AI i det offentlige: Sådan bruger kommuner og regioner AI (2026)

Kommuner og regioner bruger i 2026 især AI til referater, opslag i vejledninger og chatbots. Her får du overblikket, de regler der gælder, og en færdig besked, hvis du vil spørge kommunen, om AI er brugt i din sag.

Sådan bruger kommuner og regioner AI i 2026

Kommunerne indmelder selv deres projekter til KL’s AI-landkort. Da vi læste det 28. september 2026, havde 67 kommuner indmeldt 376 projekter, hvoraf 246 var i drift. Kortet viser eksempler og er ikke en fuldstændig optælling af al AI i kommunerne.

Det meste handler om at spare medarbejdere for rutinearbejde. Tabellen viser typiske opgaver med eksempler fra kommuner, regioner og KOMBIT, kommunernes it-fællesskab.

Flere kommuner understreger over for KL, at assistenterne kun støtter arbejdet. Det er stadig medarbejderen, der kvalitetssikrer og træffer de faglige beslutninger.

Fælles projekter for 266,7 mio. kr. fra 2026

Regeringen, KL og Danske Regioner har nedsat Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens. I december 2025 aftalte parterne tre storskalaprojekter, som finansieres i fællesskab af stat, kommuner og regioner med i alt 266,7 mio. kr. (KL’s pressemeddelelse, 16. december 2025):

• Automatiseret dokumentation: Tale-til-tekst skal hjælpe ansatte med at læse journaler og skrive referater. Først på beskæftigelsesområdet i kommunerne og i regionernes administrative og kliniske praksis, derefter på sundheds- og ældreområdet i kommunerne.
• Digital assistent til borgere og virksomheder: Nye chatfunktioner skal vejlede i mødet med det offentlige.
• Assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere: Fx forslag til proces og beslutninger i kommunernes byggesager.

Taskforcen arbejder samtidig med de juridiske rammer for projekterne. Allerede i februar 2025 blev der afsat 40,6 mio. kr. til at udbrede tre eksisterende løsninger: AI til røntgenbilleder, rute- og vagtplanlægning samt tale-til-tekst på sundheds- og ældreområdet.

Hvilke regler gælder, når kommunen bruger AI?

Forvaltningsloven og GDPR gælder allerede

En afgørelse skal følge de almindelige regler, også når et AI-værktøj har hjulpet undervejs. Som part har du ret til aktindsigt i sagens dokumenter. En skriftlig afgørelse, der ikke giver dig fuldt medhold, skal begrundes med de regler og, ved skøn, de hovedhensyn, der var afgørende. Det står i forvaltningslovens §§ 9, 22 og 24.

Efter GDPR har du ret til indsigt i de personoplysninger, kommunen behandler om dig, og til at få oplyst formål, modtagere og hvor oplysningerne stammer fra. Bruger kommunen automatiske afgørelser, herunder profilering, skal du have at vide, at det sker, og have meningsfulde oplysninger om logikken. En afgørelse med retsvirkning for dig må som udgangspunkt ikke alene bygge på automatisk behandling. Undtagelsen, hvor lovgivningen giver hjemmel, kræver passende garantier, fx at du kan klage til en myndighed, hvor et menneske behandler sagen. Se Datatilsynets oversigt over dine rettigheder.

AI-forordningen: det gælder nu, og det kommer

• Siden 2. februar 2025: Visse former for AI er forbudt, bl.a. social scoring, hvor borgere vurderes på deres adfærd eller personlige forhold og derfor behandles ugunstigt i en anden sammenhæng eller på en uberettiget eller uforholdsmæssig måde.
• Fra 2. august 2026: Et AI-system, der taler direkte med borgere, fx en chatbot, skal som udgangspunkt være lavet, så du får at vide, at du taler med AI, medmindre det er åbenlyst.
• Fra 2. december 2027: Kravene til højrisiko-systemer gælder, bl.a. om risikostyring, datakvalitet og menneskeligt tilsyn. Højrisiko omfatter fx AI, som myndigheder bruger til at vurdere, om borgere har ret til væsentlige offentlige ydelser, eller til at tildele, nedsætte eller kræve ydelser tilbage.

For sådanne systemer skal en offentlig myndighed vurdere konsekvenserne for borgernes grundlæggende rettigheder, før systemet tages i brug. Borgerne skal have besked, når systemet træffer eller hjælper med at træffe afgørelser om dem, og forordningen giver ret til en forklaring på AI-systemets rolle i afgørelsen (artikel 86). Datoen 2. december 2027 følger af den ændring af forordningen, som EU vedtog i 2026 (Digitaliseringsstyrelsen om AI Omnibus).

Ikke al AI i en forvaltning er højrisiko. Et system, der kun udfører en snæver proceduremæssig eller forberedende opgave, er som udgangspunkt ikke højrisiko, medmindre det profilerer personer. En chatbot om åbningstider er altså noget andet end et system, der vurderer din ret til en ydelse. Du kan læse mere om forordningen i guiden til EU AI Act og de nye AI-regler.

