Uddannelsesvalg

maj 1, 2025

Talentprogrammer i Danmark: Komplet guide for studerende med ordblindhed

Det danske uddannelsessystem rummer et væld af muligheder for unge med særlige evner og interesser. Fra de yngste klassetrin i grundskolen til de højeste niveauer på universiteterne findes der initiativer designet til at udfordre, stimulere og udvikle talenter. Men hvad indebærer det egentlig at deltage i et talentprogram? Hvilke døre kan det åbne, hvilke krav stilles der, og hvordan sikres det, at talentfulde unge med særlige udfordringer, som for eksempel ordblindhed, også får mulighed for at udfolde deres potentiale? Talentudvikling er ikke kun afgørende for den enkelte unge, men også for samfundets fremtidige vækst og innovation, da Danmarks vigtigste ressource netop er “kloge hoveder og hænder”.¹ Denne artikel giver et dybdegående overblik over landskabet af talentprogrammer i Danmark. Den udforsker definitioner, konkrete eksempler på tværs af uddannelsesniveauer, de fordele og muligheder, programmerne tilbyder, samt de adgangskrav, der typisk møder ansøgere. Et centralt fokus er på inklusion og den støtte, systemet tilbyder talentfulde unge med ordblindhed, så også de kan navigere i og drage fuld nytte af disse særlige tilbud. Artiklen afdækker desuden aktuelle perspektiver på talentarbejdet, herunder statistik, ekspertudsagn og relevante ressourcer, der kan guide elever, forældre og vejledere videre.

Hvad er et talentprogram i dansk uddannelseskontekst?

Begrebet ‘talent’ i det danske uddannelsessystem favner bredere end blot de elever, der opnår de højeste karakterer. En rapport fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om talentudvikling inden for naturvidenskab i grundskolen og gymnasiet definerer talent som dækkende både de elever, der er særligt dygtige til fagene, og de elever, der viser særlig interesse for og engagement i at dygtiggøre sig.² Science Talenter, en central aktør på området, anvender en lignende definition: talent omfatter “både de elever, som er særligt dygtige, men i lige så høj grad dem, der er særligt engagerede”.³ Denne bredere forståelse er vigtig, da den anerkender, at potentiale og drivkraft er lige så afgørende som nuværende præstationer.

Talentudvikling handler grundlæggende om at skabe rammer, hvor disse talenter kan blive udfordret ud over den almindelige undervisning. Formålet er at støtte og styrke de talentfulde elevers og studerendes udvikling ved at tilbyde “ekstra muligheder og flere udfordringer” ⁴ og “greater academic challenges than through the requirements of their ordinary programme”.⁵ Disse tilbud er ofte organiseret som talentprogrammer, der typisk er ekstra-curriculære, det vil sige, at de ligger ud over det normerede studieprogram.⁶

Indsatserne for talentudvikling kan antage forskellige former. STUK-rapporten identificerer tre hovedtyper af talentindsatser, som skolerne arbejder med ²:

Eksterne aktiviteter: Dette er ofte den mest synlige form for talentarbejde og omfatter deltagelse i eksterne talentprogrammer, camps, konkurrencer og andre “ud-af-huset”-aktiviteter. For mange skoler udgør disse den primære søjle i talentindsatsen.²
Talenthold og -klasser: Her samles talenter internt på skolen i særlige hold, klasser, studiegrupper eller til ekstraundervisning for at give dem et fælles forum og målrettede udfordringer.
Differentieret undervisning: Målet er at udfordre talenterne inden for rammerne af den almindelige, daglige undervisning. Dette kan ske gennem ekstra opgaver, niveaudeling eller andre pædagogiske greb. Rapporten bemærker dog, at det er “meget forskelligt, hvorvidt [skolerne] får succes med dette” ², hvilket indikerer, at systematisk differentiering opadtil kan være en praktisk udfordring i en travl skolehverdag.

Talentprogrammer og -indsatser findes på tværs af uddannelsesniveauer, fra grundskolen ⁸ og ungdomsuddannelserne ¹¹ til de videregående uddannelser.⁴ Det er dog værd at bemærke, at begrebet “talentprogram” ikke nødvendigvis er lige udbredt eller anvendt på samme måde inden for alle uddannelsesområder.²

En væsentlig faktor i det danske talentlandskab er den store variation i, hvor systematisk og målrettet de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejder med talentudvikling. Nogle skoler og institutioner har klare strategier, dedikerede talentvejledere, udvalg og tydelig ledelsesopbakning, hvilket skaber en “talentkultur”, hvor det er prioriteret og accepteret at dyrke de dygtigste elever. Andre steder er indsatsen mere sporadisk, ukoordineret og afhængig af ildsjæle.² Denne variation betyder, at adgangen til og kvaliteten af talentudviklingstilbud kan afhænge markant af, hvilken skole eller institution den unge er tilknyttet. Det rejser spørgsmål om lige muligheder for talentudvikling på tværs af geografi og institutionelle kulturer, da en elevs muligheder ikke alene afhænger af potentiale, men også af lokale prioriteringer og ressourcer.

Udforsk talentlandskabet: Eksempler på programmer

Mangfoldigheden af talenttilbud i Danmark er stor og spænder over alle uddannelsesniveauer og mange forskellige fagområder – fra de naturvidenskabelige og humanistiske fag til kunstneriske og sportslige discipliner. Nedenfor gives eksempler på nogle af de programmer og initiativer, der findes.

