Folkeskolen i 2026: Hvad ændrer sig?

Folkeskolen har fået en ny timebank, ændrede prøver og obligatorisk læsescreening i 1. klasse. Få styr på, hvad der gælder nu, hvad der først kommer i 2027/28, og hvordan du får skolens konkrete svar om skema, SFO og støtte.

Hvad er ændret, og hvad kommer senere?

Det, der ofte kaldes folkeskolereformen 2026, er Folkeskolens kvalitetsprogram, aftalt den 19. marts 2024. Det er ikke en reform, der stadig venter på at blive vedtaget. Flere væsentlige ændringer gælder fra skoleåret 2025/26, mens andre indføres senere.

Ministeriets ikrafttrædelsesoversigt viser, hvorfor ændringerne ikke har én fælles startdato. Læsescreeningen følger reglerne i folkeskoleloven og begyndte også i 2025/26.

Kortere skoledage: Brug barnets skema

Du kan ikke regne med, at alle børn automatisk har fået præcis to timer mindre skole om ugen. Undervisningens samlede længde er som udgangspunkt 1.030 timer årligt i børnehaveklassen og 1.–3. klasse, 1.320 timer i 4.–6. klasse og 1.400 timer i 7.–9. klasse. Tallene omfatter fag, timebank og pauser. Kommunen kan godkende en yderligere reduktion, så kravene til undervisning i fagene stadig er opfyldt.

På en tænkt skole med 40 skoleuger svarer 1.030 timer til 25 timer og 45 minutter om ugen i gennemsnit. Det er klokketimer inklusive pauser, ikke 25 eller 26 lektioner. Det fortæller heller ikke, om barnet har fri kl. 13 hver dag: skolen kan fordele tiden forskelligt hen over ugen.

Ved en kortere skoledag skal fritidstilbuddenes åbningstid udvides. Det betyder ikke nødvendigvis, at prisen er uændret: kommunen kan under de gældende regler finansiere den øgede åbningstid med højere forældrebetaling. Spørg derfor både til skema, SFO-åbning og betaling, før I ændrer familiens plan. Se ministeriets forklaring af muligheden for kortere skoledage.

Timebanken: Hvad bruges den til?

Timebanken er den del af den samlede skoletid, der er tilbage, når fagene og pauserne er trukket fra. Den kan bruges til aktiviteter med eleverne. Hvis skoledagen forkortes, kan de frigivne ressourcer i stedet gå til blandt andet to voksne i undervisningen, mindre hold, undervisningsmaterialer eller kompetenceudvikling. Kommunen kan også prioritere ressourcer til fritidstilbud.

Der er ikke længere et centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse eller et fast antal minutters daglig bevægelse. Skolen kan fortsat tilbyde lektiehjælp og bevægelse. En lektiecafé er derfor hverken automatisk bevaret eller automatisk nedlagt på alle skoler.

Kommunen sætter rammerne, skolebestyrelsen fastsætter principper, og skolelederen organiserer undervisningen og ressourcerne. Skolebestyrelsen skal afgive en udtalelse, før skolelederen søger om at forkorte skoledagen. Du kan finde principper og referater på skolens hjemmeside eller spørge bestyrelsen, hvor de ligger.

Det brugbare spørgsmål er ikke kun: »Har vi en timebank?« Spørg i stedet: »Hvilke klasser får to voksne eller mindre hold, hvor ofte, og hvordan følger skolen op på, om børnene får den hjælp, de har brug for?« Læs mere om skolens timebank.

Læsescreening i 1. klasse: Aftal opfølgningen

Alle elever i folkeskolens 1. klasser skal screenes for læsevanskeligheder, også elever i specialklasser og på specialskoler. Screeningen Læs1 giver skolen viden om barnets læsefærdigheder. Den er noget andet end både Risikotest for ordblindhed og Ordblindetesten. Ordblindetesten kan tilbydes fra den 1. marts i 3. klasse, når læsevanskeligheder kan skyldes ordblindhed.

Det vigtige efter screeningen er at få en konkret aftale om indsatsen: Hvad er svært, hvad gør skolen, og hvornår vurderer I udviklingen igen? En screening er ikke i sig selv et løfte om en bestemt computer, et bestemt hjælpemiddel eller et bestemt antal støttetimer.

Spørg læreren eller læsevejlederen om, hvordan resultatet følges op. Ved tegn på specifikke læsevanskeligheder skal skolen tilbyde en risikotest senest i 1. klasse. Forældre kan også én gang i 1. klasse kræve en risikotest. Se den samlede guide til Læs1, resultater og risikotest for den mere detaljerede vej gennem screeningen.

Hvis barnet har svært ved dansk eller matematik

Kvalitetsprogrammet indeholder en styrket indsats for de mest fagligt udfordrede elever i dansk og matematik i almindelige klasser på 1.–9. klassetrin. For skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan kommunen beslutte, hvordan indsatsen organiseres, blandt andet på udvalgte skoler og klassetrin. Derfor kan tilbuddene være forskellige, selv om skolerne ligger i samme kommune.

Tag udgangspunkt i det, barnet faktisk har svært ved. »Noah bruger lang tid på skriftlige opgaver« er et bedre afsæt end »Noah skal have timebank«. Fortæl eksempelvis, om han har svært ved at forstå opgaven, læse teksten eller få sine egne tanker ned på papir. Bed skolen om en aftale med en ansvarlig og et tidspunkt for opfølgning.

Prøver og nye fagplaner: To forskellige tidspunkter

Den nye prøvestruktur gælder fra 2025/26. De seks obligatoriske prøver omfatter én praktisk/musisk prøve i 8. klasse og fem prøver i 9. klasse. Mundtlig engelsk er blevet et udtræksfag, og prøven i idræt er afskaffet. Færre prøver betyder ikke, at de øvrige fag forsvinder fra undervisningen.

Har du et barn i udskolingen, finder du den fulde struktur, datoer og planlægning i guiden til folkeskoleprøver i 2026–27.

De nye fagplaner gælder først fra 2027/28. De skal blandt andet give plads til mere praktisk orienteret undervisning og faglig fordybelse. Nogle skoler afprøver udkast inden da; det er en del af udviklingen, ikke en fælles overgang for alle elever i 2026. Spørg ved et forældremøde, om jeres skole deltager, og hvad barnet i så fald vil opleve i undervisningen.

Støt barnets læsning og egne formuleringer

SkrivSikkert har en webplatform og en browserudvidelse til Chrome og Edge, med hjælp til blandt andet oplæsning og korrektur. Mange gratis funktioner kan bruges uden login. Platformen kan støtte familiens arbejde med læsning og skrivning. Data behandles på danske servere.

Prøv en lille opgave sammen: Lad barnet først forklare sin ide højt og skrive to sætninger med egne ord. Brug derefter oplæsning til at høre teksten og korrektur til at gennemgå forslagene. Barnet vælger selv, hvilke ændringer der får teksten til at udtrykke det, barnet mener. Så bliver værktøjet en konkret støtte til arbejdet med teksten.

Platformen er bygget specifikt til det danske sprog.

Du kan tale med skolen om, hvilke funktioner barnet må bruge i den konkrete opgave. Hjemme kan en kort læse- eller skriveaktivitet indgå i jeres aftale om skærmtid i familien. Skal barnet have sin første telefon, er guiden til valg og opsætning af telefonen et selvstændigt næste skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Er folkeskolereformen vedtaget?

Ja. Folkeskolens kvalitetsprogram blev aftalt i marts 2024, og flere centrale ændringer gælder fra skoleåret 2025/26, blandt andet timebanken og den nye prøvestruktur. Folkeskolens nye fagplaner træder først i kraft fra skoleåret 2027/28.

Har alle børn fået præcis to timer kortere skoleuge?

Nej. Det konkrete skema fastlægges lokalt inden for kommunens rammer og kravene til undervisning. Se sluttiden for hver dag i barnets skema, og spørg også til SFO-åbning og betaling. En ændring i det årlige timetal fortæller ikke alene, hvornår dit barn har fri.

Er lektiecaféen nedlagt med timebanken?

Det afhænger af skolen. Fra 2025/26 er det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordybelse afskaffet, men skolen kan fortsat tilbyde det. Spørg, om tilbuddet fortsætter, hvilke klasser det gælder, og hvornår barnet kan deltage.

Viser screeningen i 1. klasse, om barnet er ordblindt?

Nej. Læs1 screener for læsevanskeligheder og er obligatorisk i folkeskolens 1. klasser fra 2025/26. Risikotest for ordblindhed er en anden test. Ordblindetesten kan tilbydes fra den 1. marts i 3. klasse ved læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed.

Hvad skal jeg spørge skolen om først?

Start med det, der påvirker jeres hverdag: barnets ugeskema, SFO og skolens brug af timebanken. Hvis barnet har faglige vanskeligheder, så beskriv dem konkret og bed om en plan med en ansvarlig og et tidspunkt for opfølgning. Beskederne i artiklen kan bruges som udgangspunkt.