Børn øver sociale kompetencer, når de leger, lytter, samarbejder og siger til og fra. Her får du konkrete aktiviteter og sætninger, der hjælper dit barn med at deltage i fællesskabet fra de første leveår til skolealderen.
Vælg én lille ting at øve: at invitere til leg, skiftes eller spørge, hvad en anden har brug for. Vis det selv, prøv sammen, og læg mærke til, hvilken hjælp der gør det lettere.
Hvad er sociale kompetencer hos børn?
Sociale kompetencer handler om at kommunikere, samarbejde og indgå i relationer. Et barn bruger dem for eksempel ved at lytte til en idé, foreslå en rolle i legen eller sige “stop”, når noget bliver ubehageligt. Empati er at prøve at forstå og tage hensyn til, hvordan andre har det.
Nogle børn tager hurtigt kontakt. Andre vil gerne se legen an først. Se efter, om barnet kan være med på en måde, det trives med, frem for at måle på, hvor meget det taler, eller hvor mange venner det har.
Voksne har også en opgave: Der skal være plads til forskellige måder at deltage på. Fri for Mobberis forældreråd fremhæver både støtte til det enkelte barn og de voksnes ansvar for trygge fællesskaber.
Alder giver et pejlemærke, ikke en færdig opskrift
At lege ved siden af hinanden, skiftes og aftale roller er forskellige færdigheder, som kan være til stede samtidig. Hos CDC er leg ved siden af andre og indimellem sammen med dem eksempelvis en milepæl ved 30 måneder. Det er ikke det samme som at kunne dele alle ting eller løse uenigheder uden hjælp.
Aldersgrupperne nedenfor hjælper dig med at finde en aktivitet. Tilpas den til barnets sprog, interesser og behov for støtte. Et skolebarn kan også have glæde af enkel rolleleg, og et yngre barn kan have tætte relationer. Venskab har ingen bestemt startalder, og social læring slutter ikke ved ti år.
0–2 år: Følg barnets initiativ
Begynd med det, barnet allerede er optaget af: en lyd, en bevægelse eller noget, det ser på. Svar med en lyd, et ord eller en handling, og giv plads til barnets næste svar. Harvards guide til samspil frem og tilbage beskriver netop at følge barnets opmærksomhed, svare og vente.
Eksempel: I ser på en hund
Barnet kigger på en hund og siger en lyd. Du kigger samme vej: “Ja, en hund. Vov.” Hold en pause, så barnet kan svare med blik, lyd eller bevægelse.
Kommer der endnu en lyd, kan du svare igen. Vender barnet sig mod noget andet, følger du det eller afslutter. Du behøver ikke få barnet til at se dig i øjnene for at dele oplevelsen.
Bevar også de små lege, I allerede holder af: gentag barnets lyde, syng med bevægelser, eller rul en bold frem og tilbage med et større småbarn. Tilbyd kontakt uden at holde legen i gang, når barnet viser, at det er færdigt.
2–4 år: Gør turtagning og fælles leg overskuelig
To børn kan være optaget af den samme bil uden at have en plan for at bruge den sammen. Hjælp dem med en konkret aftale frem for kun at sige “I skal dele”. Bliv i nærheden, så du kan hjælpe med selve skiftet.
Eksempel: Mia og Emil vil have bilen
Emil kører med den røde bil, og Mia rækker efter den. Du siger: “Emil har bilen nu. Mia vil også gerne prøve. Emil, kan Mia få en tur, når du har kørt hen til garagen?”
Hvis Emil siger ja, hjælper du med at huske aftalen ved garagen. Mia kan pege eller sige “mig bagefter”. Hvis ventetiden bliver for svær, kan du tilbyde Mia en anden bil og blive hos hende.
Hvis Emil siger nej, så hjælp med en anden løsning: “Du vil gerne fortsætte. Mia, skal vi bygge en vej til den blå bil?” I kan aftale ture senere. Begge børn kan have brug for din hjælp flere gange i samme leg.
Før en legeaftale kan dit barn lægge særligt legetøj væk og vælge noget, gæsten gerne må bruge. I kan stadig øve generøsitet med de ting, der er fremme. Barnet skal ikke låne alt ud for at være en god ven.
Prøv en lille butik
- Læg tre ting frem som varer. Du er kunde, og barnet er sælger.
- Spørg: “Må jeg købe æblet?” Barnet kan svare med ord eller række dig æblet.
- Byt roller, hvis barnet har lyst. Med to børn kan du hjælpe med at finde en opgave til begge, for eksempel sælger og kunde.
Det er nok at få et lille samspil i gang. Lange regler og krav om at skifte rolle hele tiden kan vente. Hvis en uenighed bliver til et stort udbrud, finder du hjælp til selve den situation i guiden om selvregulering og impulskontrol.
4–6 år: Hjælp barnet ind i legen
“Gå hen og spørg, om du må være med” kan være svært at omsætte. Kig først sammen på, hvad børnene leger, og find et lille bidrag, der passer ind. Fri for Mobberi anbefaler blandt andet at hjælpe børn med konkrete legeudspil og skabe leg sammen med et barn, som står udenfor.
Eksempel: Der bliver leget restaurant
Dit barn vil gerne være med, men står og ser på. Du spørger: “Hvad laver de?” Barnet svarer: “De laver mad.” Du foreslår: “Vil du spørge, om restauranten mangler en gæst?”
Barnet kan sige: “Må jeg være gæst og bestille en suppe?” Hvis det er svært at sige selv, kan du hjælpe: “Ella vil gerne være gæst. Hvor kan hun sidde?”
Du kan blive med i legen et øjeblik og trække dig, når børnene har fået kontakt. Hvis der ikke kommer plads, hjælper du med en anden leg og følger op med pædagogen, hvis det samme barn ofte står udenfor.
Øv også at invitere andre ind
Lad dit barn prøve rollen som den, der tager imod: “Vil du være med? Du kan være kunden.” En konkret rolle kan være lettere at forstå end “kom bare”. Spørg også den nye deltager, hvad vedkommende har lyst til.
Byg et legehus af pap, lav en tegning sammen eller plant noget i haven. Bevar plads til begge børns idéer: “Du vil have en dør her, og du vil have et vindue. Vis mig, hvor der kan være plads til begge dele.” Lad børnene prøve løsningen med hjælp efter behov.
6–10 år: Øv samarbejde og hensyn i konkrete opgaver
Skole og fritid giver flere situationer, hvor børn skal aftale noget sammen. Tag udgangspunkt i en opgave, børnene selv har lyst til. Det kan være at bygge en bane, planlægge en leg eller tegne en fælles tegneserie.
Eksempel: To idéer til én tegneserie
Noah vil tegne en drage, og Asta vil tegne en rumraket. De afviser hinandens forslag. Du hjælper med at skille idéerne ad: “Noah, fortæl, hvad din drage skal gøre. Asta, fortæl bagefter om raketten.”
Spørg så: “Kan de være med i samme historie?” En mulighed er, at raketten lander hos dragen. Børnene vælger selv, om det er den historie, de vil lave.
Aftal derefter opgaverne: Noah tegner dragen i første billede, Asta tegner raketten i næste, og de vælger slutningen sammen. Hvis de ikke kan blive enige, kan de tegne hver sin begyndelse og se på dem sammen bagefter.
Ved et kort familiemøde kan alle foreslå en aktivitet til weekenden. Vis selv, hvordan du lytter: “Jeg havde tænkt på en gåtur. Du vil hellere spille. Hvad er det ved spillet, du har lyst til?” At blive hørt er ikke det samme som at få sin vilje hver gang.
Opgaver som madpakker, transport og pligter har deres egen guide om selvstændighed og ansvar. Her er fokus på, hvordan børn får deres forskellige ønsker til at fungere sammen.
Empati: Spørg, lyt og gør noget hjælpsomt
Læs en bog sammen og stop ved en situation, hvor en figur er ked af det. Spørg: “Hvad skete der?” og “Hvad kunne hjælpe?” Der kan være flere bud. I virkelige situationer kan barnet spørge den anden frem for at skulle gætte følelsen rigtigt.
Eksempel: En vens tegning bliver våd
Dit barn kan spørge: “Vil du have hjælp til at tørre den, eller vil du have et nyt papir?” Det giver vennen mulighed for at fortælle, hvad der er brug for.
Svarer vennen “Lad mig være”, kan barnet give plads og sige: “Jeg lægger et papir her.” Hvis vennen er meget ked af det, kan barnet hente en voksen.
Var det dit barn, der væltede glasset, kan en reparation være: “Jeg kom til at vælte vandet. Det er jeg ked af. Jeg vil gerne hjælpe.” Vennen behøver ikke blive glad med det samme.
Hensyn går begge veje. Øv både “Stop, det vil jeg ikke” og at standse, når en anden siger stop. Du kan vise det ved straks at stoppe en kildeleg, når barnet beder om det. Læg mærke til handlingen: “Du stoppede, da han sagde nej.”
Gør en legeaftale nem at gå til
Vælg en aktivitet, som begge børn har lyst til, og aftal afhentningen på forhånd. Find tingene frem, vis hvor I kan være, og vær tilgængelig. Hvis barnet har brug for en rolig start, kan en enkelt gæst og en kendt aktivitet være et sted at begynde.
En færdig invitation
Hej Sara
Ella vil gerne invitere Malik hjem på lørdag kl. 14–15. De talte om at bygge en zoologisk have af klodser. Jeg er hjemme og hjælper dem i gang. Har Malik lyst? Sig gerne til, hvis noget vil gøre besøget lettere for ham.
Hilsen Louise
Timens længde i eksemplet er bare en aftale, som familierne kan ændre. Når gæsten kommer, kan du hjælpe med starten: “Hvilket dyr skal have det første hus?” Lad derefter børnene udvikle legen. Bliver det svært, kan I sænke tempoet, vælge noget enklere eller holde pause.
Få hjælp til at skrive invitationen
SkrivSikkert hjælper med stavning og formuleringer i dine beskeder. Brug webplatformen eller få skrivehjælp direkte på hjemmesider med Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login.
Prøv gratisVælg næste lille skridt
Brug det, du faktisk ser, til at vælge hjælpen. Gentag gerne en god aktivitet frem for at tilføje mange nye øvelser.
| Det er svært at … | Prøv dette sammen |
|---|---|
| Komme i gang med andre | Se på legen og foreslå én rolle, barnet kan tilbyde. |
| Give plads til en andens idé | Lad hvert barn vise sit forslag, før I vælger eller kombinerer. |
| Vente på noget fælles | Aftal et tydeligt skift, og hjælp med at gennemføre det. |
| Vise omsorg | Øv et spørgsmål: “Vil du have hjælp eller lidt plads?” |
| Sige til og fra | Øv “stop”, og vis selv, at et stop bliver respekteret. |
Efter legen kan du spørge: “Hvad var rart?” og “Var der noget, jeg kunne hjælpe med næste gang?” Justér også rammerne, hvis der for eksempel var for mange børn, for meget støj eller uklare roller.
Når barnet står udenfor eller du er bekymret
Hvis et barn gentagne gange bliver afvist, skal løsningen ikke kun være, at barnet øver sig mere. Fortæl pædagogen eller læreren, hvad barnet oplever, og spørg, hvordan de voksne vil hjælpe med adgang til legen og fællesskabet. En enkelt uenighed og gentagen udelukkelse kræver ikke samme indsats. Læs videre i guiden om venneproblemer hos børn, hvis det er jeres hovedproblem.
Søg råd, når du er bekymret for barnets udvikling eller trivsel. Ved tab af færdigheder eller bekymring for kontakt og kommunikation kan du tale med sundhedsplejersken eller lægen. Beskriv konkrete situationer og det, barnet tidligere kunne; en aldersoversigt kan ikke afgøre behovet for hjælp.
Du kan også få gratis anonym børnefaglig rådgivning på Børns Vilkårs ForældreTelefon. Tag gerne et eksempel med på det, der er svært, og fortæl, hvad I allerede har prøvet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begynder børn at udvikle sociale kompetencer?
Det tidlige samspil begynder i de første leveår, når barnet og en voksen svarer på hinandens signaler. Senere øver barnet blandt andet fælles leg, samarbejde og hensyn. Der er ikke én alder, hvor alle sociale færdigheder er færdigudviklede.
Hvordan hjælper jeg mit barn med at komme med i legen?
Se først sammen på, hvad de andre leger. Hjælp barnet med et konkret bidrag, for eksempel at spørge, om restauranten mangler en gæst. Bliv tæt på, hvis barnet har brug for støtte. Ved gentagen udelukkelse skal de voksne også arbejde med fællesskabet.
Skal mit barn dele alt sit legetøj?
Nej. Før et besøg kan barnet lægge særlige ting væk og vælge legetøj, gæsten må bruge. Med fælles legetøj kan du hjælpe børnene med at aftale ture og huske skiftet. Vis en konkret løsning frem for kun at sige, at de skal dele.
Hvordan øver vi empati?
Tal om en figur i en bog eller en situation fra hverdagen. Spørg, hvad der skete, og hvad der kunne hjælpe. Øv også at spørge den anden direkte: “Vil du have hjælp eller lidt plads?” Respektér svaret, og vis selv hensyn.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Tag kontakt, når du er bekymret for barnets udvikling eller trivsel. Tal med pædagogen eller læreren om gentagen udelukkelse og hjælp i fællesskabet. Ved tab af færdigheder eller bekymring for kontakt og kommunikation kan du tale med sundhedsplejersken eller lægen.
