Når dit barn har venneproblemer, så lyt først og find ud af, hvad der sker. En uenighed kan kræve hjælp til en aftale. Gentagen udelukkelse kræver, at de voksne hjælper med at ændre situationen.
Spørg til én konkret pause eller leg. Aftal, hvem barnet kan gå til næste gang, og kontakt læreren eller pædagogen, hvis barnet bliver holdt udenfor eller er utrygt. Bed om en konkret indsats og en dato for opfølgning.
Er det en konflikt, udelukkelse eller mobning?
To børn kan være uenige om en leg og stadig have plads i fællesskabet. Det er noget andet end igen og igen at være den, der ikke må være med. Se på, hvad der sker mellem børnene, og om dit barn reelt kan sige fra eller deltage.
Børns Vilkår beskriver mobning som et problem i fællesskabet, hvor utrygge mønstre kan føre til, at nogen bliver udstødt. De voksne skal både hjælpe det berørte barn og arbejde med gruppen. Du behøver ikke bevise, at et andet barn ville gøre skade, før du beder om hjælp.
| Det, I oplever | En relevant første handling |
|---|---|
| To børn vil bestemme hver sin regel. Begge kan blive hørt. | Hjælp dem med at forklare ønskerne og prøve en konkret aftale. |
| Dit barn bliver gentagne gange afvist, ignoreret eller gjort til grin. | Kontakt læreren eller pædagogen om mønstret og hjælp i fællesskabet. |
| Dit barn tør ikke sige fra, fordi det frygter gruppens reaktion. | Bed en tryg voksen om at hjælpe. Undgå at sende barnet tilbage for selv at forhandle. |
| Der bliver slået, truet eller delt ydmygende beskeder. | Hjælp med at stoppe situationen, skab sikkerhed og kontakt de ansvarlige voksne med det samme. |
Tabellen hjælper med at vælge næste skridt; situationerne kan overlappe. En alvorlig enkeltstående hændelse kræver også handling. StopBullying.gov anbefaler, at voksne først skaber sikkerhed og derefter hører børnene hver for sig frem for at kræve en øjeblikkelig forsoning.
Når barnet siger: “Ingen vil lege med mig”
Læg telefonen væk og giv plads til barnets fortælling. “Det lyder svært” er en bedre begyndelse end “Du skal bare spørge nogle andre”. Stil ét spørgsmål ad gangen, og undgå at lede efter noget, barnet må have gjort forkert.
Spørg for eksempel: “Hvad skete der i den lange pause?”, “Er det sket før?” og “Var der en voksen, du kunne gå til?” Et barn, der har svært ved at fortælle, kan vise stedet, tegne eller skrive en kort besked. Lad barnet holde pause, hvis samtalen bliver for meget.
Eksempel på en støttende samtale
Barn: “Sofie sagde igen, at jeg ikke måtte være med.”
Forælder: “Det lyder som en svær pause. Fortæl mig, hvad der skete.”
Barn: “De gik væk, da jeg kom. Det gjorde de også i går.”
Forælder: “Tak, fordi du siger det. Jeg vil hjælpe dig. Er der nogen i skolen, du føler dig tryg ved?”
Barn: “Lene. Men du må ikke sige det til hele klassen.”
Forælder: “Jeg vil tale med Lene om, hvordan hun kan hjælpe i pausen. Jeg vil også fortælle hende, at du ikke vil have det taget op foran alle. Vi kan skrive beskeden sammen.”
Inddrag barnet i, hvem der får besked, og hvordan. Hvis barnet er bange for, at det bliver værre, så tag netop den bekymring med til den voksne. Lov ikke at holde noget hemmeligt, som kræver hjælp; forklar i stedet, hvad du vil gøre. Rådene om samtaler om mobning fremhæver at spørge til tidligere hændelser, tryghed og kontakt til skolen.
Ved en uenighed: Hjælp med én brugbar aftale
Når børnene er trygge ved hinanden og begge kan komme til orde, kan du hjælpe dem med at finde en løsning. Vent, til de kan lytte, lad dem fortælle på skift, og gør aftalen konkret. De behøver ikke blive enige om, hvem der havde ret i alt.
Eksempel: Begge vil vælge spillet
Ida vil spille kort, og Malik vil bygge en bane. Du siger: “Ida vil gerne spille kort. Malik vil bygge. Har I lyst til at vælge én ting nu og den anden bagefter?”
De vælger at bygge først og spille en runde kort bagefter. Du hjælper dem med at aftale, hvornår banen er færdig nok til at skifte. Hvis en af dem ikke vil være med, kan I vælge en anden aktivitet eller holde pause.
Efter legen spørger du: “Fik I begge plads til noget, I havde lyst til?” Hvis aftalen ikke fungerede, kan næste forsøg være kortere eller have mere voksenhjælp.
Ved mobning er almindelig konfliktmægling mellem børnene ikke en passende løsning. Den kan få det til at se ud, som om begge bærer samme ansvar, og et fælles møde kan gøre det udsatte barn mere utrygt. Det er en vigtig skelnen i vejledningen om støtte til børn involveret i mobning. Lad skolen tilrettelægge hjælpen frem for selv at indkalde børnene til at “blive gode venner igen”.
Skriv til skolen om det, der faktisk sker
Kontakt læreren eller pædagogen, når du er bekymret. Beskriv hændelser og barnets oplevelse uden at fastslå andre børns motiver. Bed både om personalets observationer og om hjælp til den næste situation. Ved gentagen udelukkelse er “vi holder øje” for upræcist til, at barnet ved, hvor hjælpen er.
Her er et fiktivt eksempel med Ella i 3. klasse, hendes mor Sara og læreren Lene. Tilpas indholdet til det, I faktisk har oplevet.
En færdig besked til læreren
Emne: Hjælp til Ellas frikvarterer
Hej Lene
Ella fortæller, at hun blev afvist fra legen ved gyngerne både mandag og tirsdag og derefter stod alene. Hun er nu bekymret for den lange pause. Hun vil gerne være med, men ved ikke, hvem hun kan gå hen til.
Hvad ser I i pauserne? Kan vi aftale, hvem der møder Ella før den lange pause i morgen, og hvordan I hjælper hende ind i en aktivitet?
Ella er bange for, at en samtale foran hele klassen vil gøre det værre. Jeg vil gerne tale med dig om, hvordan vi tager hensyn til det og samtidig får ændret situationen i gruppen.
Kan vi tale sammen i dag og aftale en opfølgning fredag?
Venlig hilsen
Sara
I børnehaven kan du bruge samme fremgangsmåde: beskriv legen, spørg hvad pædagogen ser, og aftal hjælp dér, hvor barnet bliver afvist. Hvis problemet foregår på et fritidshold, er træneren eller den ansvarlige leder også en vigtig kontakt.
Aftal, hvem der hjælper – og følg op
Få aftalen skrevet ned, så barnet og de voksne ved, hvad der skal ske. En god plan beskriver både hjælp til barnet her og nu og det, de voksne vil gøre ved udelukkelsen. Nedenfor fortsætter det fiktive eksempel; fredag er familiens aftalte opfølgning, ikke en generel frist.
Ellas aftale om den lange pause
Før pausen: Lene taler kort med Ella ved klassedøren og aftaler, hvilken aktivitet hun gerne vil deltage i.
I pausen: Gårdvagten Jonas ved, at Ella kan komme hen til ham. Lene og Jonas har aftalt, hvordan de hjælper med adgang til legen og reagerer, hvis børn igen afviser hende.
I gruppen: Lene undersøger, hvem der bliver valgt til og fra, og taler med de involverede børn hver for sig. Hun planlægger derefter aktiviteter og rammer, som giver flere børn plads, uden at gøre Ella til klassens problem.
Hvis Lene er væk: Teamet udpeger en anden voksen og fortæller Ella, hvem hun skal møde.
Fredag: Sara og Lene sammenligner deres observationer med Ellas oplevelse. Kan Ella deltage? Ved hun, hvor hun får hjælp? Er udelukkelsen stoppet? De ændrer planen, hvis hjælpen ikke er tilstrækkelig.
En rolig dag er værd at bemærke, men følg også med i, om ændringen holder. Hvis barnet fortsat er utrygt, eller aftalerne ikke bliver gennemført, så kontakt skolen igen og inddrag skoleledelsen. Du kan skrive:
Opfølgning, når aftalen ikke virker
Hej Lene og skoleleder
Tak for aftalen om en voksen før Ellas lange pause. Ella fortæller, at hun blev mødt onsdag, men ikke torsdag, og at hun igen stod alene. Hun er stadig utryg ved pausen.
Kan vi få afklaret, hvem der tager over ved fravær, og hvad I ændrer, så hun kan deltage trygt? Jeg vil også gerne høre, hvad I har observeret i gruppen. Lad os aftale, hvem der følger op med Ella og os, og hvornår.
Venlig hilsen
Sara
Få hjælp til beskeden til skolen
SkrivSikkert hjælper med stavning og formuleringer, når du vil skrive en klar besked. Brug webplatformen eller få skrivehjælp direkte på hjemmesider med Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login.
Prøv gratisNår udelukkelsen fortsætter i en gruppechat
Spørg roligt, om barnet vil vise, hvad der sker. SletDet Rådgivningen anbefaler at få hjælp fra en voksen, gemme dokumentation, anmelde mobningen til platformen og blokere dem, der står bag. Kontakt også læreren, når skolekammerater er involveret.
- Se på situationen sammen. Handler det om en enkelt besked, gentagne angreb eller udelukkelse fra gruppens aktiviteter?
- Gem relevante beskeder. Tag skærmbilleder, hvor sammenhængen fremgår. Undlad at sprede dem i forældregruppen.
- Hjælp med anmeldelse og blokering. Aftal også, hvordan barnet kan få en pause fra beskederne og stadig have kontakt med trygge venner.
- Få de voksne med. Beskriv for skolen, hvordan hændelserne online hænger sammen med barnets hverdag. SletDet kan hjælpe med den digitale del.
At slukke telefonen kan give en pause, men ændrer ikke i sig selv det, der foregår mellem børnene. Barnet skal ikke stå alene med at løse problemet ved at forlade alle sine fællesskaber.
Hjælp venskaberne uden at presse barnet
Bevar det, der allerede er rart: en tryg kammerat, en fælles interesse eller en overskuelig legeaftale. Fri for Mobberis forældreråd lægger vægt på at støtte kontakt på tværs, tale ordentligt om andre og interessere sig for børnenes digitale liv.
Spørg, hvem barnet gerne vil være sammen med, frem for at udpege en ny bedste ven. En ven kan også have andre venner. Hvis det gør ondt, kan du sige: “Du savner at være sammen med Sofie. Har du lyst til at spørge, om I skal lave noget på lørdag?” Et nej skal respekteres; gentagen ydmygelse eller udelukkelse fra gruppen skal stadig tages op med de voksne.
Tilpas støtten til situationen frem for en fast alder. Et yngre barn kan have brug for, at du hjælper med at få legen i gang. Et større barn kan foretrække hjælp til en besked eller en samtale med en bestemt voksen. Der er flere aktiviteter i guiden om børns sociale kompetencer.
Hvis dit eget barn holder andre udenfor
Lyt til henvendelsen, og bed om konkrete eksempler. Tal med dit barn uden at kalde det ondt. Vær tydelig om, hvilken handling der skal stoppe, og samarbejd med skolen om, hvordan barnet får hjælp til at handle anderledes.
En samtale om at afvise en klassekammerat
“Lene fortæller, at du sagde, at Ella ikke måtte være med, og bad de andre om at gå. Jeg vil gerne høre, hvad der skete.”
Barnet svarer: “De andre ville heller ikke have hende med.”
“Du ville gerne være sammen med gruppen. Men du skal ikke få andre til at holde Ella udenfor. Vi taler med Lene om, hvordan du kan være med uden at afvise nogen. Hvis legen er svær at få til at fungere, kan du hente hjælp.”
Følg senere op med læreren på, hvad barnet faktisk gør anderledes. En undskyldning kan være en del af at rette op; det andet barn skal ikke presses til at tilgive eller være bedste venner.
Har dit barn brug for hjælp til at håndtere vrede i selve situationen, finder du konkrete greb i guiden om selvregulering og impulskontrol. Det arbejde supplerer indsatsen i gruppen.
Få sparring, når du er bekymret
Du kan få gratis, anonym børnefaglig rådgivning på Børns Vilkårs ForældreTelefon, 35 55 55 57. Hav gerne en konkret hændelse og jeres aftaler med skolen klar. Det gør det lettere at tale om næste skridt.
Hvis barnet får vedvarende problemer med søvn, smerter eller tydelig mistrivsel, så søg også hjælp hos egen læge. Fortæl både om symptomerne og om det, der sker socialt, frem for at antage, at alt skyldes vennerne. Fortsæt samtidig samarbejdet med skolen om en tryggere hverdag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bør jeg kontakte skolen om mit barns venneproblemer?
Kontakt læreren eller pædagogen, når barnet bliver holdt udenfor, er utrygt, eller du er bekymret. Beskriv konkrete hændelser, og bed om en aftale om voksenhjælp og opfølgning. Ved vold eller trusler skal der handles med det samme.
Skal jeg bevise, at de andre børn mobber med vilje?
Nej. Beskriv det, der sker, og hvordan det påvirker barnet. Gentagen udelukkelse og utryghed skal undersøges og håndteres, også når ingen indrømmer at ville gøre skade. De voksne skal se på fællesskabet og hjælpe barnet.
Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil have, at jeg kontakter skolen?
Spørg, hvad barnet frygter, og aftal så vidt muligt, hvem I kontakter og hvordan. Fortæl den voksne om bekymringen. Lov ikke hemmeligholdelse, hvis barnet har brug for hjælp; forklar, hvad du vil gøre, og hold barnet orienteret.
Hvordan hjælper jeg mit barn med at finde nye venner?
Tag udgangspunkt i barnets egne ønsker og interesser. En lille aftale med en tryg kammerat kan være en start. Hjælp med at komme i gang, hvis barnet ønsker det. Ved gentagen udelukkelse skal de voksne også ændre situationen i gruppen.
Er det et problem, at mit barn helst er alene?
Spørg, om barnet selv ønsker ro eller savner nogen at være sammen med. Antallet af venner afgør ikke alene, hvordan barnet har det. Undersøg det nærmere sammen med barnet og de voksne omkring det, hvis det er ufrivilligt alene eller mistrives.
