- 12 Ekstra Klip til Særlige Grupper: Studerende, der modtager Handicaptillæg, samt studerende, der modtager Forsørgertillæg som enlig forsørger, tildeles 12 ekstra SU-klip ud over uddannelsens normerede tid. Disse ekstra klip kan bruges, hvis den studerende bliver forsinket. De 12 ekstra klip lægges oven i den nye overordnede ramme på 58 klip, så den samlede ramme for disse grupper bliver 70 klip.
- Studieaktivitet for Særlige Grupper: De 12 ekstra klip, som tildeles modtagere af Handicaptillæg (jf. punkt 4), vil ikke tælle med i opgørelsen af SU-studieaktivitet i forhold til ECTS-kravet. Dette giver disse studerende en større buffer mod at blive erklæret studieinaktive.
Table 3: SU Reform – Key Changes for Higher Education (Effective Jan 2027 for new starters from July 2025)
| Feature | Current rules (Pre-Reform) | New rules (Post-reform) |
| Max. SU clips (Total Frame) | 70 | 58 |
| SU clips per course | Normeret tid + op til 12 ekstra (for tidlig start/buffer) | Kun normeret tid (for general group) |
| Max. slutlån period | 12 months | 24 months |
| Extra clips for disabled/single parents | Ingen specifikke ekstra klip ud over normeret tid (kun alm. tillæg af klip ved forsinkelse) | +12 extra clips ud over normeret tid (Total frame: 70) |
| Extra clips’ Impact on study activity | N/A (generelle ekstra klip tæller med) | De 12 ekstra klip for specifikke grupper tæller ikke med i ECTS-vurdering |
Export to Sheets
Kilder:
C. Planning considerations for future students
Reformen har væsentlige implikationer for studerende, der starter på en videregående uddannelse fra sommeren 2025 og frem:
- Øget Fokus på Normeret Tid: Fjernelsen af den generelle 12-klips buffer betyder, at studerende i højere grad skal planlægge at gennemføre deres uddannelse inden for den normerede tid for at sikre uafbrudt SU-stipendium. Forsinkelser vil hurtigere føre til, at stipendiemuligheden opbruges.
- Større Risiko ved Forsinkelse: Med SU-stipendiet bundet stramt til normeret tid, øges den økonomiske risiko ved studieforsinkelse. Studerende, der bliver forsinkede, vil tidligere skulle overgå til Slutlån, finde anden finansiering eller øge deres arbejdsindsats.
- Planlægning af Lange Forløb: Studerende, der planlægger lange uddannelsesforløb (f.eks. en 3-årig bachelor efterfulgt af en 3-årig kandidat som medicin, eller hvis man skifter studie undervejs), skal være opmærksomme på den samlede ramme på 58 klip. Der er risiko for at løbe tør for klip før afslutningen, selv uden forsinkelser, og man må da basere sig på Slutlån i den sidste del.
- Transition Period: Studerende, hvis studier løber hen over skæringsdatoen i januar 2027, skal være særligt opmærksomme på, hvordan deres SU-klip brugt før 2027 tæller med i den nye, reducerede ramme. SU-styrelsen har udviklet vejledninger og beregningseksempler til at hjælpe med dette.
Samlet set signalerer reformen et politisk ønske om at fremme hurtigere gennemførsel af videregående uddannelser for flertallet af studerende ved at stramme de økonomiske rammer for stipendiet. Samtidig forsøger reformen at opretholde et sikkerhedsnet for særligt udsatte grupper (studerende med handicap og enlige forsørgere) gennem tildeling af ekstra klip , og for alle studerende tæt på afslutningen gennem den udvidede adgang til Slutlån. Den differentierede tilgang afspejler en balance mellem effektivitetshensyn og sociale hensyn. Den trinvise implementering skaber dog en overgangsperiode, der kræver ekstra opmærksomhed og planlægning fra de studerende, der starter deres videregående uddannelse i årene omkring 2025-2027.
IX. Finding reliable information and getting help
Det komplekse SU-system kræver adgang til pålidelig information og vejledning. Der findes flere officielle kanaler og ressourcer, som studerende bør benytte.
A. Official sources
De primære og mest autoritative kilder til information om SU er:
- su.dk: Uddannelses- og Forskningsstyrelsens officielle hjemmeside for SU. Dette er den centrale portal, hvor man finder detaljerede beskrivelser af regler og betingelser, aktuelle satser for stipendier, lån og tillæg, adgang til selvbetjeningssystemet minSU (til ansøgning, ændringer, lånegodkendelse), fribeløbsberegner, blanketter, nyheder om systemet (herunder reformer) og kontaktoplysninger. su.dk bør altid være det primære opslagssted.
- ufm.dk: Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Her findes overordnet information om uddannelsespolitik, herunder SU, pressemeddelelser om lovændringer og reformer, samt links til de detaljerede SU-regler på su.dk.
