Selvudvikling

april 28, 2025

Værdiafklaring: 5 spørgsmål der afslører dine sande drivkræfter

1. Introduktion: Værdi-udgravning – nøglen til dine indre drivkræfter

I en verden præget af konstante valgmuligheder og ydre pres, kan det være en udfordring at finde og fastholde en klar retning i livet. Mange oplever perioder med tvivl, utilfredshed eller en følelse af at være “kørt fast”.¹ En central nøgle til at navigere i denne kompleksitet og skabe et meningsfuldt og tilfredsstillende liv ligger i at forstå sine egne kerneværdier og motivationsfaktorer. Processen med at afdække disse indre drivkræfter kan betegnes som “værdi-udgravning”, et begreb der, selvom det oftere ses i branding-sammenhænge ³, har en dyb psykologisk parallel i det, der inden for personlig udvikling og terapi typisk kaldes værdiafklaring.¹

Værdiafklaring defineres som processen med bevidst at identificere, forstå og prioritere de kerneværdier, der fungerer som grundlæggende overbevisninger og motivationsfaktorer for et individ.¹ Værdier er mere end blot abstrakte ord; de er dybtfølte overbevisninger ⁵, der udgør kernen af, hvem man er, og hvem man ønsker at være.¹ De repræsenterer “ønskværdige mål, der motiverer handling” og tjener som ledende principper i livet.³⁵ Værdier er de personlige parametre, hvormed vi måler vores livskvalitet og oplevelsen af meningsfuldhed.¹ De afspejler sig i alt fra holdninger til politik og bæredygtighed til beslutninger om familie, uddannelse og karriere.¹

Formålet med værdiafklaring er mangefacetteret. Først og fremmest handler det om at opnå en dybere selvindsigt og forståelse for, hvad der reelt driver ens adfærd, valg og følelser.¹ Ved at kende sine værdier skaber man en form for “indre GPS” eller et “kompas” ¹, der kan guide beslutningstagning og prioriteringer, så de stemmer overens med det, der er autentisk vigtigt for én selv.¹ Dette kan hjælpe med at finde et klart formål og en retning i livet, hvilket modvirker følelser af meningsløshed, forvirring eller den lidelse, der kan opstå ved mangel på formål.²

Et centralt begreb i denne sammenhæng er værdi-kongruens, som refererer til graden af overensstemmelse mellem en persons erklærede værdier og deres faktiske handlinger og livsførelse.¹ Både forskning og klinisk praksis, eksempelvis inden for Acceptance and Commitment Therapy (ACT), peger på en stærk sammenhæng mellem det at leve i tråd med sine værdier og øget psykisk trivsel, livstilfredshed, oplevelse af mening og reduceret stress.¹ Omvendt kan en diskrepans mellem værdier og handlinger – værdi-inkongruens – føre til frustration, indre konflikt (dissonans) og generel utilfredshed.¹

Det er væsentligt at forstå, at værdiafklaring ikke blot er en passiv øvelse i selvopdagelse. Selvom værdier ofte beskrives som et internt kompas eller en GPS ¹, og manglende bevidsthed om dem kan føre til stilstand eller utilfredshed ², indebærer processen mere end blot at finde ud af, hvad kompasset viser. Det er en aktiv og proaktiv form for selvledelse. Det handler om bevidst at kalibrere sit indre kompas ¹⁸ for aktivt at navigere mod et mere meningsfuldt og selvvalgt liv, frem for passivt at drive med strømmen eller lade sig styre af ydre forventninger eller ubevidste mønstre. Værdiafklaring bliver således en styrkende proces, der giver individet agens – evnen til at handle selvstændigt og træffe bevidste valg – og dermed større kontrol over sin egen livsretning.

2. Teoretisk baggrund: Forståelse af værdier og motivation

For at forstå dybden og betydningen af værdiafklaring er det nyttigt at trække på etablerede psykologiske teorier om motivation og værdier. Især Abraham Maslows behovspyramide og Shalom H. Schwartz’ teori om grundlæggende menneskelige værdier tilbyder værdifulde rammer, ligesom Acceptance and Commitment Therapy (ACT) giver et moderne perspektiv på, hvordan værdier kan omsættes til handling.

Maslows behovspyramide

Abraham Maslows behovspyramide er en af de mest kendte teorier om menneskelig motivation.⁴⁹ Den postulerer, at menneskelige behov er organiseret i et hierarki på fem niveauer:

Fysiske behov: De mest basale behov for overlevelse, såsom mad, vand, søvn, varme og ilt.⁵⁰ Disse er de stærkeste behov, og mangel på dem vil dominere bevidstheden og motivationen.⁵⁰
Tryghedsbehov: Behovet for sikkerhed, stabilitet, beskyttelse mod fare, orden og forudsigelighed.⁵⁰ Dette inkluderer også økonomisk sikkerhed og sundhed.⁵¹ Et trygt miljø, f.eks. i barndommen eller på arbejdspladsen, er afgørende for at opfylde dette behov.⁵⁰
Sociale behov: Behovet for tilhørsforhold, kærlighed, accept og venskab.⁴⁹ Mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig elsket og som en del af et fællesskab.⁵¹ Mangel på opfyldelse kan føre til ensomhed og angst.⁵¹
Egobehov (Påskønnelsesbehov): Behovet for selvværd, selvtillid, respekt fra andre, anerkendelse og følelsen af kompetence og præstation.⁴⁹ Det handler ikke kun om at være en del af gruppen, men også om at blive værdsat for sine bidrag og evner.⁵¹
Selvrealiseringsbehov: Det højeste niveau, som handler om at udnytte sit fulde potentiale, personlig vækst, kreativitet og at leve et meningsfuldt liv i overensstemmelse med sine indre muligheder.⁴⁹

Maslows centrale pointe er, at behovene er hierarkisk organiseret. Lavere niveaus behov skal være relativt tilfredsstillet, før behovene på de højere niveauer bliver de primære motivationsfaktorer.⁵⁰ Når et behov er dækket, opstår et nyt, højere behov som den dominerende drivkraft.⁵⁰

Relevansen for værdiafklaring ligger især i de øverste niveauer. Selvrealisering er tæt forbundet med at leve i overensstemmelse med sine dybeste personlige værdier – at udtrykke sit autentiske selv og forfølge mål, der giver personlig mening.⁴⁹ Egobehovet kan også spille ind, da værdier som præstation, kompetence eller anerkendelse kan være centrale motivationsfaktorer for nogle individer.⁴⁹ I en ledelsesmæssig kontekst understreger teorien vigtigheden af at forstå, hvor medarbejderne befinder sig i hierarkiet. Store forandringer eller utryghed på arbejdspladsen kan f.eks. skubbe fokus tilbage mod tryghedsbehovet, hvilket kræver en ledelsesmæssig indsats for at genoprette tillid og motivation.⁵¹ Motivation på arbejdspladsen afhænger af, at opgaver og arbejdsmiljø appellerer til de relevante behovsniveauer hos medarbejderne.⁴⁹

Schwartz’ teori om grundlæggende værdier

Mens Maslow fokuserer på behovshierarkiet, tilbyder Shalom H. Schwartz en empirisk funderet teori om selve indholdet og strukturen af menneskelige værdier.³⁵ Schwartz definerer værdier som “ønskværdige, trans-situationelle mål, der varierer i vigtighed, og som tjener som ledende principper i menneskers liv”.³⁶ Teorien identificerer ti grundlæggende, motivationelt distinkte værdityper, som anerkendes på tværs af kulturer. Hver værdi er defineret ved sit centrale motiverende mål ³⁵:

Tabel 1: Schwartz’ 10 Grundlæggende Værdier

Værdi (Dansk / Engelsk)	Definition / Motiverende Mål
Selvbestemmelse (Self-Direction)	Uafhængig tænkning og handling; at vælge, skabe, udforske.⁵⁷
Stimulering (Stimulation)	Spænding, nyhed og udfordring i livet.⁵⁷
Hedonisme (Hedonism)	Nydelse og sanselig tilfredsstillelse for en selv.⁵⁷
Præstation (Achievement)	Personlig succes gennem demonstration af kompetence i henhold til sociale standarder.⁵⁷
Magt (Power)	Social status og prestige, kontrol eller dominans over mennesker og ressourcer.⁵⁷
Sikkerhed (Security)	Tryghed, harmoni og stabilitet i samfundet, relationer og for en selv.⁵⁷
Konformitet (Conformity)	Tilbageholdenhed i handlinger, tilbøjeligheder og impulser, der sandsynligvis vil genere eller skade andre og overtræde sociale forventninger eller normer.⁵⁷
Tradition (Tradition)	Respekt for, engagement i og accept af de skikke og ideer, som ens kultur eller religion foreskriver.⁵⁷
Velvilje (Benevolence)	Bevarelse og fremme af velfærden for dem, man er i hyppig personlig kontakt med (‘in-group’).⁵⁷
Universalisme (Universalism)	Forståelse, påskønnelse, tolerance og beskyttelse af velfærden for alle mennesker og for naturen.⁵⁷

En central del af Schwartz’ teori er den cirkulære struktur, hvor disse ti værdier er organiseret.³⁵ Strukturen afspejler de dynamiske relationer af konflikt og kongruens (kompatibilitet) mellem værdierne. Værdier, der ligger ved siden af hinanden i cirklen, har lignende motiverende mål og er derfor kompatible (fx Konformitet og Sikkerhed, eller Præstation og Magt). Værdier, der ligger over for hinanden i cirklen, har modsatrettede motiverende mål og er derfor i konflikt (fx Selvbestemmelse vs. Konformitet, eller Velvilje vs. Magt).³⁵ At forfølge én værdi kan derfor enten understøtte eller hæmme forfølgelsen af en anden.

Denne cirkulære struktur kan yderligere simplificeres til to overordnede bipolære dimensioner ⁵⁷:

Åbenhed for forandring (Openness to Change) (Selvbestemmelse, Stimulering) vs. Bevaring (Conservation) (Sikkerhed, Konformitet, Tradition). Denne dimension kontrasterer værdier, der understreger uafhængighed og forandring, med værdier, der understreger orden, selvbegrænsning og modstand mod forandring.
Selv-ophøjelse (Self-Enhancement) (Magt, Præstation, Hedonisme) vs. Selv-transcendens (Self-Transcendence) (Velvilje, Universalisme). Denne dimension kontrasterer værdier, der fokuserer på egne interesser og dominans, med værdier, der fokuserer på andres velfærd og overskridelse af egne interesser.

En væsentlig styrke ved Schwartz’ teori er dens empiriske validering. Strukturen af de ti værdier og deres relationer er fundet at være bemærkelsesværdigt ens på tværs af et stort antal kulturer verden over.³⁵ Dette tyder på en universel organisering af menneskelige motivationer. Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom strukturen er universel, så varierer prioriteringen af de enkelte værdier betydeligt mellem individer og kulturelle grupper.³⁶

Acceptance and commitment therapy (ACT) og værdier

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en nyere terapiform inden for kognitiv adfærdsterapi, der lægger stor vægt på værdier som en central komponent i psykologisk trivsel.¹⁰ ACT’s overordnede mål er at øge psykologisk fleksibilitet: evnen til at være fuldt til stede i nuet og handle i overensstemmelse med sine valgte værdier, selv når man oplever ubehagelige tanker, følelser eller kropslige fornemmelser.¹⁰

