Skriveblokering: 15 øvelser til at komme i gang

Skriveblokering er at gå i stå, når du vil skrive. Her får du 15 øvelser til at finde en begyndelse, ordne dine tanker og arbejde videre med et udkast.

Vælg øvelse efter det, du sidder fast i

En tom side, en rodet kladde og en uklar opgave kræver forskellige næste skridt. Brug oversigten til at vælge et sted at starte.

Fra stikord til en færdig besked

I dette fiktive eksempel skal Maja skrive til sin studiegruppe. Hendes del af et oplæg er klar. Hun kan mødes torsdag efter kl. 14, og hun vil foreslå et kort møde. Gruppen har endnu ikke aftalt et tidspunkt.

Maja starter med det, gruppen skal vide, og slutter med et spørgsmål, de kan svare på. Kladdens tre pointer er nok til hele beskeden. Se flere eksempler på danske emails.

15 øvelser mod skriveblokering

Tiderne nedenfor er forslag til en kort arbejdsrunde. Vælg én øvelse og brug resultatet i den tekst, du arbejder på.

1. Skriv frit i fem minutter

Skriv videre på: »Det, jeg gerne vil fortælle, er …« Gem rettelserne til bagefter. Når tiden er gået, vælger du én sætning at bygge videre på. Denne adskillelse mellem tekstproduktion og redigering bruges i AU's øvelse i nonstopskrivning.

2. Tal dit første udkast

Forklar din pointe højt i cirka et minut. Brug diktering eller noter tre sætninger bagefter. Maja kunne sige: »Jeg vil bare fortælle dem, at min del er klar, og spørge, hvornår vi kan samle oplægget.« Det giver både et emne og en afslutning.

3. Svar på ét spørgsmål

Skriv det spørgsmål, teksten skal besvare. Til en arbejdsbesked kan det være: »Hvornår får kunden den nye version?« Skriv dit svar med de oplysninger, du har. Til en opgave kan spørgsmålet være: »Hvad viser mit eksempel om emnet?«

4. Lav en grov kladde

Skriv tre korte sætninger om emnet, selv om formuleringerne er ujævne. Markér et ord, du mangler, med [ord]. Eksempel: »Vi skal ændre [ord for rækkefølgen]. Kunden skal se tegningen først. Så kan vi vælge materialer.« Ret kladden, når de tre sætninger står der.

5. Begynd midt i teksten

Åbn det afsnit, du allerede har noget at sige om. Beskriv fx et forsøg, en observation eller en opgave, du har udført. Skriv indledningen senere. UNC's skrivecenter foreslår også at begynde med den del, der falder lettest, i sin guide til idéudvikling.

6. Lav tre overskrifter

Sæt en enkel rækkefølge på teksten: »Situationen«, »Mit forslag« og »Næste skridt«. Fordel dine noter under dem. Til en studieopgave kan du i stedet bruge »Spørgsmål«, »Eksempel« og »Forklaring« som kladdeoverskrifter. Se også opbygning af en akademisk opgave.

7. Tegn et mindmap

Sæt emnet midt på papiret. Til »åbent hus« kunne grenene være gæster, program, lokaler og invitation. Tilføj stikord og vælg én gren til dit første afsnit. Mindmaps indgår i UW–Madisons metoder til at udvikle idéer.

8. Flyt rundt på sedler

Skriv én pointe pr. seddel. Læg dem i den rækkefølge, læseren skal møde dem: invitation, dato, sted, tilmelding. Skriv en sætning til hver. Metoden kan også bruges med korte tekststykker i et dokument.

9. Find det præcise hul

Skriv: »Jeg mangler at vide …« Gør hullet konkret: »Er lokalet ledigt torsdag?« er lettere at afklare end »Jeg skal undersøge arrangementet«. Find svaret eller send spørgsmålet til den rette person. Skriv de øvrige afsnit imens.

10. Læs som modtageren

Læs kladden med ét spørgsmål: »Hvad vil modtageren spørge om her?« Hvis invitationen kun siger »Vi mødes snart«, mangler der måske dato og sted. Tilføj den oplysning, du har, eller et konkret forslag, som modtageren kan tage stilling til.

11. Skift perspektiv

Skriv tre linjer om samme situation fra to personers synsvinkel. Ved et åbent hus kan arrangøren tænke på programmet, mens gæsten vil vide, om man skal tilmelde sig. Brug forskellen til at finde det vigtigste i din invitation.

12. Beskriv en konkret scene

Til en fortælling: vælg et sted og skriv tre sanselige detaljer. Fx »En våd jakke drypper på gulvet. En stol skraber. Kaffen dufter fra køkkenet.« Vælg derefter en person og skriv, hvad personen gør i scenen.

13. Skriv en kort dialog

Lad to personer udveksle fire replikker om et problem. Fx: »Har du sendt invitationen?« — »Jeg mangler adressen.« — »Den står på sedlen ved døren.« — »Så sender jeg den nu.« Til en praktisk tekst kan dialogen vise, hvilken oplysning der mangler. Til fiktion kan den starte en scene.

14. Afgræns en skriverunde

Vælg en lille leverance: fx tre punkter til en dagsorden. Sæt et ur til ti minutter, arbejd med de tre punkter og hold så en pause. Foretrækker du Pomodoro, er den almindelige rytme 25 minutters arbejde og fem minutters pause; se SUNY's vejledning.

15. Efterlad en startnote

Inden du holder pause, skriv den første handling til næste gang. »Åbn afsnittet om lokaler og indsæt adressen fra mailen« giver et konkret sted at fortsætte. Hav dokumentet og den relevante note klar, når du vender tilbage.

Diktering og oplæsning, når stavningen bremser

Hvis det tager opmærksomheden fra indholdet at stave hvert ord, kan du prøve øvelse 2 med diktering. Arbejd med én kort passage ad gangen. Lyt derefter til teksten, mens du følger med, og ret ord eller formuleringer, der ændrer din mening.

• Windows 11: Placér markøren i et tekstfelt og tryk Windows-tasten + H. Du skal have mikrofon og internetforbindelse. Dansk understøttes af stemmeskrivning; vælg dansk som inputsprog. Se Microsofts vejledning.
• Mac: Slå Diktering til under Systemindstillinger → Tastatur. Start med mikrofontasten, den valgte genvej eller Rediger → Start diktering. Genvejen kan ændres, så Fn to gange gælder ikke på alle Mac-computere. Se Apples vejledning.

På en videregående uddannelse søger uddannelsesstedet om SPS til dig. Den SPS-ansvarlige kan hjælpe med at afklare dine støttebehov; se den officielle vej til SPS og vores guide til studiestøtte og skrivestrategier.

Brug AI til et konkret næste skridt

Giv AI dine egne stikord og bed om et afgrænset resultat. Her er en instruktion til Majas besked:

Beskeden tidligere i artiklen er et færdigt eksempel på det ønskede resultat. Hvis du hellere vil skrive selv, kan du bede om tre mulige begyndelser. I studieopgaver følger AI-brugen reglerne for dit kursus og din eksamen; læs mere om AI i studieopgaver. Flere konkrete instruktioner findes i vores promptguide.

Når du bliver ved med at gå i stå

Tag et lille stykke tekst med til en kollega, underviser eller vejleder, og stil ét konkret spørgsmål. Det kan fx være, hvilket af to eksempler der bedst besvarer opgaven. Her er en kort besked:

Ofte stillede spørgsmål