- Borger.dk: Den generelle offentlige portal for borgere i Danmark. Indeholder sammenfattende information om SU, adgang til Digital Post (hvor al officiel skriftlig kommunikation fra SU-styrelsen modtages), mulighed for at administrere sin NemKonto (nødvendig for SU-udbetaling), samt adgang til Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsning for SU-lån (‘Din SU-gæld’).
- Udbetaling Danmark, Studiegæld: Den myndighed, der specifikt håndterer administrationen og opkrævningen af tilbagebetaling af SU-lån. Spørgsmål vedrørende afdragsordninger, renter på tilbagebetalingspligtig gæld, udsættelse af betaling m.v. skal rettes hertil.
- Retsinformation.dk: Danmarks officielle juridiske informationssystem. Her kan man finde den fulde tekst af SU-loven og de tilhørende bekendtgørelser, som udgør det juridiske grundlag for systemet. Nyttig for at finde de præcise lovformuleringer, men ofte meget teknisk.
B. Your educational institution’s SU office
For de fleste studerende er SU-kontoret eller SU-vejledningen på deres eget uddannelsessted den vigtigste kilde til personlig hjælp og vejledning. SU-medarbejderne her kan:
- Vejlede om de generelle SU-regler og de specifikke forhold, der gælder på netop det uddannelsessted (f.eks. i forbindelse med praktik, merit, orlov).
- Hjælpe med at forstå og udfylde SU-ansøgningen i minSU.
- Besvare spørgsmål om den konkrete sagsbehandling.
- Vejlede om beregning af fribeløb (men foretager ikke selve beregningen for den studerende).
- Hjælpe med at afklare spørgsmål om studieaktivitet og eventuelle dispensationer.
Uddannelsesstederne varetager den decentrale administration og indberetter oplysninger om de studerendes status (indskrivning, studieaktivitet, orlov, afbrydelse) til den centrale SU-styrelse. Derfor er de ofte det mest hensigtsmæssige sted at starte ved konkrete spørgsmål om ens egen SU-sag. Kontaktoplysninger findes typisk på uddannelsesstedets hjemmeside eller via su.dk.
C. Other resources
Andre steder kan også tilbyde information eller rådgivning, men bør ses som supplement til de officielle kilder:
- Studenterorganisationer og -rådgivninger: Nogle studenterorganisationer eller uafhængige rådgivningscentre (som f.eks. Studenterrådgivningen nævnt i ) kan tilbyde vejledning om SU som en del af deres service.
- Finansielle Rådgivere/Guides: Private finansielle rådgivere eller online ressourcer (som f.eks. Skatteguiden nævnt i ) kan give perspektiv på, hvordan SU passer ind i en samlet privatøkonomi og i forhold til skat. Det er dog vigtigt at huske, at de officielle SU-kilder (su.dk, uddannelsesstedet) altid er de mest autoritative kilder til selve SU-reglerne.
X. Conclusion
Statens Uddannelsesstøtte (SU) er en central søjle i det danske velfærdssystem, designet til at fremme lige adgang til uddannelse og give studerende mulighed for at fokusere på deres studier uden uforholdsmæssigt økonomisk pres. Systemet tilbyder en kombination af stipendier, lån og målrettede tillæg, der tilsammen udgør et væsentligt økonomisk grundlag for tusindvis af studerende hvert år.
For at få det fulde udbytte af SU-systemet og undgå faldgruber som tilbagebetalingskrav, er det dog afgørende, at den enkelte studerende påtager sig et betydeligt ansvar. Dette indebærer en forpligtelse til at sætte sig grundigt ind i de gældende regler og betingelser, søge korrekt og rettidigt via minSU, løbende overvåge sin egen indkomst i forhold til fribeløbet, og prompte informere systemet om relevante ændringer i personlige eller studiemæssige forhold.
Den primære kilde til pålidelig og opdateret information er den officielle hjemmeside su.dk, suppleret af personlig vejledning fra SU-kontoret på den studerendes uddannelsessted. Det er essentielt at benytte disse officielle kanaler for at sikre korrekt forståelse og håndtering af ens SU-forhold.
Med den kommende SU-reform for videregående uddannelser, der træder i kraft for nye studerende fra sommeren 2025 med virkning fra 2027, bliver proaktiv planlægning endnu vigtigere. Fremtidige studerende skal nøje overveje deres studieforløb i lyset af de ændrede rammer for SU-klip og slutlån for at sikre den bedst mulige økonomiske understøttelse gennem hele uddannelsen.
Ved at udnytte de tilgængelige ressourcer, forstå systemets mekanismer og tage aktivt ansvar for sin egen situation, kan studerende navigere succesfuldt i SU-systemet og bruge den økonomiske støtte som et solidt fundament for at nå deres uddannelsesmæssige mål.
Kontakt
GDPR