Forældreressourcer

maj 7, 2025

Sådan hjælper du dit barn med faglige udfordringer i skolen

Indledning: Fra bekymring til handling – vejen til den rette støtte

Det er en naturlig del af forældrerollen og det pædagogiske arbejde at føle en snert af bekymring, når et barn ser ud til at kæmpe med det faglige i skolen eller daginstitutionen. Måske oplever du, at dit barn undgår lektier, udtrykker frustration over skolearbejdet, eller måske har du som fagperson lagt mærke til, at et barn ikke udvikler sig fagligt som forventet. Denne bekymring er vigtig, for den kan være det første skridt på vejen mod at sikre barnet den rette hjælp. Det er afgørende at understrege, at tidlig identifikation og en målrettet indsats kan have en enorm positiv betydning for et barns trivsel, læring og fremtidige muligheder. Forskning viser entydigt, at jo tidligere et barn i en udsat position eller med tegn på mistrivsel opdages og hjælpes, desto større er chancen for, at barnet kan genfinde trivslen og udvikle sit fulde potentiale.¹ Dette gælder bredt, uanset om udfordringerne skyldes generel mistrivsel, specifikke indlæringsvanskeligheder som ordblindhed ² eller andre afkodningsvanskeligheder.³ Der er således en stærk konsensus på tværs af forskning og myndighedsanbefalinger om, at tidlig hjælp virker.

Formålet med denne artikel er at give dig som forælder, pædagog eller lærer en konkret og handlingsanvisende guide. Vi vil se på, hvilke tidlige tegn du skal være opmærksom på, hvordan det danske støttesystem fungerer, og hvilke specifikke udfordringer, som for eksempel ordblindhed, der kan være på spil. Målet er at give dig den viden og de redskaber, du har brug for, så du føler dig bedre rustet til at støtte barnet. Mange forældre kan føle sig usikre på, om deres bekymring er “reel”, eller om de “overreagerer”. Det er vigtigt at vide, at det altid er bedre at undersøge en bekymring én gang for meget end én gang for lidt. Denne artikel vil anerkende disse følelser og vise veje til afklaring, så bekymring kan omsættes til konstruktiv handling.

Vi vil navigere gennem følgende emner:

Tidlige tegn på faglige udfordringer og mistrivsel hos børn.
Vejen gennem det danske støttesystem, herunder skolens og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) rolle.
Et særligt fokus på ordblindhed, herunder testning, pædagogiske strategier og digitale hjælpemidler.
Andre hyppige udfordringer som dyskalkuli (talblindhed), ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder.
Hvordan I sammen – hjem, skole og institution – kan skabe trivsel og læringslyst.
Hvor du kan finde yderligere viden, netværk og ressourcer i Danmark.

Med den rette viden og en proaktiv tilgang kan du gøre en afgørende forskel for et barn, der kæmper fagligt.

Lyt til dit barn: Tidlige tegn på faglige udfordringer og mistrivsel

Det første og måske vigtigste skridt i at hjælpe et barn, der kæmper fagligt, er at være opmærksom. Det handler om at lytte – ikke kun til hvad barnet siger, men også til dets adfærd, kropssprog og generelle trivsel. Faglige vanskeligheder viser sig ikke altid kun i karakterbogen eller i direkte klager over skolearbejdet. Ofte er tegnene mere subtile og kan variere betydeligt fra barn til barn og afhængigt af alder.

Almene faresignaler: Når trivslen vakler i skolen

Faglige udfordringer og mistrivsel går ofte hånd i hånd. Et barn, der føler sig utilstrækkeligt i skolen, kan reagere på mange forskellige måder. Ifølge Psykiatrifonden og EMU Danmarks Læringsportal kan typiske adfærdsmæssige, psykiske og fysiske tegn på mistrivsel være ⁴:

Adfærdsmæssige tegn:
- Aggression eller øget irritabilitet.
- Barnet trækker sig fra sociale kontakter eller fællesskaber.
- Stort eller hyppigt skolefravær, måske med undskyldninger som ondt i maven.
- Svært ved at koncentrere sig i timerne eller om lektier.
- Indgår ofte i konflikter med andre børn eller voksne.
- Opsøger uforholdsmæssigt meget voksenkontakt eller er overdrevent stille og tilpasset.
Psykiske tegn:
- Udtrykker ofte tristhed eller nedtrykthed.
- Føler sig misforstået eller anderledes.
- Udviser tegn på ensomhed.
- Giver udtryk for skyldfølelse eller lavt selvværd.
- Virker angst, bekymret eller nervøs, især i forbindelse med skolen.
Fysiske tegn:
- Klager hyppigt over hovedpine eller mavepine, især på skoledage.⁴
- Har søvnbesvær, svært ved at falde i søvn eller sover uroligt.
- Ændringer i appetitten (spiser markant mere eller mindre).
- Stor fysisk uro eller omvendt passivitet og energiforladthed.⁵

Det er vigtigt at huske, at nogle elever udvikler strategier, hvor de tilpasser sig og ikke gør opmærksom på sig selv, selvom de mistrives.⁴ Disse “stille” børn kan være sværere at spotte.

Statistikker fra Børns Vilkår viser, at mistrivsel og faglige vanskeligheder har mærkbare konsekvenser. For eksempel har hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole, og 43% af disse børn er ofte bange for at blive til grin i deres klasse.⁶ Dette understreger, hvordan faglige kampe kan påvirke barnets sociale og følelsesmæssige velbefindende dybt. Mistrivsel er ofte et symptom på underliggende faglige vanskeligheder. Barnet reagerer på en situation, det føler sig magtesløs overfor. Hvis et barn ikke forstår undervisningen, kan det udvikle en reel frygt for skolen. Derfor er det afgørende at se bag om adfærden og overveje, om faglige udfordringer kan være roden til problemet. Ligeledes bør fysiske symptomer som tilbagevendende mavepine eller hovedpine tages alvorligt, da de kan være barnets måde at udtrykke et psykisk pres relateret til skolen.⁴

Eksempel: Hvis Lise i 3. klasse ofte klager over mavepine om morgenen før skole, og hendes lærer bemærker, at hun er stille og trækker sig fra gruppearbejde, kan det være tegn på, at noget er galt. Måske kæmper hun med at følge med i dansk og frygter at skulle læse højt eller blive udstillet.

Bogstavernes mysterium: Tegn på læse- og skrivevanskeligheder (inkl. ordblindhed)

Læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblindhed (dysleksi), er blandt de mest almindelige faglige udfordringer. Tegnene kan vise sig tidligt, selv før den formelle læseundervisning starter. Vær opmærksom på følgende ⁷:

Tidlige tegn (førskole og start indskoling):
- Forsinket sproglig udvikling; barnet begynder at tale sent.
- Svært ved at lære nye ord og bruge dem aktivt.
- Udfordringer med rim og remser eller at finde ord med samme forlyd (fonologisk opmærksomhed).
- Lille interesse for bogstaver og bøger.
Tegn i indskolingen og opefter (når læse- og skriveundervisningen er i gang):
- Langsom og hakkende læsning; barnet gætter ofte ord ud fra billeder eller første bogstav.
- Svært ved at huske og skelne bogstavernes navne og lyde (de “tre alfabeter” ⁷).
- Bytter om på bogstavernes rækkefølge (f.eks. “sol” bliver til “los”) eller bogstaver, der ligner hinanden (b/d, p/q).
- Store problemer med at stave, selv almindelige og lydrette ord. Mange “kreative” stavefejl.
- Undgår læse- og skrivekrævende opgaver og aktiviteter.
- Bliver hurtigt træt eller frustreret ved læsning og skrivning.
- Dårlig læseforståelse, selvom ordene måske afkodes korrekt (dog ofte langsomt).
- Ulyst til at skrive fritekst; skriver kortfattet og med mange fejl.

Det er vigtigt at understrege, at enkelte af disse tegn ikke nødvendigvis betyder, at et barn har ordblindhed. Men hvis flere tegn er til stede over tid, og barnet ikke rykker sig fagligt trods en normal indsats, er det grund til at undersøge det nærmere.⁸ Der er en progression i, hvordan tegn på læsevanskeligheder viser sig, fra førskolealderens mere generelle sproglige opmærksomhed til de specifikke udfordringer, der opstår under den formelle læseindlæring. Selvom det er forbundet med større usikkerhed at identificere risiko før den formelle læseundervisning ⁹, er tidlig observation vigtig. Undgåelse af læse- og skrivekrævende opgaver er et stærkt adfærdsmæssigt signal, da børn naturligt vil forsøge at undgå situationer, hvor de oplever gentagne nederlag. Dette bør ikke fejltolkes som dovenskab.⁸

Eksempel: Mads i 2. klasse er en kvik og nysgerrig dreng, men han kæmper med at knække læsekoden. Han gætter sig ofte frem til ordene, når han læser højt, og hans skrift er fuld af “sjove” stavefejl, selvom han har øvet sig. Han begynder at sige, at dansk er “dumt”. Dette kan være tidlige tegn på ordblindhed.

