Forældreressourcer

maj 1, 2025

Økonomisk opdragelse: Sådan lærer du dit barn om penge og opsparing

Penge fylder meget i vores samfund, og evnen til at navigere i en verden af forbrug, opsparing og budgetter er en afgørende livsfærdighed. Men hvornår og hvordan lærer man bedst sit barn om penge? Økonomisk opdragelse er ikke noget, der kommer af sig selv – det er en aktiv proces, der starter tidligt og udvikler sig i takt med barnet. Som forælder spiller du den absolut vigtigste rolle i at forme dit barns forhold til penge og give dem de redskaber, de skal bruge for at træffe sunde økonomiske valg gennem livet.¹

Denne artikel er din guide til økonomisk opdragelse i en dansk kontekst. Vi dykker ned i alt fra de første lommepenge og sparegrisen til teenagerens budget, fritidsjob og de digitale udfordringer. Du får konkrete råd, statistikker om danske børns pengevaner og inspiration til, hvordan du kan tale med dit barn om penge på en engagerende og alderssvarende måde. Målet er at klæde dig på til at give dit barn et solidt økonomisk fundament, så de kan træde trygt og ansvarligt ind i voksenlivet.

Hvorfor er økonomisk opdragelse vigtig?

At lære om penge handler om meget mere end blot at kunne tælle mønter eller lægge et budget. Det handler om at udvikle sunde vaner, forstå værdien af arbejde, kunne prioritere og træffe bevidste valg i en verden, der konstant opfordrer os til at forbruge.² Økonomisk opdragelse er fundamentet for et liv med økonomisk tryghed og handlefrihed.

Grundlaget for et sundt forhold til penge

Barnets forhold til penge grundlægges tidligt, ofte ubevidst, gennem de signaler og vaner, de oplever i hjemmet.³ De første år sætter scenen for, hvordan de senere vil håndtere deres egen økonomi. Målet med økonomisk opdragelse er at give børnene redskaberne til at blive økonomisk ansvarlige voksne. Det indebærer at lære dem værdien af penge, vigtigheden af opsparing, hvordan man prioriterer sine ønsker, og hvordan man undgår at stifte unødig gæld.

I et samfund som det danske, hvor der er fokus på at udvikle selvstændige, ansvarlige og robuste individer ⁴, spiller økonomisk dannelse en vigtig rolle. Det handler om at give børnene kompetencerne til at mestre deres eget liv – også den økonomiske del. Undersøgelser viser desværre, at en del unge ender med gældsproblemer tidligt i voksenlivet.⁶ En solid økonomisk opdragelse er den bedste forebyggelse mod dette. Det handler om at give dem evnen til at planlægge, udsætte behov og forstå konsekvenserne af deres økonomiske valg – færdigheder, der rækker langt ud over selve pengestyringen.

Forældre som rollemodeller

Som forælder er du dit barns primære læremester, når det kommer til penge – hvad enten du er bevidst om det eller ej. Børn spejler sig i deres forældres adfærd og holdninger, også når det gælder forbrug og økonomi.³ Hvis du selv har et afslappet, men ansvarligt forhold til penge, er der stor sandsynlighed for, at dit barn vil adoptere lignende vaner. Omvendt kan et uigennemtænkt forbrugsmønster eller en anstrengt holdning til penge smitte af.³

Derfor er det afgørende at være en bevidst rollemodel. Det betyder ikke, at man skal være perfekt, men at man tør tale åbent og ærligt om penge på et niveau, barnet forstår.³ Tal om, hvorfor I træffer bestemte økonomiske valg, hvad ting koster, og at man må arbejde for at tjene penge.³ Gør økonomi til et naturligt samtaleemne i hverdagen frem for et tabu.³ Reflektér eventuelt over dine egne pengemønstre, som ofte er grundlagt i din egen barndom, for bedre at forstå, hvilke værdier du giver videre.³ Tre ud af fire børn angiver deres forældre som den vigtigste kilde til viden om økonomi, og mange lærer ved simpelthen at observere forældrenes adfærd.¹ Din rolle er altså uomtvistelig central.

