1. Introduktion
Formål
Denne rapport har til formål at identificere og analysere de brancher og jobfunktioner i Danmark, der forventes at tilbyde de mest lovende vækst- og beskæftigelsesmuligheder i perioden 2025-2030. Analysen baserer sig på aktuelle økonomiske prognoser, brancherapporter, arbejdsmarkedsdata og analyser af globale megatrends for at give et velunderbygget billede af fremtidens jobmarked.
Kontekst
Det danske arbejdsmarked befinder sig i en bemærkelsesværdig situation. På den ene side oplever Danmark rekordhøj beskæftigelse, hvor flere end nogensinde før er i arbejde.1 Over 3 millioner mennesker var i beskæftigelse i maj 2024 1, og antallet af lønmodtagere nåede historiske højder i starten af 2022 og fortsatte med at stige, om end i et mere afdæmpet tempo.4 Ledigheden har samtidig været lav og stabil.1
På den anden side kæmper danske virksomheder fortsat med betydelige rekrutteringsudfordringer inden for en række sektorer.5 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) rekrutteringssurveys viser en vedvarende høj andel af forgæves rekrutteringer, selvom niveauet er faldet lidt siden toppen efter COVID-19 genåbningen.5 I perioden juni til november 2022 var den samlede forgæves rekrutteringsrate ca. 27% 5, og den seneste survey fra marts 2025 indikerer, at udfordringerne har været stabile de seneste to år.15 Denne situation – et stærkt arbejdsmarked kombineret med vedvarende mangel på specifik arbejdskraft – understreger relevansen af at identificere præcis, hvor fremtidens jobmuligheder forventes at opstå, og hvilke kompetencer der bliver afgørende.
Metode og afgrænsning
Rapporten bygger på en analyse af en bred vifte af kilder, herunder økonomiske prognoser fra Nationalbanken, Dansk Industri (DI), ministerier og tænketanke; branchespecifikke analyser; data om arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik og STAR; samt analyser af globale og nationale megatrends, der påvirker erhvervslivet og jobmarkedet. Fokus er afgrænset til det danske arbejdsmarked og perioden ca. 2025-2030.
2. Overordnet okonomisk udsigt og arbejdsmarkedstrends (2025-2030)
Dansk okonomi – generel prognose
De kommende år tegner et billede af fortsat, men mere moderat, økonomisk vækst i Danmark. Efter en forventet relativt høj BNP-vækst i 2024 og 2025, drevet af specifikke faktorer, forudser flere prognoser en afdæmpning. Nationalbanken forventer en BNP-vækst på 2,3% i 2026 og 2,0% i 2027.3 Dansk Industri (DI) skønner en vækst på 2,4% i 2025 og 1,6% i 2026.8 Økonomiministeriet forudser 1,7% vækst i 2026 2, mens AE-rådet forventer 1,9% i 2025 og 1,6% i 2026.21 Internationale organisationer som IMF og EU-Kommissionen ligger på linje med forventninger om vækst omkring 1,4-1,8% i 2026.22
Disse prognoser er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Globale økonomiske udsigter, geopolitiske spændinger (som krigen i Ukraine og handelskonflikter), udviklingen i inflation og renter, samt forbrugernes og virksomhedernes lyst til at bruge penge og investere, udgør væsentlige usikkerhedsmomenter.2 DI påpeger specifikt, at scenarier med højere eller lavere forbrugs- og investeringslyst kan ændre væksten og beskæftigelsen markant.19
Centrale vækstdrivere og sårbarheder
Den forventede vækst i de kommende år drives af flere centrale faktorer. Medicinalindustriens fortsatte stærke performance, selvom dens bidrag muligvis aftager fra de seneste års ekstraordinære niveauer, spiller en stor rolle.2 Genåbningen og den fulde produktion fra Tyra-gasfeltet giver også et markant løft til BNP, især i 2025.3 Derudover forventes en stigende indenlandsk efterspørgsel at bidrage mere til væksten end de seneste år, understøttet af reallønsfremgang, forventede rentesænkninger, skattelettelser og generelt styrket købekraft.2 Offentligt forbrug og investeringer, herunder midler afsat via det opjusterede finanspolitiske råderum 1, bidrager også positivt.19
Samtidig afslører analysen en potentiel sårbarhed i den danske økonomi. Den markante afhængighed af få, store drivkræfter – primært medicinalindustrien og energiproduktionen fra Tyra-feltet – gør den samlede BNP-vækst følsom over for udviklingen i netop disse sektorer. Flere prognosemagere, herunder DI 19 og Økonomiministeriet 2, fremhæver eksplicit disse sektorers dominerende bidrag. DI’s beregninger viser, at uden medicinalindustrien, Tyra-feltet og det offentlige forbrug ville BNP-væksten i 2025 og 2026 skrumpe til omkring 1% om året.19 Nationalbanken peger ligeledes på, at den høje vækst i 2025 delvist skyldes disse faktorer, og at væksten uden dem ville være mere afdæmpet.18 Da medicinalindustriens vækst forventes at nærme sig et mere normalt niveau 22, understreger dette en koncentrationsrisiko. Skulle disse nøglesektorer opleve uventet modgang, vil det have en uforholdsmæssig stor negativ effekt på den samlede danske økonomi. Dette peger på et behov for at fremme og styrke væksten i et bredere udsnit af brancher for at sikre en mere robust og diversificeret økonomisk udvikling på længere sigt.
Arbejdsmarkedets tilstand og udsigter
Det danske arbejdsmarked forventes overordnet at forblive stærkt i prognoseperioden. Beskæftigelsen ventes at holde sig på et højt niveau.2 Der er dog divergerende forventninger til den præcise udvikling. Nogle prognoser, som DI’s 19, peger på en svagt faldende privat beskæftigelse frem mod 2026 (et fald på 15.000 personer i deres hovedscenarie), mens AE-rådet forventer et beskedent fald på 5.000 i 2025.21 Omvendt forventer Nationalbanken en fortsat, omend langsommere, stigning i beskæftigelsen med ca. 29.000 personer frem mod udgangen af 2026 3, og DI’s seneste prognose fra maj 2024 aflyser tidligere forventninger om tilbagegang og forudser nu en svag stigning.20 Uanset de præcise tal forventes ledigheden at forblive lav, selvom AE-rådet forudser en langsom stigning mod 100.000 personer i 2026.9
Trods det stærke arbejdsmarked vedbliver rekrutteringsudfordringer og mangel på kvalificeret arbejdskraft med at være en central problemstilling for mange virksomheder.5 STAR’s rekrutteringssurveys 14 bekræfter dette billede. Manglen er særlig udtalt inden for specifikke fagområder, herunder sundhedspersonale (SOSU’er, sygeplejersker), pædagoger, faglærte teknikere (elektrikere) og IT-specialister.10
Denne situation har medført en stigende afhængighed af international arbejdskraft. Tilgang af udenlandske medarbejdere har bidraget væsentligt til at opretholde beskæftigelsen og afbøde manglen på arbejdskraft.1 I 2023 udgjorde udenlandske lønmodtagere ca. hver ottende lønmodtager på det danske arbejdsmarked.10
Samtidig forstærkes presset på arbejdsmarkedet af demografiske ændringer. Frem mod 2033 forventes antallet af ældre over 80 år at stige med 143.000, mens antallet af 0-5-årige børn ventes at stige med knap 60.000.10 Dette skaber en markant øget efterspørgsel efter medarbejdere inden for pleje-, sundheds- og pædagogområdet, netop de områder, hvor rekrutteringsudfordringerne allerede er store.10 KL vurderede i 2022, at der samlet set vil mangle omkring 90.000 personer på det danske arbejdsmarked frem mod 2030, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.10
Megatrends’ indflydelse på arbejdsmarkedet
Ud over de konjunkturelle udsigter formes fremtidens arbejdsmarked af en række dybtgående, langsigtede megatrends:
- Digitalisering og Automatisering (inkl. AI): Denne trend fortsætter med at transformere arbejdslivet. Kunstig intelligens (AI), især generativ AI, påvirker i stigende grad videns- og kontorarbejde.26 Mens tidligere automatiseringsbølger primært ramte manuelle job, påvirker AI nu i højere grad jobfunktioner, der traditionelt varetages af personer med lange videregående uddannelser.26 Dette betyder dog ikke nødvendigvis massiv jobdestruktion. Analyser peger på, at AI oftere vil komplementere menneskelig arbejdskraft, automatisere rutineopgaver og potentielt øge produktiviteten og efterspørgslen efter medarbejdere, der kan anvende teknologien.26 Dette skaber et stort behov for nye digitale kompetencer og teknologisupplerende færdigheder – evnen til at anvende digitale værktøjer, forstå teknologiens udvikling og bidrage til digitale projekter.28 Kompetencer som kreativitet, kritisk tænkning og kompleks problemløsning bliver vigtigere for at supplere AI.28 Selvom nogle job, især rutineprægede og ufaglærte, forsvinder 27, opstår der nye, og mange eksisterende job ændrer markant karakter. Fokus flyttes fra frygt for teknologisk arbejdsløshed til et presserende behov for opkvalificering og tilpasning.27 Globale analyser peger på IT, AI og advanced manufacturing/robotics som vækstområder drevet af denne trend.29
- Grøn Omstilling og Bæredygtighed: Danmarks og EU’s ambitiøse klimamål driver en fundamental omstilling af økonomien.29 Dette skaber en massiv efterspørgsel efter arbejdskraft og nye kompetencer på tværs af mange sektorer, især inden for energi (produktion, distribution, lagring af vedvarende energi, PtX), byggeri (energieffektivisering, bæredygtige materialer), industri (procesoptimering, nye teknologier) og transport (elektrificering, grønne brændstoffer).11 Der er brug for et bredt spektrum af kvalifikationer: faglærte (elektrikere, VVS’ere, smede, installatører), ingeniører og teknikere (energi, el, maskin, byggeri), IT-specialister (smart grid, data, cybersikkerhed), projektledere, samt ufaglærte til anlægs- og montageopgaver.11 Ud over de tekniske færdigheder kræves der i stigende grad digitale kompetencer, dokumentations- og rapporteringsfærdigheder (ESG), forståelse for cirkulær økonomi og en generel grøn bevidsthed (“grønt mindset”).25 Bæredygtighed bliver desuden et vigtigt parameter for virksomheders konkurrenceevne og evne til at tiltrække talenter.28
- Fleksibilitet og Nye Arbejdsformer: Arbejdsmarkedet bevæger sig væk fra “job for livet” mod hyppigere jobskift, øget brug af projektansættelser, freelancearbejde og distancearbejde.28 Dette stiller krav om livslang læring, kontinuerlig opkvalificering og efteruddannelse for at forblive relevant.27 Fleksibiliteten kræver også nye ledelsesformer, øget autonomi for medarbejderne og et stærkere fokus på tværfaglighed og samarbejdsevner, da opgaver i stigende grad løses i teams på tværs af faggrænser og fysiske lokationer.28
- Demografiske Skift: Som nævnt skaber den aldrende befolkning og flere små børn et enormt pres på velfærdssektorerne og driver efterspørgslen efter sundheds- og plejepersonale samt pædagoger.10 Samtidig påvirker globalisering og migration arbejdsstyrkens sammensætning og øger behovet for international rekruttering.1
- Økonomisk Usikkerhed og Glokalisering: Globale begivenheder som pandemier, krig og geopolitiske spændinger skaber øget usikkerhed og fokus på forsyningskæders robusthed.33 Dette kan føre til ændrede globale handelsmønstre og et øget fokus på regional eller lokal produktion og sourcing (“glokalisering”), hvilket stiller nye krav til logistik- og sourcingkompetencer.33
3. Identifikation af vækstsektorer i Danmark (2025-2030)
Baseret på de overordnede økonomiske prognoser, analysen af globale og nationale megatrends samt specifikke brancherapporter, fremstår fire sektorer som særligt centrale for jobvækst og -muligheder i Danmark frem mod 2030:
- Life Science (Medicinalindustri, Bioteknologi, Sundhedsteknologi)
- Grøn Omstilling & Energi (Vedvarende Energi, Energieffektivisering, Power-to-X, Grøn Infrastruktur)
- Teknologi & Digitalisering (IT, Softwareudvikling, AI, Data Science, Cybersikkerhed)
- Sundhed & Velfærd (Offentlig og privat pleje, sundhed og pædagogik)
Disse sektorer er kendetegnet ved enten at være nuværende vækstmotorer med fortsat potentiale, at være drevet af massive investeringer og politiske målsætninger (grøn omstilling), at være fundamentale for samfundets funktion og under pres fra demografiske ændringer (sundhed/velfærd), eller at være transformerende på tværs af alle andre sektorer (teknologi/digitalisering).
Dybdegående analyse af nøglesektorer:
Life science (medicinal, biotek, sundhedsteknologi)
- Vækst & Potentiale: Life science-industrien er en uomtvistelig succeshistorie og en afgørende vækstmotor for dansk økonomi og eksport.2 Industrien, der omfatter udvikling og produktion af lægemidler, bioteknologiske løsninger og medicinsk udstyr, beskæftiger over 50.000 medarbejdere i Danmark 39 og tegner sig for en betydelig andel af vareeksporten.40 Væksten i beskæftigelsen har været den højeste blandt life science-nationer i Europa.39 Selvom væksten fra medicinalindustrien måske modereres en smule fra de seneste års rekordniveauer 22, er potentialet fortsat stort. Danmark har en stærk forskningsposition 39 og et velfungerende økosystem for kliniske forsøg.40 En ny national life science-strategi, understøttet af betydelige midler, forventes at styrke rammerne yderligere, især med fokus på at omsætte forskning til nye startups.39 Store internationale og danske virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma, Genmab, Chr. Hansen og Novozymes har betydelige aktiviteter i Danmark.40
- Jobtyper: Efterspørgslen spænder bredt. Inden for produktion og kvalitetssikring er der brug for Laboranter, Medicinske Laboratorieteknikere (Bioanalytikere) og Farmaceuter.41 Roller som Produktspecialister og QA/RA Koordinatorer (Quality Assurance / Regulatory Affairs) er også centrale.41 I takt med udvikling og implementering af nye systemer og processer er der behov for Projektledere, System Managers, Computer System Validation (CSV) Konsulenter, Løsningsarkitekter og specialister i systemer som Veeva.42 Forsknings- og udviklingsaktiviteter driver efterspørgsel efter Forskere på forskellige niveauer (Postdocs, Group Leaders, Professorer) inden for områder som biokemi, bioengineering, bioteknologi, immunologi og molekylærbiologi.43
- Kompetencer: Dyb faglig viden inden for det specifikke område er grundlæggende. Overholdelse af strenge regulatoriske krav er essentielt, hvorfor erfaring med GxP (Good x Practice) og Compliance er afgørende for mange roller.42 Stærke kompetencer inden for forskning og udvikling (R&D) af nye lægemidler, teknologier og medicinsk udstyr er kernen i industriens innovation.39 Desuden er projektledelse, systemforståelse og i stigende grad digitale kompetencer vigtige.
- Udvikling af Startup-miljøet: Danmark anerkendes for sin stærke position inden for life science-forskning, målt på publikationer og kliniske forsøg.39 Der er dog et identificeret potentiale for i højere grad at omsætte denne forskning til nye, levedygtige startup-virksomheder.39 Mens de store, etablerede virksomheder har drevet en stor del af væksten hidtil, signalerer regeringens fokus på iværksætteri i den kommende life science-strategi 39 et politisk ønske om at styrke dette økosystem. Lykkes det at skabe flere vækstvirksomheder, kan det betyde, at fremtidige jobmuligheder i life science i stigende grad også vil findes i mindre, mere agile organisationer. Dette kan stille andre krav til medarbejdernes kompetencer, såsom større alsidighed, entreprenant tankegang og evnen til at arbejde i mindre strukturerede miljøer, sammenlignet med de store koncerner.
Grøn omstilling og energi
- Vækst & Potentiale: Den grønne omstilling er ikke blot en politisk målsætning, men en massiv økonomisk transformationsproces, der vil skabe betydelig aktivitet og jobskabelse i de kommende år.29 Danmarks mål om 70% CO2-reduktion i 2030 31 og EU’s ambitioner 29 kræver enorme investeringer i udbygning af vedvarende energi (vindmøller på land og hav, solceller), etablering af ny energiinfrastruktur (styrkelse af elnettet, udbygning af fjernvarme, etablering af brintrør til Power-to-X (PtX), udrulning af ladestandere til elbiler) samt markant fokus på energieffektivisering i bygninger og industri.11 Der skal også investeres i udvikling og skalering af nye teknologier som PtX og energilagring.36 Analyser estimerer, at omstillingen vil kræve investeringer på flere hundrede milliarder kroner 31 og skabe behov for titusindvis af ekstra årsværk årligt frem mod 2030.30 Green Power Denmark estimerer et behov for gennemsnitligt 45.000 ekstra årsværk om året fra 2023-2030.37 Danmark har allerede en international styrkeposition inden for grøn teknologi, især vindenergi 30, hvilket giver et godt udgangspunkt for at udnytte det globale markedspotentiale.
- Jobtyper: Behovet for arbejdskraft er bredt og dækker mange uddannelsesniveauer. Der er stor efterspørgsel efter faglærte, især elektrikere, smede, VVS- og energispecialister, industriteknikere, automatikteknikere, skibsmontører og folk til kabelarbejde.10 Ligeledes er der et markant behov for ingeniører inden for stort set alle discipliner, men især el-, maskin-, energi-, bygnings- og miljøingeniører.11 Teknikere til installation, drift og vedligehold af anlæg (fx vindmølleteknikere) er også essentielle.11 Projektledere med teknisk indsigt og erfaring med store anlægsprojekter er i høj kurs.36 Digitaliseringen af energisystemet skaber behov for IT-specialister med kompetencer inden for smart grid, dataanalyse, automation og cybersikkerhed.25 Endelig vil der også være et betydeligt behov for ufaglærte specialarbejdere til anlægs-, montage- og produktionsopgaver.25
- Kompetencer: Ud over de fagspecifikke tekniske færdigheder kræver den grønne omstilling en række nye og styrkede kompetencer. Digitale færdigheder er afgørende for at kunne arbejde med moderne energisystemer, automation og data.25 Evnen til at dokumentere og rapportere på miljø- og klimapåvirkning (fx ESG-rapportering) bliver stadig vigtigere.25 Forståelse for bæredygtighedsprincipper, cirkulær økonomi og livscyklusanalyser er en fordel i mange roller.25 Projektledelseskompetencer og evnen til at arbejde tværfagligt er essentielt i de ofte komplekse projekter.25 Endelig fremhæves et “grønt mindset” – en generel bevidsthed og ansvarlighed i forhold til bæredygtighed – som vigtigt for alle medarbejdere.25
- Risiko for Kompetence-flaskehalse: Den enorme skala og det høje tempo, der kræves i den grønne omstilling, udgør en betydelig udfordring for arbejdsmarkedet. Det estimerede behov for titusindvis af ekstra årsværk årligt 31 rammer ned i et arbejdsmarked, der allerede oplever mangel på mange af de nødvendige tekniske profiler, især faglærte og ingeniører.11 En analyse fra BCG peger desuden på et generelt kompetencemismatch i Danmark, hvor 34% af arbejdsstyrken vurderes at mangle de efterspurgte kompetencer, hvilket medfører et betydeligt produktivitetstab.30 Kombinationen af massivt stigende efterspørgsel og et allerede presset udbud af relevante kompetencer skaber en reel risiko for flaskehalse. Disse flaskehalse kan potentielt forsinke implementeringen af grønne projekter, øge omkostningerne og i sidste ende true opnåelsen af klimamålene.30 Dette understreger et akut behov for en koordineret indsats, der omfatter massive investeringer i uddannelse og opkvalificering rettet mod de efterspurgte grønne job, målrettet tiltrækning af international arbejdskraft, samt muligvis øget brug af automatisering og AI for at højne produktiviteten i sektoren.37
Teknologi og digitalisering (IT, software, AI, data science, cybersikkerhed)
- Vækst & Potentiale: Teknologi og digitalisering er ikke blot en selvstændig sektor, men en fundamental drivkraft, der transformerer alle dele af økonomien og samfundet.28 Danmark har en stærk digital infrastruktur og rangerer højt internationalt på digitaliseringsparametre.46 Sektoren oplever fortsat høj vækst, drevet af den fortsatte digitale transformation i både private virksomheder og den offentlige sektor. Specifikke områder som kunstig intelligens (AI) 26, data science og -analyse 29, cloud computing 48, cybersikkerhed 29 og softwareudvikling 29 er i eksplosiv udvikling og skaber stor efterspørgsel efter specialiserede kompetencer. Offentlige og private investeringer i digitalisering, herunder den nationale digitaliseringsstrategi og fokus på cybersikkerhed, understøtter vækstpotentialet yderligere.44 På trods af væksten er der en markant mangel på IT-specialister, og prognoser peger på en fortsat og endda stigende mangel i de kommende år.11 IDA forudså eksempelvis en mangel på 13.500 ingeniører inden for softwareudvikling i 2025.44
- Jobtyper: Efterspørgslen er stor og varieret. Softwareudviklere og -ingeniører (med speciale i backend, frontend, fullstack, specifikke sprog som Java, Python, JavaScript frameworks) er konstant efterspurgte.44 Data Scientists og Dataanalytikere, der kan udtrække viden og værdi fra data, er essentielle i en datadrevet økonomi.29 Cloud Arkitekter, der designer og administrerer cloud-løsninger (fx på AWS, Azure), er højt betalte og eftertragtede.48 Med stigende cybertrusler er der et enormt behov for Cybersikkerhedsingeniører, -specialister og -analytikere til at beskytte systemer og data.29 Andre specialiserede roller inkluderer AI/Machine Learning Ingeniører og -forskere 29, Netværkssikkerhedsingeniører 48, DevOps Ingeniører, der bygger bro mellem udvikling og drift 45, IT Projektledere 45, Penetrationstestere 48 og Informationssikkerhedsanalytikere.48
- Kompetencer: Ud over dyb teknisk specialisering kræves der en bred vifte af kompetencer. Kendskab til relevante programmeringssprog (fx Java, Python, C++, C#, JavaScript frameworks) 45, cloud-platforme (fx AWS, Azure) 48, AI- og Machine Learning-teknikker 44, værktøjer til dataanalyse og -visualisering 44, samt principper og værktøjer inden for cybersikkerhed, netværkssikkerhed og informationssikkerhed er afgørende for de specialiserede roller.44 DevOps-metoder og -værktøjer er vigtige for at sikre effektiv softwareleverance.45 Derudover er grundlæggende digitale færdigheder og en generel teknologiforståelse essentielt på tværs af næsten alle jobfunktioner.28
- AI’s Dobbelte Rolle på Arbejdsmarkedet: Fremkomsten af AI, især generativ AI, har en dobbelt betydning for arbejdsmarkedet. På den ene side skaber det nye, specialiserede job inden for udvikling, implementering og forskning i AI.29 På den anden side transformerer AI eksisterende jobfunktioner, særligt inden for vidensarbejde og kontorfunktioner, ved at automatisere opgaver og potentielt øge produktiviteten.26 Denne transformation betyder, at det ikke kun er IT-specialister, der har brug for AI-kompetencer. En bredere del af arbejdsstyrken skal udvikle en grundlæggende forståelse for AI og evnen til at anvende AI-værktøjer relevant i deres faglighed – en form for “AI literacy”.28 Dette skaber et todelt pres på uddannelses- og efteruddannelsessystemet: Dels at uddanne højt specialiserede AI-eksperter, dels at sikre en bred opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke, så de kan udnytte potentialet i AI frem for at blive erstattet af det.
Sundhed og velfærd
- Vækst & Potentiale: Sundheds- og velfærdssektoren står over for et massivt pres og et deraf følgende stort behov for arbejdskraft. Den primære drivkraft er demografien: Antallet af ældre over 80 år stiger markant, og det samme gør antallet af små børn.10 Samtidig stiger borgernes forventninger til service og behandling i takt med den generelle velstandsstigning.10 Dette resulterer i en enorm og voksende efterspørgsel efter personale, især SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker og pædagoger.10 Rekrutteringsudfordringerne er allerede i dag blandt de allerstørste i netop disse faggrupper, med forgæves rekrutteringsrater på op mod 45% for SOSU-hjælpere og 43% for sygeplejersker i visse perioder.12 Manglen på arbejdskraft forventes at forværres i de kommende år.12 Sideløbende med det offentlige system ses en vækst i brugen af private sundhedsforsikringer.10 Potentialet for sektoren ligger i at finde nye løsninger til at imødekomme den stigende efterspørgsel under begrænsede ressourcer. Dette peger i retning af øget brug af velfærdsteknologi og nye organisationsformer, der involverer et tættere samspil mellem offentlige, private og civile aktører.10
- Jobtyper: Kernen i efterspørgslen er de store velfærdsfag: SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, Sygeplejersker og Pædagoger.10 Der vil også fortsat være behov for Læger og andre sundhedsfaglige specialister.11 Derudover er der behov for ledere på alle niveauer samt administrativt personale til at understøtte driften.51 Implementeringen af ny teknologi kan potentielt skabe nye jobfunktioner relateret til udvikling, implementering, support og træning i velfærdsteknologiske løsninger.
- Kompetencer: Grundlæggende faglige kompetencer inden for pleje, omsorg, sundhed og pædagogik er selvsagt essentielle. I takt med øget digitalisering bliver digitale kompetencer til at anvende elektroniske patientjournaler, kommunikationsplatforme og diverse velfærdsteknologier stadig vigtigere. Stærke sociale og kommunikative kompetencer er afgørende i arbejdet med borgere, patienter og pårørende. Evnen til at indgå i tværfaglige teams og samarbejde med andre faggrupper og sektorer bliver også mere central.10
- Velfærdssektorens Transformationspres: Kombinationen af det massive demografiske pres 10, de vedvarende og alvorlige rekrutteringsvanskeligheder 10 og de begrænsede offentlige ressourcer 10 skaber et uundgåeligt pres for fundamental transformation i velfærdssektoren. Det er usandsynligt, at man kan fortsætte med “business as usual”. Dette vil sandsynligvis accelerere udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi for at effektivisere arbejdsgange og frigøre hænder. Det vil også nødvendiggøre nye former for arbejdsdeling, potentielt med større roller til frivillige kræfter, pårørende eller andre faggrupper.10 Endelig vil presset sandsynligvis øge incitamentet til at rekruttere mere international arbejdskraft til sektoren.10 Denne transformation betyder, at fremtidige job i sundhed og velfærd i stigende grad vil kræve teknologiforståelse, omstillingsevne og evnen til at navigere i nye samarbejdsrelationer og organisationsstrukturer. Der kan opstå nye jobtyper fokuseret på brobygning mellem teknologi og praksis, samt koordination på tværs af sektorer og aktører.
Tabel 1: Oversigt over Centrale Vækstsektorer i Danmark (2025-2030)
| Sektor | Forventet Vækst/Potentiale | Centrale Jobtyper (Eksempler) | Nøglekompetencer | Drivkræfter/Udfordringer |
| Life Science (Medicinal, Biotek, Sundhedsteknologi) | Fortsat stærk vækstmotor, især eksportdrevet. Over 50.000 ansatte. Potentiale i ny strategi og startup-fokus.2 | Laborant, Produktspecialist, QA/RA Koordinator, Farmaceut, Projektleder, CSV Konsulent, Forsker (diverse bio-felter).41 | GxP/Compliance, R&D, Fagspecialisering, Projektledelse, Digitale kompetencer.39 | D: Stærk forskning, global efterspørgsel, politisk fokus. U: Omsætning af forskning til startups, global konkurrence, regulatoriske krav.39 |
| Grøn Omstilling & Energi (VE, Effektivisering, PtX, Infrastruktur) | Massivt investeringsbehov (klimamål). Forventet jobskabelse: 45.000 ekstra årsværk/år.37 Styrkeposition i grøn teknologi.11 | Elektriker, Smed, VVS’er, Ingeniør (energi, el, maskin), Tekniker (vindmølle), Projektleder, IT-specialist (smart grid, cyber), Ufaglært specialarbejder.11 | Tekniske/faglige, Digitale (data, automation, cyber), Projektledelse, Tværfaglighed, Bæredygtighed/ESG, Grønt mindset.11 | D: Klimamål, politisk vilje, eksportpotentiale, teknologisk udvikling. U: Arbejdskraftmangel (især teknisk), kompetencemismatch, skala/hastighed, forsyningskæder.11 |
| Teknologi & Digitalisering (IT, Software, AI, Data, Cyber) | Høj vækst drevet af digitalisering på tværs af alle sektorer. Stort potentiale i AI, data, cloud, cyber. Mangel på 13.500+ IT-specialister.11 | Softwareudvikler/-ingeniør, Data Scientist/Analytiker, Cloud Arkitekt, Cybersikkerhedsspecialist, AI/ML Ingeniør, DevOps Ingeniør, IT Projektleder.29 | Programmering (Java, Python etc.), Cloud (AWS, Azure), AI/ML, Dataanalyse, Cybersikkerhed, Netværk, DevOps, Problemløsning.28 | D: Digital transformation, teknologisk innovation, Danmarks digitale førerposition, investeringer. U: Mangel på specialister, hurtig teknologisk forældelse, cybersikkerhedstrusler.11 |
| Sundhed & Velfærd (Offentlig/privat) | Stor og stigende efterspørgsel drevet af demografi (ældre, børn) og øgede forventninger. Massiv mangel på arbejdskraft.10 | SOSU-assistent/-hjælper, Sygeplejerske, Pædagog, Læge, Leder, Adm. personale. Potentielt nye roller ifm. velfærdsteknologi.10 | Faglige (pleje, sundhed, pædagogik), Digitale (journalsystemer, velfærdsteknologi), Sociale/kommunikative, Tværfagligt samarbejde.10 | D: Demografisk behov, politisk prioritet (grundlæggende velfærd). U: Massiv arbejdskraftmangel, rekrutteringsudfordringer, begrænsede ressourcer, pres for transformation/effektivisering.10 |
4. Efterspurgte jobfunktioner og kompetencer på tværs af brancher
Analysen af vækstsektorerne afslører en række jobfunktioner og kompetencer, der går igen og forventes at være særligt efterspurgte på det danske arbejdsmarked frem mod 2030.
