Uddannelsesvalg

maj 1, 2025

Engelsksprogede uddannelser i Danmark: Alt du behøver at vide

Danmark er internationalt anerkendt for sit høje akademiske niveau, fokus på innovation og kritisk tænkning, samt en attraktiv balance mellem studie- og fritidsliv.¹ Landet byder på en unik kombination af en moderne, velfungerende samfundsmodel og en rig kulturarv. For internationale studerende åbner Danmark dørene til en verden af muligheder, ikke mindst takket være et imponerende udbud af engelsksprogede videregående uddannelser.³ Uanset om du drømmer om en forskningsbaseret universitetsuddannelse eller en mere praksisnær professionsuddannelse, findes der sandsynligvis et engelsksproget program i Danmark, der passer til dine ambitioner.

Denne artikel er din omfattende guide til at navigere i det danske uddannelseslandskab som international studerende. Vi dækker alt fra at forstå systemets opbygning og finde det rette studieprogram, til ansøgningsprocessen, finansiering, studielivet og dine muligheder efter endt uddannelse. Den officielle portal “Study in Denmark”, drevet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, er et centralt udgangspunkt for din research, og vi vil henvise til den og andre vigtige ressourcer undervejs.³

Forstå det danske uddannelsessystem

Det første skridt mod et succesfuldt studieophold i Danmark er at få et klart billede af, hvordan det videregående uddannelsessystem er struktureret. Systemet er overvejende offentligt finansieret og reguleret af staten, primært gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet.³ En vigtig pointe er, at Danmark følger Bologna-processen, hvilket betyder, at uddannelsesstrukturen med bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader er internationalt anerkendt og sammenlignelig med systemer i resten af Europa.¹⁴ Dette sikrer, at din danske uddannelse har værdi globalt.

Typer af videregående uddannelsesinstitutioner

Det danske system tilbyder forskellige typer af institutioner, hver med sit særkende. Det er afgørende at forstå forskellene for at vælge den institutionstype, der bedst matcher dine læringspræferencer og karrieremål. Valget mellem en teoretisk, forskningsbaseret tilgang og en mere praktisk, anvendelsesorienteret uddannelse har stor betydning for din studieoplevelse og fremtidige muligheder.

Universiteter: Danmark har otte internationalt anerkendte universiteter, herunder Københavns Universitet (grundlagt 1479), Danmarks Tekniske Universitet (DTU, grundlagt 1829), Aarhus Universitet, Copenhagen Business School (CBS), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU), Roskilde Universitet (RUC) og IT-Universitetet i København (ITU).¹⁴ Disse institutioner tilbyder forskningsbaseret uddannelse på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for et bredt spektrum af akademiske discipliner.¹¹ Fokus er på teoretisk fordybelse og videnskabelig metode.¹⁷
Professionshøjskoler (University Colleges): Der findes otte store professionshøjskoler, såsom VIA University College, University College Northern Denmark (UCN), Absalon og Københavns Professionshøjskole (KP).¹⁴ De udbyder professionsbacheloruddannelser (typisk 3,5-4 år, 180-240 ECTS-point), der er målrettet specifikke erhverv som ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog eller bygningskonstruktør.⁴ Uddannelserne kombinerer teori med praksis og inkluderer obligatoriske praktikophold, hvilket sikrer en tæt kobling til arbejdsmarkedet.¹⁷ En professionsbachelor kan give adgang til relevante kandidatuddannelser, men det er vigtigt at undersøge de specifikke adgangskrav.¹⁷
Erhvervsakademier (Business Academies): Disse ni institutioner tilbyder primært kortere videregående uddannelser, de såkaldte erhvervsakademiuddannelser (Academy Profession degree, AP), som typisk varer 2 år (90-150 ECTS-point).¹¹ De er meget praksisorienterede og fokuserer ofte på erhvervsøkonomi, IT, marketing, design eller tekniske fag.⁴ Mange AP-uddannelser kan bygges ovenpå med en 1,5-årig “top-up” professionsbacheloruddannelse.⁴
Kunstneriske uddannelsesinstitutioner: Specialiserede institutioner som Det Kongelige Akademi (Arkitektur, Design, Konservering), Designskolen Kolding og Aarhus Arkitektskole udbyder uddannelser inden for kunstneriske fag på alle niveauer.¹¹ Nogle hører under Kulturministeriet.¹²
Maritime uddannelsesinstitutioner: Der findes også specialiserede maritime uddannelsessteder.¹¹

Fleksibiliteten i systemet, f.eks. muligheden for at tage en top-up bachelor efter en AP-grad eller søge ind på en kandidatuddannelse med en professionsbachelor, er en styrke. Det kræver dog, at du som studerende sætter dig grundigt ind i de specifikke krav og muligheder for netop den uddannelsesvej, du overvejer. Dit valg af institutionstype bør afspejle både din foretrukne læringsstil – teoretisk eller anvendt – og dine langsigtede karriereplaner.

Uddannelsesniveauer og grader (Bachelor, kandidat, Ph.d. – ECTS/bologna-rammen)

Den danske uddannelsesstruktur følger som nævnt Bologna-rammen:

Bachelor: Typisk 3-årig uddannelse (180 ECTS-point) på universiteterne.¹¹
Professionsbachelor: Typisk 3,5-4 årig uddannelse (180-240 ECTS-point) inklusiv praktik på professionshøjskoler.¹¹
Erhvervsakademiuddannelse (AP Degree): Typisk 2-årig uddannelse (90-150 ECTS-point) på erhvervsakademier.¹¹
Kandidat (Master): Typisk 2-årig overbygningsuddannelse (120 ECTS-point) på universiteterne. Visse uddannelser, som medicin og veterinærmedicin, er længere.¹¹
Ph.d.: 3-årig forskeruddannelse (180 ECTS-point) efter en kandidatgrad.¹¹

Alle uddannelser måles i ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System), som angiver den forventede arbejdsbyrde. Et fuldt studieår svarer til 60 ECTS-point.¹⁵ Dette system gør det lettere at sammenligne og få anerkendt studieperioder på tværs af europæiske lande. Når du afslutter en uddannelse, vil du modtage et Diploma Supplement på engelsk, som beskriver uddannelsens indhold, niveau og omfang, hvilket yderligere letter international anerkendelse.²⁵

Find dit engelsksprogede studieprogram

Du behøver ikke at kunne tale dansk for at studere i Danmark. Landets videregående uddannelsesinstitutioner udbyder et stort og varieret udvalg af programmer, der udelukkende undervises på engelsk – over 600 ifølge den officielle portal Study in Denmark ³, mens andre kilder nævner lignende tal.⁴ Uanset om du søger en forskningsorienteret eller en mere praktisk “hands-on” uddannelse, er chancerne gode for at finde et passende engelsksproget tilbud.²

Et væld af fagområder på engelsk

Udbuddet af engelsksprogede programmer spænder bredt over de fleste fagområder ³:

Ingeniørvidenskab (Engineering)
IT og Datalogi (IT and Computer Science)
Erhvervsøkonomi og Ledelse (Business, Economics and Management)
Samfundsvidenskab (Social Sciences)
Humaniora (Humanities)
Naturvidenskab (Natural Sciences)
Sundhedsvidenskab (Health Sciences)
Design, Arkitektur og Kunst (Design, Architecture and Arts)
Miljøvidenskab og Bæredygtighed (Environmental Science and Sustainability)
Landbrug og Fødevarer (Agriculture and Food Science)

Disse fagområder findes på forskellige niveauer: Bachelor (både universitets- og professionsbachelor), Kandidat (Master), Ph.d., samt kortere forløb som erhvervsakademiuddannelser, udvekslingsophold og sommerskoler.³

Populære programmer og anerkendte institutioner

Danmark har flere internationalt anerkendte institutioner, der udbyder populære engelsksprogede programmer:

Københavns Universitet (KU): Rangeret som et af verdens bedste universiteter.²⁷ KU tilbyder et meget bredt udvalg af engelsksprogede kandidatuddannelser ²⁸ inden for f.eks. samfundsvidenskab (som Global Development ³²), humaniora (Advanced Migration Studies, Anthropology ²⁸), naturvidenskab (Biochemistry, Actuarial Mathematics ²⁸) og sundhedsvidenskab (Global Health, Immunology and Inflammation ²⁸).
Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Et førende teknisk universitet i Europa ³⁴, ligeledes højt rangeret internationalt.²⁷ DTU har et stort udbud af engelsksprogede civilingeniøruddannelser (MSc) inden for f.eks. Architectural Engineering, Computer Science and Engineering, Biotechnology, Sustainable Energy, Business Analytics, og mange flere.³⁵ Universitetet er kendt for sit internationale miljø og fokus på praktisk anvendelse og innovation.³⁴
VIA University College: Et eksempel på en stor professionshøjskole med et stærkt internationalt fokus.¹⁷ VIA tilbyder flere engelsksprogede professionsbacheloruddannelser, der kombinerer teori og praksis med obligatoriske praktikforløb.⁴¹ Populære programmer inkluderer Architectural Technology and Construction Management, Software Technology Engineering, Climate and Supply Engineering, samt uddannelser inden for Design og Business.⁴¹ VIA har campusser i flere byer i Midtjylland.⁴⁰
Andre centrale institutioner: Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School (CBS), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU) er også kendt for deres mange stærke engelsksprogede programmer på både bachelor- og kandidatniveau.³

Sådan bruger du Studyindenmark.dk til at finde programmer

Den officielle portal Studyindenmark.dk ³ er dit vigtigste værktøj i jagten på det rette studieprogram. Portalen administreres af Uddannelses- og Forskningsministeriet og indeholder en omfattende database over engelsksprogede uddannelser.³

Sådan bruger du søgefunktionen ³:

Gå til programmets søgeside (ofte kaldet “Find your Study Programme” eller lignende).
Brug filtrene til at indsnævre din søgning:
- Degree: Vælg uddannelsesniveau (f.eks. Bachelor, Master (2 years), PhD, Academy Profession Degree, Professional Bachelor).
- Topic: Vælg et eller flere fagområder, der interesserer dig (f.eks. Engineering, Economics, Humanities).
- Institution: Hvis du allerede har en bestemt institution i tankerne, kan du vælge den her.
Gennemse søgeresultaterne. Hvert program har en side med en kort beskrivelse, information om ECTS-point, varighed, campussted og links videre.
Klik dig videre til institutionens egen hjemmeside via linket på Studyindenmark.dk. Her finder du de mest detaljerede og opdaterede oplysninger om programmets indhold, specifikke adgangskrav, ansøgningsprocedure og frister.²⁶

Adgangskrav og ansøgningsproces – din vej til optagelse

At blive optaget på en dansk videregående uddannelse kræver, at du opfylder en række krav og navigerer korrekt i ansøgningssystemet inden for de gældende tidsfrister. Kravene kan variere betydeligt fra program til program og mellem institutionerne, så grundig research er essentiel.³

Akademiske forudsætninger: Hvad kræves der?

Generelt adgangskrav: For at blive optaget på en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse skal du som minimum have en adgangsgivende eksamen, der svarer til en dansk gymnasial eksamen (f.eks. STX, HF, HHX, HTX).¹⁵ Dette kan være et International Baccalaureate (IB) diploma eller en tilsvarende national eksamen fra dit hjemland. For optagelse på en kandidatuddannelse kræves en relevant bachelorgrad.¹⁵
Specifikke adgangskrav: Langt de fleste uddannelser har derudover specifikke adgangskrav.⁴⁶ Det betyder, at du skal have bestået bestemte fag på bestemte niveauer i din adgangsgivende eksamen. Eksempler kunne være Matematik på B-niveau eller Engelsk på A-niveau (svarende til bestemte niveauer og timetal i det danske system).⁴⁷ Nogle uddannelser kan også have krav om et bestemt karaktergennemsnit eller beståede optagelsesprøver.⁴⁶ Det er afgørende, at du tjekker de præcise specifikke krav for hver enkelt uddannelse, du overvejer at søge, på institutionens hjemmeside eller via den nationale portal Optagelse.dk.⁴⁶ Du skal opfylde alle krav senest den 5. juli i ansøgningsåret for bacheloroptag.⁴⁶
Vurdering af udenlandske eksaminer: Uddannelses- og Forskningsministeriet har retningslinjer og en database til vurdering af udenlandske kvalifikationer for at afgøre, om de opfylder de generelle og specifikke adgangskrav.⁷ Du kan finde information om dette på ministeriets hjemmeside eller via Studyindenmark.dk.⁴⁶

Dokumentation af engelskkundskaber (TOEFL/IELTS etc. – generelle krav)

Da undervisningssproget er engelsk, skal du dokumentere tilstrækkelige engelskkundskaber.³ De mest almindelige måder at gøre dette på er via internationalt anerkendte sprogtests:

IELTS (Academic): Typisk kræves en samlet score på mindst 6.5, nogle gange 7.0 for kandidatuddannelser.
TOEFL (iBT): Typisk kræves en samlet score på mindst 83-90, nogle gange højere.

Det er meget vigtigt at understrege, at de specifikke krav til testtype og minimumsscore varierer betydeligt mellem institutioner og uddannelser.³ Tjek altid de præcise krav for det program, du søger ind på. Nogle ansøgere kan være undtaget fra at tage en sprogtest, f.eks. hvis de er statsborgere i et engelsktalende land eller har taget en tidligere uddannelse på engelsk. Dette skal dog altid verificeres og dokumenteres over for den enkelte uddannelsesinstitution.⁴⁷ Engelskfaget skal typisk være en del af din adgangsgivende eksamen og bestået med en karakter over minimumsgrænsen.⁴⁷

Navigering i ansøgningssystemet (Optagelse.dk og institutionernes portaler, kvoter)

Ansøgningsproceduren afhænger af, hvilket niveau du søger ind på:

Bachelor, Professionsbachelor, Erhvervsakademiuddannelser: Ansøgning foregår centralt gennem den nationale portal Optagelse.dk.²⁰ Her kan du søge op til 8 uddannelser i prioriteret rækkefølge.⁴⁶ Systemet sikrer, at du højst får tilbudt én studieplads – den højest mulige på din prioriteringsliste.⁴⁶
Kvote 1 og Kvote 2: For uddannelser med adgangsbegrænsning (flere ansøgere end pladser) fordeles pladserne i to kvoter.⁴⁶ Kvote 1 er baseret udelukkende på karaktergennemsnittet fra en dansk (eller direkte konverterbar) adgangsgivende eksamen. Kvote 2 er baseret på en samlet vurdering af kvalifikationer, herunder karakterer, relevant erhvervserfaring, andre aktiviteter, og for nogle uddannelser også optagelsesprøver eller interviews. Alle internationale ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen (inklusive IB) skal søge via Kvote 2.⁴⁶
Kandidat (Master) og Ph.d.: Ansøgning sker typisk direkte til det enkelte universitet via deres egne online ansøgningsportaler.³ Procedurer, dokumentationskrav og frister varierer markant fra institution til institution og program til program.³⁰
Ansøgningsgebyr: Vær opmærksom på, at ansøgere fra lande uden for EU/EØS/Schweiz normalt skal betale et ansøgningsgebyr for at få deres ansøgning behandlet.⁴⁷ Gebyret skal typisk betales inden ansøgningsfristen.

Hold styr på ansøgningsfristerne

Deadlines er altafgørende i ansøgningsprocessen. Overskrider du en frist, bliver din ansøgning som udgangspunkt ikke behandlet. De vigtigste generelle frister er ³:

15. marts kl. 12.00 (CET): Absolut deadline for ansøgning i Kvote 2 til bachelor-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser med studiestart i september/august. Dette gælder for ALLE internationale ansøgere med udenlandske eksamensbeviser.⁴⁶
1. september: En almindelig, men ikke universel, deadline for ikke-EU/EØS-ansøgere til kandidatuddannelser med studiestart det følgende efterår (dvs. et år senere). KU bruger denne frist ³⁰, men tjek altid den specifikke frist for dit ønskede program og universitet.
Varierende frister (ofte 15. januar – 1. marts): Deadlines for EU/EØS-ansøgere til kandidatuddannelser med studiestart i september/august samme år. KU’s frist er dog senere (15. oktober).³⁰ Igen, tjek altid den specifikke frist.
Ph.d.-stillinger: Har individuelle ansøgningsfrister, der annonceres løbende sammen med stillingsopslagene.

Husk at der også kan være tidligere frister for specifikke programmer, f.eks. dem med optagelsesprøver. Planlæg i god tid, og dobbelttjek altid fristerne på institutionens hjemmeside.³ Svar på ansøgninger til grunduddannelserne (bachelor etc.) gives typisk den 26. eller 28. juli.⁴⁶

Økonomi og finansiering: Budgettering af dit studieophold

Det finansielle aspekt er en central del af planlægningen for ethvert studieophold i udlandet. Danmark er kendt for sin høje levestandard, hvilket også afspejles i leveomkostningerne.⁵⁰ Omkostningerne ved at studere i Danmark varierer dog markant afhængigt af din nationalitet og din personlige livsstil.

Studieafgifter: Forskelle for EU/EØS og ikke-EU/EØS-borgere

En afgørende forskel ligger i studieafgifterne (tuition fees):

EU/EØS-borgere og Schweiziske borgere: For studerende fra EU-lande, EØS-landene (Norge, Island, Liechtenstein) og Schweiz er videregående uddannelse på offentlige institutioner i Danmark gratis.⁴ Dette gælder også for udvekslingsstuderende og studerende med visse typer opholdstilladelser i Danmark.⁴
Ikke-EU/EØS-borgere: Studerende fra lande uden for EU/EØS/Schweiz skal betale studieafgift for at læse på en videregående uddannelse i Danmark.⁴ Studieafgifterne fastsættes af de enkelte uddannelsesinstitutioner og kan variere betydeligt.⁵¹ Det typiske niveau ligger mellem €6.000 og €16.000 om året (svarende til ca. 45.000 til 120.000 DKK).⁴ Dog kan mere specialiserede programmer, f.eks. inden for medicin eller visse ingeniørretninger, være dyrere.²⁸ Du skal altid tjekke den præcise studieafgift for det specifikke program på institutionens hjemmeside.

Leveomkostninger: Hvad koster det at bo i Danmark?

Danmark er generelt et dyrt land at bo i, men det er muligt at leve fornuftigt på et studiebudget, især hvis du planlægger og er bevidst om dine udgifter.⁵⁰ De største udgiftsposter er typisk bolig og mad.

Et estimeret månedligt budget for en international studerende i Danmark kan ligge på mellem €850 og €1.400 (ca. 6.300 – 10.500 DKK), men dette er et groft estimat. Dine faktiske udgifter vil afhænge meget af din boligsituation (kollegieværelse vs. privat leje), dine indkøbs- og madvaner, transportbehov og sociale aktiviteter.⁵⁰ Udgifterne er typisk højere i de store byer som København og Aarhus end i mindre byer som Odense, Aalborg eller Roskilde.⁵⁶

Nedenstående tabel giver et overblik over typiske månedlige udgiftsposter (beløb i DKK):

Udgiftspost	Estimeret Beløb (DKK)	Noter/Eksempler
Husleje	4.000 – 8.000	Varierer meget efter by, beliggenhed og boligtype. Ofte billigere på kollegier.
Forbrug (el, vand, varme)	(0) – 500	Ofte inkluderet i huslejen på kollegier, ellers separat betaling.
Mad	2.000 – 3.000	Kan reduceres ved at lave mad hjemme og købe ind i discountbutikker.
Transport	300 – 500	Månedskort til offentlig transport eller udgifter til cykelvedligehold.
Bøger/Studiematerialer	300 – 600	Gennemsnit pr. måned; kan variere meget. Køb evt. brugt.
Forsikring (indbo etc.)	150 – 250	Anbefales. Sundhedsforsikring er typisk dækket via CPR (se senere afsnit).
Mobil/Internet	150 – 300	Mobilabonnement ca. 150 DKK. Internet kan være inkluderet i huslejen.
Personlige Udgifter/Fritid	1.000 – 2.000	Tøj, toiletartikler, sociale aktiviteter, fitness etc. Meget individuelt.
Total (Estimat)	8.000 – 15.000+	Meget afhængigt af husleje og personligt forbrug.

Kilder: Baseret på data fra.⁵⁰ Omregningskurs brugt ca. 1 EUR = 7.45 DKK.⁵⁰

Tips til at spare penge: Lav madplaner og køb ind i discountsupermarkeder som Netto, Rema 1000 eller Lidl. Medbring madpakke (“madpakke” er en dansk institution!). Køb en brugt cykel – det er den mest almindelige og billigste transportform i byerne. Udnyt studierabatter (biograf, museer, transport). Køb brugte studiebøger eller lån dem på biblioteket.³

Stipendier og finansiel støtte

Mulighederne for finansiel støtte afhænger igen af din nationalitet og det specifikke program:

Statens Uddannelsesstøtte (SU): SU er den primære danske studiestøtteordning, bestående af stipendier (grants) og lån.¹⁶ Som udgangspunkt er SU forbeholdt danske statsborgere.⁵² Internationale studerende kan dog i visse tilfælde opnå ligestilling med danske statsborgere og blive berettiget til SU.
- EU/EØS-borgere: Kan søge SU på baggrund af EU-retten. Dette kræver typisk, at du arbejder ved siden af studierne (minimum 10-12 timer om ugen) eller opfylder andre betingelser for at blive betragtet som “arbejdstager” eller have “opholdsret” i Danmark.³
- Ikke-EU/EØS-borgere: Kan i sjældnere tilfælde søge SU efter danske regler, f.eks. hvis du har boet og arbejdet i Danmark i en længere periode før studiestart, er gift med en dansk statsborger, eller falder ind under særlige kategorier.³
- Vigtigt: Reglerne for SU til internationale studerende er komplekse og ændres jævnligt. Det er afgørende, at du ikke budgetterer med at modtage SU, medmindre du har undersøgt din situation grundigt og fået bekræftet din berettigelse. Omkring 40% af engelsksprogede studerende modtog SU i en periode, men adgangen er ikke garanteret og kræver aktiv ansøgning og opfyldelse af specifikke krav.⁵⁷ Besøg SU.dk for de officielle og opdaterede regler.³
Danske statsstipendier til ikke-EU/EØS-studerende: Den danske stat tildeler et begrænset antal stipendier til særligt talentfulde fuldtidsstuderende fra lande uden for EU/EØS.³ Disse stipendier administreres direkte af universiteterne og dækker typisk hele eller dele af studieafgiften og kan i nogle tilfælde også indeholde et beløb til dækning af leveomkostninger.³ For at komme i betragtning skal du optages på en uddannelse og have en opholdstilladelse til studier.³ Du skal undersøge mulighederne og ansøgningsproceduren direkte hos de universiteter, du søger ind på.³
EU-programmer:
- Erasmus+: Tilbyder stipendier til studieophold (typisk 1-2 semestre) i Danmark som en del af din uddannelse i dit hjemland (for studerende fra programlande).³
- Erasmus Mundus Joint Masters Degrees (EMJMD): Prestigefyldte, integrerede internationale kandidatuddannelser udbudt af et konsortium af universiteter (herunder danske). Disse programmer har deres egne stipendieordninger, som er åbne for studerende fra hele verden.³ Du søger stipendium samtidig med, at du søger optagelse på EMJMD-programmet.
Andre muligheder:
- Fulbright Program: Tilbyder stipendier til amerikanske statsborgere, der ønsker at tage en kandidat- eller ph.d.-grad eller udføre forskning i Danmark.³
- Nordplus: Stipendieprogram for studerende fra nordiske og baltiske lande, der ønsker at tage en del af deres uddannelse i et andet nordisk/baltisk land.³
- Institutionsspecifikke stipendier: Nogle universiteter har egne, mindre stipendieordninger. Tjek deres hjemmesider.
- Private fonde og legater: Der findes mange private fonde i Danmark, men det kan være tidskrævende at finde og søge dem, og de er ofte målrettet specifikke fagområder eller formål.

Studieliv og praktiske gøremål i Danmark

At flytte til et nyt land for at studere indebærer en række praktiske opgaver ud over selve studierne. Fra at finde et sted at bo til at forstå kulturen og håndtere formaliteter – her er et overblik over, hvad du kan forvente.

Boligjagten: Find et sted at bo

At finde en bolig som studerende i Danmark kan være en af de største udfordringer, især i de populære studiebyer som København og Aarhus, hvor efterspørgslen er høj og priserne ligeså.⁵⁶ Det absolut vigtigste råd er: Start din boligsøgning så tidligt som muligt, gerne flere måneder før studiestart.⁵⁶

Universitetets hjælp: Undersøg først, om dit universitet tilbyder boliggaranti eller assistance til internationale studerende. Mange universiteter råder over et begrænset antal kollegieværelser, især til udvekslingsstuderende, men det er sjældent en garanti for fuldtidsstuderende.⁵⁶ Kontakt universitetets internationale kontor eller boligkontor for information.
Kollegier (Student Dormitories): Kollegier er ofte den mest overkommelige boligform og en god måde at møde andre studerende på.⁶⁰ Værelserne er typisk private, mens køkken og bad ofte deles med andre på gangen. Ansøgning sker via centrale portaler eller direkte til kollegiet:
- København: De primære portaler er Kollegiernes Kontor i København (KKIK) ⁵⁹ og Centralindstillingsudvalget (CIU) via s.dk.⁵⁹ Opret en profil hurtigst muligt. Vær opmærksom på lange ventelister og eventuelle aldersgrænser.⁶² Et godt tip er at søge de kollegier, der annonceres med “Kort ventetid” på portalernes forsider.⁶³
- Andre byer: Aarhus har Student Housing Aarhus ⁶⁴, Aalborg har Studiebolig Aalborg ⁶⁴, Odense har Studiebolig Odense ⁶⁴, osv. Find de relevante portaler for din studieby.
- Generelle portaler: Ungdomsboliger.dk ⁶⁴ samler information om studieboliger i hele landet.
Det private lejemarked: En anden mulighed er at leje et værelse i en delelejlighed eller en hel lejlighed privat. Dette er ofte dyrere og kræver mere aktiv søgning. Populære portaler inkluderer:
- BoligPortal.dk: Den største portal, men kræver betaling for at kontakte udlejere. Vær hurtig til at reagere på nye opslag.⁵⁹
- Andre betalingsportaler: Lejebolig.dk ⁶¹, Boligdeal.dk ⁶¹, BoligZonen.dk.⁶¹
- Gratis/Andre: DBA.dk (Den Blå Avis – online markedsplads) ⁵⁹, Findroommate.dk (for deleboliger) ⁵⁹, HousingAnywhere (forbinde ud- og indrejsende studerende) ⁶¹, Facebook-grupper (vær kritisk over for scams).⁵⁹
Praktiske tips og faldgruber:
- Depositum: Forvent at skulle betale et depositum svarende til 2-3 måneders husleje, plus ofte en måneds forudbetalt leje, inden du flytter ind.⁶³
- Lejekontrakt: Insister altid på en skriftlig lejekontrakt. Den officielle danske standardkontrakt (Typeformular A, 9. udgave eller nyere) anbefales. Læs den grundigt, evt. med hjælp til oversættelse, da den typisk er på dansk.⁶³
- Møblering: Mange kollegieværelser og private lejemål udlejes umøblerede. Budgetter med udgifter til seng, bord, stol osv..⁶³
- Scams: Vær meget opmærksom på falske udlejere, især på private portaler og Facebook. Overfør aldrig penge, før du har set boligen (eller fået den verificeret via en troværdig kontakt) og underskrevet en kontrakt. Vær skeptisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande, eller udlejere der presser på for hurtig betaling eller befinder sig i udlandet.⁵⁹
- Beliggenhed: Overvej at søge bolig lidt uden for bymidten eller i nærliggende byer med god offentlig transport for at øge dine chancer og potentielt finde billigere husleje.⁵⁹

Mød den danske kultur og hverdag

At studere i Danmark er også en kulturel oplevelse. Dansk kultur er ofte kendetegnet ved:

Tillid og lighed: Der er generelt høj grad af tillid mellem mennesker og til myndighederne. Ligestilling er en vigtig værdi.
Uformel omgangstone: Selvom danskere kan virke reserverede i starten, er omgangstonen ofte uformel, også mellem studerende og undervisere. Brug af fornavne er normen.
Work-life balance: Danskerne værdsætter en god balance mellem arbejde/studier og fritid.¹ Forvent ikke, at alt er åbent døgnet rundt.
“Hygge”: Et centralt begreb, der bedst kan oversættes som en følelse af hygge, nærvær og afslappet samvær, ofte med levende lys, god mad og drikke.
Foreningstradition: Mange danskere er aktive i klubber og foreninger i fritiden. Studielivet byder også på mange sociale aktiviteter, fredagsbarer, sportsklubber og faglige foreninger organiseret af universiteterne og studenterhuse.⁵⁶

Selvom de fleste danskere taler glimrende engelsk, især de yngre generationer ⁵, vil det at lære bare en smule dansk åbne mange døre socialt og kulturelt. Det er også en stor fordel, hvis du overvejer at søge job i Danmark efter studierne.⁴ Mange institutioner tilbyder danskkurser specifikt for internationale studerende.¹

Få hjælp og støtte på dit studiested

Du står ikke alene som international studerende i Danmark. Uddannelsesinstitutionerne tilbyder en række støttefunktioner for at hjælpe dig godt på vej ³:

International Office / Internationalt Kontor: Dit primære kontaktpunkt for praktiske spørgsmål vedrørende ankomst, registrering, opholdstilladelse, og generel vejledning for internationale studerende.
Studievejledning: Hver uddannelse har studievejledere, der kan hjælpe med faglige spørgsmål, studieplanlægning, eksamensregler og personlige udfordringer relateret til studiet.
Buddy-programmer / Mentorordninger: Mange institutioner matcher nye internationale studerende med nuværende danske eller internationale studerende, som kan hjælpe med at finde sig til rette socialt og praktisk i starten.
Danskkurser: Som nævnt tilbyder de fleste universiteter og professionshøjskoler danskundervisning for internationale studerende, ofte gratis eller til en reduceret pris.¹
Specialpædagogisk Støtte (SPS): Danmark har en velfungerende støtteordning (SPS) for studerende med dokumenterede funktionsnedsættelser.⁷⁰ Dette inkluderer ordblindhed (dyslexi), talblindhed (dyskalkuli), psykiske diagnoser (f.eks. ADHD, angst, depression), fysiske handicaps, syns- eller hørenedsættelser.⁷⁴ Støtten kan bestå af IT-hjælpemidler (f.eks. læse-skrive-software), studiestøttetimer med specialister, sekretærhjælp, ergonomiske hjælpemidler eller adgang til studiematerialer i tilgængelige formater via Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder).⁷⁰ Hvis du har behov for SPS, skal du kontakte SPS-vejlederen på dit uddannelsessted så tidligt som muligt, da ansøgningsprocessen kan tage tid.⁷² Du skal kunne fremvise relevant dokumentation for din funktionsnedsættelse.⁷³

Visum og opholdstilladelse for ikke-EU/EØS-borgere

Statsborgere fra lande uden for EU/EØS/Schweiz skal have en opholdstilladelse for at kunne studere i Danmark i mere end tre måneder.⁸⁰ Du skal ansøge om denne tilladelse, efter du er blevet optaget på en uddannelse, men før du rejser ind i Danmark.

Den generelle proces er som følger ⁸⁰:

Modtag optagelsesbrev: Du skal være optaget på et fuldtidsstudie ved en godkendt dansk uddannelsesinstitution.⁸⁰
Opret ansøgning online: Ansøgningen indgives digitalt via portalen Nyidanmark.dk, som administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Du skal oprette et sagsbestillings-ID.
Betal gebyr: Der skal betales et behandlingsgebyr (tjek det aktuelle beløb på Nyidanmark.dk).⁸²
Indsend dokumentation: Du skal typisk uploade følgende:
- Kopi af alle sider i dit pas (inkl. for- og bagside).
- Dokumentation for optagelse på uddannelsen.
- Dokumentation for, at du kan forsørge dig selv økonomisk under opholdet. Kravet ligger typisk på et beløb svarende til den danske SU-sats (i 2025 ca. 6.397 DKK pr. måned, men tjek altid det gældende beløb på SIRIs hjemmeside).⁸³ Dokumentationen kan f.eks. være en bankudskrift.
- Kvittering for betalt gebyr.
- Eventuelt dokumentation for sprogkundskaber (hvis krævet af SIRI).
Få optaget biometri: Du skal have taget et digitalt foto og afgivet fingeraftryk. Dette sker typisk på en dansk ambassade eller et VFS-ansøgningscenter i dit hjemland eller opholdsland.
Afvent afgørelse: Behandlingstiden kan være op til flere måneder, så det er vigtigt at ansøge i god tid efter optagelse.⁸²

Find altid de nyeste og mest præcise informationer, krav og ansøgningsskemaer på Nyidanmark.dk.⁸⁰

Sundhedsforsikring: Adgang til det danske sundhedsvæsen

Danmark har et offentligt sundhedsvæsen, hvor de fleste behandlinger hos læge og på hospital er gratis for borgere, der er registreret i systemet.⁸⁸ Din adgang afhænger af din nationalitet og opholdets varighed:

EU/EØS-borgere: Medbring dit Blå Europæiske Sygesikringskort (EHIC) fra dit hjemland. Det giver dig ret til nødvendig medicinsk behandling på samme vilkår som danske borgere under et midlertidigt ophold.⁸⁹ Hvis du flytter din bopæl til Danmark og registrerer dig med et CPR-nummer (se nedenfor), vil du normalt blive omfattet af den danske sygesikring og modtage det gule sundhedskort.⁸⁸
Ikke-EU/EØS-borgere: Når du får din opholdstilladelse til studier og ankommer til Danmark, skal du registrere dig hos Folkeregistret i din kommune for at få et CPR-nummer (personnummer). Når du har fået dit CPR-nummer, bliver du automatisk omfattet af den danske offentlige sygesikring.⁸⁸ Du vil modtage et gult sundhedskort (sygesikringsbevis) med posten ca. 2-3 uger efter registrering.⁸⁸ Kortet er dit bevis på, at du har ret til gratis behandling hos din tildelte praktiserende læge (GP) og på offentlige hospitaler.⁸⁸ Du skal altid medbringe kortet ved lægebesøg, på hospitalet, og det bruges også som identifikation mange andre steder, f.eks. på biblioteket.⁸⁸
Særligt sundhedskort: Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller UK, kan du være berettiget til et særligt sundhedskort, der giver adgang til det danske sundhedsvæsen.⁹¹

Du kan finde mere information om registrering og sundhedsforsikring på Lifeindenmark.borger.dk ⁸⁸ eller ved at kontakte Borgerservice i din kommune.

Fremtiden efter studierne: Karrieremuligheder i Danmark

Mange internationale studerende overvejer muligheden for at blive i Danmark og starte en karriere efter endt uddannelse. Landet byder på spændende jobmuligheder, især inden for visse sektorer, men det kræver forberedelse og indsigt i det danske arbejdsmarked.

Jobmarkedet for internationale dimittender

Det er bestemt muligt for internationale kandidater at finde job i Danmark, særligt i og omkring de store byer som København.⁴ Brancher som IT, ingeniørvidenskab, life science (pharma, biotek), grøn energi og teknologi er ofte på udkig efter international arbejdskraft med de rette kvalifikationer.³⁶ Mange store danske virksomheder har et internationalt arbejdsmiljø.

Det er dog værd at bemærke, at konkurrencen kan være hård. Statistikker viser, at en betydelig andel af internationale dimittender forlader Danmark igen inden for få år efter endt uddannelse – omkring halvdelen er udrejst fire år efter dimission.⁹² Dette kan skyldes mange faktorer, herunder udfordringer med at finde relevant arbejde, sprogbarrierer eller personlige årsager. Omvendt viser andre tal, at blandt de engelsksprogede kandidater, der er i beskæftigelse i Danmark, arbejder et stort flertal (omkring 83%) i den private sektor, hvilket indikerer gode muligheder dér.⁵⁷

Tips til jobsøgning og vigtigheden af netværk (og dansk?)

For at øge dine chancer på det danske arbejdsmarked:

Start tidligt: Begynd at orientere dig mod arbejdsmarkedet og potentielle arbejdsgivere allerede under studiet.
Netværk: Relationer er vigtige i Danmark.⁹³ Deltag i karrieremesser på universitetet, brancheevents, og brug professionelle netværksplatforme som LinkedIn aktivt. Tal med undervisere, medstuderende og folk i de brancher, der interesserer dig.
Praktik og studierelevant arbejde: Erfaring fra et praktikophold eller et studierelevant job under uddannelsen er guld værd og kan være en direkte vej til fastansættelse.
Sprogkundskaber: Selvom engelsk er arbejdssprog i mange internationale virksomheder, vil danskkundskaber markant forbedre dine jobmuligheder, især i mindre virksomheder, i stillinger med kundekontakt, eller uden for de største byer.⁴ Overvej kraftigt at tage danskkurser under dit studie.¹
Forstå den danske arbejdskultur: Sæt dig ind i normerne for ansøgninger, CV’er og jobsamtaler i Danmark. Vægt på flad struktur, teamarbejde og initiativ er typisk.

Bliv i Danmark efter endt uddannelse: Opholdstilladelse til jobsøgning (Etableringskortet)

For at give internationale dimittender tid til at finde arbejde efter studierne, har Danmark en særlig ordning for opholdstilladelse til jobsøgning, ofte kaldet “Establishment Card”:

Hvem kan få det? Kandidater, der har gennemført en dansk professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed (hvilket gælder de fleste uddannelser på universiteter, professionshøjskoler mv.).⁸²
Varighed: Opholdstilladelsen til jobsøgning gives for op til 3 år efter endt uddannelse.⁸² (Bemærk: Ældre information eller regler for andre typer tilladelser kan nævne 6 måneder, men for disse dimittender er det 3 år).
Automatisk tildeling: Ofte bliver denne 3-årige jobsøgningsperiode automatisk inkluderet i din sidste studieopholdstilladelse, hvis dit pas er gyldigt længe nok.⁸²
Ansøgning: Hvis den ikke er givet automatisk, skal du selv ansøge om jobsøgningstilladelsen (med blanket ST6), inden din studieopholdstilladelse udløber.⁸² Du skal vedlægge dokumentation for din afsluttede uddannelse.⁸²
Arbejdsret: I jobsøgningsperioden har du i udgangspunktet en begrænset arbejdstilladelse, der ligner den, du havde som studerende (f.eks. gennemsnitligt 20 timer om ugen, fuld tid om sommeren).⁸² MEN, når du har fået den 3-årige jobsøgningstilladelse, kan du ansøge om en særskilt arbejdstilladelse uden timeloft, som gælder i hele jobsøgningsperioden.⁸² Finder du et job, der opfylder kravene til en af de almindelige arbejdstilladelser (f.eks. Beløbsordningen eller Positivlisten), skal du ansøge om en sådan.
Officiel information: Find altid de præcise og opdaterede regler, betingelser og ansøgningsprocedurer på Nyidanmark.dk.⁸²

Værd at vide: Nylige ændringer i regler for studerendes arbejde

I foråret 2025 blev der annonceret stramninger i reglerne for internationale studerendes adgang til det danske arbejdsmarked.⁹⁵ Baggrunden var en bekymring for, at nogle studerende, især fra lande uden for EU/EØS og på uddannelser af tvivlsom kvalitet eller uden officiel akkreditering, primært brugte studieopholdet som en vej til at arbejde – ofte i lavtlønnede jobs – frem for reelt at studere.⁸³ En markant stigning i antallet af studerende fra Nepal blev nævnt som et eksempel.⁸³

De foreslåede/indførte ændringer sigter mod at lukke dette formodede smuthul:

Studerende på “uofficielle” eller ikke-akkrediterede uddannelser mister muligvis den automatiske ret til at arbejde ved siden af studierne.⁹⁵
Medfølgende ægtefæller til disse studerende mister muligvis også deres automatiske arbejdstilladelse.⁸³
Der indføres en skærpet kontrol fra SIRI for at vurdere, om ansøgerens primære formål reelt er studier.⁸³

Disse ændringer afspejler en generelt mere restriktiv linje i dansk udlændingepolitik.⁹⁸ For dig, der søger ind på anerkendte, akkrediterede uddannelser på universiteter, professionshøjskoler eller erhvervsakademier – som er fokus for denne guide – forventes ændringerne ikke direkte at påvirke din egen ret til at arbejde de typiske 20 timer om ugen under studiet eller din ret til den 3-årige jobsøgningstilladelse efter endt uddannelse.⁸² Det understreger dog vigtigheden af at kunne dokumentere, at dit primære formål med opholdet i Danmark er at gennemføre din uddannelse. Reglerne for medfølgende ægtefæller kan potentielt blive strammet mere generelt, så det er vigtigt at undersøge de gældende regler nøje, hvis du planlægger at tage familie med.

Her finder du mere information og hjælp

At navigere i et nyt uddannelsessystem og land kan virke overvældende, men der er heldigvis mange gode og officielle ressourcer, du kan trække på:

Study in Denmark (studyindenmark.dk): Den officielle nationale portal for internationale studerende. Her finder du programdatabasen, information om ansøgning, stipendier, bolig og livet i Danmark generelt. Drives af Uddannelses- og Forskningsministeriet.¹
Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk): Ministeriets hjemmeside indeholder information om uddannelsessystemet, lovgivning, adgangsregler, anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og statistikker.⁷
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) / Nyidanmark.dk: Den officielle myndighed for udlændingeområdet. Her finder du alt om visum, opholds- og arbejdstilladelser, regler for jobsøgning efter studier, ansøgningsskemaer og gebyrer.⁸⁰
Optagelse.dk: Den nationale portal for ansøgning til bachelor-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.²⁰
UddannelsesGuiden (ug.dk): En omfattende dansk portal med detaljeret information om alle godkendte uddannelser i Danmark (primært på dansk, men god til specifikke programdetaljer).⁸
Lifeindenmark.borger.dk: Officiel portal med praktisk information om at bo og leve i Danmark, herunder CPR-registrering, sundhedskort, skat, digital post osv..⁸⁸
De enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider: Uvurderlige kilder til specifik information om de enkelte uddannelsesprogrammer, præcise adgangskrav, fagbeskrivelser, ansøgningsportaler og deadlines.³
Studievalg Danmark / eVejledning: Nationale vejledningscentre, der kan tilbyde generel vejledning om uddannelsesvalg (primært rettet mod danske forhold, men kan muligvis hjælpe).⁸
Danmarks Statistik (dst.dk): Kilden til officielle statistikker om antallet af studerende, herunder internationale studerende, dimittender, udvekslingsstuderende m.m..⁴⁹

Afslutning

At vælge at tage en videregående uddannelse i Danmark på engelsk kan være en utroligt givende oplevelse. Du får adgang til uddannelse af høj kvalitet i et innovativt og internationalt orienteret miljø, samtidig med at du oplever den unikke danske kultur og livsstil. Systemet byder på et bredt udvalg af engelsksprogede programmer på forskellige typer institutioner, der matcher både akademiske og mere praksisnære ambitioner.

Selvom der er praktiske og økonomiske aspekter, der kræver grundig forberedelse – lige fra ansøgningsprocedurer og finansiering til boligsøgning og navigation i et nyt land – er det bestemt en opnåelig drøm. Ved at bruge de mange tilgængelige ressourcer, starte planlægningen i god tid og være proaktiv i din research, kan du lægge fundamentet for et succesfuldt og uforglemmeligt studieophold.

Vi håber, denne guide har givet dig et solidt overblik og de nødvendige redskaber til at tage de næste skridt i din udforskning af de spændende uddannelsesmuligheder, der venter dig i Danmark. Held og lykke med dit danske studieeventyr!

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.