Forældreressourcer

april 29, 2025

Skolestart: Sådan forbereder du dit barn på overgangen fra børnehave

Indledning: En stor overgang for barn og familie

Skolestartens betydning

At begynde i skole markerer en af de mest betydningsfulde overgange i et barns liv.1 Det er en tid fyldt med forventning og spænding, men også en periode, der indebærer et markant brud med det velkendte og trygge miljø i børnehaven.2 Barnet møder nye fysiske rammer, nye voksne, nye kammerater og et sæt af nye forventninger og regler.1 Denne omvæltning påvirker ikke kun barnet, men hele familien, og kalder på opmærksomhed og støtte.2 Overgangen fra dagtilbud til skole er anerkendt som en af de mest prægende i opvæksten, hvilket understreger vigtigheden af at fokusere på en god proces.1

Det fælles ansvar

En vellykket skolestart er et resultat af et fælles ansvar, som deles mellem forældre, børnehave, Skolefritidsordning (SFO)/fritidshjem og skole.4 Det er gennem et tæt og positivt samarbejde, at de bedste betingelser for barnets trivsel og læring i overgangen skabes.4 Skolen og SFO’en har et ansvar for at være “børneparate” – det vil sige klar til at modtage barnet på dets individuelle udviklingsniveau og skabe et pædagogisk miljø, hvor barnet kan trives og udfolde sig.4 Samtidig spiller forældrenes indstilling, engagement og aktive forberedelse en afgørende rolle for barnets oplevelse.5 Forældrenes syn på og tale om skolen har betydning for barnets motivation og deltagelse.7

Overgang som livsvilkår og læringsmulighed

Det er væsentligt at forstå, at skift og forandringer er grundlæggende livsvilkår.2 Overgangen fra børnehave til skole er ikke i sig selv et problem, men snarere en naturlig og nødvendig del af barnets udvikling.2 Når voksne omkring barnet håndterer denne overgang hensigtsmæssigt, kan den blive en kilde til glæde, nye venskaber, personlig vækst, ny viden og værdifulde erfaringer, som barnet tager med sig videre i livet.2 Skolestarten repræsenterer således en fundamental læringsmulighed, hvor barnet kan udvikle sin evne til at håndtere forandring – en essentiel kompetence. Forældrenes måde at italesætte overgangen på – som en spændende udvikling snarere end et tab af det gamle – er derfor kritisk. Hvis forældre udstråler usikkerhed eller sørgmodighed, kan de utilsigtet signalere, at forandring er noget negativt eller farligt, hvilket kan hæmme barnets udvikling af robusthed og tilpasningsevne.2 Den positive og realistiske framing af skolestarten 4 bliver dermed ikke blot en måde at “sælge” skolen på, men en aktiv investering i barnets langsigtede evne til at navigere i livets uundgåelige skift.

Rapportens formål og struktur

Denne rapport har til formål at give danske forældre en dybdegående forståelse af overgangen fra børnehave til skole samt konkrete, forskningsbaserede råd og strategier til at støtte deres barn bedst muligt. Rapporten vil belyse de typiske udfordringer og reaktioner hos børn, give vejledning til forberedelse før skolestart og løbende støtte under overgangen, beskrive skolens og SFO’ens rolle og samarbejdet med hjemmet, samt henvise til relevante ressourcer.

Barnets perspektiv: At møde skolelivet

Overgangen til skolelivet indebærer en række følelsesmæssige, sociale og praktiske forandringer for barnet. At forstå disse udfordringer fra barnets synsvinkel er afgørende for at kunne yde den rette støtte.

Følelsesmæssige reaktioner og udfordringer

Skolestart vækker ofte en blanding af følelser hos børn. Spænding og glæde over det nye og “store” blandes ofte med nervøsitet og usikkerhed over for det ukendte.3 Nogle børn falder hurtigt til, mens andre har brug for mere tid.2 Det er helt normalt, at børn reagerer på denne store omvæltning, og reaktionerne kan variere betydeligt fra barn til barn.2

Typiske følelsesmæssige reaktioner kan omfatte ²:

Regression: Barnet kan “gå tilbage” i udvikling og opføre sig mere barnligt end normalt. Det kan fx begynde at tale “babysprog” derhjemme eller pludselig have brug for hjælp til ting, det ellers mestrer selv, som at tage tøj på. Dette er ofte et tegn på, at barnet søger tilbage mod en tid, hvor alting føltes mere overskueligt.
Stresssymptomer: Barnet kan virke forvirret, have svært ved at overskue hverdagen og udvise tegn på stress. Dette kan skyldes de mange nye indtryk, regler og krav.
Vredesudbrud: Nogle børn reagerer med vrede og frustration. Det kan virke, som om “alt brænder sammen”, og barnet kan skælde ud på omgivelserne. Dette kan være en måde at afreagere på efter en lang dag med mange indtryk og krav om selvkontrol i skolen.
Søvnproblemer: Barnet kan have svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågne om natten. Det kan udtrykke et ønske om at sove hos forældrene, hvilket afspejler et øget behov for tryghed og nærhed.
Personlighedsændringer: Nogle børn bliver mere stille, tavse og trækker sig måske fra socialt samvær. Dette kan være et tegn på, at barnet føler sig overvældet eller usikkert i de nye omgivelser.
Træthed: En meget almindelig reaktion er udtalt træthed, især i den første tid efter skolestart.¹² Skoledagen er ofte længere og mere struktureret end børnehavedagen, og de mange nye indtryk kræver meget energi at bearbejde.

