Screening i 1. klasse: læse­vanskeligheder og risiko for ordblindhed

Alle elever i folkeskolens 1. klasse skal screenes for læsevanskeligheder, og skolen anbefales at gøre det i uge 45–46. Her kan du se, hvad screeningen måler, hvad resultatet betyder, og hvad du kan skrive til skolen bagefter.

Hvad er screeningen, og hvem gælder den for?

Screeningen står i folkeskolelovens § 3 b: Elever skal screenes for læsevanskeligheder i 1. klasse med det redskab, som ministeriet stiller til rådighed. Reglen blev vedtaget i 2022 og har gældt siden 1. august 2025. Skoleåret 2025/2026 var derfor det første med obligatorisk screening.

Den gælder alle elever i folkeskolen, også i specialklasser og på specialskoler. Går dit barn på en fri- eller privatskole, så spørg skolen, hvordan den følger børnenes læsning i 1. klasse.

Screeningen skal hjælpe skolen med to ting: at finde de elever, der har brug for mere hjælp til at læse, og at vurdere, hvem der skal tilbydes Risikotest for ordblindhed. Den kan ikke vise, om et barn er ordblind. Vil du have overblik over alle skolens test fra børnehaveklasse til 3. klasse, så se vores guide til tidlig screening.

Sådan foregår screeningen

Hele klassen tager screeningen på computer eller tablet med hovedtelefoner. Barnet logger ind med sit Unilogin på læs1.dk, og programmet viser eller læser opgaver og instruktioner højt. Skolens ledelse bestemmer, hvem der står for screeningen, for eksempel dansklæreren eller læsevejlederen. Selve screeningen tager 30–40 minutter for en hel klasse.

De to første dele handler om sprogforståelse, den sidste om afkodning: at omsætte bogstaver til ord. Hver del har 25–28 opgaver, som bliver sværere undervejs. Når tiden er gået, sendes barnet automatisk videre, og det er ikke meningen, at alle når alle opgaver.

Læreren må hjælpe, hvis teknikken driller, eller hvis barnet ikke forstår, hvad det skal gøre. Læreren må ikke hjælpe med at løse opgaverne, for så giver resultatet ikke et retvisende billede.

Skal barnet øve sig før?

Nej, barnet behøver ikke at øve sig. Ifølge vejledningen skal skolen sørge for, at eleverne først prøver en demoversion med eksempler på opgaverne, og I må gerne se den sammen derhjemme. Fortæl barnet, at det ikke er en konkurrence: Det skal gøre sit bedste og give sit bedste bud, når det er i tvivl.

Hvad betyder resultatet?

Barnet får et resultat for hver af de tre dele. Resultatet er en percentil, som sammenligner barnet med andre elever i 1. klasse i november. Percentil 10 betyder, at kun 10 % af eleverne scorer lavere. Programmet placerer derefter hver del i en af tre grupper:

• Særlig indsats (rød): De laveste 5 % i ordforråd og sætningsforståelse og de laveste 13 % i ordlæsning. Barnet har brug for en særligt målrettet indsats, hvor skolen for eksempel kan inddrage læsevejlederen eller en logopæd. Ligger ordlæsningen her, skal skolen tilbyde Risikotest for ordblindhed, også selv om barnet har taget den før.
• Fokuseret indsats (gul): De næste 10 % i ordforråd og sætningsforståelse og de næste 7 % i ordlæsning. Barnet har brug for en fokuseret indsats i den daglige undervisning, for eksempel på hold eller i en mindre gruppe. Ligger ordlæsningen her, følger læreren nøje med i, om barnet hører lydene i ord, kan sætte bogstavlyde sammen og skrive ord efter lyden.
• Generel indsats (grøn): Resten af eleverne. Barnet har alderssvarende færdigheder på området, men læreren bør stadig holde øje med børn i den lave ende af gruppen.

Et barn kan ligge i forskellige grupper på de tre dele. Resultatet er et øjebliksbillede og ikke en diagnose: Screeningen kan hverken påvise ordblindhed eller en sprogforstyrrelse. Bruger dit barn flere sprog i hverdagen, scorer det ofte lavere i ordforråd på dansk, uden at det nødvendigvis betyder sproglige vanskeligheder. Skolen anbefales da at tale med jer om barnets udvikling på dets stærkeste sprog.