Ombudsmanden har spurgt kommunerne

Folketingets Ombudsmand bad 18. august 2026 Aarhus, Esbjerg, Glostrup, Hillerød, København og Odense Kommune om oplysninger om deres brug af AI, bl.a. chat- og voicebots og værktøjer til sagsbehandling. Ombudsmanden spørger, hvordan kommunerne overholder vejledningspligt, notatpligt og krav om saglighed, når AI er involveret. AI bliver et fokusområde for Ombudsmanden de kommende år (Ombudsmandens pressemeddelelse).

Sådan spørger du kommunen, om AI er brugt i din sag

Skriv til den afdeling, der behandler din sag. Du kan bede om partsaktindsigt efter forvaltningsloven og indsigt efter GDPR i samme besked. Kommunen skal som udgangspunkt give dig indsigt efter det regelsæt, der er mest gunstigt for dig, uanset hvilket du henviser til. Den generelle fremgangsmåde finder du i guiden til aktindsigt i egen sag.

Det kan du spørge om

• Brug: Er der brugt et AI-værktøj i behandlingen af min sag? I så fald hvilket, og til hvad, fx referat, opsummering, udkast eller sortering af post?
• Kontrol: Har en medarbejder gennemgået det, værktøjet har lavet, og hvem har truffet afgørelsen?
• Automatik: Er afgørelsen eller en del af den truffet automatisk? I så fald: Hvilken logik er brugt, og hvilken betydning har det for mig?
• Oplysninger: Hvilke personoplysninger om mig er brugt, hvor stammer de fra, og hvem er de delt med?
• Dokumenter: Kopi af sagens dokumenter og aktlisten, herunder referater og notater, der er lavet med et AI-værktøj og indgår i sagen.
• Frister: Kan klagefristen afbrydes, indtil jeg har fået aktindsigt?

Færdigt eksempel: spørgsmål om AI og aktindsigt

I det fiktive eksempel har Jonas Holm søgt Eksempelkommune om støtte til et hjælpemiddel. Ved samtalen 25. august 2026 fik han at vide, at referatet ville blive skrevet med et tale-til-tekst-værktøj. Han fik afslag 8. september og vil se grundlaget, før han beslutter, om han vil klage.

Hvad sker der bagefter? En anmodning om partsaktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis gør det umuligt. Så skal du have besked om grunden og om, hvornår du kan forvente svar (forvaltningslovens § 16). Indsigten efter GDPR skal besvares uden unødig forsinkelse og senest en måned efter modtagelsen. Ved komplicerede anmodninger kan fristen forlænges med to måneder, hvis du får besked inden for den første måned.

Klagefristen afbrydes kun, hvis kommunen beslutter det. Gør den det, løber fristen videre, når du har fået aktindsigt eller afslag, dog med mindst 14 dage. Hold derfor selv øje med datoen i klagevejledningen i dit afgørelsesbrev.

Viser referatet noget forkert om dig, kan du bede om at få det rettet. Er kommunen uenig, skal den notere, at du mener, at oplysningerne er forkerte. Skal du forstå selve brevet eller skrive et andet svar, så se AI-hjælp til breve fra det offentlige.

Hvis du vil klage

• Over afgørelsen: Følg klagevejledningen i brevet. Her er en guide til at klage over kommunens afgørelse.
• Over behandlingen af dine personoplysninger: Du kan klage til Datatilsynet, fx hvis du mener, at kommunen ikke har givet dig den indsigt, du har ret til.
• Til Ombudsmanden: Når kommunen har afsluttet sagen, og du har brugt de andre klagemuligheder. Klagen skal være skriftlig og sendes inden for et år. Ombudsmanden kan kritisere og bede kommunen behandle sagen igen, men kan ikke selv ændre afgørelsen (Ombudsmanden: før du sender din klage).

Hvis du arbejder i en kommune eller region

Ombudsmandens spørgsmål kan bruges som tjekliste for jeres egen praksis: Hvordan sikrer I vejledningspligt, notatpligt og saglighed, når et AI-værktøj indgår i kontakten med borgere eller i sagsbehandlingen?

• Notér værktøjets rolle: Skriv i sagen, hvad AI har bidraget med, fx at referatet er lavet med tale-til-tekst og gennemgået af dig.
• Kontrollér teksten: Sammenhold AI-tekst med sagens oplysninger, før den indgår i en afgørelse. Begrundelsen skal stadig henvise til reglerne og de hovedhensyn, der var afgørende.
• Vær klar til borgerens spørgsmål: Tjeklisten ovenfor viser, hvad borgere kan spørge om.

Myndigheder, der bruger AI, skal efter AI-forordningen træffe foranstaltninger, der understøtter medarbejdernes AI-færdigheder. Skal I formulere retningslinjer, kan AI-politik-skabelonen til arbejdspladser bruges som udgangspunkt. Reglerne for persondata i AI-værktøjer gennemgår vi i AI og GDPR i Danmark.

Få hjælp til din besked

Skal du skrive til kommunen eller læse et langt svar igennem, kan SkrivSikkert hjælpe med oplæsning, forklaringer, formulering og korrektur. Du kan bruge webplatformen eller Chrome-udvidelsen, og mange funktioner er gratis uden login.

Ofte stillede spørgsmål