Separationsangst er også en relevant udfordring. At skulle sige farvel til de trygge rammer, de kendte voksne og nære venner i børnehaven kan være svært for mange børn.² Behovet for at føle sig tryg, velkommen og ønsket i det nye skolemiljø er derfor centralt.¹⁶ Børns bekymringer kredser ofte om det sociale – især om de vil få nye venner – samt om de kan leve op til de nye faglige og sociale krav.⁶

Sociale Dynamikker

Skolen introducerer et nyt og ofte større socialt landskab, som barnet skal lære at navigere i.

Nye Relationer: En af de største opgaver for barnet er at danne nye venskaber og finde sin plads i klassekammeratgruppen.² Det kan være en stor hjælp for barnet, hvis det kommer i klasse eller SFO-gruppe med nogen, det kender i forvejen fra børnehaven eller privat.¹⁶ Pædagoger spiller en vigtig rolle i at understøtte dannelsen af nye venskaber.⁶
Nye Sociale Kompetencer: Skolelivet stiller krav om nye sociale færdigheder. Barnet skal lære at vente på tur, række fingeren op for at sige noget, være stille og lytte, når læreren taler, og deltage i fælles aktiviteter.² Evnen til at forhandle, løse konflikter og indgå kompromiser bliver også vigtigere for at blive inkluderet i lege og fællesskaber.² Støtte til udviklingen af disse sociale kompetencer er afgørende.⁹
Sociale Udfordringer: Det nye sociale miljø rummer også potentielle udfordringer som risiko for mobning ³ eller social eksklusion.¹⁸ Børn, der i forvejen er i udsatte positioner, kan have særligt svært ved at finde fodfæste i de nye børnefællesskaber.¹⁹

Praktiske forandringer og krav

Overgangen fra børnehavens mere legende og fleksible rammer til skolens mere strukturerede hverdag er markant.

Nye Regler og Strukturer: Skolen er kendetegnet ved fastere rammer, tydeligere regler og en mere struktureret dagsorden end børnehaven.² Der introduceres ofte et skema og ringetider, som barnet skal lære at forholde sig til.²¹ Der stilles også generelt flere faglige krav.⁷
Øget Selvstændighed: Barnet forventes i højere grad at være selvhjulpent i skolen. Det gælder praktiske ting som selv at kunne tage tøj af og på, gå på toilettet, pakke sin taske og holde styr på sine egne ting.³
Koncentration og Læring: Der er forventninger om, at barnet kan sidde mere stille, koncentrere sig i længere perioder, lytte til fælles beskeder og deltage i mere formelle læringsaktiviteter.⁴ Selvom leg stadig skal være et centralt element, især i børnehaveklassen ¹⁷, ændrer dens rolle og form sig ofte i forhold til børnehaven.

Mistrivsel som kontekstuel faktor

Det er værd at bemærke, at skolestarten for mange børn finder sted i en tid, hvor der generelt ses en stigning i oplevet mistrivsel, udsathed og komplekse udfordringer blandt børn i daginstitutioner.19 Undersøgelser viser også en tendens til faldende skoleglæde over tid, særligt blandt de yngste skolebørn.25 Samtidig peger forskning på, at den udbredte model med tidlig SFO-start potentielt kan medføre øget mistrivsel i 0. klasse, især for børn under seks år.26

Denne baggrundskontekst forstærker betydningen af en tryg og støttende overgangsproces. Skolestart er i sig selv en potentiel stressfaktor for barnet.¹ Når denne specifikke udfordring møder en generel tendens til øget mistrivsel, forøges risikoen for negative reaktioner og vanskeligheder for det enkelte barn. Dette kan være med til at forklare, hvorfor nogle børn reagerer kraftigere på skolestarten end andre ², og hvorfor en tidlig SFO-start, der kan indebære et skift til rammer med lavere normering ²⁹ og øget pres ²⁰, kan have negative konsekvenser for nogle børns trivsel.²⁶ Det understreger nødvendigheden af, at skoler og SFO’er fokuserer på at være børneparate og tilpasse rammerne til børnenes behov, frem for udelukkende at fokusere på at gøre børnene skoleparate.⁶ Forældres og fagfolks opmærksomhed på tidlige tegn på mistrivsel ² bliver i denne kontekst endnu mere afgørende.

Forberedelse før start: Byg en tryg bro til skolen

En grundig og gennemtænkt forberedelse før den første skoledag kan gøre en markant forskel for barnets oplevelse af overgangen. Ved at bygge bro mellem det kendte og det nye kan forældre skabe tryghed og reducere usikkerhed.

Tal om skolen: Positiv og realistisk dialog

Måden, der tales om skolen på derhjemme, har stor betydning for barnets forventninger og indstilling.

Skab Positiv Forventning: Tal om skolen på en positiv og entusiastisk måde. Fremhæv de spændende nye oplevelser, muligheden for at lære nye ting og chancen for at få nye venner.⁸ Del gerne egne gode minder fra skoletiden, hvis de er positive.⁸ Dette kan vække barnets nysgerrighed og lyst til at starte.
Vær Realistisk: Det er vigtigt at balancere det positive med realisme. Undgå at skabe urealistiske forventninger, fx om at barnet lærer at læse og skrive fra dag ét. Forklar, at læring tager tid, så barnet ikke bliver skuffet.⁸ Fortæl konkret om, hvad der typisk sker på en skoledag, og hvad barnet kan forvente den første dag.⁹
Lyt til Barnet: Vær nysgerrig på barnets egne tanker, forventninger og eventuelle bekymringer.¹¹ Stil åbne spørgsmål og lyt aktivt til svarene. Besvar barnets spørgsmål ærligt og alderssvarende.⁹ Anerkend, at det er helt okay at være nervøs eller spændt.⁸ Læsning af bøger om skolestart kan være en god anledning til at tale om emnet og adressere eventuelle bekymringer på en tryg måde.⁸

Gør Skolen og SFO’en Kendt: Besøg og Genkendelighed

Jo mere velkendt det nye miljø føles, desto tryggere vil barnet være.

Besøg Skolen og SFO: Aftal et besøg på skolen og eventuelt SFO’en før start, hvis det er muligt.¹ Gå en tur rundt på skolens område, find legepladsen, se ind ad vinduerne til klasselokalerne, og find ud af, hvor toiletterne er.⁸ Alene det at have set stedet udefra kan reducere nervøsitet.⁸ Mange skoler og børnehaver arrangerer selv besøgsdage.⁴
Mød Personalet: Hvis muligheden byder sig, kan det være en stor hjælp for barnet at have mødt sin kommende børnehaveklasseleder eller pædagog på forhånd.⁹
Øv Skolevejen: Gå eller cykl turen til og fra skole sammen flere gange, så ruten bliver velkendt.⁸ Tal om trafikregler og sikre steder at krydse vejen.⁸
Brug Legepladsen: Hvis skolens legeplads er tilgængelig uden for skoletid, så brug den gerne. Det kan hjælpe med at associere skolen med noget sjovt og velkendt.⁹

Styrk barnets selvstændighed: Praktiske færdigheder

Skolen stiller større krav til barnets selvhjulpenhed end børnehaven. At træne disse færdigheder på forhånd giver barnet en følelse af mestring.

Træn Selvhjulpenhed: Øv helt konkrete færdigheder som at tage tøj og sko af og på selv, lyne lynlåse, binde snørebånd (hvis relevant) og klare toiletbesøg uden hjælp.³ Ros barnet for dets indsats og fremskridt.⁴
Pakke Taske: Lad barnet øve sig i at pakke sin egen (måske kommende) skoletaske med de ting, der skal bruges.³ Tal om, hvad der typisk skal være i tasken (madpakke, drikkedunk, penalhus).
Andre Færdigheder: Øv også mere sociale færdigheder, der er vigtige i skolen, som at lytte til en fælles besked, vente på tur og tale med lav stemme indendørs.³

Etabler forudsigelige rutiner

Faste og genkendelige rutiner skaber tryghed og overskud for barnet i en tid med mange forandringer. Det er en god idé at indføre disse rutiner i god tid før skolestart, gerne den sidste uge af ferien.8

Søvn: En stabil døgnrytme er afgørende for barnets energi og velvære. Genindfør eller etabler faste sengetider og stå-op-tider, og hold dem så vidt muligt også i weekenderne.⁸ Børn i denne alder har typisk brug for 9-11 timers søvn per nat.⁹
Morgenrutiner: Skab en rolig og forudsigelig morgenrutine, der inkluderer tid til at vågne, tage tøj på, spise morgenmad og børste tænder uden stress.⁸ At forberede skoletaske og tøj aftenen før kan spare tid og mindske morgenstress.² Et visuelt skema med billeder af morgenens opgaver kan hjælpe yngre børn med at huske rækkefølgen og føle sig mere selvstændige.⁹
Aftenrutiner: En rolig og hyggelig aftenrutine hjælper barnet med at falde til ro før sengetid. Det kan inkludere højtlæsning, stille leg eller en snak om dagen.⁹ Undgå skærme den sidste time før sengetid.⁹ Ved puttetid kan man kort gennemgå planen for næste dag for at skabe forudsigelighed.²

Praktiske indkøb

Indkøb af skoleudstyr kan gøres til en positiv oplevelse, der markerer overgangen og skaber ejerskabsfølelse hos barnet.

Inddrag Barnet: Lad barnet være med til at vælge skoletaske, penalhus, madkasse og drikkedunk.⁸ Dette giver barnet en følelse af stolthed og medbestemmelse.
Funktionalitet: Vælg en skoletaske, der er ergonomisk korrekt og passer til barnets størrelse.⁹ Sørg for, at penalhuset er praktisk indrettet, og at tøj og sko er komfortable og egnede til både inde- og udeleg.⁹
Mærkning: Husk at mærke alt tøj, sko og udstyr tydeligt med barnets navn.⁹

Praktisk Tjekliste til Forberedelse

For at give et konkret overblik over forberedelsesaktiviteterne, kan følgende tjekliste være en hjælp:

Aktivitet	Udført (Ja/Nej)	Noter
Talt positivt og realistisk om skolen		Fokus på muligheder, anerkendelse af nervøsitet
Besøgt skolen og/eller SFO’en		Set området, legeplads, evt. lokaler
Øvet skolevejen		Gået/cyklet ruten sammen flere gange
Trænet selvhjulpenhed (tøj, toilet, taske)		Øvet påklædning, toiletbesøg, pakning af taske
Etableret faste sengetider/stå-op-tider		Start gerne i god tid før skolestart
Etableret en rolig morgenrutine		Forbered ting aftenen før, afsæt god tid
Købt nødvendigt skoleudstyr sammen med barnet		Taske, penalhus, madkasse, drikkedunk
Læst bøger eller talt om skolestart		Brugt historier til at tale om forventninger og følelser
Talt om barnets specifikke forventninger/bekymringer		Lyttet aktivt og svaret på spørgsmål

Denne tjekliste kan fungere som en huskeliste og hjælpe med at strukturere forberedelserne, så både barn og forældre føler sig bedre rustet til den store dag.

Støtte undervejs: Navigér overgangen sammen

Når barnet er startet i skole, fortsætter behovet for støtte. Overgangsperioden strækker sig ofte over de første uger og måneder, hvor barnet gradvist tilpasser sig den nye hverdag. Forældrenes rolle som en tryg base er her afgørende.

Vær en følelsesmæssig ankerplads

Barnet har brug for at vide, at forældrene er der for dem, især når det nye føles overvældende eller svært.

Lyt Aktivt: Tag dig tid til at lytte til barnets fortællinger om skoledagen – både de gode oplevelser og de udfordrende.² Stil konkrete spørgsmål som “Fortæl mig, hvad det bedste var i skolen i dag?”.² Spørg også ind til eventuelle bekymringer eller ting, der har været svære.¹¹
Anerkend Følelser: Det er vigtigt at anerkende og validere barnets følelser, uanset om det er træthed, frustration, glæde eller nervøsitet.² Undgå at bagatellisere eller afvise barnets oplevelse. En simpel kommentar som “Ja, det lyder som en travl dag” eller “Jeg kan godt forstå, du blev ked af det” kan gøre en stor forskel.²
Rum Reaktioner Hjemme: Vær forberedt på, at barnet kan reagere kraftigere derhjemme end i skolen. Efter en lang dag med mange indtryk og krav om selvkontrol, kan barnet have brug for at “slippe dampen” i trygge rammer.² Forsøg at rumme disse reaktioner, selvom de kan virke urimelige, og husk, at de ofte er et udtryk for barnets forsøg på at bearbejde alt det nye.²
Skab Tryghed: Vær en rolig og forudsigelig base for barnet.¹⁰ Vis gennem din egen adfærd, at du har tillid til skolen og til, at barnet nok skal klare overgangen.¹¹ Tilbyd ekstra fysisk nærhed og omsorg, hvis barnet viser behov for det.²
Hjælp med Følelsesregulering: Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser og forstå sine reaktioner. Tal sammen om strategier til at håndtere svære situationer i skolen, fx at søge hjælp hos en voksen, sige stop, eller aftale en lille pause.¹⁰

Typiske Reaktioner og Mulige Støttestrategier

For at give en mere konkret vejledning kan følgende tabel illustrere sammenhængen mellem typiske reaktioner hos barnet og forslag til forældrestøtte:

Typisk Reaktion hos Barnet (baseret på )	Forældrestøtte Strategi (baseret på )
Regression (fx småbarnligt sprog, øget hjælpeløshed)	Anerkend behovet for tryghed. Tilbyd ekstra omsorg og nærhed uden at overtage opgaver, barnet kan selv. Skab forudsigelighed i hverdagen.
Vredesudbrud (“Alt brænder sammen”, urimelig adfærd)	Rum følelsen – husk det er en reaktion på overvældelse. Undgå at skælde ud. Tal roligt om situationen bagefter. Skab ro og færre krav efter skole.
Stress/Forvirring (Svært ved at overskue hverdagen)	Skab overblik – gennemgå dagens/næste dags program. Hold fast i faste rutiner. Sørg for styr på praktiske ting (taske, tøj). Begræns antallet af aktiviteter.
Søvnproblemer (Svært ved at falde i søvn, vil sove hos forældre)	Hold fast i rolige aftenrutiner og faste sengetider. Tilbyd ekstra tryghed ved puttetid (fx læse længere, sidde hos barnet). Tal om bekymringer i løbet af dagen, ikke ved sengetid.¹¹
Tilbagetrækning (Stille, tavs, undgår social kontakt)	Vær tålmodig og anerkendende. Pres ikke barnet socialt. Skab trygge rammer for samvær derhjemme. Tal med skolen om observationer. Støt forsigtigt op om legeaftaler med én kendt kammerat.
Udtalt Træthed	Skru ned for aktiviteter efter skole og i weekender. Sørg for tilstrækkelig søvn. Accepter, at barnet har brug for at slappe af og ikke nødvendigvis kan fortælle en masse om dagen.

Hjælp med den praktiske tilpasning

Udover den følelsesmæssige støtte er der praktiske områder, hvor forældre kan hjælpe barnet med at falde til i den nye hverdag.

Morgenrutiner: Fortsæt med at prioritere rolige og forudsigelige morgenrutiner.⁸ Det er vigtigt at komme afsted til tiden uden stress, da en god start på dagen har stor betydning.⁸
Skoletaske og Udstyr: Hjælp barnet med fortsat at have styr på skoletasken, penalhuset, madpakken og tøjet.² At vide, at der er styr på de praktiske ting, giver barnet ro og mindsker stress.² Fortsæt gerne med at pakke tasken aftenen før.²
Lektier: Når lektierne begynder, er det vigtigt at etablere gode vaner fra start. Find et fast tidspunkt og et roligt sted uden forstyrrelser til lektielæsningen.⁹ Støt og hjælp barnet efter behov, men undgå at overtage opgaven.³¹ Gør lektietiden til en så hyggelig og positiv stund som muligt, og husk at balancere den med tid til fri leg og fritidsaktiviteter.⁹

Skab ro og prioritér

Den første tid i skolen er krævende for barnet, som skal bearbejde et væld af nye indtryk.

Skru Ned for Tempoet: Det er en god idé at begrænse antallet af fritidsaktiviteter, legeaftaler og familiearrangementer i de første uger eller måneder efter skolestart.² Barnet har brug for tid og ro til at “lande” i den nye hverdag og bearbejde dagens oplevelser.¹³
Prioritér Nærvær: Sørg for at være mentalt og fysisk til stede for barnet efter skole.¹⁰ Prioritér rolige aktiviteter sammen, hvor der er plads til snak og hygge.

Understøt Sociale Kompetencer og Fællesskab

Forældre spiller en vigtig rolle i at støtte barnets sociale integration i klassen.

Faciliter Venskaber: Opfordr barnet til at lege med klassekammerater og hjælp gerne med at arrangere legeaftaler, især i starten.⁴ Start eventuelt med legeaftaler med børn, som barnet allerede kender lidt.
Konflikthåndtering: Tal med barnet om, hvordan man kan løse små konflikter på en god måde.⁹ Øv strategier som at sige fra, bede om hjælp fra en voksen eller finde et kompromis.¹²
Frem Inklusion: Tal med dit barn om betydningen af at være en god kammerat og inkludere andre i legen.¹³ Vær selv en god rollemodel ved at engagere dig positivt i forældregruppen og støtte op om fælles klassearrangementer.¹⁴ Tag ansvar for klassefællesskabet som helhed, ikke kun for dit eget barn.¹³
Støt Særlige Behov: Hvis dit barn er særligt sensitivt eller socialt tilbageholdende, så forbered det på sociale situationer, anerkend dets behov for pauser, og hjælp det med at opbygge mod til at deltage.¹⁸ Tal med skolen om barnets behov.

Forældres egen tilstand og trivsel

Overgangen til skole påvirker hele familien, og det kan også være en stor omvæltning for forældrene.2 Forældre kan selv opleve bekymring og usikkerhed i forbindelse med barnets skolestart.3 Det er vigtigt at anerkende disse følelser. Forældrenes egen ro og trivsel er en forudsætning for, at de kan være den stabile og støttende base, barnet har brug for. Hvis forældrene er stressede eller overvældede, vil det uundgåeligt påvirke barnet og evnen til at yde den nødvendige støtte. At tale med andre forældre i samme situation 14, dele bekymringer 11 og eventuelt søge rådgivning (fx via ForældreTelefonen 13) er derfor ikke en luksus, men en vigtig del af at passe på sig selv for at kunne passe på sit barn. Rådet om at “skrue ned for tempoet” 2 gælder i høj grad også forældrenes egne ambitioner og aktivitetsniveau i denne periode.

Samspillet med skole og SFO: Et prtnerskab om barnet

En vellykket skolestart afhænger i høj grad af et velfungerende samspil og partnerskab mellem hjemmet, skolen og SFO’en. Alle parter har en rolle at spille i at skabe en tryg og sammenhængende overgang for barnet.

Skolens og SFO’ens rolle

Institutionerne har et centralt ansvar for at tilrettelægge overgangen, så den opleves meningsfuld og tryg for barnet.

Skabe Sammenhæng: Forskning viser, at børns oplevelse af sammenhæng mellem dagtilbud, SFO og skole er afgørende for en tryg overgang.³⁶ Dette indebærer sammenhæng i det fysiske miljø, i forventninger til leg og læring, i den pædagogiske tilgang og i barnets oplevelse af en naturlig udvikling fra børnehavebarn til skoleelev.⁵
Pædagogernes Centrale Rolle: Pædagoger, hvad enten de er i børnehaven, SFO’en eller børnehaveklassen, spiller en nøglerolle.²¹ De er ofte dem, der står for den “blide” start med fokus på at etablere trygge relationer, understøtte nye venskaber og gøre børnene fortrolige med skolens rammer og rutiner.⁶ En vigtig pædagogisk opgave er at møde barnet, hvor det er, anerkende dets behov og støtte dets trivsel og udvikling i processen.¹⁶
Den Børneparate Skole: Idealet er, at skolen og SFO’en er parate til at modtage barnet med dets individuelle forudsætninger og behov, frem for udelukkende at fokusere på, om barnet er “skoleparat”.⁶ Dette indebærer at bringe elementer fra børnehavepædagogikken, såsom fokus på leg, relationer og barnets perspektiv, med ind i skolens og SFO’ens praksis.⁶
Struktur og Rammer: Skolen introducerer nye strukturer som skema, klokketider og faste pladser. Pædagoger og lærere har en vigtig opgave i at hjælpe børnene med at forstå og navigere i disse nye rammer på en tryg måde.²¹ Tydelig klasseledelse og genkendelige rutiner skaber tryghed.³⁸
Pædagogisk Læringscenter (PLC): Skolens PLC kan understøtte overgangsarbejdet, fx gennem fælles planlægning med dagtilbud eller ved at tilbyde ressourcer og vejledning til personalet.¹

Forårs-SFO/Tidlig SFO

Modellen, hvor børn starter i SFO allerede i foråret før børnehaveklassen, er blevet meget udbredt i Danmark.

Udbredelse og Baggrund: Omkring 56% af skolerne anvendte denne model i skoleåret 2020/21, en markant stigning over de seneste 15 år.¹⁷ Børnene starter typisk i SFO i april eller maj.¹⁷ Beslutningen om at indføre tidlig SFO træffes ofte centralt i kommunen, og økonomiske hensyn (“spareøvelse”) angives ofte som en væsentlig drivkraft.¹⁷
Pædagogiske Intentioner: Formålet beskrives ofte som at skabe en mere “glidende” og tryg overgang, hvor børnene får mulighed for at vænne sig til skolens fysiske rammer, nye voksne og kammerater i et mere legende miljø før den egentlige skolestart.⁶
Pædagogisk Praksis og Kvalitet: Kvaliteten af tilbuddet varierer. Nogle steder lykkes det at skabe en god overgang, især hvis kendte pædagoger fra børnehaven følger med børnene i en periode, og hvis der er fokus på leg, relationer og trivsel frem for tidlig faglig træning.⁶ Det er vigtigt, at pædagogerne i forårs-SFO’en bygger videre på de kompetencer og interesser, børnene har med fra børnehaven.³⁷
Udfordringer og Kritik: Modellen kritiseres for at indføre en ekstra overgang for børnene.²⁰ Den er ofte forbundet med en lavere normering og færre ressourcer end i børnehaven, hvilket kan opleves som et “brutalt” skift for børnene.²⁹ Forskning fra VIVE peger på en statistisk signifikant, om end lille, negativ sammenhæng mellem deltagelse i førskole (tidlig SFO) og børns trivsel (målt som øget mistrivsel) i 0. klasse.²⁶ Denne negative effekt ses især hos børn, der er under seks år ved starten i førskole.²⁶ Der udtrykkes også bekymring for manglen på en klar, fælles pædagogisk ramme og plan for forårs-SFO mange steder.²⁸

Skoleparathed og skoleudsættelse

Spørgsmålet om, hvornår et barn er klar til at starte i skole, optager mange forældre og fagfolk.