Tallenes verden: Tegn på matematikvanskeligheder (inkl. dyskalkuli)

Matematikvanskeligheder, herunder dyskalkuli (også kaldet talblindhed), kan være lige så indgribende som læsevanskeligheder. Tegnene kan være ¹⁰:

Indskoling:
- Svært ved at lære talremser og tælle korrekt (springer tal over, tæller i forkert rækkefølge).
- Bruger fingrene til simple regnestykker (f.eks. 2+3) langt op i skolealderen.
- Svært ved at tælle baglæns.
- Problemer med at forstå simple matematiske begreber som “mere end” og “mindre end”.
- Svært ved at huske talfakta (f.eks. små plus- og minusstykker).
- Forvirring omkring regnesymboler (+, -, x, :).
Mellemtrin:
- Fortsatte vanskeligheder med ovenstående.
- Svært ved at lære klokken (især det analoge ur) og forstå tidsbegreber.
- Problemer med at håndtere penge og give byttepenge tilbage.
- Udfordringer med at forstå og anvende positionssystemet (enere, tiere, hundreder).
- Svært ved at lære tabeller udenad.
- Vanskeligheder med at vurdere mængder og afstande.
- Problemer med orientering (højre/venstre, finde rundt).
Udskoling:
- Fortsatte vanskeligheder med ovenstående.
- Store problemer med at læse og forstå tabeller og diagrammer.
- Svært ved at anvende måleredskaber (f.eks. lineal, målebæger).
- Undgår situationer, der kræver talbehandling.
- Generel forvirring og usikkerhed i al omgang med tal.

Det er væsentligt at forstå, at matematikvanskeligheder rækker ud over selve regnefærdigheden. De påvirker også tidsforståelse, orienteringsevne og håndtering af penge – aspekter, der er vigtige i hverdagen.¹⁰ Støtteindsatser bør derfor ikke kun fokusere på abstrakte regnestykker, men også på at træne disse praktiske færdigheder. Der ses desuden en betydelig komorbiditet, hvilket betyder, at børn med dyskalkuli også kan have andre vanskeligheder som ordblindhed eller ADHD.¹² En helhedsorienteret udredning er derfor vigtig, hvis der er mistanke om flere udfordringer.

Eksempel: Selvom Anna går i 4. klasse, har hun stadig meget svært ved at huske 7-tabellen og bliver helt forvirret, når hun skal give penge tilbage i klassens købmandsbutik. Hun har også svært ved at forstå, hvor lang tid et frikvarter varer. Dette kan være tegn på dyskalkuli.

Uro i kroppen, kaos i hovedet: Tegn på opmærksomhedsudfordringer (f.eks. ADHD-relateret)

Opmærksomhedsudfordringer, som ofte ses ved ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), kan have stor indflydelse på et barns faglige præstationer og sociale liv i skolen. Kernesymptomerne er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet ¹⁴:

Uopmærksomhed:
- Laver ofte skødesløse fejl i skolearbejdet.
- Har svært ved at fastholde opmærksomheden over tid, især ved opgaver barnet ikke finder interessante.
- Virker ofte fraværende eller dagdrømmende; hører ikke efter beskeder.
- Har svært ved at følge instrukser og organisere opgaver.
- Mister ofte ting (blyanter, bøger, idrætstøj).
- Lader sig let distrahere af ydre stimuli.
- Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter.
Hyperaktivitet:
- Konstant uro i hænder og fødder; piller ved ting.
- Forlader ofte sin plads i klassen, selvom det ikke er meningen.
- Løber og klatrer omkring på en måde, der ikke passer til situationen.
- Har svært ved at lege eller deltage i aktiviteter stille og roligt.
- Er ofte “på farten” eller “drevet af en indre motor”.
Impulsivitet:
- Svarer ofte, før spørgsmålet er stillet færdigt.
- Har svært ved at vente på sin tur.
- Afbryder andres samtaler eller lege.
- Handler ofte, før de tænker over konsekvenserne.
- Snakker meget uden situationsfornemmelse.

Det er vigtigt at huske, at ADHD manifesterer sig forskelligt. Nogle børn er primært hyperaktive og impulsive (“dynamoen”), mens andre er primært uopmærksomme (“dagdrømmeren”) – også kendt som ADD eller ADHD, overvejende uopmærksom præsentation.¹⁴ Sidstnævnte type kan være sværere at opdage, især hos piger, der måske internaliserer deres vanskeligheder og “bider tænderne sammen” for at passe ind.¹⁶ Mange børn med ADHD oplever desuden sociale vanskeligheder og et lavt selvværd som følge af deres kernesymptomer og de reaktioner, de møder fra omgivelserne.¹⁶ Støtte bør derfor ikke kun fokusere på det faglige, men i høj grad også på sociale kompetencer og opbygning af selvværd.

Eksempel: Peter i 1. klasse har svært ved at blive siddende på sin stol under samling. Han glemmer ofte sin madpakke, og i timerne råber han tit svaret ud, før læreren er færdig med at stille spørgsmålet. Han har svært ved at vente på tur i leg. Dette kan være tegn, der peger i retning af ADHD.

Aldersrelaterede tegn: Fra de første skoleår til udskolingen

De faglige krav og forventningerne til børns selvstændighed stiger markant gennem skoleforløbet. Derfor kan tegn på faglige vanskeligheder ændre karakter eller blive mere tydelige, som barnet bliver ældre. Vanskeligheder, der måske var mindre synlige eller kunne kompenseres for i de tidlige klasser, kan blive mere udtalte på mellemtrinnet eller i udskolingen, når tekstmængden øges, opgaverne bliver mere komplekse, og kravene til abstrakt tænkning og organisering skærpes.⁷ For eksempel kan et barn i indskolingen have svært ved at genkende bogstavlyde ⁹, mens en elev i udskolingen kæmper med at strukturere en længere skriftlig opgave eller forstå komplekse fagtekster. Inden for matematik kan udfordringerne udvikle sig fra basale tælleproblemer i indskolingen til vanskeligheder med at håndtere privatøkonomi eller læse statistiske diagrammer i udskolingen.¹⁰

Selvom tidlig indsats er et nøgleord, er det vigtigt at huske, at opsporing af vanskeligheder er en løbende proces. Den starter potentielt allerede i 0-2 års alderen, hvor sundhedsplejersker observerer barnets generelle trivsel og sociale interaktion, f.eks. via ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale), der kan identificere tidlige tegn på social tilbagetrækning, som er en risikofaktor for senere udviklingsmæssige udfordringer.¹⁸ Det er aldrig “for sent” at sætte ind med støtte, og opmærksomheden på elever, der begynder at vise tegn på vanskeligheder senere i skoleforløbet, er lige så vigtig.

Nedenstående tabel giver et overblik over nogle af de tegn, du som forælder eller fagperson kan være opmærksom på. Husk, at tabellen er vejledende, og at en grundig udredning altid bør foretages af fagfolk.

Tabel 1: Tidlige tegn på faglige vanskeligheder – hvad skal du kigge efter?

Kategori af vanskelighed	Aldersgruppe/Fokusområde	Typiske tegn	Kilder
Generel Mistrivsel (kan være relateret til faglige kampe)	Alle aldre	Tristhed, angst, mavepine/hovedpine før skole, social tilbagetrækning, koncentrationsbesvær, stort skolefravær, pludselige humørsvingninger, søvnproblemer, ændret appetit.	⁴
	0-2 år (ADBB)	Manglende øjenkontakt, nedsat ansigtsmimik, lavt aktivitetsniveau, få vokaliseringer, forsinket reaktion på stimuli, svag relationsevne.	¹⁸
Læse- og Skrivevanskeligheder (inkl. Ordblindhed)	Førskole/Børnehaveklasse	Forsinket sprogudvikling, svært ved rim og remser, lille interesse for bogstaver/bøger, svært ved at lære nye ord.	⁸
	Indskoling (0.-2. kl.)	Svært ved at lære bogstavlyde, langsom/hakkende læsning, gætter ord, bytter om på bogstaver, mange stavefejl (også i lydrette ord), undgår læse/skriveopgaver.	³
	Mellemtrin/Udskoling	Fortsat langsom og upræcis læsning, svært ved læseforståelse af alderssvarende tekster, store stavevanskeligheder, ulyst til skriftlig formulering, svært ved at strukturere tekster.	⁷
Matematikvanskeligheder (inkl. Dyskalkuli/Talblindhed)	Indskoling	Svært ved talremser, tæller på fingrene ved simple plus/minus, svært ved at tælle baglæns, forstår ikke “mere end”/”mindre end”, svært ved at huske talfakta.	¹⁰
	Mellemtrin	Svært ved klokken/tid, penge, tabeller, positionssystemet, mængder/afstande, højre/venstre.	¹⁰
	Udskoling	Svært ved at håndtere kontanter/budget, læse tabeller/diagrammer, bruge måleredskaber, undgår talbehandling.	¹⁰
Opmærksomhedsudfordringer (f.eks. ADHD-relateret)	Alle aldre (symptomer skal have været til stede før 7-års alderen og i flere kontekster)	Uopmærksomhed: Laver skødesløse fejl, svært ved at fastholde opmærksomhed, hører ikke efter, mister ting, let afledelig, glemsom. Hyperaktivitet: Konstant uro i krop/hænder/fødder, forlader plads, svært ved stille leg, “indre motor”. Impulsivitet: Svarer før tur, afbryder, svært ved at vente, handler før tænkning.	¹⁴

Vejen gennem systemet: Sådan får I hjælp i Danmark

Når bekymringen for et barns faglige udvikling eller trivsel melder sig, kan det være svært at vide, hvor man skal starte, og hvordan man navigerer i det danske støttesystem. Processen kan virke uoverskuelig, men der er en klar vej frem, som starter med dialog og samarbejde.

Den åbne dialog: Første skridt er samarbejde med skole og dagtilbud

Det absolut første og vigtigste skridt er at tage en åben og konstruktiv dialog med de fagpersoner, der er tættest på barnet i hverdagen – typisk barnets lærere i skolen eller pædagoger i dagtilbuddet. De ser barnet i en anden kontekst end hjemmet og har faglige forudsætninger for at vurdere barnets udvikling i forhold til jævnaldrende.

Sådan forbereder du dig til samtalen:

Vær konkret: Notér dine observationer ned. Hvornår ser du udfordringerne? Hvordan kommer de til udtryk? Hvad har I prøvet derhjemme? Jo mere specifik du er, desto bedre et grundlag har I for en god snak.
Formulér din bekymring: Sæt ord på, hvad du er bekymret for, uden at stille en diagnose. F.eks. “Jeg er bekymret for, at Maja har svært ved at følge med i matematik, fordi hun ofte bliver ked af det over lektierne og siger, hun ikke forstår det.”
Vær åben og lyttende: Gå ind til samtalen med et ønske om samarbejde. Lyt til lærernes/pædagogernes observationer og perspektiver. De har også barnets bedste på sinde.
Aftal et møde: Bed om et møde, hvor I har god tid til at tale uforstyrret.

Skolen eller dagtilbuddet har pligt til at tage din henvendelse alvorligt. Ofte vil de allerede have gjort sig nogle observationer selv. Målet med den første dialog er at skabe et fælles billede af barnets situation og aftale de næste skridt.¹⁹ Det er vigtigt, at skolen ikke møder op med færdige forklaringer, men inviterer jer som forældre ind i en dialog om, hvad der er bedst for jeres barn.⁴ En vellykket dialog bygger på gensidig respekt og en fælles forståelse af, at både skole og hjem ønsker det bedste for barnet. Selvom man som forælder kan føle sig sårbar eller bekymret for at blive opfattet som “krævende”, er det vigtigt at huske, at man er ekspert på sit eget barn.

PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning): Kommunens eksperter

Hvis den indledende dialog og eventuelle tiltag i klassen eller gruppen ikke er tilstrækkelige, eller hvis der er mistanke om mere specifikke eller omfattende vanskeligheder, vil næste skridt ofte være at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR er en kommunal enhed, der består af fagfolk som psykologer, tale-hørekonsulenter og pædagogiske konsulenter, der har specialiseret viden om børns udvikling, læring og trivsel.²¹

PPR’s rolle og ydelser:

PPR’s primære opgave er at rådgive og vejlede forældre, lærere og pædagoger samt at undersøge børn og unge med særlige behov.22 Deres rolle er ikke kun at “teste” eller “stille diagnoser”, men i høj grad at være en rådgivende partner for både skole og hjem med henblik på at skabe et bedre læringsmiljø for barnet.19

Konkrete ydelser fra PPR kan omfatte:

Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV): En grundig undersøgelse af barnets faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder. En PPV har til formål at belyse barnets behov og forudsætninger for at sikre, at barnet får den rette støtte.¹⁹
Rådgivning og sparring: Til lærere/pædagoger om pædagogiske strategier, undervisningsdifferentiering og inkluderende læringsmiljøer.²²
Vejledning til forældre: Om barnets vanskeligheder, støttemuligheder og hvordan man bedst støtter barnet derhjemme.
Udredning ved specifikke vanskeligheder: F.eks. tale-høre-vanskeligheder, motoriske udfordringer eller mistanke om diagnoser som ordblindhed, dyskalkuli eller ADHD.²²
Forslag til specialpædagogisk bistand: Hvis PPV’en viser et behov, udarbejder PPR et forslag til, hvilken form for støtte barnet har brug for.¹⁹
Lettere behandlingstilbud: I nogle kommuner tilbyder PPR også korterevarende behandlingsforløb for børn og unge i psykisk mistrivsel, f.eks. baseret på kognitiv adfærdsterapi eller narrativ terapi.²⁴ Dette indikerer et bredere fokus end traditionelle “skoleproblemer” og anerkender sammenhængen mellem trivsel og læring.

Processen for henvisning til PPR og PPV:

Indstilling: En indstilling til PPR kan komme fra klasselæreren (via skolelederen), sundhedsplejersken, forældrene selv eller eleven.¹⁹ Indstillingen skal beskrive årsagen til bekymringen og hvilken støtte, der allerede er forsøgt.
Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV): PPR indsamler oplysninger gennem samtaler med barn, forældre og lærere/pædagoger, observationer i barnets miljø og eventuelt relevante tests. Formålet er at få et helhedsorienteret billede af barnets styrker og udfordringer.¹⁹
Forslag og beslutning: På baggrund af PPV’en udarbejder PPR et forslag til den videre indsats. Beslutningen om iværksættelse af specialpædagogisk bistand træffes af skolelederen (hvis støtten kan gives på skolen) eller kommunalbestyrelsen (hvis det kræver et tilbud uden for skolen), altid i samråd med forældrene.¹⁹

Eksempel: “PPR er jeres indgang til specialiseret viden. En PPV er ikke en ‘dom’ over jeres barn, men en grundig undersøgelse, der skal belyse barnets unikke måde at lære på og afdække eventuelle barrierer for læring. Målet er at finde frem til præcis den støtte, der kan hjælpe jeres barn bedst muligt.”

Rettigheder og muligheder: Specialundervisning og inkluderende fællesskaber

Den danske folkeskole bygger på et princip om inklusion, hvilket betyder, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almene klasse, med den nødvendige støtte og hjælpemidler.²⁰

Støtte i almenklassen:

For elever, der har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer om ugen, skal hjælpen gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Dette kan ske gennem 19:

Undervisningsdifferentiering: Læreren tilpasser undervisningens indhold, metoder og materialer til den enkelte elevs niveau og behov.
Holddannelse: Eleverne kan i perioder arbejde i mindre hold med fokus på specifikke faglige områder.
Tolærerordninger eller undervisningsassistenter: Ekstra voksne i klassen kan give mere målrettet støtte til enkelte elever eller grupper.
Supplerende undervisning: Ekstraundervisning i et eller flere fag.
Hjælpemidler: Elever med praktiske vanskeligheder har ret til nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler (f.eks. IT-støtteværktøjer).

Specialundervisning:

Hvis et barn har behov for specialpædagogisk bistand i mindst ni undervisningstimer om ugen, kan der iværksættes specialundervisning.19 Dette sker altid på baggrund af en PPV. Specialundervisning kan omfatte 20:

Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, tilrettelagt efter elevens behov.
Træning i specifikke funktionsmåder og arbejdsmetoder (f.eks. læse- eller skrivestrategier).
Brug af særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler.
Personlig assistance til at overvinde praktiske vanskeligheder.
Særligt tilrettelagte aktiviteter.

Specialundervisning kan foregå som støtte i almenklassen, på små hold, i en specialklasse på den almindelige skole, eller i sjældnere tilfælde på en specialskole. Valget afhænger af en konkret vurdering af barnets behov. Det er vigtigt at være opmærksom på, at “inklusion for enhver pris” ikke altid er den bedste løsning. Målet er at finde det rette tilbud, der sikrer barnets faglige og sociale trivsel, uanset om det er i almenklassen med omfattende støtte eller i et mere specialiseret miljø.²⁶ For unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, kan en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) være en mulighed.²⁸

Adgang til relevante hjælpemidler er en lovfæstet ret ²⁰, men kendskabet til og implementeringen af disse kan variere. Som forælder bør du derfor aktivt efterspørge og sikre, at dit barn får adgang til og den nødvendige instruktion i de hjælpemidler, der kan lette skolegangen.

Hvis I er uenige: Klagemuligheder og forældrerettigheder

Som forældre har I en række rettigheder i processen omkring specialpædagogisk bistand. I har ret til at blive inddraget, hørt og informeret skriftligt om alle væsentlige skridt, herunder indstillinger til PPR, selve PPV’en og beslutninger om støtte.¹⁹

Hvis I er uenige i skolens eller kommunens afgørelse vedrørende specialundervisning, har I mulighed for at klage. Klagen skal indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning inden for fire uger efter, I har modtaget afgørelsen.¹⁹ Klagenævnet kan kontaktes for vejledning om proceduren.

Selvom der findes formelle klagemuligheder, kan processen virke uoverskuelig og være ressourcekrævende. Institut for Menneskerettigheder har peget på udfordringer i systemet og anbefalet bl.a. afskaffelse af bagatelgrænsen for klageret og fastsættelse af sagsbehandlingsfrister for at styrke retssikkerheden.²⁶ Hvis I overvejer at klage, kan det være en god idé at søge rådgivning hos f.eks. Forældrerådgivningen eller relevante interesseorganisationer.

Særligt fokus på ordblindhed: Støt dit barn til en lettere hverdag

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en af de mest udbredte specifikke indlæringsvanskeligheder og fortjener derfor et særligt fokus. Med den rette forståelse, støtte og de rigtige værktøjer kan børn med ordblindhed trives og klare sig godt både i skolen og senere i livet.

Hvad er ordblindhed? Fakta og myter

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt og flydende. Det skyldes vanskeligheder med den fonologiske del af sproget – altså evnen til at opfatte, huske og bearbejde sproglyde.²⁹ Det tager simpelthen længere tid og kræver mere mental energi for en person med ordblindhed at omsætte bogstaver til lyde og omvendt.

Vigtige fakta om ordblindhed:

Det er medfødt og ofte arveligt: Ordblindhed er ikke noget, man “vokser fra”, men man kan lære strategier til at håndtere det. Hvis en eller begge forældre er ordblinde, er risikoen for, at barnet også bliver det, markant højere.⁸
Det har intet med intelligens at gøre: Ordblinde børn og voksne er lige så intelligente som alle andre. Deres hjerner bearbejder blot skriftsprog på en anden måde.
Det er udbredt: Man regner med, at omkring 7% af den danske befolkning, svarende til over 400.000 mennesker, er ordblinde.²⁹ Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn, og der diagnosticeres traditionelt flere drenge end piger, selvom dette kan skyldes underdiagnosticering hos piger.³⁰

Almindelige myter, der skal aflives:

Myte: Ordblinde ser bogstaverne spejlvendt. Fakta: Dette er en forældet og ukorrekt opfattelse. Udfordringen ligger i den fonologiske bearbejdning.
Myte: Ordblinde er dovne eller prøver ikke hårdt nok. Fakta: Ordblinde arbejder ofte meget hårdere end andre for at opnå de samme resultater i læsning og skrivning.
Myte: Man kan ikke blive en god læser, hvis man er ordblind. Fakta: Med den rette støtte og kompenserende værktøjer kan mange ordblinde blive funktionelle og endda glade læsere.

Det er afgørende at afmystificere ordblindhed og bekæmpe fordomme for at sikre, at børn med ordblindhed mødes med forståelse og får den støtte, de har brug for, uden at deres selvværd lider unødig skade. Organisationer som Ordblindeforeningen spiller en vigtig rolle i at udbrede korrekt viden.³¹

Ordblindetesten: Vejen til afklaring

I Danmark findes der en national, standardiseret ordblindetest, som bruges til at identificere elever med ordblindhed i folkeskolen. Testen er digital og kan afdække, om et barns læse- og stavevanskeligheder skyldes ordblindhed.⁸

Nøgleinformation om Ordblindetesten:

Hvem kan testes? Testen er målrettet elever fra 3. klasse og opefter. Skolen kan tilbyde testen fra 1. marts i 3. klasse. Fra 4. klasse har forældre krav på, at deres barn bliver testet, hvis der er mistanke om ordblindhed.³⁴
Hvem udfører testen? Testen udføres typisk på skolen af en læsevejleder, en SPS-vejleder (Specialpædagogisk Støtte) eller en anden kvalificeret fagperson.³⁴
Hvad indeholder testen? Testen består af fire dele, der undersøger forskellige aspekter af barnets skriftsproglige færdigheder ³⁴:
1. Baggrundsspørgsmål om barnets læse- og stavefærdigheder.
2. “Find stavemåden”: Barnet skal identificere korrekt stavede ord blandt flere muligheder, efter at have hørt ordet oplæst.
3. “Find det som lyder, som et ord”: Barnet skal lytte til non-ord og identificere dem, der fonetisk lyder som rigtige danske ord.
4. “Basal ordforrådsprøve”: Tester barnets grundlæggende ordkendskab for at sikre, at vanskeligheder ikke skyldes et begrænset ordforråd.
Hvad betyder resultatet? Testresultatet angives i tre farvekategorier, der er tilpasset barnets alder og klassetrin ³⁴:
- Grøn: Indikerer, at eleven ikke har specifikke vanskeligheder, der peger på ordblindhed.
- Gul: Indikerer, at eleven har en usikker fonologisk kodning. Barnet er ikke nødvendigvis ordblindt, men har brug for en målrettet indsats og yderligere observation. Det er normalt at undersøge nærmere, hvad barnet specifikt har svært ved.
- Rød: Indikerer, at eleven med stor sandsynlighed er ordblind og har markante fonologiske vanskeligheder. Dette resultat udløser typisk ret til specialpædagogisk støtte og relevante hjælpemidler.

Ordblindetesten er et vigtigt redskab til at sikre en mere ensartet identifikation på tværs af landet. Det er dog vigtigt at huske, at testen er et screeningsværktøj. Især et gult resultat kræver yderligere pædagogisk opfølgning og en individuel vurdering af barnets samlede situation og behov.³⁴ Testen er et skridt på vejen, men den pædagogiske plan, der følger, er afgørende for barnets videre udvikling.

Pædagogiske strategier der virker i skolen

Når et barn er identificeret med ordblindhed, er det essentielt, at skolen iværksætter en målrettet pædagogisk indsats. Forskning og praksiserfaring peger på en række virksomme strategier ³:

Tidlig og intensiv indsats: Jo tidligere en målrettet indsats sættes i gang, desto bedre er prognosen. Dette gælder især i indskolingen.³
Systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed: Træning i at genkende, skelne og manipulere med sprogets lyde er fundamental. Dette inkluderer arbejde med rim, stavelser, forlyde og enkeltlyde (fonemer).³
Direkte undervisning i afkodningsstrategier: Eleverne skal eksplicit undervises i, hvordan man lydligt afkoder ord (f.eks. ved at sætte lyde sammen til ord) og genkender orddelesmønstre. Metoder som VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) kan anvendes.³⁶
Multisensorisk tilgang: Inddragelse af flere sanser (syn, hørelse, følesans, bevægelse) i indlæringen af bogstaver og lyde kan være gavnligt.
Rigelig læsetræning med tilpassede tekster: Elever med ordblindhed har brug for at læse meget i tekster, der er på deres aktuelle læseniveau (lette bøger, “læselige, læsbare og læseværdige” tekster ⁷). Dette opbygger læserutine og succesoplevelser.
Fokus på læseforståelsesstrategier: Sideløbende med afkodningstræning skal der arbejdes med strategier til at forstå det læste (f.eks. forforståelse, opklaring af ukendte ord, resume).
Eksplicit undervisning i stavestrategier: Eleverne skal lære regler og strategier for stavning.
Støtte til skriftlig formulering: Hjælp til at strukturere tekster, idégenerering og brug af skriveskabeloner.
Teknologibaseret læse- og skrivedidaktik: Integreret brug af læse- og skriveteknologi (LST) er afgørende (se næste afsnit).

En effektiv indsats for ordblinde elever bygger på en kombination af systematisk, fonologisk baseret undervisning og intensiv brug af kompenserende læse- og skriveteknologi. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Barnet skal både lære strategier til at afkode og have adgang til teknologi, der kan kompensere, hvor afkodningen er for besværlig eller tidskrævende.³⁶

Digitale hjælpemidler (LST): Teknologi der åbner døre (appwriter, intowords, nota mv.)

Læse- og skriveteknologi (LST) er en samlet betegnelse for digitale værktøjer, der kan støtte personer med læse- og skrivevanskeligheder. Disse værktøjer er blevet en uundværlig del af hverdagen for mange ordblinde børn og voksne, da de kan kompensere for specifikke vanskeligheder og give adgang til skriftsproget på lige fod med andre.³⁷ Adgangen til LST er blevet markant bedre og er i dag ofte integreret i almindelige computere, tablets og smartphones, hvilket gør det mere tilgængeligt end tidligere tiders specialiserede “IT-rygsække”.³⁵ Det er dog afgørende, at eleverne får grundig instruktion og løbende støtte i at bruge værktøjerne effektivt.⁸

Centrale LST-funktioner og -værktøjer:

Oplæsning (tekst-til-tale): Programmer og apps kan læse digital tekst højt med en syntetisk stemme. Dette aflaster eleven for den krævende afkodningsproces og giver adgang til teksters indhold.
Ordforslag: Under skrivning foreslår programmet ord baseret på de indtastede bogstaver og konteksten. Dette hjælper med stavning og flow i skrivningen.
Tale-til-tekst (diktering): Eleven kan indtale tekst, som programmet omdanner til skrift. Dette er en stor hjælp for dem, der har svært ved at stave og formulere sig skriftligt.
OCR-scanning (Optical Character Recognition): Gør det muligt at scanne fysiske dokumenter (f.eks. en side i en bog) eller billedfiler med tekst og omdanne dem til redigerbar digital tekst, der kan læses op.
Digitale ordbøger: Hurtig adgang til definitioner, bøjninger og eksempler på ords brug.

Populære LST-programmer og -apps i Danmark inkluderer (se også tabel 2):

AppWriter og IntoWords: Omfattende LST-pakker med oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst og OCR. Findes til forskellige platforme (Windows, Mac, Chromebooks, iOS, Android).³⁷
CD-ORD og ViTre: Traditionelle LST-programmer til Windows-computere.³⁷
Google Docs: Indeholder indbyggede funktioner til tale-til-tekst og stavekontrol.³⁸
Nota Bibliotek: Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. Giver gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og studiematerialer for registrerede brugere.⁸
SubReader: App der læser undertekster højt på film og serier på streamingtjenester og i biografer.³⁷
Mobil-apps til OCR og oplæsning: F.eks. Prizmo Go (iOS) og Claro ScanPen (Android).³⁷

LST er ikke blot et “nødhjælpsværktøj”, men en teknologi, der kan give ordblinde elever lige vilkår og mulighed for at demonstrere deres faktiske viden og potentiale. Det handler om tilgængelighed og om at fjerne unødige barrierer for læring og deltagelse.

Ordblindeforeningen: Råd, støtte og fællesskab

Ordblindeforeningen i Danmark er en landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for de over 400.000 mennesker med ordblindhed i Danmark og deres pårørende.²⁹ Foreningen spiller en vigtig rolle som talerør over for myndigheder og offentligheden, og som en kilde til viden, rådgivning og fællesskab.

Ordblindeforeningens tilbud omfatter bl.a.:

Rådgivning og vejledning: Foreningens Vejledningscenter tilbyder gratis og professionel rådgivning til både privatpersoner, fagfolk, skoler og virksomheder om alt vedrørende ordblindhed, herunder rettigheder, støttemuligheder og hjælpemidler.³³
Information og viden: Hjemmesiden (ordblindeforeningen.dk) og Ordblindemagasinet indeholder et væld af information, artikler og vejledningsvideoer om ordblindhed.³³
Netværk og fællesskab: Foreningen har lokale kredse og en ungdomsafdeling (Ordblind Ungdom), der arrangerer møder og aktiviteter, hvor ordblinde og deres familier kan møde andre i samme situation.³³
Interessevaretagelse: Ordblindeforeningen arbejder politisk for at sikre bedre rammer og muligheder for ordblinde i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.³³

Ordblindeforeningen fungerer som en vigtig brobygger mellem de mange forskellige aktører på ordblindeområdet og er en uvurderlig ressource for familier, der søger hjælp og støtte.

Tabel 2: Digitale hjælpemidler (LST) til ordblinde – et udvalg

Program/App Navn	Primær Funktion(er)	Platform(e)	Kort kommentar/anbefaling	Kilder
AppWriter (Wizkids)	Oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst, OCR, PDF-læser, kontekstbaserede ordforslag, diktering	Windows, Mac, Chromebook (Cloud), iOS, Android	Meget udbredt i danske skoler. Omfattende funktionalitet.	³⁷
IntoWords (Vitec MV)	Oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst, OCR, skriveskabeloner, PDF-læser	Windows, Mac, Chromebook (Cloud), iOS, Android	Ligner AppWriter i funktionalitet. Også meget anvendt.	³⁷
CD-ORD (Vitec MV)	Oplæsning, ordforslag, OCR (primært til Windows)	Windows	Klassisk LST-program, robust og med mange indstillingsmuligheder.	³⁷
Nota Bibliotek (Nota)	Adgang til lydbøger, e-bøger, studiematerialer	Web, iOS, Android	Gratis for personer med dokumenteret læsevanskelighed. Uvurderlig ressource.	⁸
Google Docs	Tale-til-tekst, stave- og grammatikkontrol, oplæsning (via browser-udvidelser/systemfunktioner)	Web, iOS, Android	Gratis og let tilgængeligt. God til samarbejde.	³⁸
SubReader	Oplæsning af undertekster på film og serier	iOS, Android, Web (via browser-udvidelse)	Gør film- og serieoplevelser mere tilgængelige. Bruges i biografer og på streamingtjenester.	³⁷
Prizmo Go	OCR-scanning og oplæsning af tekst fra billeder	iOS	Hurtig og nem til at få læst trykt tekst op på farten.	³⁷
Claro ScanPen OCR Reader	OCR-scanning og oplæsning af markeret tekst fra billeder	Android	Godt Android-alternativ til Prizmo Go.	³⁷

Når andre udfordringer spænder ben: Dyskalkuli, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder

Udover ordblindhed findes der andre specifikke og generelle vanskeligheder, der kan påvirke et barns faglige læring og trivsel i skolen. Det er vigtigt at have kendskab til disse, da en målrettet indsats afhænger af en korrekt forståelse af barnets udfordringer. Ofte kan der være overlap eller komorbiditet, hvor et barn oplever flere typer af vanskeligheder samtidigt.

Dyskalkuli (talblindhed): Når tal driller – tegn og hjælp

Dyskalkuli, ofte kaldet talblindhed, er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker evnen til at forstå og arbejde med tal og matematiske begreber. Ligesom ordblindhed har dyskalkuli intet med intelligens at gøre, men skyldes en anderledes måde at bearbejde numerisk information på.¹² Udbredelsen anslås at ligge et sted mellem 1-6% af befolkningen, men der er stadig en vis usikkerhed og debat om præcise definitioner og afgrænsninger.¹³ Fænomenet er generelt mindre velbeskrevet og standardiseret i Danmark end ordblindhed, men der er et stigende fokus på området, herunder udvikling af nationale testværktøjer til folkeskolen.¹³

Tegn på dyskalkuli er tidligere beskrevet (se afsnit “Tallenes verden” og Tabel 1), men centrale kendetegn inkluderer vedvarende problemer med:

Grundlæggende talforståelse (f.eks. mængdeopfattelse, tælling, talrækkefølge).
Automatisering af talfakta (f.eks. de små tabeller, simple plus/minus-stykker).
Anvendelse af regnestrategier.
Forståelse af matematiske symboler og begreber.
Tidsfornemmelse, orientering og håndtering af penge.¹⁰

Støtte og hjælpemidler ved dyskalkuli:

Udredning: Ved mistanke om dyskalkuli bør barnet udredes. I folkeskolen er der udviklet et testbatteri (den såkaldte “tragtmodel”) til identifikation af elever i risiko for talblindhed, typisk med fokus fra 4. klasse.¹³ For studerende på videregående uddannelser kan der også foretages test, og en diagnose kan give adgang til Specialpædagogisk Støtte (SPS) og f.eks. forlænget tid til eksamen.⁴⁵
Pædagogiske strategier:
- Multisensorisk undervisning: Inddragelse af flere sanser (f.eks. brug af konkrete materialer som klodser, perler, centicubes) for at visualisere og konkretisere matematiske begreber.⁴⁴
- Eksplicit undervisning i strategier: Direkte undervisning i og modellering af effektive regnestrategier.
- Forbind matematik til virkeligheden: Gør matematikken meningsfuld ved at relatere den til hverdagssituationer og barnets interesser.⁴⁴
- Individualiseret støtte: Tilpas undervisningen til barnets specifikke behov og tempo. Fokus på små skridt og succesoplevelser for at opbygge selvtillid.⁴⁷
- Verbalisering: Opfordr barnet til at sætte ord på sine tankeprocesser og strategier (“tænke højt”).⁴⁸
Hjælpemidler:
- Lommeregnere: Et vigtigt hjælpemiddel. Gerne med to-linjers display og få funktionstaster. Flere lommeregnere kan bruges samtidigt til forskellige delberegninger.⁴⁹
- Specialiserede apps: F.eks. Dyscalculator (viser tal som symboler og ord, kan læse op, visuelle søjler) og MyScript Calculator (genkender håndskrevne regnestykker).⁴⁹
- Konkrete materialer: Tallinjer, Cuisenaire-stave, brøk-cirkler, terninger, spil.⁴⁴
- Digitale måleinstrumenter: Ofte lettere at aflæse end analoge (f.eks. digitale vægte, lasermålere).⁴⁹
- Visuelle hjælpemidler til tid: Æggeure, digitale timere på telefoner.⁴⁹

Det er vigtigt, at både forældre og fagfolk er opmærksomme på, at processen omkring udredning og støtte ved dyskalkuli kan være mindre strømlinet end for ordblindhed, men at der er en positiv udvikling i gang med øget viden og bedre redskaber.

ADHD og læring: Skab struktur og ro til fordybelse

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Dette kan have betydelige konsekvenser for et barns læring og sociale funktion i skolen.¹⁴ Udfordringerne bunder ofte i en mismatch mellem elevens behov og omgivelsernes krav og forventninger. Derfor handler effektiv støtte i høj grad om at tilpasse læringsmiljøet og de pædagogiske strategier frem for udelukkende at fokusere på at ændre barnets adfærd.

Tegn på ADHD er tidligere beskrevet (se afsnit “Uro i kroppen, kaos i hovedet” og Tabel 1), og dækker over uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Pædagogiske strategier og støtte ved ADHD:

Struktur og forudsigelighed: Elever med ADHD trives bedst med klare rammer, faste rutiner og forudsigelighed i hverdagen. En tydelig dagsstruktur, visuelle skemaer og klare forventninger til opgaver og aktiviteter kan skabe ro og overblik.¹⁷
Klar og konkret kommunikation: Korte, præcise beskeder. Undgå for mange informationer på én gang. Gentag eventuelt vigtige beskeder individuelt. Vær tydelig omkring regler og konsekvenser.¹⁷
Visuel støtte: Brug billeder, symboler, farvekoder og tidsvisualisering (f.eks. Time Timer) til at understøtte mundtlige instruktioner og skabe overblik over opgaver og tid.¹⁷
Positiv anerkendelse og anvisning: Fokusér på det, eleven gør godt, og giv positiv og anerkendende feedback. Brug en anvisende kommunikation (“På gangen går vi” i stedet for “Du må ikke løbe”) for at guide eleven til ønsket adfærd.¹⁴ Undgå skældud, da det ofte forværrer situationen og skader selvværdet.¹⁴
Tilpasning af krav og opgaver: Bryd større opgaver ned i mindre, overskuelige dele. Sørg for variation i arbejdsformer og mulighed for korte pauser eller bevægelse.
Skærmning og ro: Nogle elever med ADHD har gavn af at kunne skærme sig for forstyrrelser, f.eks. ved at bruge høreværn eller arbejde et roligt sted i perioder.⁵²
IT-baserede hjælpemidler: Apps til struktur, planlægning og tidsstyring kan være en stor hjælp. Eksempler inkluderer Tiimo, Mobilize Me, De 10 H’er og EG ShowMyDay.⁵²
Bevægelse: Regelmæssig fysisk aktivitet og mulighed for “hjerne-pauser” med bevægelse kan hjælpe med at regulere uro og forbedre koncentrationen.
Samarbejde: Et tæt samarbejde mellem hjem, skole og eventuelt PPR er afgørende for at skabe en sammenhængende indsats.

ADHD-foreningen tilbyder rådgivning, kurser, netværksgrupper og materialer til både børn, unge, voksne med ADHD og deres pårørende samt fagfolk.⁵⁵ De kan være en værdifuld ressource for viden og støtte.

Generelle indlæringsvanskeligheder: Individuel støtte er vejen frem

Begrebet “generelle indlæringsvanskeligheder” bruges ofte til at beskrive børn og unge, hvis intellektuelle evner og kognitive funktioner ligger under det normale niveau for deres alder.⁵⁹ Dette kan påvirke barnets evne til at lære og udvikle sig inden for flere faglige og sociale områder. Det er vigtigt at understrege, at der er stor variation inden for denne gruppe, og at en grundig, individuel udredning er nødvendig for at tilrettelægge den rette støtte. Ofte vil børn med generelle indlæringsvanskeligheder have en intelligenskvotient (IK) i området 50-70, men diagnosen stilles ikke alene på baggrund af en IK-test.⁶⁰

Typiske udfordringer kan omfatte ⁶⁰:

Svage kognitive funktioner (f.eks. svært ved at bearbejde information, se sammenhænge).
Begrænsede indlæringsstrategier.
Udfordringer med hukommelsen (især arbejdshukommelsen).
Svært ved at generalisere viden og overføre det lærte til nye situationer.
Sproglige vanskeligheder (både forståelse og udtryk).
Påvirket motivation og koncentration.

Pædagogiske strategier og støtte:

For elever med generelle indlæringsvanskeligheder er en tålmodig, struktureret og anerkendende pædagogik, der bygger på små, overskuelige skridt, masser af gentagelser, konkretisering og fokus på succesoplevelser, essentiel for at opbygge motivation og selvtillid.

Individuelt tilpasset undervisning: Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og tilpasses den enkeltes tempo og læringsstil.
Struktureret og forudsigeligt læringsmiljø: Klare rammer, faste rutiner og visuel støtte er vigtigt.⁵⁹
Konkretisering og visualisering: Brug konkrete materialer, billeder, modeller og praktiske aktiviteter for at gøre abstrakte begreber mere forståelige.⁵⁹
Sprogligt fokus: Skab et godt sprogligt læringsmiljø med fokus på at udvide både hverdagssprog og fagsprog. Brug modellering, sætningsstartere og gentagelser. Metoder som “Bromodellen” kan være nyttige for at bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog.⁵⁹
Små skridt og gentagelse: Bryd læringsstof ned i mindre, overskuelige dele. Sørg for rigelig repetition og mange forskellige måder at øve stoffet på.
Fokus på styrker og succesoplevelser: Identificer og byg videre på elevens styrker og interesser. Sørg for, at eleven oplever succes, da det er en stærk motivator.⁶¹
Sociale kompetencer: Støt udviklingen af sociale færdigheder og deltagelse i fællesskaber, da dette er afgørende for trivsel og læring.⁶²
Tæt samarbejde: Et tæt samarbejde mellem skole, hjem og PPR er afgørende for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har, ligesom alle andre børn, ret til en undervisning, der udfordrer dem passende og giver dem mulighed for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vil ofte være relevant.¹⁹

Sammen om en bedre skolegang: Skab trivsel og læringslyst

At skabe en positiv skoleoplevelse for et barn, der kæmper fagligt, kræver en fælles indsats fra både hjemmet og skolen/institutionen. Det handler om at etablere et inkluderende læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor undervisningen tilpasses den enkelte. Men det handler i lige så høj grad om et stærkt og tillidsfuldt samarbejde.

Inklusion i praksis: Sådan skabes plads til forskellighed

Inklusion i folkeskolen betyder, at alle børn, uanset deres forudsætninger og eventuelle vanskeligheder, så vidt muligt skal have mulighed for at deltage i og lære af undervisningen i den almindelige klasse.²⁰ Ægte inklusion er dog mere end blot fysisk placering; det er en pædagogisk tilgang og en kultur, der aktivt arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.⁶³ Det kræver, at skolen anerkender og imødekommer elevernes forskellige behov og læringsstile.⁶³

Kendetegn ved et inkluderende læringsmiljø:

Fællesskab og tilhørsforhold: Alle elever føler sig som en værdifuld del af klassens og skolens fællesskab.
Anerkendelse af forskellighed: Forskelligheder ses som en styrke, og der er plads til at være den, man er.
Tryghed og tillid: Eleverne tør begå fejl, stille “dumme” spørgsmål og bede om hjælp uden frygt for at blive udstillet.
Gode relationer: Stærke og positive relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere/pædagoger er fundamentale.⁶³ Lærerens relationskompetence er afgørende.
Inddragelse af børns perspektiver: Elevernes stemmer og oplevelser tages alvorligt og inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen og skolelivet.⁶⁵
Fleksible fysiske rammer: Indretningen af klasserummet og skolen understøtter forskellige arbejdsformer og behov.⁶⁵

IT-baseret inklusion, hvor teknologi bruges til at skabe struktur, differentiere undervisningen og understøtte kommunikation, kan også spille en vigtig rolle.⁵²

Differentieret undervisning: Mange veje til samme mål

Undervisningsdifferentiering er et bærende pædagogisk princip, der handler om at tilpasse undervisningen, så den imødekommer alle elevers forskellige forudsætninger, læringsstile og faglige niveauer.⁶⁶ Målet er, at alle elever udfordres passende og oplever faglig progression.

Principper for differentieret undervisning:

Variation i indhold, proces og produkt: Læreren kan differentiere i forhold til, hvad eleverne arbejder med (f.eks. forskellige sværhedsgrader af samme emne), hvordan de arbejder (f.eks. individuelt, i par, i grupper, med forskellige materialer), og hvordan de viser deres læring (f.eks. mundtligt, skriftligt, kreativt).⁶⁶
Fleksibel organisering: Undervisningen kan organiseres med en vekslen mellem fælles gennemgang, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde.
Klare læringsmål: Eleverne skal vide, hvad de skal lære, og hvorfor det er vigtigt. Fælles mål kan suppleres med individuelle mål.⁶⁶
Løbende evaluering og feedback: Læreren følger løbende op på elevernes læring og giver konstruktiv feedback, der hjælper dem videre. Evalueringen bruges til at justere undervisningen.⁶⁶
Proaktive instruktioner: Læreren forbereder klare og eksemplificerende instruktioner, der foregriber potentielle misforståelser og støtter elevernes overblik.⁶⁶

En vellykket differentiering forudsætter et positivt og trygt læringsmiljø, hvor det er acceptabelt at være forskellig og at arbejde på forskellige måder.⁶⁶ Hvis elever frygter at skille sig ud eller lave fejl, vil de være mindre tilbøjelige til at engagere sig i differentierede opgaver, der er tilpasset deres niveau. Arbejdet med klassens sociale dynamik og kultur er derfor en forudsætning for, at differentiering kan fungere effektivt.

Forældresamarbejdets kraft: Byg bro mellem hjem og skole

Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende for barnets trivsel og læring, især når barnet har faglige udfordringer. Begge parter – forældre og skole – besidder vigtig viden og ressourcer, der kan bidrage til at finde de bedste løsninger for barnet. Forældre er eksperter på deres eget barn, dets historie, personlighed og adfærd i hjemmet, mens skolen har faglig viden om læreprocesser, pædagogiske metoder og observationer af barnet i en social og faglig kontekst.¹

Gode råd til et stærkt forældresamarbejde:

Regelmæssig og åben kommunikation: Hold en løbende dialog med barnets lærere. Del observationer, både positive og bekymrende. Aftal gerne faste kontaktformer (f.eks. via Aula, korte mails, opkald ved behov).
Forventningsafstemning: Tal om jeres gensidige forventninger til samarbejdet og barnets skolegang.
Fælles mål og strategier: Arbejd sammen om at sætte realistiske mål for barnets udvikling og aftal fælles strategier for, hvordan I bedst støtter barnet både i skolen og derhjemme.
Deltag aktivt: Engagér jer i skolens arrangementer, forældremøder og skolebestyrelsesarbejde, hvis muligt.
Vær en medspiller, ikke en modspiller: Selvom der kan opstå uenigheder, så forsøg at bevare en konstruktiv og løsningsorienteret tone. Husk, at I har et fælles mål: barnets bedste.
Informér skolen: Hvis der sker større ændringer i hjemmet, der kan påvirke barnet (f.eks. skilsmisse, sygdom), så informer skolen.

Lærere oplever nogle gange manglende tid til at yde den nødvendige støtte til forældre.⁶⁹ Derfor er det vigtigt, at I som forældre er proaktive og tydelige i jeres kommunikation om jeres behov for sparring og samarbejde.

Gode råd til lektielæsning og motivation derhjemme

Forældrenes rolle i forhold til lektier og faglig støtte derhjemme handler primært om at være motivator, facilitator og skabe trygge rammer – ikke om at være en ekstra lærer.⁸ Det er vigtigt at finde en balance, så hjemmet ikke bliver “endnu en skole”, og så barnet også har tid til fritid og leg.⁸

Tips til at støtte barnets læring og motivation hjemme:

Skab gode rammer: Sørg for et roligt sted, hvor barnet kan lave lektier uden for mange forstyrrelser. Aftal faste tidspunkter for lektielæsning, hvis det hjælper barnet.
Vis interesse og vær positiv: Spørg ind til, hvad barnet lærer i skolen, og vis interesse for skolearbejdet. Ros barnets indsats og fremskridt, frem for kun at fokusere på resultater og fejl.
Hjælp med at strukturere: Hjælp barnet med at få overblik over lektierne og planlægge, hvornår de skal laves.
Støt brugen af hjælpemidler: Hvis barnet bruger LST eller andre hjælpemidler, så opmuntr til og støt brugen af disse derhjemme.³⁶
Gør læring til en leg: Find alternative måder at lære på. Spil spil, der styrker talforståelse eller bogstavkendskab. Læs bøger højt sammen. Brug hverdagsaktiviteter (madlavning, indkøb) til at tale om tal, mål og vægt.⁴⁴
Tal med skolen: Spørg lærerne, hvordan I bedst kan støtte op om undervisningen derhjemme. De kan have konkrete forslag til øvelser eller materialer.
Husk pauser: Især for børn med koncentrationsvanskeligheder er det vigtigt med korte, hyppige pauser.
Fokus på succesoplevelser: Hjælp barnet med at finde områder, hvor det oplever succes, også uden for skolen. Det styrker selvtilliden generelt.

Husk, at lektiehjælp og faglig fordybelse også er en del af skoledagen for mange elever, selvom reglerne herom ændres fra august 2025, hvor det bliver en lokal beslutning på den enkelte skole.⁷¹ Det vigtigste er at skabe et positivt læringsmiljø derhjemme, hvor det er okay at lave fejl, og hvor fokus er på barnets nysgerrighed og lyst til at lære.

Find mere viden og netværk: Danske ressourcer og organisationer

Det danske landskab af støttetilbud og viden om børns faglige vanskeligheder er mangfoldigt, men kan også virke uoverskueligt, især hvis man er ny på området. Heldigvis findes der en række nationale videnscentre, interesseorganisationer, rådgivningstilbud og online platforme, hvor både forældre og fagfolk kan hente værdifuld information, rådgivning og støtte. En centraliseret oversigt kan derfor være en stor hjælp.

Nationale videnscentre og interesseorganisationer

Disse organisationer spiller en central rolle i at indsamle og formidle viden, varetage interesser og tilbyde direkte støtte:

Ordblindeforeningen: Landsdækkende forening for mennesker med ordblindhed og deres pårørende. Tilbyder rådgivning (bl.a. via Vejledningscenteret), netværk, kurser, Ordblindemagasinet og arbejder politisk for bedre vilkår. Har lokale kredse og Ordblind Ungdom.³¹
ADHD-foreningen: Arbejder for at forbedre livet for mennesker med ADHD og deres familier. Tilbyder rådgivning (bl.a. telefonrådgivning), kurser, events (f.eks. sommerlejre, ungecamps), medlemsblad og lokalafdelinger med aktiviteter.⁵⁵
Børns Vilkår: Kendt for BørneTelefonen, men tilbyder også ForældreTelefonen med gratis, børnefaglig rådgivning om børns trivsel, herunder skoleproblemer og fravær. Har også bisidderordning og materialer om skolefravær på skolefravær.dk.⁶⁸
Skole og Forældre: Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen. Driver Forældrerådgivningen, der tilbyder uvildig rådgivning om problemstillinger i relation til børns skolegang, herunder faglige vanskeligheder og specialundervisning.²¹
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Et statsligt bibliotek, der producerer og udlåner lydbøger, e-bøger, punktbøger og digitale undervisningsmaterialer til personer med dokumenteret læsehandicap (herunder ordblindhed og synshandicap). Medlemskab er gratis.⁸
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): Samler, spreder og udvikler viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Målrettet fagprofessionelle, men har også relevant information for forældre. Drives af Nationalt Videncenter for Læsning.⁷⁷
Socialstyrelsen: Udvikler og formidler viden om sociale indsatser, herunder tidlig opsporing (f.eks. ADBB-metoden) og støtte til børn og unge med særlige behov. Har en Hjælpemiddelbase (hmi-basen.dk) med information om hjælpemidler.¹
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) / Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) / EMU Danmarks Læringsportal: Centrale myndigheder og platforme for lovgivning, vejledninger, forskning og pædagogiske materialer vedrørende folkeskolen, specialundervisning, inklusion og specifikke vanskeligheder.³
Forældrenetværk og støttegrupper: Der findes forskellige lokale og landsdækkende netværk, ofte på sociale medier eller tilknyttet specifikke diagnoser, hvor forældre kan dele erfaringer og støtte hinanden. Eksempler er “Ligeværds Inklusions Forældrenetværk” og “BHOV – Forældre til Børn Med Særlige Behov” (Aalborg).⁸³

Nyttige apps og digitale platforme for børn og forældre

Udover de LST-værktøjer, der er nævnt specifikt under ordblindhed (se Tabel 2), findes der en række andre apps og digitale platforme, der kan være nyttige for børn med forskellige faglige udfordringer og deres forældre:

Apps til struktur og planlægning (især relevant ved ADHD):
- Tiimo: Visuel planlægningsapp, der hjælper med tidsstyring og struktur.⁵³
- Mobilize Me / EG ShowMyDay: Digitale strukturværktøjer, der kan bruges til at skabe overblik over dagens aktiviteter i skole og fritid.⁵³
- De 10 H’er: App baseret på et pædagogisk værktøj til at skabe struktur og forudsigelighed.⁵³
- Andre apps nævnt i HMI-basen inkluderer Structured – Daglig Planner, Focus Keeper, Habit Tracker m.fl..⁵³
Apps til matematikvanskeligheder/dyskalkuli:
- Dyscalculator: Lommeregner-app der viser tal som symboler og ord, kan læse op og visualisere tal.⁴⁹
- MyScript Calculator: Genkender håndskrevne regnestykker.⁴⁹
Generelle læringsplatforme og informationssider:
- EMU Danmarks Læringsportal (emu.dk): Indeholder et væld af materialer, vejledninger og inspiration til alle fag i grundskolen, herunder også materiale om specialpædagogik og inklusion.
- Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk): Socialstyrelsens database med information om et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder apps til læse-, skrive- og regnevanskeligheder samt kognitiv støtte.⁴⁰
- Ordblindhed.dk: Informationsportal om ordblindhed og støttemuligheder.⁷⁷
- Skrivsikkert.dk: Vejledning om rettigheder og støttemuligheder for ordblinde.⁷⁷

Teknologien udvikler sig hastigt, og der kommer løbende nye digitale værktøjer. Det er vigtigt at have en kritisk og afprøvende tilgang. Brug lister som inspiration, og afprøv altid apps sammen med barnet for at se, om de passer til barnets specifikke behov og præferencer. Hjælpemiddelbasen er en god kilde til at finde opdateret information.

Nedenstående tabel giver et overblik over nogle af de centrale danske støtteinstanser og deres primære roller i forhold til børn med faglige vanskeligheder.

Tabel 3: Oversigt over centrale danske støtteinstanser og deres roller

Organisation/Instans Navn	Kort beskrivelse af primære ydelser/fokusområde	Kontaktoplysninger/Website (eksempler)	Kilder
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)	Kommunal enhed. Udfører pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), rådgiver skoler, forældre og elever om specialpædagogisk bistand, inklusion og trivsel. Tilbyder i nogle kommuner lettere behandling.	Findes i alle kommuner – søg på din kommunes hjemmeside.	¹⁹
Ordblindeforeningen i Danmark	Interesseorganisation for ordblinde og pårørende. Rådgivning, netværk, kurser, politisk arbejde.	Tlf: 69 13 80 07, www.ordblindeforeningen.dk	³³
ADHD-foreningen	Interesseorganisation for mennesker med ADHD og pårørende. Rådgivning, kurser, netværk, politisk arbejde.	Tlf: 70 21 50 55, www.adhd.dk	⁵⁷
Børns Vilkår	Børnerettighedsorganisation. Tilbyder bl.a. ForældreTelefonen (rådgivning om børns trivsel) og materialer om skolefravær.	ForældreTelefonen: 35 55 55 59, www.bornsvilkar.dk	⁶⁸
Skole og Forældre	Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre. Driver Forældrerådgivningen (uvildig rådgivning om skolegang).	Forældrerådgivningen: 70 25 24 68, www.skole-foraeldre.dk	⁷⁰
Nota	Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Udlån af lydbøger, e-bøger mv.	www.nota.dk	⁸
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)	Indsamler, formidler og udvikler viden om ordblindhed og læsevanskeligheder.	www.nvol.dk	⁷⁸
Socialstyrelsen	National styrelse. Viden om sociale indsatser, tidlig opsporing, hjælpemidler (Hjælpemiddelbasen).	www.social.dk, www.hmi-basen.dk	¹
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) / EMU Danmarks Læringsportal	Lovgivning, vejledninger, pædagogiske materialer og forskning relateret til uddannelse.	www.uvm.dk, www.emu.dk	[Generelt for mange UVM/EMU kilder]
Klagenævnet for Specialundervisning	Uafhængigt nævn, der behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning.	Tlf: 33 41 12 00, ast@ast.dk (Ankestyrelsen)	¹⁹

Konklusion:

At navigere i landskabet af faglige udfordringer hos børn kan føles som en krævende rejse, fyldt med bekymring og usikkerhed. Men som denne artikel har belyst, er der en vej frem. Nøglebudskaberne er klare: Vær opmærksom på tidlige tegn, handl proaktivt, og husk, at et tæt samarbejde mellem hjem, skole og relevante støtteinstitutioner er afgørende for succes. Danmark har et veludbygget system og en bred vifte af ressourcer designet til at hjælpe børn, der kæmper fagligt.

Forskningen understøtter entydigt, at tidlig og målrettet indsats gør en markant forskel. Elever, der modtager den rette diagnose og den dertil hørende støtte, klarer sig bedre både fagligt og socialt og fastholdes i højere grad i uddannelsessystemet.² Uanset om udfordringen er ordblindhed, dyskalkuli, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder eller en kombination heraf, findes der effektive pædagogiske strategier og kompenserende hjælpemidler, der kan lette barnets hverdag og åbne døre til læring.

Vejen kan være udfordrende, og den kræver tålmodighed og vedholdenhed fra alle involverede. Men det er afgørende at huske, at der er hjælp at hente. Ved at tilegne jer viden om jeres barns specifikke udfordringer, om systemets muligheder og om jeres rettigheder, bliver I som forældre og fagfolk bedre rustet til at advokere for barnet og sikre den individualiserede støtte, der er nødvendig. Viden om egne vanskeligheder og strategier til at håndtere dem kan styrke barnets selvtillid og give en følelse af kontrol.³⁶ Ligeledes kan viden om systemet og handlemuligheder styrke jer voksne i jeres vigtige rolle.

Fokusér på barnets styrker, fejr de små succeser, og skab et læringsmiljø – både i skolen og derhjemme – der er præget af tryghed, anerkendelse og troen på barnets potentiale. Med den rette viden, den rette støtte og et stærkt samarbejde kan ethvert barn, uanset faglige udfordringer, få mulighed for at trives, lære og blomstre.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.