Forældreressourcer

maj 4, 2025

Forældres forventninger – sådan støtter du uden at presse dit barn

Som forælder er der næppe noget, vi ønsker højere, end at se vores børn trives, udvikle sig og finde deres vej i livet. Vi har drømme og ambitioner på deres vegne, drevet af kærlighed og et ønske om at give dem de bedste muligheder. Men i vores iver efter at støtte og motivere kan vi utilsigtet komme til at krydse en hårfin grænse – grænsen hvor støttende ambitioner tipper over og bliver til et skadeligt pres. At navigere i dette landskab er en af forældreskabets store udfordringer, især i en tid præget af et hav af informationer, samfundsmæssige krav og vores egne, ofte ubevidste, forventninger.¹

Mange forældre føler sig usikre på, hvordan de bedst støtter deres barn uden at presse for hårdt. Presset kan komme mange steder fra – skolen, vennerne, sociale medier og ja, også hjemmefra. Når presset bliver for stort, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel, selvværd og lyst til at lære.² Dette gælder for alle børn, uanset alder og forudsætninger, men det kræver særlig opmærksomhed, hvis dit barn har specifikke udfordringer, som for eksempel ordblindhed.

Denne artikel er skrevet til dig som forælder. Målet er at give dig en dybere forståelse for, hvor dine forventninger stammer fra, hvordan du genkender tegnene på usundt pres, og ikke mindst, hvordan du finder balancen. Vi vil se på konkrete strategier til at skabe et støttende familieliv, dykke ned i de særlige hensyn, der gælder for børn med ordblindhed, og guide dig til, hvor du kan finde relevant hjælp og ressourcer i Danmark. Lad os sammen udforske vejen til et forældreskab, hvor ambitioner og støtte går hånd i hånd med barnets trivsel og glæde.

Forstå dine forventninger: Hvor kommer de fra?

Alle forældre har forventninger til deres børn. Det er helt naturligt. Men for at kunne navigere balanceret i dem, er det vigtigt at forstå, hvor de egentlig stammer fra. Nogle forventninger er vi meget bevidste om, mens andre opererer mere i det skjulte, som “usynlige” strømninger under overfladen.

Spejling af egen baggrund og samfundets krav

Vores egne livserfaringer, især vores sociale og uddannelsesmæssige baggrund, spiller en markant rolle i formningen af vores forventninger. Forskning viser tydeligt, at der er en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og deres forventninger til barnets uddannelsesvej.⁴ Har du selv en lang videregående uddannelse, er sandsynligheden større for, at du – bevidst eller ubevidst – forventer, at dit barn følger et lignende spor.⁴ Dette skyldes ikke kun et ønske om, at barnet opnår en bestemt status eller indkomst, men også at de veje, vi selv kender, ofte forekommer mest naturlige og trygge.

Samtidig lever vi i et samfund, hvor der stilles stadig større krav til forældreinvolvering. Skoler og daginstitutioner ser i stigende grad forældre som afgørende “ressourcer” for børns læring og udvikling.¹ Dette kan opleves positivt, men det lægger også et pres på forældre om konstant at “gøre det godt” og leve op til bestemte idealer om det gode forældreskab.¹ Forskellige familier griber denne opgave an på forskellige måder, afhængigt af deres ressourcer og opdragelsesstil – fra den meget bevidste stimulering i middelklassen (‘samstemt kultivering’) til en mere pligtorienteret tilgang (‘fit-for-fight’) eller en tillid til, at skolen klarer den faglige udvikling (‘naturlig vækst’).⁵

Denne kombination af pres udefra – en slags “forældredeterminisme”, hvor forældres handlinger ses som altafgørende for barnets fremtid ¹ – og de forventninger, der udspringer af vores egen baggrund ⁴, kan skabe en følelse af enormt ansvar. Når samfundet fortæller dig, at din indsats er afgørende, og statistikker samtidig viser en sammenhæng mellem din baggrund og dit barns muligheder, er det let at føle, at hele barnets fremtid hviler på dine skuldre. Dette store ansvar kan nemt transformeres til et pres for at skubbe barnet i en bestemt retning, især hvis dine egne ambitioner er høje.

Paradoksalt nok kan den massive mængde af information og velmenende råd, vi som forældre bombarderes med i dag, forstærke usikkerheden og presset.¹ I stedet for at give tryghed, kan det konstante flow af ekspertudtalelser og “gode råd” om alt fra kost og søvn til social og faglig udvikling føre til, at vi konstant måler os selv og vores børn op mod skiftende idealer. Især forældre, der i forvejen kæmper med svære livsvilkår, men er dybt engagerede i at gøre det bedre end deres egne forældre, kan føle sig utilstrækkelige og bange for at fejle.¹ Man sammenligner sig med de ofte urealistiske billeder, der tegnes, og føler sig måske forkert, hvilket kan øge presset på barnet, når ens egen usikkerhed projiceres over.

Klare vs. “usynlige” forventninger

Forventninger kan være tydeligt formulerede (“Jeg forventer, at du laver dine lektier”) eller mere subtile og uudtalte. Forskning peger på, at det kan være særligt svært for børn at navigere, hvis forældrenes forventninger er uklare, “usynlige” eller slet ikke bliver sat ord på.⁴ Selv den tilsyneladende åbne forventning om, at barnet “bare skal vælge det, der føles rigtigt” eller “gør dig glad”, kan opleves som et pres, hvis barnet mangler reel støtte eller vejledning til at finde ud af, hvad det så er.⁴

Nogle forældre, især i visse sociale lag, ytrer måske, at de “ikke pacer” deres børn, og at læring skal være lystbetonet.⁵ Men selvom intentionen er god, kan de valg, forældrene træffer på barnets vegne (valg af skole, fritidsaktiviteter, de samtaler der føres ved middagsbordet), og de muligheder, de præsenterer, alligevel styre barnet i en bestemt retning.⁵

Uklare eller “usynlige” forventninger kan faktisk være mere belastende end høje, men klart formulerede, forventninger. Hvis en forælder åbent siger: “Jeg håber, du vil overveje gymnasiet, fordi jeg tror, det vil give dig gode muligheder,” kan barnet forholde sig til det. Barnet kan være enig, uenig, diskutere det eller gøre oprør. Men hvis forventningen er usynlig – for eksempel en uudtalt skuffelse, hvis barnet vælger en erhvervsuddannelse, selvom forælderen udadtil siger “bare du er glad” – så efterlades barnet i et usikkert rum. Barnet kan mærke en underliggende spænding eller utilfredshed, men kan ikke adressere den direkte. Dette kan føre til en gætteleg, usikkerhed og en følelse af aldrig helt at kunne leve op til noget udefinerbart, hvilket tærer på selvværdet.

Ambitioner vs. urealistiske drømme

Det er helt naturligt og sundt at have ambitioner på sit barns vegne.² Vi ønsker, at de skal udvikle deres potentiale og opleve glæden ved at mestre noget. Udfordringen opstår, når vores ambitioner bliver urealistiske eller tager udgangspunkt i vores egne uopfyldte drømme snarere end i barnets faktiske evner, interesser og personlighed.

Grænsen kan blive overskredet, når fokus ensidigt rettes mod barnets præstationer: “Vandt I kampen?”, “Fik du 12?”, “Spillede du fejlfrit?”.² Eller når vi presser barnet ind i aktiviteter, det tydeligvis ikke trives med, fordi vi synes, det er vigtigt eller prestigefyldt. Forestil dig en far, der selv drømte om at blive koncertpianist, og som nu insisterer på, at hans musikalsk uinteresserede søn skal gå til klaverundervisning flere gange om ugen, på trods af sønnens tydelige modvilje og manglende glæde ved det. Her er ambitionen tippet over i et pres, der udspringer af forælderens behov, ikke barnets.

Forældres forventninger varierer også i deres fokus. Nogle lægger primært vægt på, at barnet følger sin lyst og interesse, mens andre prioriterer det praktiske element i en uddannelse, fremtidig indkomstsikring eller et bestemt uddannelsesniveau som fx en universitetsuddannelse.⁴ Der er ikke nødvendigvis én rigtig tilgang, men det er afgørende, at forventningerne er afstemt med barnets virkelighed og potentiale.

Når ambitioner bliver til pres: Tegnene du skal kende

Hvordan ved du så, om dine velmenende ambitioner er ved at kamme over og blive til et usundt pres for dit barn? Det er ikke altid let at se, især fordi børn reagerer forskelligt. Nogle bliver stille og indadvendte, andre udadreagerende og vrede, mens nogle forsøger at leve op til forventningerne for enhver pris, selvom det slider dem ned. Her er nogle tegn og konsekvenser, du som forælder bør være opmærksom på.

Stress og angst hos børn: Symptomer og årsager i en dansk kontekst

Pres, især relateret til skole og præstationer, er en betydelig stressfaktor for mange danske børn og unge. Undersøgelser viser, at over halvdelen af pigerne (54%) og en tredjedel af drengene (33%) i 9. klasse ofte eller altid føler sig pressede af skolearbejde.³ Dette pres er ikke uden omkostninger. Næsten en tredjedel af pigerne (30%) og 14% af drengene i 9. klasse rapporterer, at de har følt sig stressede ofte eller hele tiden inden for den seneste måned.⁶

Stress hos børn kan vise sig på mange måder. Nogle får fysiske symptomer som hyppig hovedpine, ondt i maven, muskelspændinger eller søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, urolig søvn, mareridt).⁷ Andre reagerer mere psykisk med tristhed, øget irritabilitet, vredesudbrud, angst, bekymringstendens, koncentrationsbesvær eller social tilbagetrækning.⁷ Barnet kan have en kortere lunte end normalt, græde lettere eller virke opgivende.⁷ En markant ændring i barnets adfærd eller humør over tid bør altid give anledning til opmærksomhed.

Frygten for at fejle er også udbredt. Mere end hver tredje skoleelev i 6. og 9. klasse føler sig utryg ved at lave fejl eller sige noget forkert i timerne.³ Dette præstationspres forstærkes ofte i udskolingen, hvor tanker om fremtidige uddannelsesvalg og karakterer fylder mere. Hele 62% af eleverne i 9. klasse føler sig pressede, når de tænker på fremtiden og de valg, der venter.⁶ Denne bekymring hænger tæt sammen med generel mistrivsel.⁶ Nogle børn udvikler også en angst for at skuffe deres forældre, hvis de ikke lever op til de faglige forventninger.³

Det er bekymrende, at der ses en markant kønsforskel, især i de ældre klasser. Piger rapporterer konsekvent højere niveauer af pres og stress end drenge.³ Dette mønster tyder på, at det ikke blot er individuelle forskelle, men at kulturelle faktorer og sociale forventninger spiller en rolle. Måske er der et større pres på piger for at være dygtige, ansvarlige og “perfekte”, eller måske internaliserer de presset anderledes end drenge. Interviewdata peger på en opfattelse blandt unge af, at piger er mere påvirkede af perfekthedskultur, mens drenge er mere “ligeglade”.³ Lærernes adfærd og forventninger i klasserummet kan endda utilsigtet forstærke denne ulighed.³

Et yderligere problem er, at stress og pres i et vist omfang er blevet normaliseret blandt unge.¹⁰ Når det opleves som “normalt” at være stresset, er der en risiko for, at børn og unge ikke taler om det eller søger hjælp.⁸ De bider smerten i sig og tænker, at det nok bare er sådan, det er at være ung i dag. Dette kan betyde, at problemerne får lov at vokse sig store i det skjulte, indtil de måske manifesterer sig som alvorlig angst, depression eller bekymrende skolefravær (også kendt som skolevægring) ⁶, hvor det bliver langt sværere at gribe ind.

Fokus på præstation frem for proces og trivsel

En af de største faldgruber for velmenende forældre er at komme til at fokusere for meget på barnets resultater og præstationer, frem for på selve processen, indsatsen og ikke mindst barnets trivsel og glæde ved aktiviteten.² Spørgsmål som “Scorede du?”, “Fik du den bedste karakter?”, “Spillede du godt?” sender et signal om, at det er resultatet, der tæller mest.²

Når stemningen i familien bliver afhængig af barnets præstationer – når der er jubel ved sejr og skuffelse ved nederlag – bliver det rigtig svært at være barn.² Det skaber et usundt pres for konstant at levere og en frygt for at skuffe. Børn har brug for at vide, at de er elsket og værdsat for dem, de er, ikke kun for det, de præsterer. De skal have lov til at fortsætte med håndbold, musik eller tegning, selvom de ikke altid er de bedste eller vinder.² Læringen og udviklingen ligger i høj grad i selve processen – i at øve sig, prøve igen, samarbejde og opleve glæden ved at fordybe sig – ikke kun i at nå et bestemt mål eller niveau.² Et ensidigt fokus på præstation kan dræbe motivationen og føre til stress, især hvis det ikke balanceres med en grundlæggende følelse af accept, åbenhed og venlighed.² Mange unge internaliserer dette pres og føler, at de kun er gode nok, hvis de opnår topkarakterer.⁹

Forestil dig en pige, der elsker at spille fodbold for sjov med veninderne. Hendes forældre, der selv er meget konkurrencemindede, begynder at fokusere intenst på hendes præstationer på banen. Efter hver kamp analyseres hendes fejl, og der lægges planer for ekstra træning. Glæden ved spillet forsvinder gradvist og erstattes af en konstant nervøsitet for ikke at leve op til forældrenes forventninger. Til sidst melder hun sig ud af klubben. Forældrenes fokus på resultat har kvalt hendes lyst og motivation.

Kommunikation der skaber afstand

Måden, vi kommunikerer med vores børn om forventninger og præstationer, har enorm betydning for relationen. Hvis kommunikationen primært består af krav, kritik eller skuffelse relateret til præstationer, kan det skabe afstand og skade den tillidsfulde relation mellem barn og forælder.²

Når et barn udviser modstand, angst eller frustration – for eksempel i forbindelse med lektier eller en bestemt aktivitet – er det afgørende, hvordan vi reagerer. Hvis vi møder barnets følelser med utålmodighed, afvisning (“Tag dig nu sammen!”) eller forsøger at presse barnet igennem uden at anerkende dets oplevelse, risikerer vi at skabe mistillid.¹³ Barnet kan føle sig misforstået, alene med sine vanskeligheder og ikke taget alvorligt.¹³ Dette gælder i særlig grad for børn med specifikke udfordringer som angst eller ordblindhed, hvor presset kan opleves som en manglende forståelse for de reelle vanskeligheder, barnet kæmper med.¹³

Selvom intentionen bag presset ofte er at “hjælpe” barnet – at få det til at overkomme en udfordring eller realisere sit potentiale – kan effekten være den stik modsatte. Barnet oplever måske ikke presset som hjælp, men som en afvisning af dets følelser og oplevelse af situationen. Tanken “De forstår slet ikke, hvor svært det her er for mig” kan skabe en kløft i relationen og ironisk nok forstærke den oprindelige udfordring, fordi barnet nu også skal håndtere følelsen af at være misforstået af sine nærmeste omsorgspersoner.¹³

Langsigtede konsekvenser af vedvarende pres

Konsekvenserne af et vedvarende og usundt pres i barndommen kan række langt ind i voksenlivet. På den korte bane kan det, som nævnt, ødelægge den nære relation mellem barn og forælder ² og føre til dårligt selvværd, præstationsangst og generel mistrivsel.²

Hvis presset fortsætter over længere tid, øges risikoen for at udvikle mere alvorlige psykiske problemer som kronisk stress, angstlidelser og depression.⁶ For nogle børn kan presset blive så overvældende, at det fører til skolevægring – et mønster af bekymrende skolefravær, som ofte bunder i mistrivsel.¹¹ Højt skolefravær i grundskolen er en alvorlig risikofaktor. Det er forbundet med lavere karakterer ved afgangseksamen og markant lavere sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.¹¹ Dette kan igen have negative konsekvenser for fremtidige jobmuligheder og øge risikoen for sociale, økonomiske og psykiatriske problemer senere i livet.¹¹ Når et barn eller en ung kæmper med psykiske udfordringer, påvirker det desuden hele familiens trivsel og hverdag.¹⁵

Det er væsentligt at forstå, at de langsigtede konsekvenser af forældrepres og den deraf følgende mistrivsel ikke kun er et problem for det enkelte barn og dets familie. De har også samfundsøkonomiske implikationer. Børn og unge, der ikke trives og ikke får den rette støtte, risikerer at få brug for mere omfattende hjælp fra sundhedsvæsenet og socialsystemet. Lavere uddannelsesniveau og ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker både den enkeltes livskvalitet og samfundets økonomi gennem tabte skatteindtægter og øgede udgifter til overførselsindkomster. Forebyggelse af skadeligt pres og investering i børns trivsel er derfor ikke kun et familieanliggende, men en vigtig samfundsmæssig opgave.

Tabel 1: Tegn på Pres vs. Støtte

For at hjælpe dig med at reflektere over din egen situation, er her en oversigt over typiske tegn på henholdsvis potentielt skadeligt pres og sund støtte:

Tegn på potentielt skadeligt Pres	Tegn på sund Støtte
Fokus primært på resultater, karakterer, sejre/nederlag ²	Fokus på indsats, proces, læring og glæde ved aktiviteten ²
Barnet virker stresset, angst, trist eller vred ifm. præstationer	Barnet udviser generel trivsel og glæde ved aktiviteter (også når det er svært)
Barnet undgår aktiviteter, det tidligere holdt af	Nysgerrighed og opmuntring ift. barnets egne interesser ⁵
Hyppige konflikter og magtkampe om lektier, træning, øvning	Samarbejde om at finde gode rutiner og løsninger
Barnet udtrykker frygt for at skuffe eller ikke være god nok ³	Barnet føler sig tryg ved at tale om usikkerhed og udfordringer ¹⁷
Fysiske symptomer som mavepine, hovedpine, søvnproblemer ⁷	Barnet virker grundlæggende trygt og i balance
Kommunikation præget af krav, kritik eller skuffelse ²	Kommunikation præget af lytning, anerkendelse og nysgerrighed ¹³
Forældre sammenligner barnet med søskende eller andre børn	Fokus på barnets individuelle udvikling og fremskridt ¹⁶
Barnet tør ikke lave fejl eller vise sårbarhed ³	Accept af fejl som en naturlig del af læring ²
Familiens stemning er afhængig af barnets præstationer ²	Ubetinget kærlighed og accept uafhængigt af præstationer

Denne tabel er tænkt som et redskab til eftertanke. Genkender du flere tegn fra venstre kolonne i jeres hverdag, kan det være et signal om, at balancen er tippet, og at det er tid til at justere kursen.

Balancegangen: Strategier til et støttende familieliv

At finde balancen mellem at støtte og presse er en kontinuerlig proces, der kræver bevidsthed, empati og justering undervejs. Det handler ikke om at fjerne alle forventninger eller udfordringer, men om at skabe et familieklima, hvor barnet føler sig set, hørt og værdsat for den, det er, og hvor der er plads til både ambitioner og trivsel. Her er nogle konkrete strategier:

Lyt til dit barn: Kommunikation der bygger bro

Fundamentet for et støttende familieliv er en åben og tillidsfuld kommunikation. Det starter med at lytte – reelt at lytte for at forstå dit barns perspektiv, følelser og oplevelser, ikke kun for at give råd eller komme med løsninger.¹³ Anerkend barnets følelser, selvom du måske ikke forstår dem fuldt ud eller er enig i dets reaktion. Sig for eksempel: “Jeg kan høre, du er rigtig frustreret over de matematikopgaver lige nu. Fortæl mig mere om, hvad der er svært.”

Vær nysgerrig på, hvad dit barn mener, det gør, og hvorfor det handler, som det gør.¹⁸ Ofte ligger der andre følelser eller behov bag en adfærd, der umiddelbart virker som modvilje eller dovenskab. Som en ekspert formulerer det, skal vi nogle gange oversætte “kedeligt” eller “har ikke lyst” til “ANGST”.¹³ Vær også opmærksom på nonverbal kommunikation – kropssprog, ansigtsudtryk, tonefald – da det kan afsløre meget om barnets indre tilstand.¹⁴

Tillid opbygges gennem åbenhed og en positiv samarbejdsånd.¹⁷ Tal med dit barn om udfordringer, forventninger og mål på en alderstilsvarende måde. Hvis dit barn har specifikke vanskeligheder som ordblindhed, er det afgørende at tale åbent og direkte om det, så barnet føler sig forstået og ikke alene.¹⁶

Fokus på indsats, læring og trivsel – ikke kun resultater

Flyt fokus fra udelukkende at rose resultater (“Hvor er du dygtig!”) til også at anerkende og rose indsatsen, processen og de små fremskridt (“Hvor var det sejt, at du blev ved med at øve dig, selvom det var svært!”, “Jeg kan se, du virkelig har gjort dig umage med den her stil.”).² Hjælp dit barn med at få øje på sin egen udvikling og progression, uanset det absolutte niveau.¹⁶

Husk, at læring og udvikling sker i selve processen – gennem at prøve, fejle, justere og prøve igen.² Skab positive læringsoplevelser og succesoplevelser, hvor det er muligt.¹⁶ Det styrker barnets tro på egne evner og lysten til at lære mere.¹⁹ Gør læring sjovt og lystbetonet, når rammerne tillader det.⁵ Det kan sammenlignes med at lære at cykle: I starten er fokus på at holde balancen, træde i pedalerne og turde prøve igen efter et fald. Det handler ikke om at kunne cykle 10 kilometer fejlfrit fra dag ét, men om selve processen med at øve sig og gradvist blive bedre.

Skab et trygt rum for fejl og sårbarhed

Børn har brug for at vide, at det er okay at lave fejl. Faktisk er fejl en uundgåelig og nødvendig del af enhver læreproces. Ligesom et trygt klassemiljø, hvor elever tør stille spørgsmål og sige noget forkert, er afgørende for læring i skolen ³, er et trygt hjemmemiljø, hvor fejl accepteres, afgørende for barnets udvikling og selvværd.

Signalér – både i ord og handling – at fejl ikke er katastrofer, men muligheder for at lære. Undgå at reagere med vrede, skuffelse eller overdreven bekymring, når noget går galt. Vis i stedet nysgerrighed: “Hvad skete der her? Hvad kan vi lære af det til næste gang?”. Vær selv en rollemodel ved at tale åbent om dine egne fejl og usikkerheder. Det viser dit barn, at det er menneskeligt at fejle, og at sårbarhed ikke er farligt.

Din egen reaktion på fejl og pres – både dine egne og dit barns – har stor betydning. Børn spejler sig i deres forældre. Hvis du selv udviser perfektionisme, bliver stresset over småfejl eller har svært ved at håndtere modgang, er der stor sandsynlighed for, at dit barn internaliserer den samme tilgang. Hvis du derimod møder udfordringer med ro, accept og en løsningsorienteret indstilling, lærer dit barn værdifulde strategier til at håndtere livets uundgåelige bump på vejen. Skab et familieklima præget af åbenhed, venlighed og tillid frem for konstante krav og bedømmelser.²

Find glæden i processen og barnets egne interesser

Alt i et barns liv behøver ikke at handle om læring, udvikling og præstation i skolemæssig forstand. Det er mindst lige så vigtigt at have tid og rum til leg, fritid og aktiviteter, der udelukkende drives af lyst og interesse.⁵ Hjælp dit barn med at finde og dyrke interesser, hvor det kan opleve glæde, fordybelse og succes på egne præmisser – uafhængigt af karakterer og skolefaglige krav.¹⁶ Det kan være sport, musik, kreative sysler, natur, samvær med venner eller noget helt sjette.

Disse “frie” rum er afgørende for barnets trivsel og selvfølelse. De giver mulighed for at lade op, udvikle andre sider af sig selv og opleve mestring på områder, der måske falder dem lettere end skolearbejdet. Husk, at leg og afslapning ikke er spild af tid – det er essentielt for børns udvikling. Som en kilde pointerer, kan det nogle gange være vigtigere for et barn at lege med en kammerat end at sidde med lektierne.²⁰ Det handler om at finde en sund balance.

Særlige hensyn: Støt dit barn med ordblindhed

For forældre til børn med ordblindhed kan balancegangen mellem støtte og pres være særligt udfordrende. Ordblindhed medfører specifikke vanskeligheder med læsning og stavning, som kræver en målrettet indsats og forståelse fra både skole og hjem. Samtidig er det afgørende, at barnet ikke reduceres til sin diagnose, men fortsat mødes med positive forventninger og støttes i at udvikle sine styrker og sit potentiale.

Forstå udfordringerne: Afmystificering af ordblindhed

Det første skridt er at forstå, hvad ordblindhed (dysleksi) er – og hvad det ikke er. Ordblindhed er ikke et tegn på lav intelligens eller dovenskab. Det er en specifik indlæringsvanskelighed, der skyldes vanskeligheder med sprogets lydside (fonologi).²¹ Hjernen hos en person med ordblindhed bearbejder simpelthen skriftsprog anderledes, hvilket gør det svært at afkode ord hurtigt og præcist og at omsætte lyde til bogstaver ved stavning.²¹ Det kan også påvirke arbejdshukommelsen.²¹

Det er utrolig vigtigt at tale åbent og ærligt med dit barn om ordblindheden på en alderstilsvarende måde.¹⁶ Afmystificér diagnosen ved at forklare, hvad den betyder, og understreg, at det ikke har noget med intelligens at gøre. Fortæl barnet, at det ikke er alene. Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed, og man regner med, at et sted mellem 7% og 12% af den danske befolkning er ordblinde, afhængigt af hvordan man opgør det.²² En opgørelse fra skoleåret 2021/2022 viste, at næsten hver ottende elev (12%) i 9. klasse var blevet testet ordblind i løbet af deres skoletid.²⁶ Fortæl også om kendte og succesfulde mennesker med ordblindhed for at vise, at diagnosen ikke behøver at være en hindring for at nå sine mål.¹⁶

En central del af afmystificeringen er netop at adskille ordblindheden fra barnets generelle evner og potentiale. Hvis barnet (eller du selv) kommer til at koble læsevanskelighederne med en følelse af at være “dum” ²⁷, kan det have ødelæggende konsekvenser for selvværdet. Ligeledes er det vigtigt, at du som forælder ikke (ubevidst) sænker dine generelle forventninger til, hvad dit barn kan opnå i livet, blot fordi det kæmper med skriftsproget. Budskabet skal være klart: “Du er klog og har masser af potentiale – din hjerne fungerer bare lidt anderledes, når det kommer til bogstaver, og derfor har du brug for nogle særlige strategier og værktøjer.”

Vær opmærksom på de tidlige tegn på ordblindhed, især hvis der er ordblindhed i familien, da det er stærkt arveligt (omkring 60% arvelighed).²¹ Tegn i de tidlige skoleår kan være vanskeligheder med at lære bogstavernes navne og lyde, svært ved at rime, svært ved at huske remser, langsom og upræcis læsning, og mange stavefejl.²¹

Realistiske forventninger og fokus på styrker

Når dit barn har ordblindhed, er det afgørende at have forventninger, der er både ambitiøse og realistiske.²⁸ Det betyder ikke, at du skal sænke barren for, hvad dit barn kan opnå på lang sigt, men at du skal anerkende, at vejen dertil kan se anderledes ud og kræve mere tid og specifik støtte, især på skriftsproglige områder.

Undgå at sammenligne dit barns læse- og skrivefærdigheder direkte med jævnaldrende uden ordblindhed. Fokusér i stedet på dit barns individuelle fremskridt og progression.¹⁶ Fejr de små sejre, og læg mærke til, hvor barnet udvikler sig. Lige så vigtigt er det at identificere og dyrke barnets styrker på andre områder – hvad enten det er kreativitet, logisk tænkning, sociale kompetencer, sportslige evner eller praktisk snilde.¹⁹ Et stærkt selvværd bygges ikke kun på faglige præstationer, men på en følelse af at mestre noget og være værdsat for den, man er.

Husk, at ordblindhed påvirker alle fag i skolen, ikke kun dansk.²¹ Matematikopgaver, historie, biologi – alle fag kræver læsning og ofte skriftlig formidling. Derfor er det vigtigt, at støtten og de kompenserende strategier implementeres på tværs af fagene.

Din egen indstilling har stor betydning. Forskning peger på, at forældres mindset påvirker barnet. Hvis forældre (måske baseret på egne negative skoleerfaringer) tænker, at barnet “mangler evner”, kan det virke demotiverende. Hvis de derimod ser udfordringerne som noget, der kræver en særlig indsats og de rette strategier, signalerer det en tro på, at barnet kan lykkes trods vanskelighederne.²⁸

At finde balancen mellem realistiske forventninger og høje ambitioner er en dynamisk proces. “Realistisk” er ikke en fast størrelse. I takt med at dit barn bliver ældre, får adgang til effektive hjælpemidler ¹⁹, lærer kompenserende strategier ²⁸ og modtager god undervisning ²¹, kan forventningerne til, hvad barnet kan mestre fagligt og uddannelsesmæssigt, justeres. Betydningen af ordblindheden kan blive mindre, hvis barnet får den rette støtte og træning.²¹ Udfordringen for dig som forælder er at forblive ambitiøs på dit barns vegne uden at ignorere de reelle udfordringer, og løbende tilpasse din støtte og dine forventninger i takt med barnets udvikling. Dette kræver tæt observation, tålmodighed og en åben dialog med både barnet og skolen.¹⁶

Praktiske redskaber og strategier i hverdagen

Der er mange konkrete ting, du kan gøre i hverdagen for at støtte dit barns sproglige og faglige udvikling:

Tidlig sprogstimulering: Allerede før skolestart kan du styrke barnets sproglige fundament gennem samtale, højtlæsning, sanglege, rim og remser. Leg med sproglyde træner den fonologiske opmærksomhed, som er central for læseudviklingen.¹⁶
Lektiehjælp med fokus på succes: Skab gode rammer for lektielæsningen. Aftal faste tider, sørg for ro og hold pauser.¹⁹ Læs eventuelt teksten højt for barnet, før det selv prøver.²⁰ Opdel store opgaver i mindre, overskuelige bidder.²⁸ Fokusér på, at barnet oplever succes – det giver lyst til at lære mere.¹⁶ Spørg læreren, hvordan du bedst kan hjælpe.²⁰
Kompenserende IT-hjælpemidler: Sørg for, at dit barn lærer at bruge de tilgængelige IT-værktøjer (oplæsningssoftware, ordforslags-programmer, tale-til-tekst). Det kan være programmer som CD-ORD, AppWriter eller IntoWords, som ofte er en del af den “IT-rygsæk”, skolen kan søge om.²⁷ Det kræver ofte vedholdenhed at få barnet til at integrere hjælpemidlerne i hverdagen, så vær tålmodig og støttende.¹⁹
Genveje til læsning og viden: Brug lydbøger flittigt! De giver adgang til litteratur og viden på lige fod med andre børn og kan styrke ordforråd, viden og læselyst.¹⁴ Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) tilbyder gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger for dokumenteret ordblinde.¹⁴ Find bøger og tekster om emner, der interesserer dit barn – det øger motivationen.¹⁹
Fokus på strategier: Hjælp dit barn med at udvikle bevidste strategier til at afkode ord og forstå tekster.²⁸ Tal om, hvordan man kan bruge overskrifter, billeder og nøgleord til at få overblik.

Forestil dig en hyggelig lektiestund: I aftaler at arbejde i 2 x 10 minutter med en pause imellem. Først bruger barnet sit oplæsningsprogram til at lytte til teksten. Så taler I kort om indholdet. I pausen får I lidt frugt. Derefter læser du et afsnit højt, og barnet prøver selv at læse det næste med støtte. Til sidst laver I noget helt andet sammen, som I begge synes er sjovt.²⁰

Samarbejde med skolen: Vær barnets advokat

Et tæt og konstruktivt samarbejde med skolen er alfa og omega for et barn med ordblindhed.¹⁶ Det gælder både kontakten til klasselæreren, dansklæreren, skolens læsevejleder og eventuelt den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Vær proaktiv: Hvis du har mistanke om ordblindhed (måske pga. arvelighed eller tidlige tegn), så tag fat i skolen tidligt, gerne allerede ved skolestart.¹⁶ Jo tidligere en indsats sættes i gang, jo bedre.
Kend rettighederne: Du har som forælder ret til at anmode om, at dit barn bliver testet for ordblindhed med den nationale Ordblindetest fra slutningen af 3. klasse.²⁴ Skolelederen træffer den endelige beslutning, men en begrundet mistanke bør tages alvorligt.²⁷
Dialog og information: Hold løbende dialog med lærerne om dit barns udvikling, trivsel og behov.¹⁶ Sørg for at forstå resultaterne af eventuelle tests og observationer.¹⁶ Spørg ind til skolens strategier for ordblindeundervisning og brug af hjælpemidler.²⁹
Handleplan: Bed gerne skolen om at udarbejde en konkret handleplan for den særlige indsats for dit barn.²⁷ Det skaber klarhed over mål, metoder og ansvarsfordeling.
Vær barnets advokat: Du kender dit barn bedst. Det er din opgave at sikre, at barnets behov bliver hørt og imødekommet i skolesystemet.²⁰ Det kræver viden om ordblindhed, om de pædagogiske muligheder og om lovgivningen.²⁰ Desværre oplever nogle forældre, at de må kæmpe for at få den nødvendige hjælp og støtte, da viden og ressourcer kan variere fra skole til skole.²⁷

Et effektivt skole-hjem-samarbejde bygger på gensidig respekt og anerkendelse af hinandens roller og viden. Du som forælder bidrager med dyb indsigt i dit barns personlighed, styrker og udfordringer i hjemmet. Skolen bidrager med faglig og pædagogisk ekspertise. Samarbejdet fungerer bedst, når det er en reel tovejsproces, hvor du ikke kun modtager information, men også aktivt bruger din viden til at stille relevante spørgsmål og konstruktive krav på dit barns vegne.

Hjælp at hente: Ressourcer og støtte i Danmark

Heldigvis står du som forælder ikke alene, hverken med de generelle udfordringer omkring forventninger og pres eller med de specifikke behov, der følger med ordblindhed. Der findes en række organisationer, netværk, digitale værktøjer og professionelle rådgivningstilbud i Danmark, som kan tilbyde viden, støtte og konkrete løsninger.

Tabel 2: Nøgle-ressourcer for Forældre (med særligt fokus på ordblindhed) i Danmark

Ressource Navn	Type	Tilbyder	Kontakt/Info
Ordblindeforeningen i Danmark	Interesseorganisation	Viden, rådgivning (tlf./mail), forældrerådgivning (frivillige), kurser, netværk, info om lovgivning ²⁰	Tlf: 69 13 80 07, www.ordblindeforeningen.dk ¹⁴
Nota	Nationalbibliotek	Gratis lydbøger, e-bøger, punktskrift m.m. for dokumenteret ordblinde/læsevanskelige ¹⁴	www.nota.dk ¹⁹
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)	Kommunal rådgivning	Udredning, vejledning, sparring til forældre og skole ¹⁸	Find din lokale PPR via kommunens hjemmeside ²⁷
Skolens Læsevejleder	Skolebaseret fagperson	Vejledning om læsning, ordblindhed, testning, strategier, hjælpemidler ²⁹	Kontakt via skolens kontor/hjemmeside ³⁶
IT-rygsæk / Kompenserende IT	Hjælpemiddel	Computer med specialsoftware (oplæsning, ordforslag etc.) ²⁷	Søges via skolen ¹⁹
Ordblindhed.dk	Vidensportal (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)	Viden om ordblindhed, støttemuligheder, lovgivning, ressourcer ¹⁴	www.ordblindhed.dk ²¹
Forældrenetværk	Netværk	Erfaringsudveksling, støtte, viden (ofte i samarbejde med skole/kommune/Ordblindeforeningen) ²⁸	Spørg skolen, kommunen eller Ordblindeforeningen ¹⁹
Børns Vilkår	Børnerettighedsorganisation	ForældreTelefonen (generel rådgivning), BørneTelefonen (til børn/unge), viden om trivsel/pres ²¹	www.bornsvilkar.dk, BørneTelefonen: 116 111 ³
Skole og Forældre	Landsorganisation	Rådgivning og viden om skolegang, skole-hjem-samarbejde ²⁷	www.skole-foraeldre.dk ³⁴
Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase	National database	Oversigt over diverse hjælpemidler	hmi-basen.dk ¹⁹
NVOL (Nationalt Videncenter om Læsning)	Videncenter	Forskningsbaseret viden og materialer om læsning og ordblindhed (primært til fagfolk, men også forældre)	www.videnomlaesning.dk / nvol.dk ³²
Familieretshuset	Statslig myndighed	Konfliktmægling ved uenigheder mellem forældre ¹⁴	www.familieretshuset.dk ¹⁴

Denne tabel giver et hurtigt overblik over centrale aktører, men der findes også lokale tilbud og private aktører, som kan være relevante.

Organisationer og netværk for forældre

At tale med andre i samme situation kan være en uvurderlig støtte. Ordblindeforeningen i Danmark er en central organisation, der tilbyder en bred vifte af ressourcer: informationsmateriale, kurser, webinarer og ikke mindst rådgivning. Deres vejledningscenter kan kontaktes telefonisk (69 13 80 07), og de har et netværk af frivillige forældrerådgivere fordelt over hele landet, som tilbyder sparring og støtte til medlemmer.²⁰

Mange kommuner og skoler faciliterer, ofte i samarbejde med Ordblindeforeningen, forældrenetværk for forældre til børn med ordblindhed.¹⁹ Disse netværk giver mulighed for at udveksle erfaringer, dele frustrationer og succeser, og få konkret viden og inspiration fra både fagfolk og andre forældre, der kender udfordringerne indefra.³⁶

For mere generel rådgivning om børns trivsel, pres og udfordringer i skolen kan Børns Vilkårs ForældreTelefon kontaktes.²¹ Skole og Forældre tilbyder også rådgivning og information specifikt rettet mod skolelivet.²⁷ Ved mere fastlåste familiekonflikter, f.eks. mellem skilte forældre om barnets skolegang, kan Familieretshuset tilbyde mægling.¹⁴

Digitale værktøjer og hjælpemidler

Teknologien tilbyder i dag en række effektive værktøjer, der kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder og give børn med ordblindhed bedre muligheder for at deltage fagligt og socialt. Nota giver gratis adgang til et kæmpe bibliotek af lydbøger og e-bøger for alle med dokumenteret læsevanskelighed.¹⁴ Det er en fantastisk ressource til både skolebrug og fritidslæsning.

Den såkaldte IT-rygsæk er en digital værktøjskasse, typisk bestående af en computer eller tablet med specialsoftware (som CD-ORD, AppWriter eller IntoWords), der kan læse tekst højt (talesyntese), give ordforslag under skrivning og hjælpe med stavning.²⁷ Skolen kan søge om bevilling af en IT-rygsæk til elever med ordblindhed.²⁷ Der findes også mange andre apps og programmer, der kan understøtte læsning og skrivning. Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase giver et bredt overblik over tilgængelige hjælpemidler.¹⁹ Vidensportalen Ordblindhed.dk ¹⁴ og Nationalt Videncenter om Læsning (NVOL) ³² er også gode steder at søge information om digitale værktøjer.

Professionel rådgivning

Nogle gange er der brug for mere specialiseret hjælp. Den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) spiller en central rolle i udredning og vejledning omkring børn med særlige behov, herunder ordblindhed.¹⁸ De kan sparre med både forældre og skole om den rette indsats. Skolens læsevejleder eller kommunens læsekonsulent er specialister i læsning og ordblindhed og kan vejlede om testning, undervisningsmetoder og hjælpemidler.²⁹

Hvis presset og udfordringerne har ført til betydelig mistrivsel hos barnet, såsom angst, stress eller depressive symptomer, kan det være relevant at søge hjælp hos en psykolog med erfaring i børn og unge.² Nogle psykologer har særlig viden om ordblindhed og de psykosociale følger, der kan være forbundet hermed. Ved fastlåste konflikter i familien kan familie- eller konfliktmægling også være en mulighed.¹⁴

Opsamling:

At være forælder i dagens Danmark er en kompleks opgave. Vi ønsker det bedste for vores børn, men navigerer i et spændingsfelt mellem egne ambitioner, samfundets forventninger og barnets individuelle behov og trivsel. At finde balancen mellem støttende opbakning og skadeligt pres er ikke en destination, man når én gang for alle, men en løbende proces, der kræver opmærksomhed, refleksion og justering.

Vi har set, hvordan vores forventninger formes af både vores egen baggrund og det omgivende samfund, og hvordan især uklare eller “usynlige” forventninger kan være svære for børn at håndtere. Vi har identificeret tegnene på, at ambitioner kan tippe over i pres – fra stress og angst hos barnet til et ensidigt fokus på præstationer og en kommunikation, der skaber afstand. De langsigtede konsekvenser af vedvarende pres kan være alvorlige for både barnets trivsel, uddannelse og fremtidige liv.

Heldigvis er der strategier til at fremme en sundere balance. Nøglen ligger i at lytte oprigtigt til dit barn, fokusere på indsats og trivsel frem for kun resultater, og skabe et trygt hjemmemiljø, hvor fejl ses som læringsmuligheder. At anerkende og støtte barnets egne interesser er også afgørende. For børn med ordblindhed kræver det en særlig indsats at afmystificere udfordringerne, sætte realistiske, men ambitiøse mål, anvende de rette værktøjer og samarbejde tæt med skolen. Og husk, du står ikke alene – der findes et væld af ressourcer og støttemuligheder i Danmark, fra organisationer og netværk til digitale hjælpemidler og professionel rådgivning.

Opfordringen herfra er at bruge denne viden til at reflektere over din egen praksis. Hvilke forventninger har du til dit barn? Hvor kommer de fra? Hvordan kommunikerer I om mål og udfordringer? Er der tegn på pres i jeres hverdag? Selv små justeringer i din tilgang kan gøre en stor forskel for dit barns trivsel.

Det vigtigste er ikke at være en perfekt forælder – for det findes ikke. Det vigtigste er at være en nærværende, lyttende og kærlig forælder, der bygger sin relation til barnet på tillid ¹⁷ og har barnets grundlæggende trivsel som det primære kompas. Når vi formår det, skaber vi det bedste fundament for, at vores børn kan vokse op som glade, robuste og livsduelige mennesker, der tør forfølge deres drømme – på deres egen måde.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.