Talenttilbud i grundskolen

Allerede i grundskolen findes der muligheder for elever med særlige talenter og interesser:

Science Talenter: Tilbyder en række kortere, intensive camps (typisk 2-3 dage) med fokus på specifikke naturvidenskabelige eller matematiske emner som rumfart (Sciencedøgn), konkurrencematematik (Georg Mohr), madkemi (Foodcamp) eller fysik/matematik (Parabelcamp). Derudover findes det længerevarende forløb Science Talent Junior for de mest talentfulde elever inden for naturvidenskab og matematik, som strækker sig over et skoleår med tre camps.⁸ Fokus er på faglig fordybelse og at skabe et fællesskab for ligesindede.
Junior Talent: Dette koncept drives af en række værtsgymnasier landet over og retter sig mod fagligt dygtige elever i 8. og 9. klasse. Programmet består af seminarer inden for samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag og fungerer som en talentorienteret brobygning, der skal kvalificere eleven til et sikkert uddannelsesvalg.⁸ Deltagelse er gratis for eleverne, men kræver typisk indstilling fra grundskolen og en skriftlig ansøgning.¹⁰
Andre Initiativer: Der findes en bred vifte af andre tilbud, herunder:
- Unge Forskere: Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for grundskole- og ungdomsuddannelseselever.⁸
- TalentCampDK: Tilbyder talentcamps i matematik, dansk og engelsk for elever i 7.-9. klasse.⁸
- Videnskabsklubben: Et gratis fritidstilbud, hvor gymnasieelever underviser folkeskoleelever i naturvidenskabelige programmer.⁸
- Coding Pirates og DigiPippi Klub: Foreninger, der fremmer børn og unges IT-kompetencer gennem klubaftener og workshops, med DigiPippi specifikt rettet mod piger.⁸
- Akademiet for Talentfulde Unge (ATU): Selvom ATU primært er kendt for sit gymnasieprogram, nævnes det også som et tilbud for grundskoleelever.⁸

Muligheder på ungdomsuddannelserne (Gymnasier, EUD/EUX, etc.)

På ungdomsuddannelserne udvides paletten af talenttilbud betydeligt:

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU): Et flagskib inden for talentudvikling for gymnasieelever. Det er typisk et 2-årigt program, der starter i 1.g, og som løber sideløbende med den almindelige undervisning. ATU tilbyder et omfattende program med seminarer, forelæsninger, workshops og camps på tværs af de store videnskabelige hovedområder (naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora).² Fokus er ikke kun på faglig fordybelse på højt niveau, men også på personlig udvikling, studieværktøjer (fx præsentationsteknik, opgaveskrivning) og opbygning af et stærkt socialt og fagligt netværk med andre engagerede unge.¹² Optagelse kræver indstilling fra gymnasiet og en motiveret ansøgning fra eleven.¹² Der er omkostninger forbundet med deltagelse, typisk dækket af skolen, samt eventuel egenbetaling for camps.¹² ATU findes i regionale afdelinger (Øst, Midt, Syd).
Projekt Forskerspirer: Et landsdækkende program drevet af Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU) for elever i 2.g eller 1.hf. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne inden for alle fagområder og udvikle et egentligt forskningsprojekt i samarbejde med en forskerkontakt.¹⁷ De bedste projekter inden for hver kategori (humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab) præmieres med muligheden for at udføre projektet.¹⁷
Science Talenter (Gymnasiet): Tilbyder en række fagspecifikke camp-forløb (typisk over flere samlinger) inden for fx Kemi, Fysik, Bioteknologi, Rumteknologi, Robotteknologi & AI og Geovidenskab. Der er også et forløb, Science Talent Forsker, rettet mod 3.g’ere, der ønsker at arbejde med forskning og projektkompetencer.³
Specifikke Faglige/Skolebaserede Tilbud: Mange skoler tilbyder egne talentinitiativer eller deltager i nationale konkurrencer og olympiader. Eksempler inkluderer HHX Master Class ved AU Herning (fokus på Virksomhedsøkonomi, Afsætning, International Økonomi) ¹³, Cambridge English Advanced ²⁰, matematikkonkurrencen Georg Mohr ², Fysikolympiaden ², Dansk Datalogidyst ² og DM i Erhvervscase for HHX.¹⁹
Kunstneriske/Sportslige Tilbud: Dansk Talentakademi i Holstebro tilbyder et talentprogram for unge mellem 16-25 år inden for fem kunstneriske linjer (billedkunst, musik, dans, forfatter, musical & teater).¹¹ Team Danmark arbejder systematisk med talentudvikling inden for eliteidræt, bl.a. gennem samarbejde med elitekommuner og særlige talentklasser i grundskolen.²¹
Erhvervsuddannelser (EUD/EUX): Mens begrebet ‘talentprogram’ er mindre udbredt her, findes der initiativer, der fokuserer på dygtiggørelse og kvalitet. EUX-forløbene kombinerer erhvervsuddannelsen med fag på gymnasialt niveau, hvilket giver adgang til videregående uddannelser.²² DM i Skills er et Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelseselever.²³ Initiativer som EUDpraktik giver gymnasieelever mulighed for at afprøve en EUD.²⁴ Evalueringer af Videnscentre på EUD-området sigter mod at løfte kvaliteten og integrationen af ny teknologi, men har haft udfordringer med udbredelse.²⁵ Dansk Erhverv uddeler en Fagprøvepris for at hylde de dygtigste elever inden for detail- og handelsuddannelserne.¹

Talentudvikling på videregående uddannelser

På universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier findes der også en række talentinitiativer, ofte med et mere specialiseret eller forskningsorienteret fokus:

Universiteternes Programmer:
- Syddansk Universitet (SDU): Har både tværfakultære og lokale talentprogrammer. Et tidligere tværfakultært eksempel er Citizen Science Talentprogrammet (2022), der gav kandidatstuderende 20+10 ECTS og kompetencer inden for borgerinddragelse, co-creation og tværvidenskabelig forskning, inklusiv en konference og studietur.⁶ Lokale programmer findes inden for fx sprog og sundhedsvidenskab, herunder et specifikt program på kandidatuddannelsen i fysioterapi.⁶ Generelle krav for SDU’s talentprogrammer er, at de er ekstra-curriculære (min. 10 ECTS), baseret på objektive kriterier, og at den studerende følger normeret studietid.⁶ SDU har desuden formuleret overordnede principper for talentudvikling.⁵
- Aarhus Universitet (AU): Tilbyder et specifikt Talentforløb på Datalogi og IT-Produktudvikling for bachelorstuderende (start fra 2. år). Det er ekstra-curriculært, kræver gennemførelse af min. 5 ECTS talentaktiviteter pr. semester (typisk projektarbejde i forskergrupper), et karaktergennemsnit på mindst 10 og normeret studietid. Gennemførelse af mindst 30 ECTS kan give en udmærkelse på eksamensbeviset.⁷ AU har også huset Cyberskills Talent Program i samarbejde med virksomheder ²⁹ og modtaget en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til et nationalt talentprogram inden for sundhedsteknologi og iværksætteri.³⁰ Evaluering af ph.d.-ansøgninger, nu med interviews, ses også som led i talentudviklingen.³¹
- Københavns Universitet (KU): Har programmet UCPH Forward rettet mod yngre forskere (postdocs, adjunkter) med fokus på karriereudvikling, forskningsledelse, finansiering og netværk, bl.a. via mentoring og coaching.³² Det tidligere EU-finansierede TALENT Doctoral Programme tilbød 74 ph.d.-stillinger.³⁵ KU driver (sammen med AU) Projekt Forskerspirer for gymnasieelever.¹⁷ Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) vedligeholder en oversigt over primært eksterne talentaktiviteter, herunder konkurrencer som Venture Cup.³⁷
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Tilbyder et Honours Programme som en overbygning på alle kandidatuddannelser (MSc Eng) for de anslåede top 10% af ansøgerne. Optagelse kræver et ekstraordinært bachelorgennemsnit (min. 10), dokumenteret ambition og et interview. Programmet inkluderer en personlig tutor (en anerkendt forsker), en individuelt designet studieplan med ekstra elementer, et obligatorisk udlandsophold, deltagelse i en international konference/workshop og tæt forskningstilknytning. Der stilles skærpede krav til karaktergennemsnit og gennemførselstid for at opnå Honours-betegnelsen på diplomet.³⁸ DTU har også et Talent Partner-program for virksomheder, der ønsker tættere kontakt til studerende med henblik på rekruttering.⁴¹ (Bemærk: Flere søgeresultater ⁴² omhandler universiteter i Vietnam og Indien med lignende navne og skal ikke forveksles med DTU i Danmark).
Professionshøjskoler og Erhvervsakademier: En EVA-rapport fra 2016 identificerede 25 talentprogrammer på professionshøjskolerne og 17 på erhvervsakademierne i perioden 2004-2015. Disse programmer var ofte mere praksisnære og erhvervsorienterede end universiteternes, med fokus på kompetencer som ledelse, samarbejde, innovation og iværksætteri.⁴⁷ Aktuelle, specifikke eksempler fremgår ikke tydeligt af de leverede kilder, ud over at de er omfattet af de generelle rammer for talentudvikling på videregående uddannelser.
Generelt Initiativ (UFM): I 2019 lancerede regeringen et ambitiøst talentprogram på 190 mio. kr., målrettet de cirka 2% dygtigste studerende på tværs af alle typer videregående uddannelser (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier). Programmet giver institutionerne fleksible rammer til at udvikle talentaktiviteter, der lever op til principper om ekstraordinær indsats, højt fagligt niveau, partnerskaber med omverdenen og tværfaglighed.⁴

For at give et hurtigt overblik over nogle af de nævnte tilbud, præsenteres her en tabel:

Tabel 1: Oversigt over Udvalgte Talentprogrammer i Danmark

Programnavn	Uddannelsesniveau	Målgruppe/Fagområde	Kort Beskrivelse/Fokus	Udbyder(e)
Science Talent Junior	Grundskole (øvre trin)	Naturvidenskab, Matematik	Årligt forløb med 3 camps; faglig fordybelse, fællesskab	Science Talenter (Astra)
Junior Talent	Grundskole (8.-9. kl.)	Bredt fagligt (Samf, Hum, Nat)	Seminarer; faglig udfordring, brobygning til ungdomsudd.	Værtsgymnasier
Akademiet for Talentf. Unge (ATU)	Ungdomsudd. (primært Gym)	Bredt fagligt (Samf, Hum, Nat)	2-årigt forløb; seminarer, workshops, camps; faglighed, personlig udvikling, netværk, studieværktøjer	ATU (regionale afdelinger)
Projekt Forskerspirer	Ungdomsudd. (2.g/1.hf)	Alle fagområder	Udvikling af eget forskningsprojekt m. forskerkontakt; konkurrence	KU & AU
Science Talenter (Gym)	Ungdomsudd. (Gym)	Specifikke Nat.vid. fag (Kemi, Fysik, Biotek etc.)	Camp-forløb; faglig fordybelse, metoder/udstyr, forskerforløb	Science Talenter (Astra)
SDU Talentprogrammer	Videregående (SDU)	Tværfakultært / Specifikke fag (fx Sprog, Sund)	Ekstra-curriculære forløb (min 10 ECTS); faglig fordybelse, forskning, tværvidenskab (afhængig af program)	SDU
AU Talentforløb (Dat/IT)	Videregående (AU Bach.)	Datalogi, IT-Produktudvikling	Ekstra-curriculært (min 30 ECTS for udmærkelse); projektarbejde i forskergrupper, høje faglige krav	AU (Institut for Datalogi)
KU UCPH Forward	Videregående (KU Forskere)	Yngre forskere (Postdoc/Adjunkt)	Karriereudvikling; forskningsledelse, finansiering, netværk, mentoring	KU
DTU Honours Programme	Videregående (DTU MSc)	Alle ingeniørretninger	Overbygning for top 10%; tutor, individuel plan, udlandsophold, konference, forskningstilknytning, høje krav	DTU
UFM Talentprogram (2019)	Videregående (Alle typer)	Top ~2% på tværs af uddannelser	Fleksible rammer for institutioner til at skabe tilbud; ekstra indsats, højt niveau, partnerskaber, tværfaglighed	Videregående institutioner (med UFM-midler)

Gevinster ved deltagelse: Hvad får talenterne ud af det?

Deltagelse i et talentprogram kan give en række betydelige fordele, der rækker ud over den almindelige undervisning. Disse gevinster kan groft opdeles i faglige, personlige/sociale og karrieremæssige aspekter.

Faglig fordybelse og udfordring: Kernen i de fleste talentprogrammer er muligheden for at dykke dybere ned i et fagområde og blive udfordret på et højere niveau. Dette kan indebære arbejde med avanceret teoretisk stof, komplekse problemstillinger, deltagelse i reelle forskningsprojekter eller adgang til specialiseret udstyr og metoder, som normalt ikke er tilgængelige i den daglige undervisning.³ Elever og studerende får mulighed for at arbejde mere selvstændigt og fordybe sig i emner, de brænder for.² Nogle deltagere beskriver, at de oplever et “andet niveau end i den daglige undervisning” og får et “andet forhold til viden”.⁴⁸

Personlig og social udvikling: Ud over det faglige udbytte lægger mange talentprogrammer stor vægt på deltagernes personlige og sociale udvikling. Erfaringerne viser, at deltagelse kan styrke motivationen, selvtilliden og den generelle trivsel.² Programmerne sigter ofte mod at udvikle almene kompetencer som selvstændighed, kreativitet, problemløsning, formidlingsevner og ikke mindst samarbejdsevner.² Et centralt element er muligheden for at møde ligesindede – andre unge, der deler ens faglige interesser og engagement.³ Dette skaber værdifulde netværk og et socialt fællesskab, hvor det er “okay at ville mere” og være nørdet med sit fag.¹¹ Denne balance mellem faglig dygtiggørelse og personlig/social udvikling er særligt tydelig i programmer som ATU.¹² Ved at anerkende, at talentudvikling er mere end blot akademisk træning, adresserer disse programmer også behovet for at trives og finde sin plads, hvilket potentielt kan modvirke den isolation eller det pres, nogle talentfulde unge kan opleve.

Studie- og karriereafklaring: Talentprogrammer kan give værdifuld inspiration og afklaring i forhold til fremtidige studie- og karrierevalg.¹⁴ De kan forberede deltagerne bedre på kravene i videregående uddannelser eller en potentiel forskerkarriere.⁷ Mange programmer inkluderer udvikling af konkrete studieværktøjer, såsom akademisk skrivning, præsentationsteknik og projektstyring.¹² Besøg hos og samarbejde med forskningsmiljøer, videregående uddannelser og virksomheder giver desuden et unikt indblik i mulige fremtidsveje.¹²

Illustrativt scenarie 1 (Gymnasieelev): Forestil dig Anna, der elsker biologi. Gennem ATU deltager hun i en workshop om CRISPR-teknologi på universitetet, møder en ph.d.-studerende og bliver inspireret til sit SRP-emne og måske en fremtidig forskerkarriere. Hun får også venner med samme passion, som hun kan sparre med fagligt.

Illustrativt scenarie 2 (Universitetsstuderende): Peter, datalogistuderende på AU’s talentforløb, arbejder på et projekt i en forskergruppe om AI-etik. Han får dyb faglig indsigt, styrker sit CV markant og får etableret kontakt til en professor, der senere bliver hans specialevejleder og åbner døre til et ph.d.-stipendium.

Vejen ind: Adgangskrav og ansøgningsprocesser

Adgangen til talentprogrammer er typisk selektiv og baseret på en kombination af faglige kvalifikationer, motivation og potentiale. Processerne og kriterierne varierer dog betydeligt mellem programmer og uddannelsesniveauer.

Typiske Kriterier:

Faglighed og Potentiale: Et gennemgående krav er, at ansøgeren skal være fagligt stærk, dygtig eller demonstrere særlige evner inden for det relevante område.¹⁰ Nogle programmer opererer med specifikke karakterkrav, for eksempel et gennemsnit på mindst 10 på den danske skala for optagelse på AU’s Datalogi-talentforløb eller DTU’s Honours Programme.⁷ Andre programmer, især i grundskolen eller dem med et bredere fokus, lægger mere vægt på potentiale, nysgerrighed og lyst til at lære.²
Motivation og Engagement: Næsten alle programmer vægter ansøgerens motivation højt.¹² Eleven eller den studerende skal vise et reelt ønske om at deltage, et engagement ud over det sædvanlige og et overskud til at yde den ekstra indsats, som programmerne kræver.
Andre Kvalifikationer: Afhængigt af programmet kan andre faktorer spille ind. Nogle ser på faglig bredde ¹⁰, mens andre, som DTU’s Honours Programme, også vurderer personlige kvaliteter i et interview.³⁹ Specifikke interesser kan være afgørende for tematiske camps.⁹ For programmer med erhvervsfokus kan relevant erhvervserfaring, praktikker eller frivilligt arbejde også blive vægtet.⁴⁷

Ansøgningsprocedurer:

Processen for at søge ind på et talentprogram involverer ofte flere trin:

Indstilling/Anbefaling: Særligt for programmer rettet mod grundskole- og gymnasieelever kræves der ofte en indstilling eller anbefaling fra en lærer, talentkoordinator eller skolens ledelse.¹⁰ Skolen fungerer her som en “gatekeeper”, der vurderer elevens egnethed.
Skriftlig Ansøgning: En personlig, motiveret ansøgning fra eleven eller den studerende er næsten altid et krav.¹⁰ Her skal ansøgeren typisk argumentere for sin motivation, sine mål med deltagelsen og sit potentiale.
Interview: Især på videregående niveau, og for de mest prestigefyldte programmer, kan et personligt interview indgå som en del af udvælgelsesprocessen.³¹
Tidsfrister: Det er afgørende at være opmærksom på specifikke ansøgningsfrister, som kan ligge lang tid før programmets start.¹²

Kombinationen af krav om indstilling fra skolen og en motiveret ansøgning fra eleven skaber en dynamik, hvor både institutionel anerkendelse og personligt drive er nødvendige. Dette system balancerer en vurdering af elevens dokumenterede evner og potentiale set udefra med elevens egen vilje og selvindsigt. Der ligger dog en potentiel udfordring i dette: Elever, der er fagligt stærke, men måske mere stille, usikre eller endnu ikke har “fundet deres stemme”, kan have svært ved enten at blive bemærket og indstillet af skolen eller ved at formulere den overbevisende, motiverede ansøgning, der ofte kræves. Ligeledes kan elever på skoler uden en stærk talentkultur eller uden dedikerede talentvejledere ² risikere at gå glip af muligheder, simpelthen fordi de ikke bliver gjort opmærksomme på dem eller ikke får den nødvendige støtte i ansøgningsprocessen. Adgangsprocessen rummer således en risiko for at overse eller utilsigtet ekskludere visse talentprofiler.

Økonomi:

Omkostningerne ved deltagelse varierer betydeligt. Mange tilbud, især kortere forløb eller programmer drevet af foreninger eller fonde, kan være gratis for deltageren.10 Længerevarende programmer som ATU indebærer ofte en betaling fra elevens skole 12, og der kan være egenbetaling for specifikke elementer som camps eller studieture.12 Nogle programmer på videregående niveau er fuldt finansierede stipendier.35 Transport til og fra aktiviteter skal ofte dækkes af eleven selv 10, men nogle programmer tilbyder refusion.13 Det er vigtigt at undersøge de specifikke økonomiske vilkår for hvert program.

Praktiske Tips til Ansøgere:

Start research i god tid.
Tal med lærere, vejledere eller skolens talentkoordinator.
Vær konkret og personlig i den motiverede ansøgning – hvorfor vil du gerne deltage, og hvad håber du at få ud af det?
Læs adgangskrav og ansøgningsvejledninger grundigt.
Overhold alle deadlines.

Fokus på inklusion: Talentudvikling for studerende med ordblindhed

Ordblindhed, eller dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der gør det svært at afkode og omsætte bogstaver og lyde. Det påvirker læse- og skrivefærdigheder, men har ingen sammenhæng med intelligens eller andre talenter.⁵² Mange mennesker med ordblindhed besidder store styrker og potentialer, men kan møde særlige udfordringer i et uddannelsessystem, der i høj grad baserer sig på skriftlighed – en udfordring, der potentielt kan forstærkes i krævende talentprogrammer med højt fagligt tempo og store mængder læsestof.

Heldigvis findes der i Danmark et system, der skal sikre lige muligheder for studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en national ordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som tilbyder forskellige former for hjælp og kompenserende værktøjer.⁵² SPS tildeles individuelt baseret på den studerendes dokumenterede behov og skal bidrage til, at man kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre studerende.⁵³

Konkrete støttemuligheder for ordblinde studerende

SPS-systemet tilbyder en række konkrete støtteformer, der kan være relevante for ordblinde studerende, også i forbindelse med talentprogrammer:

IT-hjælpemidler:
- Oplæsnings- og skrivestøttende software: Programmer som IntoWords kan læse digital tekst højt og hjælpe med stavning og formulering.⁵²
- Computer: Studerende kan få stillet en computer til rådighed, hvis det vurderes nødvendigt for at kunne anvende støttesoftwaren.⁵²
- Scanningsværktøjer: C-penne eller håndscannere kan bruges til at scanne og få læst trykt tekst op.⁵²
- OCR-programmer: Software (fx FineReader) der kan omdanne billeder af tekst (fx fra PDF-filer eller fotos) til redigerbar og oplæselig tekst.⁵⁵
Instruktion og Vejledning:
- Instruktionstimer: Vejledning i effektiv brug af de bevilgede IT-hjælpemidler.⁵²
- Studiestøttetimer: Timer med en faglig støttelærer, læse-/skrivevejleder eller studiementor, der kan hjælpe med studieteknik, strukturering af opgaver, læsestrategier og håndtering af store tekstmængder.⁵²
Studiematerialer:
- Nota Bibliotek: Adgang til studiebøger og andre materialer i tilgængelige formater (fx lydbøger, e-bøger) via Nota, som er nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder.⁵²
Særlige Eksamensvilkår: Selvom det ikke specifikt fremgår af kilderne i relation til talentprogrammer, er det en standarddel af SPS-pakken at kunne søge om særlige prøvevilkår, såsom forlænget tid eller brug af hjælpemidler ved eksamen. Dette er yderst relevant, da talentprogrammer ofte afsluttes med prøver eller evalueringer.

Nedenstående tabel opsummerer de primære SPS-støttemuligheder:

Tabel 2: Oversigt over SPS-støttemuligheder for ordblinde studerende

Støttetype	Konkret Eksempel	Kort Beskrivelse af Formål	Typisk Adgang
IT-Værktøj	Oplæsnings-/skrivesoftware (fx IntoWords)	Læser digital tekst højt, hjælper med stavning/formulering.	Via SPS-bevilling efter ansøgning.
IT-Værktøj	Computer	Nødvendig platform for at køre støttesoftware.	Vurderes individuelt ifm. SPS-ansøgning.
IT-Værktøj	C-pen / Håndscanner	Scanner og oplæser trykt tekst.	Via SPS-bevilling efter ansøgning.
IT-Værktøj	OCR-program (fx FineReader)	Gør billeder af tekst (fx PDF) til redigerbar/oplæselig tekst.	Via SPS-bevilling efter ansøgning.
Vejledning	Instruktionstimer	Lærer den studerende at bruge IT-hjælpemidlerne effektivt.	Bevilges typisk sammen med IT-hjælpemidler.
Vejledning	Studiestøttetimer	Hjælp til studieteknik, struktur, læsestrategier mv. ved læsevejleder/mentor.	Bevilges individuelt efter behov via SPS-ansøgning.
Materialer	Nota Bibliotek	Adgang til studiematerialer som lydbøger, e-bøger mv.	Kræver medlemskab af Nota (gratis for ordblinde).
Særlige Vilkår	Særlige prøvevilkår (fx forlænget tid)	Kompenserer for læse-/skrivevanskeligheder ved eksamen.	Søges særskilt hos uddannelsesinstitutionen.

Hvordan søger man SPS?

Processen for at opnå SPS involverer typisk følgende skridt:

Dokumentation: Man skal kunne dokumentere sin ordblindhed. Den mest almindelige dokumentation er Ordblindetesten, som anvendes bredt i uddannelsessystemet.⁵² Hvis man er testet tidligere (fx i grundskolen), kan denne test ofte bruges.⁵² Resultatet af testen (typisk inddelt i rød, gul, grøn kategori) har betydning for, hvilken støtte man umiddelbart kan få adgang til. Et resultat i rød kategori udløser som regel adgang til standardstøttepakken, mens gul kategori (indikerer vanskeligheder, men ikke ordblindhed) som udgangspunkt ikke giver adgang, medmindre særlige forhold gør sig gældende.⁵²
Mistanke om ordblindhed: Hvis man har mistanke om ordblindhed, men ikke er testet, skal man kontakte SPS-vejlederen på sin uddannelsesinstitution. De kan vejlede om mulighederne for at blive testet, typisk via en ekstern leverandør betalt af STUK.⁵³
Kontakt til SPS-vejleder: Uanset om man har dokumentation eller ej, er første skridt at kontakte SPS-vejlederen eller SPS-kontoret på den uddannelsesinstitution, man er optaget på eller skal starte på.⁵² De vejleder om processen og hjælper med at udarbejde og indsende den nødvendige ansøgning til STUK.
Overflytning af støtte: Hvis man allerede har modtaget SPS på en tidligere uddannelse, kan hjælpemidler og støtte ofte overføres til den nye uddannelse. Dette sker også via kontakt til SPS-vejlederen på den nye institution.⁵²

Det er vigtigt at starte processen så tidligt som muligt, gerne så snart man er optaget på uddannelsen, da sagsbehandlingstiden kan variere.⁵⁴

Talentprogrammer og SPS – hvordan hænger det sammen?

Mens SPS-systemet giver en grundlæggende ret til støtte for ordblinde studerende generelt i uddannelsessystemet, er det påfaldende, at de tilgængelige kilder ikke specifikt beskriver, hvordan denne støtte konkret integreres og anvendes inden for rammerne af selve talentprogrammerne. Hverken beskrivelserne af de enkelte talentprogrammer (som ATU, SDU’s, AU’s eller DTU’s programmer) eller de generelle beskrivelser af SPS-ordningen (fra SPSU, SDU, UCN) går i detaljer med, hvordan en ordblind deltager kan anvende sine hjælpemidler eller få den nødvendige støtte under fx en intensiv camp-uge, i et hurtigt pacede workshop-forløb eller i et projektarbejde med høje krav til læsning og skrivning under tidspres.

Dette fravær af information kan indikere flere ting: Måske anses integrationen for at være uproblematisk og underforstået, måske håndteres det fra sag til sag (ad hoc), eller måske er det simpelthen et område, der endnu ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed fra hverken programudbydere eller SPS-systemet. Uanset årsagen kan dette informationsgab skabe usikkerhed hos talentfulde ordblinde studerende og deres vejledere. Det kan potentielt udgøre en reel barriere for fuld deltagelse og udbytte, hvis den studerende selv skal navigere i, hvordan støtten kan anvendes i praksis i et ofte krævende og anderledes format end den almindelige undervisning.

Derfor er det afgørende, at ordblinde studerende, der overvejer eller deltager i et talentprogram, er proaktive:

Tidlig Kontakt: Tag kontakt til både SPS-vejlederen på uddannelsesinstitutionen og kontaktpersonen for det specifikke talentprogram så tidligt som muligt.
Specifikke Spørgsmål: Spørg ind til de konkrete aktiviteter i programmet (fx camps, workshops, projektarbejde) og hvordan SPS-støtten kan anvendes i disse situationer. Kan man få materialer digitalt på forhånd? Er der adgang til computer med relevant software under camps? Kan der gives ekstra tid til opgaver internt i programmet?
Dialog om Tilpasninger: Gå i dialog om eventuelle nødvendige tilpasninger for at sikre, at man kan deltage på lige fod og få det fulde faglige og sociale udbytte af programmet.

Illustrativt scenarie 1 (Opfundet): Mette (ordblind) skal på ATU-sommercamp. Hun kontakter ATU og sin SPS-vejleder i god tid. De aftaler, at hun får camp-materialerne tilsendt digitalt en uge før, så hun kan forberede sig med sin oplæsningssoftware. Under campens projektarbejde sikrer ATU, at hun har adgang til en computer med IntoWords.

Illustrativt scenarie 2 (Opfundet): Ali (ordblind) er optaget på AU’s Datalogi-talentforløb, som indebærer læsning af mange videnskabelige artikler. Han aftaler med sin studiestøttelærer (via SPS) strategier for hurtigere og mere effektiv læsning af engelsksprogede fagtekster og får hjælp til at strukturere sit projektarbejde i forskergruppen, så han kan fokusere på de analytiske aspekter, hvor han har sine styrker.

Perspektiver på talentarbejdet i Danmark

Arbejdet med talentudvikling i Danmark er et dynamisk felt, præget af både politiske initiativer, institutionelle strategier og en løbende debat om formål, effekt og lighed.

Tal og Tendenser:

Historisk set har udbuddet af talentprogrammer, især på universitetsniveau, været påvirket af politiske vinde. En EVA-rapport fra 2016 viste en markant stigning i antallet af elite- og talentprogrammer i årene efter Globaliseringsaftalen (2006) og indførelsen af et særligt “elitetaxameter”, der gav økonomiske incitamenter. Efter regeringsskiftet i 2011 og udfasningen af taxametret sås et fald i antallet af programmer på nogle institutioner, mens andre (som AU, CBS og SDU) fortsatte en stigning, hvilket tyder på en stærkere strategisk forankring uafhængigt af specifikke puljer.47 I 2019 lancerede regeringen igen et større, bredt talentprogram med en bevilling på 190 mio. kr., målrettet de anslåede 2% dygtigste studerende på tværs af alle videregående uddannelser.4 Andre programmer har mere specifikke målgrupper, som DTU’s Honours Programme, der sigter mod de øverste 10% af kandidatansøgerne.39 Programmer som Projekt Forskerspirer har en lang historie og fejrede 25-års jubilæum i 2023.17 På grundskole- og gymnasieniveau er der dog fortsat stor variation i, hvor systematisk skolerne arbejder med talentudvikling.2

Formål og Effekt (Perspektiver):

Fra institutionernes og udbydernes side er formålet med talentprogrammer ofte at udfordre og fastholde de dygtigste studerende 2, forberede dem til videre studier eller en forskerkarriere 7, styrke rekrutteringen til specifikke fagområder (fx naturvidenskab 2), imødekomme erhvervslivets behov for højt kvalificeret arbejdskraft 1 og fremme innovation.30 KU’s UCPH Forward-program har eksplicit til formål at fastholde og udvikle universitetets egne forskertalenter.34 Eksperter og debattører fremhæver, at talentudvikling kan øge deltagernes motivation og selvtillid 2, er nødvendig for at forebygge mistrivsel blandt dygtige elever, der keder sig 57, potentielt kan løfte det faglige niveau generelt 58, og tilbyder et vigtigt socialt og fagligt fællesskab.48 Elever og tidligere deltagere beretter om at blive fagligt udfordret, lære nyt, få mod på at drømme større og værdsætter især fællesskabet med ligesindede.12

Udfordringer og Debat:

Talentudvikling er ikke uden udfordringer og debatpunkter:

Lighed vs. Elite: Spørgsmålet om, hvorvidt et øget fokus på talenter udgør et brud med den danske lighedstanke i uddannelse, diskuteres jævnligt.⁴⁸ Fortalere argumenterer for, at det handler om at anerkende og imødekomme forskellige behov – også hos de dygtigste – og at det ikke behøver at være elitært.⁵⁸ Der er dog også en opmærksomhed på potentielle negative reaktioner hos de elever, der ikke bliver udvalgt.⁴⁸
Ressourcer og Prioritering: Talentarbejde kræver dedikerede ressourcer (tid, økonomi, lærerkompetencer). Den store variation i skolers indsats ² afspejler forskellige prioriteringer og muligheder. Udfordringen med at differentiere tilstrækkeligt i den almene undervisning ² kan ses som en drivkraft bag de eksterne programmer.
Pres og Trivsel: Et øget fokus på præstationer og udvælgelse kan potentielt skabe pres hos de unge.³¹ Derfor er det vigtigt, at talentprogrammer også har fokus på trivsel, et sundt læringsmiljø og stærke fællesskaber.¹²
Finansiering og Forankring: Afhængighed af midlertidige politiske bevillinger kan skabe ustabilitet for programmerne, som det sås med elitetaxametret.⁴⁷ Langsigtet succes kræver ofte en stærk institutionel forankring og strategi.
Smitteeffekt: Der er begrænset dokumentation for, at talentprogrammer automatisk løfter niveauet for hele klassen. En positiv “smitteeffekt” kræver en bevidst pædagogisk indsats fra lærernes side for at bringe erfaringerne fra talentprogrammerne i spil i den almindelige undervisning.⁴⁸

Overordnet set befinder talentarbejdet i Danmark sig i et spændingsfelt. På den ene side står en stærk tradition for lighed, fællesskab og standardiserede rammer.⁴⁸ På den anden side er der et voksende pres og ønske om at differentiere undervisningen for bedre at imødekomme den enkelte elevs behov – det gælder både elever med faglige udfordringer og elever med særlige talenter.² Talentprogrammerne er et tydeligt udtryk for denne differentieringstendens, men deres sameksistens med den almene undervisning og det grundlæggende lighedsideal afføder løbende pædagogiske, organisatoriske og politiske diskussioner om, hvordan man bedst balancerer hensynet til fællesskabet med behovet for at dyrke individuelle potentialer.

Find vej til de rette tilbud: Ressourcer og vejledning

At navigere i landskabet af talentprogrammer kan virke uoverskueligt. Heldigvis findes der en række ressourcer og vejledningsmuligheder, der kan hjælpe elever, forældre og fagfolk med at finde de rette tilbud.

Centrale Nationale Ressourcer:

spsu.dk: Den officielle hjemmeside for Specialpædagogisk Støtte (SPS), drevet af STUK. Her findes detaljeret information om støttemuligheder for forskellige funktionsnedsættelser (herunder ordblindhed), dokumentationskrav og ansøgningsprocedurer for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.⁵²
Nota: Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Tilbyder et stort udvalg af studie- og faglitteratur i tilgængelige formater som lydbøger og e-bøger. Medlemskab er gratis for dokumenterede ordblinde.⁵² Hjemmeside: nota.dk.
Studievalg Danmark: Tilbyder gratis, uafhængig vejledning om alle videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Danmark. De har vejledningscentre rundt om i landet, tilbyder telefonisk og online vejledning, afholder informationsarrangementer (fx om sabbatår, motiveret ansøgning) og har digitale værktøjer som “Future Spin” til afklaring af interesser og muligheder.⁶¹ De står også bag initiativet EUDpraktik.²⁴ Hjemmeside: studievalg.dk.
Ordblindeforeningen: En landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at varetage ordblinde menneskers interesser, udbrede viden om ordblindhed og støtte ordblinde og deres pårørende.⁶² Hjemmeside: ordblindeforeningen.dk.
Uddannelsesguiden (ug.dk): Undervisningsministeriets portal med information om alle offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, fra grundskole til videregående uddannelse.²² Hjemmeside: ug.dk.
Specifikke Program-hjemmesider: De enkelte talentprogrammer har egne hjemmesider med detaljeret information om indhold, adgangskrav og ansøgningsfrister. Eksempler inkluderer:
- Science Talenter: sciencetalenter.dk ³
- Akademiet for Talentfulde Unge (ATU): talentfuldeunge.dk (ATU Øst) ¹², atusyd.dk (ATU Syd) ¹⁶, juniortalent.dk (Junior Talent).¹⁰
- Universiteter og andre institutioner har ofte dedikerede sider om deres talenttilbud (se fx SDU’s, AU’s, KU’s og DTU’s hjemmesider).

Vejledning på Uddannelsesinstitutionerne:

Den lokale vejledning er afgørende:

SPS-vejledere/-kontorer: Findes på stort set alle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De er den primære kontakt for studerende med funktionsnedsættelser og hjælper med afklaring af behov og ansøgning om SPS.⁵³ Deres kontaktoplysninger findes typisk på institutionens hjemmeside.
Talentkoordinatorer: Mange gymnasier og nogle grundskoler har udpeget en talentkoordinator, som har overblik over relevante talenttilbud og kan vejlede elever i ansøgningsprocessen, fx til ATU.¹⁵ Spørg på skolen for at finde den rette person.
Almindelige studievejledere/Lærere: Kan også give generel vejledning og henvise videre til relevante ressourcer eller specialiserede vejledere.

Tips til Research:

Vær nysgerrig og opsøgende.
Brug de nævnte online ressourcer aktivt.
Deltag i informationsmøder, åbent hus-arrangementer eller online webinarer, som institutioner og programmer ofte afholder.³⁸
Tal med nuværende eller tidligere deltagere, hvis det er muligt, for at få et førstehåndsindtryk.
Start i god tid – mange programmer har tidlige ansøgningsfrister.

Afslutning

Det danske uddannelsessystem tilbyder et rigt og varieret landskab af talentprogrammer, der spænder fra grundskolen til de videregående uddannelser. Disse programmer giver engagerede og dygtige unge unikke muligheder for at fordybe sig fagligt, udvikle sig personligt og socialt, og få afklaring på deres fremtidige studie- og karriereveje. Adgangen til programmerne kræver typisk en kombination af fagligt potentiale og stærk motivation, og processerne varierer fra program til program.

Et afgørende aspekt er sikringen af lige muligheder. Her spiller Specialpædagogisk Støtte (SPS) en central rolle ved at tilbyde kompenserende hjælpemidler og støtte til talentfulde studerende med ordblindhed. Selvom SPS-systemet er velfunderet, peger analysen på et behov for øget klarhed omkring, hvordan støtten konkret integreres i de ofte intensive og anderledes rammer, som talentprogrammer udgør. En proaktiv dialog mellem den ordblinde studerende, SPS-vejledningen og programudbyderen er essentiel for at sikre, at støtten anvendes optimalt og barrierer for deltagelse minimeres.

Talentudvikling er en investering i fremtiden – både for den enkelte og for samfundet. Ved at udforske de mange muligheder, benytte de tilgængelige ressourcer og vejledningstilbud, og ved fortsat at have fokus på inklusion, kan endnu flere unge få chancen for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Opfordringen lyder derfor til elever, studerende, forældre, lærere og vejledere: Grib mulighederne, søg viden og støt op om udviklingen af Danmarks talenter.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik