Forældreressourcer

maj 3, 2025

Skolefravær i Danmark: Regler, tegn og hjælp til dit barn – Guide

De fleste forældre oplever, at deres barn har en sygedag i ny og næ. Det er helt normalt. Men hvornår går almindeligt fravær over og bliver til noget, du som forælder bør være bekymret for? Det kan være svært at navigere i reglerne, forstå årsagerne og vide, hvordan man bedst støtter sit barn, når skoledagene bliver for mange derhjemme. Måske føler du dig usikker, bekymret eller magtesløs.

Denne artikel er skrevet til dig. Formålet er at give dig et solidt overblik over skolefravær i den danske folkeskole. Vi dykker ned i de officielle regler, ser på de tegn, der kan tyde på bekymrende fravær, udforsker de mange mulige årsager – fra mistrivsel til faglige udfordringer som ordblindhed – og beskriver, hvilke konsekvenser fraværet kan have. Vigtigst af alt får du konkrete råd til, hvordan du kan handle, samarbejde med skolen og finde de rette ressourcer og hjælpemuligheder i Danmark.

Det er vigtigt at huske, at fravær sjældent bare handler om at tælle fraværsdage. Ofte er fraværet et signal – et symptom på, at dit barn måske ikke trives, mangler motivation eller kæmper med udfordringer, det har brug for hjælp til at håndtere.¹ Denne artikel vil klæde dig på til at forstå situationen bedre og handle på en måde, der støtter dit barn bedst muligt.

Hvad siger reglerne om skolefravær i folkeskolen?

For at kunne navigere i situationen er det vigtigt at kende de grundlæggende regler for fravær i folkeskolen. Reglerne fastlægger både dit ansvar som forælder og skolens pligter i forhold til registrering og opfølgning. En central skelnen går mellem lovligt og ulovligt fravær, da det har betydning for, hvordan skolen skal reagere, og hvilke konsekvenser fraværet kan få.

Lovligt fravær: Sygdom, funktionsnedsættelse og ekstraordinær frihed

Lovligt fravær dækker over situationer, hvor der er en anerkendt grund til, at dit barn ikke er i skole, og hvor skolen er informeret korrekt.

Sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende: Dette er den mest almindelige form for lovligt fravær. Det dækker situationer, hvor dit barn er sygt og af hensyn til sundhed, velfærd eller smittefare ikke kan møde i skole.³ Det inkluderer også nødvendige besøg hos læge eller tandlæge.¹ Kategorien omfatter også fravær relateret til diagnosticerede lidelser eller funktionsnedsættelser, både fysiske (f.eks. bevægelseshandicap, hjerneskade) og psykiske (f.eks. autisme, ADHD, angst, depression, spiseforstyrrelser).¹ Det er dit ansvar som forælder hurtigst muligt at give skolen besked om sygefravær – typisk samme dag.³ Ved længerevarende sygdom (mere end 2 uger) kan skolen bede om en lægeerklæring.⁷
Ekstraordinær frihed (Lovligt fravær med tilladelse): Skolelederen kan i særlige tilfælde give tilladelse til fravær, f.eks. i forbindelse med vigtige familiebegivenheder (bryllup, begravelse) eller hvis I ønsker at tage på ferie uden for skolens officielle ferieperioder.¹ Du skal ansøge skolen om tilladelse på forhånd.¹ Skolelederen foretager en konkret vurdering baseret på barnets behov for friholdt op imod betydningen for undervisningen – både for dit barn og for klassen.³ Der lægges vægt på, om fraværet påvirker barnets læring, motivation og udvikling negativt.³ Skolen kan godt sige nej, især hvis barnet i forvejen har haft meget fravær, eller hvis det vurderes at gå ud over det faglige.³

Selvom fravær på grund af sygdom eller funktionsnedsættelse er lovligt, er det vigtigt at være opmærksom. Hyppigt eller langvarigt lovligt fravær, især hvis det skyldes psykiske udfordringer som angst eller depression, kan være et lige så alvorligt tegn på mistrivsel eller uopfyldte behov i skolen som ulovligt fravær.¹ Mønstre i alle typer fravær er værd at holde øje med.¹⁰

Ulovligt fravær: Når alarmklokkerne ringer

Ulovligt fravær opstår, når dit barn udebliver fra undervisningen, uden at der er tale om sygdom, funktionsnedsættelse eller godkendt ekstraordinær frihed.¹ Det er også ulovligt fravær, hvis du som forælder ikke har givet skolen besked om årsagen til fraværet senest samme dag (eller i særlige tilfælde kort tid efter).³

