Støt dit barn ved at gøre forventningen konkret, lytte til det, der er svært, og aftale den hjælp, du selv vil give. Barnet kan øve sig, spørge og møde forberedt; det kan ikke love en bestemt karakter eller altid at være bedst.
- Vælg én forventning, og adskil det ønskede resultat fra den handling, barnet kan tage.
- Spørg: »Hvad forventer du, at jeg siger, hvis det ikke lykkes?« Svaret kan vise en misforståelse, I skal have talt om.
- Skriv også den voksnes opgave ind i aftalen. Ved læse- og skrivevanskeligheder skal støtten aftales med skolen.
Hvilken forventning skal I ændre?
Forventninger kan give retning: Du vil gerne have, at barnet lærer noget, deltager og tager ansvar. Begynd med en situation, hvor jeres nuværende aftale ikke fungerer, frem for at bedømme hele din opdragelse. Måske handler det om en prøve, om at fortsætte til sport eller om at læse lige så hurtigt som klassekammeraterne.
Skriv den sætning ned, du faktisk bruger. »Du skal gøre dig mere umage« fortæller ikke barnet, hvad det skal gøre anderledes. »Du skal få mindst 10« gør et resultat til et krav, selv om forberedelse ikke giver fuld kontrol over karakteren.
Prøv at dele forventningen i tre:
- Dit ønske: Hvad håber du, barnet får ud af det? For eksempel at kunne forklare et emne.
- Barnets handling: Hvad skal barnet konkret prøve? For eksempel at forklare to hovedpointer og sige, hvor det mangler hjælp.
- Din hjælp: Hvad gør du? For eksempel lytter du uden at afbryde og hjælper med at stille et spørgsmål til læreren.
Hvis barnet endnu ikke kan udføre handlingen, må I ændre opgaven eller støtten. At gentage kravet højere løser ikke den manglende færdighed.
Fra karakterkrav til en aftale om forberedelse
Før: »Denne gang forventer jeg mindst 10 i fremlæggelsen. Du havde jo masser af tid.«
Efter: »Jeg vil gerne hjælpe dig med at blive klar til fremlæggelsen. Vis mig de to vigtigste pointer, du vil fortælle. Bagefter vælger du ét sted, hvor du vil have hjælp.«
Barnets del: »Jeg forklarer mine to pointer og viser det sted, jeg er usikker på.«
Den voksnes del: »Jeg lytter færdigt. Jeg giver kun hjælp til det, du har valgt, og spørger ikke efter en lovet karakter.«
Når karakteren kommer: »Hvordan oplevede du fremlæggelsen? Hvad fungerede, og hvad vil du gerne forstå bedre?«
I sine råd om eksamenspres anbefaler Børns Vilkår blandt andet at spørge, hvad der presser barnet, og interessere sig for skolearbejdet ud over karakteren. Det er et godt udgangspunkt for en samtale om en konkret prøve.
Spørg, hvad barnet tror, du forventer
Din hensigt og barnets oplevelse er ikke nødvendigvis den samme. Du kan mene »jeg tror på dig«, mens barnet hører »jeg skuffer dig, hvis jeg ikke lykkes«. Spørg til oplevelsen, før du forklarer din hensigt.
Vælg et roligt tidspunkt uden opgaven mellem jer. Brug den konkrete situation: »Da jeg spurgte om prøven i går, hvad troede du så, jeg forventede?« Lyt færdigt, også hvis svaret overrasker dig. Spørg derefter, hvad barnet er bange for vil ske, og hvilken hjælp det ønsker.
Undgå at svare »sådan skal du ikke føle«. Du kan både rette en misforståelse og tage ansvar for dine ord: »Jeg havde ikke tænkt på, at mit spørgsmål kunne lyde sådan. Jeg vil gerne sige det tydeligere.«
En samtale, når barnet tror, det skuffer dig
Forælder: »Jeg har sagt, at jeg forventer gode karakterer. Hvad tænker du, jeg gør, hvis du får en lav karakter?«
Barn: »Du bliver skuffet og siger, at jeg ikke har øvet mig nok.«
Forælder: »Tak, fordi du siger det. Jeg har været for hurtig til at tale om indsats. En karakter fortæller mig ikke alene, hvad der var svært. Jeg holder lige meget af dig, uanset resultatet.«
Barn: »Jeg vil gerne have hjælp, men ikke flere spørgsmål, når jeg kommer hjem.«
Forælder: »Så spørger jeg én gang, om du vil tale om det, og accepterer et nej lige dér. Når du er klar, kan vi se på den del, du vil have hjælp til. Jeg kontakter ikke læreren om din karakter uden først at tale med dig.«
Vis også interesse for det, der ikke bliver vurderet: en ven, en tegning, en god oplevelse. American Academy of Pediatrics fremhæver accept, lytten og konkret anerkendelse i kommunikationen med børn. Det giver et andet samtalerum end en daglig gennemgang af præstationer.
Når barnet vil stoppe til en aktivitet
»Vi giver ikke op« kan være en vigtig værdi for dig. Men før du bruger den som svar, skal du vide, hvad barnet vil væk fra. Er det øvelsen, tidspunktet, konkurrencerne, relationerne på holdet eller selve aktiviteten?
Spørg, hvad barnet ville vælge, hvis én ting kunne ændres. Hvis barnet gerne vil fortsætte uden konkurrencer, har I en anden opgave end ved et barn, der slet ikke ønsker at gå til aktiviteten. Tal med træneren om en mulig ændring; lov ikke barnet en løsning, som klubben endnu ikke har accepteret.
Du kan forklare familiens praktiske rammer uden at gøre udgiften til en skyld: »Vi har betalt for denne periode. Lad os undersøge, om du kan skifte hold eller stoppe, og hvad det betyder.«
En konkret aftale om at undersøge et holdskifte
»Du fortæller mig, at du godt kan lide at svømme, men ikke vil deltage i stævner. Jeg skriver til klubben og spørger, om der er et hold uden stævner, og om du kan prøve det. Du behøver ikke love at fortsætte, før vi ved, hvad tilbuddet er. Når vi har svaret, taler vi sammen om dit ønske og de tider, vi kan få til at passe.«
Ved ordblindhed: Aftal støtte, før I forventer samme resultat
Hvis barnet er ordblind, skal en forventning om at deltage i undervisningen ledsages af en aftale om adgang til tekst og hjælp til at skrive. At kunne forstå et fagligt indhold og at kunne afkode teksten uden støtte er forskellige opgaver.
EMU's råd til forældre til børn med ordblindhed lægger vægt på tydelige aftaler om undervisning og lektier samt samarbejde mellem hjem og skole. Spørg konkret, hvad barnet skal lære, hvilken støtte der skal bruges, og hvem der viser barnet, hvordan den bruges.
Til en fagtekst kan målet eksempelvis være at forklare indholdet. Barnet kan have brug for at lytte til teksten undervejs. I læsetræning kan formålet være et andet; derfor skal I kende lærerens opgave, før I ændrer måden, den løses på.
Her er en færdig besked, der undersøger forventningen uden at bede læreren om blot at sænke alle krav:
Besked om forventninger og læsestøtte
Hej Sara
Vi vil gerne have en tydelig aftale om den fagtekst, Emma skal arbejde med hjemme. Hun vil gerne deltage, men bruger så meget energi på at læse ordene, at det er svært at fortælle, hvad teksten handler om bagefter.
Er målet med denne opgave, at hun forstår indholdet, eller at hun træner læsning uden oplæsning? Hvis målet er indholdet, vil vi gerne aftale, hvilket digitalt materiale og hvilken oplæsningsstøtte hun skal bruge. Hvem kan vise hende det i skolen?
Kan vi også få en konkret aftale om, hvad hun skal vise, når opgaven er løst, og hvad vi skal skrive til dig, hvis støtten ikke virker? Vi vil gerne hjælpe hende uden at gøre opgaven til en kamp om at læse hurtigere.
Venlig hilsen
Emmas forældre
Når svaret kommer, saml aftalen i få linjer: opgavens mål, materialet, støtten, barnets del og den voksnes kontaktperson. Lad barnet være med til at formulere det, som barnet selv skal gøre. Viser aftalen sig ubrugelig i praksis, skal I tage den tilbage til skolen frem for bare at gentage kravet hjemme.
Få hjælp til at formulere aftalen
Med SkrivSikkert kan du arbejde med beskeden på webplatformen og få hjælp til korrektur og formulering. Mange funktioner kan prøves gratis uden login. Chrome-udvidelsen gør også læse- og skrivehjælpen tilgængelig dér, hvor du arbejder med tekst i browseren.
Prøv gratisFølg op på aftalen – ikke kun på resultatet
Aftal, hvornår I taler igen: efter fremlæggelsen, når klubben har svaret, eller efter den næste fagtekst. Spørg, om opgaven var tydelig, om hjælpen var tilgængelig, og hvad der skal ændres. Et resultat alene viser ikke, om jeres aftale fungerede.
Hold også øje med din egen del. Hvis du lovede at lytte uden at afbryde, er det dét, du skal følge op på. Du kan sige: »Jeg kom alligevel til at rette dig undervejs. Næste gang venter jeg, til du er færdig.«
Hvis barnet gentagne gange fortæller, at det er bange for din reaktion, så tag det alvorligt og giv samtalen plads. Hvis vanskelighederne fortsætter eller påvirker hverdagen meget, kan du tale med skolen eller egen læge om, hvad I oplever. Hos ForældreTelefonen kan du desuden få gratis, anonym rådgivning om forældrerollen på 35 55 55 57.
Handler udfordringen især om barnets frygt for fejl, finder du mere målrettede samtaler i guiden om perfektionisme hos børn. Har I brug for en konkret måde at arbejde med en skoleopgave på, kan du bruge guiden til lektiehjælp uden konflikter.
Ofte stillede spørgsmål om forældres forventninger
Hvordan ved jeg, om min forventning er for høj?
Begynd med den konkrete opgave: Ved barnet, hvad det skal gøre, kan det udføre handlingen, og er hjælpen tilgængelig? Spørg også, hvad barnet tror vil ske, hvis det ikke lykkes. Justér handlingen eller støtten ud fra svarene. En karakter eller en enkelt svær dag kan ikke alene afgøre, om forventningen passer.
Skal jeg holde op med at tale om karakterer?
Du kan tale om karakteren, men giv også plads til barnets oplevelse og det faglige indhold. Spørg, hvad barnet forstod, og hvad det vil have hjælp til. Undgå at kræve en bestemt karakter som bevis på indsats eller som betingelse for din anerkendelse.
Hvad siger jeg, hvis jeg allerede har presset mit barn?
Tag ansvar for de konkrete ord: »Jeg sagde, at du skulle få mindst 10. Jeg kan høre, at du blev bange for at skuffe mig. Jeg vil ændre den forventning og hjælpe med den del, du synes er svær.« Aftal derefter, hvad du selv gør anderledes, så undskyldningen bliver fulgt af handling.
Må mit barn stoppe til en fritidsaktivitet?
Undersøg først, hvad barnet ønsker at ændre: aktiviteten, holdet, konkurrencerne eller tidspunktet. Tal om familiens praktiske rammer, og spørg klubben om mulighederne. Træf derefter en konkret beslutning sammen med barnet frem for automatisk at kræve, at det fortsætter, eller love et holdskifte, som endnu ikke er muligt.
Hvilke forventninger er rimelige til et ordblindt barn?
Aftal det faglige mål og den nødvendige læse- og skrivestøtte med skolen. At forstå en tekst og at læse den uden oplæsning er forskellige opgaver. Barnets aftale skal være konkret og gennemførlig med den støtte, der faktisk er til rådighed; det skal ikke blot forventes at læse som de andre uden hjælp.