Navigering i et komplekst forbrugersamfund

Vi lever i et samfund, hvor vi konstant bombarderes med budskaber om at købe og forbruge.² Reklamer, sociale medier og et enormt vareudbud gør det udfordrende – især for børn og unge – at skelne mellem reelle behov og impulskøb. Samtidig er pengene blevet mere digitale og abstrakte. Hvor man før talte mønter i sparegrisen, betaler vi nu med kort, mobil eller ur.¹⁰ Denne overgang til digitale betalinger, hvor penge ikke er fysisk synlige, kan gøre det sværere for børn at forstå pengenes værdi og begrænsning.³ Mange børn tror fejlagtigt, at et betalingskort er en uudtømmelig kilde til penge.³

Økonomisk opdragelse handler derfor også om at give børnene redskaber til at navigere kritisk i dette komplekse landskab. De skal lære at gennemskue markedsføring, modstå fristelser og forstå konsekvenserne af hurtige lån og “køb nu, betal senere”-ordninger.⁶ Evnen til at tænke sig om, før man bruger penge, og at modstå impulsiv adfærd er afgørende for at undgå de gældsfælder, som især unge med et impulsstyret forbrug kan falde i.⁶

Lommepenge i Danmark: Normer og praksis

Lommepenge er ofte det første konkrete redskab i den økonomiske opdragelse. Det er her, børn for første gang får ansvar for egne penge og kan øve sig i at administrere dem. Men hvor udbredt er lommepenge i Danmark, hvor meget får børn typisk, og hvordan gives de?

Hvor mange får lommepenge?

Lommepenge er en udbredt praksis i danske familier, især når børnene bliver lidt ældre. En undersøgelse fra Finans Danmark (2023) viser, at hele fire ud af fem (80%) børn og unge i alderen 11-17 år modtager lommepenge fra deres forældre. For de lidt yngre børn i alderen 6-10 år er det tre ud af fem (60%), der får lommepenge.¹⁵ En lidt ældre undersøgelse fra Sydbank (YouGov) bekræftede også, at et flertal af danske forældre giver lommepenge, svarende til omkring 595.000 børn i alderen 6-17 år på daværende tidspunkt.¹⁶ Det tyder altså på, at lommepenge ses som et vigtigt pædagogisk redskab af mange danske forældre.

Hvor meget får de?

Beløbets størrelse varierer naturligvis meget fra familie til familie og stiger typisk med alderen. Ifølge Finans Danmarks tal får de fleste børn mellem 6 og 10 år under 100 kr. om måneden. Når de når alderen 11-14 år, ligger beløbet oftest mellem 50 og 200 kr. månedligt. For de ældste teenagere (15-17 år) stiger beløbet markant, hvor de fleste modtager mellem 200 og 500 kr. om måneden.¹⁵ En anden undersøgelse peger på lignende tendenser, hvor omkring halvdelen af de 6-8-årige får under 50 kr./mdr., mens tre ud af fem 15-17-årige får over 200 kr./mdr..¹⁷

Sydbanks undersøgelse fandt et gennemsnit på tværs af aldersgrupper på 200 kr./mdr., men med store variationer: 70 kr. for 6-8-årige, 120 kr. for 9-11-årige, 190 kr. for 12-14-årige og 300 kr. for 15-17-årige. For de ældste dækkede gennemsnittet over, at mere end hver femte fik over 500 kr., og næsten hver tiende fik børne- og ungeydelsen.¹⁶ Interessant nok viste Sydbanks undersøgelse også, at piger i gennemsnit fik ca. 10% mere end drenge, men at der samtidig var lidt flere piger end drenge, der slet ikke fik lommepenge.¹⁶

Her er et overblik over de månedlige lommepengebeløb fordelt på alder, baseret på tal fra Finans Danmark (2023) ¹⁵:

Beløb pr. måned	6-10 år	11-14 år	15-17 år
1-50 kr.	20,5%	8,3%	0%
51-100 kr.	44,1%	31,2%	8,9%
101-200 kr.	16,2%	35,6%	33,5%
201-500 kr.	13,7%	21,6%	43,8%
Over 500 kr.	5,5%	3,2%	13,8%

Note: Tallene for 0-5 år er udeladt, da lommepenge er mindre udbredt her, men 50,1% i denne gruppe fik 1-50 kr. ifølge kilden.

Der kan også være regionale forskelle. En undersøgelse pegede på, at børn i Region Syddanmark generelt fik lidt færre lommepenge end i andre landsdele.¹⁷

Hvordan gives lommepenge?

Hyppigheden og formålet med lommepenge varierer også. De ældste teenagere (15-17 år) får oftest et fast månedligt beløb, hvilket giver dem mulighed for at øve sig i at budgettere over en længere periode. Yngre børn (6-14 år) modtager oftere penge mere sporadisk, enten en gang imellem eller når de specifikt beder om penge til noget.¹⁵

Hovedformålet med at give lommepenge er ifølge forældrene selv at lære børnene om penges værdi, økonomisk ansvar og opsparing.¹⁵ Det handler om at give dem praktisk erfaring med at få pengene til at slå til. Der er dog delte meninger om, hvorvidt lommepenge skal kobles til pligter i hjemmet. Omkring 40% af forældrene angiver, at de giver lommepenge som betaling for pligter.¹⁷ Andre eksperter advarer imod dette, da det kan skabe et “noget-for-noget”-forhold og fjerne fokus fra, at lommepenge primært er et pædagogisk redskab til at lære om økonomi.¹⁸ Det anbefales i stedet at give lommepenge uafhængigt af pligter, så barnet lærer at administrere et fast beløb, mens pligter ses som en naturlig del af at bidrage til familiens fællesskab.¹⁸

