Sygt barn? Hvornår kan det i institution

Et sygt barn skal blive hjemme, indtil det er feberfrit og kan klare en almindelig dag uden særlig omsorg. Her får du Sundhedsstyrelsens regler, en sygemorgen trin for trin og færdige beskeder til institutionen og arbejdet.

Rask eller syg: Sundhedsstyrelsens hovedregel

Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge har en enkel hovedregel: Syge børn må ikke komme i institutionen, og et barn med en smitsom sygdom må først komme igen, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Det skal kunne deltage i det, det plejer, uden at kræve særlig omsorg, fx lege ude og tage med på tur.

Almentilstanden er, hvordan barnet har det samlet set. Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Spørg dig selv: Kan barnet klare en hel dag med leg ude og de sædvanlige aktiviteter uden særlig omsorg? Er svaret nej, er barnet ikke rask nok, heller ikke selv om termometeret viser under 38.

Omvendt kan et barn med en klar, løbende næse godt komme afsted, hvis det ellers er friskt og har overskud.

Mål temperaturen rigtigt

Et barn har feber, når temperaturen er 38,0 °C eller højere. Målt i endetarmen er normal temperatur 36,5–37,5 °C om morgenen og op til 37,9 °C om aftenen. Mund- og øretermometre viser cirka en halv grad lavere, og øretermometre kan bruges til børn over 1 år. Pandestrimler er ikke præcise nok.

Mål, når barnet har hvilet i cirka 30 minutter i et rum, der ikke er for varmt. Leg og gråd kan i sig selv få temperaturen op på 38,0 °C. Er barnet meget sløjt, har det svært ved at trække vejret, eller er du bekymret, så kontakt egen læge eller lægevagten.

Hvornår må barnet komme igen efter feber?

Sundhedsstyrelsens vejledning sætter ikke et fast antal timer. Kravet er, at barnet er feberfrit og har det som normalt. Vejledningen forklarer, at et barn, der kommer tilbage uden at være helt rask, har større risiko for komplikationer eller for at få en ny sygdom. Derfor kan det være en god idé at lade barnet blive hjemme mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.

Institutionen kan have sin egen sygdomspolitik med mere præcise regler, fx om en feberfri dag hjemme. Den gælder for jeres institution, så find den på Aula eller institutionens hjemmeside, eller spørg personalet.

Opkast og diarré

Ved opkast og diarré må barnet komme igen, når det er rask, og afføringen er normal. Diarré betyder pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for et døgn: en tydelig ændring i forhold til det, der er normalt for barnet.

Ved Roskildesyge (norovirus) anbefaler Sundhedsstyrelsen 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er holdt op. Norovirus kan overleve længe på overflader, og smitten går via hænder, genstande og mad. Ved enkelte bakterier, især VTEC og Shigella, kan der gælde særlige regler, fx at afføringen skal testes negativ, før barnet må komme igen.

Små børn kan også kaste op eller få ondt i maven ved andre sygdomme, fx mellemørebetændelse. Se derfor på almentilstanden og symptomerne samlet.

Oversigt: Hvornår må barnet komme igen?

Tabellen samler Sundhedsstyrelsens anbefalinger for almindelige sygdomme. Barnet skal i alle tilfælde også være feberfrit og have det godt nok til at deltage i dagen.

Ved sygdomme, som lægen behandler, fx bakteriel halsbetændelse, følger du lægens besked om, hvornår barnet må komme igen. Er personalet i tvivl, kan institutionen få råd hos den kommunale sundhedstjeneste.

Eksempel: en sygemorgen trin for trin

Ida er 3 år og går i børnehave. Hendes mor, Sara, er omfattet af en overenskomst, der giver fri med løn på barnets første sygedag. Mormor kan passe Ida, hvis hun skal være hjemme mere end én dag.

1. Tirsdag kl. 6.15: Ida har sovet uroligt, er varm og vil ikke spise. Efter en halv times hvile måler Sara 38,6 °C i endetarmen. Ida har feber og bliver hjemme.
2. Tirsdag kl. 6.40: Sara giver børnehaven besked i Aula og skriver til sin chef, Mette.
3. Tirsdag kl. 18.30: Ida har stadig 38,1 °C. Hun skal under alle omstændigheder være hjemme onsdag, så Sara aftaler med mormor, at hun passer Ida, og skriver til Mette, at hun møder som normalt.
4. Onsdag: 37,2 °C om morgenen og 37,5 °C om aftenen. Ida er feberfri og leger, men er stadig lidt træt. Hun bliver hjemme hos mormor. Det er den dag hjemme efter feberen, som Sundhedsstyrelsen skriver kan være en god idé, og som børnehavens sygdomspolitik også beder om.
5. Torsdag kl. 6.30: 36,9 °C. Ida spiser morgenmad og vil gerne i børnehave. Sara går returtjekket nedenfor igennem, og Ida kommer afsted.

Besked til børnehaven tirsdag

Beskeden siger, hvem der er syg, hvad der er galt, og hvornår børnehaven hører fra jer igen. Ved en smitsom sygdom som skoldkopper, børnesår eller Roskildesyge er det en god idé at nævne den. Så kan institutionen orientere de andre forældre med et opslag, der ikke nævner barnets navn.

Beskeder til chefen tirsdag

Sara skriver, at hun bruger barnets første sygedag, fordi hendes overenskomst giver den ret. Har du ikke samme ret, så skriv, at du må blive hjemme hos dit syge barn, og spørg, hvordan fraværet skal registreres.

Besked til børnehaven onsdag

Returtjek torsdag morgen

• Ingen feber: Ida har ikke haft 38,0 °C eller mere siden tirsdag aften.
• Almentilstand: Hun spiser, drikker og leger, som hun plejer.
• Kræfter til dagen: Hun kan være med til leg ude og de faste aktiviteter uden særlig omsorg.
• Særlige regler: Hun har ikke haft en sygdom med egne regler i oversigten, fx Roskildesyge eller børnesår.
• Institutionens regler: Børnehavens krav om en feberfri dag hjemme er opfyldt.
• Besked: Sara fortæller personalet ved afleveringen, at Ida havde feber tirsdag og har været feberfri siden.

Kan du ikke sige ja til alle punkter, så giv barnet en dag mere hjemme, eller spørg institutionen.

Sådan giver du institutionen og skolen besked

Følg den procedure, institutionen har bedt om, typisk en besked i Aula eller et opkald før et bestemt tidspunkt. Skriv, hvad barnet fejler, hvis du ved det. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre fortæller institutionen det, så lederen kan orientere de andre forældre ved en smitsom sygdom.

I folkeskolen skal forældre give skolens leder besked om årsagen til fraværet senest samme dag, eller i helt særlige tilfælde i rimelig tid derefter. Ellers registreres fraværet som ulovligt, også selv om barnet var sygt. Har skolen skrevet til jer om registreret fravær, viser guiden til fraværsbeskeder fra skolen, hvordan du svarer og får en fejl rettet. Reglerne om fraværsprocenter og børne- og ungeydelsen finder du i guiden om skolefravær i Danmark.

Når barnet bliver sygt i løbet af dagen

Viser barnet tegn på smitsom sygdom i institutionen, skal personalet kontakte dig, så barnet kan blive hentet. Indtil da kan barnet om nødvendigt blive holdt adskilt fra de andre børn, men stadig under opsyn. Det står i bekendtgørelsen om smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner.

Sundhedsstyrelsen skriver, at forældre bør respektere personalets vurdering, når de ringer. Aftal derfor på forhånd, hvem der kan hente, hvis du ikke selv kan komme hurtigt. Ved en smitsom sygdom afgør Styrelsen for Patientsikkerhed i tvivlstilfælde, hvornår barnet må komme igen.

Fri fra arbejde: barnets første sygedag og omsorgsdage

Når dit barn akut bliver sygt, har du ret til fravær fra arbejdet, hvis det er tvingende nødvendigt, at du er hos barnet. Ifølge borger.dk om barn syg og fravær er fraværet normalt kortvarigt: den første sygedag, indtil du har kunnet finde en anden løsning. Giv din arbejdsgiver besked så tidligt som muligt, inden du skulle have mødt.

Retten til fravær er ikke det samme som ret til løn. Løn på barnets første sygedag får du kun, hvis det står i din ansættelseskontrakt, i lokale regler på arbejdspladsen eller i din overenskomst. De fleste overenskomster har regler om fri på barnets første sygedag, og nogle giver flere dage med løn. Typiske betingelser er, at barnet er under 18 år og bor hos dig, at det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet, og at det kan forenes med forholdene på arbejdspladsen. Har du ikke ret til løn, må arbejdsgiveren trække i lønnen.

Har begge forældre ret til fri på barnets sygedage, kan kun den ene få fri ad gangen. Der er altså ikke en første sygedag til både mor og far i samme sygdomsperiode. Nogle overenskomster og kontrakter giver også omsorgsdage. Antal og betingelser står i din egen aftale, så spørg din arbejdsgiver eller fagforening.

Alle lønmodtagere har desuden ret til omsorgsorlov i 5 arbejdsdage om året. Den gælder, når et barn eller en anden nærtstående har en alvorlig helbredsmæssig tilstand og brug for væsentlig omsorg, så den er ikke tænkt til en almindelig forkølelse. Arbejdsgiveren kan kræve lægelig dokumentation, og du er ikke sikret løn.

Skal du melde dig selv syg eller skrive til chefen i en anden situation, finder du flere færdige beskeder i guiden til sygemelding til chefen.

Ofte stillede spørgsmål