Når dit barn kæmper fagligt, er de første skridt at finde ud af, hvad der er svært, og at tage det op med skolen. Her får du en plan for de første to uger, en færdig Aula-besked og overblik over den støtte, skolen skal give.
- Denne uge: Notér i nogle dage, hvilke fag og opgaver der er svære, hvor lang tid lektierne tager, og hvad der hjælper.
- Skriv til klasselæreren: Bed om et møde, og send dine spørgsmål med. Brug beskeden nedenfor.
- Spørg til støtten: Skolen skal tilpasse undervisningen og tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte, hvis tilpasningen ikke er nok.
- Hvis det ikke hjælper: Bed skolens leder om en pædagogisk-psykologisk vurdering fra PPR.
Hvad er indlæringsvanskeligheder?
Indlæringsvanskeligheder bruges om vanskeligheder med at lære, som bliver ved, selvom barnet får undervisning og øver sig. Fagfolk skelner mellem generelle vanskeligheder, der viser sig på tværs af fag, og specifikke vanskeligheder, der rammer et afgrænset område som læsning eller regning.
EMU beskriver for eksempel talblindhed som en specifik indlæringsvanskelighed, der ikke primært kan forklares med generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning eller psykologiske eller sociale forhold. Ordblindhed rammer på samme måde læsning og stavning. Læs mere i vores guide til tegn, test og hjælp ved ordblindhed.
Du kan ikke afgøre derhjemme, hvilken slags vanskelighed dit barn har, og du behøver ikke kende årsagen, før du kontakter skolen. Det, du kan gøre, er at beskrive konkret, hvad du ser. Det giver læreren og eventuelt PPR noget at arbejde ud fra.
De første to uger: En plan derhjemme
Planen tager udgangspunkt i et fiktivt eksempel: Liva går i 4.b og har svært ved matematiklektierne. Hendes mor, Camilla, vil finde ud af, hvad der er svært, og tage det op med klasselæreren, Jens, som også har klassen i matematik.
Uge 1: Se efter og spørg
- Dag 1: Tal med barnet om, hvad der er svært. Se samtalen nedenfor.
- Dag 1–5: Skriv kort ned efter hver lektie: fag, opgave, hvor lang tid det tog, hvor mange opgaver barnet nåede, og hvad der hjalp.
- Dag 4: Send beskeden til klasselæreren, og bed om et møde.
Uge 2: Mødet og en fælles aftale
- Før mødet: Tag noterne og to af barnets lektier med. Skriv dine spørgsmål ned.
- Til mødet: Aftal én ting, skolen gør, én ting, I gør derhjemme, og en dato, hvor I følger op.
- Efter mødet: Skriv aftalerne kort til læreren på Aula, så I har dem på skrift.
Samtalen med barnet
Spørg nysgerrigt og kort, og fortæl, hvad du vil sige til læreren. Sådan kan Camillas samtale med Liva lyde:
Camilla: Jeg kan se, at matematikken driller for tiden. Hvad er det sværeste?
Liva: Tekststykkerne. Jeg ved ikke, hvad jeg skal regne.
Camilla: Skal vi læse det første tekststykke højt sammen og finde ud af, hvad der bliver spurgt om?
Liva: Okay, men kun ét.
Camilla: Ét er fint. Jeg vil også gerne fortælle Jens, at tekststykkerne er svære, så han kan hjælpe dig i timerne. Er det i orden?
Liva: Ja, hvis du ikke skriver, at jeg er dårlig til matematik.
Camilla: Det gør jeg ikke. Jeg skriver, hvad der er svært, og hvad der hjælper.
Små øvelser derhjemme
Hold øvelserne korte, og aftal gerne med læreren, hvad I øver, så det passer til undervisningen.
| Fag | Det kan I gøre derhjemme |
|---|---|
| Læsning og stavning | Læs et kort stykke tekst sammen hver dag. Lad barnet fortælle en historie, som du skriver ned, så idé og stavning bliver adskilt. Se også guiden til læsevanskeligheder hos børn. |
| Matematik | Brug hverdagen: Betal i butikken, mål op til madlavning, og regn ud, hvornår I skal af sted. Læs tekststykker højt sammen, og find ud af, hvad der bliver spurgt om, før barnet regner. Bliver vanskelighederne med tal ved, så læs om dyskalkuli. |
| Engelsk og andre sprog | Øv få nye ord ad gangen, og gentag dem over flere dage. Se en serie eller hør musik på sproget, og lad barnet sige ordene højt derhjemme, hvor fejl er helt i orden. |
Ender lektierne ofte i konflikter, har vi en guide til lektiehjælp uden konflikter. Handler det mest om, at barnet mister tråden, så se guiden til koncentrationsbesvær hos børn.
Aula-besked til klasselæreren
Beskeden bygger på Camillas noter fra uge 1. Den beskriver, hvad hun har set, og stiller konkrete spørgsmål, som kan bruges på mødet.
Emne: Livas matematik – kan vi mødes? Hej Jens Liva har svært ved matematiklektierne, og jeg vil gerne høre, hvad du ser i timerne. Det har vi set derhjemme i denne uge: – Matematiklektien har taget 40–50 minutter tre gange, selvom ugeplanen siger cirka 20 minutter. Hun nåede 4, 5 og 6 af 8 opgaver. – De almindelige regnestykker klarer hun selv. Hun går i stå ved tekststykkerne. – Når vi læser et tekststykke højt sammen, kan hun ofte komme i gang. – Læselektierne går fint. Jeg vil gerne mødes i næste uge og har disse spørgsmål: 1. Går det på samme måde i matematiktimerne? 2. Hvordan kan undervisningen tilpasses, så hun kan følge med? 3. Kan hun få supplerende undervisning eller anden faglig støtte i matematik? 4. Hvad kan vi øve derhjemme, og hvornår følger vi op? Jeg kan tirsdag eller torsdag efter kl. 14. Venlig hilsen Camilla, Livas mor
Til selve mødet kan du hente flere spørgsmål i guiden til skole-hjem-samtaler. Har barnet svært ved overhovedet at komme i skole, så læs om skolevægring.
Hvad skal skolen tilbyde?
Folkeskoleloven knytter støtten til barnets behov, ikke til en diagnose. Skolens leder skal sikre, at undervisningen planlægges, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives. Tabellen viser de former for støtte, du kan spørge til, med henvisning til folkeskoleloven.
| Støtte | Det siger loven |
|---|---|
| Undervisningsdifferentiering | Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger (§ 18). |
| Supplerende undervisning eller anden faglig støtte | Er differentiering og holddannelse ikke nok, skal skolen tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Den kan gives individuelt eller gennem aktiviteter i klassen (§ 3 a og § 5, stk. 5). |
| Specialundervisning | Gives, når undervisningen i klassen kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen, eller i specialklasse og specialskole (§ 3, stk. 2). Det sker efter en pædagogisk-psykologisk vurdering. |
| Besked om udbyttet | Du og dit barn skal regelmæssigt have besked om lærernes syn på barnets udbytte af skolegangen (§ 13, stk. 1). |
Er dit barn ordblind, eller har skolen mistanke om det, har vi en særskilt guide til rettigheder og støtte som ordblind med reglerne for Ordblindetesten. Om den nye screening i 1. klasse kan du læse i guiden til screening for læsevanskeligheder.
Sådan beder du om en vurdering fra PPR
Kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning, PPR, rådgiver skolerne om læringsmiljø, trivsel og støtte og laver pædagogisk-psykologiske vurderinger. Sådan foregår det ifølge bekendtgørelsen om specialundervisning:
- Indstilling: Skolens leder skal indstille barnet til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis det antages, at barnet har brug for specialpædagogisk bistand. Det sker efter samråd med jer og barnet.
- Jeres egen anmodning: I kan selv bede om en vurdering. Skriv til skolens leder, den kommunale skoleforvaltning eller PPR.
- Vurderingen: PPR laver vurderingen efter samråd med jer og barnet. Den sendes skriftligt til skolens leder, og I får en kopi.
- Beslutningen: Skolens leder beslutter støtte inden for skolens rammer. Handler det om en anden skole, er det kommunen, der beslutter. I skal orienteres skriftligt om beslutningen.
Her er et eksempel på Camillas anmodning, hvis støtten efter mødet ikke er nok:
Emne: Anmodning om pædagogisk-psykologisk vurdering – Liva, 4.b Hej Anne Vi beder om, at Liva i 4.b bliver indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering hos PPR. Siden vores møde med Jens har Liva fået ekstra støtte i matematik i klassen. Hun har stadig meget svært ved tekststykker, og matematiklektierne tager fortsat 40–50 minutter. Vi vil gerne have hjælp til at forstå, hvad der gør matematikken svær for hende, og hvilken støtte hun har brug for. Vores noter fra de seneste uger er vedhæftet. Vi deltager gerne i et møde. Vil du bekræfte, at du har modtaget anmodningen, og skrive, hvad der sker nu? Venlig hilsen Camilla Holm, mor til Liva i 4.b
Hvis du er uenig i afgørelsen
Drejer afgørelsen sig om specialundervisning, kan du klage. Det gælder fx specialskole, specialklasse, støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen i en almindelig klasse og anden specialpædagogisk bistand som it-hjælpemidler eller personlig assistent.
Ifølge Ankestyrelsens vejledning klager du inden 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen, til den kommune eller skoleleder, der traf den. De skal vurdere sagen igen. Ændrer de ikke afgørelsen, skal de sende klagen videre til Klagenævnet for Specialundervisning inden for 4 uger. Den måde, undervisningen generelt er tilrettelagt på, kan du ikke klage over til nævnet. Den slags tager du op med lærerne og skolens leder.
Hjælp til beskeden og lektierne
SkrivSikkert er vores eget værktøj til læse- og skrivehjælp. Du kan få din besked til skolen tjekket for stavning og formulering, og dit barn kan få en opgavetekst eller et tekststykke læst højt. Brug webplatformen eller Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login, og SkrivSikkert kan også finansieres gennem kommunen.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvad er indlæringsvanskeligheder?
Ordet bruges om vanskeligheder med at lære, som bliver ved trods undervisning. Fagfolk skelner mellem generelle vanskeligheder, der viser sig på tværs af fag, og specifikke vanskeligheder, der rammer et afgrænset område som læsning eller regning. En specifik vanskelighed kan ikke primært forklares med generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning eller psykologiske eller sociale forhold. Hvad der gælder for dit barn, kan ikke afgøres derhjemme. Det kan PPR vurdere.
Kan mit barn få støtte i skolen uden en diagnose?
Ja. Folkeskoleloven knytter støtten til barnets behov. Undervisningen skal varieres efter elevens behov og forudsætninger, og er det ikke nok, skal skolen tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Det kræver ikke en diagnose.
Kan jeg selv bede om en vurdering fra PPR?
Ja. Forældre kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering ved at henvende sig til skolens leder, den kommunale skoleforvaltning eller PPR. Det er ikke det samme som en garanti for støtte, men skolens leder skal indstille barnet, hvis det antages, at barnet har brug for specialpædagogisk bistand.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er uenig i skolens afgørelse?
Drejer afgørelsen sig om specialundervisning, fx støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen, specialklasse eller hjælpemidler, kan du klage inden 4 uger til den kommune eller skoleleder, der traf den. De skal vurdere sagen igen, og ændrer de ikke afgørelsen, sender de klagen videre til Klagenævnet for Specialundervisning. Den måde, undervisningen generelt er tilrettelagt på, kan du ikke klage over til nævnet. Tag det op med lærerne og skolens leder.
Hvornår får et barn specialundervisning?
Når undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen, eller når barnet går i specialklasse eller specialskole. Beslutningen træffes efter en pædagogisk-psykologisk vurdering og i samråd med forældrene.
