Et perfektionistisk barn vil ikke bare gøre det godt – det er bange for at gøre det forkert. Her får du tegn hjemme og i skolen, en samtale efter en mislykket opgave og en uges øvelse i »godt nok«.
- Se på reaktionen: Læg mærke til, hvad der sker, når noget går galt – ikke kun hvor høje kravene er.
- Efter en fejl: Anerkend følelsen, skil fejlen fra barnet, og find ét lille næste skridt.
- Prøv i en uge: Aftal én »godt nok«-grænse, og se sammen på, hvordan det gik.
- Få hjælp: Fylder det i hverdagen, så tal med skolen, sundhedsplejersken, egen læge eller kommunens gratis tilbud.
Hvad er perfektionisme hos børn?
Perfektionisme bruges om at stille meget høje krav til sig selv og være meget hård ved sig selv, når noget ikke lykkes. Det er ikke en diagnose, men en måde at tænke og reagere på, som kan fylde lidt eller meget.
Høje ambitioner er ikke et problem i sig selv. Forskellen ses i reaktionen på fejl: Nogle børn bliver skuffede og prøver igen. Andre river opgaven i stykker, udskyder den eller holder op med noget, de ellers kan lide, fordi det føles for ubehageligt at gøre det forkert.
Høje ambitioner eller perfektionisme?
- Høje ambitioner: Barnet vil gerne gøre det godt, kan glæde sig over et godt resultat og bruger rettelser til at blive bedre.
- Når perfektionismen styrer: Kun det fejlfri tæller. En lille fejl føles som et nederlag, og barnet undgår opgaver, hvor det kan fejle.
Tegn, du kan se hjemme og i skolen
Ét tegn siger ikke meget. Se efter et mønster: hvor ofte det sker, hvor stærk reaktionen er, og om det holder barnet tilbage fra ting, det gerne vil.
| Hvor | Det kan du se |
|---|---|
| Lektier | Barnet skriver den samme sætning om mange gange, bruger meget lang tid eller vil ikke aflevere, før alt er rigtigt. |
| Tegning | Tegningen bliver krøllet sammen, fordi en enkelt streg ikke blev som planlagt. |
| Nye ting | Barnet siger nej til at prøve noget nyt, hvis det ikke kan gøres rigtigt første gang. |
| Spil og sport | Barnet stopper spillet eller bliver meget vredt eller ked af det ved at tabe eller lave en fejl. |
| Ros | Barnet afviser ros (»Den er ikke god«) eller spørger igen og igen, om noget er godt nok. |
| I skolen | Barnet rækker ikke hånden op af frygt for at svare forkert, sletter meget eller bliver meget ked af rettelser. Spørg læreren, hvad hun eller han ser. |
Tabellen er ikke en test. Den hjælper dig med at beskrive det, du ser, når du taler med barnet eller skolen. Reagerer barnet især på mange indtryk og ændringer, så læs også guiden til særligt sensitive børn.
Hvorfor bliver nogle børn perfektionistiske?
Der er sjældent én forklaring. Barnets temperament, erfaringer i skolen, sammenligning med andre og de signaler, barnet opfanger derhjemme, kan spille sammen. Brug ikke tiden på at finde en skyldig. Se i stedet på, hvad I kan ændre i hverdagen.
- Det, barnet hører: Tales der mest om karakterer og resultater, eller også om, hvad barnet lærte og syntes var sjovt? Guiden til forventninger uden pres hjælper dig med at se på din egen rolle.
- Det, barnet ser: Børn lægger mærke til, hvordan voksne reagerer på deres egne fejl. Sig højt, når du selv laver en fejl og retter den.
- Det, barnet sammenligner sig med: Tal med ældre børn om, at mange billeder og videoer online er udvalgte og redigerede.
Eksempel: samtalen efter en opgave, der gik galt
I dette fiktive eksempel har Ida på 10 år fået sin danskstil tilbage med mange rettelser. Hun smider den på bordet, og hendes far, Mikkel, sætter sig ved siden af hende.
Ida: »Jeg er så dum. Se alle de røde streger. Jeg gider ikke skrive mere.«
Mikkel: »Du ser virkelig skuffet ud. Det er surt at få så mange rettelser, når du har knoklet med den.«
Ida: »De andre fik helt sikkert ikke så mange.«
Mikkel: »Det ved jeg ikke. Men lad os kigge på din. Hvad handler de fleste rettelser om?«
Ida: »Kommaer. Og så har jeg stavet et par ord forkert.«
Mikkel: »Så handler det mest om kommaer og et par ord. Det kan man øve. Det siger ikke noget om, hvor klog du er.«
Ida: »Men læreren synes sikkert, at den er dårlig.«
Mikkel: »Hun har skrevet: ›Spændende start – jeg ville gerne læse mere.‹ Hvad tror du, hun mener?«
Ida: »At historien er god?«
Mikkel: »Det lyder sådan. Hvad er én lille ting, du vil prøve næste gang? Ikke det hele – bare én.«
Ida: »Måske finde ud af, hvorfor læreren har flyttet kommaerne i to af sætningerne.«
Mikkel: »God idé. Vil du kigge på dem sammen med mig nu, eller hellere i morgen?«
Ida: »I morgen.«
Mikkel: »Fint. Jeg skrev i øvrigt engang et ord forkert i en mail til hele min arbejdsplads. Det var pinligt, og så sendte jeg en rettelse.«
Mikkel gør fire ting:
- Han anerkender skuffelsen uden at sige »Det er da ikke så slemt«.
- Han ser på, hvad fejlene faktisk handler om, i stedet for at diskutere de andre børn.
- Han skiller fejlen fra Ida: Kommaer kan øves, og de siger ikke noget om hende som person.
- Han finder ét lille næste skridt og lader Ida vælge, hvornår hun tager det.
Guiden til at styrke dit barns selvværd med anerkendelse har flere eksempler på, hvordan du møder barnets følelser i hverdagen.
Hør teksten læst højt
SkrivSikkert er vores eget værktøj til læse- og skrivehjælp. Barnet kan få sin tekst læst højt og få hjælp til stavning og formulering – på webplatformen eller med Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login, og adgang kan også finansieres gennem kommunen.
Prøv gratisEn uges øvelse: »godt nok«
Vælg én konkret situation, hvor barnet bruger meget tid eller undgår at gå i gang. Aftal sammen med barnet, hvad der er »godt nok«, og prøv det i en uge. Handler det om lektier, så tal også med læreren, så I er enige om, hvad der er godt nok. Eksemplet fortsætter med Ida.
| Hvornår | Aftale |
|---|---|
| Søndag | Ida og Mikkel aftaler, at danskopgaven skrives én gang, læses højt én gang og afleveres uden at blive skrevet om fra start. Ida gætter på, hvor svært det bliver, på en skala fra 0 til 10. Hun siger 8. |
| Mandag til torsdag | Ida arbejder i 20 minutter og holder så 5 minutters pause. Bagefter skriver hun et tal fra 0 til 10 for, hvor svært det var, og én sætning om, hvad der skete. |
| Onsdag | Ida lader en lille overstregning stå i stedet for at skrive hele siden om. |
| Hvis det bliver for svært | De holder pause og taler om det senere. Mikkel og Ida gør aftalen lidt mindre næste dag i stedet for at droppe den. |
| Fredag | De ser på tallene og sætningerne sammen: Hvad skete der, da hun afleverede uden at skrive om? Var det så svært, som hun gættede søndag? Hvad vil hun beholde i næste uge? |
Tjekket fredag handler om det, Ida oplevede, ikke om at få færre fejl. Tider og tal er valgt til eksemplet. Øvelsen er ikke en prøve, man kan dumpe. Går det dårligt, har I lært noget om, hvor aftalen skal være mindre.
Det kan du sige i hverdagen
- I stedet for »Du er så dygtig«: »Du blev ved, selv om det var svært.«
- I stedet for »Det er da ikke så slemt«: »Jeg kan se, at du er skuffet. Hvad var det sværeste?«
- I stedet for »Du kan ikke det her«: »Du kan ikke det her endnu. Hvad kunne være et første skridt?«
- Når barnet taler hårdt til sig selv: »Ville du sige sådan til en ven, der lavede den samme fejl?«
- Når du selv laver en fejl: »Ups, det gik ikke. Jeg prøver igen på en anden måde.«
Vil du arbejde bredere med at hjælpe dit barn gennem modgang, så se guiden til at styrke dit barns robusthed.
Hvornår skal I søge hjælp?
Tal med nogen, hvis perfektionismen i længere tid fylder så meget, at barnet holder op med ting, det gerne vil, undgår skolen, sover dårligt eller ofte har ondt i maven eller hovedet af bekymring. Stol også på din egen bekymring.
- Skolen: Start med klasselæreren. Skolen kan inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og I kan selv bede skolen om en pædagogisk-psykologisk vurdering, som borger.dk beskriver.
- Sundhedsplejersken: Kommunen tilbyder gratis sundhedsvejledning ved en sundhedsplejerske, indtil undervisningspligten ophører. Spørg skolen, hvordan I kontakter den.
- Kommunens gratis tilbud: Kommunen skal have et gratis, lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel fra børnehaveklassen til og med 17 år. I kan selv henvende jer uden henvisning, jf. bekendtgørelsen om tilbuddet. Spørg kommunen eller skolen, hvor tilbuddet findes.
- Egen læge: Lægen kan undersøge fx mavepine, hovedpine og søvnproblemer og henvise videre, hvis der er brug for det.
Er barnet begyndt at blive hjemme fra skole, så se guiden til skolevægring. Barnet kan selv ringe gratis til BørneTelefonen på 116 111. Ved en akut psykisk krise kan I ringe til lægevagten eller akuttelefonen i den region, hvor I opholder jer. Ring 112, hvis situationen er livstruende. Find regionens nummer hos Sundhedsstyrelsen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på høje ambitioner og perfektionisme?
Høje ambitioner er ikke et problem i sig selv. Forskellen ses især i reaktionen på fejl: Et barn med høje ambitioner bliver skuffet og prøver igen. Når perfektionismen styrer, bliver fejl så ubehagelige, at barnet river opgaven i stykker, udskyder den eller holder op med ting, det egentlig gerne vil.
Er perfektionisme en diagnose?
Nej. Perfektionisme er en måde at tænke og reagere på, som kan fylde lidt eller meget. Fylder den så meget, at barnet mistrives, kan I tale med sundhedsplejersken, egen læge eller kommunens gratis tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Hvad siger jeg, når mit barn kalder sig selv dum efter en fejl?
Anerkend følelsen først, fx »Du er virkelig skuffet«. Se derefter på fejlen sammen, og sig tydeligt, at en fejl i en opgave ikke siger noget om, hvor klog barnet er. Slut med ét lille næste skridt, som barnet selv vælger.
Skal jeg holde op med at rose mit barn?
Nej. Gør rosen konkret, og ros det, barnet selv har styr på: indsatsen, en ny måde at gribe opgaven an på eller modet til at prøve. »Du blev ved, selv om det var svært« siger mere end »Du er så dygtig«.
Hvornår skal vi søge hjælp?
Tal med nogen, hvis perfektionismen i længere tid fylder så meget, at barnet holder op med ting, det gerne vil, undgår skolen, sover dårligt eller ofte har ondt af bekymring. Start med klasselæreren, og brug sundhedsplejersken, egen læge eller kommunens gratis tilbud. Ved en akut psykisk krise kan I ringe til regionens lægevagt eller akuttelefon. Ring 112, hvis situationen er livstruende.