Fra sparegris til betalingskort

Den traditionelle sparegris er i høj grad blevet erstattet af digitale løsninger. Langt de fleste børn og unge modtager i dag deres lommepenge digitalt og har adgang til et betalingskort.¹⁵ Udviklingen går stærkt:

32% af børn mellem 6 og 10 år har et hævekort.
Andelen stiger til 70% for de 11-14-årige.
Næsten alle 15-17-årige (over 98%) har et hævekort.¹⁵

Denne digitalisering har klare fordele: Det er nemt for forældre at overføre penge, og det forbereder børnene på den digitale økonomiske virkelighed, de skal agere i som voksne.² Samtidig er der ulemper: Penge bliver mindre håndgribelige, og det kan være sværere for børn at bevare overblikket, når de ikke fysisk kan se og mærke pengene.² Derfor er det afgørende, at forældre taler med deres børn om, hvordan digitale penge fungerer, og at et betalingskort ikke er en magisk kilde til uendelige midler.³ Introduktionen til digitale betalingsløsninger bør ske gradvist og understøttes af samtaler og eventuelt digitale værktøjer som lommepenge-apps.²

Fra sparegris til budget: Lær dit barn at styre pengene

Den økonomiske opdragelse skal tilpasses barnets alder og modenhed. Det, der giver mening for en 4-årig, er langt fra tilstrækkeligt for en teenager. Processen går fra konkret leg til abstrakt budgetlægning og ansvar.

De første skridt (ca. 2-6 år)

Selvom små børn ikke forstår komplekse økonomiske sammenhænge, kan man allerede her lægge grundstenene til en sund pengeförståelse. Fokus bør være på leg og konkrete oplevelser:

Leg med penge: Lad barnet tælle mønter (rigtige eller legepenge) og leg købmand, hvor man bytter penge for varer.¹⁰ I starten handler det mere om selve handlingen end om beløbets størrelse.
Konkret betaling: Lad barnet prøve at give mønter eller kortet til kassedamen under opsyn.¹⁹ Det gør konceptet “at betale” mere håndgribeligt.
Tal om penge i hverdagen: Peg på, at maden i køleskabet, legetøjet og tøjet koster penge, og at mor og far går på arbejde for at tjene penge til disse ting.³

Selvom børn i denne alder primært tænker konkret, bidrager disse tidlige erfaringer til at opbygge en fundamental forståelse af, at penge er et byttemiddel med en vis værdi, og at ressourcer ikke er uendelige. Denne tidlige introduktion understøtter også barnets generelle kognitive udvikling, såsom tællefærdigheder og forståelse af årsag-virkning, samt sociale kompetencer gennem leg og interaktion.²⁰ Det handler om at skabe en tidlig fortrolighed med penge som en naturlig del af verden.

Skolealderen (ca. 7-12 år): Opsparing og prioritering

Når barnet starter i skole, udvikles den abstrakte tænkning, og det bliver muligt at introducere mere systematiske koncepter som opsparing og prioritering. 7-årsalderen nævnes ofte som et godt tidspunkt at starte med faste lommepenge, hvis man ikke allerede er begyndt.¹⁹

Systematisk opsparing: Hjælp barnet med at sætte et konkret mål for opsparingen – f.eks. et stykke legetøj, et spil eller en oplevelse. Tal om, hvor meget det koster, og lav en simpel plan for, hvor meget der skal lægges til side hver uge/måned.¹
Visualiser opsparingen: Gør opsparingen synlig. Brug gennemsigtige beholdere (f.eks. syltetøjsglas) i stedet for en lukket sparegris – én til forbrug og én til opsparing.¹⁹ Eller lav en opsparingsplakat, hvor barnet kan farvelægge felter eller sætte klistermærker på, efterhånden som målet nærmer sig.¹⁹
Behov vs. Luksus: Introducer forskellen på ting, man har brug for, og ting, man har lyst til. En simpel øvelse kan være at tegne en linje på et papir med “Nødvendighed” i den ene ende og “Luksus” i den anden, og så placere forskellige ting (mad, tøj, slik, legetøj, ny mobil) på linjen i fællesskab.¹⁹
Prioriteringens kunst: Tal om, at penge kun kan bruges én gang. Hvis lommepengene bruges på én ting, er der ikke råd til en anden ting den uge/måned.²¹
Valg og konsekvenser: Giv barnet frihed til selv at bestemme over (en del af) sine lommepenge. Lad dem træffe egne valg og opleve konsekvenserne – også hvis det betyder, at pengene er brugt op før tid, eller at de fortryder et køb.² Små fejl er vigtig læring og forbereder dem på større beslutninger senere.² Undgå at “redde” dem hver gang ved at give ekstra penge.

Eksempel: Sofie på 9 år får 50 kr. om ugen. Hun ønsker sig brændende et computerspil, der koster 300 kr. Sammen laver I en opsparingsplakat formet som spillets cover, inddelt i 12 felter (svarende til 25 kr. pr. felt). Hver gang Sofie lægger 25 kr. til side i sit “opsparingsglas”, må hun farvelægge et felt. Hun bestemmer selv, om hun vil bruge lidt af ugens lommepenge på fredagsslik eller spare det hele op for at nå målet hurtigere. Hun oplever glæden ved at se opsparingen vokse visuelt og stoltheden, når hun endelig kan købe spillet for “sine egne” penge.

Teenageren (ca. 13+ år): Budget, ansvar og fritidsjob

Teenageårene markerer et vigtigt skift. Forbruget stiger, de sociale påvirkninger bliver stærkere, og mange begynder at tjene deres egne penge. Det er her, mere formelle redskaber som budgetlægning bliver relevante, og ansvaret for egen økonomi gradvist bør øges.

Budgetlægning: Introducer konceptet budget mere systematisk. Start simpelt med teenagerens egne indtægter (lommepenge, fritidsjob) og udgifter (både faste som mobilabonnement og variable som tøj, cafébesøg, gaver).¹ Brug evt. skabeloner eller apps (se senere afsnit).
Fritidsjob: Fra 13-årsalderen må unge have et fritidsjob i Danmark.¹ Et fritidsjob er en uvurderlig læringsarena. Det lærer teenageren om arbejdsmoral, værdien af at veksle tid og indsats til penge, og giver en følelse af ansvar og selvstændighed.¹ Pengene tjent ved fritidsjob føles ofte anderledes end lommepenge og bruges typisk mere bevidst.¹
Skat: Når teenageren begynder at tjene penge, er det tid til at introducere skattebegrebet. Gør det til en fælles opgave at tjekke frikortet, forstå lønsedlen (brutto/netto, AM-bidrag, A-skat) og senere hen årsopgørelsen.¹ Gør det til en naturlig og udramatisk del af at have en indkomst, så det bliver en god vane for voksenlivet.
Øget ansvar: Lad gradvist teenageren overtage ansvaret for flere af sine egne udgiftsområder – f.eks. tøj, sko, mobilregning, transport, personlig pleje, gaver til venner. Juster lommepenge eller tilskud i takt med det øgede ansvar, efter en dialog og aftale.²

Overgangen til teenageårene er afgørende. Det er her, unge bevæger sig fra primært at modtage penge til også at tjene dem og forvalte flere og større udgifter selvstændigt. Denne periode kræver nye færdigheder som budgetlægning og en dybere forståelse for økonomiske sammenhænge som skat og ansvar. Netop disse færdigheder er essentielle for at forebygge de gældsproblemer, som statistikker viser, at en bekymrende andel unge støder på i slutningen af teenageårene eller starten af tyverne.⁶ At investere tid i økonomisk opdragelse i teenageårene er derfor en direkte investering i teenagerens fremtidige økonomiske trivsel.

Teenagerens økonomi: Ansvar, fristelser og fremtiden

Når børn bliver teenagere, bliver deres økonomiske verden mere kompleks. De får typisk flere penge mellem hænderne, større frihed til at bruge dem og møder samtidig et øget forbrugspres. Det stiller nye krav til både teenageren og forældrene.

Budgettet som styringsredskab

Et budget er et uundværligt redskab for teenagere til at få overblik og kontrol over deres økonomi.¹⁴ Det handler ikke om at være nærig, men om at vide, hvor pengene kommer fra, og hvor de forsvinder hen.

Praktisk budgetlægning: Gør det til en fælles aktivitet første gang. Brug en simpel skabelon (findes ofte på bankers hjemmesider eller på Rådtilpenge.dk ²²) eller en budget-app (f.eks. Spiir ² eller Lommebudget ²²).
Overblikket: Start med at liste alle indtægter: lommepenge, løn fra fritidsjob, eventuel SU. List derefter de faste udgifter – dem, der kommer hver måned (mobilabonnement, streamingtjenester, transportkort, fitnessmedlemskab). Træk de faste udgifter fra indtægterne for at finde rådighedsbeløbet.
Variable udgifter og opsparing: Tal om, hvad rådighedsbeløbet skal dække af variable udgifter (tøj, sko, cafébesøg, biograf, gaver, hobbyer, opsparing). Hjælp teenageren med at sætte realistiske beløb af til de forskellige poster og vigtigst af alt: Sæt et mål for opsparing.¹⁴

Eksempel: I sætter jer ned med 16-årige Emil og hans computer. Hans indtægter er 1500 kr. fra fritidsjobbet og 300 kr. i lommepenge, i alt 1800 kr./md. Hans faste udgifter er mobil (99 kr.), transport (250 kr.) og streaming (79 kr.), i alt 428 kr. Hans rådighedsbeløb er altså 1800−428=1372 kr. I taler om, hvad han typisk bruger på tøj, café, spil osv. og bliver enige om at sigte efter at spare 300 kr. op hver måned til kørekort. De resterende ca. 1072 kr. skal så dække alle de variable udgifter. Budgettet giver Emil et klart billede af, hvad han har at gøre godt med.

Forbrugspres og prioriteringens kunst

Teenageårene er ofte præget af et stort socialt pres for at passe ind, hvilket også kan vise sig i forbrugsmønstre – det “rigtige” tøjmærke, den nyeste smartphone, dyre sneakers.¹⁹ Det er vigtigt at anerkende dette pres, men samtidig give teenageren redskaber til at håndtere det.

Brug budgettet aktivt: Budgettet er ikke bare et regneark; det er et samtaleværktøj. Når teenageren ønsker sig noget dyrt, så tag udgangspunkt i budgettet: Er der plads? Hvad skal der i så fald spares på? Hvor vigtigt er det her ønske i forhold til andre mål (f.eks. opsparing til kørekort)?.¹⁴
Lær at sige nej: Øv teenageren i at sige nej – både til egne impulsive indskydelser og til gruppepres. Tal om, at det er okay ikke at have det samme som alle andre, og at sande venner ikke dømmer ud fra materielle ting.¹⁴ To ud af fem unge har ifølge en undersøgelse svært ved at sige nej til ting, de gerne vil have.¹⁴
Prioritering: Hjælp teenageren med at skelne mellem kortvarig glæde (impulskøb) og langsigtet tilfredsstillelse (at nå et opsparingsmål).

Evnen til at modstå impulskøb og socialt pres er helt central for at undgå at falde for fristelsen til at tage dyre forbrugslån. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem impulsstyret adfærd og en større tilbøjelighed til at optage netop denne type lån.⁶ Økonomisk opdragelse i denne fase handler derfor lige så meget om at styrke teenagerens selvværd, kritiske sans og evne til at træffe bevidste valg, som det handler om tal og budgetter. Det er en investering i deres evne til at modstå de mekanismer, der kan føre til økonomisk mistrivsel.⁶

Når teenageren vil låne penge

Før eller siden opstår ønsket om at låne penge måske – enten af forældrene eller fra en ekstern udbyder. Det er afgørende at håndtere denne situation fornuftigt.

Åben dialog om gæld: Tal åbent om, hvad det vil sige at låne penge. Forklar, at det koster penge at låne (renter og gebyrer), og at pengene skal betales tilbage. Introducer begrebet ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), som viser den samlede pris for et lån og gør det lettere at sammenligne.²⁴
Forældre som bank? Vær varsom med selv at agere bank. Hvis du vælger at låne din teenager penge, så lav en klar, skriftlig aftale om beløb, afdrag og tilbagebetalingsperiode. Overvej, om det er en reel nødvendighed, eller om opsparing er et bedre alternativ. Hvis lånet skal betales tilbage via lommepenge, så udbetal det fulde beløb, hvorefter teenageren aktivt skal betale afdraget tilbage til dig – det synliggør konsekvensen bedre.¹⁹
Advarsel mod dyre lån: Advar kraftigt mod kviklån og andre dyre forbrugslån, som ofte markedsføres aggressivt online.⁸ Forklar de høje omkostninger og risikoen for at havne i en gældsspiral.
Alternativer: Vis de mere fornuftige lånemuligheder, når behovet er reelt: SU-lån til uddannelsesrelaterede udgifter, et banklån (evt. med forældrekaution) til større investeringer som bil eller bolig senere i livet.⁶

Statistisk kontekst: Det er relevant at nævne, at mange unge stifter gæld. Gælden stiger markant i løbet af 20’erne, primært drevet af SU-lån og især boliglån, da flere køber ejerbolig.²⁶ Gennemsnitsgælden for en 29-årig nærmer sig 400.000-450.000 kr., hvoraf boliggæld udgør størstedelen.²⁶ Heldigvis er den gennemsnitlige forbrugsgæld blandt unge faldende ²⁷, bl.a. på grund af strammere lovgivning (Kviklånsloven) og øget fokus.²⁷ Men forbrugslån udgør stadig en risiko, især for økonomisk sårbare unge.⁶ Næsten hver sjette ung (ca. 15%) oplever gældsproblemer, inden de fylder 27 år.⁸ Tidlig viden og gode vaner er den bedste forebyggelse.

Opsparing til voksenlivet

Selvom voksenlivet kan synes langt væk, er teenageårene et godt tidspunkt at begynde at tale om og spare op til større mål.

Langsigtet perspektiv: Tal om de store udgifter, der venter: kørekort, indskud til den første lejebolig, møbler, en rejse efter gymnasiet, udgifter i forbindelse med studiestart. Gør det konkret, hvad tingene koster, og hvor lang tid det tager at spare op.
Investering (med forsigtighed): For den modne og interesserede teenager, f.eks. i forbindelse med konfirmationspenge, kan man introducere begrebet investering. Forklar potentialet for afkast, men understreg altid risikoen for tab.²¹ Tal om forskellige investeringsformer (aktier, fonde) og vigtigheden af langsigtethed og spredning. Nævn eventuelt den stigende interesse for investering blandt unge i Danmark – andelen af unge investorer (18-29 år) er steget markant de senere år.²⁶
Værdien af opsparing: Fremhæv fordelene ved at have en opsparing – den giver frihed, tryghed og muligheder. Mange unge starter heldigvis voksenlivet med en vis formue, ofte fra en børneopsparing eller penge tjent ved fritidsjob. Gennemsnitsformuen for en 18-årig ligger omkring 81.000-85.000 kr., primært bestående af bankindeståender og investeringer.²⁶ Opmuntr teenageren til at fortsætte med at spare op, også selvom beløbene er små.²⁴ Det er en vane, der betaler sig hele livet.

Digitale hjælpere og ressourcer til økonomisk opdragelse

I takt med at pengene er blevet digitale, er der heldigvis også kommet digitale værktøjer, der kan hjælpe både børn, unge og forældre med at få overblik og lære om økonomi. Samtidig findes der en række undervisningsmaterialer og informationskilder.

Lommepenge- og budgetapps til børn og unge

Flere danske banker og organisationer tilbyder apps designet til at gøre digital økonomi mere håndgribelig for børn og unge:

Danske Banks Lommepenge App: Målrettet 8-14-årige. Barnet får en app til at se saldo og forbrug samt et betalingskort med saldokontrol. Forældrene administrerer det hele via deres egen mobilbank: overfører lommepenge, sætter forbrugsgrænser (dagligt, ugentligt, månedligt), kan tillade/begrænse overførsler mellem barnets opsparings- og kortkonto, modtage notifikationer ved forbrug over et vist beløb, og spærre kortet.¹²
Young Money: Tilbydes af en række banker (bl.a. Spar Nord, Sydbank, Nykredit m.fl.). Ligner Danske Banks løsning med app og kort til barnet (typisk 7-12 år, med udvidede funktioner fra 13+). Har fokus på læring gennem opgaver, opsparingsmål og indsigter. Giver også forældre kontrol via deres net-/mobilbank og mulighed for, at begge forældre kan følge med.¹²
Pengeklog (Jyske Bank): Beskrives som barnets første netbank, målrettet børn fra 7 år og opefter.¹⁰ Giver barnet mulighed for at lære digitale pengevaner med forældrene på sidelinjen.
Spiir: En mere generel budgetapp, som kan være et godt værktøj for ældre teenagere og unge voksne til at få et detaljeret overblik over deres indtægter, udgifter og forbrugsmønstre.²
Lommebudget (Finanstilsynet): En simpel app designet til at hjælpe unge med at holde styr på deres penge i hverdagen og reflektere over, om deres køb er reelle behov eller unødvendige impulskøb.²²

Disse apps kan være en stor hjælp til at visualisere digitale penge, gøre overførsler nemme og sikre, og give børn og unge en tryg platform til at øve sig i at håndtere en digital økonomi under forældrenes vejledning.

Børnekonti og betalingskort

De fleste banker i Danmark tilbyder specifikke produkter til børn og unge, herunder bankkonti og betalingskort. Disse er typisk designet med sikkerhed og læring for øje:

Sikkerhed: Kortene har som regel saldokontrol, hvilket betyder, at barnet ikke kan bruge flere penge, end der står på kontoen. Man kan altså ikke lave overtræk.¹²
Forældrekontrol: Forældrene har ofte mulighed for at sætte beløbsgrænser for hævninger og køb, og kan vælge, om kortet må bruges online eller i udlandet.²⁹
Krav om kundeforhold: For at kunne benytte bankernes specifikke lommepenge-apps og tilknyttede kort, kræves det som regel, at både barnet og mindst én forælder er kunde i den pågældende bank.²⁹

Det er en god idé at undersøge de forskellige bankers tilbud og vælge den løsning, der passer bedst til familiens behov og barnets alder.

Undervisning og viden

Udover de digitale værktøjer findes der flere ressourcer, der tilbyder viden og undervisningsmateriale om privatøkonomi for børn og unge:

Pengeuge: Et årligt initiativ arrangeret af Finans Danmark, målrettet folkeskolens 7.-9. klasser. Pengeuge sætter fokus på privatøkonomi gennem undervisningsmaterialer (udviklet i samarbejde med bl.a. Danmarks Matematiklærerforening) og gæsteundervisning af bankrådgivere.¹⁰ Materialerne er ofte tilgængelige online året rundt.
Rådtilpenge.dk: Finanstilsynets hjemmeside for finansiel forståelse. Her findes information og værktøjer til både unge og voksne, herunder budgetskabeloner, information om lånetyper, ÅOP, og undervisningsmaterialet “Funny Money” til de ældste klasser.²²
Forbrugerrådet Tænk: Udgiver jævnligt analyser og rapporter om unges økonomi, forbrug og gæld, som kan give forældre et godt indblik i aktuelle tendenser og udfordringer.⁶ De tilbyder også generelle råd om privatøkonomi.
Bankernes egne ressourcer: Mange banker har informative artikler, guides og værktøjer om børns økonomi, lommepenge, opsparing og budgetlægning på deres hjemmesider.¹

Hvor kan man søge rådgivning?

Hvis man som forælder har brug for sparring eller hjælp, er der flere steder at henvende sig:

Bankrådgiveren: Kan give konkret rådgivning om opsparing, konti, kort og eventuelt inddrages i en snak med teenageren om budgetlægning eller større økonomiske beslutninger.²³
Familierådgivning/Forældrekurser: Selvom de ikke fokuserer specifikt på økonomi, kan de tilbyde generel støtte og redskaber til opdragelsesudfordringer og kommunikation i familien, hvilket også kan være relevant for den økonomiske opdragelse.³⁸
Gratis Gældsrådgivning: Hvis økonomien er kørt af sporet for en ung voksen, findes der tilbud om gratis og uvildig gældsrådgivning, f.eks. via Forbrugerrådet Tænk eller kommunale tilbud. Fokus i denne artikel er dog på forebyggelse.¹⁴

Gode råd til hverdagen: Skab sunde pengevaner sammen

Økonomisk opdragelse er ikke et kursus, man gennemfører, men en løbende proces integreret i hverdagen. Det handler om samtaler, vaner og den måde, I som familie håndterer penge på.

De vigtigste principper opsummeret

For at lykkes med den økonomiske opdragelse er der nogle gennemgående principper, der er værd at huske på:

Vær en god rollemodel: Dine egne handlinger taler højere end ord. Vis ansvarlighed og tal positivt om at styre sin økonomi.³
Tal åbent og ærligt: Gør penge til et naturligt samtaleemne, ikke et tabu. Del (alderssvarende) information om familiens økonomi og de valg, I træffer.³
Giv ansvar gradvist: Start småt med lommepenge og udvid ansvaret i takt med barnets alder og modenhed – f.eks. til budgetansvar for tøj eller mobil.²
Involver barnet: Lad barnet være med i planlægningen, f.eks. når der skal spares op til ferie, eller når der lægges budget for deres egne penge.¹
Lad dem begå (små) fejl: Økonomiske fejltrin, som at bruge alle pengene for hurtigt, er værdifuld læring. Undgå at redde dem hver gang, så de mærker konsekvensen.²
Fokus på læring: Brug lommepenge som et pædagogisk redskab til at lære om prioritering, opsparing og værdi – ikke kun som belønning for pligter.¹⁶

Typiske udfordringer – og hvordan du tackler dem

Alle forældre oplever udfordringer i den økonomiske opdragelse. Her er nogle typiske situationer og forslag til håndtering:

