Skole-hjem-samtale: 20 spørgsmål og færdige beskeder

Vælg to eller tre emner til skole-hjem-samtalen, tag konkrete eksempler med, og slut med at aftale, hvem der gør hvad. Her får du 20 spørgsmål at vælge imellem og færdige beskeder til før og efter mødet.

Forbered samtalen med dit barn

Skole-hjem-samtalen handler om dit barns læring og trivsel. Et forældremøde handler typisk om hele klassen. Kig i invitationen efter tidspunkt, deltagere og eventuelle spørgsmål, skolen vil have jer til at forberede. Spørg læreren, hvis det er uklart, om barnet skal med.

Start med en kort snak derhjemme: “Hvad er du glad for i skolen lige nu?” og “Hvad ville du gerne have hjælp til?” Spørg til en bestemt time eller pause, hvis svaret bare er “ved ikke”. Et yngre barn kan tegne situationen. Skriv gerne barnets formulering ned i stedet for at oversætte den til en diagnose eller en konklusion om andre.

Fortæl barnet, hvad du vil tage op med læreren. Hvis barnet er bange for, at noget bliver sagt foran klassen, skal netop den bekymring med i din henvendelse. Lov at fortælle, hvad du gør, frem for at love hemmeligholdelse om noget, barnet har brug for voksenhjælp til.

Læs meddelelsesbogen og de seneste aftaler

I folkeskolen erstattede meddelelsesbogen elevplanen fra skoleåret 2022/23. Den bruges i dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens udvikling. Se på de få aktuelle fokuspunkter: Hvad arbejder barnet med, hvad har skolen sat i gang, og hvordan følger I op? Bogen kan være digital eller på papir. Fri- og privatskoler er ikke omfattet af samme krav om at bruge den.

Find også en relevant opgave og eventuelle tidligere aftaler frem. Et testresultat giver bedst mening sammen med lærerens observationer og barnets arbejde. Spørg: “Hvad viser resultatet, og hvad betyder det konkret for undervisningen?”

Gå fra en bekymring til noget, I kan undersøge

Du behøver ikke samle en stor mappe. Vælg et eller to eksempler, og adskil det, du selv har set, fra det, barnet har fortalt. Tag også noget med, der fungerer: en opgavetype, en arbejdsform eller en situation, hvor barnet er trygt. Det giver jer noget at bygge videre på.

Send dine vigtigste punkter før mødet

En kort besked giver læreren mulighed for at finde relevante observationer frem. Brug skolens kontaktkanal, og send personlige forhold direkte til de relevante voksne frem for til hele forældregruppen.

De følgende beskeder og aftaler er et fiktivt eksempel: Lise skal til samtale om Emil i 4.b med læreren Hanne den 10. november. Hun vil tale om tekststykker i matematik og om Emils mulighed for at komme med i en aktivitet i pauserne.

Hvis skolen allerede har sendt en bekymringsbesked, kan du i stedet begynde med at få dens konkrete observationer og ønskede handling afklaret. Se den særskilte guide til at svare på en bekymringsbesked fra skolen.

20 spørgsmål til skole-hjem-samtalen

Vælg tre til fem spørgsmål, der passer til barnet og tiden. Listen er en hjælp til at prioritere, ikke en dagsorden, du skal nå helt igennem.

Læring og faglige udfordringer

1. Hvad lykkes godt for mit barn fagligt, og kan du vise et eksempel?
2. Hvilken konkret opgave eller færdighed er sværest lige nu?
3. Hvordan hjælper I barnet i gang, når det går i stå?
4. Hvad er det vigtigste næste mål, og hvordan kan vi se, at barnet nærmer sig det?
5. Hvad giver mening at øve derhjemme, og hvor meget passer til vores barn?

Bed om at få vist opgaven eller arbejdsformen, hvis forklaringen bliver abstrakt. Det er lettere at hjælpe med “find spørgsmålet i tekststykket” end med “bliv bedre til matematik”.

Venskaber og deltagelse

6. Hvem søger mit barn hen til i timerne og i pauserne?
7. Hvordan kommer barnet med i gruppearbejde og fælles aktiviteter?
8. Hvad ser I, når barnet står alene eller trækker sig?
9. Hvordan hjælper de voksne, når en konflikt opstår?
10. Hvilken voksen kan barnet konkret gå til, og ved barnet, hvor personen er?

Spørg både til barnets oplevelse og de voksnes observationer. “Barnet står alene” fortæller ikke i sig selv, om pausen er rar, eller om barnet gerne vil med og bliver afvist.

Trivsel og skoledag

11. Hvornår virker mit barn trygt og engageret?
12. Er der bestemte situationer, hvor barnet bliver frustreret, uroligt eller stille?
13. Hvad hjælper barnet med at finde ro eller bede om hjælp?
14. Har I set ændringer siden sidste samtale?
15. Hvad siger barnet selv om det, vi gerne vil ændre?

Et svar som “det går fint” kan følges af: “Det er godt at høre. Kan du fortælle om en situation fra denne uge?” Ved en bekymring kan du spørge lige så konkret: “Hvornår sker det, og hvad sker der lige før?”

Aftaler og samarbejde

16. Hvilken ændring prøver skolen først?
17. Hvad er vores opgave derhjemme, og hvad skal vi lade skolen håndtere?
18. Hvem sørger for, at aftalen bliver sat i gang?
19. Hvornår følger vi op, og hvilke observationer tager vi hver især med?
20. Hvem kontakter vi, hvis aftalen ikke bliver gennemført eller situationen bliver værre?

Ved vedvarende faglige vanskeligheder finder du mere om støtte og kontakt til PPR i guiden til faglige udfordringer i skolen. Her ved samtalen er målet at få beskrevet behovet og aftalt det næste skridt.

Under samtalen: Få begge billeder frem

Start med at sige, hvilke emner du håber at nå. Lad barnet komme til orde, hvis det deltager, og spørg derefter læreren til konkrete situationer. Skole og hjem kan se forskellige sider af samme barn; prøv at finde ud af, hvornår forskellen opstår.

Du kan godt lytte og samtidig holde fast i en bekymring. Hvis I ikke bliver enige om årsagen, så aftal, hvad I vil undersøge: “Kan du se på, hvordan han kommer i gang de næste tre matematiktimer? Jeg noterer, hvad der sker hjemme.” Aftal derefter, hvornår I sammenligner observationerne.

Hvis tiden løber ud, så prioriter den vigtigste aftale og få et tidspunkt til resten. Undgå at presse et svært spørgsmål ind som en hurtig bemærkning i døren.

Vent ikke på den planlagte samtale ved alvorlige problemer

Ved mobning, gentagen udelukkelse eller utryghed skal du kontakte skolen, når problemet viser sig. Beskriv, hvad der sker, og spørg, hvordan barnet får hjælp nu. Læs om venneproblemer og udelukkelse for konkrete beskeder og aftaler med de voksne. Skolens håndtering af mobning har også særlige krav til handling; en almindelig skole-hjem-samtale erstatter ikke den indsats.

Slut med handling, ansvarlig og dato

“Vi holder øje” er svært at følge op på. Skriv i stedet, hvad der faktisk skal ske, hvem der sørger for det, og hvornår I taler sammen igen. Vælg få aftaler, som I kan gennemføre. Datoerne nedenfor hører til det fiktive eksempel.

Læs dine noter op, inden mødet slutter: “Har jeg forstået aftalerne rigtigt?” Spørg også, hvad der skal ske, hvis den første løsning ikke hjælper. Barnet skal kende sin del af planen, men skal ikke have ansvaret for at få de voksnes aftaler til at fungere.

Send et kort referat og følg op

Send en opsummering, mens samtalen er frisk. Et referat er ikke en ny argumentation; det fastholder de konkrete aftaler og giver læreren mulighed for at rette misforståelser.

Fortæl bagefter barnet, hvad der blev aftalt: “Hanne hjælper dig med at komme i gang med tekststykkerne. I morgen taler I også om, hvad du gerne vil lave i pausen.” Spørg, om planen giver mening for barnet, og om noget gør det utrygt.

Ved opfølgningen skal I se på, om hjælpen faktisk blev givet, og hvad den ændrede. Hvis intet blev sat i gang, er det et andet problem, end hvis hjælpen blev prøvet uden at virke. Kontakt læreren før den aftalte dato, hvis en vigtig aftale mangler eller barnet får det værre.

Hvis I ikke får løst problemet, kan du tage det op med skolens leder. Beskriv den konkrete bekymring, de aftaler I har forsøgt, og hvad du ønsker afklaret. Det er mere brugbart end at sende en lang tråd uden at forklare, hvad der mangler.

Ofte stillede spørgsmål

Læs mere om skolens rammer hos Børne- og Undervisningsministeriet: skole-hjem-samarbejde.