Et skoleskift bliver mere overskueligt, når barnet ved, hvem der tager imod, og hvad der skal ske. Her får du en plan for overgangen og færdige beskeder til den nye skole.
Aftal en kontaktperson, en plan for den første dag og en dato for opfølgning. Få barnets ønsker og den hjælp, der allerede virker, med i overleveringen til den nye skole.
Begynd med det, barnet har brug for
Måske flytter I, eller måske overvejer I en anden skole, fordi barnet ikke trives. Skriv først ned, hvad der skal fungere anderledes: Er det pauserne, relationen til de voksne, undervisningen eller skolevejen? Det giver jer noget konkret at spørge den nye skole om.
Tal med barnet undervejs i overvejelserne. Spørg for eksempel:
- Hvad vil du gerne have med fra din nuværende skole?
- Hvad håber du bliver anderledes?
- Hvad vil du gerne vide om den nye klasse?
Et yngre barn kan have lettere ved at pege på steder og situationer under et besøg. Et større barn kan have egne spørgsmål til skemaet, klassefællesskabet eller transporten. Børns Vilkår anbefaler at inddrage barnet og spørge konkret til de timer, pauser og relationer, der fungerer eller er svære, når man søger løsninger sammen med skolen. Læs deres råd om samarbejdet med skolen.
Hvis I endnu ikke har besluttet jer, kan du sige: »Vi undersøger, om en anden skole vil passe bedre. Vi vil gerne høre, hvad du tænker, og besøge den sammen med dig.« Når skiftet er aftalt, kan I tale om den konkrete start.
Kontakt den nye skole og afklar pladsen
Ved valg af en anden folkeskole end distriktsskolen skal der være plads og et relevant undervisningstilbud. Kommunen beskriver, hvordan I søger; frie grundskoler har deres egne optagelsesregler. Undervisningsministeriets side om frit skolevalg forklarer rammerne.
Spørg skolen om den ønskede årgang, mulig startdato og et besøg. Afklar også SFO eller klub, transport og eventuel betaling, så hverdagen hænger sammen. Har barnet særlig støtte, så spørg, hvordan skolen kan tilrettelægge den. Skole og Forældre beskriver, at fremgangsmåden ved skoleskift varierer mellem kommunerne.
Beskederne og planen nedenfor er et fiktivt eksempel med Maja i 4. klasse og hendes mor, Sara.
Første besked til den nye skole
Emne: Mulighed for skoleskift til 4. klasse
Hej skolekontor
Vi undersøger muligheden for, at vores datter Maja kan begynde i 4. klasse hos jer. Har I en ledig plads, og hvordan søger vi?
Maja vil gerne besøge skolen og møde en lærer fra årgangen. Hun er især optaget af, hvordan frikvartererne foregår. Hun bruger oplæsning af længere tekster i undervisningen, så vi vil også gerne tale om, hvordan den hjælp kan fortsætte.
Kan I fortælle, hvem vi skal tale med, og om vi kan aftale et besøg? Vi vil også gerne høre om en mulig startdato og plads i SFO.
Venlig hilsen
Sara
Brug skolebesøget til at få svar
Gå turen fra indgangen til klasselokalet sammen. Se, hvor barnet hænger sin jakke, spiser frokost og går hen i pauserne. Hvis barnet skal i SFO, så få også vist overgangen fra undervisning til SFO.
Tag disse spørgsmål med til læreren:
- Modtagelsen: Hvem møder barnet den første morgen, og hvor?
- Frikvartererne: Hvordan hjælper I barnet ind i en aktivitet eller en gruppe?
- Undervisningen: Hvilke bøger, materialer og digitale adgange skal være klar?
- Kontakten: Hvem skriver vi til, og hvornår følger vi op på starten?
Spørg bagefter barnet, hvad det glæder sig til, og hvad der stadig er uklart. Hvis svaret er »jeg ved ikke, hvem jeg skal være sammen med«, kan I tage netop det spørgsmål med tilbage til læreren.
Lav en kort overlevering mellem skolerne
Når plads og startdato er på plads, kan I aftale med den nuværende og den nye skole, hvem der deltager i overleveringen. Bed om, at samtalen både handler om barnets interesser, den undervisning barnet er i gang med, og de aftaler, der hjælper i hverdagen.
Hvis barnet bruger læse- og skrivehjælp, så få afklaret, hvem der gør materiale og adgang klar. Beskriv den konkrete brug: »Maja lytter til længere fagtekster og læser korte opgaver selv« fortæller mere end »Maja har brug for IT-støtte«. Ved faglige udfordringer kan I også bruge vores guide til samarbejdet om barnets læring.
Majas overlevering
Interesser: Maja holder af at tegne og bygge modeller. Hun vil gerne være med til en kreativ aktivitet i pausen.
Undervisning: Hun bruger oplæsning til længere tekster. Den nye dansklærer, Lene, aftaler med den nuværende lærer, hvilke materialer og opgaver klassen arbejder med.
Pauser: Maja ønsker hjælp til at finde nogen at være sammen med. Lene aftaler med to klassekammerater, at de viser hende rundt og inviterer hende med i den første pause.
Information til klassen: Maja vil gerne fortælle, at hun kan lide at tegne. Hun vil gerne have, at Lene står for præsentationen den første morgen.
Aftal den første dag og opfølgningen
Skriv aftalerne ned i én kort plan. Så kan barnet, forældrene og skolen se, hvem der gør hvad. Her er et udfyldt eksempel, hvor Maja skal begynde en mandag:
| Tid | Aftale for Maja |
|---|---|
| Før start | Lene sender skemaet til Sara og sikrer adgang til læsematerialerne. Sara og Maja prøver skolevejen sammen. |
| Mandag morgen | Lene møder Maja og Sara ved hovedindgangen kl. 7.50. Undervisningen begynder kl. 8. |
| Første pause | De to klassekammerater viser Maja, hvor hun kan være med. Lene følger op efter pausen. |
| Efter skole | Sara henter Maja ved SFO-indgangen kl. 15. SFO-pædagogen ved, at det er Majas første dag. |
| Fredag | Lene og Sara taler kort sammen om morgener, pauser og undervisning. Maja fortæller på forhånd, hvad hun gerne vil have med. |
Vælg tidspunktet for jeres opfølgning sammen med skolen. Aftal også, hvem der tager imod, hvis kontaktlæreren er syg, og hvordan barnet får besked om ændringer.
Gør plads til både nye og gamle venner
Kontakt klassens kontaktforældre og spørg, om de kan hjælpe med en lille, uformel aftale. Børns Vilkår peger på, at klassens forældre kan byde den nye familie velkommen, invitere barnet med og fortsætte opmærksomheden efter de første uger. Se rådene om at tage imod et nyt barn.
En invitation kan være enkel: »Maja har fortalt, at hun og Alma tegnede sammen i dag. Har Alma lyst til at komme hjem til os og tegne på lørdag fra kl. 13 til 15?« Spørg barnet, hvem det gerne vil invitere, og hvilken aktivitet det har lyst til.
Aftal også, hvordan barnet kan holde kontakt med venner fra den gamle skole. Det kan være en fast legeaftale, en fælles fritidsaktivitet eller tid til at tale sammen. Hvis der opstår konflikter i de nye venskaber, har vi en særskilt guide om venneproblemer hos børn.
Følg op på det, der faktisk sker
Spørg til én situation ad gangen: Hvem sad barnet ved siden af? Hvad skete der i den lange pause? Var læsematerialet klar? Brug både det, der fungerer, og det, der skal ændres, i kontakten med skolen.
Besked efter de første skoledage
Emne: Opfølgning på Majas start
Hej Lene
Maja fortæller, at det har været rart at blive mødt ved indgangen, og at hun er glad for tegneopgaven i klassen.
Hun fortæller også, at hun har været alene i den lange pause tirsdag og onsdag. Hun vil gerne være med til at tegne, men er usikker på, hvem hun skal spørge.
Kan du hjælpe hende med at få en aftale om pausen i morgen? Til vores samtale fredag vil jeg gerne høre, hvordan I oplever pauserne, og om oplæsning og materialer fungerer i timerne.
Venlig hilsen
Sara
Hvis barnet gentagne gange er utrygt, bliver væk fra undervisningen eller står uden for fællesskabet, så kontakt skolen om en fælles indsats. Bed om konkrete aftaler og et tidspunkt, hvor I vurderer, om de hjælper.
Er mobning en del af problemet, så tag det op med skoleledelsen, også mens I undersøger et skoleskift. Skoler har pligt til at handle ved problemer med undervisningsmiljøet i form af mobning eller lignende. Undervisningsministeriet beskriver skolens handlingsplan.
Få hjælp til beskeden til skolen
Med SkrivSikkert kan du få hjælp til at formulere og rette din besked eller få skolens svar læst op. Brug webplatformen eller Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål om skoleskift
Kan mit barn skifte skole midt i skoleåret?
Et skift behøver ikke vente til et nyt skoleår. Kontakt den ønskede skole og kommunen om plads, ansøgning og startdato. Ved valg af en anden folkeskole skal der være plads og et relevant undervisningstilbud.
Hvad skal den nye skole vide?
Fortæl om barnets interesser, den aktuelle undervisning og den støtte, der fungerer. Få også aftalt modtagelse, hjælp i pauserne, materialer og en kontaktperson. Inddrag barnet i, hvad der bliver fortalt til den nye klasse.
Hvordan får vi læse- og skrivehjælpen med?
Beskriv de konkrete funktioner og materialer, barnet bruger. Aftal med den nye skole, hvem der sørger for adgang og viser barnet, hvordan hjælpen bruges i den nye undervisning. Tag det med i overleveringen før start.
Hvornår skal vi følge op på starten?
Aftal en dato med kontaktlæreren allerede før skolestart. Tal om konkrete situationer i undervisningen og pauserne, og lad barnet bidrage med sine oplevelser. Kontakt læreren tidligere, hvis der opstår noget, som kræver hjælp.
Hvad gør vi, hvis barnet savner sin gamle skole?
Spørg, hvad barnet savner: bestemte venner, en lærer eller noget i hverdagen. Lav aftaler om kontakt med gamle venner, og tal med den nye skole om det, barnet har brug for i den nye klasse.