Specifikke Jobroller i Høj Kurs
Visse jobprofiler fremstår som særligt centrale på tværs af de identificerede vækstområder:
- Ingeniører: Behovet for ingeniører er bredt funderet. De er essentielle i den grønne omstilling (energi, byggeri, miljø) 11, i teknologisektoren (software, hardware, AI) 44, i life science (proces, udvikling, medico) 43 og i avanceret produktion og industri.22
- IT-specialister: Digitaliseringen skaber en vedvarende og stigende efterspørgsel efter folk, der kan udvikle, implementere og drive IT-systemer. Dette omfatter softwareudviklere, data scientists, cybersikkerhedseksperter, cloud-specialister og AI-eksperter.11 Disse roller er ikke kun centrale i tech-branchen, men i stigende grad også i andre sektorer som finans, life science, energi og produktion.
- Faglærte Teknikere: Den grønne omstilling, byggeriet og industrien har et presserende behov for faglærte med teknisk snilde. Især elektrikere, VVS- og energispecialister, smede, industriteknikere og automatikteknikere nævnes som kritiske faggrupper.10 Manglen på disse profiler udgør en væsentlig flaskehals.
- Sundheds- og Velfærdspersonale: Som beskrevet er der massiv mangel på SOSU-personale, sygeplejersker og pædagoger drevet af demografiske ændringer.10
- Projektledere: Evnen til at planlægge, styre og eksekvere komplekse projekter er afgørende i mange brancher. Særligt projektledere med teknisk indsigt eller erfaring inden for grøn omstilling er efterspurgte.36
Analyse af nødvendige færdigheder
Ud over specifikke jobtitler er det afgørende at fokusere på de underliggende færdigheder og kompetencer, der efterspørges:
- Fagspecifikke/Tekniske Færdigheder: Dyb specialisering og faglighed inden for ens kerneområde forbliver fundamentet for de fleste job. Uanset om det er ingeniørvidenskab, softwareudvikling, sundhedspleje eller håndværk, er solid faglig kunnen afgørende.
- Digitale og Teknologiske Færdigheder: Dette er et område i konstant udvikling og med stigende betydning. Grundlæggende digital dannelse (brug af standardsoftware, online kommunikation, informationssøgning) er et absolut minimumskrav i næsten alle job.28 Derudover er der stor efterspørgsel efter mere avancerede færdigheder inden for dataanalyse, kunstig intelligens (AI), cloud computing og cybersikkerhed.25 Centralt er ikke kun evnen til at udvikle teknologien, men i høj grad også evnen til at anvende den relevant i sin jobfunktion – de såkaldte teknologisupplerende kompetencer.28
- Grønne Kompetencer: Bæredygtighedsperspektivet integreres i stadig flere jobfunktioner. En grundlæggende forståelse for klima, miljø og bæredygtighed bliver en fordel.25 Mere specifikt efterspørges kompetencer inden for cirkulær økonomi, livscyklusanalyser og ESG-rapportering (Environmental, Social, Governance) i brancher, der skal dokumentere deres grønne profil.25 I job direkte relateret til den grønne omstilling er specifikke tekniske grønne kompetencer (fx installation af solceller eller varmepumper, energieffektiviseringstiltag) naturligvis essentielle.11
- Tværgående/”Bløde” Kompetencer: I en verden præget af forandring, kompleksitet og øget samarbejde bliver en række tværgående kompetencer afgørende. Kompleks problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet fremhæves, især som et nødvendigt supplement til AI’s analytiske kapacitet.28 Evnen til at samarbejde effektivt, ofte i tværfaglige teams og på tværs af organisatoriske siloer, er essentiel.25 Gode kommunikationsevner, tilpasningsevne over for nye teknologier og arbejdsformer, samt en stærk læringsparathed og vilje til livslang læring er nødvendige for at navigere på fremtidens arbejdsmarked.27
Uddannelse, opkvalificering og livslang læring
Den hastige udvikling, især inden for teknologi og grøn omstilling, understreger den stigende nødvendighed af kontinuerlig kompetenceudvikling.27 At holde sine færdigheder opdaterede er ikke længere blot en fordel, men en forudsætning for at forblive attraktiv på arbejdsmarkedet. Dette kræver investeringer i efter- og videreuddannelse, både fra den enkelte medarbejder, virksomhederne og det offentlige uddannelsessystem.27
Faglærte uddannelser spiller en kritisk rolle, især i forhold til den grønne omstilling og byggeriet.25 Der er dog betydelige udfordringer med at tiltrække nok unge til disse uddannelser, og prognoser har peget på en fremtidig mangel på faglærte kombineret med et stort overskud af ufaglærte.13 Interessant nok viser analyser dog også, at flere faglærte i dag opnår indkomster på niveau med akademikere, hvilket potentielt kan øge uddannelsernes attraktivitet.53
- Udfordringen med Polarisering vs. Opkvalificering: Mens nogle internationale arbejdsmarkeder oplever en polarisering med jobvækst i både toppen (højtuddannede) og bunden (lavtlønnede servicejob), ser udviklingen i Danmark ud til at være anderledes. Her peger analyser på, at det primært er job i bunden af kvalifikationsskalaen – de ufaglærte og rutineprægede job – der forsvinder som følge af automatisering og globalisering.27 Samtidig skabes der nye job, som i højere grad kræver formel uddannelse eller specifikke kompetencer.27 Dette mønster, hvor job forsvinder for dem med de laveste formelle kvalifikationer, samtidig med at der er mangel på faglært arbejdskraft 13 og et stort behov for hænder i fx den grønne omstilling (hvor ufaglærte også forventes at bidrage 25), skaber en strukturel udfordring. Det understreger et massivt behov for en målrettet indsats for opkvalificering og uddannelse, især rettet mod den ufaglærte del af arbejdsstyrken. En sådan indsats er essentiel, ikke kun for at mindske risikoen for stigende ulighed og social eksklusion, men også for at sikre den nødvendige arbejdskraft til at realisere vækstpotentialet i nøgleindustrier som den grønne omstilling.
Tabel 2: Efterspurgte Kompetencer på Fremtidens Arbejdsmarked (2025-2030)
| Kompetencekategori | Eksempler på Specifikke Kompetencer | Relevans | Eksempler på Jobroller hvor kompetencen er central | Relevante Kilder (Eksempler) |
| Fagspecifikke/ Tekniske | Dyb viden inden for ingeniørdiscipliner, sundhedsfag, håndværksfag, jura, økonomi etc. | Sektorspecifik (fundamental) | Ingeniør, Læge, Sygeplejerske, Elektriker, Jurist, Økonom | Generelt underforstået i de fleste jobbeskrivelser |
| Digitale/ Teknologiske | Softwareudvikling (Java, Python etc.), Dataanalyse & -visualisering, AI/Machine Learning, Cloud Computing (AWS, Azure), Cybersikkerhed, Netværksadministration, Digital Marketing, Brug af digitale samarbejdsværktøjer, Teknologisupplerende anvendelse | Høj/Bred (grundlæggende digital dannelse) + Sektorspecifik (avancerede færdigheder) | IT-specialister (alle typer), Ingeniører, Dataanalytikere, Marketingmedarbejdere, Projektledere, mange administrative roller | 25 |
| Grønne/ Bæredygtighed | Viden om VE-teknologier, Energieffektivisering, Cirkulær økonomi, Livscyklusanalyse (LCA), ESG-rapportering, Bæredygtigt byggeri, Klimatilpasning, Grønt mindset | Stigende/Bred (grundlæggende forståelse) + Sektorspecifik (tekniske færdigheder) | Energiingeniør, Miljøkonsulent, Bygningskonstruktør, Projektleder (grønne projekter), CSR-ansvarlig, Installatør (VE) | 11 |
| Tværgående/ “Bløde” | Kompleks problemløsning, Kritisk tænkning, Kreativitet, Samarbejdsevne (tværfagligt), Kommunikation, Tilpasningsevne, Læringsparathed (livslang læring), Selvledelse, Interkulturel forståelse | Høj/Bred (essentielt på tværs af sektorer) | Næsten alle jobtyper, især ledere, projektledere, vidensarbejdere, servicefunktioner | 25 |
5. Regionale perspektiver på jobvækst
De nationale tendenser for jobvækst og kompetencebehov udspiller sig forskelligt på tværs af Danmarks regioner. Der er markante forskelle i erhvervsstruktur, produktivitetsniveauer og udfordringer med arbejdskraftmangel.
Generelle forskelle
Analyser viser, at Hovedstadsområdet generelt har en højere produktivitet end resten af landet. Dette tilskrives blandt andet en højere koncentration af videnstunge brancher som medicinalindustri, elektronikindustri, finans og konsulentvirksomheder, som typisk har en høj andel af højtuddannede medarbejdere og anvender mere kapital.54 Andre regioner har andre erhvervsmæssige styrkepositioner, f.eks. en stærk fødevareklynge i Region Midtjylland 56 eller potentiale inden for energi og turisme på Bornholm.57 Jylland har generelt en stærkere repræsentation af traditionel industri og landbrug sammenlignet med Hovedstaden.52
Rekrutteringsudfordringer regionalt
Manglen på arbejdskraft rammer ikke ensartet geografisk. Data fra Arbejdsmarkedsbalancen har vist betydelig regional variation i manglen på specifikke faggrupper inden for velfærdsområdet. Eksempelvis var der i 2. halvår 2021 mangel på SOSU-assistenter i 6 ud af 8 geografiske områder, mens der kun var mangel på pædagoger i 2 områder.12 Hovedstaden oplevede på det tidspunkt mangel inden for flest af de undersøgte velfærdsstillinger, mens Bornholm slet ikke oplevede mangel på disse.12 Der kan også være et geografisk mismatch mellem udbud og efterspørgsel inden for samme faggruppe. Et eksempel er laborantuddannelsen, hvor der har været ledighed i hovedstadsområdet, samtidig med at virksomheder i Herning og Nordvestsjælland har haft svært ved at rekruttere nok laboranter.13
Erhvervsfremme og styrkepositioner
Der eksisterer et regionalt erhvervsfremmesystem med aktører som væksthuse (nu Erhvervshuse), lokale erhvervskontorer og klyngeorganisationer, der arbejder for at understøtte virksomhedernes udvikling og styrke regionale styrkepositioner.32 Der er dog også identificeret udfordringer i systemet, herunder manglende koordination og potentielt overlap mellem forskellige aktørers indsatser, især inden for innovationsfremme.55 Derudover peges der på, at erhvervsfremmeindsatsen i nogle regioner, f.eks. Hovedstaden, i mindre grad når ud til de etablerede små og mellemstore virksomheder (SMV’er).55
Specifikke regionale eksempler (illustrativt)
- Hovedstaden: Regionen drager fordel af sin koncentration af life science, IT, finans og andre vidensintensive erhverv.54 Den fungerer som et vækstlokomotiv, men sammenlignet med andre nordeuropæiske metropoler er velstands- og produktivitetsudviklingen mere beskeden.55 Udfordringer inkluderer at engagere de mange etablerede SMV’er i udviklingstiltag 55, at tiltrække tilstrækkeligt internationalt talent sammenlignet med byer som Stockholm og Hamborg 56, samt høje boligpriser og stigende social segregering.62
- Jylland (generelt): Erhvervsstrukturen er mere præget af industri, landbrug, fødevarer og energi.52 Der findes stærke erhvervsklynger, f.eks. inden for fødevarer i Midtjylland 56 og energi langs vestkysten. Udfordringer kan være at fastholde højtuddannet arbejdskraft i yderområder og at løfte produktiviteten i visse brancher. Der er potentiale i at styrke byer som Aarhus som regionale vækstcentre.55
- Nordjylland: Regionen har potentiale, men analyser har peget på et efterslæb inden for innovation sammenlignet med andre regioner, bl.a. målt på virksomheders brug af nationale innovationsprogrammer.55 Fraværet af GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) i regionen nævnes også som en mulig barriere.55
- Bornholm: Som øsamfund står Bornholm over for særlige udfordringer relateret til afstand, et begrænset job- og uddannelsesmarked, lavere produktivitet og en aldrende arbejdsstyrke.57 Samtidig rummer øen potentialer inden for turisme og især som et centrum for grøn energi, bl.a. i kraft af den planlagte energiø.57
- Det Geografiske Mismatch på Arbejdsmarkedet: Den tydelige regionale variation i både erhvervsstruktur 54, produktivitet 54 og specifik arbejdskraftmangel eller -overskud 12 indikerer et betydeligt geografisk mismatch på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at der kan være ledige stillinger i én region, som ikke kan besættes, samtidig med at der er ledige med de rette kvalifikationer i en anden region. Dette understreger, at nationale arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker ikke er tilstrækkelige i sig selv. Der er behov for målrettede regionale strategier, der styrker uddannelsestilbud i overensstemmelse med det lokale erhvervslivs behov, fremmer geografisk mobilitet for arbejdskraften og understøtter udviklingen af stærke regionale erhvervsklynger og vækstcentre.55
6. Konklusion
Opsummering
Analysen peger på, at det danske arbejdsmarked frem mod 2030 vil være præget af moderate overordnede vækstudsigter, men med betydelige vækstlommer og jobmuligheder inden for specifikke sektorer. De mest lovende brancher for jobskabelse i perioden 2025-2030 forventes at være Life Science, Grøn Omstilling & Energi, Teknologi & Digitalisering samt Sundhed & Velfærd. Disse sektorer drives af stærke globale trends, politiske målsætninger, teknologisk udvikling og demografiske ændringer. Selvom den samlede beskæftigelse forventes at forblive høj, vil der fortsat være betydelig efterspørgsel efter specifikke kompetencer og vedvarende rekrutteringsudfordringer i visse fagområder og regioner.
Fremtidens nøglekompetencer
Succes på fremtidens arbejdsmarked vil i høj grad afhænge af besiddelsen af de rette kompetencer. Analysen understreger den afgørende betydning af:
- Digitale færdigheder: Fra grundlæggende digital dannelse til specialiserede kompetencer inden for AI, dataanalyse og cybersikkerhed.
- Tekniske specialiseringer: Især inden for ingeniørfag, IT og faglærte håndværk relateret til grøn teknologi og byggeri.
- Grønne kompetencer: Både specifikke tekniske færdigheder og en generel forståelse for bæredygtighed og ESG.
- Tværgående færdigheder: Problemløsning, kritisk tænkning, kreativitet, samarbejde, kommunikation, tilpasningsevne og læringsparathed.
Livslang læring er ikke længere blot et plus, men en fundamental nødvendighed for at kunne navigere i et arbejdsmarked under konstant forandring.
Anbefalinger rettet mod Individer (Jobsøgende, Studerende, Karriereplanlæggere)
Baseret på analysens resultater kan følgende anbefalinger gives til individer, der planlægger deres karriere eller søger nye jobmuligheder:
- Fokusér på Vækstområder: Ret opmærksomheden mod de identificerede vækstsektorer – Life Science, Grøn Omstilling/Energi, Teknologi/Digitalisering og Sundhed/Velfærd – hvor jobmulighederne forventes at være størst.
- Investér i Fremtidssikrede Kompetencer: Prioritér aktivt at tilegne og udvikle de kompetencer, der er særligt efterspurgte. Dette gælder især digitale, tekniske (inden for vækstområderne) og grønne færdigheder, samt de tværgående kompetencer, der fremmer tilpasningsevne og samarbejde. Vær proaktiv i forhold til opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.27
- Overvej Faglærte Uddannelser: Der er stor og stigende efterspørgsel efter faglærte, særligt inden for de tekniske fag, der er centrale for den grønne omstilling (fx elektriker, VVS) og byggeriet.25 Disse uddannelser tilbyder gode job- og indkomstmuligheder.53
- Vær Fleksibel og Mobil: Arbejdsmarkedet bliver mere dynamisk. Vær åben over for nye arbejdsformer som projektansættelser eller freelancearbejde.28 Overvej jobmuligheder i andre regioner, hvis dine kompetencer matcher efterspørgslen dér, da der eksisterer et geografisk mismatch.12
- Udnyt Teknologi: Uanset fagområde er det vigtigt at lære at anvende relevante digitale værktøjer og forstå potentialet i teknologier som AI til at forbedre arbejdsprocesser, øge produktiviteten og skabe værdi.26
Afsluttende bemærkninger
Det danske arbejdsmarked i de kommende fem år fremstår som dynamisk og fuld af muligheder, men også som krævende. Succes vil tilhøre dem, der besidder de rette kompetencer og udviser vilje og evne til løbende tilpasning og læring. Den grønne og den digitale omstilling er de helt store transformationskræfter, der på én gang skaber udfordringer i form af kompetencegab og behov for omstilling, men samtidig repræsenterer enorme muligheder for innovation, jobskabelse og fortsat vækst i Danmark. Ved at fokusere på udviklingen af de efterspurgte kompetencer og rette blikket mod de brancher, hvor fremtiden skabes, kan individer positionere sig stærkt på fremtidens arbejdsmarked.
Kontakt
GDPR