Børn lærer mest om penge, når de selv får et fast beløb, et mål at spare op til og en voksen at tale valgene igennem med. Her får du beløb efter alder, en færdig pengeaftale, en opsparingsplan og reglerne for børns egne penge.
Aftal ét fast beløb og én fast dag, og skriv ned, hvad pengene skal dække. Lad barnet vælge et mål at spare op til, og se på aftalen sammen igen efter en måned.
Hvorfor lommepenge er en god øvelse
Penge er svære at forstå, når man aldrig selv har bestemt over dem. Med et fast beløb kan barnet øve sig i at vælge, vente og leve med et valg, mens beløbene endnu er små. Økonomisk opdragelse handler ikke om at gøre børn til revisorer, men om at give dem erfaring med at prioritere.
Dit barn lærer også af det, det ser derhjemme. Fortæl gerne, hvorfor I vælger det ene frem for det andet i supermarkedet. Sig hellere »vi vælger at bruge pengene på noget andet« end »vi har ikke råd« til alt, barnet ønsker sig. Så lærer barnet, at penge handler om prioritering, og at det er i orden at tale om dem. En pengeaftale kan bygge videre på den selvstændighed, dit barn øver i hverdagen.
Lommepenge efter alder: et udgangspunkt
Der findes ingen officiel takst for lommepenge. Det rigtige beløb afhænger af, hvad pengene skal dække, og hvad familien har råd til. Beløbene i tabellen er eksempler på lommepenge til småting og fritid, ikke til tøj, mobil eller transport, som mange familier betaler særskilt.
| Alder | Eksempel på beløb | Det kan barnet øve |
|---|---|---|
| 3–5 år | Ingen fast ordning | Tælle mønter og betale sammen med dig i butikken |
| 6–8 år | 25–50 kr. om ugen | Spare op til noget, der koster et par ugers lommepenge |
| 9–11 år | 50–100 kr. om ugen | Vælge mellem to ønsker og spare op i flere uger |
| 12–14 år | 250–450 kr. om måneden | Fordele pengene over en hel måned |
| 15–17 år | 400–800 kr. om måneden | Lave et budget med faste udgifter og egen løn |
Et ugebeløb omregnes til et månedsbeløb ved at gange med 52 og dele med 12. Et beløb på 50 kr. om ugen svarer til ca. 217 kr. om måneden, og 100 kr. om ugen til ca. 433 kr. Derfor ligger eksemplet for de 12–14-årige ikke under de 9–11-åriges. Skal pengene også dække tøj eller mobil, bliver beløbet større, og aftalen skal sige det tydeligt.
Mange familier giver ugepenge til yngre børn og månedspenge til teenagere. Så bliver perioden længere, efterhånden som barnet kan planlægge.
Små børn: penge gennem leg (3–6 år)
Små børn forstår ikke kroner og ører, men de forstår byttehandel, mængder og fairness. Det kan du bygge videre på. I denne alder handler det ikke om tal, men om at gøre penge til en naturlig del af barnets verden.
Start med det konkrete. Lad dit barn holde mønter i hånden og mærke forskellen på en 1-krone og en 5-krone. Leg købmand, hvor I bytter legepenge for frugt, biler eller dukkesenge. Legen øver også sociale kompetencer som forhandling, tålmodighed og turtagning.
Tag barnet med i supermarkedet, og forklar i enkle ord: »Vi køber mælk og brød. Det koster penge, som vi tjener ved at arbejde.« Lad barnet give kortet eller mønterne til ekspedienten, mens du er ved siden af. Det gør betalingen til noget, barnet kan se og mærke.
Eksempel: Alma sparer til et klistermærkehæfte
5-årige Alma vil gerne have et klistermærkehæfte i butikken. Mor siger: »Det koster 30 kroner. Du har 20 kroner i din sparegris derhjemme. Hvis du lægger dine næste 10 kroner i sparegrisen i stedet for at købe slik, kan du købe hæftet næste uge.« Alma bliver skuffet, men ugen efter kan hun købe hæftet for sine egne penge. Det er en første lille øvelse i at spare op og vente.
Lav en pengeaftale
En kort, skrevet aftale forhindrer mange diskussioner. Skriv beløbet, udbetalingsdagen, hvad pengene skal dække, og hvad der sker, når de er brugt. Her er en udfyldt aftale for en fiktiv 9-årig, som I kan rette til jeres familie.
Eksempel: Noahs pengeaftale (9 år)
Beløb og dag: Noah får 50 kr. hver lørdag. Mor eller far overfører dem til hans børnekonto.
Det dækker pengene: Slik, samlekort, is og andre småting, Noah selv vil have.
Det betaler vi voksne: Tøj, skoleting, kontingent til fodbold og gaver til klassekammeraters fødselsdage.
Opsparing: Mindst 10 kr. hver lørdag flyttes til opsparingen. Noah bestemmer selv, om han vil spare mere.
Når pengene er brugt: Der er ingen forskud. Næste udbetaling kommer lørdag.
Større køb: Vil Noah købe noget til over 50 kr., venter han til dagen efter og taler med os om det. Det er stadig hans penge og hans valg.
Gavepenge: Penge, Noah får i gave, er hans. Vi hjælper ham med at overveje, om noget skal spares op.
Pligter: Lommepengene er ikke løn for at dække bord eller rydde op. Det hjælper alle i familien med.
Opfølgning: Den første lørdag i hver måned ser vi på, om aftalen virker, og om noget skal ændres.
Underskrevet: Noah, mor og far.
Vil I give betaling for ekstra opgaver, fx at vaske bilen, så skriv det ind som noget særskilt. Så bliver de daglige bidrag til familien ikke noget, barnet kun gør for penge.
Opsparing med et mål: en plan over 8 uger
Et mål, barnet selv har valgt, gør opsparing konkret. Regn planen igennem sammen, og skriv beløbet ned hver uge, så barnet kan se fremskridtet. Et gennemsigtigt glas eller en tabel på køleskabet virker lige så godt som en app.
Noah vil købe et LEGO-sæt til 299 kr. og har allerede 59 kr. Han mangler 299 − 59 = 240 kr. Lægger han 30 kr. af sine 50 kr. til side hver uge, tager det 240 ÷ 30 = 8 uger.
| Uge | Lagt til side | Opsparet i alt |
|---|---|---|
| Start | – | 59 kr. |
| Uge 1 | 30 kr. | 89 kr. |
| Uge 2 | 30 kr. | 119 kr. |
| Uge 3 | 30 kr. | 149 kr. |
| Uge 4 | 20 kr. | 169 kr. |
| Uge 5 | 40 kr. | 209 kr. |
| Uge 6 | 30 kr. | 239 kr. |
| Uge 7 | 30 kr. | 269 kr. |
| Uge 8 | 30 kr. | 299 kr. |
I uge 4 købte Noah en is og lagde kun 20 kr. til side. I uge 5 lagde han 40 kr. til side og beholdt 10 kr. selv. Regnestykket holder stadig: I alt 240 kr. på 8 uger giver 59 + 240 = 299 kr. Planen må gerne ændres undervejs. Det vigtige er, at barnet selv kan se, hvad en ændring betyder.
Når barnet vil købe noget med det samme
Et impulskøb er en god anledning til at øve sig, især når barnet sparer op til noget andet. Det er barnets penge, så din opgave er at hjælpe med at se konsekvensen, ikke at bestemme.
Eksempel: Samtalen i legetøjsbutikken
Det er lørdag efter uge 6. Noah har 239 kr. sparet op på sin børnekonto og mangler 60 kr. til LEGO-sættet. I butikken ser han en pakke samlekort til 79 kr.
Noah: »Må jeg købe de her? Jeg har selv pengene.«
Mor: »Det er dine penge, så du bestemmer. Skal vi lige regne på, hvad det betyder for LEGO-sættet?«
Noah: »Okay.«
Mor: »Du har 239 kr. Køber du kortene, har du 160 kr. tilbage. Så mangler du 139 kr. til sættet i stedet for 60 kr.«
Noah: »Hvor lang tid tager det så?«
Mor: »Med 30 kr. om ugen tager 60 kr. to uger. 139 kr. tager fem uger. Så får du sættet om fem uger i stedet for om to.«
Noah: »Men alle i klassen har de kort.«
Mor: »Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være med. Og vi har aftalt, at køb over 50 kr. venter til dagen efter. Skal vi tage et billede af kortene, så du kan bestemme dig derhjemme?«
Noah: »Ja. Tag et billede.«
Dagen efter: Noah vil hellere have LEGO-sættet først og købe kortene senere for sine lommepenge. Havde han valgt kortene, var det også i orden. Så var målet blot rykket tre uger, og de kunne tale om, hvordan det var at vente længere.
Når pengene er brugt for tidligt
Bruger dit barn alle lommepengene mandag og fortryder fredag, så modstå fristelsen til at give ekstra. Det er ubehageligt i øjeblikket, men mens beløbene er små, er det en billig måde at lære det på. Tal om det uden at skælde ud: »Hvad vil du gøre anderledes næste uge?« Et enkelt forslag kan være at gemme en del af pengene til weekenden.
Behov og lyst
Tal om forskellen på ting, man har brug for, og ting, man har lyst til. En god øvelse er at tegne en linje med »nødvendigt« i den ene ende og »luksus« i den anden. Placer derefter mad, tøj, slik, legetøj og en ny mobiltelefon på linjen sammen. Det viser barnet, at ikke alle køb er lige vigtige, og at det nødvendige ofte kommer før det sjove.
Inddrag også barnet i familiens valg på et niveau, der passer til alderen. Lad det være med til at vælge mellem to udflugter ud fra pris, eller lad det finde tilbud i tilbudsavisen. Det giver en fornemmelse af, at økonomi er noget, hele familien er fælles om.
Digitale penge: kort, konto og app
De fleste betaler i dag med kort eller mobil. Når pengene er usynlige, kan det være sværere for et barn at se, at de slipper op. Vis derfor barnet saldoen og kontoudtoget, og gør det til en vane at kigge på dem sammen. Så får kortet samme funktion som sparegrisen.
Mange banker tilbyder børnekonti med kort og app, hvor I kan se saldoen og sætte grænser for forbruget. Muligheder, aldersgrænser og gebyrer er forskellige, så spørg jeres egen bank og læs vilkårene, før I vælger. MitID kan fås fra 13 år, men den enkelte bank eller app kan have en højere aldersgrænse.
Start med et lavt beløb på kortet, og hæv det, når barnet viser, at det kan styre pengene. Tal om sikkerhed: Del aldrig pinkode eller MitID med venner, pas på ved onlinekøb, og vær skeptisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande. Appen er et godt samtaleemne, men den erstatter ikke samtalen.
Teenagere: budget, fritidsjob og skat
I teenageårene stiger forbruget, og mange begynder at tjene egne penge. Det er tid til at give mere ansvar og til at lave et rigtigt budget sammen.
Det første budget
Lav budgettet for én måned ad gangen. Skriv indtægterne først, træk de faste udgifter og opsparingen fra, og se, hvad der er tilbage til resten. Børne- og ungeydelsen udbetales til forældrene, ikke til den unge. For 15–17-årige er ungeydelsen 1.114 kr. om måneden i 2026. Vælger I at give en del videre som tøjpenge, så skriv det ind i budgettet som en del af aftalen.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Lommepenge | 500 kr. |
| Løn fra fritidsjob (8 timer à 85 kr.) | 680 kr. |
| Indtægter i alt | 1.180 kr. |
| Mobilabonnement | −99 kr. |
| Opsparing | −200 kr. |
| Til tøj, café, gaver og andet | 881 kr. |
Timelønnen er et eksempel. Brug det beløb, der faktisk kommer ind på kontoen. Aftalen om, hvad de 881 kr. skal dække, er lige så vigtig som tallene: Skal Maja selv købe vintersko, skal budgettet tage højde for det. Uenighed om beløbet kan I forhandle som andre aftaler med teenagere.
Vis også, hvordan renter virker. Med en tænkt rente på 2 % om året giver 1.000 kr. 20 kr. i rente det første år. Året efter regnes renten af 1.020 kr. og giver 20,40 kr. Satsen er kun et regneeksempel, så tjek bankens aktuelle rente.
Fritidsjob: hvad må børn og unge?
Børn under 13 år må ikke arbejde for en arbejdsgiver. Undtagelsen er kulturelle og lignende aktiviteter, fx film eller teater, som kræver tilladelse fra Arbejdstilsynet. Avisbud og hjælpetræner tæller ikke som kulturelle aktiviteter. Reglerne gælder dog ikke for lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde i en privat husholdning eller en familievirksomhed, når arbejdet hverken er skadeligt eller farligt.
Fra 13 år må man udføre lettere arbejde, fx stå ved kassen i en butik, hjælpe til i en børnehave eller være hjælpetræner. For 13–14-årige og unge, der stadig er undervisningspligtige, gælder højst 2 timer på skoledage, 7 timer på andre dage, 12 timer i uger med skole og 35 timer i andre uger. De må ikke arbejde mellem kl. 20 og kl. 6, og arbejdsgiveren skal orientere forældrene om jobbet. Er den unge fyldt 15 år, men stadig undervisningspligtig, må det være op til 8 timer på skolefri dage og 40 timer i skolefri uger. Reglerne står i bekendtgørelsen om unges arbejde, der gælder fra 1. januar 2026.
Penge, den unge selv har tjent efter sit 15. år, råder den unge selv over efter værgemålsloven. Det giver dog ikke adgang til at optage lån eller påtage sig anden gæld.
Skat på den første løn
Skattestyrelsen opretter automatisk et frikort i starten af det år, barnet fylder 13. For unge under 18 år er frikortsbeløbet som udgangspunkt 54.100 kr. i 2026, og det præcise beløb står i forskudsopgørelsen. Fra 2026 betaler man først AM-bidrag fra det år, man fylder 18. Den unge skal selv fortælle arbejdsgiveren, at frikortet skal bruges, og forskudsopgørelsen bør opdateres med den forventede løn. Se Skattestyrelsens side om fritidsjob og frikort.
Er den unge under 15 år, kan forældrene logge på TastSelv med autorisation. Fra 15 år kan den unge logge på med eget MitID. Arbejde i private hjem, fx at passe børn for naboen, er skattefrit for unge under 16 år. Når den første lønseddel kommer, kan I gennemgå den sammen med vores forklaring af lønsedlen.
Når vennerne køber mere
Sociale medier, reklamer og vennekredsen kan give en fornemmelse af, at man altid mangler det nyeste eller det rigtige mærke. Anerkend presset, for det er reelt, men hjælp din teenager med at skelne mellem kortvarig glæde og det, der betyder mest. Budgettet er et godt samtaleværktøj: »Er der plads i budgettet? Hvad vil du i så fald spare på?«
Børneopsparing: penge, barnet først får senere
En børneopsparing er en særlig bundet konto i barnets navn. Den kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, også adoptiv-, sted- og plejeforældre. Hvert barn kan kun have én børneopsparing, og den skal oprettes senest i det år, barnet fylder 14.
Der kan tilsammen indbetales højst 6.000 kr. om året og 72.000 kr. i alt. Renter tæller ikke med. Pengene er bundet i mindst 7 år og kan tidligst udbetales, når barnet fylder 14, og senest i det år, barnet fylder 21. Indbetalingerne giver ikke fradrag, men afkastet og udbetalingen er skattefri, jf. Den juridiske vejledning om børneopsparingskonti.
Sætter bedsteforældrene 500 kr. ind hver måned, bliver det 500 × 12 = 6.000 kr. på et år, og loftet på 72.000 kr. er nået efter 12 år (12 × 6.000 kr.). Fordi pengene er bundet, passer børneopsparingen ikke til barnets egne mål som LEGO-sættet. Spørg banken om renter, investering og gebyrer, før I vælger.
Skriv aftalen, så alle forstår den
Med SkrivSikkerts webplatform kan du gøre en pengeaftale eller en besked til bedsteforældrene klar og let at læse og få teksten læst højt for barnet. Chrome-udvidelsen hjælper, mens du skriver online, og mange funktioner kan bruges gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvornår bør man begynde at give lommepenge?
Der er ingen fast alder. Mange begynder i de første skoleår, når barnet kan tælle og forstår, at pengene slipper op. Før da kan barnet lære om penge gennem leg, ved at betale sammen med dig i butikken og ved at tælle mønter i sparegrisen.
Hvor mange lommepenge skal en 10-årig have?
Der findes ingen officiel takst. I eksemplet her får 9–11-årige 50–100 kr. om ugen, hvilket svarer til ca. 217–433 kr. om måneden (ugebeløb × 52 ÷ 12). Beløbet afhænger af, hvad pengene skal dække. Skal barnet selv betale mere end småting, skal beløbet være større.
Skal lommepenge kobles til pligter i hjemmet?
Hold helst de almindelige pligter adskilt fra lommepengene. Pligterne er barnets bidrag til familien, og lommepengene er en øvelse i at bestemme over penge. Vil I betale for ekstra opgaver, fx at vaske bilen, så aftal det særskilt.
Må forældre bruge børns penge?
Forældre med forældremyndighed er barnets værge. De skal sørge for, at barnets formue og indtægter bruges til gavn for barnet, og kan bruge barnets indtægter til barnets underhold i passende omfang. Penge, den unge selv tjener efter sit 15. år, og gaver til fri rådighed, bestemmer den unge selv over.
Hvad må et barn på 12 år arbejde med?
Børn under 13 år må ikke arbejde for en arbejdsgiver, bortset fra kulturelle aktiviteter som film eller teater med tilladelse fra Arbejdstilsynet. Lejlighedsvise småopgaver i en privat husholdning, fx at gå tur med naboens hund, er ikke omfattet, når de hverken er skadelige eller farlige. Fra 13 år må barnet tage lettere arbejde, højst 2 timer på skoledage.
Hvad gør jeg, hvis mit barn bruger alle pengene med det samme?
Giv ikke ekstra penge, men lad barnet mærke, at der ikke kommer flere før næste udbetaling. Tal om det uden at skælde ud, og hjælp barnet med en plan for næste gang, fx at gemme en del til weekenden. Fejl med små beløb er en del af øvelsen.