Plageri i butikken: Forbered barnet inden I tager afsted (“Vi skal kun købe mælk og brød i dag”). Hav en klar aftale om, hvad der evt. må købes for lommepenge. Sig nej venligt, men bestemt. Henvis til opsparing eller ønskeseddel (“Den kan du ønske dig til din fødselsdag” eller “Den kan du spare op til af dine lommepenge”).³
“Jeg mangler penge!” sidst på måneden/ugen: Undersøg årsagen sammen med barnet/teenageren. Var budgettet urealistisk? Blev pengene brugt på uforudsete ting eller impulskøb? Undgå automatisk at give ekstra penge, da det underminerer læringen.¹⁶ Tal i stedet om konsekvensen (“Så er der desværre ikke råd til biografen i denne uge”) og juster eventuelt budgettet eller aftalerne fremadrettet. Måske skal der spares mere op næste måned?
Det dyre ønske: Tag ønsket alvorligt, men tal om værdien og prisen. Hjælp barnet/teenageren med at lave en konkret opsparingsplan.¹⁹ Diskuter, om det er et reelt behov eller et flygtigt ønske. Er der billigere alternativer? Kan det købes brugt?
Uenighed om forbrug (især teenagere): Lyt til teenagerens argumenter og ønsker. Tag udgangspunkt i det aftalte budget. Diskuter prioriteringer – hvad er vigtigst at bruge penge på? Vær tydelig omkring, hvilke udgifter du som forælder dækker, og hvad teenageren selv har ansvar for. Det kræver klare rammer og løbende dialog.

Illustrative scenarier

Lad os se på et par eksempler fra hverdagen:

Scenarie 1: 8-årige Lærke ser en flot (og dyr) dukke i legetøjsbutikken. Mor forklarer, at den koster mange penge – faktisk det samme som 8 ugers lommepenge. De taler om, hvor meget Lærke har i sit opsparingsglas derhjemme. Mor foreslår, at de laver en “dukke-opsparingsplan” på et stykke papir, hvor Lærke kan sætte et kryds for hver uge, hun lægger sine lommepenge i glasset. Lærke synes, det er lang tid, men også spændende.
Scenarie 2: 15-årige Noah har brugt alle sine penge midt på måneden på nye skins til sit computerspil og har nu ikke råd til at tage i biografen med vennerne. Far sætter sig ned med Noah og kigger på det budget, de lavede sammen i starten af måneden. De taler om, at computerspilskøbet var et impulskøb, der ikke var budgetteret med. Far giver ikke Noah ekstra penge, men de taler om, at Noah må undvære biografturen denne gang, og hvordan han kan justere sit forbrug næste måned for at undgå samme situation. De taler også om muligheden for at tage et par ekstra vagter på fritidsjobbet, hvis han gerne vil have flere penge til sjov.
Scenarie 3: Forældrene til 11-årige William er trætte af altid at skulle have kontanter til lommepenge. De undersøger mulighederne for en lommepenge-app via deres bank.²⁹ De taler med William om fordele (nemt at få penge, kan selv se saldo) og ulemper (sværere at mærke pengene). De bestiller en løsning, og aftaler at de den første måned kigger på app’en sammen hver uge for at se, hvordan pengene er brugt, og om budgettet holder.

Balancen mellem støtte og slip

Økonomisk opdragelse handler i høj grad om at finde balancen mellem at give støtte og vejledning og gradvist at give slip og lade barnet/teenageren tage ansvar.² Målet er ikke at kontrollere, men at coache. Det kræver tillid og tålmodighed at lade dem prøve selv, også selvom det betyder, at de begår fejl undervejs. Men det er netop gennem disse erfaringer – både succeser og fejltrin – at de lærer og udvikler sig til selvstændige og ansvarlige unge mennesker, der kan træffe fornuftige økonomiske valg for sig selv.⁴⁰

Konklusion:

Økonomisk opdragelse er en af de vigtigste gaver, du kan give dit barn. Det er en rejse, der starter med de første mønter i hånden og fortsætter op gennem teenageårene med budgetter, fritidsjob og digitale betalinger. Nøglen ligger i at starte tidligt, være en god rollemodel og turde tale åbent om penge – både når det er nemt, og når det er svært.

Lommepenge, brugt pædagogisk, er et fantastisk redskab til at lære om værdi, prioritering og opsparing. I takt med at barnet vokser, bliver budgetlægning, ansvar for egne udgifter og erfaringer fra et fritidsjob afgørende elementer. Digitale værktøjer som lommepenge-apps og børnekonti kan understøtte læringen i en stadig mere digital verden, men de kan aldrig erstatte den løbende dialog og vejledning fra dig som forælder.

Husk, at økonomisk opdragelse er en proces, der kræver tålmodighed. Der vil være udfordringer og fejltrin undervejs, men det er netop her, den vigtigste læring ofte sker. Ved at give dit barn ansvar gradvist, støtte dem i at træffe egne valg og hjælpe dem med at reflektere over konsekvenserne, klæder du dem på til at navigere i en kompleks økonomisk virkelighed.

Investeringen i dit barns økonomiske dannelse er en investering i deres fremtidige tryghed, handlefrihed og evne til at forme det liv, de drømmer om. Det er en gave, der rækker langt ind i voksenlivet.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik