Uddannelsesvalg

april 25, 2025

Uddannelse i udlandet for ordblinde: Guide til støtte og muligheder

Drømmer du om at læse en del af din uddannelse eller måske en hel grad i udlandet? Et udlandsophold er en fantastisk mulighed for at udvide din horisont, opleve nye kulturer, styrke dine sprogkundskaber og få et internationalt netværk. Men for studerende med ordblindhed kan tanken om at navigere i et nyt uddannelsessystem, ofte på et fremmedsprog, virke ekstra udfordrende.

Denne artikel er din guide til at realisere drømmen om et studieophold i udlandet, selvom du er ordblind. Vi dykker ned i mulighederne, udfordringerne og – vigtigst af alt – den støtte, du kan få med dig fra Danmark og finde i udlandet. Vi sammenligner populære studielande, ser på finansiering og giver konkrete råd til, hvordan du bedst forbereder dig og trives som ordblind studerende i en international kontekst. For med den rette planlægning og viden er verden åben – også for dig.

Hvorfor studere i udlandet? Fordele og overvejelser

Et studieophold i udlandet er mere end blot et akademisk eventyr; det er en investering i din personlige og faglige udvikling. Fordelene er mange:

Akademisk udvikling: Du får adgang til nye faglige perspektiver, specialiserede kurser og anerkendte forskningsmiljøer, som måske ikke findes i Danmark. Det kan give din uddannelse et unikt løft.
Kulturel indsigt: At bo og studere i et andet land giver en dybdegående forståelse for en anden kultur, andre normer og måder at leve på. Det udvider din verdensforståelse og dine interkulturelle kompetencer.
Sproglige færdigheder: Daglig brug af et fremmedsprog, både fagligt og socialt, styrker dine sprogkundskaber markant – en værdifuld kompetence på et globalt arbejdsmarked.
Personlig vækst: Du bliver mere selvstændig, omstillingsparat og løsningsorienteret af at skulle navigere i nye omgivelser og håndtere uforudsete udfordringer. Det styrker din selvtillid og modenhed.
Internationalt netværk: Du møder studerende og undervisere fra hele verden og opbygger et værdifuldt internationalt netværk, som kan gavne dig både personligt og professionelt fremover.
Karrieremæssige fordele: Erfaring fra udlandet signalerer initiativ, globalt udsyn og tilpasningsevne, hvilket er attraktivt for mange arbejdsgivere.

Selvom antallet af danske studerende på udveksling faldt markant under COVID-19 pandemien, er tallene igen på vej op. I studieåret 2021/2022 var der 7.890 danske studerende på udveksling, en stigning på 107% fra året før, selvom det stadig var under niveauet før pandemien (ca. 14.000 i 2018/2019).¹ Før pandemien tog omkring 12% af danske studerende på videregående uddannelser et studieophold i udlandet.² Universiteter som Københavns Universitet sender årligt omkring 2.300 studerende ud via deres aftaler.³

Der er dog også udfordringer og overvejelser, især for ordblinde studerende:

Sprogbarrierer: At skulle læse og skrive akademiske tekster på et fremmedsprog kan være en ekstra hurdle.
Nyt uddannelsessystem: Undervisningsformer, eksamensformater og krav til studieindsats kan variere betydeligt fra det danske system.
Støttemuligheder: Adgangen til og kvaliteten af støtteordninger for ordblinde kan variere meget fra land til land og universitet til universitet.
Praktiske forhold: Ansøgningsprocesser, visumregler, boligsøgning og finansiering kræver grundig research og planlægning.⁴
Anerkendelse: Det er vigtigt at sikre, at den udenlandske uddannelse eller de udenlandske fag kan anerkendes og give merit i Danmark.⁵

En vigtig drivkraft for danske studerendes mobilitet har været Udlandsstipendieordningen, indført i 2008, som har gjort det økonomisk mere overkommeligt at tage en hel uddannelse eller et studieophold med studieafgift i udlandet.⁸ Selvom populære destinationer som USA og Australien oplevede store fald under pandemien, er interessen for lande tættere på, som Tyskland og Norge, steget, og de nordiske lande er tilbage på et stabilt niveau.¹ Dette viser, at selvom globale begivenheder kan påvirke valg af destination, er ønsket om internationale erfaringer fortsat stærkt blandt danske studerende.

Finansiering af dit udlandsophold: SU, legater og budget

En af de største bekymringer ved et udlandsophold er ofte økonomien. Heldigvis findes der flere muligheder for at finansiere dit eventyr, men det kræver grundig planlægning og et realistisk budget.

SU med til udlandet

Som dansk studerende kan du i mange tilfælde tage din SU (Statens Uddannelsesstøtte) med til udlandet. Reglerne afhænger af, om du tager på et kortere studieophold (udveksling) som del af din danske uddannelse, eller om du tager en hel uddannelse i udlandet.¹¹

SU til studieophold/udveksling:

Automatisk fortsættelse: Hvis du allerede modtager SU til din danske uddannelse, fortsætter den som udgangspunkt automatisk under dit udlandsophold, forudsat du stadig opfylder de generelle SU-betingelser (fx studieaktivitet, dansk statsborgerskab eller ligestilling).¹¹
Fuld merit er afgørende: Den absolut vigtigste betingelse er, at dit danske uddannelsessted (typisk studienævnet) har forhåndsgodkendt, at dit udlandsophold giver fuld merit. Det betyder, at opholdet skal erstatte en tilsvarende del af din danske uddannelse i forholdet 1:1.¹¹ Får du f.eks. kun merit for et halvt års studier for et helt års ophold i udlandet, kan du kun få SU med i det halve år.¹¹ Dette er en potentiel faldgrube, som kræver tidlig afklaring med dit danske studiested.
Ingen særskilt ansøgning: Du skal som udgangspunkt ikke søge særskilt om at få SU med til udlandet, når dit danske studiested har godkendt opholdet og meritten.¹¹ Du skal dog informere SU-medarbejderen på dit danske studiested om opholdet og oplyse perioden i minSU under “særlige bopælsforhold” for at sikre korrekt udbetaling (typisk udeboendesats).¹⁶ Du skal også løbende kunne dokumentere studieaktivitet over for dit danske studiested.¹⁵

SU til en hel uddannelse i udlandet:

Godkendelse kræves: Uddannelsen i udlandet skal være godkendt til SU. Mange uddannelser findes på den såkaldte Fast Track-liste i minSU. Er den ikke på listen, skal du søge om at få den godkendt.¹¹
Krav til uddannelsen: Der er en række krav, bl.a. at uddannelsen skal være offentligt anerkendt i studielandet, være på et vist niveau (f.eks. overbygning til en bachelorgrad for kandidatuddannelser), være et fuldtidsstudie og ikke fjernundervisning.¹¹ For bacheloruddannelser kan der være begrænsninger for SU i de første år, især på colleges.¹⁵
Ansøgning via minSU: Du søger SU til en hel uddannelse i udlandet direkte via minSU, tidligst tre måneder før studiestart.¹² Du skal løbende dokumentere studieaktivitet over for SU-Styrelsen.¹⁵

Udlandsstipendium og udlandsstudielån

Hvis du skal betale studieafgift (tuition fee) for dit studieophold eller din kandidatuddannelse i udlandet, kan du søge om Udlandsstipendium.

Hvad dækker det? Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften.¹² Det er som udgangspunkt skattefrit.¹²
Betingelser: Du skal bl.a. have ret til SU (have klip tilbage), være optaget på en SU-godkendt dansk uddannelse (for studieophold) eller en godkendt kandidatuddannelse i udlandet, betale studieafgift, og for studieophold skal du have godkendt fuld merit.¹¹
Ansøgning: For studieophold søger du typisk via dit danske uddannelsessted, ofte sammen med ansøgningen om meritgodkendelse.¹⁵ For hele kandidatuddannelser søger du via minSU.¹¹ Ansøgningsfristen skal overholdes.¹⁷
Udlandsstudielån: Hvis udlandsstipendiet ikke dækker hele studieafgiften, kan du søge om et Udlandsstudielån til at dække differencen.¹³

Eksistensen af Udlandsstudielånet understreger, at selvom Udlandsstipendiet er en stor hjælp, dækker det ikke nødvendigvis alle omkostninger, især ved dyre universiteter.¹³

Andre finansieringskilder

Erasmus+ og Nordplus: Disse programmer tilbyder stipendier til studieophold inden for hhv. Europa og Norden/Baltikum. Du søger typisk gennem dit danske uddannelsessted.² Erasmus+ uddeler årligt betydelige beløb.²
Legater: Der findes et væld af private fonde og legater, som støtter studieophold i udlandet. Det kræver research og målrettede ansøgninger at finde og opnå disse. Portaler som Legatbogen.dk kan være en start. Specifikt for ordblinde findes Ordblindeforeningens “Thereses Ordblindelegat”, som bl.a. kan søges til tilskud til skoleophold i udlandet, hvis man er ordblind og økonomisk trængende.¹⁹ Også visse universiteter i udlandet tilbyder scholarships, f.eks. University of Portsmouths EU Scholarship.²⁰
Andre programmer: Der findes også mere specifikke programmer som DK-USA-programmet (for erhvervsuddannelser) og OPU-ordningen (oplæring i udlandet for EUD-elever).¹⁸

Budgetlægning

Leveomkostningerne varierer enormt afhængigt af land og by.²¹ Det er afgørende at lave et realistisk budget, der inkluderer:

Studieafgift (hvis relevant)
Bolig: Ofte den største post. Priser varierer fra ca. 400 EUR/mdr i Tyskland ²⁵ til $800-$900+ i USA ²⁶ eller €650-€1200 i Amsterdam.²⁷
Mad: Budgetter ca. 200-250 EUR/mdr i Europa ²⁵ op til $400-$600/mdr i USA.²²
Transport: Semesterbidrag i Tyskland dækker ofte transport ²³, ellers budgetter €40-€100/mdr.²⁷
Forsikring: Obligatorisk i mange lande. Budgetter €100-€130/mdr i Tyskland ²⁵, $700-$1100/år i USA ²², €35-€100/mdr i Holland.²⁷ UK har en Immigration Health Surcharge på £470-£624/år.³⁰
Bøger og materialer: €30-€100/mdr ²⁷, op til $900-$2000/år i USA.²²
Visum/Opholdstilladelse: Gebyrer kan forekomme (f.eks. UK Student Visa £490-£524 ³¹, US F-1 Visa $185 + SEVIS $350 ³³, NL €243 for non-EU ³⁴).
Diverse/Fritid: Rejser, tøj, sociale aktiviteter.²⁸

Husk også udgifter til flybilletter, eventuelle sprogtests ⁷ og evt. etablering af en spærret konto (Sperrkonto), som kræves for visum til nogle lande som Tyskland.²³ En podcast fra EDU Danmark diskuterer netop økonomien ved et udlandsophold.¹⁵

At søge SU og stipendier kræver, at du selv er proaktiv, kontakter de rette instanser (SU-kontor, studienævn, legatadministratorer) og overholder deadlines.¹¹ Start planlægningen i god tid!

Lande-spotlight: Sammenligning af populære destinationer

Valget af studieland afhænger af mange faktorer: faglige interesser, økonomi, sprogkundskaber, kulturelle præferencer og ikke mindst de støttemuligheder, der findes for studerende med ordblindhed. Nedenfor sammenligner vi fire populære destinationer for danske studerende: Storbritannien, USA, Tyskland og Holland. Vi ser på det akademiske miljø, omkostninger, visumregler, kultur og specifikt støtten til ordblinde.

Oversigt: Populære Studielande for Danskere

Feature	Storbritannien (UK)	USA	Tyskland	Holland (Nederlandene)
Ca. aalig studieafgift (DK/EU studerende)	Høj (International fees: £20k-£40k+) ³⁰	Høj (International fees: $20k-$60k+) ²²	Lav/Ingen (€0 + Semesterbeitrag €100-€350/sem) ²³	Lav (Statutory fee: €2.601 (25/26) + evt. institutional fees) ³⁹
Ca. arlige leveomkostninger	Høj (Især London) ²¹	Høj (Varierer efter by/stat) ²²	Moderat (Varierer efter by) ²³	Moderat/Høj (Især Amsterdam) ²⁴
Visum/Opholdstilladelse nødvendig?	Ja (Student Visa > 6 mdr) ³⁰	Ja (F-1 Student Visa) ³³	Ja (Opholdstilladelse efter ankomst) ³⁵	Nej (EU-borger, registrering ved kommune) ⁴⁴
Generel ordblindestøtte tilgængelig?	Ja ⁴⁶	Ja (Lovpligtig via ADA/504) ⁵⁰	Ja ⁵⁴	Ja ⁵⁷
Nøgle støttemekanisme	Disability & Dyslexia Service (DDS), Reasonable Adjustments	Disability & Access Services (DAS), Accommodations, Self-Advocacy	Nachteilsausgleich (ansøges via Prüfungsamt/Beauftragter), Attest/Gutachten	Studieadviseur/Disability Support, Faciliteter, Dyslexieverklaring

Storbritannien (UK)

Akademisk: UK har længe været en populær destination på grund af sine mange velrenommerede universiteter med et bredt udbud af fag.²¹ Universiteter i London som Kings College og LSE, samt andre som Nottingham og Salford, tiltrækker mange internationale studerende.²¹ Undervisnings- og eksamensformer kan dog adskille sig fra det danske system.

Omkostninger: Brexit har medført en dramatisk ændring. Danske (EU) studerende betaler nu internationale studieafgifter, som kan være 2-4 gange højere end de tidligere “home fees” – ofte £20.000-£40.000 eller mere om året.³⁰ Adgangen til britiske studielån er også forsvundet for nye EU-studerende.³⁰ Nogle universiteter, som University of Portsmouth, tilbyder særlige EU-stipendier for at mindske prisforskellen, men det er stadig markant dyrere end før Brexit.²⁰ Leveomkostningerne er generelt høje, især i London.²¹ Dertil kommer en obligatorisk Immigration Health Surcharge (IHS) på £470-£624 om året for adgang til sundhedsvæsenet.³⁰

Visum: Danske studerende skal nu søge om et Student Visa for ophold over 6 måneder.³⁰ Processen er pointbaseret og kræver et Confirmation of Acceptance for Studies (CAS) fra universitetet, bevis for tilstrækkelige midler (ca. £1.136-£1.483 pr. måned i op til 9 måneder, afhængig af studiested) ⁶³, dokumentation for engelskkundskaber (typisk IELTS 5.5-7.0 eller tilsvarende) ³¹, betaling af visumgebyr (ca. £490-£524) ³¹ og IHS-gebyret.³⁰ Ansøgningen foregår online og inkluderer biometri (fingeraftryk og foto).³² Den såkaldte Graduate Route giver mulighed for at blive i UK og arbejde i op til to år efter endt uddannelse.³¹

Kultur: Storbritannien byder på en rig historie og kultur, og landets størrelse gør det nemt at rejse rundt og opleve forskellige regioner.²¹ Det er også et godt udgangspunkt for rejser til resten af Europa.²¹ Pubkulturen er central, og sociale normer kan afvige fra de danske.

Ordblindestøtte: Britiske universiteter har generelt veletablerede Disability and Dyslexia Services (DDS).⁴⁶ De tilbyder “reasonable adjustments” (rimelige tilpasninger) såsom ekstra tid til eksamen, separate eksamenslokaler, adgang til teknologiske hjælpemidler (assistive technology) og formater.⁴⁶ Internationale studerende, herunder danskere, kan registrere sig hos DDS og få adgang til disse universitetsfinansierede tilpasninger.⁴⁶ Mange universiteter tilbyder også screening for specifikke læringsvanskeligheder (SpLD) som ordblindhed.⁴⁶ Adgang til mere specialiseret støtte som individuel “study skills” vejledning eller mentorer, der ofte finansieres via Disabled Students’ Allowances (DSA), er dog typisk forbeholdt britiske “Home” studerende.⁴⁶ Dokumentation: For at få adgang til støtte kræves der dokumentation. Dette er typisk en fuld diagnostisk udredningsrapport (diagnostic assessment) på engelsk, udført af en kvalificeret fagperson – enten en speciallærer med et gyldigt SpLD Assessment Practising Certificate (APC) eller en psykolog registreret hos Health and Care Professions Council (HCPC).⁴⁹ En standard dansk Ordblindetest vil højst sandsynligt ikke være tilstrækkelig alene. Den skal oversættes, og universitetet vil sandsynligvis kræve en mere omfattende og/eller nyere vurdering, der lever op til britiske standarder. En studerendes personlige erfaring med at skulle have sin danske test oversat og stemplet for brug i USA understøtter behovet for officiel anerkendelse.⁶⁵ Det er afgørende at kontakte DDS på det specifikke universitet i god tid for at afklare dokumentationskravene.⁴⁶

Sammenfattende har Brexit gjort UK markant dyrere og mere bureaukratisk for danske studerende. Selvom den akademiske kvalitet og støttesystemerne for ordblinde er gode, er den finansielle barriere og dokumentationskravene til støtte væsentlige faktorer at tage højde for.

USA

Akademisk: USA huser nogle af verdens mest anerkendte universiteter og tilbyder et enormt udbud af uddannelser.²¹ Der er ofte fokus på et aktivt campusliv og en anderledes akademisk kultur med mere løbende evaluering end i Danmark.

Omkostninger: Studieafgifterne i USA er generelt meget høje og varierer kraftigt. Offentlige universiteter er billigere for “in-state” studerende, men internationale studerende betaler højere takster. Private universiteter er ofte endnu dyrere. Regn med årlige studieafgifter på $20.000-$60.000+, afhængigt af institution og niveau.²² Leveomkostningerne er også høje og varierer meget geografisk – forvent $15.000-$25.000+ om året.²² Obligatorisk sundhedsforsikring er en yderligere betydelig udgift.²² Dertil kommer ansøgningsgebyrer til universiteterne ($50-$100 pr. ansøgning).²²

Visum: Danske studerende skal have et F-1 Student Visa.³³ Processen indebærer:

Optagelse på en SEVP-godkendt uddannelsesinstitution.
Modtagelse af Form I-20 fra institutionen.
Betaling af SEVIS I-901 gebyr (ca. $350).³³
Udfyldelse af online visumansøgning (Form DS-160).⁴²
Betaling af visumansøgningsgebyr (MRV fee, ca. $185).³³
Deltagelse i et visuminterview på den amerikanske ambassade/konsulat.³³
Dokumentation for tilstrækkelige midler til at dække studieafgift og leveomkostninger for det første studieår.⁴²
Dokumentation for “non-immigrant intent” – altså intention om at forlade USA efter endt studie.³³
Bevis for engelskkundskaber (typisk TOEFL eller IELTS).³³ Der er strenge regler for arbejde under F-1 visummet; kun begrænset arbejde på campus er typisk tilladt.⁶⁷

Kultur: USA er et enormt mangfoldigt land med store regionale forskelle. Campuslivet er ofte en central del af studieoplevelsen. Det kan være en udfordring at navigere i systemer som sundhedsvæsen og bankvæsen som udlænding.

Ordblindestøtte: Støtte til studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, er lovmæssigt forankret gennem Americans with Disabilities Act (ADA) og Section 504 of the Rehabilitation Act. Universiteter har typisk et Disability & Access Services (DAS) kontor eller lignende.⁵⁰ De tilbyder “academic accommodations” (akademiske tilpasninger) såsom ekstra tid til eksamen, hjælp til notetagning, alternative formater (fx lydbøger), brug af teknologiske hjælpemidler og separate eksamenslokaler.⁵⁰ Systemet lægger stor vægt på, at den studerende selv tager initiativ og advokerer for sine behov (“self-advocacy”).⁵¹ Dokumentation: Kravene til dokumentation er ofte meget specifikke og stringente. Der kræves typisk en omfattende, nyere (ofte inden for 3-5 år) psykoedukationel udredning, foretaget af en kvalificeret fagperson (fx psykolog) og baseret på voksen-normerede tests.⁵² Rapporten skal indeholde en klar diagnose (ofte med reference til DSM-5 ⁵²), beskrive hvordan funktionsnedsættelsen påvirker den studerendes læring (“major life activities”), og give en klar begrundelse for de ønskede tilpasninger.⁵² En dansk Ordblindetest, selv oversat, vil højst sandsynligt ikke være tilstrækkelig alene, da den typisk ikke dækker alle de krævede områder (fx kognitiv testning, bredere akademiske færdigheder).⁷¹ Dokumenter som en dansk Individuel Uddannelsesplan (IEP) eller 504-plan kan være supplerende, men er sjældent nok i sig selv.⁵² Det er afgørende at kontakte DAS-kontoret på det specifikke universitet tidligt for at få præciseret kravene og eventuelt få foretaget en supplerende udredning i USA eller finde en evaluator i Danmark, der kan lave en rapport, der lever op til amerikanske standarder. Processen med at få anerkendt en udenlandsk diagnose kan variere.⁷² Tidlig registrering hos DAS er essentiel.⁵⁰

For danske studerende er USA en mulighed for uddannelse i verdensklasse, men det kræver betydelige økonomiske ressourcer, en grundig visumproces og en proaktiv indsats for at få den nødvendige støtte til ordblindhed, herunder potentielt en ny, omfattende udredning.

Tyskland

Akademisk: Tyskland er kendt for sine stærke universiteter, især inden for tekniske og naturvidenskabelige fag. Der skelnes mellem traditionelle universiteter (Universität) og professionshøjskoler (Fachhochschule/Hochschule für Angewandte Wissenschaften). Undervisningen kan være mere teoretisk funderet end i Danmark.

Omkostninger: En stor fordel ved Tyskland er, at offentlige universiteter generelt ikke opkræver studieafgifter for bachelor- og de fleste kandidatuddannelser for EU-borgere, herunder danskere.²³ Undtagelsen er delstaten Baden-Württemberg, som opkræver €1.500 pr. semester for ikke-EU-borgere, men EU-borgere er fritaget.²³ Bayern er ved at indføre gebyrer for ikke-EU borgere, men EU-borgere forbliver fritaget.⁷⁶ Alle studerende skal dog betale et Semesterbeitrag (semesterbidrag) på typisk €100-€350 pr. semester. Dette dækker administrationsomkostninger, bidrag til studenterorganisationer (Studierendenwerk, AStA) og inkluderer ofte et semesterkort til offentlig transport i regionen.²³ Leveomkostningerne er moderate sammenlignet med Danmark og UK/USA, men varierer efter by. Et estimat ligger på €850-€1100 pr. måned.²³ For at få opholdstilladelse skal man kunne dokumentere tilstrækkelige midler, typisk svarende til ca. €992 pr. måned eller €11.904 om året (ofte via en spærret konto, Sperrkonto).²³

Visum/Ophold: Som EU-borger behøver du intet visum for at rejse ind i Tyskland. Ved ophold over 3 måneder skal du dog:

Registrere din adresse hos de lokale myndigheder (Anmeldung/Meldebehörde) kort efter ankomst.
Ansøge om en opholdstilladelse (Aufenthaltserlaubnis zum Zweck des Studiums) hos den lokale udlændingemyndighed (Ausländerbehörde).³⁵ Dette kræver typisk bevis for optagelse på studie, gyldigt pas, bevis for tilstrækkelige midler og bevis for sygesikring. EU’s mobilitetsregler (via MoNa-systemet) tillader studerende med opholdstilladelse fra et andet EU-land at studere i Tyskland i op til 360 dage via en notifikation, men dette er mindre relevant for danskere, der kommer direkte.³⁵ Studerende må arbejde op til 140 hele dage eller 280 halve dage om året ved siden af studiet.³⁵ Der er mulighed for at blive i Tyskland i op til 18 måneder efter endt uddannelse for at søge job.³⁵

Kultur: Tyskland er præget af regional mangfoldighed. Der lægges ofte vægt på punktlighed og struktur. Universitetsmiljøet kan opleves som mere formelt end i Danmark.

Ordblindestøtte: Tyskland har et system kaldet Nachteilsausgleich (kompensation for ulemper), som er lovmæssigt forankret og skal sikre lige muligheder for studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed.⁵⁴ Formålet er at tilpasse rammerne for prøver og studier, uden at sænke de faglige krav.⁸⁰ Typiske Nachteilsausgleich-tiltag kan være:

Forlænget tid til eksamen/opgaver.⁵⁵
Separate eksamenslokaler.⁵⁵
Tilladelse til brug af PC, stavekontrol, oplæsningssoftware.⁵⁵
Mulighed for mundtlig eksamen i stedet for skriftlig (eller omvendt).⁵⁵
I visse tilfælde kan der ses bort fra stavefejl ved bedømmelsen (dog sjældent ved statseksaminer).⁸⁰ Processen for at søge Nachteilsausgleich kan variere mellem delstater og universiteter.⁵⁴ Ansøgningen skal typisk stiles formelt til eksamenskontoret (Prüfungsamt) eller den/de ansvarlige for studerende med funktionsnedsættelser (Beauftragte für Studierende mit Behinderung).⁵⁶ Dokumentation: Der kræves normalt en lægeerklæring (ärztliches Attest) eller en psykologisk udredning (psychologisches Gutachten), som beskriver funktionsnedsættelsen, dens indvirkning på studiet/eksamener, og som begrunder de ansøgte kompensationstiltag.⁵⁵ Anerkendelse af en dansk Ordblindetest er ikke garanteret. Den skal som minimum oversættes til tysk eller engelsk, og universitetet kan kræve yderligere dokumentation eller en vurdering foretaget af en tysk specialist for at udstede det nødvendige Attest/Gutachten.⁸² Det er afgørende at kontakte universitetets centrale studievejledning (Zentrale Studienberatung) eller den/de handicapansvarlige tidligt for at afklare procedure og krav.⁵⁴

Tyskland fremstår som et meget attraktivt land for danske studerende på grund af de lave/manglende studieafgifter og den høje akademiske kvalitet. Systemet for Nachteilsausgleich giver en ramme for støtte til ordblinde, men det kræver proaktivitet at navigere i den potentielt bureaukratiske ansøgningsproces og sikre den rette dokumentation.

Holland (Nederlandene)

Akademisk: Holland er kendt for sit internationale studiemiljø med mange uddannelser udbudt på engelsk. Pædagogiske metoder som problembaseret læring (PBL) er udbredte. Kvaliteten af uddannelserne vurderes generelt højt.⁸⁵

Omkostninger: Holland opkræver studieafgifter for EU/EØS-studerende, men på et niveau der er væsentligt lavere end internationale takster i UK/USA. Den lovbestemte studieafgift (statutory fee) for studieåret 2024-2025 er €2.530.³⁹ For 2025-2026 forventes den at være €2.601.⁴⁰ For at være berettiget til denne sats skal man opfylde nationalitetskravet (EU/EØS/Schweiz/Surinam) og typisk ikke have en tilsvarende grad fra Holland i forvejen.⁴⁰ Visse uddannelser eller private institutioner kan have højere “institutional fees”.⁴⁰ Leveomkostningerne er moderate til høje, især i storbyer som Amsterdam og Rotterdam. Forvent et månedligt budget på €800-€1.500, eksklusive studieafgift.²⁴

Visum/Ophold: Som dansk (EU) borger behøver du intet visum for at rejse ind i Holland. Ved ophold længere end 4 måneder skal du registrere dig hos den lokale kommune (gemeente) og modtage et BSN-nummer (burgerservicenummer). En egentlig opholdstilladelse fra immigrationsmyndighederne (IND) er normalt ikke påkrævet for EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed for at studere.⁴⁴ Universiteterne guider ofte internationale studerende gennem registreringsprocessen.

Kultur: Holland er generelt et åbent og internationalt orienteret land, hvor engelsk er meget udbredt. Der er en stærk cykelkultur, og kommunikationsstilen kan opleves som meget direkte.

Ordblindestøtte: Hollandske universiteter tilbyder støtte til studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. Kontakten går typisk gennem en studievejleder (academic advisor/studieadviseur) eller en studenterdekan (student counsellor/studentendecaan).⁵⁷ Tilgængelige faciliteter (“facilities” eller “accommodations”) kan omfatte:

Forlænget eksamenstid.⁵⁷
Brug af bærbar computer til eksamen.⁵⁹
Eksamensopgaver i større format.⁵⁹
Adgang til oplæsningssoftware (text-to-speech).⁵⁹
Tilpassede studieplaner eller udsættelse af deadlines.⁵⁹ Nogle institutioner tilbyder specifikke kurser eller workshops om studieteknikker for ordblinde.⁵⁸ Ansøgning/Dokumentation: For at få adgang til faciliteter skal du registrere din funktionsnedsættelse hos universitetet. Dette sker ofte via universitetets studenterportal (f.eks. uSis ved Leiden Universitet ⁵⁹) eller ved direkte kontakt til den relevante supportfunktion (Disability Support, studieadviseur).⁵⁷ Der kræves dokumentation i form af en anerkendt ordblindeattest (dyslexieverklaring).⁵⁷ Hvorvidt en dansk Ordblindetest anerkendes direkte, skal undersøges hos det enkelte universitet. Oversættelse til engelsk eller hollandsk vil sandsynligvis være nødvendig ³⁴, og universitetet kan have specifikke krav til attestens indhold eller foretrække en vurdering foretaget efter hollandske standarder eller af hollandsk-registrerede fagfolk.⁶¹ Tidlig kontakt med universitetet er afgørende for at få afklaret processen.⁵⁷

Holland tilbyder en attraktiv mellemvej med moderate studieafgifter for danskere, et internationalt miljø og gode støttemuligheder for ordblinde. Opholdsprocessen er ukompliceret for EU-borgere. Det vigtigste er at undersøge dokumentationskravene for ordblindhed på det specifikke universitet og kontakte dem i god tid.

Andre populære lande (kort oversigt)

Udover de fire lande i fokus, rejser danske studerende også til en række andre destinationer:

Spanien: Tiltrækker med sin livsstil, kultur og ofte lavere leveomkostninger end Nordeuropa.²¹ Var populært før pandemien.⁹
Frankrig: Kendt for kultur, gastronomi og anerkendte universiteter.²¹
Italien: Byder på historie, kunst og en unik atmosfære.²¹
Norge: Tæt på Danmark, høj uddannelseskvalitet og ingen studieafgifter for EU-borgere (ligesom Tyskland).¹
Australien & Canada: Populære engelsksprogede destinationer, men langt væk, hvilket medfører højere rejseomkostninger og ofte høje studieafgifter og leveomkostninger samt visumkrav.¹

For information om uddannelsessystemer, ansøgningsprocesser og praktiske forhold i disse og andre lande, er ressourcer som GribVerden.dk ⁹¹ og vejledningsorganisationer som EDU Danmark (for deres partneruniversiteter) ⁹³ og Danish Students Abroad (DSA) ⁹¹ gode udgangspunkter. Husk, at specifikke oplysninger om ordblindestøtte altid kræver direkte research hos det enkelte universitet.

Studieliv med ordblindhed i udlandet: Støtte og strategier

At tage springet til et studieophold i udlandet som ordblind kræver ekstra forberedelse, men det er absolut muligt at få en succesfuld og berigende oplevelse.⁶⁵ Nøglen ligger i at forstå det danske støttesystem, vide hvordan det kan (og ikke kan) bruges i udlandet, og hvordan man navigerer i de udenlandske systemer.

Ordblindhed i Danmark: Et voksende fokus

Ordblindhed (dysleksi) er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og stave ord præcist og flydende. Det skyldes typisk vanskeligheder med den fonologiske komponent af sproget – altså evnen til at opfatte, huske og manipulere sproglyde.⁹⁵ Det har intet med intelligens at gøre.

I Danmark estimeres det, at mellem 5-7% af befolkningen er ordblinde ⁹⁵, hvilket svarer til over 400.000-500.000 mennesker.⁹⁸ Nogle undersøgelser peger endda på højere tal, især blandt unge, hvor op mod 12% af eleverne i 9. klasse i skoleåret 2021/2022 var testet ordblinde i løbet af deres skoletid.⁹⁸ Denne stigning i identificerede tilfælde skyldes blandt andet indførelsen af Den Nationale Ordblindetest i 2015.⁹⁶ Testen, som kan bruges fra 3. klasse og opefter, har til formål at skabe en ensartet og standardiseret måde at identificere ordblindhed på tværs af uddannelsessystemet.⁹⁶ Den fokuserer specifikt på afkodningsvanskeligheder relateret til fonologisk kodning.⁹⁶

Det øgede fokus og den standardiserede testning har betydet, at flere ordblinde elever og studerende i Danmark får den nødvendige anerkendelse og adgang til støtte. Undersøgelser viser, at det at blive testet og modtage målrettet støtte (som undervisning i læse-skriveteknologi og studiestrategier) har en positiv effekt på både fagligt udbytte og fastholdelse i uddannelsessystemet.¹⁰³ Dette understreger vigtigheden af det danske støttesystem, men rejser samtidig spørgsmålet: Hvordan fungerer denne støtte, når man krydser landegrænser?

Specialpædagogisk Støtte (SPS) med til udlandet

Den gode nyhed er, at du som udgangspunkt kan tage din danske SPS med til udlandet, uanset om det drejer sig om et udvekslingsophold, en praktikperiode som led i din danske uddannelse, eller en hel SU-godkendt uddannelse i udlandet.¹⁰⁴

Sådan fungerer det:

Ansøgning:
- Udveksling/Praktik: Du søger om at få din SPS med gennem SPS-kontoret eller den SPS-ansvarlige på dit danske uddannelsessted. Processen er den samme, som når du søger SPS i Danmark.¹⁰⁴
- Hel uddannelse i udlandet: Hvis uddannelsen er godkendt til SU, søger du SPS direkte hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som administrerer SPS-ordningen.¹⁰⁴ Du skal bruge et særligt ansøgningsskema og indsende det sammen med dokumentation for optagelse og din funktionsnedsættelse via Digital Post.¹⁰⁴
Støtteformer: De støtteformer, du kan få med, vil typisk være de samme, som du er bevilget til i Danmark.¹⁰⁴ Det kan f.eks. være:
- Teknologiske hjælpemidler: Licenser til læse-skrivesoftware (f.eks. CD-ORD, IntoWords, AppWriter), dikteringssoftware mv..¹⁰⁸ Det er vigtigt at sikre, at licensbetingelserne tillader brug i udlandet.¹¹¹ Til praktikophold kan man evt. få bevilget software på et USB-stik.¹¹⁰
- Studiestøttetimer: Timer med en faglig støttelærer eller studiestøttegiver, der kan hjælpe med struktur, planlægning, opgaveskrivning og faglige udfordringer relateret til ordblindheden.¹⁰⁸
- Sekretærhjælp, praktisk hjælp, tolkning (afhængigt af funktionsnedsættelse).¹¹⁰
Økonomisk begrænsning: Det er helt afgørende at være opmærksom på, at støtten under udlandsopholdet ikke kan overstige det økonomiske niveau, som støtten ville have haft i Danmark.¹⁰⁴ Da prisen på f.eks. støttetimer eller specialiseret software kan være højere i udlandet, betyder det, at den danske bevilling måske ikke dækker den fulde omkostning eller det fulde timeantal, du kunne have fået i Danmark. Du skal derfor være forberedt på eventuelt at skulle supplere selv eller acceptere et lavere støtteniveau.
Praktisk levering: Hvordan støtte som f.eks. støttetimer konkret leveres og afregnes i udlandet, fremgår ikke tydeligt af de tilgængelige oplysninger.¹¹⁶ Det er sandsynligt, at STUK enten indgår aftaler med udenlandske leverandører eller refunderer dokumenterede udgifter op til det danske niveau, men dette skal afklares individuelt med din SPS-vejleder på dit danske studiested eller direkte med STUK i god tid inden afrejse.
Ekstra finansiering: Studerende med funktionsnedsættelser, der deltager i Erasmus+ programmet, kan søge om ekstra tilskud til at dække merudgifter forbundet med udlandsopholdet.¹⁰⁴ Nogle universiteter, som Aarhus Universitet, har også særlige legater for SPS-studerende, der skal på udlandsophold.¹¹⁸

Det er altså muligt at få den velkendte SPS-støtte med sig, men det kræver planlægning, dialog med de rette instanser og en bevidsthed om den økonomiske begrænsning.

Navigering af udenlandske støttesystemer

Udover den SPS-støtte, du kan få med fra Danmark, har de fleste universiteter i udlandet deres egne støttesystemer for studerende med funktionsnedsættelser. Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan disse fungerer, da det ofte er herigennem, du får adgang til praktiske tilpasninger i undervisningen og til eksamen.

Find det rette kontor: Identificer den afdeling på værtsuniversitetet, der håndterer støtte til studerende med funktionsnedsættelser. Navnene varierer:
- UK: Disability & Dyslexia Service (DDS).⁴⁶
- USA: Disability & Access Services (DAS), Student Accessibility Services.⁵⁰
- Tyskland: Beauftragte(r) für Studierende mit Behinderung, Zentrale Studienberatung, Prüfungsamt (for Nachteilsausgleich).⁵⁶
- Holland: Academic Advisor (Studieadviseur), Student Counsellor (Studentendecaan), Disability Support.⁵⁷
Vær proaktiv – kontakt dem tidligt: Tag kontakt til det relevante kontor så tidligt som muligt – gerne allerede under ansøgningsprocessen eller umiddelbart efter optagelse, og i hvert fald inden studiestart.⁴⁶ Det giver dem tid til at behandle din sag og arrangere den nødvendige støtte.
Registrering og dokumentation: Du skal typisk formelt registrere dig hos kontoret og indsende den krævede dokumentation for din ordblindhed (se næste afsnit).
Møde med vejleder: Herefter vil du ofte blive indkaldt til et møde med en vejleder eller rådgiver. Her drøfter I dine specifikke behov, de barrierer du møder i studiet, og hvilke “reasonable adjustments” (UK/USA), “Nachteilsausgleich” (Tyskland) eller “facilities” (Holland), der er passende og mulige.⁴⁶
Self-advocacy: Især i lande som USA forventes det i høj grad, at du selv tager ansvar for at kommunikere dine behov og følge op på aftaler.⁵¹ Vær forberedt på at skulle forklare din situation og dine behov, både til supportkontoret og eventuelt direkte til undervisere (ofte formidlet via supportkontoret).

Eksempelscenario: Mette skal læse et semester på et universitet i London. Allerede da hun får sin plads, kontakter hun universitetets Disability & Dyslexia Service (DDS) via email. De informerer hende om dokumentationskravene. Mette får sin danske Ordblindetest oversat af en autoriseret oversætter og får sin studievejleder på VUC, hvor hun blev testet, til at skrive en supplerende udtalelse på engelsk om testens resultat og hendes støttebehov i Danmark. DDS vurderer, at dette er tilstrækkeligt. Kort efter ankomst i London har Mette et møde med en DDS-rådgiver, hvor de aftaler, at hun får 25% ekstra tid til eksamener og adgang til universitetets oplæsningssoftware. DDS sender herefter information om disse tilpasninger til Mettes undervisere.

At navigere i et nyt system kræver initiativ, men universiteterne er vant til internationale studerende og har procedurer på plads. Vær ikke bange for at spørge og bede om hjælp.⁹⁴

Dokumentation: Anerkendelse af ordblindetesten og andre krav

Et af de mest kritiske punkter for ordblinde studerende, der tager til udlandet, er dokumentation. Får du anerkendt din danske Ordblindetest, eller skal der mere til for at få adgang til støtte på det udenlandske universitet?

Svaret er desværre ikke et simpelt ja eller nej. Der findes ingen universel international standard for anerkendelse af ordblindetests.⁹⁷ Hvert land og ofte hvert enkelt universitet har sine egne krav til den dokumentation, de vil acceptere som grundlag for at bevilge støtte eller tilpasninger.

Generelle tendenser og krav:

Den Danske Ordblindetest alene er ofte utilstrækkelig: Selvom testen er standard i Danmark ⁹⁶, er dens fokus primært på fonologisk afkodning.⁹⁶ Mange udenlandske institutioner, især i engelsksprogede lande, kræver en mere omfattende udredning, der også belyser andre kognitive processer, akademiske færdigheder (læseforståelse, skriftlig formulering), processeringshastighed og den funktionelle påvirkning af ordblindheden på studiet.⁴⁹
Oversættelse er et minimum: Din danske testrapport skal som minimum oversættes til engelsk (eller værtslandets sprog) af en autoriseret oversætter.³⁴
Nyere dato: Mange institutioner, især i USA og UK, kræver, at dokumentationen er relativt ny, ofte inden for de sidste 3-5 år, og baseret på voksen-normerede tests (hvis du er over 16-18 år).⁵² En test fra folkeskolen er sjældent nok.
Kvalificeret evaluator: Kravene til, hvem der må udføre testen/udredningen, varierer. UK specificerer ofte krav om registrerede psykologer eller speciallærere med bestemte certificeringer (APC/HCPC).⁴⁹ USA kræver typisk en rapport fra en kvalificeret psykolog, pædagogisk psykolog eller lignende med ekspertise i læringsvanskeligheder.⁵² Tyskland kræver ofte en “ärztliches Attest” eller “psychologisches Gutachten”.⁵⁵ Holland kræver en “anerkendt dyslexieverklaring”, ofte udstedt af bestemte typer registrerede fagfolk.⁶¹
Indholdskrav: Rapporten skal typisk indeholde en klar diagnose, en beskrivelse af testresultater (gerne standardscorer), en vurdering af sværhedsgrad og funktionel påvirkning, samt en klar begrundelse for de anbefalede tilpasninger.⁵² Vage formuleringer som “viser tegn på” accepteres sjældent.⁷¹

Konsekvens: Du skal være forberedt på, at du muligvis skal have foretaget en supplerende eller helt ny udredning, der lever op til værtslandets/universitetets standarder. Dette kan være tidskrævende og potentielt dyrt, hvis det ikke dækkes af SPS eller anden støtte.⁶⁸

Anbefaling: Undersøg dokumentationskravene direkte hos det specifikke universitets supportkontor (DDS, DAS etc.) så tidligt som muligt – gerne 6-9 måneder før du har brug for støtten!.⁶⁸ Spørg specifikt, om de anerkender en (oversat) dansk Ordblindetest, og hvad der eventuelt ellers kræves.

Tjekliste: Dokumentation for ordblindhed i udlandet

Land	Accepteres DK ordblindetest direkte?	Typisk nødvendig dokumentation	Vigtigt kontaktpunkt	Tidshorisont
Storbritannien (UK)	Tjek Uni (Sandsynligvis Nej)	Fuld diagnostisk rapport (Engelsk, <3-5 år gl., specifikke krav til evaluator/indhold) ⁴⁹	Disability & Dyslexia Service (DDS)	Start 6+ mdr før
USA	Tjek Uni (Sandsynligvis Nej)	Omfattende psykoedukationel evaluering (Engelsk, <3-5 år gl., voksen-normer, DSM-diagnose) ⁵²	Disability Access Services (DAS) / SAILS	Start 6-9 mdr før
Tyskland	Tjek Uni (Kræver Attest/Gutachten)	Lægeattest/Psykologisk Gutachten (Tysk/Engelsk, begrunder Nachteilsausgleich) ⁵⁵	Beauftragter / Prüfungsamt	Start før eksamen
Holland	Tjek Uni (Kræver anerkendt ‘verklaring’)	Anerkendt ‘dyslexieverklaring’ (Hollandsk/Engelsk, evt. specifikke krav til udsteder) ⁶¹	Studieadviseur / Disability Support	Start ved studiestart

Bemærk: Dette er generelle tendenser. Kravene kan variere mellem universiteter. Kontakt altid det specifikke universitet.

Selvom internationale retningslinjer for diagnosticering findes (f.eks. fra International Dyslexia Association ⁹⁷), er det de lokale regler på dit værtsuniversitet, der er afgørende.

Praktiske tips og teknologiske hjælpemidler

Ud over den formelle støtte fra SPS og værtsuniversitetet, er der meget, du selv kan gøre for at få succes med dit studieophold:

Udnyt teknologien:
- Oplæsningssoftware (Text-to-Speech): Få læst pensum, artikler og noter højt. Mange platforme og programmer findes (f.eks. indbygget i styresystemer, browsere, eller specialiserede programmer som CD-ORD, hvis licensen tillader det).⁵³
- Talegenkendelse (Speech-to-Text): Diktér dine noter eller opgaver. Programmer som Dragon Naturally Speaking nævnes som en hjælp ⁶⁵, men mange gratis alternativer findes også indbygget i f.eks. Google Docs eller Microsoft Word.
- Mindmapping-værktøjer: Hjælper med at strukturere tanker og ideer visuelt.⁵⁹
- Digitale noteringsapps: Organiser noter, optag lyd, synkroniser på tværs af enheder.
- Stave- og grammatikkontrol: Brug de indbyggede funktioner i skriveprogrammer aktivt.⁵⁶
Gode studiestrategier:
- Planlægning: Bryd store opgaver ned i mindre, overskuelige dele. Lav realistiske tidsplaner og brug en kalender aktivt.⁵⁹ Pomodoro-teknikken (25 min. fokus, 5 min. pause) kan hjælpe med koncentrationen.⁵⁹
- Aktiv læsning: Fokuser på at forstå hovedpointerne. Brug overskrifter, resuméer og figurer til at få overblik. Tag noter undervejs, gerne med dine egne ord.
- Notatteknik: Find en metode, der virker for dig. Ordblindeforeningen har udgivet guides med teknikker velegnet til ordblinde.¹¹⁷
- Søg hjælp og feedback: Spørg undervisere, hvis noget er uklart. Bed medstuderende eller venner om at læse korrektur på vigtige opgaver – det er normal praksis i den akademiske verden.⁵⁹
Byg et netværk:
- Forbind med andre studerende: Både lokale og andre internationale studerende kan være en stor støtte, både fagligt og socialt.⁹⁴ Deltag i studiegrupper eller mentorprogrammer, hvis de findes.⁹⁴
- Brug vejlederne: Udnyt de ressourcer, universitetet stiller til rådighed – akademiske vejledere, internationale kontorer, supportkontorer.⁵⁶
Vær åben (hvis du er tryg ved det): At fortælle dine undervisere eller relevante medarbejdere om din ordblindhed kan ofte føre til større forståelse og bedre adgang til den nødvendige støtte.⁶⁵ Start eventuelt med at tale med supportkontoret.
Sprogudfordringen: At studere på et fremmedsprog er en ekstra udfordring, men det er muligt at lykkes. Brug hjælpemidlerne aktivt, giv dig selv ekstra tid, og fokuser på kommunikationen frem for perfektion i starten. Mange ordblinde har succesfuldt gennemført studier på fremmedsprog.⁶⁵

Eksempelscenario: Lars studerer i USA og bruger aktivt den oplæsningssoftware, han har fået adgang til via universitetets Disability Access Service, til at komme igennem de lange læselister. Han bruger også et mindmapping-værktøj til at planlægge sine skriftlige opgaver. Han har meldt sig ind i en studiegruppe for sit hovedfag, som DAS har hjulpet med at facilitere, hvor han kan diskutere pensum og få hjælp til notetagning.

Husk, at dine erfaringer og strategier fra Danmark ofte kan overføres og tilpasses den nye kontekst.

Danske ressourcer og netværk til dit udlandseventyr

Selvom du rejser ud, er der stadig mange danske ressourcer, der kan hjælpe dig før, under og efter dit ophold.

Generel vejledning og information om udlandsophold:

GribVerden.dk: Uddannelses- og Forskningsministeriets portal med inspiration, landeinformation, tjeklister og praktiske råd om alt fra visum til forsikring.⁷
Studievalg Danmark: Tilbyder generel vejledning om uddannelsesvalg, herunder muligheder i udlandet.⁹¹
EDU Danmark: Vejledningsorganisation, der gratis hjælper med ansøgning og vejledning til deres mange partneruniversiteter i udlandet. Tilbyder også info om finansiering og legater.¹⁵
Danish Students Abroad (DSA): Organisation for danske studerende i udlandet. Har en vidensbank med information om universiteter og lande samt tilbyder rådgivning (kræver medlemskab, basis gratis).⁹¹
Uniclub – Study Abroad: Tilbyder gratis vejledning om studieophold, finansiering, legater mv..⁹¹
Dit danske universitets internationale kontor/studievejledning: Afgørende for information om udvekslingsaftaler, meritgodkendelse og procedurer for udrejse.³

Finansiering (SU og legater):

SU.dk / Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (STUK): Den officielle kilde til regler om SU i udlandet, Udlandsstipendium og Udlandsstudielån.¹¹ Her søger du også SU til hele uddannelser i udlandet og SPS til hele uddannelser.
SU-kontoret på dit danske uddannelsessted: Din primære kontakt vedrørende SU og Udlandsstipendium til udvekslingsophold.¹¹
Legatbogen.dk og andre legatdatabaser: Ressourcer til at finde private fonde og legater.
Ordblindeforeningen: Tilbyder “Thereses Ordblindelegat”, som kan søges til udlandsophold.¹⁹

Ordblindespecifik støtte og information:

Ordblindeforeningen i Danmark: Tilbyder viden, rådgivning via deres Vejledningscenter (gratis for alle), netværk og specifikke legatmuligheder.¹⁹ Kan kontaktes på tlf. 69 13 80 07 eller kontor@ordblind.org.¹¹⁷
Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Giver adgang til studiematerialer i tilgængelige formater (lydbøger, e-bøger). Medlemskab er gratis for dokumenterede ordblinde.⁹⁵ Undersøg mulighederne for at bruge Nota-materialer i udlandet.
SPSU.dk / Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK): Den officielle kilde til regler om Specialpædagogisk Støtte (SPS), herunder SPS i udlandet.¹⁰⁴ Her søges SPS til hele uddannelser i udlandet.
SPS-vejledningen på dit danske uddannelsessted: Din primære kontakt for at søge om at få SPS med på udveksling/praktik og få rådgivning om processen.¹⁰⁵
VUC (Voksenuddannelsescentre): Tilbyder ordblindetestning for voksne.⁶⁵

Anerkendelse af kvalifikationer:

Uddannelses- og Forskningsministeriet/Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: Vurderer udenlandske uddannelsers niveau i Danmark.⁵ Tilbyder information om brug af danske kvalifikationer i udlandet via ENIC/NARIC-netværket og Europass.⁷
ENIC/NARIC-portalen: Netværk af nationale informationskontorer om anerkendelse af uddannelse i Europa og andre lande.⁷
Europass: Værktøj til at dokumentere dine kvalifikationer på en standardiseret måde i Europa (CV, Diploma Supplement mv.).⁷

Hvem kan hjælpe dig i Danmark?

Type hjælp	Nøgle organisationer/Ressourcer
Generel vejledning / Ansøgning	GribVerden.dk ⁹¹, Studievalg Danmark ⁹¹, EDU Danmark ⁹¹, Danish Students Abroad (DSA) ⁹¹, Uniclub ⁹¹, Universiteters Internationale Kontorer/Studievejledning ³
Finansiering (SU / Legater)	SU.dk / STUK ¹¹, SU-kontor på dansk studiested ¹⁴, Legatbogen.dk, Ordblindeforeningen (Therese’s Legat) ¹⁹
Ordblindespecifik støtte / Info	Ordblindeforeningen ¹⁹, Nota ⁹⁵, SPSU.dk / STUK ¹⁰⁴, SPS-kontor på dansk studiested ¹⁰⁶
Kvalifikationsvurdering / Dokumentation	UFM / STUK (vurdering AF udenlandsk i DK) ⁵, ENIC/NARIC (info OM udenlandsk) ⁷, Europass ⁷

Der findes altså et bredt netværk af hjælp og information i Danmark. Det handler om at vide, hvor man skal henvende sig med specifikke spørgsmål og at gøre det i god tid.

Ekspertperspektiver og afsluttende tanker

At tage på studieophold i udlandet er en unik chance for personlig og faglig udvikling, som kan åbne døre og give minder for livet. For dig som ordblind studerende kan vejen dertil måske synes at have et par ekstra sving og bump, men med den rette forberedelse og indstilling er målet absolut inden for rækkevidde.

Gennemgangen af muligheder og støttesystemer i populære lande som UK, USA, Tyskland og Holland viser et broget billede. Mens lande som Tyskland og Holland tilbyder høj kvalitet til lavere eller ingen studieafgift for danskere ²³, har Brexit gjort UK markant dyrere ³⁰, og USA forbliver en omkostningstung destination.²² Samtidig varierer adgangen til og organiseringen af ordblindestøtte betydeligt. Fælles for alle destinationer er dog, at støtte findes, men det kræver, at du selv er proaktiv.

Studievejledere og eksperter fremhæver igen og igen:

Start tidligt: Planlægning er altafgørende. Begynd din research mindst et år i forvejen. Undersøg lande, universiteter, fag, finansiering og ikke mindst støttemuligheder og dokumentationskrav.⁶⁸
Vær proaktiv med støtte: Kontakt både SPS-vejlederen på dit danske studiested (for at få SPS med) og supportkontoret for studerende med funktionsnedsættelser på dit kommende værtsuniversitet så tidligt som muligt.⁴⁶ Afklar dokumentationskrav med det samme – regn med, at din danske Ordblindetest skal oversættes og sandsynligvis suppleres.⁴⁹
Få styr på økonomien: Lav et realistisk budget. Undersøg alle muligheder for SU, Udlandsstipendium, legater (også de ordblindespecifikke ¹⁹) og eventuelle lån.¹¹ Husk, at SPS-støtten fra Danmark har et økonomisk loft.¹⁰⁴
Merit er nøglen (ved udveksling): Sørg for at få en forhåndsgodkendelse på fuld merit fra dit danske studienævn. Uden den kan du miste din SU under opholdet.¹¹
Brug teknologien: Læse-skriveteknologi er din ven. Sørg for at have adgang til og være fortrolig med de værktøjer, der kan hjælpe dig – både dem fra SPS og eventuelle lokale ressourcer.⁵⁶
Byg relationer og vær åben: Skab kontakt til medstuderende og vejledere. Vær åben omkring dine behov (hvor du føler dig tryg), da det ofte er vejen til forståelse og hjælp.⁶⁵
Tro på dig selv: Mange ordblinde studerende har haft succesfulde og fantastiske udlandsophold.⁶⁵ Det kræver en ekstra indsats, men de kompetencer, du udvikler ved at navigere i udfordringerne – planlægning, problemløsning, selvstændighed – er utroligt værdifulde.

At studere i udlandet som ordblind er ikke bare muligt; det kan være en transformerende oplevelse. Du lærer ikke kun om et nyt land og et nyt fagområde, men også utroligt meget om dig selv og dine egne styrker. Så undersøg dine muligheder, læg en god plan, ræk ud efter den hjælp, der findes – og grib så verden!

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik