Når dit barn siger »jeg er dum«, er der brug for både en god samtale og hjælp til det, der er svært. Her får du otte konkrete greb, en besked til skolen og et eksempel på lektier med plads til barnets egne idéer.
Lyt til barnets oplevelse, find den konkrete læse- eller skriveopgave, der spænder ben, og aftal hjælpen med skolen. Giv også plads til venner og interesser, hvor barnet kan deltage uden hele tiden at skulle præstere på skrift.
Selvværd og selvtillid er ikke det samme
Selvværd handler om at opleve, at man har værdi som menneske. Selvtillid kan være knyttet til en bestemt opgave: at læse en side, skrive en besked eller fortælle noget foran klassen. Et barn kan være usikkert på læsning og samtidig føle sig godt tilpas med vennerne.
En forskningsoversigt af McArthur og kolleger samlede 13 studier med 3.348 deltagere. Den fandt en sammenhæng mellem læsevanskeligheder og et mere negativt selvbillede, især knyttet til læsning, stavning og skrivning. Studierne omfattede engelsksprogede grupper af svage læsere, overvejende børn, og undersøgte flere sider af selvbilledet.
Det er derfor nyttigt at spørge ind til situationen: Er det højtlæsningen, der bekymrer? Er teksten for svær at komme igennem? Eller bliver barnet drillet? Svaret peger på forskellige former for hjælp.
8 greb til hverdagen
1. Spørg til det, der lige er sket
Find et roligt tidspunkt, og tag udgangspunkt i barnets egne ord. »Hvad skete der, før du fik den følelse?« er lettere at svare på end et stort spørgsmål om, hvorfor barnet mangler selvtillid. Lad barnet fortælle færdigt, før I finder en løsning.
En samtale efter lektierne
Barn: »Jeg er dum. Alle de andre er færdige før mig.«
Forælder: »Det lyder hårdt at sidde tilbage. Var det ordene i teksten eller det, du skulle skrive, der tog lang tid?«
Barn: »Jeg vidste godt, hvad jeg ville svare. Jeg kunne bare ikke stave det.«
Forælder: »Lad os få dit svar frem først. Du kan sige det højt, og så hjælper jeg dig med de ord, du vil skrive. Bagefter taler vi med din lærer om, hvilken skrivehjælp du kan bruge.«
2. Forklar ordblindhed enkelt
Du kan sige: »Når du er ordblind, er det svært at koble bogstaver og lyde, når du læser og staver. Du kan øve dig og bruge hjælpemidler. Vi skal finde ud af, hvad der hjælper dig.« Tag gerne udgangspunkt i forklaringen fra barnets læsevejleder og i de opgaver, barnet kender.
Nationalt Videncenter for Læsning har materiale til forældre om tiden efter en ordblindetest, blandt andet om samarbejdet med skolen og plads til gode oplevelser i fritiden. Du kan også læse vores introduktion til ordblindhed.
3. Find ud af, hvilken hjælp opgaven kræver
Skeln mellem at øve læsning og at lære om et emne. Hvis målet er at forstå en tekst om dyr, kan barnet høre teksten og tale om indholdet. Hvis målet er at øve bestemte ord, kan læreren vælge ord og en fremgangsmåde, der passer til barnet.
Prøv hjælpen sammen på den konkrete opgave: Kan barnet åbne teksten, få den læst op og finde tilbage til det relevante afsnit? At have et program er kun begyndelsen; barnet skal også lære de trin, der skal bruges i undervisningen.
4. Giv feedback, barnet kan bruge
Beskriv det, barnet faktisk gjorde: »Du fandt to oplysninger i teksten og brugte dem i dit svar.« Spørg derefter: »Hvad hjalp dig med at finde dem?« Så får barnet ord for en fremgangsmåde, det kan bruge igen.
Vælg et overskueligt næste skridt. I en fortælling kan I først arbejde med, at læseren forstår handlingen. Et bestemt stavemønster kan være en separat øveopgave, som I har aftalt med læreren.
5. Lad barnet vælge, hvor du hjælper
Spørg: »Skal jeg læse opgaven op, hjælpe med et ord eller lytte til dit svar?« Hvis barnet går i stå, kan du vise ét trin og lade barnet fortsætte derfra. Nogle dage er der brug for mere hjælp end andre.
Aftal også pauser og omfang med skolen, hvis lektierne ofte ender i konflikt. Skriv ned, hvilken opgave I nåede, hvor barnet gik i stå, og hvad I prøvede. Det giver læreren noget konkret at ændre på.
6. Bevar pladsen til venner og interesser
Spørg, hvad barnet har lyst til at bruge tid på: måske fodbold, dyr, spil, musik eller noget helt andet. Gør plads til det i ugen, også når skolearbejdet fylder. Ved en teksttung fritidsaktivitet kan I fx læse reglerne sammen eller få beskeder læst op.
Lad barnets interesser styre, hvilke styrker I taler om. Brug konkrete oplevelser: »Du fik alle med i legen« eller »Du fandt selv ud af, hvordan den skulle bygges.«
7. Lav én tydelig aftale med skolen
Bed om et møde med klasselæreren og den relevante læsevejleder. Beskriv en situation, og spørg, hvad barnet kan få hjælp til næste gang. Aftal hvem der gør hvad, og hvornår I følger op. Barnets egne ønsker bør være med.
I projektet Læsesucces for ordblinde børn arbejdede skoler, mentorer og forældre sammen om læsning, hjælpemidler og fagligt selvbillede. Projektets samarbejdsmodel kan bruges som inspiration til at få faste kontaktpersoner og opfølgning ind i skoleåret.
8. Reagér på mistrivsel sammen med andre voksne
Kontakt skolen, hvis barnet fortæller om drillerier, trækker sig fra undervisningen eller har svært ved at komme af sted. Beskriv, hvad barnet fortæller, og hvad du selv har set. Bed om en konkret aftale om støtte og opfølgning.
Ved vedvarende eller tiltagende tristhed, bekymring, søvnproblemer eller smerter kan egen læge vurdere barnets helbred og behov for hjælp. Kommunens tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel er også en indgang. Du finder kontaktmulighederne længere nede.
En besked, du kan sende til skolen
Her er et fiktivt eksempel, som du kan tilpasse til dit barn. Det samler observation, barnets oplevelse og tre konkrete ønsker.
Emne: Aftale om skrivehjælp og trivsel for Alma
Hej Anne
Alma fortæller, at hun ofte sidder tilbage med skriveopgaverne, når de andre er færdige. Hjemme kan hun forklare sit svar mundtligt, men hun går i stå, når hun skal stave ordene. I går sagde hun, at hun ikke havde lyst til at deltage i dansk.
Kan vi aftale et kort møde med dig og læsevejlederen? Vi vil gerne tale om:
- Hvilken skrivehjælp Alma kan bruge, og hvem der viser hende den i en rigtig opgave.
- Hvordan hun kan få hjælp i timen uden at skulle forklare sine vanskeligheder foran klassen.
- Hvornår vi følger op på, om hun kommer lettere i gang og får vist sit faglige indhold.
Alma vil gerne kunne sige til dig, når hun sidder fast. Hun vil helst tale med dig alene først.
Venlig hilsen
Maria
Til mødet kan I bruge denne korte oversigt. Skriv navn og tidspunkt på de aftaler, I faktisk indgår.
| Område | Det aftaler I |
|---|---|
| Adgang til teksten | Hvor barnet finder den digitale tekst, og hvem der hjælper, hvis oplæsning ikke virker. |
| Skrivehjælp | Hvilket værktøj barnet bruger, og hvem der øver det med barnet i undervisningen. |
| Kontakt i timen | Hvordan barnet beder om hjælp, og hvilken voksen det går til. |
| Opfølgning | En dato, hvor barnet og de voksne taler om deltagelse, opgaver og det, der stadig er svært. |
Et færdigt lektieeksempel: Fra idé til svar
I denne korte øveopgave er målet at forklare et valg med oplysninger fra teksten. Du kan læse teksten op eller lade barnet bruge oplæsning.
Teksten
Klassen skal vælge et sted at læse i frikvarteret. I gården er der sol, men også støj fra boldbanen. Biblioteket er roligt, men lukket i det første frikvarter. Det er åbent i det andet.
Opgaven
Vælg et sted og et frikvarter. Forklar dit valg med to oplysninger fra teksten.
- Tal om svaret: »Hvor vil du helst læse? Hvilke oplysninger hjælper dig med at vælge?«
- Saml barnets stikord: Fx »bibliotek – andet frikvarter – roligt – åbent«.
- Skriv eller diktér svaret: Barnet formulerer sin forklaring med den aftalte skrivehjælp.
- Lyt til svaret sammen: Se, om både stedet, frikvarteret og de to oplysninger er med.
Et færdigt svar
Jeg vil læse på biblioteket i det andet frikvarter. Der er roligt, og biblioteket har åbent i det frikvarter.
Konkret feedback
Du har valgt både sted og frikvarter. Du bruger to oplysninger fra teksten: Der er roligt, og der er åbent. Hvilket trin hjalp dig med at få svaret skrevet?
Et andet valg kan også passe til teksten. Hvis barnet vælger gården, kan I tale om solen og støjen og formulere begrundelsen sammen. Gem gerne barnets svar og stikord, så læreren kan se, hvordan opgaven blev løst.
Hvem kan hjælpe jer videre?
- Skolen: Klasselærer, læsevejleder og skoleledelse kan hjælpe med undervisning, hjælpemidler og trivsel i klassen. Spørg skolen om inddragelse af PPR, når der er behov for pædagogisk-psykologisk rådgivning.
- Egen læge: Kontakt lægen om barnets fysiske eller psykiske helbred, fx hvis søvn, smerter eller bekymring påvirker hverdagen.
- Kommunen: Børn, unge og forældre kan henvende sig uden henvisning til kommunens lettilgængelige tilbud ved psykisk mistrivsel. Find kontakt og målgruppe på din kommunes hjemmeside.
- ForældreTelefonen: Børns Vilkår rådgiver forældre og andre voksne på 35 55 55 57. Se aktuelle åbningstider på siden.
- BørneTelefonen: Dit barn kan tale eller skrive med en rådgiver via BørneTelefonen på 116 111.
Ved en akut psykisk krise: Kontakt egen læge i åbningstiden eller regionens lægevagt/akuttelefon. Ring 112, hvis situationen er livstruende. Sundhedsstyrelsen beskriver vejen til akut hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Har alle ordblinde børn lavt selvværd?
Nej. Et barn kan være usikkert på læsning og skrivning og samtidig trives godt med venner og fritidsinteresser. Spørg til barnets konkrete oplevelser i skolen og hjemme, så hjælpen passer til det, der er svært.
Hvad kan jeg sige, når mit barn siger »jeg er dum«?
Lyt til oplevelsen, og spørg, hvad der skete: »Var det teksten eller det, du skulle skrive, der var svært?« Find derefter ét trin, I kan hjælpe med, fx at få teksten læst op eller sige svaret højt før skrivning. Tag tilbagevendende problemer op med læreren.
Hvordan hjælper jeg med lektierne?
Aftal opgavens mål og den nødvendige læse- og skrivehjælp. Lad barnet forklare sin idé, saml stikord og hjælp med at få svaret skrevet. Giv feedback på det konkrete indhold, og fortæl læreren, hvor barnet havde brug for støtte.
Hvad skal jeg bede skolen om?
Bed om en aftale om adgang til tekster, oplæring i skrivehjælp, en kontaktperson i timen og en dato for opfølgning. Inddrag barnets ønsker, og følg op på både deltagelse og faglige opgaver.
Hvor kan jeg få rådgivning som forælder?
ForældreTelefonen hos Børns Vilkår rådgiver på 35 55 55 57. Skolen kan hjælpe med undervisning og trivsel i klassen; egen læge og kommunens tilbud ved psykisk mistrivsel er andre indgange, når barnet har brug for mere hjælp.
Hjælp til at få ordene frem
SkrivSikkert, vores eget værktøj, samler læse-, skrive- og forståelseshjælp på web og i Chrome-udvidelsen. Brug fx oplæsning til instruktionen, diktering til et udkast og korrektur eller omformulering til teksten. Der er også oversættelse og forklaringer samt mange gratis funktioner uden login.
SkrivSikkert hjælper ordblinde med korrektur, oplæsning og skriveassistance — alt sammen på dansk og med fuld GDPR-overholdelse. Fra kun 49 kr./md.
Prøv gratis