Skolens reaktion: Hvis dit barn registreres med ulovligt fravær, har skolelederen pligt til straks at kontakte dig for at afdække årsagen og i samarbejde med dig og barnet forsøge at få fraværet bragt til ophør hurtigst muligt.³ Skolen skal inddrage relevant faglig bistand, f.eks. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis det er nødvendigt.¹
10%-grænsen: Når et barn når op på 10% ulovligt fravær eller derover inden for et kvartal, skal skolen orientere dig som forælder om konsekvenserne, hvis fraværet fortsætter og når 15%.³ Det understreges dog, at skolen bør tage kontakt langt tidligere for at finde årsager og løsninger.²
15%-grænsen og Børne- og ungeydelsen: Hvis det ulovlige fravær når 15% eller mere inden for et kvartal (typisk svarende til 6-9 dage ²), skal skolelederen underrette kommunen.² Kommunen skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt jeres børne- og ungeydelse skal stoppes for det pågældende kvartal.¹ Inden kommunen træffer afgørelse, skal både du som forælder og dit barn (hvis det er over 12 år) høres om årsagerne til fraværet.¹ Der kan være særlige omstændigheder, som gør, at ydelsen alligevel ikke stoppes, selvom fraværet overstiger 15%.¹

Det er afgørende at forstå, at 15%-reglen primært er en administrativ og økonomisk konsekvens. Selvom den alvorlige konsekvens først udløses her, starter bekymringen og behovet for handling langt tidligere. Både forskning og vejledninger peger på, at ethvert mønster af ulovligt fravær eller tegn på mistrivsel, der kan føre til det, kræver opmærksomhed og handling fra både hjem og skole.⁴ Fokus bør altid ligge på at forstå årsagerne og sætte ind med støtte så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen eskalerer.

Skolens registreringspraksis: Hvad bliver noteret?

Skolerne har pligt til at registrere elevernes fravær systematisk.

Daglig registrering: Fravær noteres dagligt ved skoledagens begyndelse for alle elever.³ For elever i 7.-10. klasse noteres fravær også ved skoledagens afslutning. Dette betyder, at ældre elever kan få registreret halvdagsfravær, hvis de er til stede om morgenen, men ikke om eftermiddagen.³
For sent fremmøde/gået før tid: Skolelederen fastsætter lokale retningslinjer for, hvordan det registreres, hvis elever kommer for sent eller forlader skolen før tid.³
Elektronisk system: Fraværet skal registreres senest en uge efter, det har fundet sted, i et elektronisk system, som kommunen har adgang til. Her angives fraværstypen (sygdom/funktionsnedsættelse, ekstraordinær frihed eller ulovligt fravær).³

Nogle skoler vælger at registrere fravær mere detaljeret, f.eks. ved hver lektion, men de nævnte regler er minimumskravene.⁵

Tabel 1: Oversigt over fraværstyper og regler i folkeskolen

Fraværstype	Kort Definition	Din Handling som Forælder	Skolens Handling	Mulige Konsekvenser
Sygdom/ Funktionsnedsættelse	Fravær pga. sygdom, smittefare, læge/tandlægebesøg, eller diagnosticeret fysisk/psykisk lidelse/funktionsnedsættelse.¹	Giv skolen besked hurtigst muligt (typisk samme dag).³ Ved længerevarende sygdom (> 2 uger), fremskaf evt. lægeerklæring ved anmodning.⁷	Registrerer som lovligt fravær (S).¹ Skal vurdere behov for sygeundervisning ved fravær > 15 dage.¹²	Ved hyppigt/langvarigt fravær: Bekymring for trivsel/læring, behov for dialog og evt. støtte.¹⁰
Ekstraordinær Frihed	Fravær pga. særlige begivenheder, ferie uden for skoleferier, etc., som skolelederen har givet tilladelse til.¹	Ansøg skolen om tilladelse på forhånd.¹	Vurderer ansøgning ud fra barnets/klassens behov og undervisningens kontinuitet.¹ Registrerer som lovligt fravær (L) ved tilladelse.¹ Kan afslå ansøgning.⁵	Afslag på ansøgning. Hvis barnet holdes hjemme uden tilladelse, registreres det som ulovligt fravær.
Ulovligt Fravær	Alt fravær, der ikke er sygdom/funktionsnedsættelse eller godkendt frihed. Også hvis skolen ikke er informeret korrekt.¹	Sørg altid for at informere skolen om årsag til fravær.³	Kontakter straks forældre for at afklare årsag.³ Registrerer som ulovligt fravær (U).¹ Ved 10% ulovligt fravær/kvartal: Orienterer forældre om mulig sanktion.² Ved 15% ulovligt fravær/kvartal: Underretter kommunen.²	Bekymring for trivsel/læring. Inddragelse af PPR/socialrådgiver.¹ Ved 15% ulovligt fravær/kvartal: Mulig standsning af børne- og ungeydelse for et kvartal efter kommunal afgørelse.¹

Hvornår er skolefravær bekymrende? Mere end bare procenter

Selvom reglerne sætter klare grænser ved 10% og 15% ulovligt fravær, er det afgørende at forstå, at bekymrende skolefravær starter længe før, disse tal nås. Forskning og erfaring viser, at man skal se bredere end blot på fraværsprocenterne.⁴ Det handler om at være opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel og mønstre i fraværet, uanset om det er lovligt eller ulovligt.

Tidlige tegn du skal holde øje med

Ofte vil de første tegn på, at dit barn har det svært med skolen, vise sig derhjemme, før det egentlige fravær begynder eller bliver markant.¹¹ Vær opmærksom på ændringer hos dit barn. Det kan være:

Fysiske symptomer: Klager barnet ofte over ondt i maven, hovedpine, kvalme eller har det svært ved at sove – især på skoledage?.⁸ Disse kan være kroppens reaktion på stress, angst eller ubehag forbundet med skolen.
Ændret adfærd: Er det blevet en kamp at få barnet op om morgenen og afsted i skole? Kommer barnet ofte for sent? Virker barnet mere trist, indesluttet, irritabelt eller ængsteligt end normalt? Trækker det sig fra sociale aktiviteter?.⁸ Viser barnet modstand mod lektier eller specifikke fag?
Mentalt fravær: Selvom barnet fysisk er til stede i skolen, kan det være mentalt fraværende. Måske virker det ukoncentreret, passivt, dagdrømmende eller “tjekker ud” i timerne.¹⁰ Dette “usynlige” fravær kan være et forstadie til fysisk fravær.

Disse tegn er ikke i sig selv bevis på et fraværsproblem, men de er signaler om, at noget er på spil for dit barn, som kræver din og skolens opmærksomhed.¹⁸

Fraværsmønstre der vækker bekymring

Ud over de tidlige tegn på mistrivsel, er selve mønsteret i fraværet vigtigt at analysere.⁴ Bekymrende mønstre kan inkludere:

Gentagne korte fraværsperioder: Selvom en enkelt sygedag er normalt, kan hyppigt, kortvarigt fravær (f.eks. 1-2 dage hver eller hver anden uge), også selvom det registreres som sygdom, være et tegn på underliggende problemer.⁴
Fravær på bestemte tidspunkter: Er fraværet koncentreret om mandage eller fredage? Er det altid i bestemte fag eller på dage med specifikke aktiviteter (f.eks. idræt, test)?.¹¹
Stigende fravær: Udvikler fraværet sig gradvist fra enkelte dage til længere perioder?.¹⁰
Pludselige ændringer: En pludselig stigning i fravær hos et barn, der normalt er stabilt fremmødt.

Det er værd at bemærke, at mønstre i fravær ofte starter tidligt. Forskning fra VIVE viser en klar sammenhæng mellem fravær i de tidlige skoleår og et højere fravær senere i skoleforløbet.⁴ Elever med højt fravær i udskolingen har typisk haft et højere gennemsnitligt fravær allerede i indskolingen og på mellemtrinnet, selvom niveauet var lavere dengang.⁹ Fraværet ser ud til at stige markant omkring 6. klasse.⁹ Dette understreger, at fraværsproblemer sjældent opstår ud af det blå, men ofte udvikler sig over tid, hvis de underliggende årsager ikke adresseres.

Hvorfor tidlig indsats er afgørende

Netop fordi fravær ofte udvikler sig gradvist og kan have dybe rødder, er tidlig opsporing og indsats helt afgørende.¹⁰ Jo længere tid et barn er væk fra skolen, jo sværere kan det være at bryde mønsteret og komme tilbage – både fagligt og socialt.⁵ Fraværet kan blive en ond cirkel, hvor barnet kommer bagud fagligt, mister tilknytningen til kammeraterne og føler sig mere og mere udenfor, hvilket igen gør det sværere at møde op.

Ved at reagere på de tidlige tegn og fraværsmønstre kan du og skolen i fællesskab undersøge årsagerne og sætte ind med den rette støtte, før problemerne vokser sig store.¹⁵ Tidlig indsats kan forebygge langvarigt fravær og de alvorlige konsekvenser, det kan have for dit barns læring, trivsel og fremtidsmuligheder.⁴

Hvorfor vil mit barn ikke i skole? Forstå de mulige årsager

Når et barn begynder at have bekymrende fravær, er det naturligt at spørge: Hvorfor? Svaret er sjældent enkelt. Forskning og erfaring viser, at årsagerne til skolefravær er komplekse og ofte et samspil mellem flere faktorer relateret til barnet selv, familien, skolen og klassen.⁴ At forstå disse mulige årsager er første skridt mod at finde de rigtige løsninger.

Udfordringer hos barnet selv

Nogle gange udspringer fraværet af udfordringer hos barnet selv, selvom disse ofte påvirkes af omgivelserne:

Psykisk mistrivsel: Angst (social angst, separationsangst, generaliseret angst), depression, stress, lavt selvværd og ensomhed er hyppige årsager til, at børn vægrer sig ved at gå i skole.⁶ Barnet kan opleve et stærkt fysisk eller psykisk ubehag ved tanken om skolen.⁸
Faglige vanskeligheder: Hvis barnet oplever ikke at kunne følge med fagligt, føler sig “dum” eller konstant møder nederlag, kan det føre til manglende lyst til at komme i skole.¹ Dette kan være generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke udfordringer.
Ordblindhed: For børn med ordblindhed kan skolen være en daglig kamp med læsning og skrivning. Uden den rette støtte og kompenserende hjælpemidler kan det føre til faglige nederlag, frustration, lavt selvværd og i sidste ende manglende lyst til at gå i skole eller direkte skolevægring.¹⁶ Nyere undersøgelser viser, at ordblinde børn generelt trives dårligere og klarer sig fagligt ringere end deres jævnaldrende, medmindre de får massiv støtte hjemmefra.²⁷ Dette peger på, at det ofte er manglen på tilstrækkelig og rettidig støtte i skolesystemet, snarere end ordblindheden i sig selv, der skaber problemerne.
Diagnoser: Børn med neuropsykiatriske diagnoser som ADHD og autismespektrumforstyrrelser er statistisk set overrepræsenterede blandt elever med langvarigt og bekymrende fravær.⁴ Skolens rammer og krav kan være særligt udfordrende for disse børn, hvis der ikke tages individuelle hensyn.
Fysisk helbred: Kronisk sygdom eller hyppige fysiske symptomer (som kan være stress- eller angstbetingede) kan naturligvis også føre til fravær.¹

Udfordringer i familien

Familiens situation og dynamik kan også spille en væsentlig rolle:

Ustabilitet og utryghed: Konflikter i hjemmet, skilsmisse, sygdom hos forældre eller søskende, misbrugsproblemer eller andre former for belastning i familien kan påvirke barnets trivsel og skolegang.⁸
Manglende ressourcer: Forældre kan mangle overskud, tid eller ressourcer til at støtte barnet tilstrækkeligt med skolearbejdet eller i at komme afsted om morgenen.¹¹ Forskning peger på en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau (især mors) og børns fravær.⁴
Forældremotiveret fravær: I nogle tilfælde holder forældre bevidst barnet hjemme, f.eks. på grund af kritik af skolen, behov for barnets hjælp derhjemme, eller fordi de ikke magter ansvaret for skolegangen.¹¹
Søskendes fravær: Der er en påvist sammenhæng mellem ældre søskendes fraværsmønstre og yngre søskendes risiko for fravær.⁴

Udfordringer i skolen og klassen

Ofte skal årsagen til fraværet findes – eller i hvert fald forstærkes – i selve skolemiljøet. Det er vigtigt at huske, at fravær sjældent kun er barnets “problem”, men kan være en reaktion på rammer, der ikke passer til barnet.⁹

Socialt klima: Mobning, drillerier, konflikter, følelsen af at blive holdt udenfor eller mangel på gode venner kan gøre skoledagen utryg og ubehagelig.⁸ Ensomhed er en væsentlig risikofaktor.³⁰
Relationer til voksne: Oplevelsen af ikke at have en god relation til lærere eller pædagoger, følelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået, eller at blive mødt med skældud kan underminere barnets lyst til at komme i skole.⁴ Trygge relationer er afgørende.¹⁵
Læringsmiljø: Uro, larm, manglende struktur, uklare forventninger eller et højt fagligt pres kan være belastende for mange børn, især dem med særlige behov.¹¹ Hyppige lærerskift kan også skabe utryghed.¹⁸
Manglende faglig støtte: Hvis undervisningen ikke er tilpasset barnets niveau og behov (differentiering), eller hvis barnet mangler den nødvendige støtte (f.eks. ved ordblindhed), kan det føre til faglige nederlag og demotivation.¹
Skoleeksklusion: I nogle tilfælde handler fraværet om, at skolen reelt ikke formår at skabe rammer, der kan rumme barnets behov – det kan være manglende specialpædagogisk støtte, utilstrækkelige fysiske rammer eller manglende kompetencer hos personalet.⁸

Det er tydeligt, at årsagerne kan være mange og sammenvævede. Derfor kræver det en grundig og nysgerrig undersøgelse i samarbejde mellem dig, dit barn og skolen for at forstå, hvad der præcist er på spil for netop dit barn. Fokus bør være på at finde løsninger i fællesskab, snarere end at placere skyld.²²

Skolefraværets konsekvenser for barnet og familien

Bekymrende skolefravær er ikke bare et problem her og nu. Det kan have vidtrækkende konsekvenser for barnets udvikling, trivsel og fremtidsmuligheder, og det lægger et stort pres på hele familien.

Faglige konsekvenser

Når et barn er meget fraværende, går det uundgåeligt glip af vigtig undervisning og fagligt indhold.¹ Det kan hurtigt blive svært at følge med klassekammeraterne, hvilket kan føre til yderligere nederlag og demotivation.

Læringstab: Hver fraværsdag betyder tabt læringstid. Over et helt skoleår kan selv et fravær på 10% (svarende til ca. 20 skoledage) betyde, at barnet går glip af en hel måneds undervisning.¹⁷
Lavere karakterer: Forskning viser en klar sammenhæng mellem højt fravær og lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.⁴ Denne effekt er særligt markant for elever, der i forvejen er fagligt udfordrede – de har både det højeste fravær og oplever det største faglige tab pr. fraværsdag.⁴
Uddannelseschancer: Højt fravær i grundskolen øger risikoen markant for, at den unge ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse.¹¹ Næsten halvdelen af de unge, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, havde haft over 10% fravær.²⁶

Sociale og følelsesmæssige konsekvenser

Fraværet rammer ikke kun fagligheden, men i høj grad også barnets sociale liv og følelsesmæssige trivsel.

Isolation og ensomhed: Når barnet er væk fra skolen, mister det den daglige kontakt og samspil med klassekammeraterne. Det kan føre til social isolation og en følelse af ensomhed, som i sig selv er en stor belastning.¹¹ Venskaber kan glide ud, og det bliver sværere at komme tilbage til fællesskabet.
Forværret mistrivsel: Det ubehag eller den mistrivsel, der måske var årsagen til fraværet (f.eks. angst, depression, lavt selvværd), bliver ofte forværret af isolationen og følelsen af at være anderledes.⁸ Barnet kan ende i en negativ spiral.
Usunde rutiner: Hverdagen derhjemme kan blive præget af manglende struktur, ændret døgnrytme, overdreven skærmtid og mangel på meningsfulde aktiviteter.¹¹
Stigmatisering: Børn med højt fravær kan opleve at blive set som “dovne” eller “problembørn”, hvilket kan skade deres selvbillede yderligere.¹¹

Belastning for familien

Skolefravær er ikke kun barnets problem; det påvirker hele familien dybt.

Psykisk pres: Som forælder er det ekstremt opslidende at se sit barn mistrives og kæmpe med at komme i skole. Bekymring, afmagt, frustration og skyldfølelse er almindelige reaktioner.⁹ Det kan føre til konflikter i hjemmet og med skolen.
Praktiske og økonomiske udfordringer: Det kræver ofte store praktiske omlægninger i hverdagen at have et barn hjemme. En forælder må måske gå ned i tid, tage orlov eller i værste fald miste sit job, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser. Nogle forældre kan i særlige tilfælde søge om dækning for tabt arbejdsfortjeneste.³⁷
Påvirkning af søskende: Søskende til børn med skolefravær kan også blive påvirkede. De kan føle sig overset, bekymrede eller frustrerede over situationen i hjemmet. Forskning viser endda, at søskende til ordblinde børn også kan have lavere trivsel og karaktergennemsnit.²⁷

Denne systemiske påvirkning understreger, hvorfor løsninger på skolefravær ofte må involvere og støtte hele familien. Anerkendelsen af den belastning, I som forældre står under, er et vigtigt element i et godt samarbejde med skolen og andre hjælpere.⁹

Sådan handler du: Skridt for skridt guide til forældre

Når bekymringen for dit barns skolefravær melder sig, kan det være svært at vide, hvor du skal starte. Her er en guide med konkrete skridt, du kan tage, med fokus på en konstruktiv og samarbejdende tilgang.

Lyt til dit barn og anerkend følelserne

Det allervigtigste første skridt er at tale med dit barn – ikke til det. Prøv at forstå verden fra dit barns perspektiv, selvom det kan være svært.

Skab et trygt rum: Find et roligt tidspunkt, hvor I uforstyrret kan tale sammen. Fortæl dit barn, at du er bekymret, og at du gerne vil forstå, hvordan det har det.
Aktiv lytning: Lyt mere, end du taler. Stil åbne spørgsmål (“Hvordan har du det med at skulle i skole?”, “Er der noget særligt, der er svært for tiden?”). Undgå at afbryde, dømme eller komme med hurtige løsninger. Gentag eller opsummer, hvad dit barn siger, for at vise, at du lytter og prøver at forstå (“Så hvis jeg forstår dig rigtigt, så synes du, det er svært, når…”).¹⁹
Anerkend følelserne: Selvom dit barns reaktioner eller forklaringer måske virker ulogiske eller overdrevne for dig, så er følelserne reelle for barnet. Sig f.eks. “Jeg kan høre, at du bliver rigtig ked af det/bange/frustreret, når…” Anerkendelse er afgørende for, at barnet føler sig set og forstået.¹⁹
Undgå pres og skyld: Pres og bebrejdelser hjælper sjældent. Fokusér på, at I sammen skal finde ud af, hvad der kan hjælpe barnet til at få det bedre og komme i skole igen. Barnets perspektiv er nøglen til at finde løsninger.¹⁵

Kontakt skolen tidligt og konstruktivt

Vent ikke med at kontakte skolen, til fraværet er blevet massivt. Tag fat i klasselæreren eller en fra skolens ledelse, så snart du bliver bekymret – også selvom fraværet teknisk set er “lovligt” (f.eks. hyppigt sygefravær).

Vær forberedt: Inden du tager kontakt, så noter dine observationer: Hvornår startede fraværet/mistrivslen? Er der et mønster? Hvad siger dit barn selv? Hvad har I prøvet derhjemme?
Fokusér på samarbejde: Gå ind til samtalen med et ønske om at samarbejde om at finde årsager og løsninger. Undgå anklager. Sig f.eks. “Jeg er bekymret for mit barns fravær/trivsel, og jeg vil gerne samarbejde med jer om at finde ud af, hvad vi kan gøre.”.³
Del dine observationer: Fortæl åbent om dine bekymringer og observationer fra hjemmet. Skolen ser måske et andet billede, og det er vigtigt at få begge perspektiver frem.²⁸
Spørg ind til skolens observationer: Hvordan oplever lærerne dit barn i skolen – fagligt og socialt? Har de bemærket ændringer? Har de idéer til årsager eller løsninger?

Husk, at skolen har pligt til at reagere på fravær og samarbejde med jer om at finde løsninger.²

Samarbejdet om en handleplan

Hvis fraværet er bekymrende, er næste skridt ofte at udarbejde en fælles handleplan. Det er typisk skolens ansvar at tage initiativ til dette i samarbejde med jer.¹²

Hvad er en handleplan? En handleplan er en konkret plan, der beskriver, hvad der skal gøres for at hjælpe dit barn tilbage i trivsel og skole. Den bør indeholde:
- En analyse af de mulige årsager til fraværet (baseret på input fra barn, hjem og skole).¹²
- Klare, realistiske og målbare mål for barnets fremmøde og trivsel (f.eks. ved brug af SMART-mål: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte).¹⁸
- Konkrete aftaler om, hvad barnet selv skal gøre/prøve.
- Konkrete aftaler om, hvad I som forældre skal gøre/støtte med.
- Konkrete aftaler om, hvad skolen (lærere, pædagoger, ledelse) skal gøre (f.eks. pædagogiske tiltag, social støtte, ændringer i rammerne).
- Aftaler om, hvordan og hvornår der følges op på planen.¹²
Hvem deltager? Udover jer og relevante lærere/pædagoger, er det afgørende, at dit barn inddrages i udarbejdelsen af planen på en alderssvarende måde.¹⁸ Barnets ejerskab til planen er vigtigt. Andre relevante fagpersoner (f.eks. PPR-psykolog, skolesocialrådgiver) kan også deltage.¹²
Tovholder: Der bør udpeges en klar tovholder (typisk en fra skolen eller et evt. ‘kom-i-skole-team’), som har ansvaret for at koordinere indsatsen og sikre opfølgning.¹²
Opfølgning: En handleplan er ikke statisk. Det er afgørende, at der løbende følges op på aftalerne, evalueres hvad der virker, og justeres efter behov.¹² Insistér på klare aftaler om opfølgningsmøder.

Hvornår og hvordan inddrages ekstern hjælp?

Nogle gange er skolens og jeres egne ressourcer ikke nok. Her kan det være nødvendigt at inddrage ekstern hjælp.

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): PPR er kommunens tværfaglige rådgivningsenhed, som skolen ofte samarbejder med.¹ PPR kan tilbyde:
- Rådgivning og sparring til både forældre og skolepersonale.
- Pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV) for at afdække barnets styrker, udfordringer og støttebehov.³⁷
- Observationer i klassen.
- Hjælp til at udarbejde og følge op på handleplaner.
- Vejledning ift. specialpædagogisk bistand eller visitation til specialtilbud.
- Henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien ved mistanke om diagnoser.²⁸ Skolen vil typisk inddrage PPR, når fraværet når et vist niveau (f.eks. ved Trin 2 eller 3 i Aalborg-modellen ¹² eller ved Fraværssamråd i Holbæk-modellen ³⁸). Men du har også selv ret til at kontakte PPR direkte for rådgivning og vejledning vedrørende dit barns trivsel og udvikling.⁴⁰
Kommunens socialforvaltning (Børn og Unge): Hvis der er bekymring for barnets samlede trivsel og udvikling, eller hvis der er komplekse sociale eller familiemæssige problemer, kan socialforvaltningen inddrages.¹ Dette sker ofte via en underretning fra skolen (obligatorisk ved 15% ulovligt fravær) eller PPR, eller ved at I selv henvender jer til jeres sagsbehandler.³⁷ Socialforvaltningen kan iværksætte en børnefaglig undersøgelse (§50 i Serviceloven, nu § 20 i Barnets Lov) for at afdække behovet for støtte til barnet og familien (f.eks. familiebehandling, pædagogisk støtte i hjemmet).³⁷
Andre fagpersoner: Afhængigt af årsagerne kan det være relevant at inddrage egen læge, speciallæge, privatpraktiserende psykolog eller terapeut.

Kend dine rettigheder og klagemuligheder

Som forælder har du en række rettigheder i forbindelse med dit barns skolegang og fravær:

Ret til information: Du har ret til at blive informeret om dit barns fravær og skolens bekymringer.
Ret til inddragelse: Du og dit barn (alt efter alder og modenhed) skal inddrages i beslutninger vedrørende barnets skolegang og støtte, herunder udarbejdelse af handleplaner.¹⁹
Ret til støtte: Hvis dit barn har behov for specialpædagogisk bistand (f.eks. pga. ordblindhed, ADHD, angst), har skolen pligt til at tilbyde den nødvendige støtte.¹
Ret til sygeundervisning: Hvis dit barn er langvarigt sygt (typisk mere end 15 skoledage), har det ret til sygeundervisning, enten på hospital, i hjemmet eller på skolen.⁶ Skolen skal tage initiativ til at afklare behovet.¹²
Ret til at kontakte PPR: Du kan altid selv henvende dig til PPR for rådgivning.⁴⁰
Klagemuligheder: Hvis du er utilfreds med skolens håndtering af dit barns fravær eller den tilbudte støtte, kan du i første omgang klage til skolelederen.⁷ Hvis det ikke fører til en løsning, kan du klage til kommunen. Ved uenighed om specialpædagogisk bistand kan du klage til Klagenævnet for Specialundervisning.³⁷

Ressourcer og hjælpemuligheder i Danmark

Heldigvis står I ikke alene. Der findes en række ressourcer og tilbud, som kan støtte både dit barn og dig som forælder i situationen.

Støtte og tilbud fra skolen og kommunen

Skolens interne ressourcer: De fleste skoler har fagpersoner ud over lærerne, som kan hjælpe. Spørg efter skolens læsevejleder (ved læse-/stavevanskeligheder), trivselsvejleder, AKT-lærer (Adfærd, Kontakt, Trivsel) eller den skolepsykolog/PPR-konsulent, der er tilknyttet skolen.¹² Mange skoler har også skolesocialrådgivere.⁶
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning): Som nævnt er PPR en central aktør. Find kontaktoplysningerne til PPR i din kommune – de kan tilbyde uvildig rådgivning og vejledning.³⁷
Sygeundervisning: Ved langvarigt fravær pga. sygdom (fysisk eller psykisk, herunder skolevægring) skal skolen tilbyde sygeundervisning for at mindske læringstabet.⁶ Tal med skolen om mulighederne.
Reduceret skema: I ganske særlige tilfælde kan et midlertidigt reduceret skema være en mulighed, men det kræver typisk, at barnet modtager specialpædagogisk bistand i mindst 9 timer ugentligt eller går i specialtilbud, samt at der foreligger en lægefaglig begrundelse.¹²
Kommunale ‘Kom-i-skole-teams’: Nogle kommuner har etableret tværfaglige teams med særlig ekspertise i at håndtere komplekst skolefravær i samarbejde med skole, hjem og PPR.⁶ Undersøg, om din kommune har et sådant tilbud.

Særlig støtte til elever med ordblindhed

Hvis dit barns fravær (eller mistrivsel, der kan føre til fravær) hænger sammen med ordblindhed, er der specifikke rettigheder og hjælpemuligheder:

Ordblindetesten: Fra 1. marts i 3. klasse har forældre ret til at få deres barn testet med den nationale ordblindetest én gang i skoleforløbet, hvis der er mistanke om ordblindhed.⁴⁰ Skolen er forpligtet til at tilbyde testen til elever med læsevanskeligheder.⁴¹
IT-hjælpemidler (LST): Ordblinde elever har ret til de nødvendige kompenserende læse-skriveteknologier for at kunne deltage i undervisningen på lige fod med andre.⁴⁰ Det kan være programmer som IntoWords, AppWriter eller CD-ORD, der installeres på elevens computer, tablet eller telefon, og evt. scannere som C-pen.⁴⁰ Skolen skal søge om og stille hjælpemidlerne til rådighed.³⁷ I nogle tilfælde kan der søges om en computer (“IT-rygsæk”), hvis eleven ikke selv har adgang til en.⁴⁰
Instruktion og implementering: Det er afgørende, at både eleven og lærerne får grundig instruktion i at bruge hjælpemidlerne effektivt i alle fag.¹⁶ Desværre viser undersøgelser, at mange lærere mangler kompetencer på dette område.⁴⁰ Spørg ind til skolens plan for oplæring og brug af LST i undervisningen.
Nota Bibliotek: Alle med dokumenteret ordblindhed kan gratis blive medlem af Nota, som giver adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og digitale undervisningsmaterialer.⁴⁷
SPS (Specialpædagogisk Støtte): Selvom SPS primært er til ungdoms- og videregående uddannelser, administrerer SPSU (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) også støtteordninger i grundskolen (frie skoler) og FGU.⁴⁷ De vurderer ansøgninger om hjælpemidler baseret på ordblindetest og evt. supplerende tests.⁵³

Selvom adgangen til test og hjælpemidler er en ret, er det ikke altid nok. Den pædagogiske indsats og lærernes kompetencer er afgørende for, om støtten reelt virker.⁴⁰ Hvis du oplever, at skolens indsats er utilstrækkelig, kan det være nødvendigt at søge yderligere viden og støtte, f.eks. gennem Ordblindeforeningen eller private udbydere.⁵¹

Rådgivning og netværk for forældre

Det kan være en stor hjælp at tale med andre, der forstår din situation, eller få professionel rådgivning:

Børns Vilkårs ForældreTelefon: Tilbyder anonym rådgivning til forældre om alle aspekter af børns liv, trivsel og udvikling.
Skole og Forældres Forældrerådgivning: Specialiseret rådgivning til forældre om folkeskolen, samarbejde, rettigheder og udfordringer som f.eks. skolefravær og ordblindhed.² Telefon: 70 25 24 68.
Ordblindeforeningen: Tilbyder rådgivning og vejledning specifikt om ordblindhed, både via deres Vejledningscenter og et netværk af frivillige forældrerådgivere, som kan give sparring og støtte.⁵¹ De kan også hjælpe med at etablere lokale forældrenetværk.⁵¹
Andre patient- og pårørendeforeninger: Hvis fraværet skyldes specifikke diagnoser som angst, ADHD eller autisme, kan de respektive foreninger (f.eks. Angstforeningen, ADHD-foreningen, Autismeeforeningen) tilbyde viden, rådgivning og netværk.³⁷
Lokale forældregrupper/netværk: Tal med andre forældre på skolen eller søg online efter lokale grupper. At dele erfaringer kan mindske følelsen af at stå alene.

Tabel 2: Vigtige ressourcer og kontaktinformation

Ressource/Organisation	Hvad de tilbyder (eksempler)	Kontaktoplysninger (Generisk/Find selv)
Skolens Læsevejleder/Trivselsperson/AKT	Intern støtte og vejledning på skolen ift. specifikke udfordringer.¹²	Spørg på dit barns skole.
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)	Rådgivning, vurdering (PPV), sparring til skole, henvisning.¹	Find din lokale PPR via din kommunes hjemmeside. Du kan kontakte dem direkte.⁴⁰
Kommunal Sagsbehandler (Børn & Unge)	Vurdering af behov for social støtte (børnefaglig undersøgelse), bevillinger efter Barnets Lov/Serviceloven.³⁷	Find kontaktoplysninger via din kommunes hjemmeside.
Børns Vilkårs ForældreTelefon	Anonym telefonrådgivning om børns trivsel og udvikling.	Tlf: 35 55 55 57 (se bornsvilkar.dk for åbningstider).
Skole og Forældres Forældrerådgivning	Specialiseret rådgivning om folkeskolen, rettigheder, samarbejde, fravær, ordblindhed m.m..²	Tlf: 70 25 24 68 (se skole-foraeldre.dk for åbningstider).
Ordblindeforeningen	Rådgivning, vejledning, netværk for ordblinde og deres familier.⁵¹	Tlf: 69 13 80 07 (Vejledningscenter). Frivillige rådgivere: Se ordblindeforeningen.dk.
Nota Bibliotek	Gratis adgang til lydbøger, e-bøger og digitale materialer for personer med læsevanskeligheder.⁴⁷	Se nota.dk for information om medlemskab.
Relevante Patient-/Pårørendeforeninger	Viden, rådgivning og netværk ift. specifikke diagnoser (f.eks. Angstforeningen, ADHD-foreningen, Autismeeforeningen).³⁷	Søg online efter den relevante forening.

Opsummering:

At stå med et barn, der kæmper med skolefravær, er en af de sværeste situationer, man kan opleve som forælder. Reglerne kan virke komplekse, årsagerne er ofte sammensatte, og følelsen af afmagt kan være overvældende.

Denne artikel har forsøgt at give dig et overblik og nogle redskaber til at håndtere situationen. De vigtigste pointer at tage med er:

Fravær er et symptom: Se bag om fraværsdagene. Fraværet er ofte et signal om, at dit barn mistrives eller kæmper med noget – enten i skolen, derhjemme eller indeni.¹
Tidlig indsats er afgørende: Reagér på de tidlige tegn og mønstre. Jo før I får sat ind med den rette støtte, jo større er chancen for at vende udviklingen.⁵
Årsagerne er komplekse: Undgå at lede efter én simpel forklaring. Vær åben over for, at der kan være mange faktorer i spil fra forskellige arenaer.⁸
Samarbejde er nøglen: En løsning findes sjældent alene. Et tæt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem dig, dit barn og skolen (og evt. PPR/andre hjælpere) er essentielt.¹² Insistér på at blive inddraget og lyttet til.
Fokus på trivsel og tilhør: Målet er ikke kun at få barnet fysisk i skole, men at skabe rammer, hvor barnet kan trives, lære og føle sig som en værdifuld del af fællesskabet.⁸ Det handler om at skabe skoletilvær frem for kun at bekæmpe fravær.

Husk, at du ikke står alene. Ræk ud efter hjælp og støtte fra skolen, kommunen og de mange rådgivningstilbud og netværk, der findes. Vejen tilbage til en stabil skolegang kan være lang og kræve tålmodighed, men med den rette indsats og et stærkt samarbejde er der håb forude for dit barn.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik