Et særligt sensitivt barn kan hurtigt blive mættet af larm, skift og mange indtryk. Her får du en forklaring på begrebet, en færdig besked til læreren, en dagsplan med pauser og en samtale efter en hård skoledag.
Notér i nogle almindelige skoledage, hvornår det bliver for meget for barnet, og hvad der hjælper. Brug noterne til én konkret aftale med skolen og én fast pause derhjemme.
Hvad betyder særligt sensitiv?
Særligt sensitiv hedder highly sensitive på engelsk og er et begreb fra forskningen i personlighed. Det beskriver forskelle i, hvor stærkt mennesker påvirkes af det, de oplever omkring sig – både det belastende og det gode. I forskningen kaldes trækket sensory processing sensitivity.
Begrebet stammer fra psykologerne Elaine N. Aron og Arthur Aron. I en artikel fra 1997 samlede de syv studier, udviklede et spørgeskema med 27 spørgsmål og fandt, at sensitivitet delvis adskiller sig fra social indadvendthed og fra det, forskerne kalder emotionalitet.
Forskningen i børn er nyere. I britiske studier fra 2018 besvarede i alt 3.581 børn og unge på 8–19 år et kort spørgeskema med 12 spørgsmål. Forskerne fandt tre grupper med lav, middel og høj sensitivitet. Den høje gruppe udgjorde 20–35 procent afhængigt af stikprøven, og forskerne kalder selv grænserne mellem grupperne foreløbige.
En forskningsoversigt fra 2019 konkluderer, at sensitive mennesker har større risiko for stressrelaterede problemer i belastende omgivelser, men også får mere ud af positive og støttende oplevelser. Oversigten peger samtidig på, at forskerne mangler mere pålidelige og objektive måder at måle trækket på.
Et træk – ikke en diagnose
Særlig sensitivitet er ikke en diagnose, og det er ikke noget, der skal behandles. Spørgeskemaerne kommer fra forskningen, og grænserne er foreløbige, så de kan ikke afgøre noget om dit barn derhjemme. Brug derfor ikke begrebet som en forklaring, der lukker samtalen. Brug det som en påmindelse om at se på omgivelserne: larm, tempo, skift og hvor meget ro barnet får.
Se på jeres egen hverdag
En liste med tegn kan ikke vise, om et barn er særligt sensitivt. Stærke reaktioner på larm, tøj eller mange mennesker ses også hos børn, der ikke er det, og de kan høre sammen med andre vanskeligheder, som du kan læse om længere nede. Spørg derfor: Hvilke situationer dræner vores barn, og hvad hjælper?
| Situation | Det kan I prøve |
|---|---|
| Larmende frikvarter eller spisepause | Spørg skolen, om barnet kan være et roligere sted en del af tiden eller have en opgave sammen med en voksen. |
| Stillearbejde i en urolig klasse | Spørg, om barnet må bruge høreværn og sidde væk fra døren eller gangen. |
| Vikar, ture og ændringer i skemaet | Fortæl om ændringen på forhånd, og gennemgå dagen sammen om aftenen eller morgenen. |
| Tøj, der kradser | Klip mærker af, og lad barnet vælge mellem to sæt tøj, som begge passer til vejret. |
| Kritik og konflikter | Sig kort og roligt, hvad der skal ændres. Tag den længere snak, når barnet er faldet til ro. |
| Travle eftermiddage | Læg en rolig pause før lektier, aftaler og fritidsaktiviteter. |
Skriv ned, hvad der skete lige før, barnet blev træt eller ked af det, og hvad der hjalp bagefter. Så kan I tale med skolen om konkrete situationer frem for om barnets personlighed.
Sensitivitet forklarer ikke alt
Et sensitivt barn kan også have angst, ADHD, autisme, søvnproblemer eller indlæringsvanskeligheder. Og et barn med de vanskeligheder kan reagere stærkt på indtryk uden at være særligt sensitivt. Det ene udelukker ikke det andet.
Patienthåndbogen om ADHD nævner, at angst, depression, indlæringsvanskeligheder og søvnforstyrrelser kan give symptomer, der forveksles med ADHD. Og ifølge Patienthåndbogen om autisme har mange børn og unge med autisme særlige sansemæssige udfordringer, fx med lyde, lugte, mærker i tøjet eller berøring. En diagnose kræver en grundig undersøgelse hos fagpersoner – ikke en forklaring hjemmefra i den ene eller anden retning.
Hvornår skal I søge hjælp?
Søg råd, når du er bekymret, eller når vanskelighederne varer ved og begrænser barnets hverdag. Det kan fx være, hvis barnet:
- undgår skole, fritidsaktiviteter eller kammerater
- ofte har ondt i maven eller hovedet før skole eller sociale situationer
- er meget bange, bekymret eller ked af det i længere tid
- sover dårligt i en længere periode
- har svært ved at følge med i skolen, selv om I har prøvet tilpasninger
Ifølge Patienthåndbogen om angst hos børn skal man søge hjælp, når angsten bliver kraftig og langvarig – især hvis den hæmmer barnet i hverdagen, i skolen og i fritiden. Et sensitivt temperament er ikke en grund til at vente.
Begynd med klasselæreren, og fortæl, hvad I ser derhjemme. Kommunens sundhedsplejersker holder øje med det enkelte barns psykiske sundhed og trivsel, og du kan kontakte egen læge, hvis du er bekymret for barnets helbred eller trivsel. Rækker støtten i klassen ikke, kan I tale med skolen om PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Ifølge borger.dk kan forældre også selv bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering. Vil barnet ikke i skole, kan du læse mere i vores guide om skolevægring.
En hverdag med pauser
Her er et fiktivt eksempel med Ida på 9 år og hendes mor, Sara. Ida går i 3. klasse, og skolen begynder kl. 8.00. De skal gå hjemmefra kl. 7.40. Tiderne er et eksempel, ikke en regel. Byg jeres egen plan ud fra, hvor lang tid tingene faktisk tager.
Idas aften og morgen
- Aftenen før, kl. 19.00–19.10: Ida og Sara ser på morgendagens skema. Står der vikar eller tur, taler de om, hvordan dagen bliver. Ida vælger mellem to sæt tøj, og tasken bliver pakket.
- Kl. 6.50–7.00: Vågne i ro. Sara vækker Ida med dæmpet lys. Ida må ligge lidt, mens Sara gør morgenmaden klar.
- Kl. 7.00–7.10: Toilet og tøj. Tøjet ligger klar på stolen.
- Kl. 7.10–7.25: Morgenmad ved bordet uden radio eller skærm. Kl. 7.20 siger Sara: »Om fem minutter børster vi tænder.«
- Kl. 7.25–7.35: Tænder, sko og jakke. Tasken står ved døren.
- Kl. 7.35–7.40: Ekstra tid til en glemt ting. Ved skolen siger de farvel på samme måde hver dag: et kram og »Vi ses kl. 15 i SFO.«
Idas eftermiddag
- Kl. 15.00–15.15: Hjem. Sara henter Ida i SFO. På vejen hjem spørger hun ikke til dagen. De taler om, hvad der skal ske derhjemme.
- Kl. 15.15–15.45: Rolig pause. Ida får et mellemmåltid og går ind i sit hjørne med tegneting eller en lydbog. Ingen beskeder eller opgaver.
- Kl. 15.45–15.50: Overgang. Sara siger: »Om fem minutter kigger vi på lektien.« Ida pakker tegnetingene sammen.
- Kl. 15.50–16.10: Lektie ved køkkenbordet, én opgave ad gangen. Sara sidder i nærheden.
- Kl. 16.10–17.30: Fri leg, gerne udenfor.
- Kl. 17.30–18.00: Ida hjælper med aftensmaden eller dækker bord.
På dage med svømning kl. 16.30 beholder de pausen og pakker svømmetasken bagefter. Lektien flyttes til dagen efter. Efter en hård dag bliver pausen længere og lektien kortere. Når lektien ikke bliver lavet, skriver Sara det til læreren.
Saras ansvar: Hun holder eftermiddagens første halve time fri for spørgsmål og beskeder – også sine egne.
Flere idéer til morgen og aften finder du i vores guide om rutiner i hjemmet.
Sådan kan beskeden til læreren lyde
Skriv kort og konkret: hvad I ser, hvad der hjælper, og hvad I gerne vil aftale. Nævn også det, der går godt. Sara sender denne besked til Idas klasselærer, Mette, i Aula.
Beskeden til Idas lærer
Emne: Ida – det, der hjælper hende i skoledagen
Kære Mette
Vi vil gerne dele nogle erfaringer om Ida, som måske kan gøre skoledagen lettere for hende.
Ida bliver hurtigt træt, når der er meget larm og mange skift. Derhjemme ser vi det især efter dage med vikar: Hun er stille på vejen hjem og bliver ked af det over små ting sidst på eftermiddagen. Når hun ved, hvad der skal ske, og får en kort pause, går det meget bedre. Hun elsker at tegne og fordyber sig gerne i en opgave, når der er ro.
Det hjælper hende:
- at få besked om ændringer i skemaet, gerne dagen før, så vi kan tale om dem derhjemme
- at få en kort skriftlig huskeliste, når en opgave har flere trin
- at bruge sine høreværn under stillearbejde – også når der er vikar
- at sidde et roligere sted i klassen, fx væk fra døren
Hvordan oplever I Ida i skolen? Er der tidspunkter, hvor det er svært, eller hvor det går særlig godt? Vi vil gerne aftale, hvad I kan prøve, og hvornår vi følger op – her i Aula eller i en kort telefonsamtale.
Venlig hilsen
Sara (Idas mor)
Når Mette svarer, så skriv den aftale ned, I lander på: hvad skolen prøver, hvad I gør derhjemme, og hvornår I taler sammen igen. Skal I holde et møde, kan du forberede dig med vores guide til skole-hjem-samtaler.
Skriv beskeden i ro
SkrivSikkert kan hjælpe med stavning og formuleringer, når du skriver til skolen, og kan læse din tekst højt, før du sender den. Du kan bruge webplatformen eller Chrome-udvidelsen, og mange funktioner er gratis uden login.
Prøv gratisNår dagen har været for meget
Nogle børn reagerer først, når de kommer hjem – med gråd, vrede eller ved at trække sig. Hjælp barnet til ro, og vent med snakken. I vores guide om selvregulering hos børn kan du læse mere om at hjælpe, når følelserne tager over.
Ida og Sara efter en larmende dag
Ida kommer ind ad døren, smider tasken og begynder at græde, fordi hendes viskelæder er væk.
Sara: »Du ser træt ud. Du behøver ikke fortælle noget nu. Vil du ligge i sofaen med et tæppe eller være på dit værelse?«
Ida: »På mit værelse. Og du må ikke spørge om noget.«
Sara: »Okay. Jeg stiller et æble ind til dig og kommer igen om et kvarter.«
Et kvarter senere sidder Ida og tegner.
Sara: »Må jeg sætte mig lidt hos dig?«
Ida: »Ja.«
Sara: »Det lød, som om dagen var hård. Hvad var det sværeste?«
Ida: »Vi havde vikar, og alle råbte hele tiden. Og så sagde Noah, at min tegning var grim.«
Sara: »Så var der både meget larm og en sur kommentar oven i. Det ville også gøre mig træt.«
Ida: »Jeg vil ikke i skole i morgen.«
Sara: »Jeg forstår godt, at du ikke har lyst lige nu. I morgen er Mette der igen. Hvad kunne hjælpe, hvis det bliver larmende?«
Ida: »Mine høreværn. Men jeg tør ikke tage dem på, når der er vikar.«
Sara: »Skal jeg skrive til Mette, at du gerne må bruge dem, også når der er vikar? Så kan hun sige det til vikaren næste gang.«
Ida: »Ja. Men du må ikke skrive om Noah.«
Sara: »I dag skriver jeg kun om høreværnene. Hvis Noah siger sådan noget igen, vil jeg gerne høre det. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi fortæller det til Mette.«
Beskeden, Sara sender samme aften: »Hej Mette. Ida havde en hård dag med meget larm. Må hun bruge sine høreværn ved stillearbejde, også når der er vikar? Vil du give vikaren besked næste gang? Tak. Hilsen Sara«
Sara venter med spørgsmålene, sætter ord på det, hun hører, og slutter med én konkret aftale. Hun tager Idas ønske alvorligt, men lover ikke at tie, hvis det gentager sig. Bliver drillerierne ved, eller vil Ida ikke i skole flere dage, skal skolen vide det.
Et hjem med plads til ro
Giv barnet et sted, hvor det kan trække sig uden at skulle spørge om lov eller forklare sig – fx et hjørne med puder, et tæppe og dæmpet lys. Aftal, at stedet er til ro og aldrig bruges som straf.
Hold også øje med lyd og tempo derhjemme: radio og tv, der kører i baggrunden, og mange aftaler lige efter hinanden. Om aftenen hjælper en kendt og rolig rækkefølge med tandbørstning, en bog og godnat. Sover barnet dårligt i længere tid, så tal med sundhedsplejersken eller egen læge.
Sæt ord på følelserne uden at skynde på dem. »Jeg kan se, du er ked af det. Vil du fortælle mig om det?« åbner mere end »Det er da ikke noget at græde over.« Din egen ro viser barnet, at stærke følelser kan rummes.
Ofte stillede spørgsmål
Er særlig sensitivitet en diagnose?
Nej. Særlig sensitivitet er et begreb fra forskningen i personlighed, ikke en diagnose, og det er ikke noget, der skal behandles. Spørgeskemaerne fra forskningen kan ikke afgøre noget om dit barn derhjemme. Mistrives barnet, er det de konkrete vanskeligheder, fagpersoner kan vurdere.
Kan mit barn blive testet eller udredt for særlig sensitivitet?
Særlig sensitivitet er ikke en diagnose, som læger eller PPR stiller. Er du bekymret for barnets trivsel, udvikling eller læring, så tal med klasselæreren, sundhedsplejersken eller egen læge. Rækker støtten i klassen ikke, kan I bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Hvad er forskellen på særlig sensitivitet og ADHD?
Særlig sensitivitet er et træk, mens ADHD er en diagnose, som en specialist stiller efter en grundig undersøgelse. Uro og koncentrationsbesvær kan have mange årsager, også angst og søvnproblemer. Det ene udelukker ikke det andet. Skaber problemerne store vanskeligheder både hjemme og i skolen, så tal med egen læge eller PPR.
Kan mit barn vokse fra at være sensitivt?
Det kan ingen forudsige for det enkelte barn. Forskningen beskriver sensitivitet som et træk, men feltet mangler stadig pålidelige måder at måle det på. Det, I kan påvirke, er omgivelserne: Ifølge forskningen får sensitive mennesker også mere ud af positive og støttende oplevelser.
Hvad gør jeg, når mit barn nedsmelter efter skole?
Hjælp barnet til ro først: et mellemmåltid, et stille sted og ingen krav i den første tid. Vent med spørgsmålene, sæt få ord på det, du ser, og aftal bagefter én ting, der kan hjælpe næste dag. Er udbruddene voldsomme eller hyppige, så tal med sundhedsplejersken eller egen læge.
