Når din teenager ikke vil tale, så giv plads uden at slippe kontakten. Spørg kort, lyt til svaret, og aftal, hvordan I kan tale videre. Her får du konkrete samtaler og beskeder til de svære øjeblikke.
Vælg én situation, hvor du plejer at stille flere spørgsmål i træk. Stil ét spørgsmål, og vent. Kommer der et nej, så tilbyd en anden mulighed: senere, på skrift eller med en anden tryg voksen.
Når din teenager ikke vil tale med dig
Et kort svar fortæller ikke i sig selv, hvorfor samtalen er svær. Din teenager kan være træt, optaget af noget andet, ønske privatliv eller være bekymret for din reaktion. Begynd med det, du faktisk har lagt mærke til, frem for at beslutte, at det er trods eller en personlig afvisning.
I Børns Vilkårs undersøgelse af børn og unges ønsker til deres forældre fortæller unge blandt andet om frygt for kritik og for, at voksne handler, før de har lyttet færdigt. Det giver gode spørgsmål at stille til sin egen tilgang — ikke en forklaring, der passer på alle unge.
Eksempel: »Lad mig være«
I dette fiktive eksempel er Noah gået på værelset efter skole.
Far: »Du gik direkte herind i dag. Har du lyst til selskab, eller vil du helst være lidt alene?«
Noah: »Lad mig bare være.«
Far: »Okay. Jeg er i køkkenet. Jeg spørger efter maden, om du har lyst til at gå en tur.«
Efter maden, far: »Jeg går en lille tur. Vil du med? Vi behøver ikke tale om skolen.«
Noah: »Jeg vil hellere blive her.«
Far: »Det er i orden. Du kan også skrive til mig, hvis det er nemmere at begynde sådan.«
Eksemplet ender ikke med en betroelse. Den voksne har respekteret et nej og fulgt op som lovet. Fortsæt med almindelig kontakt og fælles hverdag; lad ikke hvert måltid blive en ny undersøgelse af, hvorfor teenageren er stille. Hvis du er bekymret for mistrivsel, skal du samtidig reagere på det konkrete, du ser, som beskrevet længere nede.
Syv måder at begynde en samtale på
Vælg en åbning, du mener oprigtigt, og lad svaret bestemme det næste spørgsmål. CDC's samtaleråd til forældre fremhæver interesse for den unges hverdag, tid til at svare og løbende muligheder for kontakt. En gåtur eller noget praktisk sammen kan være en mulighed; spørg, hvad der passer din teenager.
- Om en interesse: »Vil du vise mig, hvad du bygger i det spil?« Følg med i forklaringen uden straks at skifte emne til spilletid.
- Om noget konkret: »Hvordan gik det med den præsentation, du øvede i går?« Det viser, at du husker det, der fyldte.
- Om en svær dag: »Var der noget i dag, du gerne vil have, at jeg ved?« Giv også plads til »ikke lige nu«.
- Om et valg: »Hvad tiltaler dig ved det valgfag?« Hør begrundelsen, før du fortæller om din egen præference.
- Om din hjælp: »Vil du have mig til at lytte, eller vil du tænke en løsning igennem sammen?«
- Om en misforståelse: »Jeg tror, jeg hørte noget andet, end du mente. Vil du prøve igen?«
- Om tidspunktet: »Passer det at tale nu, eller vil du hellere efter aftensmaden?« Tilbyd kun tider, hvor du selv kan være til stede.
Brug ikke listen som et spørgeskema. Når teenageren fortæller om en kamp eller en ven, så bliv ved det emne. En kort samtale om noget rart behøver ikke føre til en alvorlig samtale bagefter.
Når teenageren fortæller noget svært
Lyt færdigt, og gengiv det vigtigste, så den unge kan rette dig. Vent med at bedømme vennerne eller løse situationen. American Academy of Pediatrics anbefaler at undgå en alarmeret første reaktion og ikke overtage den unges følelser. Du kan anerkende en skuffelse uden at konkludere, at en ven er et dårligt menneske.
Eksempel: Ida føler sig udenfor
Ida: »De tog i byen uden at spørge mig. Jeg gider ikke se dem igen.«
Mor: »Du blev ked af ikke at blive spurgt?«
Ida: »Mest sur. Vi havde jo talt om at tage af sted sammen.«
Mor: »Okay, jeg misforstod. Du er sur over, at planen blev ændret uden dig. Vil du fortælle mere, eller vil du tænke på, hvad du kan sige til dem?«
Ida: »Jeg vil bare fortælle det. Du skal ikke skrive til deres forældre.«
Mor: »Jeg skriver ikke til dem om det her. Jeg lytter. Vil du have, at jeg spørger i morgen, hvordan det er gået?«
Ida: »Ja, men ikke når min lillebror er der.«
Mor: »Så spørger jeg, når vi er alene efter aftensmaden.«
Mor retter sin forståelse og laver en konkret opfølgning. Hun lover kun noget om denne situation, ikke at alt altid skal være hemmeligt. Fortæller den unge om vold, trusler eller fare, må du hjælpe med sikkerheden. Sig, hvem du vil inddrage og hvorfor, frem for at love tavshed, du ikke kan holde.
Gør bekymringen konkret uden at angribe personen
Et jeg-budskab er nyttigt, når det forklarer din oplevelse og et konkret ønske. »Jeg synes, du er egoistisk« er stadig en vurdering af personen. »Jeg blev bekymret, da du ikke kom hjem som aftalt« beskriver en situation, I kan tale om.
| I stedet for | Prøv denne formulering |
|---|---|
| »Du fortæller mig aldrig noget.« | »Jeg savner at høre om det, du går op i. Har du lyst til at vise mig noget af det, du har lavet?« |
| »Det er da ikke noget at blive sur over.« | »Jeg forstår ikke helt, hvad der skete. Hvad var det vigtigste for dig?« |
| »Du hører jo ikke efter.« | »Jeg fik ikke sagt det tydeligt. Jeg vil gerne tale om beskeden fra skolen, når vi har spist.« |
En anden formulering giver ikke sikkerhed for et roligt svar. Hvis samtalen bliver til råb, så sig kort, at du vil holde pause og vende tilbage. Har I brug for at løse en konkret uenighed, kan I bruge guiden til at komme videre efter et skænderi.
Når en besked er lettere end en samtale
Du kan tilbyde at skrive først, hvis det er svært at finde ordene ansigt til ansigt. Send én kort besked med et tydeligt formål. Brug ikke en hel række spørgsmål eller kræv en forklaring i en familiechat, hvor andre læser med.
En invitation uden krav om et langt svar
»Jeg vil gerne forstå, hvordan du har det med det, der skete i går. Du behøver ikke forklare det hele på sms. Vil du helst skrive lidt til mig eller tale, når vi er alene efter maden? Du må også foreslå noget andet.«
Et praktisk sikkerhedsspørgsmål skal være tydeligt adskilt fra invitationen til at fortælle om følelser. Skriv for eksempel: »Jeg kan ikke se, om du er kommet frem. Svar med, hvor du er, eller ring til mig.« Lav de mere detaljerede kontakt- og hjemkomstregler sammen på et roligt tidspunkt; se eksemplet på en færdig aftale med en teenager.
Find ordene til en kort besked
SkrivSikkert hjælper med formulering, korrektur og oplæsning på webplatformen og gennem browserudvidelsen. Mange funktioner kan prøves gratis uden login. Brug hjælpen til at gøre dit eget budskab klart og venligt, og behold det, du faktisk vil sige.
Prøv gratisHvis du allerede kom til at blande dig for hurtigt
En undskyldning bliver konkret, når du nævner din handling, tager ansvar og fortæller, hvad du vil gøre anderledes. Følg den op med handling, så teenageren kan se, hvad der ændrer sig næste gang.
Eksempel: Du skrev til læreren uden at tale med din teenager
I dette fiktive eksempel har Anne skrevet til sin datter Sofies lærer, Louise.
Forælder: »Jeg skrev til din lærer om gruppearbejdet, før du var færdig med at fortælle. Jeg burde have hørt dig først. Det er jeg ked af.«
Teenager: »Nu tror hun, at jeg klager over de andre.«
Forælder: »Det var ikke det, du bad om. Du må gerne se, hvad jeg skrev. Jeg vil foreslå, at vi sammen skriver, at min besked var min bekymring, ikke din klage. Vil du læse et forslag først?«
Teenager: »Ja. Men send det ikke, før jeg har set det.«
Forælder: »Det gør jeg ikke. Fremover taler vi først om, hvad du selv vil prøve, og hvad du ønsker min hjælp til.«
Forslag til opfølgning til læreren
»Hej Louise. Min besked i går var udtryk for min egen bekymring. Jeg fik ikke først talt færdig med Sofie om gruppearbejdet. Hun vil gerne selv fortælle, hvad der er svært, og hvad hun ønsker hjælp til. Kan I finde et tidspunkt til den samtale? Sofie har læst denne besked. Venlig hilsen Anne.«
Eksemplet handler om en ikke-akut skoleuenighed. Ved fare skal du handle for at beskytte den unge. Det er noget andet end rutinemæssigt at kontakte andre, hver gang teenageren fortæller om et problem.
Hvornår skal du søge støtte?
Gå ikke automatisk ud fra, at vedvarende irritation eller tilbagetrækning »bare er teenageår«. Læg mærke til ændringer i skolegang, søvn, venner og lyst til vante aktiviteter. Patienthåndbogen beskriver, at mistrivsel blandt andet kan vise sig som irritabilitet og tab af interesse. Tegnene fortæller ikke alene, hvad årsagen er. Kontakt egen læge, når du er bekymret for den unges trivsel.
Til samtalen kan du notere tre ting: hvad du har set, hvornår det begyndte, og hvad teenageren selv har sagt. For eksempel: »Du er stoppet til fodbold og fortæller, at du ligger vågen. Jeg vil gerne hjælpe dig med at tale med lægen. Hvad vil du gerne have, at lægen ved?«
Hvis du som forælder har brug for at vende kontakten eller en fastlåst situation, tilbyder ForældreTelefonen gratis, anonym børnefaglig rådgivning på 35 55 55 57. Den unge kan også have lettere ved at tale med en anden tryg voksen; hjælp med den kontakt.
Ved selvskade eller selvmordstanker skal I søge hjælp med det samme hos læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse. Ring 112, hvis situationen er livstruende. Sundhedsstyrelsens side om akut hjælp viser de regionale kontaktmuligheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør jeg, når min teenager ikke vil tale med mig?
Respektér et nej til samtalen nu, men bevar kontakten. Tilbyd et andet tidspunkt, en kort besked eller en anden tryg voksen. Følg op på det, du lover. Hvis tavsheden ledsages af ændringer i trivsel eller hverdag, så søg hjælp frem for kun at vente.
Hvordan lytter jeg uden straks at give råd?
Lad teenageren tale færdigt. Gentag det vigtigste med dine egne ord, og giv plads til at blive rettet. Spørg derefter, om den unge ønsker, at du lytter videre eller hjælper med et næste skridt. Undgå at kontakte andre hen over hovedet på den unge i en almindelig, ikke-akut uenighed.
Er det normalt, at min teenager altid er irriteret på mig?
Irritation kan opstå i en uenighed, men vedvarende irritabilitet skal ikke automatisk forklares med alderen. Se også på søvn, skole, venner og interesser. Kontakt egen læge, hvis du er bekymret for din teenagers trivsel eller ser tydelige ændringer i hverdagen.
Kan vi begynde en svær samtale på sms?
Ja, hvis det passer jer bedre. Skriv én kort invitation og giv en valgmulighed: skrive lidt først eller tale alene senere. Hold praktiske kontaktkrav adskilt fra spørgsmål om følelser, og undgå en lang diskussion i familiechatten.
Hvor kan jeg få hjælp til kontakten med min teenager?
ForældreTelefonen giver gratis, anonym børnefaglig rådgivning på 35 55 55 57. Ved bekymring for den unges trivsel kan egen læge hjælpe med en vurdering. Ved selvskade eller selvmordstanker skal I søge hjælp med det samme; ring 112 ved livstruende fare.
