Sundhed & trivsel

maj 8, 2025

Stop de skjulte energityve: Sådan genvinder du mental balance

Indledning: Føler du dig konstant drænet? Du er ikke alene.

Kender du følelsen af at vågne op træt, selv efter en hel nats søvn? Kæmper du med at fokusere, selv efter du har taget en pause?.¹ Det er, som om din indre motor konstant kører på lavt blus, uanset hvad du gør. Denne følelse af at være kronisk drænet for energi, selv når du burde være veludhvilet, kan beskrives som “mental energilækage”. Det er en moderne udfordring, som et stigende antal danskere kæmper med i en hverdag præget af højt tempo og konstante krav.

Måske tænker du, at det bare er “sådan livet er nu”. At konstant træthed og en følelse af at være bagud er den nye normal. Men hvad nu hvis denne udbredte udmattelse ikke er noget, du bare skal acceptere? Hvad nu hvis det er et signal fra din krop og dit sind om, at noget skal ændres? Disse energilækager er nemlig ofte skjulte og sniger sig ind i vores liv gennem dagligdags vaner eller situationer, der umiddelbart virker helt normale.¹ Konsekvensen er desværre, at din livskvalitet, din produktivitet og din generelle trivsel langsomt siver bort sammen med energien.

Problemet er reelt og voksende i Danmark. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere, der oplever et højt stressniveau, er steget markant – fra 21% i 2013 til hele 29% i 2021.² Det er næsten hver tredje voksne dansker. Unge kvinder mellem 16 og 24 år er særligt hårdt ramt, hvor 34% rapporterer et højt stressniveau.² Stress er ikke bare en personlig byrde; det har også store samfundsøkonomiske konsekvenser og anslås at koste Danmark omkring 14 milliarder kroner årligt i tabt produktivitet og øgede sundhedsudgifter.⁴ Disse tal understreger, at mental udmattelse er et alvorligt folkesundhedsproblem, vi er nødt til at tage hånd om.

Denne artikel er skrevet til dig, der er træt af at være træt. Dig, der længes efter mere overskud i hverdagen. Her får du en konkret 10-punkts tjekliste og en værktøjskasse fyldt med strategier til at identificere og eliminere de skjulte mentale dræn. Vi dykker ned i, hvad der tapper din energi, hvordan du genkender faresignalerne, og hvordan du aktivt kan genoplade dine batterier. Alt sammen med et særligt fokus på danske forhold og ressourcer, herunder også for dig, der er ordblind og måske oplever ekstra udfordringer med mental energi. Det kan føles frustrerende og udmattende at være fanget i en spiral af energitab, men der er håb og konkret hjælp at hente. Lad os sammen tage de første skridt mod et liv med færre lækager og mere mentalt overskud.

Forstå dine mentale energireserver: Hvad tapper din energi i hverdagen?

For at kunne lappe hullerne i din mentale “energitank” er det afgørende først at forstå, hvor energien egentlig siver fra. Mange af os går rundt med en konstant følelse af at være i underskud uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. Dette afsnit dykker ned i nogle af de primære kilder til mentalt dræn, som ofte opererer i det skjulte og gradvist tømmer dine reserver. Det handler ikke kun om store, åbenlyse kriser, men i høj grad også om de daglige, mindre synlige belastninger, der tilsammen kan have en enorm effekt.

De store energislugere: Stress, kognitiv overbelastning og beslutningstræthed

Visse faktorer er notoriske for at dræne vores mentale batterier hurtigere end andre. Langvarig stress, en hjerne på konstant overarbejde på grund af for meget information, og den træthed, der følger med utallige daglige valg, udgør en trio af store energislugere.

Stress som energidræn:

Stress er i bund og grund kroppens og sindets reaktion, når vi oplever, at de krav og belastninger, vi står overfor, overstiger de ressourcer, vi føler, vi har til rådighed for at håndtere situationen.5 Kortvarig stress kan være gavnligt og hjælpe os med at præstere, men langvarig stress – en tilstand af anspændthed og ulyst, der varer i uger eller måneder – er en uhensigtsmæssig og drænende tilstand.5

I Danmark kan årsagerne til langvarig stress være mangeartede og findes både i privatlivet og på arbejdspladsen. Store livsbegivenheder som skilsmisse, sygdom eller dødsfald kan udløse stress. På arbejdsmarkedet er faktorer som manglende indflydelse på eget arbejde, oplevelsen af meningsløshed, høje arbejdskrav, mobning, eller et “grænseløst arbejde”, hvor skellet mellem arbejde og fritid udviskes, velkendte stressorer.5 I familielivet kan vedvarende konflikter, manglende anerkendelse eller uklare grænser mellem arbejde og privatliv tære på energien.5

Konsekvenserne af langvarig stress er både fysiske og psykiske. Kroppen kan reagere med forhøjet blodtryk, øget puls og et svækket immunforsvar. Psykisk kan man opleve ulyst, angst, irritabilitet og koncentrationsbesvær.5 Langvarig stress er desuden en kendt risikofaktor for udvikling af mere alvorlige tilstande som hjerte-kar-sygdomme og depression.4

Eksempel: Forestil dig Mette, der jonglerer et krævende job med stramme deadlines, ansvaret for at hente børn fra institution, lave mad og samtidig føler, at hun aldrig helt slår til hverken på jobbet eller derhjemme. Hendes krop er i et konstant, lavintensivt alarmberedskab, selvom der ikke er en akut “fare”. Dette er langvarig stress, der langsomt, men sikkert, tapper hendes mentale batteri dag for dag.

Kognitiv belastning som energidræn:

Kognitiv belastning refererer til de samlede krav, der stilles til din hjernes evne til at modtage, bearbejde og håndtere information, når du udfører en opgave.6 Vores arbejdshukommelse, den del af hjernen, der aktivt arbejder med information her og nu, har en begrænset kapacitet og kan typisk kun håndtere omkring 5-9 nye informationselementer ad gangen.7 Når denne kapacitet overskrides, føler vi os mentalt overbelastede.

Forskere skelner mellem tre typer kognitiv belastning 6:

Inneboende (Intrinsic) kognitiv belastning: Denne type er knyttet til selve opgavens eller emnets kompleksitet. Jo sværere opgaven er i sig selv, desto højere er den inneboende belastning. Eksempelvis er det mere belastende at løse en avanceret matematisk ligning end at lægge to små tal sammen.⁶
Genuin (Germane) kognitiv belastning: Denne type opstår, når hjernen arbejder på at forstå og lagre ny information ved at bygge nye mentale strukturer eller “skemaer”. Dette er en positiv og nødvendig form for belastning, der er afgørende for læring og dybdeforståelse.
Ovidkommande (Extraneous) kognitiv belastning: Dette er den “unødvendige” belastning, der opstår på grund af måden, informationen præsenteres på, eller på grund af forstyrrelser i omgivelserne. Det kan være utydelige instruktioner, irrelevant information, et rodet arbejdsmiljø eller – en meget hyppig synder – multitasking.⁶ Det er især denne type belastning, der unødigt dræner vores mentale energi. Eksempel: Lars prøver at samle et nyt møbel ved hjælp af en online videoguide. Videoen har dårlig lydkvalitet, der er forstyrrende reklame-pop-ups, og instruktionerne er ustrukturerede og springer i det. Samtidig forsøger han at tjekke arbejdsmails på sin telefon. Den ovidkommande kognitive belastning fra de dårlige instruktioner og multitaskingen gør, at han hurtigt føler sig udmattet, frustreret og opgivende, selvom selve opgaven med at samle møblet måske ikke er ekstremt kompliceret i sig selv. For personer med ordblindhed kan den inneboende kognitive belastning ved læse- og skrivekrævende opgaver være markant højere. Hjernen skal simpelthen arbejde hårdere og bruge mere energi på at afkode bogstaver og danne ord, hvilket kan føre til hurtigere mental træthed.⁸ Dette understreger, hvor vigtigt det er for ordblinde at have adgang til og anvende kompenserende strategier og hjælpemidler.

Beslutningstræthed som energidræn:

Hver dag træffer vi utallige beslutninger, store som små. Fra hvad vi skal have på af tøj, til hvilken rute vi skal tage på arbejde, til mere komplekse valg om karriere eller familie. Beslutningstræthed beskriver det fænomen, at kvaliteten af vores beslutninger forringes, efter vi har truffet en lang række valg i træk.11 Dette skyldes ifølge forskere en tilstand kaldet “ego depletion”, som postulerer, at vi har en begrænset mængde mental energi til selvregulering, herunder beslutningstagning. Ligesom en muskel bliver træt efter anstrengelse, bliver vores “beslutningsmuskel” også udmattet.11

Selv tilsyneladende harmløse dagligdagsbeslutninger bidrager til den samlede pulje af mental anstrengelse.11 Når vi er ramt af beslutningstræthed, kan vi have svært ved at lave velovervejede afvejninger, vi kan foretrække at udskyde beslutninger eller helt undgå dem, og vi kan blive mere tilbøjelige til at træffe impulsive eller irrationelle valg.11 I værste fald kan det føre til, at man helt giver op på at træffe beslutninger eller konsekvent vælger den nemmeste, men ikke nødvendigvis bedste, løsning.13

Eksempel: Efter en hel formiddag på arbejdet, hvor Signe har skullet prioritere opgaver, svare på komplekse mails, løse uforudsete problemer og deltage i møder med mange beslutningspunkter, kommer hun hjem. Hun åbner køleskabet og stirrer tomt ind. Tanken om at skulle beslutte, hvad familien skal have til aftensmad, føles uoverkommelig. Hun ender med at bestille en usund take-away løsning, selvom hun egentlig havde planlagt at lave et sundt måltid. Dette er et klassisk eksempel på beslutningstræthed i aktion.

