Oversæt en tekst i SkrivSikkert til Chrome
Oversæt din tekst, og behold originalen ved hånden. En kort video på dansk viser, hvordan du gør i SkrivSikkert til Chrome.
Gennemgået 24. september 2026
Trin på skrift
0:00 Oversæt tekst fra en hjemmeside
Markér det afsnit på hjemmesiden, du vil forstå. Vælg Oversæt, og vælg det ønskede sprog.
0:24 Lyt til oversættelsen på arabisk
Klik på højttaleren under oversættelsen for at høre den. I filmen bliver teksten oversat til og læst op på arabisk.
0:47 Sammenlign og kopiér
Skift mellem den oprindelige tekst og oversættelsen. Brug Kopiér, når du vil tage oversættelsen med videre.
Det skal du bruge
En computer med Chrome og SkrivSikkert-udvidelsen.
Læs videoteksten
Bor du i Danmark, men læser du nemmere på et andet sprog? Med SkrivSikkert kan du oversætte teksten på en hjemmeside og få den læst op. Her er jeg på borger.dk. Jeg vil forstå, hvordan jeg tilmelder mig undervisning. Jeg markerer det afsnit, jeg vil forstå. I den lille menu klikker jeg på oversæt. Nu vælger jeg arabisk. Du vælger det sprog, du har brug for. Her er afsnittet på arabisk, lige ved siden af den danske tekst. Jeg klikker på afspil for at høre oversættelsen. Nu læser SkrivSikkert på arabisk. يتم القبول بعد تقييم فردي لمؤهلاتك ورغباتك التعليمية، استنادًا إلى مقابلة مع أحد المرشدين. تواصل مع أقرب جهة مقدِّمة للمزيد من المعلومات. Vil jeg se den danske tekst igen, vælger jeg fanen til venstre. Herfra kan jeg gå tilbage til oversættelsen. Med Kopiér kan jeg tage oversættelsen med, for eksempel til mine noter. Så kan jeg følge med på danske hjemmesider og få hjælp på det sprog, jeg bedst forstår.
Flere videoguides i SkrivSikkert til Chrome
- Ret din tekst i SkrivSikkert til Chrome
- Få en tekst læst op i SkrivSikkert til Chrome
- Få en svær tekst forklaret i SkrivSikkert til Chrome
- Tilpas din tekst i SkrivSikkert til Chrome
- Få et kort resumé i SkrivSikkert til Chrome
- Hent tekst fra et skærmbillede i SkrivSikkert til Chrome
- Få en PDF læst op i SkrivSikkert til Chrome
- Tilpas dit værktøj i SkrivSikkert til Chrome
- Skriv med stemmen i SkrivSikkert til Chrome
