AI og Skole i Danmark: Hvad Må Elever Bruge i 2026?

Kunstig intelligens fylder mere og mere i danske klasselokaler — og med det følger nye spørgsmål. Må elever bruge ChatGPT til lektier? Hvad sker der, hvis man bruger AI til eksamen? Og hvilke værktøjer er faktisk godkendt? I januar 2026 udgav den danske regering en ny vejledning, der for første gang giver klare svar. Denne guide gennemgår de nye regler, hvad der er tilladt og forbudt, og hvordan elever og forældre navigerer i AI-landskabet.

AI er tilladt som læringsværktøj, men forbudt til eksamen — de nye regler i 2026

Svar: Fra 2026 gælder en klar opdeling: elever må gerne bruge AI som læringsværktøj i undervisningen, men generativ AI er forbudt til eksamen. I januar 2026 offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen en opdateret vejledning om brugen af AI i folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet og erstatter de midlertidige retningslinjer fra 2024.

De vigtigste ændringer handler om tre ting: klarere regler for eksamen, en opdeling mellem generativ AI og kompenserende IT, og nye krav til skolernes ansvar for at undervise elever i ansvarlig AI-brug.

Vejledningen slår fast, at AI hverken skal forbydes helt eller bruges ukritisk. I stedet opfordrer den til en balanceret tilgang, hvor elever lærer at bruge AI som et redskab — uden at det erstatter selvstændig tænkning og læring. Skoler skal udarbejde lokale politikker for AI-brug, og lærere skal have efteruddannelse i, hvordan de integrerer AI i undervisningen på en pædagogisk forsvarlig måde. Udfordringen er reel: ifølge de seneste tal modtager kun ca. 1 ud af 3 danske skoleelever undervisning i AI, hvilket betyder, at de fleste elever navigerer i AI-landskabet uden formel vejledning.

Et centralt punkt er, at vejledningen skelner mellem generativ AI (som ChatGPT, Claude og Gemini) og kompenserende IT-værktøjer (som stavekontrol, tekst-til-tale og korrekturprogrammer). Denne skelnen er afgørende, fordi de to kategorier behandles vidt forskelligt i reglerne.

Hvad er tilladt?

De nye retningslinjer gør det tydeligt, at AI-værktøjer kan bruges konstruktivt i undervisningen, når det sker på den rigtige måde. Her er de vigtigste tilladte anvendelser.

Læringsværktøjer og forståelse

Elever må bruge AI til at forstå begreber og emner. Det kan f.eks. være at bede ChatGPT om at forklare et svært fysikbegreb med egne ord, generere øvelsesopgaver i matematik eller få en alternativ forklaring på en historisk begivenhed. Nøglen er, at AI bruges som en digital tutor — ikke som en ghostwriter. Vil du lære mere om, hvordan du bruger ChatGPT effektivt på dansk, har vi en komplet guide.

Stavning, grammatik og korrektur

Stavekontrol, grammatikkontrol og korrekturlæsning er fortsat fuldt tilladte — også til eksamen. Disse værktøjer betragtes som kompenserende IT og falder i samme kategori som ordbøger og lommeregnere. De hjælper eleven med at udtrykke sig korrekt, men de skriver ikke indholdet.

Tekst-til-tale og tale-til-tekst

Oplæsningsprogrammer og dikteringsfunktioner er godkendt som hjælpemidler. De er særligt vigtige for elever med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder, og de er omfattet af SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte). Disse værktøjer ændrer ikke indholdet — de gør det tilgængeligt.

Oversættelse og research

AI-baserede oversættelsesværktøjer er tilladt som støtte i sprogfag, så længe eleven ikke bare kopierer oversættelsen direkte. Ligeledes kan AI bruges til at søge efter information og kilder — på samme måde som man ville bruge en søgemaskine eller et leksikon. Se vores oversigt over gratis AI-værktøjer på dansk for konkrete anbefalinger.

Brainstorming og idéudvikling

Elever må bruge AI til at brainstorme idéer, lave dispositioner og udforske vinkler på en opgave. Det afgørende er, at eleven selv skriver teksten, foretager vurderingerne og står inde for det endelige produkt. AI som sparringspartner er tilladt — AI som forfatter er det ikke.

Hvad er forbudt?

De nye regler sætter også klare grænser. Her er de handlinger, der kan få konsekvenser.

AI-genererede opgaver og afleveringer

At bruge ChatGPT, Claude eller andre generative AI-værktøjer til at skrive hele opgaver — eller væsentlige dele af dem — betragtes som snyd. Det gælder uanset om eleven redigerer teksten efterfølgende. Formålet med en aflevering er at demonstrere elevens egen forståelse og færdigheder, og det formål undergraves, når AI producerer indholdet.

AI til eksamen

Generativ AI er forbudt ved de fleste eksamener i 2026. Det omfatter folkeskolens afgangsprøver, gymnasiale eksamener (STX, HHX, HTX, HF) og de fleste prøver på videregående uddannelser. Undtagelsen er IT-fag og enkelte tekniske fag, hvor brugen af AI kan være en del af pensum og eksamensformålet.

Med den nye prøvebekendtgørelse fra 1. februar 2026 er forbuddet mod AI-chatbots ved gymnasiale eksamener nu formelt lovfæstet — ikke blot en anbefaling. Bekendtgørelsen forbyder eksplicit brugen af ChatGPT, Claude, Gemini og lignende generative AI-værktøjer under alle skriftlige og mundtlige prøver. Overholdelsen håndhæves teknisk via ExamCookie, en overvågningssoftware der registrerer, hvilke programmer og hjemmesider eleven tilgår under eksamen. Læs vores detaljerede guide til AI og eksamen 2026 for en komplet gennemgang af reglerne, sanktionerne og dine rettigheder.

Godkendte hjælpemidler som stavekontrol, tekst-til-tale og ordbøger er stadig tilladt til eksamen — de falder uden for forbuddet mod generativ AI.

Kopiering uden kildeangivelse

Selv i situationer, hvor AI-brug er tilladt (f.eks. til research), skal eleven angive, at AI er brugt, og på hvilken måde. Manglende kildeangivelse betragtes som akademisk uredelighed. Mange skoler kræver nu, at elever inkluderer en kort redegørelse for deres AI-brug som del af afleveringen.

Konsekvenser ved overtrædelse

Konsekvenserne varierer efter uddannelsesniveau og alvor. I folkeskolen fører det typisk til en samtale med eleven og forældrene, samt en ny opgave. På gymnasiet kan det medføre bortvisning fra eksamen og karakternedslag. På videregående uddannelser kan det i grove tilfælde føre til udmeldelse.

ChatGPT, Claude og andre: Forskellen på generativ AI og uddannelsesværktøjer

Et af de mest forvirrende aspekter for elever og forældre er forskellen mellem de forskellige typer AI-værktøjer. Ikke alle AI-programmer er ens, og reglerne behandler dem forskelligt.

Generativ AI

ChatGPT (OpenAI), Claude (Anthropic) og Gemini (Google) er generative AI-modeller. De kan producere tekst, besvare spørgsmål, skrive essays og generere kode. Det er disse værktøjer, der er underlagt de strengeste regler, fordi de kan overtage den kreative og analytiske proces, som eleven selv bør gennemgå. Derudover findes danske alternativer som Chat.dk og SkoleGPT, der er udviklet med fokus på dansk sprog og GDPR — men som stadig er underlagt de samme eksamensregler som internationale chatbots.

Generativ AI er ikke i sig selv farlig eller uetisk — men den skaber et gråzoneområde, hvor grænsen mellem at bruge AI som hjælp og at lade AI gøre arbejdet kan være svær at trække. Vil du blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål til AI, kan du læse vores guide til bedre AI-prompts.

Uddannelses- og kompenserende IT-værktøjer

I den anden ende af spektret finder vi værktøjer designet til at støtte eleven uden at overtage arbejdet. Stavekontrol retter fejl, men skriver ikke sætningerne. Tekst-til-tale læser teksten op, men analyserer den ikke. Oversættelsesværktøjer hjælper med fremmedsprog, men kræver stadig, at eleven forstår konteksten.

Disse værktøjer har været brugt i årtier og er en etableret del af det danske uddannelsessystem. De er SPS-godkendte, hvilket betyder, at elever med særlige behov kan få dem finansieret af det offentlige.

SkrivSikkert som lovligt værktøj

SkrivSikkert falder i kategorien af kompenserende IT-værktøjer — ikke generativ AI. Forskellen er afgørende: SkrivSikkert skriver ikke opgaven for dig. I stedet hjælper det dig med at skrive bedre selv.

Korrekturlæsning

SkrivSikkert identificerer stave- og grammatikfejl i din tekst og foreslår rettelser. Det fungerer som en digital korrekturlæser — præcis som den stavekontrol, der allerede er godkendt som hjælpemiddel i alle uddannelser.

Tekst-til-tale

Med oplæsningsfunktionen kan du lytte til dine egne tekster og fange fejl, du ikke ser ved læsning. Tekst-til-tale er et SPS-godkendt hjælpemiddel, der er særligt værdifuldt for ordblinde og elever med læsevanskeligheder.

Oversættelse

SkrivSikkerts oversættelsesfunktion hjælper med at forstå fremmedsprogede tekster og formulere sig på andre sprog. Den erstatter ikke sprogforståelse — den støtter den.

Hvorfor det ikke er snyd

Disse funktioner falder alle inden for kategorien af godkendte hjælpemidler. De er sammenlignelige med at bruge en ordbog, en lommeregner eller en formeloversigt. SkrivSikkert producerer ikke indhold — det hjælper dig med at udtrykke dit eget indhold korrekt og tydeligt.

Tips til elever: Sådan bruger du AI ansvarligt

AI kan være et fantastisk læringsværktøj, hvis du bruger det rigtigt. Her er syv konkrete tips.

1. Brug AI som tutor, ikke som forfatter

Stil spørgsmål til AI, som du ville stille til en lærer. "Forklar mig fotosyntese som om jeg er 12" er fint. "Skriv en opgave om fotosyntese" er det ikke. Forskellen er, om du lærer noget, eller om du outsourcer din læring.

2. Skriv altid selv

Uanset hvor meget research du laver med AI, skal den endelige tekst være din egen. Det gælder ordvalg, argumentation og konklusioner. Hvis du ikke kan forklare det, du har skrevet, med egne ord, har AI gjort for meget af arbejdet.

3. Vær transparent

Angiv altid, når du har brugt AI i dit arbejde. Mange skoler har nu specifikke krav til, hvordan dette skal gøres. En ærlig redegørelse viser modenhed og ansvarlighed — det er en styrke, ikke en svaghed.

4. Tjek altid fakta

AI-modeller kan generere tekst, der lyder overbevisende, men som indeholder faktuelle fejl. Dobbelttjek altid vigtige oplysninger med troværdige kilder. Lær at være kritisk over for AI-genereret information — det er en kompetence, du får brug for resten af livet.

5. Brug AI til at forstå, ikke til at bestå

Det er fristende at lade AI klare det hurtige svar, men den virkelige værdi ligger i at bruge den til at dykke dybere ned i et emne. Bed om alternative forklaringer, modargumenter eller historisk kontekst. Brug AI til at udvide din forståelse — ikke til at undgå den.

6. Kend dine værktøjers grænser

Generativ AI kan have fordomme, mangler og begrænsninger. Jo mere du forstår, hvordan teknologien fungerer, jo bedre kan du bruge den ansvarligt. Spørg dig selv: Hvad kan dette værktøj gøre godt? Og hvor er det upålideligt?

7. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl

Reglerne kan variere fra fag til fag og fra skole til skole. Hvis du er usikker på, hvad der er tilladt, så spørg. Det er altid bedre at spørge på forhånd end at stå med et problem bagefter.

Tips til forældre: Sådan guider du dit barns AI-brug

Som forælder kan det være svært at navigere i et landskab, der ændrer sig hurtigt. Her er fire konkrete ting, du kan gøre.

1. Tal åbent om AI

Start en samtale med dit barn om, hvilke AI-værktøjer de bruger, og hvordan de bruger dem. Mange børn og unge bruger allerede AI dagligt — spørgsmålet er, om de gør det bevidst og ansvarligt. En åben dialog er mere effektiv end forbud.

2. Forstå forskellen på værktøjerne

Ikke alle AI-værktøjer er ens. Hjælp dit barn med at skelne mellem generativ AI (som ChatGPT), der kan skrive hele tekster, og kompenserende værktøjer (som stavekontrol og tekst-til-tale), der hjælper barnet med at udtrykke sig selv. Den første kategori kræver forsigtighed — den anden er et legitimt hjælpemiddel.

3. Sæt rammer — men vær realistisk

At forbyde AI helt er hverken realistisk eller hensigtsmæssigt. I stedet kan I lave klare aftaler: AI kan bruges til at forstå lektier, men ikke til at skrive dem. Barnet skal altid kunne forklare sit arbejde med egne ord. Og hvis skolen har specifikke regler, skal de følges.

4. Vær nysgerrig selv

Prøv selv at bruge ChatGPT eller et andet AI-værktøj. Jo bedre du forstår teknologien, jo bedre kan du guide dit barn. Det sender også et signal om, at du tager emnet alvorligt og er villig til at lære sammen med barnet.

EU AI Act: Hvad betyder det for danske skoler?

I august 2026 træder de vigtigste krav i EU AI Act i kraft — den første samlede AI-lovgivning i verden. Forordningen har direkte konsekvenser for brugen af AI i uddannelse.

EU AI Act klassificerer AI-systemer i uddannelsessektoren som "høj risiko". Det omfatter AI brugt til vurdering af elevers præstationer, optagelsessystemer og eksamensovervågning. Disse systemer skal opfylde strenge krav til transparens, databeskyttelse, menneskeligt tilsyn og ikke-diskrimination.

For den enkelte elev ændrer EU AI Act ikke de daglige regler markant — de er allerede defineret af den danske vejledning. Men forordningen skærper kravene til de AI-værktøjer, skolerne vælger at bruge. Skoler skal sikre, at de værktøjer, de stiller til rådighed, overholder EU-kravene til transparens og databeskyttelse. Det betyder i praksis, at usikre eller ugennemsigtige AI-platforme gradvist vil blive udfaset til fordel for certificerede løsninger.

For elever og forældre er budskabet klart: den lovgivningsmæssige ramme strammes, og ansvarlig AI-brug bliver kun vigtigere fremover.

Ofte stillede spørgsmål

Må elever bruge ChatGPT til lektier i 2026?

Det afhænger af, hvordan det bruges. Elever må gerne bruge ChatGPT som et læringsværktøj — f.eks. til at forstå begreber, få forklaringer eller brainstorme idéer. Men de må ikke bruge det til at skrive hele opgaver eller afleveringer. Reglen er enkel: AI må hjælpe dig med at lære, men du skal selv producere dit arbejde.

Er AI forbudt til eksamen i Danmark?

Ja, generativ AI som ChatGPT, Claude og Gemini er forbudt til de fleste eksamener i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser i 2026. Undtagelsen er IT-fag og enkelte tekniske fag, hvor AI-værktøjer kan indgå som en del af pensum. Godkendte hjælpemidler som stavekontrol og tekst-til-tale er stadig tilladt.

Hvilke AI-værktøjer er godkendt i danske skoler?

Godkendte AI-værktøjer i danske skoler omfatter primært specialpædagogiske hjælpemidler: stavekontrol, grammatikkontrol, tekst-til-tale, tale-til-tekst og oversættelsesværktøjer. Disse er SPS-godkendte og betragtes som kompenserende IT — ikke snyd. SkrivSikkert falder i denne kategori som et korrektur- og skriveværktøj.

Hvad siger EU AI Act om AI i skoler?

EU AI Act, der træder i kraft med de vigtigste krav i august 2026, klassificerer AI-systemer i uddannelse som "høj risiko". Det betyder, at AI-værktøjer brugt til vurdering, eksamen eller optagelse skal opfylde strenge krav til transparens, databeskyttelse og menneskeligt tilsyn. For elever ændrer det ikke de daglige regler, men det skærper kravene til de værktøjer, skolerne vælger.

Kan man blive straffet for at bruge AI til en opgave?

Ja. Hvis en elev afleverer en opgave, der helt eller delvist er skrevet af AI uden at angive det, kan det betragtes som snyd. Konsekvenserne varierer: i folkeskolen kan det føre til en samtale og en ny opgave, mens det på gymnasiet og videregående uddannelser kan medføre bortvisning fra eksamen, karakternedslag eller i grove tilfælde udmeldelse.