Det er vigtigt at forstå, at disse “store energislugere” sjældent opererer isoleret. Tværtimod interagerer de ofte og kan forstærke hinanden. For eksempel kan langvarig stress gøre os mere sårbare over for kognitiv overbelastning, fordi vores mentale ressourcer allerede er tyndslidte. Beslutningstræthed kan forværres, hvis vi samtidig er stressede og har svært ved at koncentrere os. Denne kumulative effekt betyder, at selv tilsyneladende små, daglige dræn, som vi skal se på i næste afsnit, kan have en stor samlet indvirkning på vores energiniveau, især når de kombineres med disse større belastningsfaktorer.

Usynlige dræn: Dårlige vaner, negative tankemønstre og “energivampyrer” i dine omgivelser

Udover de store, velbeskrevne energislugere findes der en række mere “usynlige” dræn, der langsomt kan tappe os for energi i hverdagen. Disse omfatter ofte indgroede vaner, automatiske negative tankemønstre og dynamikker i vores relationer, som vi måske ikke engang er bevidste om.

Dårlige vaner, der tapper energi:

Mange af vores daglige vaner kan, uden vi tænker over det, bidrage til et konstant energitab.

Overspringshandlinger og prokrastinering: At udskyde opgaver, især dem vi finder ubehagelige eller overvældende, kan skabe en konstant baggrundsstress og skyldfølelse, der dræner energi.¹²
Multitasking: Selvom det kan føles produktivt at jonglere mange bolde i luften på én gang, viser forskning, at multitasking typisk nedsætter effektiviteten, øger risikoen for fejl og er en betydelig kilde til mental udmattelse.⁶ Som professor John Medina har påpeget, bliver vi mindre effektive til alle opgaver, når vi multitasker.¹⁴
Utilstrækkelig søvn og usund kost: En klassiker, men ikke desto mindre afgørende. De fleste voksne har brug for 7-8 timers kvalitetssøvn pr. nat for at fungere optimalt.¹⁵ Mangel på søvn og en kost rig på sukker og forarbejdede fødevarer, men fattig på næringsstoffer, kan efterlade os sløve og energiforladte.¹⁵
Konstant tjek af sociale medier: Den uendelige strøm af information, notifikationer og sammenligningsmuligheder på sociale medier kan føre til informationsoverload, en følelse af utilstrækkelighed og et konstant jag efter det næste dopamin-kick, hvilket er mentalt udmattende.¹⁵
Undgåelse af “downtime”: I en kultur, der hylder travlhed, kan det føles forkert at “lave ingenting”. Men konstant aktivitet, ofte som en måde at undgå at mærke ubehagelige følelser eller kedsomhed, forhindrer nødvendig restitution og kan føre direkte til burnout.¹ Yoga-traditionen peger på behovet for betydelige perioder med “agenda-fri” tid for at opretholde sundhed og balance – mindst fire timers fri om dagen, en hel fridag om ugen, en hel weekend fri om måneden, og tre uger fri om året anbefales for at genoplade.¹⁴

Negative tankemønstre, der dræner:

Vores tanker har en direkte indvirkning på vores følelser og energiniveau. Negative tankemønstre kan blive en selvforstærkende drænende cyklus.

Bekymringer og overtænkning: At lade tankerne kredse konstant om potentielle problemer, tidligere fejl eller ting uden for vores kontrol er en enorm energisluger.¹ Hjernen genererer en strøm af uproduktive tanker og scenarier, der ikke fører til løsninger, men blot til udmattelse. Dette kan bunde i tvivl på sig selv, frygt eller et overdrevent behov for kontrol og mikrostyring.¹
Overdreven selvkritik: En indre kritiker, der konstant påpeger fejl og mangler, kan underminere selvtilliden og tappe os for mental energi.¹⁵
Indestængte følelser: At undertrykke eller ignorere stærke følelser som vrede, sorg eller skuffelse kræver en betydelig mængde mental energi. Følelserne forsvinder ikke, men ulmer under overfladen og dræner ressourcer.¹⁵

“Energivampyrer” / Energityve i dine omgivelser:

Begrebet “energivampyr” eller “energityv” bruges ofte til at beskrive personer, hvis adfærd systematisk dræner andres energi og påvirker deres følelsesmæssige og mentale velvære negativt.17 Disse personer har en tendens til at søge opmærksomhed, dominere samtaler, konstant kritisere, manipulere eller indtage en offerrolle for at opnå sympati og støtte, alt imens de tapper omgivelserne for energi.17

Den svenske forfatter Ingalill Roos, hvis bog “Energityve” også er oversat til dansk, beskriver energityve som mennesker, der afreagerer deres egne ubehagelige følelser på andre for selv at opnå en følelse af lettelse og dermed mere energi. De har svært ved at anerkende egne fejl og svagheder og fortrænger ofte virkeligheden for at undgå konfrontation med sig selv.18

At være i nærheden af sådanne personer kan føre til følelsesmæssig udmattelse, stress og forringede relationer.17 Man kan føle sig uhørt, nedgjort og drænet for kraft efter interaktioner, der ofte er ensidige og fokuseret på energityvens behov.19

Eksempel: Peter har en kollega, Anne, der dagligt opsøger ham for at beklage sig over arbejdsopgaver, ledelsen og andre kolleger. Anne taler uafbrudt, lytter sjældent til Peters input og efterlader ham ofte med en følelse af at være drænet, trist og tung i hovedet. Anne fungerer i denne dynamik som en “energivampyr” for Peter, der ufrivilligt bliver aflæsningsplads for hendes frustrationer.

Disse “usynlige dræn” – dårlige vaner, negative tanker og energikrævende relationer – virker ofte i samspil. En dårlig vane som konstant at tjekke sociale medier kan forstærke negative tankemønstre om utilstrækkelighed. At være omgivet af energityve kan gøre det sværere at bryde med vanen med at sige ja til for meget, fordi man forsøger at tilfredsstille deres behov. Det er denne kumulative effekt af mange små, interagerende dræn, der ofte er årsagen til, at man føler sig kronisk energiforladt. Det er sjældent én enkeltstående faktor, men snarere summen af mange små lækager, der tømmer batteriet. En holistisk tilgang, der adresserer både de store og de små dræn, er derfor nødvendig for at genoprette energibalancen.

Genkend faresignalerne: Sådan spotter du mental energilækage hos dig selv

Din krop og dit sind er kloge. De sender dig signaler, længe før batteriet er helt fladt. Udfordringen er, at vi i en travl hverdag ofte overhører eller ignorerer disse tidlige advarselstegn. At lære at genkende dem er et afgørende første skridt mod at kunne gribe ind i tide og forhindre, at små energilækager udvikler sig til en tilstand af kronisk udmattelse. Vær opmærksom på, at symptomerne kan variere fra person til person, og at det ofte er et mønster af flere tegn, der indikerer et problem.

Psykiske og følelsesmæssige tegn

Når din mentale energi er lav, vil det ofte først vise sig i din tankegang og dine følelser. Du kan opleve:

Ulyst, nedtrykthed og en følelse af hjælpeløshed: En generel mangel på glæde eller interesse i ting, du normalt holder af. Det kan føles som en tung dyne, der lægger sig over dit humør.⁵
Øget irritabilitet og kortere lunte: Du bliver lettere frustreret, vred eller utålmodig over småting. Måske oplever du hyppige humørsvingninger, der føles ude af din kontrol.¹
Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer: Det bliver svært at fastholde fokus, du glemmer aftaler eller informationer, og tankerne kan føles tågede eller springe fra det ene til det andet (tankemylder).⁴
Følelse af at være overvældet og konstant “bagud”: Selv almindelige opgaver kan føles uoverkommelige, og du har en nagende fornemmelse af aldrig at nå det, du skal.¹
Nedsat humoristisk sans og ligegyldighed: Ting, der før fik dig til at le, virker ikke længere sjove, og du kan føle en generel ligegyldighed over for dine omgivelser eller egne behov.⁵
Oplevelse af faglig eller personlig utilstrækkelighed: En følelse af ikke at være god nok, hverken på jobbet eller i privatlivet, kan begynde at snige sig ind.²⁰
Afmagt, håbløshed eller skyldfølelse: Du kan føle dig magtesløs over for din situation, miste håbet om bedring eller bebrejde dig selv for, hvordan du har det.²⁰

Fysiske symptomer

Mental energilækage er ikke kun “noget, der foregår i hovedet”. Det manifesterer sig ofte også som konkrete fysiske symptomer:

Vedvarende træthed og udmattelse: Dette er et kernesymptom. Du føler dig træt, selv efter en hel nats søvn, og energien rækker simpelthen ikke til dagens gøremål.¹ Nogle beskriver mental træthed som et “skjult handicap”, fordi det ikke er synligt for andre, men dybt invaliderende for den, der oplever det.⁸
Hovedpine og muskelspændinger: Hyppig hovedpine, spændinger i nakke, skuldre eller ryg er almindelige fysiske reaktioner på mental overbelastning.⁴
Hjertebanken, svimmelhed og fordøjelsesproblemer: Uro i kroppen, hjertebanken uden åbenlys grund, svimmelhed eller maveproblemer som mavesmerter, diarré eller forstoppelse kan være tegn.⁴
Svækket immunforsvar: Du bliver oftere syg, fanger enhver forkølelse eller infektion, fordi kroppens modstandskraft er nedsat.⁴
Andre fysiske tegn: Øget svedtendens, kolde hænder og fødder, eller åndedrætsbesvær kan også forekomme.⁵

Adfærdsændringer

Ofte vil mental energilækage også påvirke din adfærd – de ting, du gør, eller netop ikke gør:

Søvnproblemer: Du har svært ved at falde i søvn, sover uroligt, vågner mange gange i løbet af natten, eller du sover måske overdrevent meget uden at føle dig udhvilet.⁴
Øget brug af stimulanser: Du rækker oftere ud efter kaffe, energidrikke, sukker, alkohol eller nikotin i et forsøg på at “kickstarte” energien eller dulme ubehag.⁵
Ændret appetit: Du spiser måske markant mere end normalt (trøstespisning) eller mister helt appetitten.⁵
Nedsat fysisk aktivitet eller overdreven rastløshed: Du orker ikke at motionere, selvom du ved, det er godt for dig, eller du føler en indre uro, der gør det svært at sidde stille.⁵
Social tilbagetrækning og isolation: Du begynder at undgå sociale arrangementer, trækker dig fra venner og familie, og foretrækker at være alene, selvom det måske forværrer din nedtrykthed.⁴
Prokrastinering og nedsat initiativ: Det bliver svært at tage hul på opgaver, og du udskyder ting, du burde gøre.
Ligegyldighed over for eget udseende eller omgivelser: Du begynder måske at forsømme personlig hygiejne eller lader rodet hobe sig op derhjemme.⁵
Øget sygefravær: Du har oftere brug for at melde dig syg fra arbejde eller studie, fordi du simpelthen ikke har energien til at møde op.⁵

Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke er isolerede hændelser. De kan påvirke hinanden og skabe en negativ, nedadgående spiral. For eksempel kan søvnproblemer (en adfærdsændring) føre til øget træthed (fysisk symptom) og koncentrationsbesvær (psykisk symptom). Dette koncentrationsbesvær kan gøre det sværere at udføre arbejdsopgaver, hvilket kan føre til en følelse af utilstrækkelighed (psykisk symptom) og måske social tilbagetrækning (adfærdsændring) for at undgå at blive konfronteret med opgaverne. Denne “symptom-kaskade” betyder, at selv hvad der starter som et tilsyneladende lille energidræn eller et enkelt symptom, kan vokse sig større og mere komplekst over tid, hvis ikke der gribes ind. Derfor er det afgørende at tage selv vage signaler alvorligt og se dem som en invitation til at undersøge, hvad der tapper din energi.

Nedenstående tabel opsummerer nogle af de mest almindelige tegn på mental energilækage, så du lettere kan danne dig et overblik:

Tabel 1: Almindelige tegn på mental energilækage

Kategori	Tegn	Beskrivelse	Kilder
Psykisk/Følelsesmæssig	Ulyst, nedtrykthed	Generel mangel på glæde, følelse af håbløshed.	⁵
	Irritabilitet, humørsvingninger	Kortere lunte, bliver let vred eller ked af det.	¹
	Koncentrationsbesvær	Svært ved at fastholde fokus, tågehjerne.	⁴
	Hukommelsesproblemer	Glemmer aftaler, information, navne.	⁴
	Tankemylder	Tankerne kører i ring, svært at finde ro.	⁴
	Følelse af overvældelse	Daglige opgaver føles uoverkommelige.	¹
	Oplevelse af utilstrækkelighed	Føler sig ikke god nok fagligt eller personligt.	²⁰
Fysisk	Vedvarende træthed	Udmattet selv efter søvn, manglende energi.	¹
	Hovedpine, muskelspændinger	Hyppig hovedpine, ømhed i nakke, skuldre, ryg.	⁴
	Hjertebanken, svimmelhed	Uro i kroppen, følelse af at skulle besvime.	⁵
	Mave-/fordøjelsesproblemer	Mavesmerter, oppustethed, ændret afføringsmønster.	⁴
	Svækket immunforsvar	Bliver oftere syg, langvarige forkølelser.	⁴
Adfærdsmæssig	Søvnproblemer	Svært ved at falde i søvn, urolig søvn, sover for meget/lidt.	⁵
	Øget brug af stimulanser	Mere kaffe, sukker, alkohol, tobak.	⁵
	Ændret appetit	Spiser markant mere eller mindre end normalt.	⁵
	Social tilbagetrækning	Undgår sociale arrangementer, isolerer sig.	⁴
	Nedsat fysisk aktivitet	Orker ikke motion, mere stillesiddende.	⁵
	Prokrastinering	Udskyder opgaver, svært ved at komme i gang.

At genkende disse tegn er ikke ment som en måde at stemple dig selv på, men snarere som et redskab til øget selvbevidsthed. Jo bedre du bliver til at lytte til din krops og dit sinds signaler, desto hurtigere kan du identificere potentielle energilækager og tage aktive skridt til at genoprette balancen.

Din 10-punkts tjekliste til en grundig energilækage-revision

Nu hvor du har en bedre forståelse for, hvad der kan tappe din mentale energi, og hvilke faresignaler du skal være opmærksom på, er det tid til at gå mere systematisk til værks. Denne 10-punkts tjekliste er designet som et praktisk værktøj, der kan hjælpe dig med at gennemgå forskellige områder af dit liv og identificere potentielle skjulte energilækager.

Tag dig tid til at reflektere over hvert punkt. Vær ærlig over for dig selv – formålet er ikke at dømme, men at skabe klarhed og identificere områder, hvor du kan sætte ind. For hvert punkt kan du overveje:

Er dette en kilde til energitab for mig lige nu? (Ja/Måske/Nej)
Hvis ja eller måske, hvad er mine umiddelbare tanker om, hvad jeg kunne gøre anderledes?

Husk, at denne tjekliste er et dynamisk værktøj. Det er ikke en test, du skal bestå, men en guide til løbende selvindsigt og justering. Dine energidræn kan ændre sig over tid, og det samme kan dine strategier til at håndtere dem. Brug listen til at blive mere bevidst om dine mønstre, og husk, at selv små justeringer på ét område kan have positive afsmitninger på andre.

1. Overforbrug af digitale medier og konstante notifikationer

Problem: Vores smartphones og computere er designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Sociale medier trigger belønningssystemet i hjernen med små dopamin-rus, hvilket kan føre til vanedannende adfærd som “doom-scrolling” og en følelse af informationsoverload.¹⁵ De allestedsnærværende notifikationer, ofte markeret med en alarmfarve som rød, er specifikt designet til at afbryde os og trække os tilbage til skærmen.²¹ Resultatet er ofte en fragmenteret opmærksomhed og en følelse af mental udmattelse.
Identifikation:
- Hvor mange timer bruger du dagligt på sociale medier, nyhedssites eller formålsløs browsing? (Din telefon har ofte en funktion, der kan vise dette).
- Føler du dig ofte mere drænet, stresset eller nedtrykt efter at have brugt tid på skærmen?
- Tjekker du din telefon pr. automatik, selv når du ikke venter en vigtig besked?
- Bliver du let distraheret af notifikationer, når du prøver at koncentrere dig om noget andet?
Eliminering/Reduktion:
- Slå notifikationer fra: Gå kritisk igennem dine app-indstillinger og slå alle unødvendige notifikationer fra. Overvej kun at tillade notifikationer fra de allervigtigste apps.²¹
- Sæt tidsgrænser: Brug funktioner på din telefon eller tredjeparts-apps til at sætte daglige tidsgrænser for din brug af specifikke apps.¹⁵
- Skab skærmfrie zoner og perioder: Beslut dig for, at visse rum (fx soveværelset) eller tidsrum (fx den første time efter du vågner, og den sidste time før du går i seng, eller under måltider) skal være skærmfrie.¹⁵
- Brug “Forstyr ikke” eller “Fokus” funktioner: Aktivér disse, når du har brug for uforstyrret tid til arbejde, hvile eller samvær med andre.²²
- Dansk ressource: Psykolog Rikke Papsoe har skrevet om digital detox og de mekanismer, der fastholder os ved skærmen.²¹

2. Uklare grænser mellem arbejde og fritid

Problem: I en verden med fleksible arbejdstider, hjemmearbejde og konstant digital opkobling er grænserne mellem arbejde og fritid blevet mere flydende. Dette “grænseløse arbejde” er en kendt stressfaktor.⁵ Når vi aldrig rigtig kobler af fra arbejdet, får hjernen ikke den nødvendige restitution, hvilket fører til udbrændthed.¹⁵
Identifikation:
- Tjekker du ofte arbejdsmails eller tænker på arbejdsopgaver uden for din officielle arbejdstid?
- Har du svært ved at “lægge arbejdet fra dig”, når du har fri?
- Føler du dig forpligtet til at være tilgængelig for din arbejdsplads døgnet rundt?
- Optager tanker om arbejde en stor del af din fritid?
Eliminering/Reduktion:
- Definer din arbejdstid: Sæt klare start- og sluttider for din arbejdsdag – og overhold dem. Dette gælder også, hvis du arbejder hjemmefra.¹⁵
- Kommuniker dine grænser: Vær tydelig over for din leder og dine kolleger omkring din tilgængelighed uden for arbejdstid.
- Skab et “lukke-ritual”: Afrund din arbejdsdag bevidst, fx ved at rydde op på dit skrivebord, lave en to-do-liste for næste dag, eller skifte tøj. Dette signalerer til din hjerne, at arbejdsdagen er slut.²³
- Dediker tid til energigivende fritidsaktiviteter: Sørg for at have aktiviteter i din fritid, der lader dig op og flytter dit fokus væk fra arbejdet.²⁴

3. Multitasking som (u)vane

Problem: Vi bilder os ofte ind, at vi er effektive, når vi multitasker. Sandheden er, at vores hjerner ikke er designet til at håndtere flere opmærksomhedskrævende opgaver samtidigt. I stedet skifter vi hurtigt fokus mellem opgaverne, hvilket reducerer kvaliteten af vores arbejde, øger risikoen for fejl, og er utroligt energikrævende.⁶
Identifikation:
- Har du ofte gang i flere ting på én gang (fx skriver en mail, mens du taler i telefon og tjekker sociale medier)?
- Føler du dig ofte splittet, ukoncentreret og har svært ved at færdiggøre opgaver?
- Oplever du, at du laver flere fejl, når du prøver at multitaske?
Eliminering/Reduktion:
- Fokuser på én ting ad gangen (monotasking): Træn dig selv i at dedikere din fulde opmærksomhed til den opgave, du er i gang med.⁶
- Brug opgavelister og prioriter: Start dagen med at identificere de vigtigste opgaver og arbejd dig igennem dem én ad gangen.¹⁵
- Tidsblokering (fx Pomodoro-teknikken): Arbejd i fokuserede intervaller (fx 25 minutter) efterfulgt af en kort pause. Dette kan hjælpe med at opretholde koncentrationen.
- Minimer forstyrrelser: Luk unødvendige faner på din computer, sæt telefonen på lydløs, og find et roligt arbejdssted, når du skal koncentrere dig.

4. Rod og uorden (fysisk og digitalt)

Problem: Et rodet skrivebord, en overfyldt indbakke eller et kaotisk hjem kan skabe en følelse af mental støj og overvældelse, der dræner energi, selvom vi ikke altid er bevidste om det.¹ Unødvendige papirer, filer og mails, der hober sig op, kan forstyrre koncentrationen og gøre det sværere at finde det, vi skal bruge.²³
Identifikation:
- Føler du dig stresset eller demotiveret, når du ser på dit skrivebord, din computer-skrivebord eller din indbakke?
- Bruger du ofte tid på at lede efter ting, både fysisk og digitalt?
- Har du bunker af papirer eller hundredvis af ulæste mails, der giver dig dårlig samvittighed?
Eliminering/Reduktion:
- Dediker tid til oprydning: Sæt tid af regelmæssigt til at rydde op i dine fysiske omgivelser og digitale filer.¹ Start i det små – fx 15 minutter om dagen.
- Skab systemer: Find et system for organisering, der virker for dig (fx mapper, arkivsystemer, faste pladser til ting).
- “One-touch” princippet: Når du håndterer et papir eller en mail, så tag stilling til det med det samme (svar, arkiver, slet, deleger) i stedet for at lade det ligge.
- Digital minimalisme: Afmeld nyhedsbreve, du ikke læser, slet unødvendige apps, og organiser dine filer på computeren.

5. Negative relationer og “energivampyrer”

Problem: Relationer, der er præget af hyppige konflikter, kritik, manglende gensidig støtte, eller hvor den ene part konstant dræner den anden, er store energislugere.¹⁷ Disse “energivampyrer” kan efterlade dig følelsesmæssigt udmattet og nedtrykt.
Identifikation:
- Er der personer i dit liv (kolleger, venner, familiemedlemmer), hvor du konsekvent føler dig mere træt, anspændt eller negativ efter samvær?
- Føler du dig sjældent hørt, set eller respekteret i disse relationer?.¹⁹
- Er samværet ofte ensidigt, hvor fokus primært er på den anden persons behov og problemer?
Eliminering/Reduktion:
- Sæt klare grænser: Lær at sige fra over for adfærd, der dræner dig. Du behøver ikke at deltage i enhver klagesang eller løse andres problemer.¹⁷
- Begræns kontakten: Hvis det er muligt, så minimer den tid, du bruger sammen med personer, der konsekvent dræner din energi.
- Beskyt din energi: Forestil dig en “beskyttende boble” omkring dig selv i selskab med energikrævende personer.¹ Fokuser på at bevare din egen indre ro.
- Styrk positive relationer: Investér tid og energi i relationer, der giver dig glæde, støtte og inspiration.²⁶
- Overvej professionel hjælp: Hvis du har svært ved at håndtere eller bryde ud af meget drænende relationer, kan en terapeut eller coach hjælpe dig med at udvikle strategier.¹⁷
- Dansk kontekst: Bogen “Energityve” af Ingalill Roos giver dybdegående indsigt i disse dynamikker og redskaber til at håndtere dem.¹⁸

6. At sige “ja” for ofte (manglende grænsesætning)

Problem: En stærk trang til at please andre, frygt for konflikter, eller en følelse af forpligtelse kan føre til, at vi siger “ja” til flere opgaver, aftaler og ansvar, end vi reelt har tid eller energi til. Dette fører til overforpligtelse, en følelse af konstant at være bagud, og et drænet mentalt batteri.¹
Identifikation:
- Siger du ofte “ja” til anmodninger, selvom du inderst inde ved, at du ikke har overskuddet?
- Føler du dig ofte presset eller stresset på grund af de mange ting, du har sagt ja til?
- Har du svært ved at sige “nej” af frygt for at skuffe andre eller skabe dårlig stemning?
Eliminering/Reduktion:
- Kend dine prioriteter: Vær klar over, hvad der er vigtigst for dig, både på arbejde og privat. Dette gør det nemmere at vurdere, hvad du skal sige ja og nej til.
- Øv dig i at sige “nej”: Start i det små. Du kan sige det på en venlig og respektfuld måde, fx: “Tak fordi du tænker på mig, men jeg har desværre ikke kapacitet til det lige nu,” eller “Det lyder spændende, men jeg er nødt til at prioritere anderledes i øjeblikket”.¹
- Køb dig tid: Hvis du er i tvivl, så bed om betænkningstid, før du svarer. Sig fx: “Må jeg lige vende tilbage til dig om det?”
- Husk dine egne behov: At sige nej til andre er ofte at sige ja til dig selv og din egen energi. Rådgivning om at sige fra og sætte grænser er en vigtig del af stressbehandling og forebyggelse.⁴

7. Perfektionisme og urealistiske forventninger

Problem: En konstant stræben efter at alt skal være perfekt, og en frygt for at begå fejl, kan være en enorm energisluger. Det fører ofte til overtænkning, overdreven tidsbrug på detaljer, og en følelse af aldrig at være god nok.³⁰
Identifikation:
- Bruger du uforholdsmæssig meget tid og energi på at finpudse detaljer, som måske ikke har den store betydning?
- Er du meget hård ved dig selv, når tingene ikke lever op til dine (måske urealistisk høje) standarder?
- Sammenligner du dig ofte med andre og føler dig utilstrækkelig?
Eliminering/Reduktion:
- Øv dig i “godt nok”: Accepter, at perfektion sjældent er opnåeligt eller nødvendigt. Sigt efter at gøre dit bedste, og anerkend, hvornår en opgave er “god nok”.
- Sæt realistiske mål: Bryd store, uoverskuelige mål ned i mindre, mere håndterbare delmål.
- Værdsæt fremskridt, ikke kun resultatet: Fokuser på læringsprocessen og de små sejre undervejs, i stedet for kun at have øje for det endelige, perfekte resultat.¹
- Lær at sige “pyt”: Når noget ikke går som planlagt, eller du begår en fejl, så øv dig i at sige “pyt” og komme videre i stedet for at dvæle ved det.²⁴ Fejl er en del af det at være menneske og en kilde til læring.

8. Bekymringer, grublerier og negativ selvsnak

Problem: At lade tankerne køre i ring med bekymringer om fremtiden, grublerier over fortiden, eller en konstant strøm af negativ selvsnak er mentalt udmattende.¹ Metakognitiv terapi, som vinder frem i Danmark, fokuserer netop på at reducere den tid, vi bruger på disse uproduktive tankeprocesser.⁴
Identifikation:
- Oplever du ofte, at de samme negative tanker eller bekymringer kører i ring i dit hoved?
- Har du en indre kritiker, der ofte fortæller dig, at du ikke er god nok, klog nok, eller at noget slemt vil ske?
- Bruger du meget mental energi på at bekymre dig om ting, du reelt ikke har kontrol over?
Eliminering/Reduktion:
- Grounding-teknikker: Når tankerne løber løbsk, så bring din opmærksomhed tilbage til nuet ved at fokusere på dine sanser (fx nævn 5 ting du kan se, 4 ting du kan høre osv.).¹
- Journaling (skriveterapi): Skriv dine bekymringer og negative tanker ned. Ofte mister de noget af deres magt, når de kommer fra hovedet og ned på papir.¹
- Udfordr negative tanker: Spørg dig selv: Er denne tanke 100% sand? Hvad er beviserne for og imod? Hvad ville jeg sige til en ven i samme situation?.³¹
- Øv selvmedfølelse: Behandl dig selv med samme venlighed og forståelse, som du ville vise en god ven, der kæmper.¹⁵
- Afled opmærksomheden: Når negative tanker starter, så prøv bevidst at flytte dit fokus til noget andet – en aktivitet, et positivt minde, musik.²⁴

9. Utilstrækkelig søvn og restitution

Problem: Søvn og hvile er ikke en luksus, men en fundamental nødvendighed for både fysisk og mental genopladning. Kronisk mangel på søvn og utilstrækkelig restitution i løbet af dagen er en direkte vej til energitab, nedsat kognitiv funktion og øget sårbarhed over for stress.¹³
Identifikation:
- Sover du typisk mindre end 7-8 timer de fleste nætter?
- Føler du dig sjældent rigtig udhvilet, når du vågner?
- Har du svært ved at falde i søvn, sover du uroligt, eller vågner du ofte i løbet af natten?
- Springer du ofte pauser over i løbet af dagen, fordi du “ikke har tid”?
Eliminering/Reduktion:
- Prioriter søvn: Gør søvn til en ikke-forhandlingsbar prioritet. Skab faste sengetider og opvågningstider, også i weekenderne, for at stabilisere din døgnrytme.¹³
- Optimer dit sovemiljø: Sørg for et mørkt, køligt og roligt soveværelse. Undgå skærme (telefon, tablet, TV) mindst en time før sengetid, da det blå lys kan forstyrre melatoninproduktionen.
- Indlæg regelmæssige pauser: Planlæg korte pauser i løbet af din arbejdsdag for at give din hjerne mulighed for at restituere. Selv 5-10 minutter kan gøre en forskel.¹
- Lær at “lave ingenting”: Tillad dig selv perioder med reel afslapning uden stimuli, hvor du bare er til stede og lader tankerne flyde frit eller fokuserer på dit åndedræt.²⁶

10. Mangel på meningsfulde aktiviteter og glæde

Problem: Hvis din hverdag primært består af pligter, krav og opgaver, der skal overstås, uden at du afsætter tid til aktiviteter, der reelt giver dig glæde, næring og en følelse af mening, vil din energikonto uundgåeligt gå i minus.⁵ Langvarig stress kan netop fjerne glæden ved både arbejde og fritidsaktiviteter, som tidligere gav energi.²³
Identifikation:
- Hvornår gjorde du sidst noget, udelukkende fordi du havde lyst til det, og det gav dig glæde?
- Føles din hverdag som en lang række af “skal”-opgaver og forpligtelser?
- Mangler du passion, engagement eller en følelse af formål i dit liv?
- Har du svært ved at finde tid eller overskud til hobbies eller interesser?
Eliminering/Reduktion:
- Identificer dine energikilder: Lav en liste over aktiviteter, mennesker og oplevelser, der tidligere har givet dig energi, glæde eller en følelse af mening. Hvad savner du?
- Prioriter “lystbetonet” tid: Sæt bevidst tid af i din kalender til disse energigivende aktiviteter, ligesom du ville afsætte tid til et vigtigt møde.¹⁵
- Dyrk hobbies og interesser: Genoptag gamle hobbies eller udforsk nye. Det kan være alt fra kreative sysler, sport, musik, naturoplevelser til frivilligt arbejde.
- Plej dine relationer: Brug tid sammen med mennesker, der løfter dig op, inspirerer dig, og som du føler en ægte forbindelse med.
- Find mening i hverdagen: Selv små ting kan give en følelse af mening. Det kan være at hjælpe en anden, lære noget nyt, eller blot værdsætte de små glæder i hverdagen.

Ved at arbejde dig igennem denne tjekliste får du et mere nuanceret billede af, hvor dine personlige energilækager befinder sig. Husk, at målet ikke er at ændre alt på én gang, men at tage små, bevidste skridt mod en hverdag med mere balance og overskud.

Værktøjskassen til genopladning og vedvarende mental energi

At identificere energilækagerne er første skridt. Næste, og mindst lige så vigtige, skridt er at fylde din personlige værktøjskasse med effektive strategier og teknikker, der kan hjælpe dig med at genoplade dine mentale batterier og opbygge en mere robust og vedvarende energi. Det handler ikke om at finde én magisk løsning, men snarere om at sammensætte et personligt system af vaner og tilgange, der virker for dig i din hverdag. Disse værktøjer virker ofte bedst i synergi; god søvn gør det for eksempel nemmere at praktisere mindfulness, og klare grænser giver mere tid til restitution. Eksperimenter med de forskellige redskaber og find den kombination, der bedst støtter dig i at skabe en opadgående spiral af øget energi og trivsel.

Effektive strategier til daglig energiforvaltning

At mestre sin energi i en travl hverdag handler i høj grad om bevidste valg og god planlægning. Her er nogle grundlæggende strategier:

Prioritering er nøglen: Lær at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der blot er presserende. Identificer dine topprioriteter for dagen, ugen eller måneden, og hold fast i dem.¹ Ikke alle opgaver og beslutninger vejer lige tungt; brug mere energi på de vigtige beslutninger og mindre på de uvigtige.³⁶ Start gerne dagen med at skabe et overblik og planlægge dine vigtigste gøremål.²³
Realistisk tidsstyring: Lav planer for din dag, der er realistiske og tager højde for uforudsete hændelser. At strukturere din tid, eventuelt med faste tidsrum til bestemte typer opgaver, kan give ro og overblik.²³
Kunsten at sige nej (igen og igen): Dette er så centralt, at det tåler gentagelse. At kunne sige “nej” til opgaver, anmodninger eller sociale arrangementer, der ikke stemmer overens med dine prioriteter eller overstiger din kapacitet, er afgørende for at beskytte din energi. Det handler om at værne om dine egne værdier og dit indre ståsted ³⁶ og er en nødvendighed for at skabe balance i dit liv.⁴
Overvej delegering: Er der opgaver, både på jobbet og privat, som du kan uddelegere til andre? Især opgaver, der kræver stort overblik eller logistisk planlægning, kan med fordel overdrages, hvis muligt, for at aflaste dig.³⁵
Energiforvaltning som bevidst praksis: Tænk på din mentale energi som en begrænset ressource, ligesom penge på en konto eller “skeer” i “ske-teorien” (en populær metafor brugt af mange med kronisk sygdom eller træthed). Hver dag starter du med et vist antal “energiskeer”. Hver aktivitet, hver beslutning, hver bekymring koster et antal skeer. Når skeerne er brugt op, er energien også brugt op. Energiforvaltning handler om bevidst at vælge, hvad du vil bruge dine “skeer” på, og hvornår du skal spare på dem. Ergoterapeut og coach Anette Ellegaard Navne arbejder med energiforvaltning, især for personer ramt af hjerneskade, stress eller andre sygdomsforløb, og understreger, at “alle lærer om energiforvaltning og får mere energi og overskud” gennem denne tilgang.³⁷
- Eksempel (generaliseret fra principper om energiforvaltning): “Forestil dig, at din mentale energi hver morgen er som et fuldt opladet batteri på din smartphone. Hver opgave du udfører, hver bekymring du tænker, hver social interaktion du har, bruger lidt strøm fra batteriet. Energiforvaltning handler om bevidst at vælge, hvilke ‘apps’ du vil køre i løbet af dagen, hvilke der kører i baggrunden og dræner unødig strøm, og hvornår du aktivt skal sætte telefonen i ‘flytilstand’ eller ‘strømsparefunktion’ for at spare på energien og sikre, at du har nok til hele dagen – og til det, der er vigtigst for dig.”

Styrk dit fundament: Søvn, kost, og bevægelsens rolle for mental balance

Din fysiske tilstand har en enorm indflydelse på din mentale energi. At pleje din krop er derfor et af de mest grundlæggende skridt mod mere overskud.

Søvn – din vigtigste genoplader: Prioriter 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat. Skab faste søvnrutiner ved at gå i seng og stå op på cirka samme tid hver dag, også i weekenderne. Sørg for et godt sovemiljø: mørkt, køligt og roligt. Undgå kaffe, te, cola og alkohol tæt på sengetid, og læg skærme væk mindst en time før, du skal sove.¹⁵ God søvn er afgørende for at kunne håndtere hverdagens stress og udfordringer.⁴⁰
Kost – brændstof til hjernen: Spis en sund, varieret og regelmæssig kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein.¹⁶ En nærende morgenmad kan give en god start på dagen og stabilisere blodsukkeret.⁴¹ Undgå for store mængder sukker, fastfood og forarbejdede fødevarer, da de kan give udsving i blodsukkeret og føre til energidyk.¹⁶ Husk at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen for at undgå dehydrering, som også kan påvirke energiniveauet.¹⁶
Bevægelse – energi ind, stress ud: Regelmæssig fysisk aktivitet, selv i moderat form som en rask gåtur på 30 minutter de fleste af ugens dage, kan gøre underværker for din mentale energi. Motion reducerer stresshormoner, forbedrer søvnkvaliteten, løfter humøret og øger din generelle følelse af velvære.¹⁶ Find en motionsform, du synes er sjov, så er chancen for, at du holder ved, større. Det kan være alt fra dans, cykling, løb, svømning til havearbejde eller leg med børnene.²⁴

Mindfulness og afspændingsteknikker til øjeblikkelig ro

I en hektisk hverdag er det vigtigt at have redskaber til at finde ro og genfokusere, når presset stiger, eller tankerne myldrer.

Mindfulness – nærvær i nuet: Mindfulness handler om bevidst at være opmærksom på nuet – dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og omgivelser – uden at dømme eller forsøge at ændre noget.²⁶ Det kan være en effektiv måde at bryde med automatiske tankemønstre og reducere stress. En simpel øvelse er at fokusere på dine sanser: Læg mærke til fem ting, du kan se, fire ting, du kan høre, tre ting, du kan føle, to ting, du kan lugte, og én ting, du kan smage.²⁶
Meditation – styrk din mentale muskel: Regelmæssig meditation kan øge din evne til at fokusere, styrke din mentale energi og give en dybere følelse af ro og balance.²⁶ Selv korte meditationssessioner, fx et par minutters fokus på dit åndedræt, kan have en positiv effekt.²⁶ Der findes mange apps, der kan guide dig, herunder Headspace (som tilbyder sessioner målrettet stress, udbrændthed m.m., dog primært på engelsk) ⁴², eller dansksprogede apps som “Mindfulness På Dansk”, der har gratis introduktionsøvelser ⁴⁴, og “Mindfulness Appen”.⁴⁵
Åndedrætsøvelser – din indre anker: Dit åndedræt er et kraftfuldt værktøj til at regulere dit nervesystem. Dybe, rolige indåndinger kan virke øjeblikkeligt afstressende og beroligende.¹ Prøv at trække vejret dybt ned i maven, hold vejret et øjeblik, og pust langsomt ud. At trække vejret gennem næsen frem for munden kan også bidrage til at sænke stressniveauet og øge energien.²⁵
Afspænding i hverdagen: Find små lommer til afspænding i løbet af dagen. Det kan være at lytte til rolig musik, gå en tur i naturen, lave blide strækøvelser, dyrke yoga eller blot sidde stille med en kop te.³⁴

Særlige råd og ressourcer for ordblinde: Sådan navigerer du udfordringer med læsning og skrivning og sparer mental energi

For dig, der er ordblind, kan opgaver, der involverer læsning og skrivning, være ekstra energikrævende. Din hjerne skal ofte arbejde hårdere for at afkode tekst og formulere dig skriftligt, hvilket kan føre til hurtigere mental træthed og frustration.⁸ Forskning peger på, at hjernen hos personer med ordblindhed i nogle tilfælde skal aktivere større områder for at udføre de samme sproglige opgaver, som en ikke-ordblind hjerne klarer med mindre anstrengelse.⁸ Frygten for testsituationer, som fx en diktat i skolen, kan også i sig selv være en stressfaktor, der dræner energi.⁹ Men der findes heldigvis mange strategier og hjælpemidler, der kan lette byrden og hjælpe dig med at spare på din dyrebare mentale energi.

Anerkendelse og åbenhed:

Det første og måske vigtigste skridt er at anerkende din ordblindhed – ikke som en mangel, men som en anderledes måde at bearbejde information på. Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der gør det svært at koble bogstaver og lyde, og har intet med intelligens at gøre.47 At få en officiel test og diagnose kan være et vigtigt skridt, da det åbner døren for relevant støtte og reducerer den kognitive belastning, der følger med at kæmpe alene.10 Vær åben om din ordblindhed over for lærere, arbejdsgivere, kolleger og venner, når du føler dig tryg ved det. Det kan skabe forståelse og gøre det lettere at bede om den hjælp og de tilpasninger, du har brug for.10

Praktiske tips til at spare mental energi i hverdagen (inspireret af ¹⁰):

Ved læsning:
- Brug oplæsningssoftware (LST): Lad computeren eller telefonen læse tekster højt for dig – det gælder både studiebøger, artikler, mails og hjemmesider. Mange programmer kan integreres i din browser eller tekstbehandler.
- Lyt til lydbøger: Udnyt de mange muligheder for at lytte til både fag- og skønlitteratur. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) tilbyder et stort udvalg af lydbøger til studerende og andre med dokumenteret læsevanskelighed.⁴⁷
- Vælg dysleksivenligt layout: Når det er muligt, så vælg tekster med en klar, læsevenlig skrifttype (fx sans-serif som Arial eller Verdana), tilstrækkelig skriftstørrelse og god linjeafstand. Undgå store tekstblokke uden afsnit.
- Del tekster op: Lange, tunge tekster kan virke uoverskuelige. Del dem op i mindre, mere håndterbare bidder, og hold pauser imellem.
- Brug en læselineal eller finger: At følge teksten med en finger eller en lineal kan hjælpe med at fastholde fokus og undgå at springe linjer over.
- Skab et roligt læsemiljø: Minimer forstyrrelser fra støj, bevægelse eller andre stimuli, når du skal koncentrere dig om at læse.
Ved skrivning:
- Brug talegenkendelsessoftware: Dikter dine tekster til computeren eller telefonen. Teknologien er blevet markant bedre og kan spare dig for megen energi.
- Anvend ordforslagsfunktioner: De fleste moderne tekstbehandlingsprogrammer og smartphones tilbyder ordforslag, der kan hjælpe med stavning og formulering.
- Stol på stave- og grammatikkontrol: Brug de indbyggede kontrolfunktioner aktivt, men husk, at de ikke fanger alt. Få eventuelt en anden til at læse korrektur på vigtige tekster.
- Planlæg og strukturer før du skriver: Lav et udkast, en disposition eller et mindmap, før du begynder selve skriveprocessen. Det giver overblik og retning.
- Fokusér på indhold først, ret bagefter: Når du skriver, så koncentrer dig i første omgang om at få dine tanker og ideer ned på papir. Du kan altid rette stavefejl, grammatik og formuleringer til senere.
Ved læring og studier:
- Brug visuelle hjælpemidler: Mindmaps, diagrammer, flowcharts og illustrationer kan gøre det lettere at forstå og huske komplekst stof.
- Optag forelæsninger og møder: Hvis det er tilladt, så optag undervisning eller vigtige møder, så du kan gense eller genhøre dem i dit eget tempo.
- Bed om både skriftlige og mundtlige instruktioner: En kombination af skriftlig og mundtlig information kan forbedre forståelsen.
- Samarbejd med medstuderende eller kolleger: Del noter, diskuter stoffet, og hjælp hinanden med at forstå svære emner. Det kan være en stor aflastning.¹⁰

Generelle strategier for ordblinde:

Vær din egen bedste fortaler: Kend dine rettigheder og de støttemuligheder, der findes, og tøv ikke med at bede om dem, hvad enten det er i uddannelsessystemet eller på arbejdspladsen.¹⁰
Hold regelmæssige pauser: Især under læse- eller skriveintensive opgaver er det vigtigt at indlægge hyppige, korte pauser for at undgå mental overbelastning og træthed.¹⁰
Prioriter opgaver og planlæg din tid: En god planlægning kan reducere stress og give en følelse af kontrol.
Dyrk stressreducerende aktiviteter: Motion, mindfulness, hobbies eller andre aktiviteter, der giver dig ro og glæde, er ekstra vigtige for at opretholde din mentale balance.¹⁰

Illustrativt scenarie: Anna er ordblind og studerer til pædagog. Hun føler sig ofte drænet og bagud med læsningen efter lange dage på studiet. Efter at have talt med SPS-vejlederen (Specialpædagogisk Støtte) på sin uddannelsesinstitution får hun bevilget oplæsningssoftware (LST) og adgang til studiebøger som lydbøger via Nota. Anna begynder at bruge LST til at få læst artikler og kortere tekster højt, mens hun lytter til de tunge grundbøger som lydbøger, ofte mens hun går en tur eller laver mad. Hun planlægger sin læsning i mindre bidder med faste pauser, hvor hun rejser sig, strækker sig eller lytter til et enkelt musiknummer. Til skriftlige opgaver bruger hun talegenkendelse til de første udkast og fokuserer på at få sine pædagogiske refleksioner ned, før hun bruger tid på at rette stavning og grammatik med hjælp fra ordforslag og stavekontrol. Disse strategier hjælper Anna med at spare betydeligt på sin mentale energi, reducere sin studiestress og giver hende mere overskud til både studiet og fritiden.

Danske ressourcer specifikt for ordblinde:

Ordblindeforeningen: Landsdækkende interesseorganisation, der tilbyder rådgivning, viden, kurser og netværk for ordblinde, pårørende og fagfolk. De har et vejledningscenter (tlf. 69 13 80 07) og har udgivet en miniguide til studiestart for ordblinde på videregående uddannelser i samarbejde med Nota.⁴⁸
Nota: Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Giver adgang til et stort udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og studiebøger i tilgængelige formater som lydbøger, e-bøger og punktbøger. Adgang til studiematerialer kræver ofte en SPS-bevilling.⁴⁷
SPS (Specialpædagogisk Støtte): En ordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (spsu.dk), der tilbyder støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. Støtten kan bestå af kompenserende læse-skriveteknologi (LST-software som fx IntoWords), instruktionstimer i brugen heraf, studiestøttetimer med en faglig støttelærer, og adgang til materialer fra Nota.⁴⁷ Dokumentation for ordblindhed, typisk Ordblindetesten, er nødvendig for at søge SPS.⁴⁷
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR): Tilbyder hjælpemidler og støtteordninger for personer med handicap (herunder ordblindhed) i forbindelse med job og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Dette kan fx være LST-software til arbejdscomputeren eller personlig assistance.⁴⁸
Dansk Psykologisk Forlag: Udgiver bøger og materialer om ordblindhed, herunder “Ordblind – gå efter drømmen” af Birgitte Bartholdy, som indeholder personlige fortællinger og råd ⁵², samt pædagogiske materialer til at arbejde med både de faglige og følelsesmæssige aspekter af ordblindhed.⁵³
Online ressourcer: Hjemmesider som SkrivSikkert.dk kan have artikler med specifikke råd til ordblinde om fx håndtering af kognitiv belastning.¹⁰

Ved at kombinere disse generelle værktøjer til energiforvaltning med de specifikke strategier og ressourcer, der findes for ordblinde, kan du skabe en hverdag, hvor du bedre kan navigere i udfordringerne og bevare din mentale energi og dit overskud.

Fra teori til praksis: Illustrative scenarier

For at gøre rådene og værktøjerne endnu mere håndgribelige og vise, hvordan de kan anvendes i konkrete hverdagssituationer, følger her fire fiktive, men realistiske, scenarier. Disse scenarier illustrerer, hvordan forskellige personer med forskellige udfordringer kan bruge tjeklisten og værktøjskassen til at identificere og håndtere deres mentale energilækager.

Scenarie 1: Den travle småbørnsforælder – “Camilla”

Udfordring: Camilla er mor til to små børn og har et fuldtidsjob. Hun føler sig konstant drænet, sover for lidt, og har dårlig samvittighed over ikke at slå til hverken på jobbet eller derhjemme. Hun skipper ofte morgenmaden for at nå det hele og ender med at spise usundt sidst på dagen. Hendes weekender føles lige så hektiske som hverdagene.
- Identificerede energilækager (fra tjeklisten): Punkt 9 (Utilstrækkelig søvn og restitution), Punkt 2 (Uklare grænser – tager arbejde med hjem mentalt, svært ved at koble af), Punkt 10 (Mangel på meningsfulde aktiviteter – al tid går til pligter), Beslutningstræthed (konstante småbeslutninger om børn, mad, logistik).
Anvendelse af tjekliste/værktøjer:
- Søvn (Punkt 9 & Værktøjskasse): Camilla aftaler med sin partner, at de skiftes til at stå tidligt op med børnene i weekenden, så de begge får mulighed for at sove lidt længere én af dagene. Hun indfører en fast sengetid kl. 22.30 for sig selv, selvom det betyder mindre “mig-tid” med serier om aftenen.
- Grænser (Punkt 2 & Værktøjskasse): Hun beslutter sig for ikke at tjekke arbejdsmails efter kl. 18.00 og lader arbejdscomputeren blive i tasken i weekenden. Hun begynder at bruge 15 minutter sidst på arbejdsdagen til at planlægge næste dags opgaver, så hun bedre kan “lukke ned” mentalt.
- Delegering & Planlægning (Værktøjskasse): Camilla og hendes partner laver en fast ugentlig madplan og fordeler indkøbs- og madlavningsopgaverne mere ligeligt. De større børn får små, faste ansvarsområder i hjemmet.
- Meningsfuld aktivitet (Punkt 10 & Værktøjskasse): Camilla prioriterer at gå en tur på 30 minutter for sig selv tre gange om ugen, hvor hun lytter til en podcast eller bare nyder stilheden. Det bliver hendes lille “honningdepot” af energi.

Scenarie 2: Den pressede universitetsstuderende – “Jonas”

Udfordring: Jonas læser jura og oplever et stort pres fra de omfattende læsemængder, hyppige deadlines og et ønske om også at have et aktivt socialt liv. Han multitasker konstant ved at læse, tjekke sociale medier og svare på beskeder samtidigt. Han udskyder ofte store skriftlige opgaver til sidste øjeblik og drikker mange energidrikke for at holde sig vågen.
- Identificerede energilækager (fra tjeklisten): Punkt 3 (Multitasking), Punkt 1 (Overforbrug af digitale medier), Punkt 9 (Utilstrækkelig søvn pga. sene studieaftener og socialt liv), Kognitiv overbelastning, Prokrastinering.
Anvendelse af tjekliste/værktøjer:
- Monotasking (Punkt 3 & Værktøjskasse): Jonas begynder at bruge Pomodoro-teknikken, hvor han studerer fokuseret i 25-minutters intervaller efterfulgt af 5 minutters pause. I studieintervallerne er telefonen på “Forstyr ikke”.
- Digitale vaner (Punkt 1 & Værktøjskasse): Han sletter notifikationer fra sociale medier på sin telefon og beslutter sig for kun at tjekke dem i sine planlagte pauser.
- Planlægning & Prioritering (Værktøjskasse): Han bryder store læsemængder og skriftlige opgaver ned i mindre, daglige delmål og bruger en digital kalender til at planlægge sin studietid og sine deadlines.
- Søvn & Kost (Punkt 9 & Værktøjskasse): Jonas forsøger at få en mere regelmæssig søvnrytme og skærer ned på energidrikke, erstatter dem med vand og sunde snacks. Han opdager, at han er mere effektiv, når han er udhvilet.

Scenarie 3: Medarbejderen med mange deadlines og “energivampyr”-kollega – “Pia”

Udfordring: Pia arbejder i en marketingafdeling med konstant højt tempo og mange deadlines. Hun føler sig ofte udmattet og stresset. En af hendes kolleger opsøger hende dagligt for at beklage sig over arbejdet og privatlivet, hvilket dræner Pia yderligere for energi. Pia har svært ved at sige fra, både over for ekstra opgaver og over for den energikrævende kollega.
- Identificerede energilækager (fra tjeklisten): Punkt 5 (Negative relationer/energivampyrer), Punkt 6 (At sige “ja” for ofte), Stress (pga. arbejdspres), Punkt 2 (Uklare grænser – tager bekymringer med hjem).
Anvendelse af tjekliste/værktøjer:
- Håndtering af “energivampyr” (Punkt 5 & Værktøjskasse): Pia øver sig i at sætte grænser over for sin kollega. Når kollegaen begynder at beklage sig, siger Pia venligt men bestemt: “Jeg kan høre, du har det svært, men jeg er nødt til at fokusere på min opgave nu.” Hun begynder også at bruge hovedtelefoner, når hun har brug for at arbejde uforstyrret, som et signal om, at hun ikke er tilgængelig for snak.
- At sige nej (Punkt 6 & Værktøjskasse): Når Pia bliver bedt om at påtage sig ekstra opgaver, som hun ikke har tid til, øver hun sig i at sige: “Jeg vil gerne hjælpe, men min kalender er desværre helt fyldt i denne uge. Kan vi se på det i næste uge, eller er der en anden, der kan tage den?”
- Stressreduktion (Værktøjskasse): Pia begynder at bruge 5 minutter mellem møder eller store opgaver på at lave dybe vejrtrækningsøvelser for at “nulstille” sit system. Hun prioriterer også at holde sin frokostpause væk fra skrivebordet.
- Grænser (Punkt 2): Hun aftaler med sig selv, at når hun går fra arbejde, efterlader hun også arbejdsrelaterede bekymringer på kontoret. Hun skriver eventuelle bekymringer ned, inden hun går, for at “parkere” dem til næste dag.

Scenarie 4: Den ordblinde håndværkerlærling – “Mikkel”

Udfordring: Mikkel er i lære som tømrer. Han er dygtig med sine hænder, men kæmper med at læse tekniske manualer og skrive de ugentlige rapporter, som er en del af uddannelsen. Det er energikrævende, og han føler sig ofte dum og langsom sammenlignet med de andre lærlinge. Han frygter at lave fejl i rapporterne og undgår helst at bede om hjælp.
- Identificerede energilækager (fra tjeklisten & ordblindeafsnit): Høj kognitiv belastning pga. ordblindhed, Punkt 7 (Perfektionisme/frygt for at fejle), manglende brug af kompenserende hjælpemidler, Punkt 8 (Negativ selvsnak – “jeg er dum”).
Anvendelse af tjekliste/værktøjer:
- Kompenserende hjælpemidler (Ordblinde-værktøjskasse): Mikkel taler med sin SPS-vejleder på erhvervsskolen og får adgang til oplæsningssoftware (LST) til sin computer og smartphone. Han begynder at bruge LST til at få læst manualer og instruktioner højt. Til rapporterne begynder han at bruge talegenkendelsesfunktionen på sin telefon til at diktere de første udkast.¹⁰
- Håndtering af perfektionisme (Punkt 7 & Værktøjskasse): Han fokuserer på at få det faglige indhold korrekt i sine rapporter og bruger derefter god tid på at gennemgå dem med stavekontrol og ordforslagsfunktioner. Han accepterer, at det tager den tid, det tager, og at “godt nok” er bedre end slet ikke at få afleveret.
- Åbenhed og selvfortalervirksomhed (Ordblinde-værktøjskasse): Mikkel tager mod til sig og taler med sin mester om sin ordblindhed og de hjælpemidler, han er begyndt at bruge. Mesteren viser sig at være forstående og anerkender Mikkels praktiske færdigheder.
- Pauser og struktur (Ordblinde-værktøjskasse): Mikkel indlægger bevidst korte pauser, når han skal læse eller skrive i længere tid. Han deler skriveopgaven op i mindre bidder over flere dage i stedet for at forsøge at lave det hele på én gang.¹⁰
- Udfordre negativ selvsnak (Punkt 8 & Værktøjskasse): Han begynder at minde sig selv om, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre, og at han er dygtig til sit håndværk. Han fokuserer på sine styrker.

Disse scenarier viser, at uanset hvem du er, og hvilke udfordringer du står overfor, er der konkrete skridt, du kan tage for bedre at forvalte din mentale energi. Det handler om at blive bevidst, vælge de rette værktøjer og turde implementere ændringer – store som små.

Find støtte og hjælp i Danmark

Kampen mod mentale energilækager og udmattelse kan føles ensom, men det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at klare den alene. Danmark har et bredt udvalg af organisationer, rådgivningstilbud og ressourcer, der står klar til at støtte dig på din vej mod mere overskud. At række ud efter hjælp er ikke et tegn på svaghed, men tværtimod et tegn på styrke og et aktivt valg om at tage hånd om din mentale sundhed. Mange venter desværre, til de er dybt nede i energitabet, før de søger hjælp. Overvej i stedet en mere proaktiv tilgang: At kende til ressourcerne og eventuelt bruge de lettere tilgængelige (som apps eller selvhjælpsøvelser) før du rammer muren, kan være en vigtig forebyggende strategi. Det handler om at bygge mental modstandskraft og vide, hvor du kan hente støtte tidligt i processen.

Danske organisationer, rådgivningstilbud og online ressourcer

Her er en oversigt over nogle af de centrale aktører og tilbud i Danmark:

Psykiatrifonden: En af Danmarks førende organisationer inden for mental sundhed. Tilbyder omfattende viden om psykiske lidelser og mental trivsel, anonym telefon- og chatrådgivning, samt “Det mentale motionscenter” online med øvelser og meditationer mod bl.a. stress, depression, angst og søvnproblemer.²³
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed: Arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Tilbyder landsdækkende telefonrådgivning, lokalafdelinger med forskellige aktiviteter, besøgsvenner og oplysning om psykiske lidelser, herunder stress.⁵⁵
Ordblindeforeningen: Interesseorganisation for ordblinde og deres pårørende. Tilbyder rådgivning (bl.a. via deres Vejledningscenter på tlf. 69 13 80 07), information, kurser og netværk. Har udarbejdet en miniguide til studiestart for ordblinde.⁴⁸
Nota: Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Giver adgang til et stort udvalg af studiebøger, fag- og skønlitteratur i tilgængelige formater som lydbøger og e-bøger.⁴⁸
Sundhed.dk: Den offentlige sundhedsportal, hvor du kan finde generel information om sundhed og sygdom, herunder stress, mental sundhed, og råd til struktur i hverdagen, dialog med arbejdspladsen, motion og søvnhygiejne.³⁵
Arbejdstilsynet: Udgiver vejledninger og materialer om psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af stress, håndtering af stor arbejdsmængde og tidspres, og høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Har lanceret kampagnen “Forebyg stress”.²⁰
Sundhedsstyrelsen: Den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Udgiver anbefalinger og materialer om mental sundhed, stress, søvn, skærmbrug m.m. Har bl.a. udgivet pjecen “Forebyg langvarig stress”.²
Velliv Foreningen: Støtter projekter og indsamler viden om mental sundhed på arbejdspladsen, herunder om empatitræthed og udbrændthed, og stiller materialer og værktøjer til rådighed.⁶⁴
Psykologer og terapeuter: Privatpraktiserende psykologer og terapeuter tilbyder individuel behandling og rådgivning for stress, udbrændthed, angst, depression og andre mentale udfordringer. Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi er anerkendte metoder.⁴ Dansk Psykolog Forening kan give overblik over autoriserede psykologer.⁶⁵
Coaches med speciale i energi og stress: Nogle coaches har specialiseret sig i energiforvaltning og stresshåndtering. Fx ergoterapeut og coach Anette Ellegaard Navne, der arbejder med energiforvaltning for bl.a. stress- og hjerneskaderamte.³⁷
Mindfulness- og meditationsapps: Apps som Headspace (delvist på dansk), Mindfulness På Dansk, og Mindfulness Appen tilbyder guidede meditationer og øvelser, der kan hjælpe med at reducere stress og øge nærværet.⁴²
Selvhjælpsbøger: Litteratur om emnet, fx “Energityve” af Ingalill Roos, kan give indsigt og redskaber til at håndtere specifikke udfordringer.¹⁸

Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik over nogle centrale danske ressourcer:

Tabel 2: Danske ressourcer til støtte ved mental udmattelse (inkl. for ordblinde)

Organisation/Ressource	Type af hjælp/Fokusområde	Kontakt/Website	Særligt relevant for ordblinde?
Psykiatrifonden	Viden, rådgivning (tlf/chat), online øvelser (stress, angst, depression, søvn)	psykiatrifonden.dk	Delvist (generel mental sundhed)
SIND	Rådgivning (tlf), lokalafdelinger, viden om psykisk sygdom (inkl. stress)	sind.dk, tlf. 70 23 27 50	Delvist (generel mental sundhed)
Ordblindeforeningen	Rådgivning, viden, kurser, netværk for ordblinde og pårørende	ordblindeforeningen.dk, tlf. 69 13 80 07	Ja
Nota	Tilgængelige studiebøger og materialer (lyd, e-bog) for personer med læsevanskeligheder	nota.dk	Ja
Sundhed.dk	Offentlig sundhedsinformation, råd om stress, mental sundhed	sundhed.dk	Nej (generel)
Arbejdstilsynet	Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, stressforebyggelse	at.dk	Nej (arbejdsmiljø generelt)
Sundhedsstyrelsen	Anbefalinger og materialer om mental sundhed, stress, søvn	sst.dk	Nej (generel)
SPS (via uddannelsessted)	LST-software, studiestøttetimer, materialer fra Nota for studerende med ordblindhed	spsu.dk (info), kontakt SPS-vejleder på udd.sted	Ja
Headspace App	Guidede meditationer, mindfulness (stress, burnout) (primært engelsk)	headspace.com	Delvist (generel mental sundhed)
Mindfulness På Dansk App	Guidede mindfulness-øvelser på dansk (gratis indhold)	Søg i App Store/Google Play	Delvist (generel mental sundhed)
Din praktiserende læge	Vurdering, rådgivning, henvisning til psykolog eller anden relevant behandling	Kontakt egen læge	Ja (for alle)

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

Selvhjælp og egne strategier kan række langt, men der er situationer, hvor det er nødvendigt og klogt at søge professionel hjælp. Overvej at kontakte din læge eller en anden fagperson, hvis:

Dine symptomer er vedvarende og alvorlige: Hvis du gennem længere tid ³⁶ har oplevet symptomer på mental udmattelse, stress, angst eller depression, og det påvirker din evne til at fungere i hverdagen (arbejde, studie, sociale relationer, egenomsorg) markant.
Du har svært ved at håndtere situationen selv: Hvis du har forsøgt forskellige selvhjælpsstrategier uden at opleve en mærkbar bedring, eller hvis du føler dig overvældet og ikke ved, hvordan du skal komme videre.
Du oplever tegn på depression eller angst: Symptomer som vedvarende nedtrykthed, tab af interesse, markante søvn- eller appetitforstyrrelser, eller hyppige angstanfald bør altid tages alvorligt og drøftes med en læge eller psykolog.⁴
Du har tanker om ikke at ville leve mere: Hvis du oplever selvmordstanker, er det afgørende at søge akut hjælp. Kontakt din læge, psykiatrisk skadestue eller Livslinien på tlf. 70 201 201.

Din praktiserende læge er ofte et godt sted at starte. Lægen kan vurdere din situation, udelukke eventuelle fysiske årsager til dine symptomer, give råd og vejledning, og eventuelt sygemelde dig (via en “mulighedserklæring” ⁴) eller henvise dig til relevant behandling, fx hos en psykolog.³⁴ Psykologbehandling har vist sig at have god effekt på livskvalitet og funktionsevne hos personer med fx stress, angst og depression.⁶⁵

Husk, at stress og mental udmattelse er reelle tilstande, der kræver anerkendelse og handling. Det er ikke et spørgsmål om at “tage sig sammen”, men om at få den rette støtte til at genfinde balancen og energien.

Konklusion:

At føle sig mentalt drænet er en udbredt udfordring i vores moderne samfund, men det er vigtigt at huske, at det ikke er en uovervindelig tilstand. Som vi har set gennem denne artikel, skyldes mentale energilækager ofte en kompleks cocktail af faktorer – herunder langvarig stress, kognitiv overbelastning, beslutningstræthed, samt en række usunde vaner, negative tankemønstre og drænende relationer. Disse “tyve” stjæler umærkeligt din energi og efterlader dig med en følelse af at køre på pumperne.

Det afgørende første skridt på vejen mod mere overskud er selvindsigt. Ved at bruge den præsenterede 10-punkts tjekliste og reflektere over de forskellige potentielle energidræn i dit liv, kan du begynde at identificere, hvor netop dine lækager befinder sig. Denne bevidsthed er fundamentet for forandring. Når du ved, hvor energien siver ud, kan du begynde at lappe hullerne.

Dernæst handler det om handling. Værktøjskassen, vi har gennemgået, er fyldt med konkrete strategier – fra effektiv energiforvaltning og styrkelse af dit fysiske fundament med søvn, kost og motion, til mindfulness, afspændingsteknikker og specifikke råd til dig, der er ordblind. Husk, at det ikke handler om at implementere alt på én gang. Vælg i stedet et eller to områder, hvor du ser det største potentiale for forbedring, eller et enkelt værktøj, du vil begynde at eksperimentere med. Små, vedvarende ændringer har ofte større og mere langvarig effekt end store, kortvarige kure.¹

Du har magten til at genvinde kontrollen over din mentale energi. Det er en proces, der kræver tålmodighed, vedholdenhed og ikke mindst selvmedfølelse.¹⁵ Der vil være dage, hvor det er svært, og hvor gamle vaner trækker i dig. Det er helt normalt. Vær venlig mod dig selv, anerkend dine anstrengelser, og fejr de små sejre undervejs. Hver gang du bevidst vælger en handling, der nærer din energi frem for at dræne den, tager du et skridt i den rigtige retning.

Så hvad er dit næste lille skridt? Måske er det at slukke for notifikationerne på din telefon i aften? At gå en tur i frokostpausen i morgen? At downloade en lydbog i stedet for at kæmpe med en tung tekst, hvis du er ordblind? Eller måske er det at række ud til en af de mange danske ressourcer, der står klar til at hjælpe?

Uanset hvad du vælger, så husk dette: Når du prioriterer din energi, investerer du ikke kun i dit eget velbefindende her og nu. Du skaber fundamentet for en mere fokuseret, glad, robust og stærk version af dig selv – en version med overskud til at leve det liv, du ønsker.¹ Din vej til et liv med færre energilækager og mere mentalt overskud starter i dag.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik