Karriereudvikling

april 29, 2025

Visuelt CV-design der virker: Guide til ordblinde og rekrutterere

Indledning

I en travl rekrutteringsproces, hvor virksomheder modtager hundredvis af ansøgninger, bliver et CV ofte kun skimmet i få minutter – nogle gange endda sekunder.[1, 2] Hele 76% af danske virksomheder bruger under fem minutter på den indledende sortering.[1] Dette understreger, hvor afgørende det visuelle førstehåndsindtryk af et CV er. Det skal ikke blot fange opmærksomhed i et konkurrencepræget felt [3, 4], men også være ubesværet at læse og afkode for alle modtagere. Dette inkluderer travle rekrutteringskonsulenter, ansættende ledere og, ikke mindst, personer med læseudfordringer som ordblindhed. Godt design handler nemlig i høj grad om tilgængelighed.

Med omkring 400.000 ordblinde i Danmark [5] er det essentielt at overveje, hvordan et CV’s visuelle udformning kan gøre en markant forskel for denne gruppes muligheder for at præsentere deres kvalifikationer retfærdigt. Principper, der øger læsbarheden for ordblinde, viser sig ofte at gavne alle læsere ved at skabe et klarere og mere roligt layout.[6] Udfordringen er således dobbelt: Skab et CV, der både har visuel gennemslagskraft og er universelt letlæseligt.

Denne artikel fungerer som en praktisk guide til netop dette. Den dykker ned i fundamentale principper for layout, struktur og typografi, giver specifikke råd til at designe CV’er, der er tilgængelige for ordblinde, belyser danske normer og forventninger, adresserer optimering til automatiske screeningsystemer (ATS) og peger på konkrete værktøjer og ressourcer.[1, 7, 8, 9] Målet er at udstyre jobsøgende med den viden og de redskaber, der skal til for at skabe et visuelt effektivt og letlæseligt CV, som øger chancerne for at lande den eftertragtede jobsamtale.

Fundamentet for dit visuelle CV: Layout og struktur

Layoutet udgør selve skelettet i et CV. Det er den grundlæggende struktur, der skaber orden, guider læserens øje og sikrer, at informationen præsenteres logisk og overskueligt.[7, 10] Et gennemtænkt layout handler derfor om langt mere end blot æstetik; det er afgørende for CV’ets funktion som et effektivt kommunikationsværktøj. Det skal hjælpe modtageren med hurtigt at afkode de vigtigste informationer og få et klart billede af kandidatens profil.

Vælg den rette struktur: Kronologisk, kompetencebaseret eller kombineret?

Det første skridt i at skabe et velfungerende layout er at vælge den overordnede struktur for CV’et. Der findes primært tre modeller, hver med sine fordele afhængigt af kandidatens baggrund og den søgte stilling [1, 11, 12, 13]:

Omvendt kronologisk CV: Dette er den mest udbredte og generelt foretrukne struktur i Danmark.[1, 12, 13] Hele 52% af danske virksomheder foretrækker denne model.[1] Den præsenterer erhvervserfaring og uddannelse med det seneste først og arbejder sig bagud i tid. Fordelen er, at den tydeligt viser den seneste og ofte mest relevante erfaring, samt en eventuel karriereudvikling.[11] Den er nem at følge for læseren og velegnet til de fleste jobsøgende, især dem med en stabil og fremadskridende karrierevej.[11]
Kompetencebaseret (funktionelt) CV: Her er fokus flyttet fra en tidslinje over ansættelser til en tematisk præsentation af kandidatens kernekompetencer og færdigheder.[11, 12, 13] Erhvervserfaring bruges primært til at illustrere anvendelsen af disse kompetencer. Denne struktur kan være særligt relevant for personer, der ønsker at skifte branche, har huller i deres erhvervshistorik, eller er nyuddannede med begrænset direkte erhvervserfaring.[1, 11, 12, 14] Omkring 37% af danske virksomheder angiver at foretrække denne type CV.[1]
Kombineret CV: Som navnet antyder, kombinerer denne model elementer fra både den kronologiske og den kompetencebaserede tilgang.[11, 12] Den kan f.eks. starte med et kompetenceafsnit, der fremhæver nøglefærdigheder, efterfulgt af en omvendt kronologisk gennemgang af erhvervserfaringen. Dette format giver mulighed for både at fremhæve specifikke færdigheder og dokumentere en solid erfaringsbaggrund.

Valget af struktur bør baseres på en vurdering af ens egen profil og kravene i det specifikke jobopslag.[11, 12] Er målet at vise en klar karriereprogression, er det kronologiske format ofte bedst. Er det derimod vigtigere at fremhæve specifikke færdigheder, der matcher jobbet, eller at nedtone huller i CV’et, kan det kompetencebaserede eller kombinerede format være mere hensigtsmæssigt.

Luft giver luft: Betydningen af ‘white space’ for overblik

Et centralt element i et godt layout er brugen af ‘white space’ eller negativt rum – det vil sige de tomme områder på siden omkring tekst og grafik.[3, 7, 11, 15] Dette er ikke spildt plads, men tværtimod et aktivt designelement, der forbedrer læsbarheden markant. White space hjælper med at:

Reducere visuel støj: Et CV med tilstrækkelig luft virker mindre overvældende og mere indbydende at gå i gang med.[3, 16]
Forbedre læsbarheden: Det giver øjet “pauser” og gør det lettere at følge teksten og adskille informationer.[3, 7, 11]
Skabe struktur: Tomrummet hjælper med at gruppere relateret information og adskille forskellige sektioner visuelt.[3, 7]

Man kan aktivt skabe white space ved at implementere følgende [1, 3, 7, 11, 14, 16, 17, 18, 19]:

Passende margener: Sørg for god plads i siderne. En margen på omkring 2.5 til 3 cm anbefales ofte.[14, 18, 19]
Linjeafstand: Undgå at teksten står for tæt. En linjeafstand på 1.15 til 1.5 punkter kan give den nødvendige luft mellem linjerne.[7]
Korte afsnit og punktopstillinger: Bryd lange tekstblokke op i kortere afsnit og brug punktopstillinger (bullets) til at liste erfaringer, opgaver eller kompetencer.[1, 7, 14, 16, 17] Dette skaber naturligt mere luft og gør informationen lettere at scanne.

Princippet om “Less is more” [7] er tæt forbundet med effektiv brug af white space. Et minimalistisk design, der fokuserer på det essentielle og undgår unødig fyld, skaber automatisk mere luft og dermed bedre læsbarhed.[3] Overfyldte CV’er, uanset hvor pænt de er sat op, underminerer deres eget formål ved at gøre det svært for læseren at afkode budskabet hurtigt og effektivt. Minimalisme er altså ikke kun et æstetisk valg, men en funktionel nødvendighed for at skabe et CV, der respekterer modtagerens tid og kognitive båndbredde.

Skab et klart hierarki: Hvad skal fange øjet først?

Når en rekrutteringsansvarlig kun bruger få minutter – eller sekunder – på at scanne et CV [1, 2], er det afgørende, at de vigtigste informationer springer i øjnene med det samme. Dette opnås gennem et klart visuelt hierarki, som guider læserens blik gennem dokumentet i en prioriteret rækkefølge.[10]

Hierarkiet kan etableres ved hjælp af flere designelementer [1, 2, 3, 7, 10, 13, 18]:

Struktur og placering: De vigtigste elementer placeres typisk øverst. Dette gælder især profilteksten eller resuméet, som fungerer som en “elevatortale” og skal fange interessen med det samme.[1, 13, 18] Kontaktoplysninger skal også være lette at finde, ofte i et sidehoved øverst.[13]
Typografi: Forskelle i skriftstørrelse og -vægt signalerer vigtighed. Hovedoverskrifter (H1, H2) bør være større og/eller i fed skrift sammenlignet med underoverskrifter (H3) og brødtekst.[3, 7] En typisk anbefaling kan være 16 pkt for titel, 13 pkt for H2 og 11 pkt for brødtekst.[7]
Farve: En diskret accentfarve kan bruges til at fremhæve overskrifter eller nøgleord og dermed guide blikket.[3, 7]
Layout: Opdeling i spalter eller tydeligt adskilte sektioner kan også bidrage til at skabe et visuelt hierarki og gøre det nemmere at navigere i informationen.[2]

Ved bevidst at anvende disse teknikker kan man sikre, at læseren hurtigt får fat i essensen af kandidatens profil og kvalifikationer.

Hold det kort og relevant: Danske forventninger til længde

Der er bred enighed i Danmark om, at et CV skal være kortfattet og målrettet.[1] Den generelle tommelfingerregel er, at et CV maksimalt bør fylde to til tre sider.[1, 16, 20] Nogle kilder anbefaler endda at holde sig til en til to sider som idealet, især for kandidater med mindre erfaring.[12, 15, 19] Jobindex nævner et spænd på 1-4 sider som typisk, hvilket afspejler, at længden kan variere.[18]

Længden afhænger naturligt af kandidatens erfaringsniveau. Nyuddannede vil typisk have et kortere CV (minimum én side anbefales [14]), mens erfarne specialister eller ledere med 15-20+ års relevant erfaring kan have behov for mere plads.[12, 14, 16] Akademiske CV’er, der inkluderer publikationslister og forskningsprojekter, kan også være længere.[11, 12]

Det afgørende er dog ikke den absolutte længde, men relevansen af indholdet. Hver eneste information på CV’et skal være direkte relevant for den specifikke stilling, der søges.[12, 18, 21, 22, 23] Det er bedre at have et kort og præcist CV, der rammer plet, end et langt CV fyldt med irrelevant information, der “drukner” de vigtige pointer.[21] En god strategi er at vedligeholde et “brutto-CV” – et omfattende arbejdsdokument med al tænkelig erfaring – og så for hver ansøgning redigere og målrette det, så kun det mest relevante for den pågældende stilling inkluderes.[1, 18]

Den danske norm afspejler en forventning om effektivitet og målretning. Variationen i anbefalet længde (fra 1 til 4 sider) indikerer, at en fast sidebegrænsning er mindre vigtig end kravet om, at alt indhold skal tjene et formål i forhold til den specifikke stilling. Et længere CV kan accepteres, hvis erfaringen er omfattende og relevant, mens et kortere CV foretrækkes, hvis det fjerner unødig “støj” og går direkte til sagen. Fokus ligger på effektiv kommunikation af kandidatens værdi for virksomheden.

Typografi der taler: Skrifttyper, størrelser og læsbarhed

Typografi er et ofte overset, men essentielt element i CV-design. Valget af skrifttype, størrelse og opsætning påvirker ikke kun læsbarheden, men også det professionelle udtryk og den subtile “stemning”, som CV’et formidler.[24] En velvalgt typografi sikrer, at indholdet præsenteres klart og behageligt for læseren.

Serif eller Sans-serif? Hvad signalerer de, og hvad er bedst til skærmlæsning?

Skrifttyper inddeles overordnet i to hovedkategorier: Serif og Sans-serif.[7, 24]

Serif-skrifttyper har små “fødder” eller afslutninger på bogstavernes ender (f.eks. Times New Roman, Georgia). De opfattes ofte som mere traditionelle, formelle og dekorative, og kan signalere autoritet og etableret professionalisme.[24]
Sans-serif-skrifttyper (fra fransk “sans” = uden) mangler disse fødder og har et renere, mere moderne udtryk (f.eks. Arial, Calibri, Verdana).[7, 24] De anses generelt for at være lettere at læse på digitale skærme, da de små fødder i serif-fonte kan flyde sammen eller blive utydelige ved lavere skærmopløsninger.[11, 16, 24]

Da de fleste CV’er i dag læses på en skærm, anbefales det generelt at vælge en Sans-serif skrifttype for optimal læsbarhed.[11, 16] En Serif-font kan dog overvejes, hvis man søger job i meget konservative brancher som jura eller finans, hvor det traditionelle udtryk kan være en fordel.[24]

Gode skriftvalg til danske CV’er

Det sikreste valg er næsten altid at bruge en standard, velkendt og letlæselig skrifttype.[24] Dette sikrer, at CV’et kan læses problemfrit på tværs af forskellige enheder og platforme, og at fokus forbliver på indholdet. Baseret på anbefalinger fra danske og internationale kilder [3, 7, 11, 14, 16, 18, 24, 25], er her nogle gode valg:

Anbefalede Sans-serif:
- Calibri: Moderne, standard i Microsoft Office, meget letlæselig.[7, 14, 18, 24, 25]
- Arial: Klassisk, universelt tilgængelig, meget letlæselig.[3, 7, 14, 16, 18, 24, 25]
- Verdana: Designet specifikt til skærmlæsning, god klarhed.[7, 14, 16, 18, 24, 25]
- Helvetica: Stilren, elegant, populær i designkredse.[14, 16, 18, 24]
- Tahoma: Klar og kompakt Sans-serif.[24]
- Andre: Open Sans, Source Sans [11], Century Gothic.[24]
Anbefalede Serif (til mere formelle kontekster):
- Georgia: Elegant, designet til skærmlæsning, godt alternativ til Times New Roman.[24]
- Garamond: Klassisk, elegant Serif.[24]
- Cambria: Standard i Microsoft Office, god læsbarhed.[24]
- Times New Roman: Meget udbredt, men opfattes af mange som gammeldags og kedelig.[3, 24] Bør måske undgås, hvis man ønsker et mere moderne udtryk.

Det anbefales kraftigt at holde sig til én enkelt skrifttype for hele CV’et for at skabe et roligt og professionelt udtryk.[7] Hvis man absolut ønsker variation, kan man bruge maksimalt to skrifttyper, der harmonerer godt – f.eks. en til overskrifter og en anden fra samme familie (Serif eller Sans-serif) til brødtekst.[7, 11] Konsistens er altafgørende.[3] Undgå for alt i verden “kreative”, håndskriftlignende eller meget dekorative skrifttyper (som f.eks. Comic Sans), da de signalerer uprofessionalisme og er svære at læse.[11, 24]

Størrelser og fremhævning (fed, kursiv) – brug dem med måde

For at sikre optimal læsbarhed bør skriftstørrelsen vælges med omhu. En generel anbefaling er:

Brødtekst: Cirka 10 til 12 punkter (pkt).[3, 14, 16, 18, 19] Mindre end 10 pkt bliver anstrengende at læse, især på skærm.
Overskrifter: Lidt større for at skabe hierarki. F.eks. 13-14 pkt for H2/underoverskrifter og 16-18 pkt for H1/hovedtitel.[7]

Det er vigtigt at være konsistent med skriftstørrelserne gennem hele dokumentet.[3]

Fremhævning med fed eller kursiv kan bruges til at understrege vigtige elementer som sektionsoverskrifter, jobtitler eller specifikke nøgleord.[3, 11] Men det skal bruges sparsomt og med omtanke.[3, 11] Overdreven brug af fed og kursiv skaber visuel støj, gør teksten rodet og underminerer effekten af fremhævningen.[3] Undgå generelt at bruge understregning, da det i digital kontekst let forveksles med hyperlinks og kan forringe læsbarheden.

Linjeafstandens betydning for et roligt læseflow

Afstanden mellem tekstlinjerne (linjeafstanden eller ‘leading’) har stor betydning for, hvor let og behageligt det er at læse en tekst. For tæt linjeafstand gør teksten kompakt og svær at afkode, mens for stor afstand kan få teksten til at falde fra hinanden. En linjeafstand på 1.15 til 1.5 punkter anbefales ofte til brødtekst i et CV.[7] Dette sikrer tilstrækkelig luft mellem linjerne, bidrager positivt til mængden af ‘white space’ og skaber et roligere læseflow, især ved længere tekstafsnit eller ved læsning på skærm.[7, 16]

Farver og grafik: Skab visuel interesse uden støj

Mens layout og typografi udgør fundamentet for et læseligt CV, kan velovervejet brug af farver og simple grafiske elementer tilføje visuel interesse og personlighed. Kunsten er at bruge disse elementer til at understøtte og fremhæve indholdet, uden at de bliver dominerende eller distraherende.[3, 10] Målet er at skabe et professionelt og indbydende dokument, der er behageligt for øjet.

Farvevalg med formål: Psykologi og professionelt udtryk

Farver kan påvirke opfattelsen af et CV, men det generelle råd er at udvise tilbageholdenhed.[3, 7] Et CV er et professionelt dokument, og for mange eller for skrigende farver kan virke uprofessionelt og tage fokus fra det væsentlige indhold.[3]

En god strategi er at:

Vælge én, maksimalt to, accentfarver: Disse bør være dæmpede eller afdæmpede nuancer frem for skarpe, primære farver.[3, 7] Pastelfarver eller dybere, mættede farver (som mørkeblå eller mørkegrøn) kan fungere godt.
Bruge farverne konsistent og med formål: Anvend accentfarven(erne) strategisk til at fremhæve elementer som overskrifter, sektionsdelere (linjer) eller eventuelle ikoner.[3] Dette skaber visuel sammenhæng og kan hjælpe med at guide læserens blik.
Sikre høj kontrast og læsbarhed: Vær meget opmærksom på kontrasten mellem tekstfarve og baggrundsfarve.[3, 7, 10] Mørk tekst (sort eller mørkegrå) på en lys baggrund (hvid eller meget lys grå) giver den bedste læsbarhed. Undgå kombinationer som lys tekst på lys baggrund eller mørk tekst på mørk baggrund.[3] Hvis en farvet baggrund bruges (f.eks. i en sidebjælke), skal tekstfarven justeres (f.eks. til hvid) for at opretholde kontrasten.[7]
Overveje farvepsykologi og branding: Farver kan subtilt signalere noget om ens personlighed eller branchetilhørsforhold.[10] Blå signalerer ofte professionalisme og troværdighed, grøn kan associere til vækst eller miljø, osv. Man kan også overveje at inkorporere en af virksomhedens farver i sit CV for at vise research og målretning.[14, 22] Det er dog vigtigt at afstemme dette med branchekonventioner – et meget farverigt CV kan virke malplaceret i en konservativ sektor.[10]

Ikoner og simple grafiske elementer: Hvornår giver de værdi?

Små ikoner og andre simple grafiske elementer kan være en måde at tilføje et moderne touch og forbedre den visuelle appel, hvis de bruges korrekt.[3, 11]

Anvendelse af ikoner: Ikoner kan bruges diskret til at repræsentere kontaktoplysninger (telefon, mail, LinkedIn-logo), kategorisere færdigheder eller markere sektioner.[2, 3, 11, 26] De kan hjælpe med hurtigt at afkode information og bryde teksten visuelt op.
Andre grafiske elementer: Simple former som cirkler eller firkanter kan bruges til punktopstillinger. Grafiske skalaer eller barer bruges undertiden til at illustrere niveauet af færdigheder (f.eks. sprog eller IT), men vær opmærksom på, at disse kan være problematiske for ATS-systemer.[21, 25]
Forbehold: Det er afgørende, at ikoner og grafik bruges subtilt og relevant.[3, 10] De må ikke distrahere fra indholdet eller gøre layoutet rodet.[3] Overdreven brug bør undgås.[10] Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at mange ATS-systemer har svært ved at tolke grafiske elementer, herunder ikoner.[27, 28]

Brug linjer til at skabe visuel orden

En af de mest effektive og mindst risikable måder at bruge grafik på i et CV er ved hjælp af simple horisontale linjer.[3, 7] Disse linjer fungerer som diskrete sektionsdelere, der skaber visuel struktur og adskillelse mellem f.eks. erhvervserfaring og uddannelse. De hjælper med at organisere informationen og forbedre overskueligheden uden at optage meget plads eller forstyrre læsningen.[7] Linjerne bør holdes enkle (f.eks. en tynd, solid linje) og bruges konsekvent, f.eks. under hver H2-overskrift.[7] Farven bør matche den overordnede farvepalette, ofte sort, grå eller den valgte accentfarve.

Foto på CV’et: Ja eller nej i Danmark?

Spørgsmålet om foto på CV’et er et område, hvor danske normer adskiller sig fra mange andre lande. I Danmark er der en udpræget præference for at inkludere et foto.[1, 20] Hele 80% af danske arbejdsgivere foretrækker et CV med foto [20], og 73% vurderer det positivt.[1] Mange jobkonsulenter og rekrutteringsfolk oplever det som standard og kan endda opfatte et CV uden foto som ufuldstændigt.[29]

Fordelene ved at inkludere et foto i en dansk kontekst er primært:

Personliggørelse: Det sætter ansigt på ansøgeren og kan skabe en mere personlig forbindelse.[16, 30]
Hukommelse: Det kan hjælpe den ansættende leder med at huske kandidaten bedre efter en samtale.[16, 29]
Professionalisme: Et godt, professionelt foto kan signalere seriøsitet og omhu.

Der er dog også ulemper og risici forbundet med at inkludere et foto:

Bias og diskrimination: Den største bekymring er risikoen for, at billedet (bevidst eller ubevidst) fører til bias baseret på ansøgerens udseende, alder, køn, etnicitet eller andet.[29, 30] Selvom diskrimination er ulovligt, kan fordomme stadig spille en rolle i udvælgelsen. Nogle progressive virksomheder vælger endda aktivt at fjerne billeder fra ansøgninger for at sikre en mere objektiv proces.[29]
ATS-problemer: Mange Applicant Tracking Systems (ATS) kan ikke læse billedfiler korrekt, hvilket kan føre til, at CV’et bliver sorteret fra eller information går tabt.[27, 28, 30]
Fokus og plads: Billedet kan potentielt tage fokus fra de faglige kvalifikationer, og pladsen kunne måske bruges bedre på at uddybe erfaring eller kompetencer.[30]

Den stærke danske norm for foto står altså i kontrast til både internationale anbefalinger og reelle bekymringer om bias og tekniske udfordringer. Danske jobsøgende står derfor i et dilemma. At følge normen kan potentielt imødekomme en forventning hos mange danske arbejdsgivere, men det indebærer også en risiko for at blive udsat for bias eller få sit CV afvist af et ATS-system.

Råd til håndtering af dilemmaet:

Hvis et foto inkluderes, skal det være professionelt: Et vellignende portrætfoto (typisk hoved og skuldre) med neutral baggrund, god belysning og et professionelt udtryk.[16, 31, 32] Undgå selfies, feriebilleder eller billeder med forstyrrende elementer.
Overvej konteksten: Vurder branchen og virksomhedskulturen. I kreative eller udadvendte roller kan et foto være mere forventet end i tekniske eller analytiske roller.
Vær bevidst om ansøgningskanalen: Søges der via en online portal, hvor brugen af ATS er sandsynlig, kan det være klogest at undlade fotoet for at minimere tekniske problemer. Ved direkte henvendelse via e-mail er risikoen mindre.
Overvej en dobbeltstrategi: Hav eventuelt to versioner af dit CV klar – en med foto til situationer, hvor det forventes, og en uden foto til online ansøgningssystemer eller hvis man ønsker at minimere risikoen for bias.[28]

Valget er i sidste ende individuelt, men det bør træffes på et informeret grundlag, hvor fordele og ulemper i den specifikke danske kontekst er afvejet.

Design med empati: Gør dit CV tilgængeligt for ordblinde

At designe et CV handler ikke kun om at imponere, men også om at kommunikere klart og effektivt til alle potentielle læsere. Inkluderende design, der tager højde for personer med læse- og skrivevanskeligheder som ordblindhed, er ikke blot et spørgsmål om empati – det resulterer ofte i et CV, der er mere overskueligt og lettere at læse for alle.[6] Ved at implementere nogle simple designprincipper kan man sikre, at ens kvalifikationer bliver set og forstået, uanset modtagerens læsefærdigheder.

Kort om ordblindhed: Udfordringer og unikke styrker i jobsøgningen

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt og flydende.[8] Det har intet med intelligens at gøre, men kan skabe udfordringer i en jobsøgningsproces, der ofte er meget teksttung og stiller krav til skriftlige færdigheder i ansøgninger og CV’er.[8]

Samtidig er det vigtigt at anerkende, at personer med ordblindhed ofte udvikler andre stærke kompetencer. Mange virksomheder er begyndt at få øjnene op for de unikke styrker, ordblinde medarbejdere kan bidrage med, såsom [8]:

Stærk visuel og rumlig tænkning
Kreativitet og innovation
Evne til at se helheder og løse komplekse problemer
Gode mundtlige kommunikationsevner

I jobsøgningen kan det være en fordel at være bevidst om disse styrker og overveje, hvordan de kan fremhæves i CV’et eller ansøgningen. Nogle vælger også at være åbne omkring deres ordblindhed, f.eks. i jobsamtalen, hvilket kan signalere ærlighed og selvindsigt.[33]

Skrifttyper der hjælper: Anbefalinger som lexend, dyslexie og standard sans-serifs

Valget af skrifttype kan have en markant indflydelse på læsbarheden for personer med ordblindhed. Mens nogle standard skrifttyper fungerer fint, er der også udviklet specifikke fonte med henblik på at afhjælpe nogle af de visuelle udfordringer, ordblinde kan opleve.

Lexend: Denne skrifttypefamilie er designet specifikt til at forbedre læsehastighed og reducere visuelt stress ved at øge afstanden mellem bogstaverne, uden at selve bogstaverne bliver bredere.[6, 34] Den er baseret på forskning i læsevanskeligheder og sigter mod at mindske den “kognitive støj”, som tætsiddende bogstaver kan skabe.[34] Lexend er frit tilgængelig via Google Fonts, hvilket gør den nem at implementere i digitale dokumenter.[6] Brugererfaringer og ekspertvurderinger peger på, at den kan forbedre læseoplevelsen markant for mange, både med og uden læsevanskeligheder, og den roses også for sit professionelle udseende, der egner sig godt til forretningsdokumenter.[34, 35, 36, 37] Dens balance mellem forbedret tilgængelighed og et neutralt, professionelt udtryk gør den til et særligt lovende valg til CV’er.
Dyslexie Font: Udviklet af en ordblind grafisk designer, fokuserer denne skrifttype på at gøre bogstaverne mere distinkte.[38, 39] Den har en tungere bund i bogstaverne for at tydeliggøre orienteringen, større forskelle mellem bogstaver, der ofte forveksles (som ‘b’ og ‘d’), og øget afstand mellem både bogstaver og ord.[38] Skrifttypen kan downloades gratis til privat brug [38] og anvendes bl.a. på undervisningsplatforme som Clio.[6] Effekten af Dyslexie Font specifikt for ordblinde sammenlignet med andre letlæselige fonte er dog genstand for debat blandt fagfolk.[38] Dens mere unikke udseende kan også gøre den mindre egnet til et formelt CV end Lexend.
Standard Sans-serif skrifttyper: Mange af de almindeligt anbefalede Sans-serif skrifttyper som Arial, Verdana, Calibri og Helvetica er ofte gode valg også for ordblinde på grund af deres enkle og klare bogstavformer uden forstyrrende “fødder”.[6, 24] Deres udbredelse og genkendelighed bidrager også til en ubesværet læseoplevelse.

Generelle råd til skriftvalg for øget tilgængelighed:

Prioriter Sans-serif: Deres rene linjer er generelt lettere at afkode.
Sørg for tilstrækkelig afstand: Vælg en skrifttype med god naturlig afstand mellem bogstaverne (som Lexend) eller øg bogstavafstanden (‘tracking’) en smule manuelt, hvis nødvendigt.
Undgå kondenserede eller meget smalle fonte: Disse kan gøre bogstaverne sværere at skelne fra hinanden.
Test selv: Den bedste skrifttype kan være individuel. Hvis man selv er ordblind, kan det være en god idé at eksperimentere med forskellige fonte og størrelser for at finde den, der føles mest behagelig at læse.[6]
Tilgængelighed for alle: Det er værd at gentage, at en letlæselig og ordblindevenlig skrifttype som Lexend ikke forringer læseoplevelsen for personer uden læsevanskeligheder – tværtimod kan den forbedre den generelle læsbarhed.[6, 35]

Layout der letter læsningen: Kontrast, klar struktur og god plads

Mange af de generelle principper for et godt CV-layout er særligt vigtige, når man designer med henblik på ordblindhed og øget tilgængelighed:

Høj kontrast: Sørg for en tydelig forskel mellem tekstens farve og baggrundens farve. Sort eller mørkegrå tekst på en hvid eller meget lys, ensfarvet baggrund er det mest optimale for de fleste læsere.[3, 10]
Klar og konsistent struktur: Brug overskrifter (H2, H3) logisk og konsekvent til at opdele indholdet. Hold afsnit korte og fokuserede. Anvend punktopstillinger (bullets) til at liste information som opgaver eller kompetencer, da dette bryder teksten op og gør den lettere at scanne.[1, 7, 16]
Rigelig ‘white space’: Sørg for god plads omkring teksten med passende margener og linjeafstand.[7, 16] Undgå store, massive tekstblokke, som kan virke uoverskuelige og demotiverende at gå i gang med.[16]
Undgå visuel støj: Hold designet simpelt og rent. Undgå komplekse eller mønstrede baggrunde, for mange forskellige farver, og unødvendige grafiske elementer, der kan distrahere fra teksten.[3, 10]

Disse principper bidrager til et roligt og overskueligt layout, der minimerer den kognitive belastning og gør det lettere at fokusere på indholdet.

Fremhæv dine styrker: Sådan viser du visuel tænkning og problemløsning

For ordblinde jobsøgende, der ofte har styrker inden for visuel tænkning, kreativitet og problemløsning [8], kan CV’et bruges strategisk til at fremhæve disse kompetencer:

Udnyt formatet (med omtanke): Hvis det er relevant for den søgte stilling (f.eks. inden for design, pædagogik, håndværk), kan man overveje et CV-layout, der visuelt demonstrerer disse evner. Det kan være gennem en velstruktureret infografisk tidslinje, brug af relevante ikoner for færdigheder, eller et generelt stærkt æstetisk udtryk.[4, 40] Det er dog vigtigt at balancere dette med behovet for ATS-venlighed (se næste afsnit).
Henvis til en portfolio: En af de bedste måder at vise visuelle og kreative evner på er gennem en online portfolio (f.eks. egen hjemmeside, Behance, LinkedIn med medieindhold). Sørg for at inkludere et tydeligt link til portfolioen i CV’et.[31, 40] Her kan man præsentere konkrete projekter, designeksempler, case studies af problemløsning osv.
Fokuser på resultater i beskrivelserne: Når erhvervserfaring beskrives, kan man formulere sig på en måde, der understreger problemløsning, kreative tilgange og evnen til at skabe overblik eller se nye sammenhænge.[8] Brug konkrete eksempler.

Ved at tænke kreativt omkring præsentationen – både i selve CV’ets format og i beskrivelsen af erfaringer – kan man vende potentielle udfordringer til en demonstration af unikke styrker.

Eksempel: Mød ‘mette’ – sådan designede hun sit ordblindevenlige CV

Forestil dig Mette, en dygtig og engageret pædagog, der søger nyt job. Mette er ordblind og har altid følt sig usikker på at skulle skrive ansøgninger og CV. Hendes gamle CV var en tæt tekstblok skrevet i Times New Roman, som hun selv syntes var svær at læse.

Mette beslutter sig for at redesigne sit CV med fokus på læsbarhed og på at fremhæve sine pædagogiske styrker. Hun gør følgende:

Skrifttype: Hun vælger Lexend Deca i størrelse 11 pkt til al brødtekst, da hun oplever, at den øgede afstand gør teksten roligere for hendes øjne. Til overskrifter bruger hun samme font i 14 pkt og fed.
Layout og struktur: Hun bruger en simpel to-kolonne skabelon fundet online. Hun sørger for klare H2-overskrifter for hver sektion (“Profil”, “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”, “Kompetencer”, “Frivilligt arbejde”). Under hver jobbeskrivelse bruger hun punktopstillinger til at liste sine primære ansvarsområder og resultater.
White space: Hun øger linjeafstanden til 1.4 og sikrer gode margener, så siden ikke virker overfyldt.
Farve: Hun vælger en diskret, dæmpet grøn farve (inspireret af naturen, som hun ofte inddrager i sit pædagogiske arbejde) som accentfarve til overskrifterne og en tynd linje under hver sektion.
Indhold: Hun skriver en kort, præcis profiltekst, der fremhæver hendes passion for pædagogik og hendes erfaring med projektbaseret læring. I beskrivelsen af sine tidligere job fokuserer hun på konkrete eksempler på pædagogiske forløb, hun har udviklet, og hvordan hun har brugt kreative metoder til at styrke børnenes trivsel og læring. Hun nævner også sin erfaring med visuel dokumentation.
Foto: Hun inkluderer et professionelt og venligt portrætfoto.
Korrektur: Hun beder en ven om at læse grundigt korrektur for at fange eventuelle stave- eller grammatikfejl.

Resultatet er et CV, der ikke kun er markant lettere at læse for Mette selv og for potentielle arbejdsgivere, men som også fremstår professionelt, personligt og tydeligt kommunikerer hendes pædagogiske styrker og kreativitet. Dette giver Mette markant mere selvtillid i sin jobsøgning.

Slå robotten: Optimer dit CV til ATS-systemer

I takt med digitaliseringen af rekrutteringsprocesser anvender et stigende antal virksomheder, især de større, såkaldte Applicant Tracking Systems (ATS) til at håndtere og forhåndsscreene den store mængde af CV’er, de modtager.[7, 15, 41, 42] Disse systemer scanner CV’er automatisk for at matche kandidaters kvalifikationer med kravene i jobopslaget. Et visuelt imponerende CV kan derfor risikere at blive sorteret fra, før det overhovedet når et menneskeligt øje, hvis det ikke er formateret på en måde, som ATS-softwaren kan forstå. At optimere sit CV til ATS er derfor blevet en vigtig del af den moderne jobsøgning.

Hvad er ATS, og hvordan bruges det i dansk rekruttering?

Et Applicant Tracking System (ATS) er en softwareløsning, der hjælper virksomheder med at administrere rekrutteringsprocessen.[43] En central funktion er at scanne indkomne CV’er og ansøgninger for specifikke nøgleord, færdigheder og kvalifikationer, som er defineret ud fra jobbeskrivelsen.[9, 15, 41, 42, 44] Systemet rangerer derefter kandidaterne baseret på, hvor godt deres CV matcher disse kriterier. Kun de højest rangerede CV’er går typisk videre til manuel gennemgang af en rekrutteringsansvarlig.[44]

Brugen af ATS er meget udbredt internationalt – op mod 98% af Fortune 500-virksomhederne bruger det [42] – og systemerne vinder også frem i Danmark og Norden. Man kan ofte genkende brugen af ATS, hvis ansøgningen skal indsendes via en specifik online portal eller formular på virksomhedens hjemmeside frem for via direkte e-mail.[9] Eksempler på ATS-systemer, der anvendes i regionen, inkluderer ReQruiting, Talentech (ReachMee), TalentAdore, Teamtailor, Higher, Visma Talent Hire (tidl. Recruit), samt større internationale systemer som Workday og SAP SuccessFactors.[9, 43]

Nøgleord er nøglen: Sådan finder og integrerer du dem

Da ATS-systemer primært leder efter specifikke nøgleord, er det afgørende at identificere og integrere de rette termer i sit CV.[9, 15, 25, 41, 42]

Find nøgleordene: Læs jobopslaget ekstremt grundigt. Notér de specifikke ord og vendinger, der bruges til at beskrive påkrævede kvalifikationer, færdigheder (både faglige/hårde og personlige/bløde), ansvarsområder, teknologier, certificeringer osv..[9, 15, 23, 41, 42, 45] Brug præcis den terminologi, virksomheden anvender.[9] Hvis jobopslaget er sparsomt, kan man researche på virksomhedens hjemmeside, LinkedIn-profiler for lignende stillinger eller generelle branchebeskrivelser for at finde relevante nøgleord.[9, 31]
Integrer nøgleordene naturligt: Når nøgleordene er identificeret, skal de flettes ind i CV’ets tekst på en naturlig og meningsfuld måde.[25, 44] De bør optræde i profilteksten, i beskrivelserne under erhvervserfaring (knyttet til konkrete opgaver og resultater) og i kompetenceafsnittet.[9, 41, 45] Det er vigtigt at undgå “keyword stuffing” – at proppe CV’et med nøgleord uden kontekst – da det virker unaturligt for den menneskelige læser og i nogle tilfælde kan blive straffet af nyere, mere avancerede ATS-systemer.[44]

Undgå ATS-fælderne: Formatering, grafik og specialtegn

Udover nøgleord er CV’ets formatering afgørende for, om et ATS kan læse det korrekt. Mange visuelle elementer, der appellerer til det menneskelige øje, kan skabe problemer for softwaren. Her er de vigtigste faldgruber at undgå:

Kompleks formatering og skabeloner:
- Undgå CV-skabeloner med meget avanceret grafisk design, baggrundsbilleder eller usædvanlig kodning, da de kan være svære for ATS at parse.[28, 44] Vælg simple, rene layouts eller skabeloner, der specifikt markedsføres som ATS-venlige.[9, 46]
- Kolonner og tabeller: Selvom to-kolonne layouts er populære, kan de forvirre nogle ATS-systemer ift. læserækkefølgen.[28, 44] Et simpelt enkelt-kolonne format er det sikreste valg for ATS-kompatibilitet.[44] Undgå at bruge tabeller til at organisere information (f.eks. færdigheder eller sprog).[25, 44]
- Sidehoved og sidefod (Headers/Footers): Placer ikke kritiske informationer som navn og kontaktoplysninger i dokumentets sidehoved eller -fod, da nogle ATS-systemer ignorerer disse områder.[27, 28, 44] Al vigtig information skal stå i selve hoveddelen af dokumentet.
- Skrifttyper: Hold dig til standard, letlæselige og universelt genkendelige skrifttyper. Gode ATS-venlige valg inkluderer Arial, Calibri, Verdana, Georgia, Tahoma og Times New Roman.[25, 44, 47] Undgå specielle, dekorative eller script-lignende fonte, som ATS’en måske ikke genkender.[47]
Grafik og billeder:
- Billeder, logoer og ikoner: ATS-systemer kan ikke læse billeddata.[27, 28] Det betyder, at et foto på CV’et ikke blot risikerer at introducere bias, men også kan forhindre ATS’en i at læse CV’et korrekt.[30] Ligeledes bør logoer og de fleste ikoner undgås i en ATS-optimeret version.
- Grafer og diagrammer: Visuelle fremstillinger af f.eks. færdighedsniveauer (som barer eller “lagkagediagrammer”) kan ikke tolkes af ATS.[25] Færdigheder bør listes som tekst.
Specialtegn og punktopstillinger:
- Undgå brug af usædvanlige tegn, symboler eller accenter (som é i “résumé”).[44]
- Brug kun standard punktopstillinger (runde eller firkantede bullets).[44] Undgå pile, flueben eller andre specielle tegn til lister, da ATS’en måske ikke genkender dem.[25]

Denne nødvendighed af et simpelt, tekst-fokuseret format for at tilfredsstille ATS-systemerne står i direkte konflikt med ønsket om at skabe et visuelt unikt og æstetisk tiltalende CV, der fanger det menneskelige øje.[3, 7, 14, 26] Jobsøgende står ofte over for et valg: Skal CV’et optimeres til robotten eller til mennesket? Den mest pragmatiske løsning kan være at have to versioner af sit CV: En visuelt rig og personlig version, der kan bruges ved netværksmøder, direkte henvendelser eller i brancher, hvor det visuelle vægter tungt, og en mere skrabet, tekstbaseret og ATS-optimeret version specifikt til brug i online ansøgningsportaler.[28] Valget afhænger af den konkrete ansøgningssituation.

Det rigtige filformat: PDF vs. word

Valget af filformat kan også have betydning for ATS-kompatibilitet.

PDF (.pdf): Anbefales ofte, fordi det bevarer formateringen og layoutet præcist, som man har designet det, uanset hvilken enhed det åbnes på.[18, 19, 24] De fleste moderne ATS-systemer kan godt læse tekstbaserede PDF’er (dvs. PDF’er gemt direkte fra et tekstbehandlingsprogram, ikke som et billede af tekst).
Word (.docx /.doc): Nogle virksomheder eller ATS-systemer foretrækker stadig Word-formatet.[42] Ældre systemer kan endda kræve det ældre.doc-format (Word 97-2003).[44] Der er dog en risiko for, at formateringen ændrer sig, når dokumentet åbnes på en anden computer.

Råd:

Følg instruktionerne: Hvis jobopslaget eller ansøgningsportalen specificerer et foretrukket filformat, skal dette altid følges.
Tekstbaseret PDF som standard: Hvis intet format er angivet, er en tekstbaseret PDF ofte det sikreste valg, da det bedst balancerer bevarelse af layout med god ATS-kompatibilitet.[19, 46]
Hav en.docx klar: Det kan være en god idé også at have en version af CV’et gemt i.docx-format, hvis det skulle blive efterspurgt.

Ved at være opmærksom på både nøgleord og formateringskrav kan man markant øge chancen for, at ens CV passerer den første automatiske screening og når frem til en menneskelig vurdering.

Værktøjskassen: Skabeloner og ressourcer til dit CV

Heldigvis står jobsøgende ikke alene i processen med at skabe et visuelt stærkt og indholdsmæssigt relevant CV. Der findes en lang række værktøjer, skabeloner og støttemuligheder, der kan lette arbejdet og forbedre resultatet – også specifikt for jobsøgende med ordblindhed i Danmark.

Online CV-byggere og skabeloner

En af de mest populære måder at komme i gang med sit CV på er ved at bruge en online CV-bygger eller en færdiglavet skabelon. Disse værktøjer tilbyder flere fordele [2, 12, 14, 46]:

Struktur og professionelt design: De giver en fast ramme og sikrer, at alle nødvendige sektioner er medtaget i et professionelt udseende layout.
Tidsbesparelse: Man slipper for selv at skulle designe layoutet fra bunden.
ATS-venlighed: Mange moderne CV-byggere tilbyder skabeloner, der er optimeret til at blive læst korrekt af ATS-systemer.[2, 9, 46]
Variation: Der findes ofte et bredt udvalg af designs – fra klassiske og simple til mere moderne og kreative – så man kan vælge et, der passer til ens branche og personlighed.[2, 12, 14, 46]

Her er et udvalg af platforme, der tilbyder CV-skabeloner og/eller -byggere med relevans for det danske marked:

Danske platforme:
- Jobindex: Tilbyder gratis CV-oprettelse og skabeloner (Word-format) samt jobvejledning.[18, 48]
- CV.dk: Online CV-bygger med mange skabeloner, fokus på ATS-optimering og AI-genererede sætninger.[13, 15, 30, 41, 45, 46, 49, 50]
- Jofibo: Tilbyder redigerbare skabeloner (Basis, Professionel, Moderne) optimeret til ATS.[2, 20]
- Ofir: Gratis CV-skabeloner i Word (klassisk, kompetence, kreativ, simpel) og CV-bygger.[14, 51, 52, 53]
- CVskaber.dk: Online CV-bygger og blog med råd om bl.a. skrifttyper og ATS.[12, 24, 25]
- Resumaker.dk: CV-bygger og eksempler til specifikke brancher.[4, 54, 55]
- CV-skabelon.com: Eksempler og skabeloner, f.eks. for grafisk designer.[40]
- Jobdanmark: Gratis, simple CV-skabeloner til download.[22]
Internationale platforme (ofte med dansk interface/relevans):
- Jobseeker: CV-layouts og designråd.[7, 21]
- VisualCV: Internationale CV-skabeloner og råd, herunder specifikke tips til Danmark.[19, 27, 28]
- Novoresume: Online værktøj til grafisk flotte CV’er.[56, 57]
- Canva: Grafisk designværktøj med mange CV-skabeloner.[57]
- Microsoft Word: Indeholder indbyggede CV-skabeloner, men vær opmærksom på potentiel ATS-problematik.[44, 58]

Det er vigtigt at huske, at en skabelon er et udgangspunkt, ikke en færdig løsning.[1] Indholdet skal altid tilpasses og målrettes den specifikke stilling, man søger.

Designsoftware til de kreative (kort nævnelse)

For jobsøgende inden for kreative fag som grafisk design, kommunikation eller marketing kan det være relevant selv at designe sit CV ved hjælp af professionel designsoftware som Adobe InDesign, Photoshop eller Illustrator.[4, 40] Dette giver fuld kreativ frihed og mulighed for at demonstrere sine designfærdigheder direkte i ansøgningsmaterialet.[4, 40] Det kræver naturligvis de nødvendige tekniske færdigheder. Man skal desuden være ekstra opmærksom på at eksportere CV’et korrekt (helst som en tekstbaseret PDF) og holde designet relativt simpelt, hvis det skal kunne læses af ATS-systemer.

Støtte til ordblinde i Danmark: Her finder du hjælp

For jobsøgende med ordblindhed findes der en række dedikerede ressourcer og støttemuligheder i Danmark, som kan hjælpe med alt fra test og undervisning til hjælpemidler og specifik rådgivning om jobsøgning og CV.[5, 8, 33, 59, 60]

Nedenstående tabel samler de vigtigste aktører og tilbud:

Organisation/Tilbud	Beskrivelse	Hjemmeside (som reference)
Ordblindeforeningen	Landsdækkende interesseorganisation. Rådgivning, kurser, netværk og viden om ordblindhed. Har også fokus på arbejdsmarkedet og rettigheder.	ordblindeforeningen.dk
VoksenUddannelsescentre (VUC)	Tilbyder Ordblindeundervisning (OBU) for voksne. Gratis testning, individuel undervisning i læse-/skrivestrategier og brug af hjælpemidler. Flere VUC’er har specifikke jobrettede forløb.	Find nærmeste VUC via vuc.dk
Jobcentre	Kan vejlede om relevante kurser, støttemuligheder (f.eks. mentorordning) og hjælpemidler for ordblinde ledige.	Via borger.dk
A-kasser og fagforeninger	Mange tilbyder karriererådgivning, CV-tjek og kurser i jobsøgning. Nogle har særligt fokus på eller viden om ordblindhed.	Kontakt egen A-kasse/fagforening
Specialpædagogisk Støtte (SPS)	Primært for studerende, men relevant for nyuddannede. Kan give støtte i overgangen til arbejdsmarkedet.	spsu.dk
Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder	Tilbyder adgang til lydbøger, e-bøger og studiematerialer, som kan være relevante for kompetenceudvikling. Adgang kræver dokumentation for læsevanskelighed.	nota.dk
Teknologiske hjælpemidler (AppWriter, IntoWords m.fl.)	Læse- og skriveværktøjer (oplæsningssoftware, ordforslag mm.), som kan installeres på computer og mobil. Ofte en del af OBU eller kan bevilges.	Se f.eks. mv-nordic.com
Netværk og online fællesskaber	Facebook-grupper og andre fora for ordblinde, hvor man kan dele erfaringer og få råd om bl.a. jobsøgning.	Søg på sociale medier

Export to Sheets

At søge hjælp og støtte kan gøre en stor forskel. Ordblindeundervisning (OBU) kan give konkrete strategier og værktøjer til at håndtere skriftlige opgaver som CV-skrivning, og rådgivning fra f.eks. Ordblindeforeningen eller jobcentret kan hjælpe med at navigere i jobsøgningsprocessen og eventuelt adressere spørgsmålet om åbenhed omkring ordblindhed over for en arbejdsgiver.[33]

Ved at kombinere de rette værktøjer og designprincipper med målrettet støtte kan jobsøgende, med eller uden ordblindhed, skabe et CV, der både er visuelt tiltalende, letlæseligt og effektivt kommunikerer deres kvalifikationer til potentielle arbejdsgivere.

Konklusion:

Et CV er ofte det allerførste møde mellem en jobsøgende og en potentiel arbejdsgiver. I en verden, hvor opmærksomhed er en knap ressource [1, 2], er det visuelle design af dette møde afgørende. Det handler ikke kun om at skille sig ud fra mængden med et “flot” layout [3, 4], men i lige så høj grad om at respektere læserens tid og sikre, at budskabet – dine kvalifikationer og potentiale – trænger klart og ubesværet igennem.

Som denne artikel har udforsket, kræver et effektivt visuelt CV-design en bevidst tilgang til layout, struktur, typografi, farvebrug og tilgængelighed. Nøgleprincipper som rigelig ‘white space’ [3, 7, 11], et klart visuelt hierarki [10], konsistent og letlæselig typografi (gerne Sans-serif eller specifikke ordblindevenlige fonte som Lexend [6, 24, 34]) og målrettet, sparsom brug af farver og grafik [3, 7, 10] er fundamentale for at skabe et dokument, der er både professionelt og behageligt at læse.

Specielt vigtigt er hensynet til ordblindhed og andre læseudfordringer. Principperne for tilgængeligt design – høj kontrast, klar struktur, god plads og undgåelse af visuel støj – gavner alle læsere og sikrer, at ingen unødigt sorteres fra på grund af formen.[6] At vælge en skrifttype som Lexend kan være en lille ændring med potentiel stor positiv effekt for mange.[34, 35, 36, 37]

Samtidig må det visuelle design balanceres med de tekniske realiteter i moderne rekruttering, herunder brugen af Applicant Tracking Systems (ATS).[7, 15, 41, 42] Et CV skal ikke kun appellere til det menneskelige øje, men også kunne læses korrekt af softwaren. Dette kræver fokus på nøgleord [9, 15, 25] og undgåelse af formateringsfælder som komplekse layouts, sidehoveder/-fødder, uegnede skrifttyper og de fleste grafiske elementer – inklusive det i Danmark ellers foretrukne foto [1, 20, 27, 28, 30]. At have en ATS-optimeret version af sit CV klar er derfor ofte en nødvendighed.[28]

Endelig er det værd at huske, at et godt CV er et målrettet CV.[1, 18, 21, 22, 23] Uanset hvor smukt det er designet, er det indholdets relevans for den specifikke stilling, der i sidste ende tæller mest. Designet skal understøtte og fremhæve dette indhold, ikke overskygge det.

Ved at anvende de principper og værktøjer, der er beskrevet her, kan du skabe et CV, der ikke blot præsenterer dine kvalifikationer, men gør det på en måde, der er visuelt overbevisende, ubesværet at læse for alle – inklusiv de mange danskere med ordblindhed [5] – og optimeret til at navigere i den moderne rekrutteringsproces. Dit CV er din professionelle fortælling i miniatureformat; sørg for, at den bliver set, læst og forstået.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.