Hvad får du at vide?

Ifølge ministeriets vejledning til screeningen skal skolen sikre, at du

• får besked om, hvornår dit barn bliver screenet
• får barnets resultat, hvis barnet har brug for en særlig indsats
• bliver inddraget i, hvordan skolen følger op
• får vejledning i, hvad I selv kan gøre derhjemme.

For de fleste børn indgår resultatet i den almindelige tilbagemelding, for eksempel ved skole-hjem-samtalen. Du kan også selv spørge læreren om dit barns resultat.

Hvad sker der bagefter? Tidslinje fra 1. til 3. klasse

Tidslinjen skelner mellem krav i loven og ministeriets anbefalinger. Skolen fastlægger selv de præcise datoer.

1. Før screeningen: Skolen giver dig besked om tidspunktet, og eleverne prøver demoversionen.
2. Uge 45–46 (anbefaling): Klassen gennemfører screeningen.
3. December: Læreren ser resultaterne sammen med sin viden fra undervisningen og andre oplysninger, for eksempel om ordblindhed i familien.
4. December–januar (anbefaling), senest ved udgangen af 1. klasse (krav): Risikotest for ordblindhed til de elever, der skal tilbydes den. Testen tages individuelt med en fagperson, der har viden om læsevanskeligheder. I midten af 1. klasse læser barnet rigtige ord og opdigtede ord højt og siger bogstavernes navne. Et resultat i risikogruppen betyder øget risiko, ikke at barnet er ordblind.
5. Fra december: Undervisning ud fra screening og risikotest. Ifølge vejledningen har børn i risiko især gavn af systematisk arbejde med sproglyde og bogstaver, gerne alene eller i små grupper.
6. Overgangen til 2. klasse: Skolen bruger resultaterne til at planlægge den videre læseindsats. I midten af 2. klasse kan skolen vælge at bruge en ny, frivillig risikotest.
7. Fra 1. marts i 3. klasse (krav): Har barnet læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde Ordblindetesten efter samråd med barnet og jer. Fra 1. marts i 4. klasse har I som forældre krav på én ordblindetest.

Du kan selv bede om en risikotest

Du behøver ikke vente på screeningen. Forældre har én gang i 1. klasse krav på, at deres barn får en risikotest for ordblindhed, og kommunen skal gennemføre den, når I beder om det. Skriv til klasselæreren eller skolens ledelse, så I får aftalt, hvornår testen bliver taget.

Er du eller barnets anden forælder ordblind, så fortæl det til skolen. Barnet skal da tilbydes risikotesten, medmindre skolelederen efter samråd med jer vurderer, at der ikke er behov. Du skal ikke dokumentere ordblindheden; det er nok at oplyse den. Læs mere om ordblindhed i familien.

Besked til læreren efter et resultat i ordlæsning

Her er et tænkt eksempel. Skolen har skrevet, at Livas ordlæsning ligger i særlig indsats, og at hun skal tilbydes risikotest. Hendes far svarer i skolens beskedsystem:

Har du ikke hørt noget og vil gerne kende resultatet, kan en kort besked være nok:

Efter samtalen kan du skrive aftalerne ned i samme tråd: hvad skolen gør, hvad I øver hjemme, og hvornår I følger op.

Sådan kan I støtte barnet derhjemme

• Øv det, skolen arbejder med: Bed læreren om én konkret øvelse, for eksempel bogstavlyde eller korte ord, så hjemmet og skolen øver det samme.
• Læs højt, og tal om historien: Spørg, hvad der skete, og lad barnet genfortælle. Så bruger barnet sit ordforråd og sin forståelse af sætninger, også før det selv kan læse ordene.
• Hold det kort og trygt: Vælg korte stunder med en tekst, barnet har øvet, og stop, mens det stadig går godt.

Tal med barnet om den konkrete opgave, for eksempel: »Ordene er svære lige nu, og vi øver dem sammen med Mette.« Flere idéer finder du i vores guide til tidlige tegn på ordblindhed.