Begrebet “Skoleparathed”: Vurderingen af skoleparathed handler om mere end blot barnets alder eller spirende faglige færdigheder. Centrale aspekter er barnets sociale robusthed, sproglige udvikling, selvværd, nysgerrighed, evne til at udtrykke egne behov, vente på tur, lytte, modtage fælles beskeder og være selvhjulpen i praktiske situationer.³ Pædagogers vurderinger baseres på observationer og kendskab til barnet, men er også præget af en vis “normtænkning” om, hvad et skoleparat barn bør kunne.²³
Skoleudsættelse: I Danmark indtræder undervisningspligten det kalenderår, barnet fylder 6 år.⁴ Der er dog mulighed for at søge om at udsætte skolestarten med et år, hvis det er begrundet i barnets udvikling.⁴ Dette kræver en anmodning fra eller samtykke fra forældrene og en godkendelse fra kommunalbestyrelsen eller dennes repræsentant (typisk skolelederen på distriktsskolen).⁴ Processen involverer typisk en dialog mellem forældre, børnehave og skole, og ofte indhentes en udtalelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).⁴⁶ Forældre kan ikke pålægges skoleudsættelse mod deres vilje.⁴

Det gode samarbejde mellem hjem, skole og SFO

Et velfungerende samarbejde er fundamentet for en god overgang.

Kommunikation og Forventningsafstemning: Åben og løbende dialog mellem hjem og institutioner er essentiel.¹ Skolen og SFO’en har ansvar for at informere forældrene om skolestarten, forventninger og samarbejdsformer gennem fx informationsmøder, breve, besøgsdage og digitale platforme som Aula.⁵
Informationsoverlevering: En systematisk overlevering af relevant viden om barnet fra børnehave til skole/SFO er vigtig, især for børn med særlige behov eller udfordringer.⁷ Dette sker ofte via overleveringsskemaer eller møder mellem personalet.¹⁷ Forældrenes samtykke er nødvendigt for videregivelse af personlige oplysninger.⁴²
Forældrenes Rolle i Samarbejdet: Forældre opfordres til at være aktive medspillere. Dette indebærer at møde skolen med åbenhed og nysgerrighed ³³, deltage i forældremøder og sociale arrangementer ¹⁴, og støtte op om det gode fællesskab i klassen.¹³ Det er også vigtigt at dele relevant information om barnets trivsel og udvikling med skolen.¹² Skolebestyrelsen, hvor forældre er repræsenteret, fastsætter de overordnede principper for skole-hjem-samarbejdet.⁵⁰
Lærerens og Pædagogens Rolle: Lærere og pædagoger arbejder sammen om at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø.³⁸ De tilrettelægger en varieret undervisning, der tager højde for elevernes forskelligheder, integrerer leg og bevægelse, og bygger bro mellem skole og SFO, ofte ved at pædagoger er til stede i begge arenaer.³⁸ Læreren har også en dannelsesmæssig opgave i at åbne verden for eleverne og være en positiv rollemodel.⁵³

Spændingsfeltet mellem system og individ

Forældre skal navigere i et landskab, der er formet af både overordnede systemer (lovgivning, kommunale modeller, skolens struktur) og et ideal om at møde det enkelte barns behov. Der findes regler for skolestartsalder, frit skolevalg, klassedannelse og mulighed for skoleudsættelse.4 Samtidig understreger pædagogisk forskning og praksis vigtigheden af individuel tilpasning, relationsarbejde og en “børneparat” tilgang.4 Modeller som tidlig SFO illustrerer dette spændingsfelt, da de er systemiske løsninger, der ikke nødvendigvis tager tilstrækkeligt hensyn til alle børns individuelle behov og trivsel.20

Forældrenes opgave bliver derfor dobbelt: De skal både forstå systemets rammer og muligheder (fx retten til at søge skoleudsættelse ⁴⁶) og samtidig være fortalere for deres barns specifikke behov i dialogen med institutionerne.⁷ Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole/SFO er afgørende for at bygge bro mellem systemets krav og barnets individuelle forudsætninger, så overgangen kan lykkes bedst muligt for det enkelte barn. Dette kræver informerede, proaktive forældre, der tør stille spørgsmål og aktivt deltage i partnerskabet omkring barnet.³³

Når barnet har særlige behov

For børn med særlige behov eller udfordringer kan overgangen til skole være ekstra krævende. Det stiller særlige krav til forberedelsen, støtten undervejs og samarbejdet mellem hjem og institutioner.

Generelt om udsatte børn

Der ses en bekymrende tendens til, at flere børn i daginstitutioner opleves som værende i mistrivsel, i udsatte positioner eller med komplekse udfordringer.19 Disse børn kan have sværere ved at deltage i sociale fællesskaber 19 og har statistisk set større risiko for at klare sig dårligere i skolen, både fagligt og socialt. De har ofte mere fravær og oplever flere skoleskift end deres jævnaldrende.54 Derfor er det afgørende, at der er ekstra opmærksomhed på disse børn i forbindelse med skolestart, og at der etableres et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skole, SFO og hjem for at sikre den nødvendige støtte.17 Tidlig identifikation af behov og en målrettet indsats er essentiel.

Sensitive børn

Børn med særlig sensitivitet kan reagere stærkere på de mange nye indtryk og sociale krav i skolen. De kan have et større behov for tryghed, forudsigelighed og mulighed for at trække sig tilbage for at bearbejde stimuli.10 Overstimulering kan føre til stress og følelsesmæssige “nedsmeltninger”.10 Forældre kan støtte ved at:

Forberede barnet grundigt på nye sociale situationer.¹⁸
Anerkende og respektere barnets behov for pauser og alenetid.¹⁸
Hjælpe barnet med at udvikle strategier til at regulere følelser og håndtere overstimulering.¹⁰
Tale åbent med skolen/SFO’en om barnets sensitivitet og behov.

Børn med motorisk uro eller sansemæssige udfordringer

For børn, der har svært ved at regulere deres sanseindtryk eller har motorisk uro, kan skolens mere strukturerede miljø og de mange stimuli være en særlig udfordring.10 Overgangen kan opleves som meget stressende.10 Forældre kan hjælpe ved at:

Skaffe sig viden om barnets sanseprofil og nervesystemets funktion.¹⁰
Anvende konkrete reguleringsstrategier som dybe tryk, gyngende bevægelser eller sansepauser for at skabe ro.¹⁰
Tilpasse hjemmemiljøet og etablere faste, tryghedsskabende rutiner.¹⁰
Samarbejde med skolen/SFO’en om at skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø og eventuelt få ergoterapeutisk vejledning.¹⁰

Fokus på ordblindhed (Dysleksi)

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker afkodningen af skriftsprog og ofte medfører stavevanskeligheder.55 Det er afgørende med tidlig identifikation og den rette støtte for at mindske de negative konsekvenser for barnets læring og selvværd.55

Identifikation:
- Tidlige tegn: Vær opmærksom på risikotegn allerede før skolestart og i indskolingen, fx ordblindhed i familien, vanskeligheder med sproglyde, bogstavkendskab og tidlig læsning.⁵⁵
- Risikotest: Skoler kan anvende Ordblinderisikotesten i slutningen af børnehaveklassen for at identificere elever i risiko.⁵⁸
- National Ordblindetest: Den officielle Ordblindetest kan tilbydes elever med formodede læsevanskeligheder fra marts måned i 3. klasse og opefter.⁵⁵ Testen afdækker specifikt vanskeligheder med skriftens lydprincip. Forældre har retskrav på at få deres barn testet én gang i skoleforløbet fra marts i 4. klasse.⁶⁰
Støtte i Skolen:
- Hjælpemidler: Elever med ordblindhed har ret til nødvendige tekniske hjælpemidler og særlige undervisningsmaterialer.⁶⁰ Dette omfatter typisk læse- og skrivestøttende software (LST), fx programmer med oplæsning, ordforslag og talegenkendelse (som AppWriter).⁶¹ Skolen skal sørge for adgang til programmerne og instruktion i brugen.⁶⁰ Nogle elever kan få bevilget en “IT-rygsæk” med computer og software.⁶¹
- Digitale Materialer: Adgang til digitale versioner af undervisningsmaterialer er afgørende. Dette kan ske via Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) eller skolens egen digitale materialebase.⁶²
- Undervisning: Der er behov for en målrettet og systematisk undervisningsindsats, der både kompenserer for vanskelighederne (via LST) og arbejder med at udvikle elevens skriftsproglige færdigheder.⁵⁷ Dette kræver viden og kompetencer hos lærerne og pædagogerne.⁵⁷ En ordblindevenlig didaktik i alle fag er vigtig.⁵⁷
Forældrestøtte:
- Vær Fortaler: Vær barnets “advokat” over for skolen. Insister på udredning ved mistanke og følg op på, at barnet får den nødvendige støtte og hjælpemidler.³¹
- Samarbejde: Etabler et tæt og konstruktivt samarbejde med skolen (lærere, læsevejleder, ledelse).⁶⁰ Bed om en handleplan for indsatsen.⁶¹ Involver evt. PPR.⁶¹
- Støt Hjemme: Hjælp med lektier på en positiv og støttende måde, uden pres.³¹ Fokusér på processen og anerkend barnets indsats. Gør lektielæsning til en hyggelig stund.³¹
- Fokus på Styrker: Husk at se og anerkende barnets mange andre styrker og talenter ud over læsning og skrivning (fx kreativitet, problemløsning, empati).⁶⁵ Ordblindhed er kun én del af barnet.
- Åbenhed: Tal åbent og naturligt med barnet om ordblindhed på en alderssvarende måde.³¹
- Læsning og Sprogleg: Stimuler sprog og læselyst tidligt gennem højtlæsning, sproglege, rim og remser.³¹ Brug lydbøger som supplement eller alternativ til selvlæsning.⁶²
- Netværk: Søg støtte og viden hos andre forældre til børn med ordblindhed, fx gennem forældrenetværk.⁶⁰
Ressourcer: En række organisationer og platforme tilbyder viden og støtte:
- Ordblindeforeningen: Rådgivning, kurser, materialer, netværk.³¹
- Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): Samler og formidler forskningsbaseret viden.⁶⁷
- Ordblindhed.dk (UVM/STIL): Officiel portal med information om ordblindhed, test, hjælpemidler mv..⁵⁸
- Nota: Adgang til lydbøger og andre tilgængelige materialer.⁶²
- EMU.dk: Artikler og inspiration til ordblindevenlig undervisning.⁵⁹
- PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Kommunal rådgivning og udredning.⁶¹
- Socialstyrelsen: Har udgivet materialer om bl.a. forældrenetværk.⁶⁰

Ved at sætte tidligt ind med den rette støtte, et godt samarbejde mellem hjem og skole, og fokus på barnets ressourcer, kan børn med ordblindhed og andre særlige behov få en god skolegang og udvikle sig på lige fod med deres kammerater.

Find mere viden og støtte: Pålidelige ressourcer

Det kan som forælder være en stor hjælp at vide, hvor man kan finde yderligere information, rådgivning og støtte i forbindelse med barnets skolestart. Nedenfor er samlet en oversigt over nogle centrale og pålidelige ressourcer i Danmark.

Oversigt over Nøgle-Ressourcer for Forældre ved Skolestart

Organisation/Type	Hvad de tilbyder (ift. skolestart)	Website/Kontakt (Eksempler)
Børns Vilkår	Rådgivning til forældre (ForældreTelefonen) og børn/unge (BørneTelefonen, HØRT). Artikler og gode råd om skolestart, trivsel, mobning, klassefællesskab. Undervisningstilbud. ¹¹	bornsvilkar.dk (Se specifikke telefonnumre og åbningstider på hjemmesiden)
Skole og Forældre	Landsorganisation for skolebestyrelser og forældre. Tilbyder Forældrerådgivning (tlf./mail), magasinet Skolebørn.dk med artikler om skolestart, materialer om skole-hjem-samarbejde, kurser for skolebestyrelser. ²⁴	skole-foraeldre.dk, skoleborn.dk, foraeldreraadgivningen.dk (Tlf: 33 26 17 21)
Ordblindeforeningen	Rådgivning, information, kurser, netværk og materialer specifikt for ordblinde børn, unge, voksne og deres familier. Arbejder for bedre vilkår. ³¹	ordblindeforeningen.dk
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) / EMU.dk	Lovgivning, vejledninger (fx “På vej i skole”), information om skolestart, SFO, PLC, skole-hjem-samarbejde, specialundervisning, Ordblindetesten. EMU.dk samler pædagogisk viden og inspiration. ⁴	uvm.dk, emu.dk
Din Kommune (Skoleforvaltning / PPR)	Lokal information om indskrivningsprocedure, skolevalg, distriktsskole, SFO-tilbud (herunder Forårs-SFO), skoleudsættelse, specialpædagogisk støtte. PPR tilbyder pædagogisk-psykologisk rådgivning. ¹⁴	Find kontaktoplysninger på din kommunes hjemmeside (fx under “Børn og Unge” eller “Skole”).
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)	Samler og formidler den nyeste viden (forskning og praksis) om ordblindhed og læsevanskeligheder til fagprofessionelle og forældre. Udvikler materialer og afholder arrangementer. ⁶⁷	nvol.dk
VIVE / EVA	Nationale forsknings- og analysecentre, der publicerer rapporter og undersøgelser om bl.a. børns trivsel, effekter af pædagogiske tiltag (fx førskole), overgange i uddannelsessystemet. ¹⁷	vive.dk, eva.dk
Andre (fx Psykiatrifonden, Netsundhedsplejerske)	Tilbyder specifikke råd og vejledning inden for deres fagområder, fx mental sundhed eller sundhedsplejefaglige emner relateret til børn og skolestart. ⁸	psykiatrifonden.dk, netsundhedsplejerske.dk

Udover disse centrale aktører findes der mange lokale initiativer, forældregrupper og faglige blogs, som også kan tilbyde værdifuld viden og støtte. Det vigtigste er at søge information fra pålidelige kilder og at række ud efter hjælp, hvis man som forælder føler sig usikker eller bekymret.

Opsummering:

Overgangen fra børnehave til skole er en stor begivenhed for både barn og familie. Selvom det kan virke som en udfordrende periode, er det også en unik mulighed for læring og udvikling. En vellykket skolestart bygger på et fundament af forberedelse, tryghed, samarbejde og tålmodighed. For forældre er der nogle centrale nøgler til at støtte barnet bedst muligt gennem denne proces:

Forberedelse er Nøglen: Grundig forberedelse skaber tryghed og reducerer usikkerhed. Tal positivt og realistisk om skolen, besøg de nye rammer sammen med barnet, øv praktiske færdigheder som selvhjulpenhed og pakning af taske, og etabler forudsigelige dagsrutiner (især omkring søvn og morgen) i god tid før første skoledag. Inddrag barnet i forberedelserne, fx ved indkøb af skoleudstyr.
Vær Barnets Trygge Base: Under selve overgangsperioden er forældrenes rolle som følelsesmæssigt anker essentiel. Lyt aktivt til barnets oplevelser og bekymringer. Anerkend og rum barnets følelser – også de svære som træthed, frustration og nervøsitet. Skab ro og forudsigelighed i hverdagen, skru ned for unødige krav og aktiviteter, og vær tålmodig. Barnet har brug for at mærke forældrenes ro og tillid til, at det nok skal gå.
Samarbejde Virker: En god skolestart er et fælles ansvar. Engagér dig i et åbent og konstruktivt samarbejde med skolen og SFO’en. Deltag i møder, del relevant information om dit barn, og vær nysgerrig på skolens praksis. Støt aktivt op om det sociale fællesskab i klassen – det gavner alle børn, inklusiv dit eget.
Husk Dig Selv: Forældrenes egen trivsel er afgørende for deres evne til at støtte barnet. Anerkend, at overgangen også kan være krævende for forældrene. Sørg for egenomsorg, tal med andre voksne om eventuelle bekymringer, og søg viden og støtte hos de mange tilgængelige ressourcer.

Skolestarten markerer begyndelsen på et nyt og spændende kapitel. Med den rette forberedelse og løbende støtte fra både hjemmet og institutionerne kan overgangen blive en positiv oplevelse, der lægger grunden for mange gode år i skolen for barnet. Det kræver en fælles indsats, men investeringen i en tryg og god start er uvurderlig for barnets videre trivsel og læring.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik