1. Introduktion: At navigere sygedage – en guide for danske forældre
Formål med guiden
Denne rapport har til formål at give danske forældre og omsorgspersoner en klar, evidensbaseret og praktisk vejledning til at træffe beslutninger om, hvorvidt deres barn er raskt nok til at komme i skole eller daginstitution. Vejledningen er baseret primært på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og relevant lovgivning, suppleret med gængs praksis i danske institutioner.1 Målet er dobbelt: at beskytte det enkelte barns sundhed og trivsel samt at forebygge smittespredning i institutionerne og dermed beskytte fællesskabet.1 At holde et sygt barn hjemme giver barnet mulighed for at komme sig hurtigere og mindsker risikoen for at smitte andre børn og personale.9
Udfordringen for forældre
De fleste forældre kender dilemmaet: Barnet virker måske lidt sløjt eller pylret om morgenen, men har ikke nødvendigvis feber. Skal barnet blive hjemme, eller kan det komme afsted? Beslutningen kompliceres yderligere af, at det kan være svært at vurdere, hvordan især yngre børn, som endnu ikke fuldt ud kan udtrykke sig verbalt, reelt har det.5 Forældre skal balancere hensynet til barnets behov, egne arbejdsforpligtelser og institutionens regler og forventninger.7
Baseret på autoritative kilder
Informationen i denne rapport er en syntese af vejledninger fra centrale danske sundhedsmyndigheder som Sundhedsstyrelsen 1, relevante lovgivningsmæssige rammer, herunder bekendtgørelser om smitsomme sygdomme i institutioner 3, samt almindelige retningslinjer og praksisser, som de ofte er formuleret i lokale sygdomspolitikker på skoler og i daginstitutioner.5
Rapportens struktur
Denne guide vil først gennemgå de grundlæggende principper for vurderingen af, om et barn er ‘rask nok’. Derefter følger specifikke retningslinjer for håndtering af feber, opkastning og diarré. Afsnit 5 opsummerer anbefalingerne for en række almindelige smitsomme børnesygdomme. Efterfølgende diskuteres gråzonen mellem milde symptomer og nødvendigt fravær. Rapporten afsluttes med information om lokale variationer, kommunikation med institutionen, samt praktiske punkter om hygiejne og medicingivning.
2. Kerne prinsipper: Er dit barn ‘rask nok’?
Når forældre skal vurdere, om deres barn kan komme i skole eller daginstitution, er der nogle grundlæggende principper, som går igen i de officielle anbefalinger og institutionernes praksis. Disse principper handler både om barnets egen trivsel og evne til at deltage, samt om hensynet til de andre børn og personalet.
Det Overordnede Princip: Evnen til at Deltage Normalt
Den helt grundlæggende regel er, at et barn kun bør møde i institutionen, hvis det er tilstrækkeligt frisk til at kunne deltage i dagens normale aktiviteter uden at kræve særlig pasning eller omsorg.1 Dette princip understreger, at det ikke er nok, at barnet blot er til stede; det skal kunne fungere i fællesskabet på lige fod med de andre børn.
Hvad indebærer “normale aktiviteter”? Det betyder typisk, at barnet skal have overskud til at lege – også udendørs – deltage i planlagte pædagogiske aktiviteter, tage med på eventuelle udflugter og generelt kunne klare de fysiske og sociale krav, som en dag i institutionen stiller.4 Det er væsentligt at forstå, at dette princip rækker ud over blot fraværet af specifikke symptomer. Det kræver en positiv vurdering af barnets generelle velbefindende og energi niveau, som skal være tilstrækkeligt til at møde de krav, en institutionsdag stiller. Et barn, der er i bedring, men stadig let bliver træt, har brug for ro eller ikke kan følge med gruppen, er endnu ikke ‘rask nok’ til at vende tilbage, selvom feberen måske er væk. Hverdagen i en institution er ofte mere krævende end en rolig dag derhjemme.7
‘Smittefri’-Princippet: minimering af smittespredning
Et andet centralt princip er, at børn med smitsomme sygdomme skal holdes hjemme, indtil de ikke længere udgør en smitterisiko for omgivelserne.1 Formålet er at beskytte de andre børn og personalet mod smitte og forhindre udbrud af sygdomme i institutionen.9 Der findes lovgivning, som understøtter dette princip og giver myndighederne mulighed for at gribe ind ved alvorlige udbrud.3
Det er dog vigtigt at bemærke, at der findes undtagelser. Ved visse milde, smitsomme sygdomme, såsom hånd-, fod- og mundsyge, lussingesyge, børneorm og vandvorter, må barnet ofte gerne komme i institution, forudsat at det ellers er rask og har det godt (god almen tilstand). Begrundelsen er typisk, at disse sygdomme har et mildt forløb, barnet ofte ikke er særligt påvirket, og smittespredning alligevel kan være svær at forhindre, f.eks. fordi smitten sker, før symptomerne viser sig, eller fordi der findes raske smittebærere.1 Dette afspejler en pragmatisk tilgang, hvor hensynet til smitteforebyggelse afvejes mod sygdommens alvorlighed og barnets generelle trivsel.
Forståelse af ‘almen tilstand’: Den afgørende vurdering
Begrebet ‘almen tilstand’ er helt centralt i vurderingen af, om et barn er sygt eller raskt nok til institution. Det dækker over en helhedsvurdering af barnets generelle fysiske og psykiske velbefindende.9 Det handler mere om, hvordan barnet føles, opfører sig og fungerer samlet set, end om tilstedeværelsen af et enkelt symptom som f.eks. hoste eller let temperaturstigning.1
Hvordan vurderes almen tilstanden? Forældre og pædagogisk personale ser efter konkrete tegn på, om barnets almen tilstand er påvirket. Tegn på dårlig almen tilstand kan omfatte:
- Energiniveau: Barnet er påfaldende træt, sløvt, uoplagt, slapt eller mat (‘uoplagt’, ‘slap’, ‘sløjt’, ‘mat’).1
- Humør og adfærd: Barnet er usædvanligt pylret, irritabelt, uroligt, grædende, klynkende, eller trækker sig fra kontakt (‘pylret’, ‘urolig’, ‘grædende’, ‘ude af psykisk balance’).6
- Interesse og deltagelse: Barnet viser ikke sin sædvanlige interesse for leg og aktiviteter, foretrækker at ligge eller sidde stille, eller vil ikke deltage i fælles aktiviteter.9
- Appetit og tørst: Barnet spiser eller drikker markant mindre end normalt.9
- Funktionsevne: Barnet kan tydeligvis ikke følge med i institutionens normale rytme og krav.4
Det er en udbredt misforståelse, at feber er det eneste afgørende tegn på sygdom. Sundhedsmyndighedernes vejledninger og institutionernes praksis understreger, at almen tilstanden ofte er vigtigere end temperaturen.21 Et barn kan sagtens være for sygt til at komme i institution, selvom det ikke har feber, hvis dets almen tilstand er tydeligt påvirket.5 Omvendt kan et barn med et mildt symptom, f.eks. en løbende næse, godt komme afsted, hvis det ellers er friskt, energisk og i godt humør – altså har en god almen tilstand.1 Feber er et vigtigt, objektivt tegn, men den samlede vurdering af barnets velbefindende og funktionsevne er afgørende.12
Vurderingen af almen tilstanden skal altid ses i kontekst. For det første skal barnets aktuelle tilstand sammenlignes med dets normale tilstand – hvad der er normal adfærd og energiniveau for netop dette barn.9 For det andet skal vurderingen tage højde for de specifikke krav, som institutionsmiljøet stiller. En dag i en børnegruppe med mange indtryk, støj og krav om deltagelse i fælles aktiviteter, ofte udendørs, kræver mere overskud end en rolig dag hjemme i sofaen.7 Et barn, der virker “okay” derhjemme, kan derfor godt mangle den nødvendige robusthed til at trives og deltage fuldt ud i institutionen.
Tabel 1: Kvikguide – Hvornår skal barnet blive hjemme?
Situation | Anbefaling: Bliv Hjemme | Anbefaling: Kan Måske Komme Afsted | Vigtigt at Huske |
Feber | Ja, ved temperatur ≥ 38.0$^{\circ}$C (målt rektalt). \$ | Nej. \ | Barnet skal være feberfrit OG have god almen tilstand før returnering. Overvej en ekstra restitutionsdag hjemme efter feberfrihed. \ |
\ | **Almen Tilstand** \ | Ja, hvis barnet er tydeligt påvirket (sløvt, mat, meget pylret, ude af stand til at deltage normalt), **også selvom der ikke er feber**. \ | Ja, hvis barnet er upåvirket, leger, spiser/drikker normalt og kan deltage i aktiviteter – **selvom der er milde symptomer** (f.eks. let forkølelse). \ |
\ | **Opkastning / Diarré** \ | Ja, så længe symptomerne står på. \ | Nej. \ |
\ | **Specifik Smitsom Sygdom** (f.eks. skoldkopper, børnesår, halsbetændelse) \ | Ja, følg de specifikke retningslinjer for den pågældende sygdom (se Tabel 2). \ | Nej, medmindre retningslinjerne specifikt tillader det (f.eks. ved Hånd-, Fod- og Mundsyge hvis almen tilstand er god). \ |
\ | **Milde Symptomer** (f.eks. løbenæse, let hoste) \ | Ja, hvis ledsaget af feber eller dårlig almen tilstand. \ | Ja, hvis barnet er feberfrit, har god almen tilstand og kan deltage normalt. \ |
\ | **Tvivl** \ | Ja, hvis du er i tvivl, er det sikrest at holde barnet hjemme. \ | – \ |
## 3. Feber retningslinjer: At forstå termometeret
Feber er et af de mest almindelige sygdomstegn hos børn og en hyppig årsag til fravær fra skole og daginstitution. Det er vigtigt for forældre at forstå de officielle definitioner og anbefalinger vedrørende feber.
**Definition af feber**
Mave-tarminfektioner med opkastning og/eller diarré er almindelige hos børn og kræver særlig opmærksomhed i forhold til institutionsfravær på grund af den høje smitterisiko.
**Generel Vejledning**
Hovedreglen er enkel: Et barn, der kaster op eller har diarré, skal blive hjemme fra skole eller daginstitution.1 Diarré defineres typisk som pludselige, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer end normalt inden for et døgn.11
**Kriterier for Tilbagevenden**
Barnet må først komme tilbage i institutionen, når det er helt symptomfrit. Det betyder specifikt:
1. Barnet må ikke længere kaste op.
2. Afføringen skal være normal igen – det vil sige fast og formet, som den plejer at være for barnet.1
Det er vigtigt at bemærke, at ophør af afføring ikke er det samme som normal afføring; barnet skal have haft mindst én normal afføring, før det betragtes som klar.15 Derudover gælder det generelle princip fortsat: Barnets almen tilstand skal være god, og det skal kunne deltage i dagens aktiviteter uden særlige behov.16
**Særregel for Norovirus (Roskildesyge)**
Norovirus, ofte kendt som Roskildesyge, er en hyppig årsag til mave-tarminfektioner, især i vinterhalvåret, og er ekstremt smitsom.33 Virus kan overleve længe på overflader og spredes let via hænder, genstande eller fødevarer.33 På grund af den høje smitsomhed og risikoen for hurtig spredning og udbrud i institutioner, gælder der en skærpet regel for Norovirus:
Denne 48-timers regel er en vigtig folkesundhedsforanstaltning. Den skyldes, at personer smittet med Norovirus kan udskille virus og dermed smitte andre i op til 48 timer – og i nogle tilfælde endda længere – efter at symptomerne er stoppet.35 Reglen anerkender, at selvom barnet måske føler sig bedre tilpas og har fået normal afføring, kan det stadig udgøre en smitterisiko. Den udvidede fraværsperiode er derfor nødvendig for at bryde smittekæderne effektivt i institutionsmiljøet, hvor tæt kontakt mellem børn er uundgåelig.
**Andre Specifikke Bakterier**
Det er værd at nævne, at visse sjældnere, men potentielt mere alvorlige, bakterielle tarminfektioner som VTEC (en type E. coli) og Shigella kan medføre endnu strengere retningslinjer for tilbagevenden til institution, som fastsættes af sundhedsmyndighederne (Styrelsen for Patientsikkerhed) i det enkelte tilfælde.1
**Hygiejnens Betydning**
Ved mave-tarminfektioner er god hygiejne altafgørende for at begrænse smittespredning. Grundig håndvask med vand og sæbe – især efter toiletbesøg, bleskift og før håndtering af mad – er den vigtigste forholdsregel.33 Bemærk at håndsprit ikke er effektivt mod Norovirus; her er håndvask med sæbe nødvendig.35 Institutionerne har ofte skærpede hygiejneprocedurer under udbrud.16
## 5. Håndtering af almindelige børnesygdomme: Specifikke retningslinjer
Ud over de generelle principper om almen tilstand, feber, opkast og diarré, findes der specifikke anbefalinger for fravær og tilbagevenden til institution i forbindelse med en række almindelige, ofte smitsomme, børnesygdomme. Disse regler tager højde for den enkelte sygdoms smitsomhed, smitteperiode og typiske forløb. Nedenstående tabel opsummerer de gældende retningslinjer baseret på Sundhedsstyrelsens vejledninger og almindelig praksis i danske institutioner. Det er dog altid vigtigt at huske, at selvom en specifik regel om smittefrihed er opfyldt, skal barnets almen tilstand stadig være god nok til, at det kan deltage i institutionens hverdag.4
**Tabel 2: Fraværsvejledning for Almindelige Børnesygdomme**
## 6. Milde Symptomer kontra Nødvendigt Fravær: At Trække Grænsen
En af de hyppigste udfordringer for forældre er at vurdere situationer, hvor barnet udviser milde symptomer, men ikke virker decideret sygt. Det kan være den løbende næse, den lejlighedsvise hoste eller en morgen, hvor barnet virker lidt mere træt end vanligt.1 Skal barnet blive hjemme, eller kan det godt komme afsted?
**Gentagelse: Almen Tilstand er Afgørende**
Igen er nøglen til beslutningen barnets *almen tilstand*.1 Hvis barnet, trods et mildt symptom, er glad, energisk, leger som normalt, spiser og drikker, og tydeligvis har overskud til at deltage i institutionens aktiviteter, kan det som udgangspunkt godt komme afsted.1 En klar, løbende næse hos et ellers velfungerende barn er sjældent grund til at blive hjemme.
**Vejledning om Almindelige Milde Symptomer**
* **Løbenæse/Snot:** Hvis snottet er klart, og barnet ellers er upåvirket, er fremmøde generelt acceptabelt ifølge de centrale retningslinjer.1 Nogle lokale institutioner kan have en holdning til, at *meget* kraftigt eller konstant løbende gult/grønt snot kan være grund til fravær, primært af praktiske og hygiejniske årsager (smitte på legetøj etc.).15 Dette er dog ikke en generel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, hvor fokus forbliver på almen tilstanden.
* **Hoste:** En let, tør hoste uden feber eller vejrtrækningsbesvær hos et ellers raskt barn er normalt ikke grund til fravær. Hvis hosten derimod er vedvarende, kraftig, udmattende for barnet, eller ledsages af feber eller besværet vejrtrækning, skal barnet blive hjemme og eventuelt vurderes af en læge.15
* **Let Træthed:** Her må man vurdere årsagen. Skyldes trætheden en dårlig nats søvn uden sygdom, kan barnet måske klare dagen. Er trætheden derimod en del af et billede, hvor barnet generelt virker mat, uoplagt eller pylret, er det et tegn på påvirket almen tilstand, og barnet bør blive hjemme.7
**Hvornår Milde Symptomer Kræver Fravær**
Grænsen overskrides, når de milde symptomer optræder *sammen med* enten feber ($\ge$38.0$^{\circ}$C) eller en tydeligt påvirket almen tilstand (barnet er sløvt, irritabelt, uden energi, ude af stand til at deltage). I disse tilfælde skal barnet blive hjemme.1
Netop gråzonen med milde symptomer er ofte kilde til dialog – og potentielt uenighed – mellem forældre og pædagogisk personale. Vurderingen af “god nok almen tilstand” indeholder et element af skøn.7 Personalet observerer barnet i den krævende kontekst af børnegruppen og de daglige aktiviteter, hvor manglende overskud hurtigere bliver tydeligt.7 Forældrene ser barnet i hjemmets trygge rammer. Denne forskel i perspektiv understreger vigtigheden af åben kommunikation og gensidig respekt. Mange institutioner opfordrer forældre til at respektere personalets professionelle vurdering, når de ringer et barn hjem 6, samtidig med at dialogen mellem hjem og institution fremhæves som essentiel.9
## 7. Lokale Variationer og Kommunikation med Skole/Daginstitution
Selvom Sundhedsstyrelsen udstikker de overordnede nationale rammer og anbefalinger for håndtering af sygdom hos børn i institutioner 1, er det vigtigt for forældre at være opmærksomme på, at der kan findes lokale variationer og supplerende retningslinjer.
**Nationale vs. Lokale Retningslinjer**
De nationale vejledninger danner grundlaget. Imidlertid kan den enkelte kommune eller den specifikke skole eller daginstitution have udarbejdet sin egen ‘sygdomspolitik’.5 Disse lokale politikker vil typisk bygge på og uddybe de nationale anbefalinger, men kan indeholde mere specifikke formuleringer eller praktiske anvisninger. Et eksempel er den ofte nævnte regel om 24 timers feberfrihed før tilbagevenden, som er mere konkret end Sundhedsstyrelsens mere principielle formulering om at være “feberfri” og have “upåvirket almen tilstand”.4
**Find Institutionens Sygdomspolitik**
Forældre opfordres kraftigt til at sætte sig ind i de specifikke retningslinjer, der gælder for netop deres barns skole eller daginstitution. Disse oplysninger findes ofte på institutionens hjemmeside, i informationsmateriale til forældre, eller via den digitale kommunikationsplatform, som institutionen anvender (f.eks. AULA).5 At kende de lokale regler kan forebygge misforståelser og sikre et godt samarbejde.
**Vigtigheden af Sygemelding**
Det er en klar forældreforpligtelse at informere skolen eller daginstitutionen *hurtigst muligt*, hvis barnet er sygt og derfor ikke møder op.6 Mange institutioner har en fast procedure for sygemelding, f.eks. via AULA eller telefonisk henvendelse, ofte med en deadline om morgenen (f.eks. inden kl. 9.00).40
Denne information er vigtig af flere grunde:
* **Registrering af fravær:** Skoler er forpligtede til at registrere elevers fravær og skelne mellem lovligt fravær (sygdom, bevilget frihed) og ulovligt fravær.41 Manglende sygemelding kan medføre, at fraværet registreres som ulovligt, hvilket i yderste konsekvens kan have konsekvenser for f.eks. børne- og ungeydelsen ved højt ulovligt fravær.40
* **Overvågning af smitsomme sygdomme:** Institutionen bruger information om sygdomstilfælde til at holde øje med eventuelle udbrud af smitsomme sygdomme. Ved ophobning af tilfælde kan institutionen iværksætte skærpede hygiejneforanstaltninger og informere de øvrige forældre.3
* **Omsorg og planlægning:** Informationen giver personalet mulighed for at vide, hvorfor barnet mangler, og planlægge dagen derefter.
**Kommunikation fra Institutionen**
Omvendt vil institutionen også informere forældrene, hvis der konstateres udbrud af særlige smitsomme sygdomme blandt børn eller personale. Dette sker typisk ved opslag i institutionen eller via digitale platforme.3 Forældre opfordres til at holde sig orienteret via disse kanaler.15 Hvis et barn bliver sygt eller viser tegn på sygdom i løbet af dagen, vil personalet kontakte forældrene med henblik på hurtigst mulig afhentning.3
## 8. Praktiske Punkter for Forældre: Hygiejne og Medicin
Ud over selve vurderingen af sygdom er der et par praktiske områder, som er relevante i forbindelse med børns sundhed i institutioner: hygiejne og medicingivning.
**Hygiejne som Forebyggelse**
God hygiejne er den mest effektive måde at forebygge spredning af infektioner i daginstitutioner og skoler.37 Selvom ansvaret for de overordnede hygiejniske rammer ligger hos institutionen, spiller forældre også en rolle. Især grundig håndhygiejne er essentiel. Det anbefales, at både børn og voksne vasker hænder ved ankomst til og afhentning fra institutionen 17, før måltider 17, efter toiletbesøg og bleskift, og efter at have været udendørs.38 Korrekt håndvask med vand og sæbe fjerner effektivt mange vira og bakterier.37
**Medicin i Institutionen**
Hovedreglen er, at medicin så vidt muligt skal gives i hjemmet, uden for den tid barnet tilbringer i institutionen.4
* **Smertestillende/Febernedsættende Medicin:** Hvis et barn har behov for medicin som Panodil (paracetamol) for at dæmpe feber eller smerter, er det som udgangspunkt for sygt til at være i institution.9 Medicinen kan midlertidigt maskere symptomerne, men barnet har brug for ro og omsorg derhjemme.
* **Nødvendig Medicin i Institutionstiden:** Der findes dog situationer, hvor det er nødvendigt for et barn at modtage medicin, mens det er i institution. Det kan gælde børn med kroniske sygdomme (f.eks. astma, diabetes, epilepsi) eller behov for akut medicin (f.eks. adrenalinpen ved svær allergi, anfaldsbrydende medicin ved feberkramper).5
* **Krav og Procedurer:** Hvis medicingivning i institutionen er nødvendig, er der klare krav og procedurer, der skal følges for at sikre korrekt og sikker håndtering:
* **Lægeordination:** Medicinen skal være ordineret af en læge.46
* **Original Emballage:** Medicinen skal afleveres i original emballage, tydeligt mærket med barnets fulde navn og CPR-nummer, medicinens navn, styrke, dosering og udløbsdato. Indlægssedlen bør medfølge.46
* **Skriftlig Instruktion/Aftale:** Der skal foreligge en klar, skriftlig instruktion fra lægen og/eller en skriftlig aftale mellem forældre og institutionens ledelse om medicingivningen. Denne skal specificere præcist hvornår, hvordan og hvor meget medicin der skal gives, samt eventuelle observationer eller forholdsregler.5 Mange kommuner/institutioner har standardiserede medicinskemaer til dette formål.46
* **Personalets Rolle:** Personale uden sundhedsfaglig uddannelse kan godt varetage medicingivningen, hvis instruktionen er klar, og opgaven vurderes som forsvarlig (f.eks. at give en tablet, anvende en astma-inhalator). Mere kompleks medicinhåndtering kan kræve involvering af sundhedsfagligt personale (f.eks. sundhedsplejerske).46 Ledelsen har ansvaret for at sikre, at personalet er instrueret og føler sig trygge ved opgaven.46
* **Opbevaring:** Medicinen skal opbevares forsvarligt, aflåst og utilgængeligt for andre børn. Undtagelser kan gælde for akutmedicin (f.eks. astmaspray), som barnet selv eller personalet skal have hurtig adgang til.46
* **Dokumentation:** Det skal typisk dokumenteres (f.eks. ved signatur på et skema), hver gang barnet har fået medicin.46
Forældre, hvis børn har behov for medicin i institutionstiden, bør altid tage en dialog med institutionens ledelse for at afklare de præcise procedurer og ansvarsfordeling.
## 9. Konklusion:
At afgøre, om et barn er raskt nok til at komme i skole eller daginstitution, kan være en kompleks vurdering for forældre. Denne guide har samlet de centrale anbefalinger og principper fra danske sundhedsmyndigheder og institutioners praksis for at støtte forældre i denne beslutning.
**Opsummering af Nøgleprincipper:**
De vigtigste pejlemærker kan opsummeres således:
* **Prioritér almen tilstanden:** Det afgørende spørgsmål er, om barnet har det godt nok til at kunne deltage aktivt og uden særlige behov i institutionens normale hverdag – herunder leg, læring og sociale aktiviteter.1
* **Følg feberreglen:** Et barn med en temperatur på 38.0$^{\circ}$C eller derover (målt rektalt) skal blive hjemme. Sørg for, at barnet er helt feberfrit og har genvundet sin normale energi (god almen tilstand), før det vender tilbage – gerne med en ekstra restitutionsdag hjemme.1
- Respektér regler for maveonde: Ved opkastning eller diarré skal barnet blive hjemme, indtil symptomerne er helt ophørt, og afføringen er normal. Husk den særlige 48-timers regel efter symptomophør ved mistanke om Norovirus (Roskildesyge).1
- Kend reglerne for specifikke sygdomme: Ved diagnosticerede smitsomme sygdomme som skoldkopper, børnesår eller halsbetændelse, følg de specifikke retningslinjer for smittefrihed og eventuel behandlingstid (se Tabel 2). Kontakt læge ved tvivl.
- Vær forsigtig ved tvivl: Hvis du er usikker på, om dit barn er raskt nok, er det som regel bedst at lade tvivlen komme barnet til gode og holde det hjemme en ekstra dag.
- Kommunikér med institutionen: Informér altid institutionen om fravær og årsag. Sæt dig ind i og respekter institutionens lokale sygdomspolitik.6
Tillid og samarbejde
Forældre kender deres eget barn bedst og er ofte de første til at bemærke ændringer i trivslen.12 Samtidig har pædagoger og lærere en professionel erfaring med at observere børn i gruppefællesskabet og vurdere deres funktionsevne i den kontekst.6 Et godt samarbejde bygget på gensidig tillid og åben kommunikation mellem hjem og institution er afgørende for at træffe de bedste beslutninger for barnet.
Det fælles ansvar
Retningslinjerne for sygefravær er skabt for at balancere flere hensyn: Barnets behov for omsorg og restitution under sygdom, forældrenes behov for at kunne passe deres arbejde, og institutionens ansvar for at sikre et sundt og trygt miljø for alle børn og voksne. Ved at følge anbefalingerne og holde reelt syge børn hjemme, bidrager forældre ikke kun til deres eget barns hurtigere helbredelse, men også til at beskytte fællesskabet mod unødig smittespredning.