Brug AI til at forberede materiale, tilpasse opgaver og formulere feedback. Her får du en færdig dansktime med tekst, spørgsmål og svar, så du kan se, hvordan hjælpen bliver til undervisning.
Vælg ét fagligt mål. Gennemgå materialet selv, og beslut, hvad eleverne skal gøre uden AI. Eksemplet nedenfor varer 45 minutter og kræver ingen elevkonti eller live chatbot i klassen.
Planlæg ud fra det, eleverne skal kunne
En brugbar lektionsplan begynder med en konkret handling: Eleven skal kunne finde en begrundelse i en tekst, forklare et regnetrin eller forbedre sin egen indledning. »Eleverne skal arbejde med AI« fortæller derimod ikke, hvad de skal lære.
De syv anbefalinger til folkeskolen lægger vægt på fælles rammer og fagligt meningsfuld brug. De handler også om medarbejdernes kompetencer og erfaringsudveksling. Du skal altså ikke opfinde skolens tilgang alene.
Skriv fire ting ned, før du beder om et udkast:
- Ramme: Fag, klassetrin, tid og det materiale, klassen allerede kender.
- Mål: Hvad skal eleven kunne vise ved afslutningen?
- Arbejdsform: Hvad gør læreren, makkerparret og eleven selv?
- Støtte: Hvilke ord, instruktioner eller dele af opgaven kræver hjælp?
Brug skolens aftalte AI-løsning og rammer for materialer og data. I begyndelsen kan du arbejde med en helt fiktiv tekst som den herunder. Så behøver du ikke indsætte elevbesvarelser eller oplysninger om konkrete børn.
En færdig dansktime: Gør et argument tydeligt
Dette er et forslag til 7. klasse, skrevet til guiden. Målet er, at eleverne kan finde et synspunkt og dets begrundelse samt svare på en indvending. Klassen behøver ikke kende en fuld argumentationsmodel på forhånd.
Forberedelse: Giv eleverne eksempelteksten og de fire spørgsmål nedenfor på papir eller i klassens dokument. Hav støttesætningerne klar til dem, der har brug for dem. Svarforslagene beholder du til opsamlingen. Tilpas tidsplanen til klassen.
| Tid | Det gør I |
|---|---|
| 0–5 min. | Præsenter målet. Forklar: Et synspunkt siger, hvad man mener; begrundelsen forklarer hvorfor. |
| 5–12 min. | Læs eksempelteksten højt. Vis på tavlen, hvordan første sætning udtrykker et forslag. Eleverne følger med i teksten. |
| 12–20 min. | Eleverne besvarer spørgsmål 1–3 i par. Begge skal kunne pege på ordene, de bygger svaret på. |
| 20–30 min. | Saml svarene. Tal om forskellen på en begrundelse og dokumentation, og lad parrene besvare spørgsmål 4. |
| 30–40 min. | Hver elev skriver sit eget korte forslag. En makker giver respons på begrundelsen, og eleven retter én sætning. |
| 40–45 min. | Eleverne afleverer den korte afslutningsopgave nedenfor. Saml op på, hvad der skal øves næste gang. |
Eksempeltekst til eleverne
Et roligt sted i frikvarteret
Skolens bibliotek bør være åbent i det store frikvarter to dage om ugen. Det vil give elever, der ønsker ro, et sted at læse eller tegne, mens andre kan være ude.
Nogle vil måske indvende, at der skal være en voksen på biblioteket, og at personalet allerede har andre opgaver. Derfor foreslår vi et forsøg i to uger, hvis skolen kan finde en voksen til det.
Efter forsøget kan skolen spørge både de elever, der brugte biblioteket, og dem, der blev ude, om tilbuddet skal fortsætte. Biblioteket skal være en mulighed, ikke noget alle skal vælge.
Fire spørgsmål til teksten
- Hvad vil afsenderen have ændret? Find den sætning, hvor forslaget står.
- Hvilken begrundelse giver afsenderen? Forklar forbindelsen mellem biblioteket og elevernes behov.
- Hvilken indvending nævnes, og hvordan forsøger afsenderen at svare på den?
- Hvad ved vi endnu ikke? Nævn én oplysning, skolen skal have, før den kan beslutte noget.
Svarforslag til din opsamling
- Synspunkt: Biblioteket bør åbne i det store frikvarter to dage om ugen. Det står i første sætning.
- Begrundelse: Nogle elever ønsker et roligt sted at læse eller tegne. Et åbent bibliotek skal give dem den mulighed.
- Indvending og svar: Der er brug for en voksen, som kan have andre opgaver. Afsenderen foreslår et begrænset forsøg, men kun hvis skolen kan finde en voksen. Forslaget løser ikke i sig selv bemandingen.
- Manglende oplysninger: Fx om personalet kan bemande biblioteket, eller hvor mange elever der ønsker tilbuddet. Begge er relevante svar. Teksten indeholder ingen undersøgelse af det.
Her er en vigtig faglig forskel: Teksten har en forståelig begrundelse, men den dokumenterer ikke, hvor stort behovet er. En elev kan godt være uenig i forslaget og stadig analysere argumentet korrekt.
Som faglig inspiration viser EMU's forløb om argumenterende tekster, hvordan læreren kan demonstrere læsning og arbejde med synspunkter, argumenter og kilder. Det er et længere forløb; lektionen her er en afgrænset øvelse med sit eget materiale.
Elevens eget forslag og en afslutningsopgave
Bed hver elev skrive 4–6 sætninger til elevrådet om én ændring i frikvarteret. Teksten skal indeholde et forslag, en begrundelse og en mulig indvending med et svar. Eleverne må gerne være imod biblioteksforslaget eller vælge en anden ændring.
Makkeren peger på én begrundelse og spørger: »Hvordan hænger den sammen med dit forslag?« Eleven retter derefter én sætning, hvis forbindelsen er uklar. I denne øvelse skriver eleverne selv uden chatbot; de bruger fortsat de læse- og skrivehjælpemidler, I har aftalt.
Afslutning: Tre korte svar
- Skriv dit forslag i én sætning.
- Forklar, hvorfor du foreslår det.
- Nævn én oplysning, du mangler for at vide, om forslaget kan gennemføres.
Et muligt svar: »Biblioteket skal være åbent to frikvarterer om ugen. Det giver dem, der ønsker ro, et sted at læse. Jeg mangler at vide, om en voksen kan være der.«
Brug svarene til at vælge næste skridt. Gentager eleven kun forslaget som begrundelse, så øv forskellen sammen. Kan eleven begrunde, men ikke se en indvending, arbejder I videre med modargumenter. Kan eleven begge dele, er et næste skridt at finde dokumentation for en konkret påstand.
Sådan bruger du AI i forberedelsen
Du kan bruge materialet direkte eller bede om en version til et andet emne. Giv AI både målet og den tekst, der skal arbejdes med. Bed om et bestemt produkt frem for en lang liste over idéer.
En instruktion, du kan bruge
Jeg planlægger 45 minutter i dansk i 7. klasse. Eleverne skal finde et synspunkt, en begrundelse og en indvending. Brug biblioteksteksten nedenfor uden at tilføje nye fakta. Lav tre hjælpespørgsmål og forklar ordene synspunkt, begrundelse og indvending i korte sætninger. Lever spørgsmålene og svarforslagene hver for sig. Bevar samme faglige mål.
Indsæt derefter biblioteksteksten fra guiden.
Et brugbart resultat kunne være disse tre hjælpespørgsmål: »Hvad skal skolen gøre?«, »Hvorfor ønsker afsenderen det?« og »Hvad kan gøre forslaget svært at gennemføre?« De hjælper eleven tilbage til teksten i stedet for at levere hele analysen.
Afprøv selv spørgsmålene mod teksten. Hvis AI spørger, hvor mange elever der ønsker biblioteket åbent, skal spørgsmålet handle om manglende viden, ikke have et opdigtet tal som facit. Hvis svaret gør et to ugers forsøg til en fast ordning, skal tidsrammen tilbage.
Når første udkast er tæt på, kan du rette én ting ad gangen: »Bevar spørgsmålene, men adskil svarforslagene, så de ikke står på elevarket.« Flere generelle formuleringer findes i vores guide til bedre AI-prompts.
Differentier støtten, og bevar målet
Tilpas efter det, eleven konkret har svært ved. Hvis opgaven er at forstå en begrundelse, skal en lettere version stadig indeholde en begrundelse. En kortere tekst, hvor indvendingen er fjernet, kan ikke bruges til at besvare spørgsmål 3.
Støtte til læsning og skrivning
Læs teksten i tre afsnit, og lad eleven forklare ét afsnit ad gangen. Tilbyd den aftalte oplæsning og disse ordforklaringer:
- Synspunkt: Det, afsenderen mener.
- Begrundelse: Det, afsenderen bruger til at forklare hvorfor.
- Indvending: Noget, der taler imod forslaget.
Støttesætninger til elevens eget forslag
Jeg foreslår, at …
Det vil være nyttigt, fordi …
Nogen kan være imod, fordi …
Det kan vi forsøge at løse ved at …
Lad eleven først sige sin begrundelse højt, hvis skrivningen står i vejen. Eleven kan derefter formulere den med sin aftalte skrivehjælp. Ved oversættelse af instruktioner skal fagbegreber og krav bevares; vis fx både det danske ord og forklaringen, så de kan forbindes i fællesundervisningen.
En ekstra udfordring
Bed eleven skrive den stærkeste indvending mod sit eget forslag og derefter svare uden at affeje modparten. I bibliotekseksemplet kan spørgsmålet være: »Hvorfor er to ugers forsøg ikke nok som svar, hvis der slet ikke er en voksen til rådighed?« Et godt svar erkender, at bemandingen skal løses først, eller ændrer forslaget.
Giv feedback, eleven kan handle på
Adskil korrektur fra respons på indholdet. En tekst kan være korrekt stavet og stadig mangle en begrundelse. AI kan hjælpe med forslag, men du vælger respons ud fra elevens tekst og det, I øver.
Fiktivt elevudkast: »Biblioteket skal være åbent. Det er en god idé, fordi det er godt for eleverne.«
Respons: »Dit forslag er tydeligt. Forklar nu, hvad eleverne konkret skal kunne bruge biblioteket til i pausen.«
En mulig revision: »Biblioteket skal være åbent i det store frikvarter, så elever, der ønsker ro, kan læse eller tegne der.«
Revisionen forklarer formålet i stedet for at gentage, at idéen er god. Den er ikke en færdig besvarelse af hele skriveopgaven: Eleven mangler stadig en indvending og et svar. Det giver dig et præcist næste punkt i responsen.
Vil du have et AI-forslag til respons, så bed om ét spørgsmål til begrundelsen, ikke en omskrivning af hele teksten. Brug et fiktivt eksempel, når du afprøver arbejdsgangen. Ved rigtige elevtekster følger du skolens rammer for den konkrete løsning og de oplysninger, den må behandle.
Læs feedbackforslaget, før eleven får det. Det skal ramme opgavens mål og bevare elevens mening. AI kan overse humor, kontekst eller et bevidst stilvalg. En velformuleret kommentar er heller ikke i sig selv et grundlag for en karakter.
Vælg værktøj efter din opgave
Begynd med en løsning, skolen har valgt til den brug, du planlægger. Skeln mellem din forberedelse og elevernes egen brug. Tre forskellige typer hjælp er:
- SkrivSikkert til dansk tekst: Brug korrektur, omskrivning, forklaringer og oplæsning, når du udarbejder en opgavebeskrivelse eller besked. Webplatformen og browserudvidelsen giver læse- og skrivehjælp, og mange funktioner er gratis uden login. Prøv fx at få opgaveinstruktionen læst op og gøre en uklar sætning mere præcis.
- SkoleGPT til idéer og tekst: SkoleGPT er udviklet til undervisning af Future Classroom Lab og CFU ved Københavns Professionshøjskole. Den kan foreslå idéer, forklare emner og generere tekst. Du kan bruge en chatbot til et udkast til spørgsmål og selv gennemgå resultatet.
- Diffit til materialer: Diffit beskriver en arbejdsgang, hvor læreren tager udgangspunkt i et emne eller eksisterende materiale, tilpasser aktiviteter og eksporterer eller udskriver dem. Det er relevant, når du ønsker forskellige støttematerialer til samme opgave.
Afprøv den konkrete danske tekst og opgave, før du vælger en løsning. Et værktøj skal kunne bevare fagbegreber og give et materiale, du kan arbejde videre med. Hvis du sammenligner selve sprogmodellerne, har vi en særskilt guide til at vælge sprogmodel.
Gør rammerne tydelige for klassen
Sig konkret, hvilken hjælp der indgår i den aktuelle opgave. Til lektionen her kan beskeden være: »I analyserer den udleverede tekst og skriver jeres eget forslag uden chatbot. Vi undersøger både gode begrundelser og det, teksten ikke dokumenterer.«
Hvis du har brugt AI til at forberede materialet, kan du fortælle, hvad du ændrede: »Jeg fik forslag til hjælpespørgsmål, men rettede ét, fordi teksten ikke indeholdt den oplysning, spørgsmålet forudsatte.« Brug en faktisk ændring fra dit arbejde, så eleverne ser et konkret eksempel på faglig vurdering.
Ved en senere aktivitet med elever i en chatbot skal både værktøj, adgang og arbejdsform passe til skolens rammer. Ministeriets vejledning om AI for uddannelsesinstitutioner placerer ansvaret for løsningernes lovlighed hos institutionen. En gratis adgang er ikke i sig selv en godkendelse til skolebrug. Regler om afleveringer og prøver er samlet i vores guide om AI og skole.
Gem til sidst det materiale, du faktisk brugte, sammen med en kort note om elevernes afslutningssvar. Del fx med fagteamet, hvilket spørgsmål der virkede, og hvor forklaringen skulle ændres. Det giver jer et konkret grundlag for næste lektion.
Gør dine instruktioner tydelige
Få hjælp til korrektur, formulering og oplæsning med SkrivSikkert. Brug webplatformen eller browserudvidelsen til din næste tekst. Mange funktioner er gratis uden login.
Prøv gratisSpørgsmål om AI i undervisningen
Hvordan kommer jeg i gang med AI som lærer?
Vælg én lektion og ét fagligt mål. Brug skolens aftalte løsning til at få et afgrænset udkast, fx hjælpespørgsmål til en tekst. Gennemgå selv spørgsmål og svar, og afprøv materialet i klassen.
Skal eleverne have en AI-konto til lektionen?
Nej. Lektionen i denne guide bruger en udleveret tekst, makkersamtale og elevernes egen skrivning. AI kan indgå i lærerens forberedelse, uden at eleverne bruger en chatbot.
Hvordan kan AI hjælpe med differentiering?
Du kan bede om ordforklaringer, hjælpespørgsmål eller støttesætninger til samme opgave. Bevar det faglige mål: Skal eleven finde en indvending, må den ikke forsvinde, når teksten forkortes.
Kan jeg bruge AI til feedback på elevtekster?
AI kan foreslå respons, som du vurderer ud fra opgaven og elevens tekst. Brug fiktive tekster, når du afprøver arbejdsgangen. Rigtige elevtekster må kun indgå inden for skolens rammer for løsningen og dens behandling af oplysninger.
Er et gratis AI-værktøj automatisk godkendt til skolebrug?
Nej. Pris og tilladt anvendelse er forskellige spørgsmål. Brug den løsning og adgang, skolen har valgt til formålet. Der gælder særskilte rammer for elevernes arbejde og for prøver.