I ACT defineres værdier som valgte livsretninger – de principper, der guider, hvordan man ønsker at opføre sig og være som person, øjeblik for øjeblik.³³ Værdier ses som vedvarende processer eller kvaliteter ved handling, snarere end som mål, der kan nås og afsluttes.³³ For eksempel er “at være en omsorgsfuld og støttende partner” en værdi (en måde at handle på kontinuerligt), mens “at blive gift” er et mål (en begivenhed, der kan opnås).³³

Værdiafklaring er derfor en essentiel proces i ACT.¹⁰ Formålet er at hjælpe individet med at komme i kontakt med og eksplicit formulere, hvad der giver deres liv mening og retning – hvad de virkelig holder af, og hvad de ønsker at stå for.¹⁰ Denne afklaring danner grundlag for “committed action” (engageret handling): at tage konkrete skridt og engagere sig i adfærd, der er i overensstemmelse med de valgte værdier, selv når det er svært eller ubehageligt.¹⁰

ACT anvender forskellige metoder til at fremme dette, herunder øvelser i mindfulness (bevidst nærvær) for at kunne observere tanker og følelser uden at blive styret af dem, accept af ubehagelige indre oplevelser som en naturlig del af livet, og kognitiv defusion – teknikker til at skabe distance til sine tanker og se dem som mentale begivenheder snarere end bogstavelige sandheder.¹⁰ Disse processer hjælper med at frigøre energi og fokus, så man kan engagere sig i værdibaserede handlinger i stedet for at kæmpe imod eller flygte fra indre ubehag.¹⁰

Teoriernes komplementaritet

Det er nyttigt at se disse tre teoretiske perspektiver – Maslow, Schwartz og ACT – som komplementære snarere end modstridende. De belyser forskellige, men forbundne, aspekter af værdier og motivation. Maslows teori ⁵⁰ kan ses som at sætte scenen ved at beskrive de grundlæggende behov, der typisk skal være dækket, før motivationen for alvor retter sig mod de højere, mere værdibaserede mål som selvrealisering. Når de basale behov er opfyldt, træder spørgsmålet om, hvad der så er vigtigt, i forgrunden.

Her tilbyder Schwartz’ teori ³⁵ et detaljeret landkort over de universelle værdier, der kan motivere os. Den giver et sprog og en struktur til at forstå de forskellige typer af motiverende mål og deres indbyrdes relationer af konflikt og kompatibilitet. Den hjælper med at identificere indholdet af potentielle værdier.

Endelig fokuserer ACT ¹⁰ på den praktiske anvendelse af værdier i det levede liv. ACT giver strategier til, hvordan vi kan vælge vores personlige værdier (uanset om de passer perfekt ind i Schwartz’ kategorier eller ej) og handle på dem – at navigere efter vores valgte kompas – selv når vi møder indre (tanker, følelser) og ydre forhindringer.

Tilsammen giver disse teorier et mere fuldstændigt billede: Maslow forklarer, hvornår værdifokus typisk bliver centralt; Schwartz beskriver det mulige indhold og struktur af værdier; og ACT tilbyder en model for, hvordan vi kan leve et meningsfuldt liv styret af vores valgte værdier gennem bevidst handling. Denne synergi understreger, at værdiafklaring ikke kun handler om at identificere abstrakte principper, men om at forbinde dem med grundlæggende menneskelige behov og omsætte dem til konkrete, meningsfulde handlinger i hverdagen.

3. Værktøjskassen til værdiafklaring: Metoder og ovelser

Processen med værdiafklaring er en aktiv udforskning af ens indre landskab. Der findes en række metoder og øvelser, udviklet inden for psykologi, coaching og personlig udvikling, som kan facilitere denne proces. Disse metoder kan groft inddeles i refleksionsbaserede tilgange, listebaserede teknikker, formelle spørgeskemaer og andre supplerende værktøjer.

Refleksionsbaserede metoder

Disse metoder involverer typisk dybdegående introspektion og analyse af personlige erfaringer for at afdække underliggende værdier.

Analyse af Livserfaringer:
- Peak Experiences (Toplevelser): Denne øvelse går ud på at genkalde sig øjeblikke i livet, hvor man følte sig særligt levende, engageret, stolt, glad eller oplevede en følelse af flow – hvor tiden syntes at forsvinde.⁹ Man reflekterer over: Hvad skete der præcist? Hvem var til stede? Hvilke handlinger udførte man? Og vigtigst: Hvilke værdier blev udlevet eller æret i netop det øjeblik?.²⁶ Svarene kan pege på værdier relateret til passion, kreativitet, præstation, relationer eller andre kerneinteresser.
- Suppressed Values (Undertrykte Værdier) / Stærke Følelser: Her fokuseres på situationer, der fremkaldte stærke negative følelser som vrede, frustration, skuffelse eller sorg.²⁶ Man spørger sig selv: Hvad handlede situationen om? Hvad var det specifikt, der udløste den stærke reaktion? Hvilken vigtig værdi, princip eller forventning følte man blev krænket eller ignoreret?.²⁶ Ofte kan man identificere den underliggende værdi ved at “vende” den negative oplevelse om; hvis man følte sig uretfærdigt behandlet, kan retfærdighed være en kerneværdi. Hvis man følte sig svigtet, kan loyalitet eller tillid være centralt.²⁶
- Svære Valg: Analyse af tidligere betydningsfulde beslutninger – f.eks. valg af uddannelse, karriere, partner, eller håndtering af dilemmaer – kan afsløre værdiprioriteter.⁶⁶ Hvilke faktorer og overvejelser vejede tungest i valget? Hvilke værdier afspejlede den endelige beslutning? Hvad lærte man om sig selv og sine prioriteter gennem processen?
- Beundrede Personer (Heroes): Identificer 3-6 personer, både fra ens personlige liv og offentlige figurer (eller endda fiktive karakterer), som man dybt beundrer eller respekterer.³⁸ Reflektér over hvorfor disse personer er vigtige forbilleder. Hvilke specifikke kvaliteter, handlinger eller principper er det, de repræsenterer, som man værdsætter?.³⁸ De værdier, man ser i sine helte, afspejler ofte ens egne idealer.
- Code of Conduct / Must-Haves: Denne øvelse inviterer til refleksion over, hvad der er absolut essentielt for at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv – ud over de basale fysiologiske behov.²⁶ Hvad skal være til stede i ens liv for, at man føler sig hel og opfyldt? Er det f.eks. kreativ udfoldelse, tætte relationer, eventyr, læring, ro, uafhængighed, sundhed eller noget helt andet?.²⁶

Listebaserede metoder og prioritering

Disse metoder anvender ofte lister af værdier som udgangspunkt for at identificere og rangordne personlige prioriteter.

Brug af Værdilister: En almindelig tilgang er at starte med en omfattende liste over potentielle værdier (som f.eks. findes i selvhjælpsbøger, online ressourcer eller terapeutiske materialer ²⁶). Man gennemgår listen og markerer de værdier, der umiddelbart føles vigtige eller resonerer personligt.²⁸ Processen indebærer ofte at starte bredt og derefter gradvist indsnævre udvalget.³⁸
Værdi-sortering og Gruppering: Når man har en bruttoliste over vigtige værdier, kan det være nyttigt at organisere dem i tematiske klynger eller grupper, der giver personlig mening.¹³ For eksempel kan værdier som “fleksibilitet” og “åbenhed” grupperes under et tema om “forandring” eller “tilpasningsevne”.³² Hver gruppe gives en overordnet etiket, der repræsenterer den centrale værdi i klyngen.¹³ Dette kan hjælpe med at identificere overordnede kerneværdier.
Rangordning/Prioritering: Et afgørende skridt er at prioritere de identificerede værdier.¹³ Dette kan gøres ved at rangordne en top 3, 5 eller 10, eller ved at tildele point på en skala.¹³ Prioriteringen er vigtig, fordi værdier ofte kommer i konflikt i konkrete valgsituationer.³² At vide, hvilke værdier der vejer tungest, kan guide beslutningstagningen. En metode til prioritering er parvis sammenligning: “Hvis jeg kun kunne vælge at leve efter én af disse to værdier, hvilken ville det så være, og hvorfor?”.²⁸

Spørgeskemaer og formelle værktøjer

Der findes flere standardiserede psykologiske værktøjer designet til at måle værdier eller relaterede konstruktioner.

Eksempler: Kendte værktøjer inkluderer VIA Inventory of Strengths (Values in Action), som fokuserer på karakterstyrker, der er tæt knyttet til værdier ⁹, Schwartz Value Survey (SVS) og Portrait Values Questionnaire (PVQ), der er udviklet specifikt til at måle Schwartz’ ti grundlæggende værdier ⁴⁵, og Valued Living Questionnaire (VLQ), der ofte bruges inden for ACT til at vurdere vigtigheden af forskellige livsområder og graden af værdikongruent handling.⁴⁵ Der findes også andre værktøjer udviklet af f.eks. coaches eller terapeuter.⁴⁰
Anvendelse: Disse værktøjer kan tilbyde en struktureret og ofte kvantitativ tilgang til værdiafklaring. De kan give et godt udgangspunkt eller supplere mere kvalitative, refleksive metoder. Det er dog vigtigt at huske, at resultaterne fra et spørgeskema bør fortolkes i lyset af personlig erfaring og refleksion.

Andre metoder

Journaling (Dagbogsskrivning): At skrive regelmæssigt og frit om sine tanker, følelser, oplevelser, drømme, og hvad der giver energi og mening, kan være en effektiv måde at afdække værdier på.³⁰ Skriveprocessen kan fremme selvrefleksion og afsløre mønstre over tid.
Sokratisk Dialog: Denne filosofiske samtaleteknik involverer en facilitator, der stiller dybdegående, udforskende spørgsmål for at hjælpe deltagere med at undersøge deres grundlæggende antagelser og afklare betydningen af centrale begreber, herunder værdier som retfærdighed, tillid eller ansvar.¹⁶ Det er en metode, der fremmer kritisk tænkning og fælles forståelse.
Coaching og Terapi: Samarbejde med en professionel coach eller terapeut kan give værdifuld støtte og struktur i værdiafklaringsprocessen.⁹ En professionel kan stille de rette spørgsmål, tilbyde værktøjer, skabe et trygt rum for udforskning og hjælpe med at fortolke indsigter og omsætte dem til handling.

Metodernes synergi og nødvendigheden af dybde

De mange forskellige metoder til værdiafklaring – fra hurtige listebaserede øvelser ⁴³ til dybdegående refleksion over livserfaringer ²⁶ eller faciliteret dialog ¹⁶ – har hver deres styrker og svagheder. Mens listebaserede øvelser kan give et hurtigt overblik og et sprog for værdier, advarer flere kilder mod blot at vælge ord fra en liste uden en dybere personlig forankring.¹⁹ Værdier er ikke bare etiketter; deres kraft ligger i den personlige betydning og følelsesmæssige resonans, de har for den enkelte.¹ ACT understreger desuden, at værdier bedst forstås som igangværende processer og måder at handle på, snarere end statiske mål, der kan opnås.³³

Dette indebærer, at en virkelig effektiv værdiafklaring sandsynligvis kræver en kombination af metoder. Listebaserede øvelser kan fungere som et startpunkt, men de bør suppleres med dybere refleksion – gennem f.eks. analyse af konkrete livserfaringer, journaling eller guidede spørgsmål – for at afdække hvorfor bestemte værdier er vigtige, hvad de specifikt betyder i ens eget liv, og hvordan de kan omsættes til meningsfuld handling. At have en liste over sine top 5 værdier er ikke i sig selv transformerende; det er den dybere forståelse, den følelsesmæssige forbindelse og integrationen i konkrete valg og handlinger, der skaber øget trivsel og retning. En flerstrenget tilgang, der kombinerer struktur med dybde, anbefales derfor.

Tabel 2: Oversigt over Værdiafklaringsmetoder

Metode	Kort Beskrivelse	Fordele	Ulemper/Udfordringer	Relevante Kilder
Refleksion over Peak Experiences	Analysere tidspunkter med høj trivsel/engagement for at finde udlevede værdier.	Dybdegående, personlig, forbinder værdier med positive følelser.	Kan være svært at genkalde specifikke øjeblikke, kræver introspektion.	¹³
Refleksion over Suppressed Values	Analysere situationer med stærke negative følelser for at identificere krænkede værdier.	Afdækker “must-haves”, forbinder værdier med grænser og behov.	Kan være ubehageligt at genbesøge negative oplevelser, kræver ærlighed.	²⁶
Refleksion over Beundrede Personer	Identificere værdsatte kvaliteter hos rollemodeller.	Inspirerende, konkretiserer værdier gennem eksempler.	Risiko for idealisering, værdier kan være kontekstafhængige.	³⁸
Brug af Værdilister & Prioritering	Vælge og rangordne værdier fra en prædefineret liste.	Struktureret, giver et hurtigt overblik, skaber sprog for værdier.	Risiko for overfladiskhed, kræver efterfølgende dybde, kan føles begrænsende.	¹³
Standardiserede Spørgeskemaer	Besvare et formelt værktøj (fx SVS, PVQ, VLQ).	Standardiseret, potentielt sammenligneligt, forskningsbaseret.	Kan føles upersonligt, resultater kræver fortolkning, adgang kan være begrænset.	⁹
Journaling (Dagbogsskrivning)	Skrive frit om tanker, følelser, oplevelser relateret til værdier.	Fleksibelt, personligt, fremmer løbende refleksion.	Kræver selvdisciplin, kan mangle struktur uden vejledning.	³⁰
Sokratisk Dialog	Faciliteret gruppesamtale med dybdegående spørgsmål for at afklare værdibegreber.	Dybdegående, udfordrende, fremmer fælles forståelse, skærper tænkning.	Kræver trænet facilitator, tidskrævende, gruppekontekst.	¹⁶
Coaching / Terapi	Samarbejde med en professionel for guidet værdiafklaring.	Personlig støtte, struktur, trygt rum, integration med handling.	Koster penge, kræver at finde den rette professionelle.	⁹

4. Fem kraftfulde spørgsmål til selvrefleksion

Baseret på de teoretiske rammer og praktiske metoder beskrevet ovenfor, kan man formulere specifikke spørgsmål designet til at fremkalde dyb personlig refleksion over kerneværdier og motivationsfaktorer. Formålet med de følgende fem spørgsmål er at gå et spadestik dybere end overfladiske præferencer og afdække de grundlæggende principper, der giver livet retning og mening. Spørgsmålene er åbne og inviterer til ærlig introspektion, idet de trækker på inspiration fra anerkendte værdiafklaringsøvelser ⁴ og ACT-tilgangen.⁴⁸

De Fem Spørgsmål:

Spørgsmål 1 (Inspireret af Peak Experiences & Flow):”Tænk tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du følte dig allermest levende, engageret og fuld af energi – måske glemte du helt tid og sted.9 Hvad lavede du helt konkret, og hvad var det ved netop dén situation eller aktivitet, der gjorde den så meningsfuld eller tilfredsstillende for dig?”
- Fokus og Formål: Dette spørgsmål sigter mod at afdække værdier forbundet med passion, dybt engagement (flow), kerneinteresser og indre motivation. Ved at fokusere på en konkret oplevelse af høj energi og meningsfuldhed, kan man identificere de aktiviteter og kvaliteter, der nærer sjælen. Svaret kan pege på værdier som kreativitet, læring, præstation, eventyr, natur, fordybelse eller tætte relationer, afhængigt af den specifikke oplevelse. Det handler om at finde ud af, hvad der tænder gnisten indeni.
Spørgsmål 2 (Inspireret af Suppressed Values & Stærke Følelser):”Beskriv en situation, hvor du følte dig dybt frustreret, vred eller skuffet over noget, du selv eller andre gjorde (eller undlod at gøre).26 Hvilken vigtig regel, princip eller forventning følte du blev brudt i den situation? Hvad siger din reaktion om, hvad der er fundamentalt vigtigt for dig i måden, vi behandler hinanden eller lever vores liv på?”
- Fokus og Formål: Negative følelser er ofte stærke signaler om, at en vigtig værdi er blevet trådt på eller ignoreret. Dette spørgsmål bruger disse “negative” oplevelser som en indgang til at afdække “must-have” værdier – de grundlæggende principper, man ikke vil gå på kompromis med. Reaktionen på uretfærdighed kan afsløre en værdi om retfærdighed eller lighed. Følelsen af svigt kan pege på værdier som loyalitet, tillid eller pålidelighed. Frustration over inkompetence kan indikere en værdi om kvalitet eller effektivitet. Spørgsmålet hjælper med at identificere de grænser og standarder, der er afgørende for ens integritet og trivsel i samspil med andre.
Spørgsmål 3 (Inspireret af Fremtidsperspektiv & Legacy):”Forestil dig, at du ser tilbage på dit liv fra en fjern fremtid (fx din 80-års fødselsdag 71 eller din nekrolog 66). Hvad håber du oprigtigt på, at du vil have brugt dit liv og din energi på? Hvilke bidrag eller kvaliteter vil du gerne huskes for af de mennesker, der betyder mest for dig?13 Hvad ville gøre dit liv ‘værdifuldt’ i dine egne øjne?”
- Fokus og Formål: Ved at tage et langsigtet perspektiv flyttes fokus fra øjeblikkelige behov og ønsker til de mere varige værdier, der definerer et meningsfuldt liv. Spørgsmålet inviterer til refleksion over formål, bidrag til verden eller fællesskabet, kvaliteten af relationer, personlig udvikling og eftermæle. Det hjælper med at afklare, hvad der i sidste ende tæller, og hvilken arv man ønsker at efterlade sig. Svarene kan afsløre værdier som familie, fællesskab, visdom, generøsitet, at gøre en forskel, eller personlig vækst.
Spørgsmål 4 (Inspireret af Ideel Adfærd & ACT):”Hvis alle ydre begrænsninger (frygt for at fejle, andres mening, mangel på tid/penge) var fjernet 32, hvilken slags person ville du vælge at være i dine vigtigste relationer (familie, venner, arbejde)? Hvordan ville du handle over for dig selv og andre i hverdagen for at udleve dette ideal?”
- Fokus og Formål: Dette spørgsmål er inspireret af ACT’s fokus på værdier som valgte adfærdsprincipper.³³ Ved at fjerne de oplevede begrænsninger opfordres man til at forestille sig sit “ideelle selv” i handling. Hvilke kvaliteter ville man udvise? Hvordan ville man interagere? Spørgsmålet sigter mod at afdække kerneværdier relateret til den ønskede måde at være på i verden – f.eks. omsorgsfuld, modig, autentisk, nysgerrig, tilgivende, disciplineret. Det flytter fokus fra ydre mål til indre kvaliteter og den adfærd, der udspringer af dem, uafhængigt af nuværende barrierer.
Spørgsmål 5 (Inspireret af Værdikonflikter & Prioritering):”Tænk på en nylig situation, hvor du skulle træffe et svært valg mellem to ting, der begge var vigtige for dig (fx arbejde vs. familie 40, tryghed vs. eventyr, egne behov vs. andres). Hvad valgte du, og hvorfor vejede det tungere? Hvad afslører dette valg (og den potentielle indre konflikt) om dine dybeste prioriteter lige nu?”
- Fokus og Formål: Livet indebærer konstant at skulle træffe valg, og ofte involverer disse valg en konflikt mellem forskellige værdier.¹ Dette spørgsmål beder om en analyse af en konkret valgsituation for at afdække den relative vigtighed af forskellige værdier. Hvilken værdi “vandt” i den specifikke situation, og hvorfor? At forstå, hvordan man faktisk prioriterer, når værdier er i konflikt, giver indsigt i, hvad der reelt styrer ens adfærd, hvilket kan afvige fra ens erklærede prioriteter. Det belyser også de spændinger og kompromiser, der er en del af at leve et værdibaseret liv.

Spørgsmålenes dobbeltfunktion: Afdækning og aktivering

Disse fem spørgsmål er designet til at fungere som redskaber til at afdække eksisterende, men måske ubevidste eller uudtalte, kerneværdier.¹ De inviterer til en dybere kontakt med ens indre motivationslandskab. Men det er vigtigt at anerkende, at selve processen med at engagere sig i dyb refleksion over disse spørgsmål ¹³ også kan have en aktiverende effekt.

Ved at bringe værdierne frem i bevidstheden, kan spørgsmålene styrke forbindelsen til dem og øge deres betydning. Som ACT-perspektivet understreger ¹⁰, er bevidsthed om værdier et afgørende første skridt mod at handle i overensstemmelse med dem. Især spørgsmål 3 og 4, med deres fokus på fremtidsperspektiv og ideel handling, kan direkte inspirere til at overveje, hvordan man kan begynde at leve mere i tråd med sine værdier. Spørgsmålene er således ikke kun diagnostiske; de kan fungere som katalysatorer for forandring ved at tænde en motivation for at omsætte indsigt til handling. De kan starte en proces, hvor man ikke blot ved, hvad der er vigtigt, men også begynder at føle vigtigheden og aktivt overveje, hvordan man kan integrere disse værdier mere fuldt ud i sit liv.

5. Fortolkning af dine svar: Afdækning af kerneværdier og motivation

At besvare de fem spørgsmål (eller gennemføre andre værdiafklaringsøvelser) er kun første skridt. Den virkelige indsigt opstår i processen med at analysere og fortolke svarene for at afdække de underliggende kerneværdier og motivationsmønstre. Denne fortolkningsproces kræver omhyggelighed, ærlighed og villighed til at se mønstre – både de opløftende og de potentielt udfordrende.

Analyseproces

En systematisk tilgang til at analysere svarene kan omfatte følgende trin:

Identificer Temaer og Mønstre: Læs alle svarene igennem flere gange. Se efter gentagne ord, begreber, følelser, situationstyper eller relationer, der går igen på tværs af de forskellige spørgsmål.³⁸ Hvilke centrale temaer træder frem? Er der bestemte livsområder (fx arbejde, familie, personlig udvikling), der konsekvent fremhæves?
Uddrag Værdi-Ord: Forsøg at knytte specifikke værdi-ord til de identificerede temaer. Man kan bruge en generel liste over værdier ³⁷ eller specifikt relatere temaerne til Schwartz’ ti grundlæggende værdier (se Tabel 1). Hvis svarene ofte handler om at hjælpe nære relationer, kan det pege på værdien “Velvilje” (Benevolence) eller “Omsorg” (Caring).¹⁹ Hvis uafhængighed og selvstændig tænkning fremhæves, kan det relatere til “Selvbestemmelse” (Self-Direction).
Dybdegående Forståelse (Personlig Definition): Det er afgørende ikke at stoppe ved selve værdi-ordet. Spørg ind til den personlige betydning: Hvad indebærer denne værdi helt konkret for mig? Hvordan ser den ud, når den leves ud i praksis? Hvordan føles det, når denne værdi bliver æret eller krænket?.¹ Som et eksempel kan værdien “Frihed” for én person primært handle om økonomisk uafhængighed, mens den for en anden handler om frihed til at disponere over sin tid eller udtrykke sine meninger.¹⁹ Uden denne personlige konkretisering forbliver værdierne abstrakte.
Prioritering af Kerneværdier: Vurdér, hvilke af de identificerede værdier der fremstår som de mest centrale, gennemgående og energigivende. Hvilke værdier dukker op i svarene på flere af de fem spørgsmål? Hvilke værdier føles absolut essentielle eller “ikke-til-forhandling”?.¹³ Målet er at indkredse en håndfuld (typisk 3-5) kerneværdier, der udgør det personlige værdimæssige fundament.
Tjek for Kongruens/Inkongruens: Hold de identificerede kerneværdier op mod din nuværende livsførelse, dine vaner og dine typiske handlinger. Hvor lever du allerede i god overensstemmelse med dine vigtigste værdier? Hvor er der et tydeligt gab eller en diskrepans mellem det, du siger er vigtigt, og det, du faktisk gør?.¹ At identificere områder med inkongruens er afgørende, da det ofte er her, kilden til utilfredshed, stress eller følelsen af meningsløshed skal findes.¹
Identificer Værdikonflikter: Vær opmærksom på situationer eller dilemmaer (som dem, der udforskes i Spørgsmål 5), hvor forskellige vigtige værdier trækker i modsatte retninger.¹ For eksempel kan værdien “Præstation” (fx at arbejde hårdt for en forfremmelse) komme i konflikt med værdien “Familie” (fx at have tid og overskud til sine børn). At anerkende eksistensen af sådanne iboende konflikter er et vigtigt skridt mod at kunne træffe mere bevidste og afbalancerede valg, frem for at føle sig splittet eller skyldig.

Eksempler på fortolkning

For at illustrere analyseprocessen kan vi se på hypotetiske svar på de fem spørgsmål:

Eksempel 1 (Svar på Spørgsmål 1 – Peak Experience):“Jeg følte mig mest levende og tilfreds, da jeg endelig gennemførte mit første maratonløb efter måneders dedikeret træning. Følelsen af at krydse målstregen og vide, at jeg havde presset mig selv og nået mit mål, var ubeskrivelig.”
- Mulig fortolkning: Dette svar peger stærkt mod værdier som Præstation (at sætte og nå udfordrende mål), Vedholdenhed/Disciplin (at holde fast i træningen trods modgang), Sundhed/Fitness (den fysiske dimension af løbet) og måske Selvudvikling (at overvinde egne grænser).⁴³
Eksempel 2 (Svar på Spørgsmål 2 – Frustration):“Jeg blev utroligt frustreret og skuffet, da jeg opdagede, at en nær ven havde løjet for mig om noget vigtigt. Det føltes som et stort svigt af den tillid, jeg havde til vores relation.”
- Mulig fortolkning: Den stærke reaktion indikerer, at værdier som Ærlighed, Tillid og Loyalitet i nære relationer er fundamentalt vigtige for denne person.¹⁹ Løgnen opleves som en krænkelse af disse kerneværdier.
Eksempel 3 (Svar på Spørgsmål 4 – Ideel Adfærd):“Hvis jeg ikke var bange for at blive afvist eller kritiseret, ville jeg ønske, jeg var bedre til at udtrykke mine egne meninger og behov ærligt og direkte, i stedet for altid at tilpasse mig for at bevare harmonien.”
- Mulig fortolkning: Dette svar peger på et ønske om at leve mere i tråd med værdier som Autenticitet (at være tro mod sig selv), Mod (at turde være sårbar og stå ved sig selv) og Ærlighed/Direkte Kommunikation.⁶⁸ Frygten for afvisning blokerer i øjeblikket for fuldt ud at udleve disse værdier.
Eksempel 4 (Fra Coaching Case Studies): Flere case studies illustrerer fortolkningsprocessen i praksis. En klient indser gennem coaching, at hendes ubehag og søvnløshed over en arbejdsbeslutning skyldes, at beslutningen var i direkte modstrid med hendes kerneværdier om familie og balance.⁴¹ En anden leder identificerer gennem en værdiafklaring, at hendes sande værdier er “teamwork, lederskab og integritet” snarere end det “kvalitet og kontrol”, hun hidtil havde fokuseret på. Denne indsigt fører til en ændring i ledelsesstil og øget arbejdsglæde for både hende selv og teamet.⁴⁶ En ishockeytræner baserer sin beslutning om spilletid på spillernes “indsats” (Effort), hvilket reflekterer hendes kerneværdi om hårdt arbejde og engagement.⁷⁰ Disse eksempler viser, hvordan identifikation af kerneværdier kan forklare tidligere adfærd og guide fremtidige valg.

Vigtigheden af kontekst og subjektivitet

Det er essentielt at understrege, at fortolkningen af svarene er en dybt personlig proces. Der findes ingen universel facitliste.¹ Det samme svar eller den samme oplevelse kan pege på forskellige værdier afhængigt af individets unikke livshistorie, kulturelle baggrund og personlige perspektiv.¹² Fokus skal altid være på, hvad der føles sandt og meningsfuldt for den enkelte person, der foretager værdiafklaringen. Der er ingen “rigtige” eller “forkerte” værdier – kun dem, der autentisk resonerer.¹

Fortolkning som en iterativ proces

Endelig er det vigtigt at forstå, at værdiafklaring og fortolkningen af dens resultater ikke er en statisk engangsforeteelse. Værdier kan udvikle sig og ændre sig i løbet af livet, f.eks. i forbindelse med store livsovergange som forældreskab eller karriereskift.² Forståelsen af ens egne værdier kan også uddybes over tid gennem fortsat refleksion og erfaring.²⁸ ACT ser værdier som en dynamisk, løbende guide for handling.³³

Derfor bør fortolkningen af svarene på værdiafklaringsspørgsmål ses som et øjebliksbillede – en start på en vedvarende dialog med sig selv om, hvad der er vigtigt. Det er en iterativ proces, hvor man løbende tester sin forståelse af sine værdier op imod nye oplevelser, justerer sin kurs og forfiner sin evne til at leve i overensstemmelse med det, der giver livet mening og retning. Det anbefales at genbesøge sine værdier og refleksionerne over dem med jævne mellemrum, f.eks. årligt eller halvårligt ²⁸, for at sikre, at ens indre kompas forbliver kalibreret og relevant.

6. Konklusion:

Processen med værdiafklaring – eller “værdi-udgravning” – er en fundamental rejse ind i kernen af, hvad der motiverer og driver os som mennesker. Som denne rapport har belyst, er det at kende og aktivt leve i overensstemmelse med sine personlige kerneværdier ikke blot en intellektuel øvelse, men en afgørende faktor for at opnå dybere motivation, øget trivsel, en stærkere følelse af meningsfuldhed og et mere autentisk liv.¹

Vi har set, hvordan teoretiske rammer som Maslows behovspyramide og Schwartz’ teori om grundlæggende værdier giver os en forståelse for henholdsvis de grundlæggende behov, der baner vejen for værdifokus, og det universelle landkort af potentielle værdier. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) supplerer dette ved at tilbyde konkrete strategier til at omsætte værdier til handling, selv i mødet med ubehag. Værdiafklaringen selv involverer en kombination af metoder – fra dybdegående refleksion over livserfaringer og besvarelse af kraftfulde spørgsmål, til brug af lister og eventuelt formelle værktøjer. Den efterfølgende fortolkningsproces handler om at identificere mønstre, definere værdiernes personlige betydning, prioritere og undersøge graden af overensstemmelse mellem værdier og levet liv.

At have afklaret sine værdier er dog kun begyndelsen. Den sande værdi af denne proces ligger i integrationen af indsigterne i hverdagen:

Bevidst Beslutningstagning: Brug dine prioriterede kerneværdier aktivt som et filter eller kompas, når du står over for valg – store som små.¹ Stil dig selv spørgsmålet: “Er denne handling, dette job, denne relation, denne måde at bruge min tid på i tråd med det, der er vigtigst for mig?”
Værdibaseret Målsætning: Formuler mål, der udspringer af og understøtter dine kerneværdier.³⁰ Mål, der er forankret i værdier, føles mere meningsfulde og er ofte lettere at forfølge med vedholdenhed, fordi de forbinder sig til en dybere motivation.³³ Værdier giver retningen, mens mål er de konkrete skridt på vejen.
Engageret Handling (Committed Action): Udvikl specifikke, håndterbare handlinger, der aktivt udlever dine værdier i din dagligdag.¹⁰ Hvis “familie” er en kerneværdi, kan en konkret handling være at afsætte uforstyrret tid hver aften. Hvis “læring” er vigtigt, kan det være at tilmelde sig et kursus eller læse en fagbog. Start gerne med små, overkommelige skridt.⁹
Klar Kommunikation: En øget bevidsthed om egne værdier kan styrke evnen til at kommunikere behov, ønsker og grænser mere tydeligt og respektfuldt i relationer, både privat og professionelt.⁹ Det bliver lettere at forklare, hvorfor noget er vigtigt for en.
Håndtering af Ubehag: At leve et værdibaseret liv er ikke altid let. Det kan indebære at skulle konfrontere frygt, usikkerhed eller ubehagelige følelser.² ACT’s principper om accept og mindfulness kan her være nyttige redskaber til at rumme ubehaget uden at lade det afspore en fra at handle i overensstemmelse med sine værdier.¹⁰

Det er afgørende at huske, at værdiafklaring er en dynamisk og kontinuerlig rejse, ikke en endelig destination.⁹ Livet forandrer sig, og det gør vi også. Derfor er det værdifuldt løbende at vende tilbage til sine værdier, reflektere over dem og justere sin kurs efter behov. Vær nysgerrig, tålmodig og venlig over for dig selv i denne proces.

Endelig er det værd at fremhæve, at en stærk forankring i personlige værdier ikke kun bidrager til trivsel og mening i “gode tider”. Værdier fungerer også som en fundamental psykologisk ressource, der kan øge vores modstandskraft – vores resiliens – over for livets uundgåelige udfordringer og modgang. At have en klar fornemmelse af formål og retning ⁵, og at vide hvorfor man handler som man gør, kan give styrke til at navigere gennem svære perioder.⁵ Værdier kan motivere os til at handle konstruktivt, selv når vi oplever smerte eller ubehag ¹⁰, og det at handle i overensstemmelse med sine værdier kan i sig selv styrke selvværdet og følelsen af integritet.² Som det også fremgår af forskningen, bidrager værdier til resiliens ved at guide beslutninger, give formål og styrke de sociale bånd, der kan støtte os, når vi har brug for det.³⁷ At engagere sig i værdiafklaring er derfor en investering i ikke blot et mere tilfredsstillende liv, men også et mere robust og resilient liv. Det er en opfordring til at tage aktivt ejerskab over sin egen tilværelse ved bevidst at vælge og leve efter de principper, der betyder allermest.¹

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik