Forældreressourcer

april 27, 2025

Koncentrationsbesvær hos børn: Praktisk guide for forældre

Kære forælder,

Oplever du, at dit barn har svært ved at sidde stille, let bliver distraheret eller kæmper med at holde fokus på lektier eller lege? Du er ikke alene. Mange forældre oplever bekymring og usikkerhed, når deres barn har svært ved at koncentrere sig. Spørgsmål som “Er mit barns uro normal?”, “Hvordan kan jeg bedst hjælpe?” eller “Skyldes det noget bestemt?” er helt almindelige.¹

Koncentrationsbesvær hos børn er en udbredt udfordring, der kan vise sig på mange måder og have forskellige årsager. Det kan påvirke barnets læring, trivsel og sociale relationer, og det kan være en kilde til frustration for både barnet og familien. Men det er vigtigt at huske, at der findes effektive strategier og god hjælp at hente.

Denne artikel er skrevet til dig som forælder for at give dig en dybere forståelse af, hvad koncentrationsbesvær indebærer, hvorfor det opstår, og hvordan du helt konkret kan støtte dit barns evne til at fokusere. Vi vil se på praktiske redskaber, du kan bruge i hverdagen, hvordan du kan samarbejde med skolen og SFO’en, og hvor du kan finde yderligere rådgivning og støtte i det danske system. Målet er at give dig viden og handlekraft, så du føler dig bedre rustet til at hjælpe dit barn med at trives og udvikle sit potentiale – også når koncentrationen driller. Husk, du er ikke alene, og der er veje frem.

Hvad vil det sige, når et barn har svært ved at koncentrere sig?

Når vi taler om koncentration, handler det grundlæggende om evnen til at rette og fastholde sin opmærksomhed mod en bestemt opgave, aktivitet eller information over et vist tidsrum, samtidig med at man formår at udelukke eller ignorere forstyrrende indtryk.³ Koncentrationsbesvær, eller det man på engelsk kalder “Attention-deficit”, betyder netop, at barnet har problemer med at samle sig om det, det skal gøre.⁴

Det er ikke bare et spørgsmål om vilje eller lyst. For børn, der reelt kæmper med koncentrationen, kan det føles som om, tankerne konstant flyver rundt, eller at den mindste lyd eller bevægelse trækker opmærksomheden væk fra det, de er i gang med.¹

Definition og beskrivelse

I praksis kan koncentrationsbesvær komme til udtryk på mange forskellige måder. Barnet:

Distraheres let: Selv små lyde, bevægelser i rummet eller egne tanker kan fjerne fokus.¹
Har svært ved at fastholde opmærksomheden: Især ved opgaver, der kræver vedholdenhed eller ikke umiddelbart fanger barnets interesse.¹
Laver skødesløse fejl: På grund af manglende fokus på detaljer.¹
Har svært ved at følge instruktioner: Især hvis de er lange eller komplekse.¹
Virker glemsom: Glemmer aftaler, beskeder eller mister ofte sine ting.¹
Undgår eller udsætter opgaver: Især dem, der opleves som mentalt krævende eller kedelige.¹
Har svært ved at organisere og planlægge: Fx opgaver, materialer eller egen tid.¹
Har svært ved at skifte fokus: Mellem forskellige aktiviteter eller opgaver.¹
Har svært ved at fokusere på mere end én ting ad gangen: Foretrækker ofte at rette opmærksomheden mod én ting.¹
Viser fysisk uro: Har svært ved at sidde stille, “dimser” med ting, piller ved tøj, vipper på stolen eller har en generel indre rastløshed.¹

Det er vigtigt at huske, at koncentrationsbesvær kan variere meget fra barn til barn, og også hos det enkelte barn afhængigt af situationen, dagsformen og opgavens art.¹³ Et barn kan måske fordybe sig intenst i LEGO eller et computerspil, men have ekstremt svært ved at fastholde fokus under en fælles besked i klassen eller ved lektiebordet.

Typiske tegn hos børn i forskellige aldre

Koncentrationsevnen udvikler sig gradvist gennem barndommen. Det, der er normal uopmærksomhed hos en 3-årig, kan være et tegn på udfordringer hos en 10-årig. Kravene til vedholdenhed og selvstyring stiger markant, jo ældre barnet bliver.¹ Her er en oversigt over typiske tegn, man kan se i forskellige aldersgrupper, men husk at det altid er det samlede billede og graden af udfordringerne, der er afgørende:

Førskolealderen (ca. 3-5 år):

Små børn har naturligt en kortere opmærksomhedsspændvidde end ældre børn.⁸ De kan have svært ved at sidde stille og lytte til en hel historie eller færdiggøre en tegning uden at blive afledt.⁸ De er ofte meget energiske og kan blive endnu mere aktive, når de er trætte, sultne, ængstelige eller i nye omgivelser.⁸ Dette er helt normal adfærd.

Vedvarende tegn, der kan give anledning til opmærksomhed (ud over det forventelige for alderen):

Ekstrem fysisk uro og konstant “på farten”.
Meget svært ved at deltage i samling eller fælles lege, der kræver, at man sidder stille eller følger simple regler.¹¹
Bliver ekstremt let afledt af selv små forstyrrelser.
Har store vanskeligheder med at modtage og følge simple instruktioner.
Markante og vedvarende søvnproblemer eller svært ved at etablere spise-/soverytmer helt fra spæd.¹¹
Meget impulsiv adfærd, fx svært ved at vente på tur, afbryder konstant.¹

Indskolingen (ca. 6-9 år):

Når barnet starter i skole, stiger kravene til at kunne sidde stille, lytte, modtage beskeder og arbejde selvstændigt med opgaver i længere tid ad gangen.¹

Tegn, der ofte ses hos børn med koncentrationsbesvær i denne alder:

Har svært ved at fastholde opmærksomheden på skoleopgaver, laver mange sjuskefejl.¹
Virker mentalt fraværende, hører tilsyneladende ikke efter beskeder.⁶
Glemmer instruktioner, mister ofte ting (blyanter, bøger, madkasse).¹
Forlader ofte sin plads i timen, har svært ved at sidde stille på stolen, “dimser” med ting.¹
Bliver let distraheret af uro i klassen eller ting udenfor vinduet.¹
Har svært ved at organisere opgaver og materialer i tasken/på bordet.¹
Kan have svært ved at deltage i fælles aktiviteter eller lege, der kræver turtagning eller regler.¹¹
Kan virke motorisk urolig eller klodset.¹⁵

Det er værd at bemærke, at koncentrationsbesvær i indskolingen ikke altid kun handler om selve opmærksomheden. For nogle børn hænger det tæt sammen med deres sansemotoriske udvikling. Undersøgelser peger på, at op mod hvert sjette barn i indskolingen kan have sansemotoriske udfordringer.¹⁵ Det kan betyde, at barnets hjerne har svært ved at bearbejde og sortere de sanseindtryk, den modtager fra kroppen og omgivelserne.¹³ Nogle gange skyldes det umodne eller “uintegrerede” primitive reflekser – automatiske bevægelsesmønstre fra spædbarnstiden, som normalt skal afløses af mere viljestyrede bevægelser. Hvis disse reflekser fortsat er aktive, kan det gøre det fysisk svært for barnet at sidde stille, koordinere sine bevægelser eller holde fokus, fordi kroppen konstant sender “støj” til hjernen.¹⁸ Barnet kan virke uroligt, klodset eller have svært ved finmotoriske opgaver som at skrive.¹⁵ I disse tilfælde er det ikke nok kun at se på barnets opmærksomhed; man må også undersøge, om der er en kropslig eller sansemotorisk årsag til uroen og koncentrationsbesværet. En ergoterapeut eller fysioterapeut med speciale i sansemotorik kan være relevant at inddrage.

Mellemtrinnet (ca. 10-13 år):

Kravene til selvstændighed, planlægning og overblik over skolearbejdet stiger yderligere på mellemtrinnet.¹ Den ydre, synlige hyperaktivitet kan hos nogle børn aftage lidt og erstattes af en mere indre følelse af uro eller rastløshed.⁷

Tegn, man kan se i denne alder:

Fortsat svært ved at fastholde opmærksomheden, især ved længerevarende eller mindre motiverende opgaver (fx læsning af fagtekster, skriftlige opgaver).²
Vanskeligheder med at planlægge og organisere skolearbejde, lektier og projekter.⁴
Tendens til at udskyde opgaver eller have svært ved at komme i gang.¹
Glemsomhed ift. aftaler, afleveringer og materialer, der skal med i skole.¹
Indre uro, rastløshed, svært ved at slappe af.¹
Kan have svært ved at overskue komplekse informationer eller opgaver med mange trin.
Begyndende tegn på bekymring, stress eller lavt selvværd relateret til skolepræstationer eller sociale relationer.¹⁹

Udskolingen (Teenagere, ca. 14+):

I teenageårene intensiveres kravene til selvstændig planlægning, overblik over store opgaver (fx projektopgaver, eksamenslæsning) og ansvar for egen læring markant.¹ Samtidig sker der store hormonelle og sociale forandringer, som også kan påvirke koncentrationen.

Tegn, der ofte ses hos teenagere med koncentrationsbesvær:

Store vanskeligheder med at strukturere, igangsætte og gennemføre større skoleprojekter eller lektier.¹
Problemer med tidsfornemmelse – svært ved at vurdere, hvor lang tid opgaver tager.⁴
Fortsat let afledelighed, måske især af sociale medier, mobiltelefon eller andre digitale fristelser.²²
Indre rastløshed, svært ved at finde ro.⁵
Udsætter ofte opgaver, har svært ved at motivere sig selv.⁶
Øget risiko for at opleve stress, pres, angst eller udvikle lavt selvværd som følge af gentagne faglige eller sociale nederlag.⁴
Koncentrationsbesværet kan påvirke sociale relationer – fx svært ved at følge med i samtaler, glemmer aftaler, virker fraværende.²⁶

Det er særligt vigtigt i teenageårene at være opmærksom på, at koncentrationsbesvær kan være et symptom på eller blive forværret af andre psykiske udfordringer. Stress, præstationspres, angst, tristhed eller endda begyndende spiseforstyrrelser kan alle vise sig som problemer med at holde fokus.¹⁹ Hvis en teenager pludselig eller gradvist får markant sværere ved at koncentrere sig, samtidig med at humøret ændrer sig, søvnen påvirkes, eller der opstår social isolation, er det vigtigt at se på hele billedet. At fokusere ensidigt på lektiestrategier eller skærmtid vil være utilstrækkeligt, hvis den underliggende årsag er mistrivsel. Her kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp for at afdække, hvad der er på spil for den unge.

Tabel 1: Tegn på koncentrationsbesvær fordelt på alderstrin

Alderstrin	Typiske Tegn (eksempler)
Førskole (ca. 3-5 år)	Ekstrem uro, svært ved at deltage i samling/regellege, meget let afledelig, store vanskeligheder med simple instruktioner, markante søvnproblemer, meget impulsiv.¹
Indskoling (ca. 6-9 år)	Svært ved at fastholde fokus på skoleopgaver, laver sjuskefejl, virker fraværende, glemmer/mister ting, forlader pladsen, “dimser”, let distraheret, svært ved at organisere, motorisk uro/klodsethed.¹
Mellemtrin (ca. 10-13 år)	Fortsat svært ved at fastholde fokus (især ved ikke-selvvalgte opgaver), svært ved planlægning/organisering af skolearbejde, udsætter opgaver, glemsom ift. aftaler/materialer, indre uro/rastløshed, kan have svært ved komplekse opgaver, begyndende bekymring/lavt selvværd relateret til skole.¹
Udskoling (Teenagere, ca. 14+)	Store vanskeligheder med at strukturere/gennemføre større projekter, problemer med tidsfornemmelse, let afledelig (især digitalt), indre rastløshed, svært ved at komme i gang/motivere sig selv, øget risiko for stress/angst/lavt selvværd, kan påvirke sociale relationer.¹

Hvornår er det mere end bare ‘krudt i rumpen’? At skelne mellem almindelig adfærd og vedvarende udfordringer.

Det er helt centralt at understrege, at alle børn indimellem er urolige, ukoncentrerede eller glemmer en besked.¹ Det er en naturlig del af at være barn og af den gradvise modning af hjernen. Spørgsmålet er, hvornår barnets adfærd afviger så markant fra det jævnaldrende forventelige, at det giver anledning til bekymring og behov for støtte.

Man kan tænke på koncentrationsbesvær som et symptom, ligesom feber. Feber kan skyldes mange ting – fra en mild forkølelse til en alvorlig infektion. På samme måde kan koncentrationsbesvær have mange forskellige årsager og grader af alvor.

Det er typisk ikke et tegn på et vedvarende problem, hvis barnet:

Har svært ved at koncentrere sig om noget, det finder kedeligt, men sagtens kan fordybe sig i noget, der fanger interessen (fx kan de fleste teenagere lytte til musik i timevis, men have svært ved lektierne).⁸
Er mere uroligt eller ukoncentreret i bestemte situationer (fx ved træthed, sult, spænding, nye omgivelser).⁸
Har en periode med øget uro eller glemsomhed i forbindelse med store skift eller belastninger (fx skolestart, flytning, sygdom i familien).

Det er derimod værd at være mere opmærksom, hvis koncentrationsbesværet:

Er vedvarende: Har stået på i mere end 6 måneder.⁸
Er gennemgribende: Viser sig i flere forskellige sammenhænge, fx både derhjemme, i skolen/institutionen og til fritidsaktiviteter.⁸
Er markant for alderen: Barnet har væsentligt sværere ved at koncentrere sig end sine jævnaldrende.⁴
Påvirker barnets funktion og trivsel: Giver betydelige problemer i hverdagen, fx i forhold til læring, sociale relationer, selvværd eller familiens samspil.⁴

Hvis du er i tvivl, er det en god idé at observere dit barn over tid og notere konkrete eksempler på, hvornår og hvordan koncentrationsbesværet viser sig. Tal også med barnets lærere eller pædagoger – de ser barnet i andre situationer og har et sammenligningsgrundlag med andre børn på samme alder.⁴ Sammen kan I få et mere nuanceret billede af udfordringerne.

Kort om ADHD og ADD: Når koncentrationsbesvær er en del af en diagnose.

For nogle børn er koncentrationsbesvær et centralt symptom på en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse som ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) eller ADD (Attention Deficit Disorder).¹

ADHD er kendetegnet ved en kombination af betydelige vanskeligheder inden for tre kerneområder:
- Opmærksomhedsforstyrrelse: Som beskrevet ovenfor (let afledelig, svært ved at fastholde fokus, glemsom mv.).¹
- Hyperaktivitet: Udtalt fysisk og/eller verbal uro, svært ved at sidde stille, konstant i bevægelse, indre rastløshed.¹
- Impulsivitet: Handler før de tænker, svært ved at vente på tur, afbryder, svarer før spørgsmål er færdige.¹
ADD kaldes ofte ‘den stille ADHD’.⁶ Her er opmærksomhedsforstyrrelsen det dominerende symptom, mens den ydre hyperaktivitet er mindre udtalt eller fraværende.⁴ Børn med ADD kan virke stille, dagdrømmende og mentalt fraværende.⁶ Fordi de ikke forstyrrer på samme måde som børn med hyperaktivitet, bliver ADD ofte opdaget senere, nogle gange først i voksenalderen.⁶

Det er afgørende at forstå, at man sagtens kan have koncentrationsbesvær uden at have ADHD eller ADD.¹ Diagnoserne stilles kun af specialuddannede fagfolk (typisk børne- og ungepsykiatere eller psykologer med relevant videreuddannelse) efter en grundig udredning, der bl.a. omfatter samtaler med barn og forældre, spørgeskemaer, observationer og evt. psykologiske tests.¹ For at diagnosen kan stilles, skal symptomerne have været til stede før 7-årsalderen, have varet i mindst 6 måneder, vise sig i flere forskellige sammenhænge (fx både hjemme og i skole) og medføre betydelige vanskeligheder for barnets funktion og trivsel.¹

Hvis dit barn får en ADHD/ADD-diagnose, er det vigtigt at huske, at det ikke skyldes dovenskab, manglende intelligens eller dårlig opdragelse.¹ Det er en medfødt, biologisk baseret forskel i hjernens udvikling og funktion, som barnet ikke selv kan gøre for.¹ Med den rette forståelse, støtte og eventuelt behandling kan børn og unge med ADHD/ADD leve gode og velfungerende liv.

Hvorfor opstår koncentrationsbesvær? Forstå de mulige årsager

Koncentrationsbesvær hos børn er sjældent et isoleret fænomen med én enkelt årsag. Det er snarere et symptom, der kan skyldes et komplekst samspil mellem barnets biologi, udvikling, livsstil, trivsel og de omgivelser, det færdes i. At forstå de mulige bagvedliggende faktorer kan hjælpe dig som forælder til at finde den mest hensigtsmæssige støtte.

Hjernens rolle: Udvikling, modning og mulige forstyrrelser.

Vores evne til at koncentrere os, styre impulser, planlægge og holde overblik – de såkaldte eksekutive funktioner – er knyttet til hjernens frontallapper. Disse funktioner er ikke færdigudviklede ved fødslen, men modnes gradvist gennem hele barndommen og ungdommen.⁴ Derfor er det helt naturligt, at yngre børn har sværere ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen end ældre børn og voksne.⁸

Hos børn med ADHD eller ADD ser man ofte en forsinket modning eller en anderledes funktion i de hjerneområder og netværk, der styrer netop opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol.⁴ Man taler om en biologisk forstyrrelse, der bl.a. involverer signalstoffer i hjernen.⁷ Arvelighed spiller en meget stor rolle for udviklingen af ADHD/ADD; risikoen er markant højere, hvis en eller begge forældre eller andre nære slægtninge har diagnosen.¹

Udover den genetiske disposition kan andre faktorer også påvirke hjernens udvikling og funktion og dermed øge risikoen for koncentrationsbesvær:

Påvirkninger under graviditeten: Fx moderens rygning, alkoholforbrug eller infektioner.⁷ Nogle studier peger også på betydningen af ilt- og blodtilførsel til fosterets hjerne.¹
Fødselskomplikationer: For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.⁷
Tidlige skader eller sygdomme: Fx hjerneskade, epilepsi eller andre neurologiske tilstande.⁷
Miljøpåvirkninger: Fx udsættelse for bly i fostertilstanden eller som spæd.⁷

Livsstilsfaktorer: Søvn, kost og fysisk aktivitet.

Barnets generelle sundhed og livsstil har også stor betydning for dets evne til at koncentrere sig.

Søvn: Mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet er en hyppig årsag til koncentrationsbesvær, irritabilitet og træthed hos både børn og voksne.¹ Undersøgelser viser, at mange danske børn og især unge får for lidt søvn i forhold til anbefalingerne (8-10 timer for 14-18-årige, 9-11 timer for 13-årige).⁴⁴ Teenageres biologiske døgnrytme er naturligt forskudt, hvilket gør tidlige mødetider i skolen til en udfordring.⁴⁴ Brug af skærme (mobil, tablet, computer) lige før sengetid kan forstyrre produktionen af søvnhormonet melatonin og gøre det sværere at falde i søvn.²² Børn med ADHD har desuden ofte særlige udfordringer med at falde i søvn og opretholde et stabilt søvnmønster.⁹
Kost: En sund og varieret kost giver hjernen den nødvendige energi og næringsstoffer til at fungere optimalt.⁴² Uregelmæssige måltider, for meget sukker eller mangel på vigtige næringsstoffer kan påvirke blodsukkeret og energiniveauet negativt, hvilket kan gå ud over koncentrationen.¹¹ Selvom forskningen er uklar, peger nogle teorier og erfaringer på, at visse fødevarer, tilsætningsstoffer eller fødevareintolerancer kan forværre symptomer hos nogle børn med ADHD-lignende vanskeligheder.¹¹ Fokus på en stabil, næringsrig kost er under alle omstændigheder gavnligt.
Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion og bevægelse er vigtigt for både krop og hjerne. Fysisk aktivitet øger blodgennemstrømningen til hjernen, frigiver signalstoffer, der fremmer vågenhed og fokus, og kan hjælpe med at regulere fysisk uro.⁴² Nogle undersøgelser tyder på, at børn, der får motion på vej til skole (fx cykler eller går), har lettere ved at koncentrere sig i de første timer end børn, der bliver kørt.⁴²

Trivsel og følelsesmæssige faktorer: Stress, pres, angst, familieforhold.

Barnets følelsesmæssige tilstand og generelle trivsel har en enorm indflydelse på dets evne til at koncentrere sig. Når et barn er følelsesmæssigt belastet, optages en stor del af dets mentale energi af disse følelser, hvilket efterlader færre ressourcer til opgaver, der kræver fokus og vedholdenhed.

Stress og pres: Børn og unge i dag kan opleve pres fra mange sider – skolen (lektier, test, karakterer, fremtidsvalg), sociale medier (sammenligning, idealer), fritidsaktiviteter og høje forventninger (fra sig selv, forældre, samfundet).²⁷ Langvarig stress eller følelsen af, at kravene overstiger ens ressourcer, kan føre til en række symptomer, herunder koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet, søvnproblemer, hovedpine og mavepine.¹¹ Nogle eksperter peger på, at en kultur med for meget fokus på præstation og for lidt plads til fri leg og “bare at være” kan bidrage til stress hos børn.⁴⁸
Angst: Når et barn lider af angst (fx generaliseret angst, social angst, separationsangst), er dets opmærksomhed ofte rettet mod potentielle trusler og bekymringer.¹⁹ Tankerne kredser om “hvad nu hvis…”, hvilket gør det svært at fokusere på nuet og den aktuelle opgave.¹⁹ Fysiske angstsymptomer som hjertebanken, svimmelhed eller mavepine kan også være meget forstyrrende.¹⁹ Angst kan føre til, at barnet undgår situationer, der udløser angsten, fx at gå i skole eller deltage i sociale arrangementer.¹⁹
Andre trivselsfaktorer: Barnets generelle trivsel i familien, i skolen og blandt venner spiller en stor rolle. Utrygge eller konfliktfyldte familieforhold, mobning, ensomhed, lavt selvværd, tidligere traumatiske oplevelser eller omsorgssvigt kan alt sammen påvirke barnets følelsesmæssige tilstand og dermed dets evne til at koncentrere sig.¹⁰ Hvis forældrene selv er stressede eller kæmper med udfordringer, kan det også smitte af på barnets trivsel.²⁹

Det er tydeligt, at koncentrationsbesvær sjældent står alene. Det er ofte vævet sammen med barnets samlede livssituation og velbefindende. Derfor kræver en effektiv indsats en helhedsorienteret tilgang, der ser på hele barnet – dets medfødte forudsætninger, dets livsstil, dets følelsesmæssige tilstand og de rammer, det lever under. At fokusere snævert på én mulig årsag, fx kun skærmtid eller kun kost, vil ofte være utilstrækkeligt.

Omgivelsernes påvirkning: Skærmtid, støj, manglende struktur.

De fysiske og strukturelle rammer omkring barnet har også betydning for koncentrationsevnen.

Skærmtid: Forskning peger på en sammenhæng mellem mængden af tid brugt på skærme (især til underholdning og sociale medier) og øget koncentrationsbesvær hos børn og unge.²² Især mediemultitasking – at bruge flere digitale medier samtidig, fx have mobilen fremme under lektielæsning eller i undervisningen – ser ud til at påvirke koncentrationen og de faglige præstationer negativt.²² Nogle studier indikerer, at risikoen for koncentrationsbesvær stiger markant ved mere end to timers dagligt skærmbrug til underholdning.²² Sammenhængen kan dog være kompleks; højt skærmbrug kan føre til koncentrationsbesvær, men børn, der i forvejen har svært ved at koncentrere sig, kan også være mere tilbøjelige til at søge mod skærmens hurtige stimuli.⁵³ Unge udtrykker selv bekymring for skærmenes konstante tilgængelighed og negative påvirkning på deres fokus i læringssituationer.²²
Støj og forstyrrelser: Et fysisk uroligt eller støjende miljø, hvad enten det er i klasseværelset eller derhjemme, gør det naturligvis sværere at holde fokus. For børn, der i forvejen er sensitive over for sanseindtryk eller har svært ved at filtrere irrelevant information fra, kan et støjende miljø være særligt belastende og drænende for koncentrationen.³
Manglende struktur og forudsigelighed: Børn med koncentrationsbesvær har ofte svært ved selv at skabe indre struktur, overblik og tidsfornemmelse.² Hvis hverdagen samtidig er præget af uforudsigelighed, mange skift og mangel på klare rammer og rutiner, kan det virke overvældende og stressende for barnet. Det kræver ekstra mental energi at navigere i kaos, hvilket efterlader færre ressourcer til at koncentrere sig om specifikke opgaver.²

Effektive forældrestrategier: Sådan støtter du dit barn i hverdagen

Heldigvis er der meget, du som forælder kan gøre for at støtte dit barns koncentrationsevne og skabe en hverdag, der er lettere at navigere i for et barn, der let bliver distraheret eller overvældet. Nøgleordene er ofte struktur, ro, positiv kommunikation og et godt samarbejde med omgivelserne.

Struktur og forudsigelighed: Byg trygge rammer med rutiner og visuelle hjælpemidler.

Børn, der kæmper med koncentrationen, har ofte også svært ved den indre organisering – at holde styr på tid, planlægge opgaver og skabe overblik.² Derfor trives de typisk rigtig godt med ydre struktur og forudsigelighed. Når rammerne er klare, og barnet ved, hvad der skal ske, frigives mental energi, som ellers ville blive brugt på at afkode situationen eller bekymre sig om det næste skridt.² Faste rutiner kan også mindske antallet af konflikter i hverdagen.⁵⁸

Faste rutiner: Prøv at skabe genkendelige mønstre for tilbagevendende situationer. Det kan være faste spise- og sovetider ⁵⁷, en fast rækkefølge for morgenrutinen (fx: 1. Tøj på, 2. Spise morgenmad, 3. Børste tænder, 4. Pakke taske, 5. Sko og jakke på) ⁵⁸, eller en fast procedure for at starte på lektielæsning.
Visuelle hjælpemidler: Mange børn med koncentrationsbesvær er visuelt stærke.⁶⁰ Gør rutiner og planer synlige! Brug fx:
- Piktogrammer: Små billeder eller symboler, der viser rækkefølgen af handlinger i en rutine (fx morgenrutinen, sengetidsrutinen, lektieprocessen).² I kan tegne dem selv eller finde skabeloner online. Hæng dem op et synligt sted.
- Uge- eller dagsplaner: En kalender eller et skema, der viser dagens eller ugens aktiviteter (skole, SFO, fritidsaktiviteter, legeaftaler, spisetider). Det giver overblik og forudsigelighed.⁵
- Tidsvisualisering: Brug et æggeur, en TimeTimer eller en anden visuel timer til at vise, hvor lang tid der er til en aktivitet, eller hvor længe barnet forventes at arbejde med en opgave.³ Det hjælper på den ofte svage tidsfornemmelse.
Forberedelse og forvarsel: Undgå at overrumple barnet med pludselige skift eller nye aktiviteter. Fortæl i god tid, hvad der skal ske: “Om ti minutter skal vi have jakker på og ud ad døren”.² Forbered barnet på større begivenheder (fx fødselsdage, udflugter) ved at tale om, hvad der skal ske, hvem der deltager, og hvad der forventes.⁵⁸ Giv også tid til, at barnet kan omstille sig mentalt fra én aktivitet til en anden.⁵⁸

Skab ro til fordybelse: Indretning af lektieplads og minimering af forstyrrelser.

Da børn med koncentrationsbesvær ofte er meget følsomme over for forstyrrelser fra omgivelserne, er det vigtigt at skabe et miljø, der understøtter ro og fordybelse, især når der skal laves lektier eller andre opgaver, der kræver fokus.¹

Fast lektieplads: Indret gerne en fast plads, hvor barnet kan lave lektier. Sørg for, at pladsen er ryddelig og fri for unødvendige distraktioner som legetøj, rod eller udsyn til en tændt skærm.⁴²
Minimer forstyrrelser: Sluk for tv og radio i nærheden. Bed andre i familien om at være stille eller opholde sig i et andet rum under lektielæsningen.⁴² Læg din egen mobiltelefon væk, så du ikke selv bliver en forstyrrelse.⁴²
Visuel afskærmning: For nogle børn kan det hjælpe at sidde ved et bord, der vender mod en væg, eller at bruge en lille skærm eller en opstillet mappe til at afskærme for visuelle forstyrrelser i rummet.³
Lyd: Overvej om barnet har gavn af at bruge høreværn eller lytte til rolig, instrumental musik for at lukke forstyrrende lyde ude.⁵⁷

Det er dog værd at huske, at behovet for “ro” kan være individuelt. Mens mange har brug for færre ydre stimuli, kan andre børn med koncentrationsbesvær, især dem med sansemotoriske udfordringer eller ADHD, faktisk have gavn af en vis grad af kontrolleret bevægelse eller sensorisk input for at kunne holde fokus.³ Det kan virke paradoksalt, men for et barn, hvis nervesystem søger stimuli, kan det at sidde helt stille være en kamp i sig selv, som stjæler mental energi fra opgaven. Her kan det hjælpe at eksperimentere med:

Alternative siddestillinger: Sidde på en stor terapibold, en skammel der tillader bevægelse, eller en pude med luft eller kugler.³
Bevægelse under læring: Tillade barnet at stå op og lave lektier, gå lidt rundt mens det tænker, eller bruge en vippebræt.
Dimseting (Fidgets): En lille bold at klemme, en Tangle, et stykke modellervoks eller et “nulreæg” at have i hånden kan give den nødvendige sensoriske feedback, så hjernen bedre kan koncentrere sig om den primære opgave.²

Observer dit barn og tal med det om, hvad der føles rart og hjælpsomt. Det handler om at finde den rette balance for netop dit barn.

Kommunikation der styrker: Anerkendelse, positiv feedback og fokus på processen.

Den måde, du taler til og med dit barn på, har stor betydning for dets selvværd, motivation og evne til at håndtere udfordringer.

Anerkendelse og fokus på styrker: Børn med koncentrationsbesvær får ofte meget korrektion og hører tit, hvad de gør forkert.² Det er derfor afgørende at skabe modvægt ved aktivt at fokusere på barnets styrker, positive egenskaber og succeser – store som små.² Ros oprigtigt og specifikt, når noget lykkes, eller når barnet gør en indsats. Mind barnet om alt det, det er godt til. Anerkend barnet for den person, det er – dets venlighed, humor, kreativitet – ikke kun for dets præstationer.⁵⁸
Positiv og anvisende kommunikation: Giv klare, korte og konkrete beskeder, og helst kun én ad gangen.¹ Gå tæt på barnet og få øjenkontakt, når du giver en besked.⁹ Fortæl barnet, hvad du ønsker, det skal gøre, i stedet for hvad det ikke må (“Gå stille på trappen” i stedet for “Lad være med at trampe”).⁶⁰ Vær tålmodig og rolig, selv når du er frustreret.⁵⁷ Undgå at skælde ud – det virker sjældent på den lange bane og kan skade barnets selvværd og jeres relation.⁵⁷
Fokus på proces og indsats: Når du roser, så fokuser ikke kun på resultatet (fx en flot tegning eller et rigtigt svar), men også på processen og den indsats, barnet har lagt i det (“Hvor har du arbejdet grundigt med den opgave!”, “Hvordan fik du den gode idé til at bruge de farver?”).⁵⁸ Det signalerer, at det er okay at prøve sig frem og lave fejl, og at indsatsen i sig selv er værdifuld. Start gerne med opgaver, du ved, barnet kan klare, for at bygge selvtillid op.⁴²
Hjælp til følelsesregulering og konflikthåndtering: Børn med koncentrationsbesvær kan have svært ved at styre deres impulser og følelser, hvilket kan føre til frustration og konflikter.¹ Hjælp dit barn med at sætte ord på følelserne (“Jeg kan se, du bliver rigtig vred nu, fordi det driller”).⁶⁰ Bevar selv roen under en konflikt – hvis du optrapper, gør barnet det sandsynligvis også.⁵⁷ Afled eventuelt barnet, hvis situationen er ved at køre fast.⁶⁰ Tal om, hvad der skete, og hvad man kan gøre anderledes næste gang, når I begge er faldet ned igen (“i fredstid”).⁶⁰ Ignorer gerne mindre, irriterende adfærd, som ikke er skadelig, og giv i stedet masser af positiv opmærksomhed, når barnet viser den adfærd, du gerne vil se mere af.⁹

Pauser og bevægelse: Vigtigheden af “hjerne-pauser” og fysisk aktivitet.

At koncentrere sig er hårdt arbejde for hjernen, især for et barn der kæmper med det. Regelmæssige pauser er derfor ikke en luksus, men en nødvendighed for at undgå mental udmattelse og overstimulering.²

Planlagte pauser: Indbyg korte, faste pauser i lektielæsningen eller andre opgaver, der kræver vedholdende fokus. Det kan være efter 15-20 minutters arbejde, eller når en bestemt delopgave er løst. Aftal pausen på forhånd, så barnet ved, hvornår den kommer.² Brug gerne et æggeur eller en timer til at signalere pausetid.³
Aktive pauser: Pausen behøver ikke at være passiv. Tværtimod kan en kort pause med fysisk aktivitet være rigtig god til at “nulstille” hjernen og få ny energi. Lad barnet hoppe på trampolin, løbe en tur rundt om huset, danse til et stykke musik eller lave et par strækøvelser.³
Generel fysisk aktivitet: Sørg for, at dit barn får rigelig mulighed for bevægelse og fysisk udfoldelse i løbet af dagen. Det kan være leg i haven, cykelture, sport eller bare en gåtur.⁴² Fysisk aktivitet hjælper med at regulere energiniveauet og forbedre den generelle koncentrationsevne.

Skærmtid med omtanke: Gode vaner og alternativer.

Den digitale verden fylder meget i de fleste børns liv, men for børn med koncentrationsbesvær kan skærme udgøre en særlig udfordring. Den konstante strøm af hurtige stimuli og belønninger på skærmen kan gøre det endnu sværere at finde ro og fordybe sig i aktiviteter, der kræver mere tålmodighed og vedholdenhed.²²

Sæt klare rammer: Aftal tydelige regler for, hvornår og hvor længe dit barn må bruge skærme. Vær konsekvent med at overholde aftalerne.
Skærmfri zoner/tider: Overvej skærmfri perioder, fx under måltider, den sidste time før sengetid (for at sikre bedre søvn) ²², og selvfølgelig under lektielæsning.
Undgå mediemultitasking: Hjælp dit barn med at fokusere på én ting ad gangen. Mobilen skal væk, når der laves lektier eller ses film sammen.²²
Vær nysgerrig på indholdet: Der er forskel på passivt at se YouTube-videoer og aktivt at bruge skærmen til kreativ udfoldelse eller læring. Tal med dit barn om, hvad det laver på skærmen.
Tilbyd alternativer: Hjælp dit barn med at finde glæde ved andre aktiviteter – udendørs leg, brætspil, kreative sysler, læsning, socialt samvær med venner ansigt til ansigt.
Vær en god rollemodel: Vær bevidst om dit eget skærmforbrug. Hvis du konstant tjekker din telefon, er det svært at forvente, at dit barn ikke gør det samme.

Bryd opgaver ned: Gør store udfordringer overskuelige.

Store eller komplekse opgaver kan virke uoverskuelige og demotiverende for et barn med koncentrationsbesvær.¹ Ved at bryde opgaven ned i mindre, mere håndterbare delmål, bliver den lettere at gå til, og barnet oplever succes undervejs, hvilket styrker motivationen.¹

Del opgaven op: Hjælp barnet med at identificere de enkelte trin i en opgave. Skal der ryddes op på værelset? Start med at samle alt tøjet. Skal der skrives en stil? Start med at brainstorme idéer, lav derefter en disposition, skriv et afsnit ad gangen osv.
Fokus på ét skridt ad gangen: Giv kun instruktion til det næste lille skridt, i stedet for at præsentere hele opgaven på én gang.³
Visuel opdeling: Brug lister, skemaer eller mindmaps til at visualisere de enkelte delopgaver. Barnet kan sætte kryds eller strege ud, efterhånden som delopgaverne løses, hvilket giver en følelse af fremdrift.²
Fejr delmålene: Anerkend og ros barnet, når et delmål er nået. Det styrker motivationen til at fortsætte.

Praktiske værktøjer og lege til at træne fokus

Udover de daglige strategier findes der også konkrete værktøjer, øvelser og lege, som på en mere målrettet måde kan hjælpe med at træne barnets evne til at finde ro, fastholde opmærksomheden og styrke hukommelsen.

Mindfulness for børn: Simple øvelser til ro og nærvær.

Mindfulness handler om at træne evnen til at være bevidst til stede i nuet, med åbenhed og accept over for det, man oplever – tanker, følelser, kropsfornemmelser og sanseindtryk – uden at dømme det.⁶⁵ Regelmæssig mindfulness-træning kan hjælpe børn (og voksne) med at:

Skabe indre ro: Give en pause fra tankemylder og ydre stimuli.⁶⁵
Forbedre koncentrationen: Træne evnen til at fastholde opmærksomheden på én ting ad gangen (fx åndedrættet).⁶³
Øge kropsbevidstheden: Blive bedre til at mærke og forstå kroppens signaler.⁶⁷
Styrke følelsesreguleringen: Lære at observere følelser uden at blive revet med af dem.⁴³

Mindfulness for børn skal være legende og tilpasset barnets alder. Her er nogle eksempler på simple øvelser:

Fokus på åndedrættet:
- Vejrtrækningsballonen: Lig på ryggen med en lille bamse eller hænderne på maven. Forestil dig, at maven er en ballon, der pustes op, når du trækker vejret ind, og tømmes, når du puster ud. Mærk bamsen/hænderne bevæge sig op og ned.⁶⁵
- Pusteøvelser: Brug sugerør til at puste sæbebobler, fjer eller små papirbåde. Fokusér på den lange udånding.⁶⁶
Sanseøvelser:
- Lytteøvelse: Sid stille sammen og lyt til alle lydene omkring jer – både tæt på og langt væk. Hvad kan I høre?.⁵⁵ Lyt til regnen mod ruden ⁶⁹ eller et stykke roligt musik.
- Smags-/føleøvelse: Undersøg en rosin (eller et stykke frugt/grønt) med alle sanser – se på den, føl på den, duft til den, lyt til lyden når du tygger, og smag på den meget langsomt.⁵⁵
- Mærke vinden: Stå udenfor og mærk vinden mod huden. Er den kold, varm, blid, stærk?.⁵⁵
- Spis med opmærksomhed: Ved et måltid, prøv at spise de første par bidder i stilhed og med fuld opmærksomhed på madens farver, duft, tekstur og smag.⁶⁵
Kropsbevidsthed og bevægelse:
- Kropsscanning: Lig ned og ret opmærksomheden mod forskellige dele af kroppen efter tur – fødderne, benene, maven osv. Mærk hvordan det føles.⁶⁸
- Langsom bevægelse: Prøv at lukke hånden meget langsomt, mens I kigger på den.⁶⁹
- Balancegang: Gå langsomt balancegang på en linje på gulvet eller med en bog/ærtepose på hovedet. Fokusér på at holde balancen og bevæge jer langsomt.⁵⁵
- Male-massage: En rolig og sanselig leg, hvor den ene “maler” på den andens ryg eller arme med fingrene, en blød pensel eller en lille skumrulle.⁶⁹
Guidede visualiseringer/historier: Lyt til en lydfil eller få læst en historie højt, der guider barnet ind i en afslappende fantasirejse.⁶⁶ Mange apps og online ressourcer tilbyder dette (fx Åben & Rolig app’en ⁵⁶, Fri for Mobberi Universet ⁶⁸, Momo Academy ⁶⁶).

Tips til at komme i gang med mindfulness:

Start småt og simpelt: Få minutter ad gangen er nok i starten.⁶⁵
Gør det hyggeligt: Skab en rolig og tryg atmosfære. Læs evt. op ved sengetid.⁶⁶
Vær tålmodig: Det kræver øvelse. Bliv ikke irriteret, hvis barnet er uroligt eller mister fokus.⁶⁶ Prøv igen en anden dag.
Vær selv med: Deltag i øvelserne sammen med dit barn. Din egen ro smitter.⁶⁵
Integrer det i hverdagen: Lav en kort lytteøvelse ved middagsbordet ⁶⁹, mærk åndedrættet når I venter i kø, eller mærk fødderne mod jorden på vej til skole.

Koncentrationslege og -spil: Sjove måder at træne opmærksomhed og hukommelse.

Leg og spil er en fantastisk og motiverende måde at træne forskellige kognitive færdigheder på, herunder koncentration, arbejdshukommelse (evnen til at holde og bearbejde information i hovedet), overblik og problemløsning.⁵⁶

Her er inspiration til forskellige typer spil og lege:

Hukommelsesspil:
- Klassiske vendespil (Memory).
- “Kim’s leg”: Læg et antal genstande på et bord, lad barnet kigge i fx 30 sekunder, dæk dem til, og se hvor mange barnet kan huske. Eller fjern én genstand, og lad barnet gætte, hvilken der mangler.
- Huske sekvenser: Sig en række tal, ord eller farver, som barnet skal gentage. Start med få elementer og øg gradvist. Eller leg “Jeg pakker min kuffert og tager med…”
- Digitale hukommelsesspil som BrainBolt ⁷² eller spil, der træner arbejdshukommelsen.⁵⁹
Observationsspil:
- “Find Holger”-bøger eller lignende “find-forskelle”-opgaver.
- Brætspillet Vildkatten, hvor man hurtigt skal finde billeder på en stor plade.⁵⁶
Logik-, strategi- og konstruktionsspil:
- Puslespil (start med få brikker og øg sværhedsgraden).
- Byggelege med LEGO, Plus-Plus, Magna-Tiles eller andre klodser (kræver planlægning og fastholdelse af et mål).
- Logikspil som Sudoku (findes i børnevenlige udgaver), skak, Mastermind.
- Brætspil som Rush Hour (flytte biler), Kanoodle (bygge figurer), Mental Blox (rumlig logik), Cubissimo (bygge terning), IQ Puzzler/Fit/Six Pro (placere brikker).⁷¹
- Tangram-puslespil, hvor geometriske brikker skal danne bestemte figurer.⁷¹
Fokus- og opmærksomhedslege:
- “Farve-skrift-øvelsen” (Stroop-testen): Skriv farvenavne med forkerte farver (fx ordet BLÅ skrevet med rød farve). Barnet skal nævne farven, ordet er skrevet med, ikke læse ordet.⁵⁶
- “Støj-øvelsen” (Cocktailparty-effekten): Sæt fx radioen og en podcast til at køre samtidig. Barnet skal fokusere på at lytte til den ene lydkilde og ignorere den anden.⁵⁶
- “Stop-dans”: Dans til musik, og stå helt stille, når musikken stopper.
Digitale træningsspil: Der findes apps designet til at træne hjernens funktioner, fx Impulse, NeuroNation, Elevate, Lumosity.⁵⁶ Vær dog opmærksom på, at effekten af disse kan variere, og de bør ikke erstatte andre strategier.

Når I vælger spil, er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnets alder, interesser og aktuelle niveau. Et spil skal være udfordrende nok til at træne færdighederne, men ikke så svært, at barnet mister modet og giver op.⁵⁶ Det vigtigste er, at det er sjovt, og at I har en god stund sammen. Fokusér på processen, samarbejdet og glæden ved at lege – så kommer træningen ofte helt af sig selv.

Sansemotoriske redskaber: Kort om dimseting, tyngdeprodukter mv.

Som nævnt tidligere kan nogle børn med koncentrationsbesvær have gavn af redskaber, der giver dem et passende sensorisk input, så deres nervesystem bedre kan finde ro og fokusere.¹³

Dimseting/Fidgets: Små ting, der kan holdes i hånden og give taktil (føle-) eller proprioceptiv (muskel-led-) stimulation. Det kan være Tangles, stressbolde, Koosh-bolde, modellervoks, nulreæg eller lignende.² De kan hjælpe med at kanalisere uro og give hjernen det input, den søger, så den bedre kan koncentrere sig om hovedopgaven.
Siddepuder: Puder med luft, kugler eller andet fyld, der giver en let ustabil siddeflade. Det giver konstant sensorisk input og tillader små bevægelser, hvilket kan hjælpe nogle børn med at sidde mere roligt på stolen.³
Tyngdeprodukter: Veste, tæpper, kraver eller skødpuder med vægt i. Vægten giver et dybt tryk, som kan virke beroligende og samlende på nervesystemet. Disse bruges ofte til børn med sanseintegrationsvanskeligheder, ADHD eller autisme, men bør typisk anvendes efter vejledning fra en ergoterapeut, da vægt og brugstid skal tilpasses det enkelte barn.

Det er vigtigt at understrege, at disse redskaber ikke er mirakelkure, og effekten er meget individuel. De skal ses som et supplement til andre strategier. Det er en god idé at afprøve dem i samarbejde med barnet og eventuelt skole/institution og/eller en ergoterapeut for at finde ud af, hvad der virker bedst.

Sammen om barnet: Styrk samarbejdet med skole og SFO

Dit barns koncentrationsbesvær påvirker sandsynligvis ikke kun hverdagen derhjemme, men også i skolen og SFO’en. Derfor er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem dig som forælder og de fagprofessionelle omkring dit barn helt afgørende for at sikre den bedst mulige støtte og trivsel.⁷⁴

Hvorfor et godt samarbejde er afgørende:

Fælles forståelse: Du kender dit barn bedst i hjemlige rammer, mens lærere og pædagoger ser barnet i samspil med jævnaldrende og i læringssituationer.⁷⁵ Ved at dele observationer og viden kan I opnå en mere nuanceret og helhedsorienteret forståelse af barnets styrker og udfordringer.
Koordineret indsats: Når hjem, skole og SFO arbejder sammen og bruger lignende strategier (fx ift. struktur, kommunikation, pauser), skaber det sammenhæng og tryghed for barnet.⁶³
Tidlig indsats: God kommunikation mellem fx børnehave og skole ved skolestart kan sikre, at skolen er forberedt på barnets eventuelle behov og hurtigere kan sætte relevant støtte ind.⁷⁴
Bedre trivsel: Et godt samarbejde mellem forældre og skole/SFO bidrager generelt til et bedre læringsmiljø og øget trivsel for alle børn.⁷⁵ Også et godt fællesskab mellem forældrene i en klasse har positiv betydning for børnenes sammenhold og trivsel.⁷⁵

Tips til den konstruktive dialog med lærere og pædagoger:

At opbygge et godt samarbejde kræver en aktiv indsats fra begge parter. Her er nogle tips til, hvordan du som forælder kan bidrage positivt:

Vær proaktiv og forberedt: Tag selv initiativ til dialog, hvis du er bekymret. Skriv dine observationer, spørgsmål og forslag ned inden møder, så du husker det vigtigste.³⁹ Vær så konkret som muligt i dine beskrivelser.³⁹
Del relevant viden: Fortæl åbent om, hvordan du oplever dit barns udfordringer og styrker derhjemme. Del information fra eventuelle udredninger eller strategier, der virker godt for jer.³⁹
Lyt og vær nysgerrig: Lyt aktivt til lærernes og pædagogernes perspektiv. De ser dit barn i en anden kontekst og kan have værdifulde observationer.³⁹ Vær åben for deres forslag, selvom de måske adskiller sig fra dine egne idéer.
Fokusér på løsninger sammen: Gå ind i dialogen med et ønske om at finde fælles løsninger, der gavner dit barn. Spørg ind til, hvilke pædagogiske redskaber og støttemuligheder skolen/SFO’en har. Vær tydelig omkring, hvad du mener, dit barn har brug for, men vær også realistisk.⁸⁰
Aftal klar kommunikation: Bliv enige om, hvordan I bedst holder kontakten (fx via Aula, korte telefonopkald, faste opfølgningsmøder). Spørg eventuelt, om der er én bestemt lærer eller pædagog, der er primær kontaktperson for dit barn.⁷⁶
Bed om skriftlighed: Det kan være en god idé at bede om et kort referat af vigtige møder eller aftaler, så alle er enige om, hvad der er besluttet. En skriftlig beskrivelse af barnets udfordringer og de afprøvede indsatser i skolen (en skoleudtalelse) kan også være nyttig, hvis der senere bliver behov for at søge yderligere hjælp, fx via PPR.³⁹

Forståelse af skolens og SFO’ens muligheder og begrænsninger:

For at have realistiske forventninger er det godt at have en grundlæggende forståelse for, hvad skolen og SFO’en typisk kan tilbyde:

Pædagogiske strategier: Lærere og pædagoger kan anvende forskellige strategier i klassen/gruppen for at støtte børn med koncentrationsbesvær. Det kan være tydelig struktur, visuelle hjælpemidler, faste rutiner, korte pauser, varierede arbejdsformer, differentierede opgaver, en afskærmet plads i klassen eller positiv adfærdsstøtte (fx PALS-metoden).¹
Specialpædagogisk bistand: Hvis barnets udfordringer er mere omfattende, kan skolen, ofte efter en vurdering fra PPR, iværksætte specialpædagogisk bistand. Det kan fx være støttetimer i klassen, holddannelse, brug af tekniske hjælpemidler eller i mere vidtgående tilfælde visitation til en specialklasse eller specialskole.⁴⁰
Inddragelse af PPR: Skolen/SFO’en kan, i samarbejde med dig, inddrage kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) for at få en dybere vurdering af barnets behov og rådgivning om den rette støtte.¹
SFO’ens rolle: SFO’en (eller fritidshjem/klub) har primært fokus på barnets fritid, leg og sociale udvikling. Pædagogerne her kan spille en vigtig rolle i at støtte barnets trivsel, sociale relationer og evne til at indgå i fællesskaber. Et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger om det enkelte barn er værdifuldt.⁷⁶ Nogle SFO’er arbejder med primærpædagoger, der har et særligt ansvar for kontakten til hjemmet og skolen.⁷⁶
Rammer og ressourcer: Det er vigtigt at huske, at skoler og SFO’er arbejder inden for bestemte økonomiske og personalemæssige rammer, som fastlægges af kommunen og lovgivningen.⁸³ Mulighederne for støtte kan derfor variere fra skole til skole og fra kommune til kommune.

Den støtte, et barn med koncentrationsbesvær modtager, er altså ikke nødvendigvis den samme overalt. Nogle skoler har specialiserede resurseteams, arbejder systematisk med bestemte pædagogiske metoder eller har et tæt samarbejde med PPR, mens andre har færre ressourcer eller en anden tilgang.³⁹ Derfor er det så vigtigt, at du som forælder går i dialog med netop dit barns skole og SFO for at høre om deres konkrete muligheder og sammen finde den bedste vej frem inden for de givne rammer.

Her kan I finde hjælp og rådgivning i Danmark

Hvis dit barns koncentrationsbesvær er vedvarende og påvirker dets trivsel og udvikling markant, er det vigtigt at vide, hvor I kan søge yderligere hjælp, rådgivning og eventuelt udredning. Heldigvis findes der flere veje ind i det danske støttesystem.

PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning): Hvad de tilbyder, og hvordan man kontakter dem.

PPR er en central aktør i det kommunale system, når det gælder børn og unges trivsel og læring i alderen 0-18 år.³⁹ Alle kommuner har en PPR-funktion.

PPR’s rolle og funktioner:
- Rådgivning og vejledning: PPR rådgiver forældre, lærere og pædagoger om børn med særlige behov, herunder koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, sprogvanskeligheder, adfærdsproblemer og psykisk mistrivsel.⁴⁰
- Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV): Hvis et barn har brug for mere omfattende støtte, kan PPR (efter indstilling fra skole/institution eller forældre) udarbejde en PPV. Det er en grundigere undersøgelse af barnets ressourcer og behov, som danner grundlag for at iværksætte relevant specialpædagogisk bistand.⁴⁰ Du som forælder og barnet (afhængigt af alder) skal inddrages i processen.⁴⁰
- Visitation til specialtilbud: På baggrund af en PPV kan PPR visitere til specialpædagogisk bistand, fx støttetimer i almenklassen (typisk ved 9 timer eller mere), specialklasse eller specialskole/dagbehandlingstilbud.⁴⁰
- Henvisning til psykiatrien: Hvis PPR har mistanke om, at barnets vanskeligheder kan skyldes en psykiatrisk diagnose som fx ADHD, autisme eller angst, kan de henvise barnet til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.¹
- Tværfagligt team: PPR består typisk af et team af fagfolk som psykologer, tale-hørekonsulenter (logopæder), læsekonsulenter og evt. fysio- og ergoterapeuter.³⁹
Kontakt til PPR: Den mest almindelige vej til PPR er gennem dit barns skole eller daginstitution. Lærere eller pædagoger kan, i samråd med dig, lave en indstilling til PPR. Du kan dog også som forælder selv tage direkte kontakt til PPR i din kommune.⁴ Mange kommuner tilbyder desuden en åben, anonym rådgivning, hvor du kan få en uforpligtende snak.⁴⁰ Kontaktoplysninger findes på din kommunes hjemmeside.
Vigtigt at vide: Der kan være stor forskel på, hvordan PPR er organiseret, hvilke ressourcer de har, og hvor lang ventetid der er i de enkelte kommuner.³⁹ Det er vigtigt at være tålmodig, men også vedholdende i kontakten.

Vigtige organisationer og foreninger:

Udover de kommunale tilbud findes der en række landsdækkende organisationer og foreninger, der tilbyder specialiseret viden, rådgivning og støtte til familier med børn, der oplever koncentrationsbesvær eller relaterede udfordringer:

ADHD-foreningen: En central organisation for børn, unge og voksne med ADHD/ADD og deres pårørende. Tilbyder omfattende viden på deres hjemmeside, telefonrådgivning, kurser, lokale netværksgrupper og et særligt fællesskab for unge (UNG+).¹
Børns Vilkår: Tilbyder gratis, anonym rådgivning til børn og unge via BørneTelefonen (tlf. 116 111, chat, sms – døgnåben) ⁸⁸ og til forældre via ForældreTelefonen. Har også en bisidderordning, der kan støtte børn og forældre i møder med systemet.⁸⁷ Udgiver viden og materialer om børns trivsel, mobning, stress mv..²⁷
Psykiatrifonden: Arbejder for at fremme psykisk sundhed og forebygge psykisk sygdom. Tilbyder anonym rådgivning (telefon, chat, brevkasse), viden om diagnoser (herunder ADHD og angst), kurser og støtte til pårørende.⁷
Bedre Psykiatri: En landsforening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Tilbyder personlig rådgivning, viden, lokale afdelinger med samtalegrupper og kurser for pårørende.²⁴
Skole og Forældre: Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen. Tilbyder Forældrerådgivningen (tlf. 70 25 24 68), som giver gratis råd og vejledning om alt vedrørende barnets skolegang, herunder samarbejde med skolen, specialundervisning og trivselsproblemer.²⁰
Sundhed.dk: Den offentlige sundhedsportal, hvor du bl.a. kan finde Patienthåndbogen med artikler om ADHD, symptomer, behandling og tips til forældre.¹ Her kan du også finde kontaktoplysninger på praktiserende læger og speciallæger.³⁷
Mindhelper.dk: Et online univers målrettet unge (13-25 år) med viden, råd, brevkasse og øvelser om psykiske udfordringer som angst, stress, ensomhed og lavt selvværd.⁸⁸

Tabel 2: Oversigt over udvalgte danske støttetilbud og ressourcer

Organisation/Tilbud	Kort Beskrivelse	Målgruppe	Kontaktoplysninger/Website
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)	Kommunal rådgivning, vurdering (PPV), visitation til specialstøtte, henvisning til psykiatri	Børn/unge (0-18), forældre, skole/institution	Findes via din kommunes hjemmeside
ADHD-foreningen	Viden, rådgivning, kurser, netværk, UNG+	Børn, unge, voksne med ADHD/ADD, pårørende, fagfolk	adhd.dk
Børns Vilkår	BørneTelefonen (rådgivning til børn/unge), ForældreTelefonen, bisidning, viden	Børn, unge, forældre	bornsvilkar.dk, Tlf. 116 111 (BørneTlf)
Psykiatrifonden	Rådgivning (tlf, chat, brevkasse), viden om psykisk sygdom, kurser	Alle (børn, unge, voksne, pårørende, fagfolk)	psykiatrifonden.dk, Tlf. 39 25 25 25
Bedre Psykiatri	Rådgivning til pårørende, viden, lokale samtalegrupper, kurser	Pårørende til mennesker med psykisk sygdom	bedrepsykiatri.dk
Skole og Forældre (Forældrerådgivningen)	Rådgivning om skolegang, samarbejde, rettigheder, trivsel	Forældre til børn i folkeskolen	skole-foraeldre.dk, Tlf. 70 25 24 68
Sundhed.dk	Offentlig sundhedsportal, Patienthåndbogen, find behandler	Borgere, patienter, pårørende	sundhed.dk
Mindhelper.dk	Online platform med viden, råd, brevkasse om psykisk mistrivsel	Unge (13-25 år)	mindhelper.dk
Center for ADHD+	Kompetenceudvikling, forældregrupper (via kommunale samarbejder)	Fagfolk, forældre	adhdcenter.dk
VIVE	Forskning og analyser om børn, unge og velfærd	Alle (giver baggrundsviden)	vive.dk
DUKH	Uvildig konsulentordning på handicapområdet – rådgivning om rettigheder og muligheder	Mennesker med handicap og deres pårørende	dukh.dk, Tlf. 76 30 19 30

Hvornår og hvordan man søger læge, psykolog eller psykiatrisk udredning.

Hvis du er bekymret for dit barns koncentration og trivsel, kan det være relevant at søge professionel hjælp ud over de nævnte organisationer. Her er de typiske veje:

Egen læge: Din praktiserende læge er ofte det første sted at henvende sig.¹ Lægen kan tale med jer om bekymringerne, foretage en indledende vurdering, udelukke eventuelle fysiske årsager til symptomerne (fx problemer med syn, hørelse eller stofskifte ¹⁰) og henvise videre ved behov. Lægen kan henvise til:
- Psykolog: Hvis der er behov for samtaler, rådgivning eller terapi pga. trivselsproblemer, angst, stress, adfærdsvanskeligheder eller lignende.¹ Der er mulighed for tilskud fra sygesikringen til psykologbehandling for børn og unge under visse betingelser (fx ved angst eller depression).
- Børne- og ungdomspsykiatri: Hvis der er mistanke om en mere alvorlig psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse, der kræver specialiseret udredning og behandling, fx ADHD, autisme, svær angst eller depression.¹
Psykolog (via PPR eller privat): Som nævnt kan PPR inddrage psykologer til vurdering og vejledning.³⁹ Du kan også selv vælge at kontakte en privatpraktiserende psykolog, evt. med speciale i børn og unge eller specifikke problemstillinger som ADHD eller angst. Dette er typisk forbundet med egenbetaling, medmindre I har en sundhedsforsikring, der dækker.
Børne- og ungdomspsykiatri (via henvisning): Udredning og behandling i psykiatrien kræver henvisning, typisk fra egen læge eller PPR.¹ Her foretages en grundig udredning for at stille en eventuel diagnose. Behandlingen kan bestå af psykoedukation (undervisning i lidelsen), forældretræning, terapi (individuelt eller i gruppe) og i nogle tilfælde medicinsk behandling (fx ved ADHD).¹ Der kan desværre være ventetid på udredning og behandling i det offentlige system.³⁹ Der findes også privatpraktiserende børne- og ungepsykiatere, hvor man ofte kan komme hurtigere til mod egenbetaling.³⁷

Det er vigtigt at reagere, hvis du er alvorligt bekymret for dit barns udvikling eller trivsel. Jo tidligere der sættes ind med den rette støtte, jo bedre er prognosen ofte.

Når det er svært: Udfordringer for forældre og veje frem

At være forælder til et barn, der kæmper med koncentrationen, kan være krævende og til tider opslidende. Det er vigtigt at anerkende de udfordringer, I som forældre kan stå overfor, og vide, at der også er støtte at hente for jer.

Håndtering af egne følelser: Frustration, afmagt og skyld.

Det er helt naturligt at opleve en bred vifte af følelser, når dit barn har det svært. Frustration over gentagne konflikter eller manglende fremdrift. Afmagt når strategier ikke virker, eller systemet føles trægt. Bekymring for barnets fremtid. Sorg over, at tingene ikke er, som man havde håbet. Og måske skyldfølelse – tanker om, hvorvidt man gør det godt nok som forælder.²

Anerkend dine følelser: Tillad dig selv at have disse følelser. De er en normal reaktion på en udfordrende situation. Vær venlig og overbærende over for dig selv, især når du føler, du reagerer uhensigtsmæssigt.⁸⁰
Slip skyldfølelsen: Husk igen, at dit barns koncentrationsbesvær ikke er din skyld eller et tegn på dårlig opdragelse.¹ Du gør dit bedste i en svær situation.
Tal om det: Del dine tanker og følelser med din partner, en god ven, et familiemedlem eller andre, du har tillid til. Det kan lette at sætte ord på.⁶⁰ Overvej faste “voksenmøder” med din partner for at tale om, hvordan I har det, og hvordan I bedst støtter hinanden og barnet.⁶⁰
Søg ligesindede: Tal med andre forældre, der står i en lignende situation. Det kan give genkendelse, støtte og nye perspektiver. Foreninger som ADHD-foreningen og Bedre Psykiatri har lokale grupper og netværk.²⁴

At navigere i systemet: Råd til samarbejdet med fagfolk og kommune.

Mødet med skolesystemet, PPR, socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet kan for nogle forældre opleves som en kamp.²⁴ Der kan være lange ventetider, uenighed om barnets behov, manglende ressourcer eller en følelse af ikke at blive hørt eller forstået.

Det kan føles som en svær balancegang. På den ene side ønsker man et godt og tillidsfuldt samarbejde med de fagfolk, der skal hjælpe barnet. På den anden side er man som forælder barnets vigtigste advokat og skal kæmpe for dets rettigheder og behov, selv når det er svært.²⁴ Der er en uundgåelig magtbalance, hvor fagfolkene ofte ses som eksperterne, og forældrene kan føle sig “på besøg” i systemet.⁹¹ Nogle forældre oplever endda at blive mødt med mistro eller stemplet som “besværlige”, når de insisterer på hjælp.²⁴

Her er nogle råd til at navigere i dette komplekse landskab:

Vær vedholdende: Giv ikke op, selvom processen er lang og frustrerende. Dit barns trivsel er værd at kæmpe for.²⁴
Søg viden: Sæt dig ind i dit barns udfordringer, relevante lovgivning (fx folkeskoleloven om specialundervisning, serviceloven om støtte) og jeres rettigheder. Organisationer som Bedre Psykiatri, ADHD-foreningen og DUKH kan hjælpe med information.⁸⁰
Dokumentér alt: Gem kopier af breve, referater fra møder, egne observationer og aftaler. Skriv noter undervejs.³⁷ God dokumentation styrker din sag.
Vær forberedt og tydelig: Gå forberedt til møder. Vær klar og konkret i din kommunikation om barnets behov og dine observationer. Hold fast i det, du ser, selvom fagfolk måske har et andet billede.³⁹
Samarbejd konstruktivt: Forsøg at opbygge en respektfuld dialog. Anerkend fagfolkenes ekspertise, men vær tydelig omkring din egen viden om dit barn. Fokuser på fælles løsninger.
Vælg dine kampe: Det er ikke sikkert, du kan vinde alle diskussioner. Prioriter de vigtigste punkter for dit barns trivsel.²⁴
Overvej en bisidder: En neutral tredjepart (fx en ven, et familiemedlem, en professionel bisidder fra fx Børns Vilkår) kan deltage i møder, lytte med, stille opklarende spørgsmål og støtte dig følelsesmæssigt.⁸⁷
Kend klagemulighederne: Hvis du er uenig i en afgørelse (fx om specialundervisning eller støtte efter serviceloven), har du ret til at klage. Du skal have skriftlig besked om, hvordan du klager. Ankestyrelsen behandler mange af disse klager.²⁴

Pas på dig selv: Vigtigheden af forældres egen trivsel.

Midt i kampen for barnet er det let at glemme sig selv. Men din egen trivsel er afgørende for, at du har overskuddet til at være den støttende og tålmodige forælder, dit barn har brug for.⁵⁷ Hvis du selv er stresset, udmattet eller følelsesmæssigt drænet, smitter det af på hele familien.²⁹

Prioriter basale behov: Sørg for at få nok søvn, spis sundt og få rørt dig regelmæssigt. Det lyder banalt, men det styrker din modstandskraft.⁸⁰
Tag små pauser: Find små lommer i hverdagen, hvor du kan lade op – en kop te i stilhed, en kort gåtur, lytte til musik.⁸⁰
Hold fast i det, der giver energi: Forsøg at bevare kontakten til venner, dyrke dine interesser eller gøre ting, der giver dig glæde, selvom det kan føles svært at finde tid og overskud.⁸⁰
Flyt fokus indimellem: Det er vigtigt, at familielivet ikke kun handler om barnets udfordringer. Skab plads til hygge, sjov og positive oplevelser sammen som familie.⁸⁰
Bed om hjælp: Vær ikke bange for at bede om hjælp fra netværket eller søge professionel støtte til dig selv, hvis du har brug for det.

At passe på dig selv er ikke egoistisk – det er en nødvendig investering i både din egen og dit barns trivsel.

Konklusion:

At støtte et barn med koncentrationsbesvær er en rejse, der kræver tålmodighed, forståelse og en vilje til at prøve sig frem. Som vi har set i denne artikel, er koncentrationsbesvær et komplekst fænomen, der sjældent har én enkelt årsag. Det er ofte et samspil mellem barnets medfødte forudsætninger, dets udvikling, livsstil, følelsesmæssige trivsel og de rammer, det møder i hverdagen.

Nøglen til at hjælpe dit barn ligger i en helhedsorienteret tilgang. Det handler om at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen, så barnet føler sig trygt og ved, hvad der forventes. Det handler om at skabe ro til fordybelse, men også om at anerkende, at “ro” kan se forskelligt ud for forskellige børn – nogle har brug for bevægelse eller sanseinput for at kunne fokusere. Det handler om positiv og anerkendende kommunikation, der bygger barnets selvværd op og fokuserer på styrker og indsats frem for fejl. Og det handler om at huske vigtigheden af pauser, bevægelse, sund livsstil og omtanke omkring skærmbrug.

Lige så vigtigt er et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem dig som forælder og barnets skole og SFO. Ved at dele viden og arbejde sammen om fælles strategier, kan I skabe de bedste rammer for dit barns læring og trivsel. Husk også, at der findes mange gode ressourcer og støttemuligheder i Danmark – fra PPR i kommunen til landsdækkende foreninger og rådgivningstilbud. Tøv ikke med at række ud efter hjælp, hvis I har brug for det.

Vejen kan være udfordrende, og det er helt normalt at føle sig frustreret eller afmægtig undervejs. Husk at være tålmodig – både med dit barn og med dig selv. Fejr de små sejre, og fokuser på de fremskridt, der sker, uanset hvor små de måtte synes. Hvert barn har sit eget potentiale, og med den rette støtte, forståelse og kærlighed kan dit barn trives og udvikle sig – også selvom koncentrationen indimellem driller. Du gør en kæmpe forskel som forælder.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik