Videoen er lavet af SkrivSikkert, som også sælger sit eget læse- og skriveværktøj. Microsoft har ikke lavet, betalt for eller godkendt videoen. Microsoft Word er et varemærke tilhørende Microsoft-koncernen. Used with permission from Microsoft. Om videoerne
Trin på skrift
0:00 Start i den engelske besked
Åbn teksten på engelsk i Word på nettet.
0:11 Markér beskeden
Træk med musen hen over hele teksten, så den bliver markeret.
0:15 Åbn Oversætter
Klik på fanen Gennemse øverst. Klik på den lille pil under Oversæt, og vælg Oversæt det markerede. Oversætter åbner til højre og viser, hvilket sprog teksten er på.
0:32 Vælg dansk
Klik på sproget ved Til, og vælg Dansk. Oversættelsen står nederst i ruden.
0:37 Sammenlign resultatet
Tjek, at navne og tal er de samme. Læs oversættelsen igennem, for nogle ord bliver oversat meget direkte.
0:50 Brug den danske tekst
Klik på Indsæt, så kommer den danske tekst ind i dokumentet. Luk Oversætter med krydset.
Det skal du bruge
En gratis Microsoft-konto og Word på nettet. Desktop-Word er en anden udgave.
Læs videoteksten
Får du en tekst på engelsk, kan Word på nettet oversætte den til dansk. Her er en kort besked på engelsk. Den har to navne, et tidspunkt og et lokale. Først markerer jeg hele beskeden. Så klikker jeg på fanen Gennemse øverst. Under Oversæt klikker jeg på den lille pil. I menuen vælger jeg Oversæt det markerede. Til højre åbner Oversætter. Word har fundet ud af, at teksten er på engelsk. Ved Til klikker jeg på sproget. Jeg klikker på Dansk. Nu står beskeden på dansk. Navnene Sara og Mikkel er de samme. Tallene 10 og 3 er også de samme. Læs altid oversættelsen igennem. Nogle ord bliver oversat meget direkte. Med knappen Indsæt kommer den danske tekst ind i dokumentet. Til sidst lukker jeg Oversætter med krydset. Nu kan du selv oversætte en tekst i Word på nettet.
Flere videoguides i Word
- Få en tekst læst op i Word
- Gør siden lettere at læse i Word
- Gør teksten nemmere at læse i Word
- Find rundt med overskrifter i Word
- Find et ord i et Word-dokument
- Lav en overskuelig liste i Word
- Indsæt et billede i et Word-dokument
