Produktivitetsguides

maj 4, 2025

Teknologi til ordblinde: Værktøjer og strategier der reelt virker

Indledning: Teknologiens tveæggede sværd

I en stadig mere digitaliseret verden er teknologi blevet en uundgåelig del af både vores arbejds- og privatliv. Fra avancerede systemer i store virksomheder til de apps, vi bruger på vores smartphones, former teknologien vores hverdag.¹ Potentialet er enormt: Øget produktivitet, bedre kommunikation, nye muligheder for læring og innovation. Men medaljen har en bagside. Uden en gennemtænkt tilgang kan teknologiintegration hurtigt føre til øget kompleksitet, frustration og digital stress ³, snarere end den værdi, den lover. Nye systemer skal passes ind i eksisterende landskaber, arbejdsgange skal ændres, og nye kompetencer skal tilegnes.⁴

Dette spændingsfelt mellem potentiale og faldgruber er særligt relevant, når vi taler om ordblindhed. For de anslåede 400.000-500.000 danskere med ordblindhed ⁵ – et tal der muligvis er endnu højere ⁷ – kan teknologi være en absolut gamechanger. Læse- og skriveteknologi (LST) tilbyder kompenserende værktøjer, der kan nedbryde barrierer og skabe lige muligheder i uddannelse og på arbejdsmarkedet.⁹ Men adgangen til og brugen af disse værktøjer kræver viden, strategi og den rette støtte.

Denne artikel dykker ned i, hvordan vi – som individer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder – kan integrere teknologi på en måde, der reelt tilfører værdi frem for kompleksitet. Vi ser på konkrete produktivitetsværktøjer, der kan lette hverdagen for alle, men med et særligt fokus på de LST-hjælpemidler og støttesystemer, der er afgørende for mennesker med ordblindhed i Danmark. Målet er at give dig, kære læser, indsigt og praktiske redskaber til at navigere i teknologiens muligheder og finde de løsninger, der virker – uden at drukne i kompleksitet.

Teknologi som produktivitetsmotor: Fra simple apps til avancerede systemer

Teknologiens rolle i at øge produktivitet spænder vidt. Fra simple apps, der hjælper med at organisere hverdagen, til komplekse systemer, der optimerer hele virksomheders drift. Fælles for dem er potentialet til at automatisere rutineopgaver, forbedre overblikket og frigøre tid til mere værdiskabende aktiviteter.

Simple værktøjer med stor effekt: Apps til opgavestyring og tidsregistrering

I en travl hverdag kan selv simple digitale værktøjer gøre en markant forskel for den personlige produktivitet. Markedet bugner af apps designet til at hjælpe med at holde styr på opgaver, administrere tid og forbedre fokus.

Opgavestyring (To-Do Lister): Apps som Todoist, Asana, TickTick, og Microsoft To Do (tidligere Wunderlist) tilbyder digitale platforme til at organisere alt fra arbejdsopgaver til indkøbslister.¹¹ Todoist roses for sit design og omfattende funktioner, herunder naturlig sproginput og produktivitetsrapporter.¹¹ Asana er stærk til teamsamarbejde, men kan også bruges individuelt.¹¹ TickTick understøtter både GTD-metoden (Getting Things Done) og Pomodoro-teknikken, som bruger en timer til at fremme fokuseret arbejde [¹¹ (Engross)]. Andre populære valg inkluderer Trello (kendt for sit visuelle Kanban-board) ¹³, OmniFocus (specielt til GTD-brugere på Apple-enheder) ¹¹, og simplere apps som SplenDO ¹⁵ eller endda Google Keep.¹³ Nøglen er at finde en app, der passer til ens personlige arbejdsstil – hvad enten man foretrækker enkelhed eller avancerede funktioner som gentagende opgaver, påmindelser og samarbejdsmuligheder.¹¹
Tidsregistrering: Værktøjer som Toggl Track, DeskTime, My Hours, og Clockify hjælper med at få overblik over, hvordan tiden bruges.¹² Dette kan afsløre tidsslugere og ineffektive vaner. Mange af disse apps tilbyder funktioner som automatisk sporing, projektbaseret registrering, fakturering og rapportering.¹⁶ Nogle, som DeskTime og Engross, inkluderer Pomodoro-timer eller påmindelser om pauser for at fremme balance og fokus.¹² For freelancere og små virksomheder kan disse værktøjer også være essentielle for korrekt fakturering og projektstyring.¹⁶
Notetagning og vidensopsamling: Apps som Evernote, Obsidian, Notion, og OneNote gør det nemt at samle noter, idéer og research ét sted, synkroniseret på tværs af enheder.¹² Evernote er kendt for sin evne til at håndtere forskellige noteformater, inklusiv håndskrift.¹² Obsidian og Notion er populære for deres fleksibilitet og evne til at linke noter sammen, hvilket skaber et personligt videnssystem.¹³
Fokus og koncentration: Udover Pomodoro-apps findes der værktøjer som Forest, der gamificerer fokus ved at lade brugeren “plante” et virtuelt træ, der kun vokser, så længe telefonen ikke bruges.¹² Brain.fm tilbyder musik designet til at forbedre koncentrationen.¹²

Disse simple værktøjer kræver sjældent store investeringer eller kompleks implementering, men kan have en mærkbar positiv effekt på den enkeltes evne til at organisere, prioritere og udføre opgaver effektivt.

Teknologi i virksomheden: Fra effektivisering til innovation

På organisationsniveau spiller teknologi en afgørende rolle for produktivitet og konkurrenceevne. Succesfuld integration handler om mere end blot at indføre nye systemer; det handler om at vælge de rigtige teknologier og implementere dem på en måde, der understøtter forretningsmål og arbejdsgange.¹⁸

Definition af produktiv teknologiintegration: Det handler om at indføre og anvende teknologi på en måde, der skaber målbar værdi – f.eks. øget effektivitet, reducerede omkostninger, forbedret kvalitet, bedre kundeoplevelser eller nye forretningsmuligheder – uden samtidig at skabe unødig kompleksitet eller nye barrierer for medarbejderne.¹⁸ Værdien skal overstige de samlede omkostninger ved ejerskab (investering, integration, drift).²¹
Værdiskabelse gennem teknologi: Teknologi kan skabe værdi på mange måder:
- Effektivisering af processer: Automatisering af rutineopgaver (f.eks. via Robotic Process Automation ²²), optimering af arbejdsgange (f.eks. i lagerstyring ¹⁹), og forbedret intern kommunikation og samarbejde.²³
- Bedre beslutningsgrundlag: Indsamling og analyse af data giver indsigt, der kan bruges til at træffe mere kvalificerede beslutninger.¹ Key Performance Indicators (KPI’er) hjælper med at måle fremskridt og vurdere effektiviteten af indsatser.¹⁸
- Forbedret kundeoplevelse: Teknologier som AI-drevet kundeservice kan give hurtigere svar og mere personaliserede interaktioner.²⁴ Optimeret logistik sikrer hurtigere levering.¹⁹
- Innovation og nye forretningsmodeller: Teknologi muliggør udvikling af nye produkter og services (f.eks. AI-first produkter ¹) og adgang til nye markeder (f.eks. via e-handel ²³).²⁵ Generativ AI (GenAI) spås et enormt potentiale for værdiskabelse, også i den offentlige sektor.²
Udfordringer og risici: Implementering af ny teknologi er ikke uden udfordringer. Teknisk kompleksitet, integration med eksisterende systemer, datarensning, behov for nye kompetencer, modstand mod forandring og risiko for teknologisk forældelse er alle faktorer, der skal håndteres.⁴ Uden en klar strategi og omhyggelig implementering kan teknologien ende med at skabe mere bøvl end gavn.

Teknologiadoption og produktivitet i Danmark

Danmark står generelt stærkt, når det kommer til digitalisering og teknologiadoption. Vi rangerer højt i internationale sammenligninger som EU’s DESI-indeks, især på grund af en høj grad af digitalisering i den offentlige sektor og god digital infrastruktur.² Danske virksomheder har også været relativt hurtige til at adoptere AI-teknologier sammenlignet med EU-gennemsnittet.²

Studier viser en positiv sammenhæng mellem teknologiadoption og produktivitet i danske virksomheder:

AI-adoption: Virksomheder, der adopterer AI, oplever en stigning i andelen af tech-medarbejdere og viser tegn på forbedret arbejdsproduktivitet på kort sigt.²² AI bruges primært til virksomhedsledelse, IT-sikkerhed, administration, marketing/salg og produktionsprocesser, og virksomhederne rapporterer positive effekter som strømlinede arbejdsgange og forbedrede produkter/tjenester.²² Dansk Industri har f.eks. implementeret en intern AI-chatbot (DI Chat) baseret på Microsoft-teknologi for at øge produktiviteten og kvaliteten, og medarbejderne melder om tidsbesparelser og bedre svar.²⁹
Automatisering: Investering i automatisering i fremstillingsindustrien har vist sig at øge både produktivitet og beskæftigelse i de pågældende virksomheder, selvom lønandelen af værditilvæksten falder.¹ Der ses en tendens til øgede investeringer i immaterielle aktiver som software og F&U frem for fysiske maskiner.³⁰
Generativ AI (GenAI): Potentialet for GenAI i Danmark anslås til at kunne løfte BNP med op mod 10%, hvoraf en betydelig del ligger i den offentlige sektor gennem forbedret servicekvalitet.² Fokus skifter fra træning af AI-modeller til inferens – den praktiske anvendelse af modellerne.³¹

Selvom Danmark har et godt udgangspunkt ², er fortsat fokus på strategisk implementering og kompetenceudvikling afgørende for at omsætte teknologisk parathed til vedvarende produktivitetsvækst og værdiskabelse.³¹ Den historiske produktivitetsvækst i Danmark har i perioder været svag sammenlignet med lande som USA ³³, hvilket understreger vigtigheden af fortsat at udnytte teknologiens potentiale.

Ordblindhed og teknologi: Nøglen til lige muligheder

For mennesker med ordblindhed (også kaldet dysleksi) er teknologi ikke blot et spørgsmål om øget produktivitet; det er ofte en forudsætning for at kunne deltage på lige fod i uddannelse, arbejde og samfundsliv. Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode bogstaver og lyde hurtigt og præcist, hvilket gør læsning og stavning vanskeligt og energikrævende.³⁴ Det har intet med intelligens at gøre.⁸ Med de rette værktøjer og strategier kan disse udfordringer dog i høj grad kompenseres.

Hvad er læse- og skriveteknologi (LST)?

Læse- og skriveteknologi (LST) er en samlebetegnelse for digitale værktøjer, der er designet til at støtte personer med læse- og skrivevanskeligheder. Disse teknologier sigter mod at kompensere for de specifikke udfordringer, ordblindhed medfører, og gøre skriftsproget mere tilgængeligt.⁹ Moderne LST findes som programmer til computere (PC/Mac), apps til smartphones og tablets, og som udvidelser til webbrowsere.³⁹

De mest almindelige funktioner i LST-værktøjer inkluderer:

Tekst-til-tale (Oplæsning): Værktøjet læser digital tekst højt – det kan være tekst på hjemmesider, i e-mails, PDF-filer eller dokumenter, man selv har skrevet.³⁹ Ofte kan man følge med visuelt, da det aktuelle ord markeres (highlighting).⁴² Dette aflaster afkodningsprocessen og frigør kognitive ressourcer til at fokusere på indholdet. Mange værktøjer understøtter oplæsning på flere sprog.³⁹
Ordforslag (Ordprædiktion): Mens man skriver, foreslår programmet ord baseret på de indtastede bogstaver og konteksten.³⁹ Dette hjælper med stavning og kan gøre skriveprocessen hurtigere og mindre anstrengende. Avancerede funktioner inkluderer kontekstbaserede forslag (forslag til næste ord) og brug af jokertegn (* eller #) til at finde ord, man er usikker på stavningen af.⁴⁵
Stave- og grammatikkontrol: Udvidet hjælp til korrekt stavning og grammatik, ofte mere avanceret end standard stavekontroller.³⁹
Tale-til-tekst (Diktering): Giver mulighed for at indtale tekst, som programmet så omdanner til skrift.³⁹ Dette kan være en stor hjælp for dem, der har svært ved at formulere sig på skrift eller finder det langsommeligt at taste.
OCR (Optical Character Recognition): Teknologi, der genkender tekst i billedfiler (f.eks. fra scannede dokumenter eller fotos taget med en smartphone) og gør teksten digital og redigerbar, så den kan læses op af LST-værktøjer.³⁹ Nogle LST-programmer har indbygget OCR eller en “udklipslæser”.⁴² Scannerpenne som C-Pen bruger også OCR.⁴⁰
Ordbøger/Fagordbøger: Integreret adgang til hurtigt at slå ords betydning op.³⁹ Mange LST-programmer giver også mulighed for at tilføje eller aktivere specifikke fagordlister (f.eks. til matematik, biologi, jura), så ordforslagsfunktionen også dækker specialiseret terminologi.³⁹

Værdien af LST for ordblinde er uomtvistelig. Teknologien kompenserer for specifikke vanskeligheder, sparer tid og mental energi, øger selvstændigheden og selvtilliden, giver adgang til information og uddannelse på lige vilkår, og forbedrer kvaliteten af skriftligt arbejde.⁸ Det er vigtigt at understrege, at brugen af LST ikke er snyd, men et nødvendigt kompenserende hjælpemiddel, ligesom briller er det for en person med nedsat syn.⁸ Forskning viser, at når ordblinde elever får adgang til og støtte i at bruge LST, klarer de sig bedre fagligt og fastholdes i højere grad i uddannelsessystemet.⁵⁰

Populære LST-værktøjer: Fra Appwriter til intowords

I Danmark er der en række anerkendte LST-programmer, som ofte bevilges gennem de offentlige støtteordninger (SPS og jobcenter). Valget af program kan afhænge af den enkeltes behov, hvilken platform (computer, tablet, smartphone) det skal bruges på, og hvilke programmer uddannelsesstedet eller arbejdspladsen eventuelt har licens til.

AppWriter (Wizkids/MV-Nordic): Et meget udbredt program, især i uddannelsessektoren, da det blev valgt som det primære LST-program til SPS-bevillinger i 2019.⁵¹ AppWriter tilbyder en bred vifte af funktioner, herunder oplæsning på mange sprog, kontekstbaserede ordforslag, diktering, OCR-scanning (via app eller udklipslæser), PDF-læser og mulighed for fagordlister.³⁹ Det fungerer på tværs af platforme: Windows, Mac, iOS (iPhone/iPad), Android samt som en Cloud-version (udvidelse til Chrome/Edge browsere).³⁹ Mange skoler har skolelicens, hvilket giver elever adgang.⁴²
IntoWords (Vitec MV): Et andet meget anerkendt og populært LST-program fra Vitec MV (tidligere Mikro Værkstedet).⁴¹ IntoWords tilbyder lignende kernefunktioner som AppWriter: oplæsning med highlighting, ordforslag med jokertegn og fagordlister, diktering, OCR/udklipslæser og PDF-understøttelse.⁴⁰ Det er også tilgængeligt på de fleste platforme: Windows, Mac, iOS, Android og som Cloud-version.⁴⁰ Før AppWriter blev valgt i SPS-udbuddet, var IntoWords (og CD-ORD) de primære programmer, der blev bevilget.⁵¹ Det bruges stadig bredt i både uddannelse og på arbejdspladser, f.eks. hos Salling Group.⁵⁸
CD-ORD (Vitec MV): Betragtes ofte som “originalen” inden for dansk LST, lanceret helt tilbage i 1995.⁴⁴ CD-ORD har mange af de samme funktioner som IntoWords og AppWriter.⁴⁰ Det er primært et program til Windows PC’er, men findes også i en Mac-version.⁴⁰ Selvom nyere alternativer er kommet til, er CD-ORD stadig i brug mange steder og et velkendt værktøj for mange ordblinde og fagfolk. Vitec MV ser dog IntoWords som efterfølgeren.⁵⁶

Udover disse tre store spillere findes der andre relevante værktøjer:

Indbyggede funktioner: Moderne styresystemer (Windows, MacOS, iOS, Android) og kontorpakker (Microsoft 365, Google Workspace) har i stigende grad indbyggede tilgængelighedsfunktioner som oplæsning og diktering.³⁹ Disse kan være et godt sted at starte, da de er gratis og let tilgængelige, selvom de måske ikke er lige så avancerede som dedikerede LST-programmer.
Scanning/OCR: Til at digitalisere fysisk tekst er scannerpenne som C-Pen populære, da de hurtigt kan scanne og oplæse enkeltord eller linjer.³⁵ Til større mængder tekst kan OCR-software som Abbyy FineReader bruges.³⁶
Browser-plugins: Værktøjer som OrbitNote (tidligere kendt som Texthelp Read&Write for Google Chrome) ⁴⁰ kan tilføje LST-funktioner direkte i webbrowseren.
Specialiserede apps: Til specifikke behov findes apps som SubReader, der læser undertekster højt i biografen eller på streamingtjenester ⁹, og DR Ligetil, der tilbyder nyheder i et letlæseligt sprog med oplæsningsmulighed.⁹

Det er vigtigt at huske, at det bedste værktøj er det, der passer til den enkelte brugers behov, arbejdsgange og de platforme, vedkommende bruger. Grundig instruktion og tid til at lære værktøjet at kende er afgørende for at få fuldt udbytte.⁹

Tabel 1: Oversigt over centrale LST-værktøjer i Danmark

Værktøj	Udbyder	Kernefunktioner	Platforme	Typisk Kontekst
AppWriter	Wizkids/MV-Nordic	Oplæsning, Ordforslag, Diktering, OCR, PDF-læser, Fagordlister	Win, Mac, iOS, Android, Web	SPS/Uddannelse (primært valg siden 2019), Skolelicens
IntoWords	Vitec MV	Oplæsning, Ordforslag, Diktering, OCR, PDF-læser, Fagordlister	Win, Mac, iOS, Android, Web	SPS/Uddannelse, Jobcenter/Arbejde, Privat, Skolelicens
CD-ORD	Vitec MV	Oplæsning, Ordforslag, Diktering, OCR, PDF-læser, Fagordlister	Win, Mac	SPS/Uddannelse (historisk), Jobcenter/Arbejde, Privat
Indbygget OS/Office	Apple, Microsoft, Google	Oplæsning, Diktering, Stave-/Grammatikkontrol	Win, Mac, iOS, Android, Web	Alle (basis funktionalitet)
C-Pen	C-Pen/Scanning Pens	Scannerpen med OCR og oplæsning	Hardware (virker m. PC/Mac)	SPS/Uddannelse, Jobcenter/Arbejde, Privat
SubReader	SubReader ApS	Oplæsning af undertekster	iOS, Android	Privat (Biograf, Streaming)
DR Ligetil	DR	Læsevenlige nyheder med oplæsning	Web, App	Privat

Kilder: ⁹

Adgang til bøger og materialer via nota

En anden uvurderlig ressource for ordblinde i Danmark er Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.⁷ Medlemskab af Nota er gratis for personer med dokumenteret ordblindhed (f.eks. via Ordblindetesten).⁵³

Nota tilbyder adgang til et meget stort bibliotek af materialer i tilgængelige formater:

Lydbøger: Et bredt udvalg af skøn- og faglitteratur indlæst som lydbøger.⁵³
E-bøger: Bøger i digitale formater (f.eks. ePub, PDF), der kan læses med LST-værktøjer.⁵³
Studiematerialer: Nota har en særlig studieservice, der giver adgang til studiebøger og andet relevant materiale til uddannelse.¹⁰ Hvis en nødvendig studiebog ikke allerede findes i Notas samling, kan studerende med en SPS-bevilling ofte få Nota til at producere den i et tilgængeligt format (typisk e-bog).⁵³
Eksamensmateriale: Nota kan også producere eksamensopgaver i et format, der kan læses med LST. Dette skal bestilles i god tid af uddannelsesstedet via den SPS-ansvarlige.⁵⁹

Adgangen til Notas materialer er afgørende for, at ordblinde studerende kan tilegne sig pensum på lige fod med deres medstuderende.¹⁰ Det fjerner den barriere, som store mængder trykt tekst ellers udgør, og understøtter muligheden for at gennemføre en uddannelse. Notas materialer kan også bruges i arbejdslivet (via Notas Erhvervs-service ⁶¹) og i fritiden.

Find vej til hjælpemidler og støtte i Danmark

At navigere i systemet for at få adgang til de rette hjælpemidler og den nødvendige støtte kan virke komplekst, da ansvaret er fordelt mellem forskellige instanser afhængigt af ens livssituation. Grundlæggende findes der tre primære veje til støtte for ordblinde i Danmark: via uddannelsessystemet (SPS), via jobcentret (til arbejdslivet) og via kommunens socialforvaltning (til privatlivet). Denne opdeling kan virke uoverskuelig, men en forståelse af systemet er nøglen til at få den hjælp, man har ret til.

Støtte under uddannelse: Specialpædagogisk støtte (SPS)

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er den primære ordning for ordblinde elever og studerende i det danske uddannelsessystem.¹⁰ Ordningen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet (UVM).⁶² Formålet med SPS er at sikre, at elever og studerende med en funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.⁶² SPS gives typisk til elever på SU-berettigede uddannelser, såsom ungdomsuddannelser (gymnasier, erhvervsskoler mv.) og videregående uddannelser (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier) ¹⁰, samt på Forberedende Grunduddannelse (FGU).⁶²

Hvad kan man få via SPS?

Støtten tildeles individuelt efter behov, men for ordblinde omfatter den typisk 35:

Læse- og skriveteknologi (LST): Bevilling af kompenserende software som AppWriter eller IntoWords til elevens/den studerendes egen computer eller tablet.³⁵ I nogle tilfælde kan der også bevilges en computer, hvis den studerende ikke har en egnet enhed.³⁵ Andre hjælpemidler som C-Pen eller særlig software (f.eks. FineReader til OCR) kan også bevilges efter behov.³⁵
Instruktion: Timer til oplæring i brugen af den bevilgede LST, så eleven/den studerende lærer at udnytte værktøjerne optimalt.³⁵
Studiestøttetimer: Individuelle timer med en støttelærer/vejleder (ofte en faglærer på skolen eller en ekstern specialist).⁶³ Fokus er på at udvikle strategier til at håndtere studieopgaver, f.eks. læsestrategier, notatteknik, strukturering af skriftlige opgaver og eksamensteknik.³⁵ Der bevilges typisk et fast antal timer pr. semester.⁵⁹
Studiematerialer fra Nota: SPS-bevillingen giver adgang til Notas fulde studieservice, herunder produktion af nødvendige studiebøger, der ikke allerede findes i biblioteket.³⁵

Hvordan søger man SPS?

Processen starter altid på uddannelsesstedet 9:

Kontakt SPS-vejlederen: Tag fat i skolens SPS-ansvarlige eller studievejleder. De kan informere om mulighederne og guide videre i processen.
Dokumentation: Der kræves dokumentation for ordblindhed. Typisk bruges den nationale Ordblindetest.³⁵ Hvis man ikke er testet, kan skolen hjælpe med at vurdere behovet og evt. iværksætte en test.¹⁰ For at få SPS skal testresultatet normalt ligge i den “røde kategori”, som indikerer ordblindhed.³⁵ Elever med resultat i “gul kategori” (usikker fonologisk kodning) kan i særlige tilfælde få SPS efter en nærmere vurdering.³⁵
Ansøgning: Uddannelsesstedet udfylder og indsender ansøgningen til STUK på vegne af eleven/den studerende.⁵⁹
Bevilling: STUK behandler ansøgningen og sender en bevilling (eller afslag) til elevens/den studerendes e-Boks.⁵⁹
Igangsættelse: Når bevillingen er modtaget, sørger skolen for at bestille hjælpemidler, planlægge instruktion og studiestøttetimer.

Det er værd at bemærke, at hjælpemidler bevilget via SPS ofte kan tages med, hvis man skifter uddannelse. Man skal blot kontakte den SPS-ansvarlige på det nye uddannelsessted for at få dem overflyttet.³⁵ SPS-ordningen har vist sig at have en positiv effekt og hjælper mange ordblinde med at gennemføre deres uddannelse.⁵⁰

Støtte i arbejdslivet: Hjælp via jobcentret

Når man er færdig med uddannelse og træder ind på arbejdsmarkedet, eller hvis man tager en ikke-SU-berettiget efteruddannelse (som akademi- eller diplomuddannelse) ⁵³ eller er i lønnet praktik ³⁹, overgår ansvaret for støtte til jobcentret i ens bopælskommune.⁹

Hvem kan få støtte?

Ordningen dækker bredt og gælder for personer, der er 67:

Ansat på almindelige vilkår.
Ansat i fleksjob eller løntilskud.
Selvstændige erhvervsdrivende.
Ledige, der deltager i tilbud via jobcentret (f.eks. virksomhedspraktik).

Hvad kan man få?

Jobcentret kan bevilge hjælpemidler, der kompenserer for funktionsnedsættelsen og er afgørende for, at man kan udføre eller fastholde sit job.67 Det kan være:

Arbejdsredskaber: F.eks. LST-software (“ordblinderedskaber”), specielt IT-udstyr, audioudstyr.⁶⁷
Mindre arbejdspladsindretning: F.eks. en særlig stol, en rampe eller lift.⁶⁷
Personlig assistance: Tilskud til at ansætte en assistent et begrænset antal timer om ugen til at hjælpe med specifikke arbejdsopgaver, som man har svært ved på grund af sin funktionsnedsættelse. For en ordblind kunne det f.eks. være hjælp til korrekturlæsning eller udfyldelse af komplekse formularer eller rapporter.⁶¹

Hvordan søger man?

Man skal kontakte sit lokale jobcenter.9 Det er ofte en god idé at inddrage sin arbejdsgiver i processen.9 Jobcentret vurderer behovet og tager stilling til, om betingelserne for støtte er opfyldt. De kan kræve yderligere udredning af støttebehovet, f.eks. fra en specialist i LST.61 Behandlingstiden for en ansøgning er typisk op til fire uger.61

Udover hjælpemidler findes der andre handicapkompenserende ordninger under Beskæftigelsesministeriet, som kan være relevante, f.eks. fortrinsadgang til visse ledige stillinger i det offentlige ⁵⁹ og mentorstøtte.⁶⁷

Støtte i fritiden: Muligheder i kommunen

Hvis man har brug for LST-hjælpemidler til rent privat brug, som ikke er relateret til uddannelse eller job, er det socialforvaltningen i bopælskommunen, man skal henvende sig til.⁹ Man kan typisk søge via Borger.dk.⁹ Det kan f.eks. være relevant, hvis man har brug for et program til at læse private mails, nyheder eller håndtere digital post. Ordblindevejledninger, f.eks. på VUC, kan ofte hjælpe med at afdække behovet og vejlede om ansøgningsprocessen.³⁹

Råd og fællesskab: Ordblindeforeningen og andre ressourcer

Udover de formelle støttesystemer findes der en række organisationer og ressourcer, der tilbyder viden, rådgivning og fællesskab for ordblinde i Danmark.

Ordblindeforeningen: Den primære interesseorganisation for ordblinde og deres pårørende i Danmark.⁶ Foreningen arbejder politisk for at forbedre vilkår ⁶, udbreder viden om ordblindhed (bl.a. via hjemmeside og medlemsmagasin ⁶), tilbyder rådgivning (herunder IT-vejledning til medlemmer ⁹) og skaber netværk og fællesskaber gennem lokale kredse.⁶ De har også en aktiv ungdomsafdeling, Ordblind Ungdom (tidligere Dysleksi Ungdom).⁶ Medlemskab støtter foreningens arbejde.⁶
VUC (Voksenuddannelsescentre): Udover at være centrale for ordblindetestning og -undervisning for voksne ¹⁰, fungerer VUC’erne ofte som videnscentre og kan vejlede om LST og støttemuligheder.¹⁰ Mange VUC’er har dedikerede ordblindevejledere.³⁹
Online Ressourcer: Internettet er en guldgrube af information og hjælp:
- Offentlige sider: Ordblindhed.dk (UVM’s portal med viden og film) ¹⁰, Spsu.dk (alt om SPS-ordningen) ³⁵, Emu.dk (Danmarks Læringsportal med undervisningsmaterialer, også om LST) ⁴³, Borger.dk (indgang til kommunale ydelser) ⁹, Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk) (database over hjælpemidler) ⁹, STAR.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, info om jobstøtte).⁵⁸
- Nota.dk: Adgang til bibliotek og viden for medlemmer.⁷
- Andre nyttige sider: Ordlab.dk (videovejledninger til LST) ⁴⁰, SkrivSikkert.dk (artikler om ordblindhed, LST og karriere) ⁵², Etlivsomordblind.dk (personlige erfaringer og guides) ⁴², Ordblindetræning.dk (guides til LST-funktioner).⁴⁵

At søge hjælp og viden hos disse organisationer og ressourcer kan gøre en stor forskel i at navigere udfordringerne og udnytte mulighederne som ordblind i Danmark.

Tabel 2: Guide til Støtteordninger for Ordblinde i Danmark

Situation	Primær Støttekanal	Typisk Støtte	Vigtigste Kontaktpunkt	Supplerende Ressourcer
Under uddannelse (SU-berettiget)	SPS via Uddannelsessted	LST-software, Instruktion, Studiestøttetimer, Nota-materialer, Evt. computer	SPS-vejleder/Studievejleder	Nota, VUC, Ordblindeforeningen
Under uddannelse (Ikke SU/lønnet), Praktik	Jobcenter	LST-software, Personlig assistance	Jobcenter (bopælskommune)	Nota, VUC, Ordblindeforeningen
I job / Selvstændig	Jobcenter	LST-software, Personlig assistance, Mindre arbejdspladsindretning	Jobcenter (bopælskommune)	Nota (Erhverv), Ordblindeforeningen, STAR.dk
Ledig i tilbud	Jobcenter	LST-software, Personlig assistance	Jobcenter (bopælskommune)	Nota, VUC, Ordblindeforeningen
Privatliv / Fritid	Socialforvaltning (Kommune)	LST-software	Socialforvaltning / Borger.dk	Nota, VUC, Ordblindeforeningen, Hjælpemiddelbasen

Kilder: ⁶

Implementering med succes: Sådan undgår du kompleksitetsfælden

Uanset om det drejer sig om avancerede forretningssystemer, simple produktivitetsapps eller livsnødvendig LST, er hvordan teknologien implementeres afgørende for, om den skaber værdi eller blot øger kompleksiteten. En vellykket implementering kræver mere end blot teknisk installation; den kræver en strategisk tilgang med fokus på mennesker, processer og klare mål. Mange implementeringer fejler, ikke på grund af selve teknologien, men på grund af mangelfuld planlægning, utilstrækkelig brugerinddragelse eller manglende opfølgning.⁷⁷

Start enkelt og byg gradvist ovenpå

En af de største faldgruber ved teknologiimplementering er at forsøge at gøre alt på én gang – et såkaldt “big bang”. Dette øger risikoen for fejl, overvælder brugerne og gør det svært at isolere, hvad der virker, og hvad der ikke gør. En mere robust tilgang er at starte i det små og gradvist udvide.

Fokuser på kerneværdi: Identificer de områder, hvor teknologien kan skabe den største og hurtigste gevinst, og start der.²¹ Hvad er det primære problem, der skal løses?
Pilotprojekter og prototyper: Test teknologien i et afgrænset miljø, f.eks. i en enkelt afdeling eller med en lille gruppe brugere.²⁶ Dette giver mulighed for at indsamle erfaringer og identificere udfordringer, før løsningen rulles bredt ud. Det er dog vigtigt, at pilotprojektet er realistisk og ikke foregår under særligt favorable vilkår, som ikke kan replikeres i den brede udrulning.⁷⁹
Trinvis udrulning: Implementer teknologien i faser eller etaper.²⁸ Dette gør processen mere overskuelig, giver mulighed for løbende justeringer baseret på feedback og erfaringer ⁴, og reducerer den initiale “forstyrrelse” af arbejdsgangene.⁷⁹
For den enkelte bruger: Princippet gælder også på individuelt plan. Når du tager et nyt værktøj i brug, f.eks. et LST-program, så start med at mestre én eller to kernefunktioner (f.eks. oplæsning). Når du føler dig tryg ved dem, kan du begynde at udforske og integrere flere funktioner (f.eks. ordforslag, diktering).

Denne gradvise tilgang reducerer risikoen, gør læringskurven mindre stejl og øger sandsynligheden for, at teknologien bliver en integreret og værdifuld del af hverdagen.

Tilpas teknologien til din virkelighed

Teknologi eksisterer ikke i et vakuum. For at skabe værdi skal den passe ind i den specifikke kontekst, den skal bruges i – hvad enten det er en kompleks organisation eller en enkelt persons hverdag. En løsning, der er perfekt for én, kan være uhensigtsmæssig for en anden.⁷⁸

Kontekst er afgørende: Analyser de eksisterende arbejdsgange, systemer og behov, før du vælger og implementerer ny teknologi.⁴ Hvordan passer det nye værktøj ind i det nuværende “systemlandskab”?.⁴ Tving ikke unødige procesændringer igennem, bare for at passe til softwaren.²⁸
Brugeren i centrum: Involver de kommende brugere tidligt og løbende i processen.⁴ Lyt til deres input, bekymringer og erfaringer – også de kritiske røster.³ Deres faglige viden og praktiske erfaringer er uvurderlige for at sikre, at løsningen bliver brugbar og relevant.⁷⁸ For LST er det afgørende at tilpasse indstillinger (f.eks. oplæsningshastighed, stemme, ordforslagsaggressivitet) til den enkelte brugers præferencer.
Balance mellem fleksibilitet og standard: Mens fuld fleksibilitet (“tom tavle”) kan virke tillokkende, kan det også føre til øget kompleksitet og manglende standardisering.⁸⁰ Overvej at implementere “best practice” processer, hvor det giver mening, f.eks. inden for compliance eller standardiserede arbejdsgange.⁸⁰ Samtidig skal der være plads til individuel konfiguration og tilpasning, hvor det er nødvendigt for brugeroplevelsen.²⁸

Ved at sætte brugeren og konteksten i centrum sikrer man, at teknologien bliver et reelt hjælpemiddel, der understøtter – snarere end modarbejder – de daglige opgaver og mål.

Vælg værktøjer der spiller sammen

I en digital hverdag bruger vi sjældent kun ét værktøj. Effektiviteten afhænger i høj grad af, hvor godt de forskellige systemer og apps kan arbejde sammen. Manglende integration fører til datasiloer, dobbeltarbejde og frustration.

Prioriter integration: Når du vælger nye værktøjer, så undersøg deres integrationsmuligheder med de systemer, du allerede bruger (f.eks. e-mail, kalender, fil-lagring, andre forretningssystemer).⁴ Kan data flyde frit mellem systemerne?.²⁴ Mange moderne platforme (f.eks. Microsoft 365, Google Workspace) tilbyder en suite af integrerede værktøjer. Automatiseringstjenester som Zapier kan også forbinde forskellige apps.¹⁴
Konsolider og forenkl: Undgå at have mange forskellige værktøjer, der udfører de samme eller overlappende funktioner.⁸¹ Dette skaber forvirring og gør det svært at opnå synergi. Hold jer f.eks. til ét primært system for intern kommunikation.³
Fremtidssikring: Vælg leverandører, der har en klar vision for fremtiden, understøtter moderne standarder som cloud-integration, og tilbyder løbende opdateringer.²⁸ Undgå at blive låst fast i forældet teknologi, der ikke kan følge med udviklingen.²⁸

At tænke i helheder og sammenhæng fra starten sparer tid og besvær på den lange bane og sikrer et mere strømlinet digitalt arbejdsmiljø.

Oplæring og support gør forskellen

Selv den bedste teknologi er værdiløs, hvis brugerne ikke ved, hvordan de skal bruge den effektivt, eller hvis de føler sig utrygge ved den. Utilstrækkelig oplæring og manglende support er en direkte vej til digital stress og lav adoption.³ Implementering af ny teknologi kræver investering i nye kompetencer.⁴

Behovsbestemt oplæring: Tilbyd grundig og relevant oplæring til alle brugere.²⁸ Oplæringen bør være differentieret og tage højde for forskellige forudsætninger og behov.³ Praktisk, hands-on træning er langt mere effektivt end passiv information.⁷⁸ For LST er grundig instruktion i programmets funktioner og anvendelsesstrategier essentiel for at opnå fuldt udbytte.⁹ SPS-ordningen inkluderer netop instruktionstimer af denne grund.³⁵
Løbende support: Sørg for, at der er let adgang til hjælp og support, både under og efter implementeringen.²⁸ Dette kan være en intern helpdesk, superbrugere/mentorer i organisationen ⁸, eller god support fra teknologileverandøren.
Tid og tålmodighed: Anerkend, at det tager tid at lære nyt og ændre vaner.³ Produktiviteten kan midlertidigt falde i overgangsperioden.³ Skab et trygt rum, hvor brugerne kan stille spørgsmål, lufte frustrationer og rapportere fejl uden frygt.³
Kultur for læring: Succesfuld teknologiintegration er ikke et engangsprojekt, men en kontinuerlig proces [Dybdeindsigt 6]. Teknologi udvikler sig, behov ændrer sig, og der vil løbende være behov for justeringer, opdateringer og ny læring.¹ Frem en kultur, hvor det er naturligt at lære nyt og tilpasse sig.

Investering i mennesker – gennem god oplæring, tålmodighed og vedvarende support – er lige så vigtig som investeringen i selve teknologien.

Fra teori til praksis: Konkrete eksempler og gode råd

Hvordan ser produktiv teknologiintegration ud i praksis, især for personer med ordblindhed? Lad os se på nogle illustrative scenarier og konkrete tips.

Scenarie: Den studerende med ordblindhed og eksamenslæsning

Udfordring: Sofie er universitetsstuderende og ordblind. Hun står over for en stor eksamen med et omfattende pensum. Det er svært at nå at læse alt materialet, og hun kæmper med at huske indholdet og formulere sig præcist i skriftlige opgaver.³⁶ Presset og stressen stiger.

Teknologisk løsning: Sofie udnytter aktivt sine SPS-bevillinger:

Læsning: Hun bruger sit LST-program (f.eks. AppWriter, bevilget via SPS ³⁶) til at få læst store dele af pensum op (lyttelæsning).³⁶ Hun henter mange af sine studiebøger som tilgængelige e-bøger eller lydbøger fra Nota.³⁶ Dette gør det muligt for hende at komme igennem materialet hurtigere og med bedre forståelse.
Skrivning: Når hun skal skrive opgaver eller noter, bruger hun dikteringsfunktionen i sit LST-program til hurtigt at få sine tanker ned.³⁹ Derefter bruger hun ordforslagsfunktionen og programmets oplæsning af hendes egen tekst til at fange stavefejl og klodsede formuleringer.³⁹
Struktur og Strategi: Hun bruger sine studiestøttetimer (også via SPS) til at få hjælp fra en vejleder til at strukturere sine eksamensbesvarelser og udvikle effektive læse- og notatteknikker.⁵⁹
Eksamen: Op til eksamen sikrer hun sig via sin SPS-vejleder, at eksamensopgaven kan leveres i et tilgængeligt format fra Nota, så hun kan bruge sin LST under prøven.⁵⁹

Værdi: Teknologien og støtten gør det muligt for Sofie at håndtere den store læsemængde, forbedre kvaliteten af sine skriftlige opgaver, reducere eksamensstress og i sidste ende gennemføre sin uddannelse på mere lige vilkår med sine medstuderende.⁵⁰

Scenarie: Medarbejderen med ordblindhed og administrative opgaver

Udfordring: Peter arbejder som projektleder og er ordblind. Hans job indebærer læsning af mange e-mails og rapporter, samt skrivning af referater og projektbeskrivelser. Disse opgaver tager uforholdsmæssigt lang tid, og han er ofte usikker på, om der er fejl i det, han skriver, hvilket er stressende.⁶¹

Teknologisk løsning: Peter har via jobcentret fået bevilget LST-software (f.eks. IntoWords ⁵⁸) og har lært at bruge det effektivt:

Læsning: Han bruger oplæsningsfunktionen til hurtigt at komme igennem sin indbakke og læse længere dokumenter. Han bruger også OCR-funktionen (måske via en app på sin telefon eller en C-Pen ⁴⁰) til at få læst trykte materialer eller scannede dokumenter op.
Skrivning: Til referater og mails bruger han ofte dikteringsfunktionen til at få et hurtigt udkast ned. Derefter finpudser han teksten ved hjælp af ordforslag og stavekontrol. Han lytter altid sin tekst igennem med oplæsningsfunktionen, inden han sender den, for at fange fejl og dårlige formuleringer.
Skabeloner: Til gentagne opgaver, som ugentlige statusrapporter, bruger han simple skabeloner i Word, som han har oprettet for at spare tid og sikre ensartethed.
(Evt.) Personlig Assistance: Hvis en særlig kompleks eller vigtig skriftlig opgave opstår, har Peter mulighed for (hvis bevilget via jobcentret) at få hjælp fra en personlig assistent et par timer til f.eks. den endelige redigering.⁶¹

Værdi: LST-værktøjerne gør Peter i stand til at håndtere de skriftsproglige krav i sit job langt mere effektivt og med mindre stress.⁷⁶ Han sparer tid, laver færre fejl og kan bruge mere energi på de strategiske og ledelsesmæssige aspekter af projektledelsen.

Scenarie: Virksomheden der indfører nyt værktøj uden stress

Udfordring: En mellemstor handelsvirksomhed ønsker at implementere et nyt fælles projektstyringsværktøj (f.eks. Asana ¹¹ eller Trello ¹⁴) for at forbedre samarbejdet mellem afdelingerne. Ledelsen er dog bekymret for medarbejdermodstand og et dyk i produktiviteten under overgangen.

Tilgang (baseret på best practice):

Klare Mål & Kommunikation: Ledelsen kommunikerer tydeligt hvorfor det nye værktøj indføres (f.eks. bedre overblik over projekter, færre misforståelser, nemmere overdragelse af opgaver) og hvilke fordele, det forventes at give.³
Brugerinddragelse: Nøglemedarbejdere fra forskellige afdelinger involveres i at vælge og konfigurere værktøjet, så det passer bedst muligt til virksomhedens reelle arbejdsgange.⁴
Pilotprojekt: Værktøjet testes først i et enkelt team eller på et specifikt projekt i en afgrænset periode.²⁶ Erfaringerne bruges til at justere opsætning og træningsmateriale.
Integration: Man sikrer, at værktøjet kan integreres med virksomhedens eksisterende kalender- og filsystemer for at undgå dobbeltarbejde.²⁴
Trinvis Udrulning & Oplæring: Værktøjet rulles ud afdelingsvis. Alle brugere modtager grundig, hands-on træning, og der udpeges interne “superbrugere”, som kan yde løbende support.³ Der afsættes tid til træning og tilvænning.³
Opfølgning & Justering: Ledelsen følger op på brugen af værktøjet, indsamler feedback og er parat til at lave justeringer baseret på erfaringerne.⁴

Værdi: Ved at følge en struktureret og brugercentreret tilgang opnår virksomheden en glidende overgang til det nye værktøj. Medarbejderne føler sig hørt og støttet, hvilket minimerer modstand og stress. Fordelene ved værktøjet (bedre overblik, øget effektivitet) realiseres hurtigere.⁴

Tips til at vælge de rette teknologier

Uanset om du er studerende, medarbejder eller leder, kan det være en jungle at finde de rigtige teknologiske værktøjer. Her er et par tips:

Start med behovet: Hvad er den konkrete udfordring, du vil løse? Vælg ikke teknologi blot fordi den er ny eller smart. Definer dine mål først.⁸²
Udforsk det simple/gratis: Undersøg de indbyggede funktioner i dit styresystem eller din kontorpakke (f.eks. oplæsning, diktering).³⁹ Mange apps tilbyder gratis versioner eller prøveperioder, som er gode til at teste funktionaliteten.¹¹
Tænk på tværs af platforme: Har du brug for, at værktøjet virker på både din computer, tablet og telefon? Tjek kompatibiliteten.¹¹
Overvej samspil: Kan værktøjet integreres med andre vigtige værktøjer, du bruger?.²⁴
Test brugervenligheden: Er grænsefladen intuitiv? Føles det nemt at komme i gang? Brug demoer eller prøveperioder aktivt.²⁴
Søg support og fællesskab: Findes der gode vejledninger, en hjælpsom support eller aktive brugerfora online? Dette er især vigtigt for mere komplekse værktøjer som LST.
Specifikt for ordblinde: Tøv ikke med at søge rådgivning! Kontakt SPS-vejlederen på din uddannelse, din sagsbehandler på jobcentret, eller Ordblindeforeningens IT-vejledning (hvis du er medlem) for at få hjælp til at identificere og vælge de LST-værktøjer, der passer bedst til dine behov.⁹

Konklusion:

Teknologi rummer et enormt potentiale for at forandre vores måde at arbejde, lære og leve på. Den kan øge vores produktivitet, effektivisere processer, åbne døre til ny viden og – ikke mindst – skabe øget tilgængelighed og lige muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser som ordblindhed. Men potentialet realiseres kun, hvis vi integrerer teknologien med omtanke, strategi og et konstant fokus på den menneskelige bruger.

Nøglen til at høste teknologiens frugter uden at falde i kompleksitetsfælden ligger i en bevidst tilgang: Sæt klare mål for, hvad teknologien skal opnå. Involver brugerne fra start til slut. Start enkelt, test grundigt, og byg gradvist ovenpå. Sørg for, at nye værktøjer spiller sammen med de eksisterende. Og vigtigst af alt: Investér i grundig oplæring og løbende support. Teknologiintegration er ikke et quick fix, men en kontinuerlig proces, der kræver tilpasning og læring.

For de mange tusinde ordblinde i Danmark er læse- og skriveteknologi (LST) et afgørende redskab. Værktøjer som AppWriter, IntoWords og adgangen til materialer via Nota, kombineret med støtteordninger som SPS og hjælp fra jobcentret, gør en reel forskel. De nedbryder barrierer og gør det muligt at udnytte sit fulde potentiale i uddannelse og arbejdsliv. Det er essentielt, at både de ordblinde selv, deres pårørende, undervisere og arbejdsgivere kender til disse muligheder og ved, hvordan man får adgang til dem.

Lad os derfor gribe teknologiens muligheder. Lad os turde udforske nye værktøjer, men altid med et kritisk blik på, om de reelt skaber værdi. Lad os søge den rette hjælp og støtte, når vi har brug for det – især hvis vi navigerer med ordblindhed. Og lad os insistere på, at teknologi skal være et redskab, der løfter os og gør vores hverdag lettere, rigere og mere tilgængelig – ikke en kilde til yderligere kompleksitet og stress. Med den rette tilgang kan teknologi blive en stærk allieret for os alle.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik