Følelsen sniger sig ind. En uro i maven på vej til forelæsning, en mathed når studiebøgerne åbnes, eller måske en snigende fornemmelse af, at du er havnet på den helt forkerte planet. Hvis du genkender dette, er du langt fra alene. Rigtig mange danske studerende oplever på et eller andet tidspunkt i deres studietid en dyb tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige uddannelse. Faktisk viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at hele 35% af de studerende indimellem tvivler på deres valg.1 Det er vigtigt at understrege: Studietvivl er helt normalt, og der er absolut ingen skam i at føle sig usikker eller endda skifte studie.3
Denne artikel er skrevet til dig, der står midt i denne tvivl. Målet er at give dig klarhed over, om dine følelser skyldes et reelt mismatch med din uddannelse, hjælpe dig med at forstå de mulige konsekvenser af at blive på en forkert hylde, og vigtigst af alt: at give dig en konkret og handlingsorienteret guide til, hvordan du kan navigere i situationen og træffe et valg, der føles rigtigt for dig. For selvom tvivlen kan føles overvældende, kan den også være startskuddet til en vigtig rejse mod større selvindsigt og et mere meningsfuldt studie- og arbejdsliv. Det er værd at huske, at den udbredte studietvivl ikke kun er et individuelt anliggende. Den kan også ses som et spejl af et samfund og et uddannelsessystem, der lægger et betydeligt pres på unge for at vælge “rigtigt” og navigere hurtigt gennem systemet.4 Derfor handler det ikke kun om individuelle justeringer, men også om at anerkende de rammer, der kan bidrage til usikkerheden.
Er du faret vild i uddannelsesjunglen? De 7 afslørende tegn på et forkert studievalg
At identificere, om man reelt har valgt forkert, kan være svært. Mange af tegnene kan nemlig også optræde i perioder med almindelig studiestress eller personlige udfordringer. Nøglen ligger ofte i vedvarenheden og kombinationen af flere tegn. Her er syv afslørende signaler, du bør være opmærksom på:
Tegn 1: Vedvarende mangel på faglig interesse og motivation
En konstant følelse af kedsomhed, en dyb ulyst til at åbne studiebøgerne eller forberede dig til undervisningen, og en generel ligegyldighed over for studiets kernefaglighed er et stærkt signal. Det handler ikke om enkelte fag, der er sværere eller mindre fængende end andre – det er en gennemgående mangel på engagement og nysgerrighed. Hvis du sjældent føler dig intellektuelt stimuleret eller inspireret af det, du lærer, kan det tyde på et fundamentalt mismatch. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser da også, at netop faglig interesse er markant forbundet med en lavere risiko for at falde fra sin uddannelse.6 På Aarhus Universitets Studypedia beskrives “faglig tvivl” som en situation, hvor ens forventninger til studiet slet ikke stemmer overens med virkeligheden.2
Illustrativt scenarie: Maja startede på statskundskab, fordi det lød prestigefyldt, og hendes forældre var begejstrede. Men efter et semester kæmper hun med at finde motivationen til at læse de tunge teoretiske tekster. Diskussionerne i timerne føles fjerne, og hun tager sig selv i at dagdrømme om sit fritidsjob i en kreativ virksomhed, hvor hun føler sig langt mere engageret.
Tegn 2: Dårlig trivsel, stress og fysiske symptomer
Et forkert studievalg kan sætte sig dybe spor i både din psykiske og fysiske trivsel. Hvis du over længere tid oplever symptomer som vedvarende hovedpine, maveproblemer, søvnbesvær, øget irritabilitet, nedtrykthed eller en generel følelse af angst relateret til studiet, kan det være kroppens måde at fortælle dig, at noget er grundlæggende galt. Studenterrådgivningen peger på, at studietvivl kan manifestere sig fysisk med ondt i maven, tankemylder eller søvnproblemer.7 En undersøgelse fra VIVE viser desuden, at psykiske problemer er en væsentlig årsag til frafald på ungdomsuddannelserne, hvilket også kan have relevans for videregående uddannelser.8
Illustrativt scenarie: Lasse har altid været dygtig i skolen, men på jurastudiet føler han sig konstant presset og utilstrækkelig. Han har svært ved at sove om natten, vågner ofte med hovedpine og mærker en knude i maven, hver gang han tænker på at skulle til forelæsning eller læse de mange siders lovtekst. Han overvejer, om det er selve studiet, der gør ham syg.
Tegn 3: Faglige udfordringer der ikke bunder i sværhedsgrad men i mismatch
Alle studerende oplever faglige udfordringer. Men der er forskel på at kæmpe med et svært emne og på konstant at føle, at man slet ikke har de rette forudsætninger eller den rette tænkemåde til studiet – selvom man knokler. Hvis du gang på gang oplever, at du ikke forstår de grundlæggende koncepter, eller at studiets arbejdsformer slet ikke passer til den måde, du lærer bedst på, kan det skyldes et mismatch. Det handler ikke om at være “dum”, men om at dine styrker og talenter måske ligger inden for et helt andet felt. Studentum.dk nævner “Studiet er fagligt set for udfordrende for dig?” som et tegn på grundlæggende studietvivl.1
Illustrativt scenarie: Sofie elsker biologi og drømte om at blive forsker. Men på molekylærbiologi-studiet er hun overvældet af den abstrakte matematik og de mange timer i laboratoriet, som hun finder ensformige og demotiverende. Hun klarer sig lige akkurat igennem eksamenerne, men føler ikke, at hun bruger sine egentlige styrker, som er formidling og feltarbejde, og hun tvivler på, om hun nogensinde vil føle sig kompetent inden for dette specifikke felt.
Tegn 4: Uoverensstemmelse mellem studiet og dine personlige værdier eller fremtidsdrømme
En uddannelse er ikke kun faglighed; den er også en vej mod en fremtidig karriere og et arbejdsliv. Hvis du har svært ved at se dig selv arbejde med det, uddannelsen fører til, eller hvis studiets værdigrundlag eller de typiske karriereveje konflikter med dine personlige kerneværdier, kan det føre til dyb utilfredshed. UddannelsesGuiden (UG.dk) opfordrer netop til, at man som studerende fastlægger, hvad der er vigtigt for én – herunder både uddannelsens indhold og de fremtidige jobmuligheder.9 Karrierevejledningen på SDU peger på, at tvivl om karriereveje kan være sund, hvis den bruges aktivt til at reflektere over egen motivation og muligheder.10
Illustrativt scenarie: Emil valgte en business-uddannelse på grund af de tilsyneladende gode jobmuligheder og det høje lønniveau, som hans omgangskreds talte meget om. Men han brænder inderst inde for bæredygtighed og social retfærdighed. Han har svært ved at se, hvordan han kan forene sine personlige værdier med den konkurrenceprægede og profitfokuserede karrierevej, studiet primært lægger op til, og føler sig mere og mere demotiveret og fremmedgjort.
Tegn 5: Social mistrivsel og følelsen af ikke at passe ind
Selvom det faglige er centralt, spiller det sociale miljø også en stor rolle for de fleste studerendes trivsel og engagement. Hvis du føler dig isoleret, har svært ved at finde ligesindede, eller oplever et studiemiljø, der ikke støtter op om din læring og udvikling, kan det farve hele din oplevelse af studiet negativt. Både Studenterrådgivningen og Studentum.dk peger på sociale vanskeligheder som en væsentlig årsag til studietvivl.1 Aarhus Universitets Studypedia identificerer “social tvivl” som en specifik type tvivl, der opstår, når man ikke føler sig som en del af et fællesskab.2
Illustrativt scenarie: På ingeniørstudiet føler Anna sig ofte udenfor. De fleste af hendes medstuderende er mænd med helt andre fritidsinteresser, og hun har svært ved at finde nogen at connecte med, både fagligt i studiegrupperne og socialt i pauserne. Hun savner et mere mangfoldigt, kreativt og samarbejdsorienteret miljø, hvor hun føler, hun bedre kan være sig selv.
Tegn 6: Konstant tvivl og overvejelser om at droppe ud
Lejlighedsvis tvivl er, som nævnt, helt normalt. Men hvis tanker om at droppe ud, skifte studie eller lave noget helt andet bliver vedvarende, påtrængende og dominerer dine tanker om studiet, er det et alvorligt tegn, du bør tage seriøst. Hvis du bruger mere energi på at overveje alternativer end på selve studiet, er det et klart signal om, at noget er galt.1
Illustrativt scenarie: Hver søndag aften sidder Peter og googler andre uddannelser. Selvom han er halvvejs gennem sin pædagoguddannelse og egentlig burde fokusere på sin kommende praktik, kan han ikke slippe tanken om, at han burde lave noget helt andet – måske noget med IT eller grafisk design. Tvivlen fylder efterhånden mere end glæden og engagementet ved studiet.
Tegn 7: Ydre pres eller forventninger trumfer din indre lyst
Nogle gange er studievalget mere et resultat af ydre pres – fra forældre, venner, lærere eller samfundet generelt – end af ens egne reelle interesser og ønsker. Hvis du dybt inde føler, at du læser det “forkerte” for at leve op til andres forventninger, eller fordi det “ser godt ud på CV’et”, er risikoen for mistrivsel stor. En analyse fra Danske Professionshøjskoler viser, at nogle unge oplever forventninger fra lærere og familie om eksempelvis at vælge universitetet, selvom deres interesser måske peger i en anden retning.11 EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) peger også på forældrenes forventninger som en betydelig presfaktor for unge i deres uddannelsesvalg.5
Illustrativt scenarie: Ida valgte medicin, fordi hele hendes familie består af læger, og det var nærmest en usagt forventning, at hun skulle følge i deres fodspor. Det var “det rigtige” og fornuftige at gøre. Men hun har altid drømt om at blive journalist og elsker at skrive og formidle. Nu, på tredje semester, føler hun sig fanget i en prestigefyldt, men for hende, sjælløs uddannelse, der ikke føles som hendes egen.
Det er vigtigt at huske, at disse tegn sjældent står alene. Ofte er der tale om en kombination, hvor eksempelvis manglende faglig interesse (Tegn 1) kan føre til dårlig trivsel og stress (Tegn 2), som igen kan påvirke de sociale relationer negativt (Tegn 5) og resultere i konstante overvejelser om at droppe ud (Tegn 6). Denne potentielle kaskadeeffekt understreger, hvorfor det er afgørende at tage selv små, men vedvarende, tegn på mistrivsel eller mismatch alvorligt og se på helhedsbilledet af dine oplevelser. Tidlig anerkendelse og handling kan forhindre, at en enkelt udfordring udvikler sig til en negativ spiral, der dræner dig for energi og studieglæde.
Konsekvenserne af at blive på en forkert hylde – mere end bare spildt tid
At ignorere tegnene og stædigt fortsætte på en uddannelse, der føles forkert, kan have betydelige omkostninger. Det handler om langt mere end blot “spildt tid” eller “spildte SU-klip”. De personlige konsekvenser kan være dybtgående og påvirke både din mentale og fysiske sundhed, din sociale trivsel og din fremtidige karrierevej.
Psykiske følger: Fra stress og mindsket selvtillid til følelsen af nederlag
At kæmpe sig igennem en uddannelse, man grundlæggende mistrives på, kan være en enorm psykisk belastning. Det kan føre til kronisk stress, udbrændthed og en markant forringet livskvalitet. Selvtilliden kan få et alvorligt knæk, når man konstant føler sig utilstrækkelig eller kæmper med opgaver, der føles meningsløse eller uoverkommelige. Regeringens ungeudspil “Mod på livet” fra 2018 peger netop på, at et forkert uddannelsesvalg kan give en oplevelse af nederlag og en følelse af ikke at være god nok.12 Dette understøttes af VIVE’s forskning, der viser en klar sammenhæng mellem frafald og psykiske problemer blandt unge.8 Den såkaldte “nulfejlskultur”, hvor man er bange for at fejle eller vælge forkert, kan yderligere forstærke disse negative følelser og føre til mistrivsel.3
Eksempel: At kæmpe sig igennem en uddannelse, man mistrives på, kan tære på selvtilliden. Man kan begynde at tvivle på egne evner og føle sig som en fiasko, selvom problemet i virkeligheden er et mismatch mellem person og studie. Denne følelse kan forfølge én længe efter, studiet er afsluttet eller afbrudt.
Sociale følger: Risiko for isolation og følelsen af at stå udenfor
Når man ikke trives fagligt eller føler sig på plads på sit studie, kan det også have store sociale konsekvenser. Det kan blive sværere at engagere sig i studiemiljøet, deltage i sociale arrangementer eller opbygge meningsfulde relationer med medstuderende. Dette kan føre til social tilbagetrækning, ensomhed og en generel følelse af ikke at høre til. Rapporten “Mod på livet” nævner, at man ofte vil føle sig uden for fællesskabet, hvis man står uden for uddannelse eller job.12 Selvom det ikke direkte handler om forkert studievalg, illustrerer en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, hvordan grønlandske studerende i Danmark kan opleve eksklusion og fordomme, hvilket kan give en følelse af at være anderledes og stå udenfor 13 – en følelse, der kan ramme enhver studerende, der ikke føler sig som en del af flertallet på sit studie.
Eksempel: Hvis man ikke deler interesser, værdier eller måder at gå til studiet på med sine medstuderende, kan det være svært at opbygge de dybe relationer, der ofte er afgørende for et godt studieliv. Dette kan føre til ensomhed og en følelse af at være ‘den eneste’, der har det sådan, hvilket yderligere kan forstærke tvivlen og mistrivslen.
Et kort blik på personlige økonomiske og samfundsmæssige perspektiver
Udover de personlige og sociale omkostninger er der også mere håndgribelige konsekvenser. Personligt kan et forkert studievalg betyde spildte SU-klip og potentielt en længere vej til en afsluttet uddannelse, hvilket kan have økonomiske konsekvenser.14 Fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv kan det betyde tab af talent, hvis individer ikke finder den uddannelseshylde, hvor de bedst kan udfolde deres potentiale. Uddannelses- og Forskningsministeriet har tidligere påpeget, at en skæv fordeling af uddannelser og et stort frafald kan have betydning for Danmarks vækst og udvikling.15 Der er desuden et politisk ønske om, at unge kommer relativt hurtigt og effektivt gennem uddannelsessystemet.4
Eksempel: Selvom dit primære fokus naturligvis er din egen trivsel og fremtid, er det også værd at være bevidst om, at et langvarigt ophold på en forkert uddannelse kan have konsekvenser for din SU og den samlede tid, du bruger på at uddanne dig. Samfundsmæssigt er der et ønske om, at alle finder den rette uddannelse for at sikre en veluddannet arbejdsstyrke og minimere ressourcespild.
Det er vigtigt at overveje, at de psykologiske og sociale konsekvenser ikke kun er resultater af at have valgt forkert; de kan i nogle tilfælde også være medvirkende årsager til, at et valg føles forkert. For eksempel kan eksisterende psykiske sårbarheder, som VIVE-undersøgelsen peger på 8, gøre det sværere at trives på enhver uddannelse. Ligeledes kan sociale udfordringer, der bunder i personlige forhold, fejlagtigt blive tolket som et problem med selve studiet. En studerende med udiagnosticeret social angst kan eksempelvis opleve den normale sociale interaktion på et studie som overvældende og konkludere, at studiet er forkert, når det i virkeligheden er angsten, der primært skal adresseres. Derfor kan det være en god idé at reflektere over, om nogle af de oplevede udfordringer har dybere rødder, og om professionel hjælp til disse kunne være en del af løsningen, sideløbende med overvejelser om selve studievalget.
Fra tvivl til handling: Din køreplan mod et meningsfuldt uddannelsesvalg
At erkende sin tvivl er første skridt. Næste skridt er at handle. Heldigvis findes der en velafprøvet køreplan og et solidt støttesystem i Danmark, der kan hjælpe dig fra forvirring til afklaring.
Trin 1: Erkend og accepter din tvivl – du er ikke alene
Det lyder måske banalt, men det første og måske vigtigste skridt er at give dig selv lov til at tvivle. Anerkend dine følelser uden at dømme dem. Du er hverken den første eller den sidste, der står i denne situation. Som nævnt tidligere er studietvivl udbredt.1 Djøfbladet refererer til en undersøgelse, der viser, at otte ud af ti universitetsstuderende, der stopper på en uddannelse, rent faktisk begynder på en ny uddannelse inden for tre år.16 Også frafaldsstatistikker fra erhvervsuddannelserne viser, at en stor andel (57%) af dem, der falder fra, enten går videre til en anden uddannelse eller kommer i arbejde.17 Frafaldsprocenterne varierer betydeligt på tværs af uddannelser, hvilket understreger, at det at skifte spor er et velkendt fænomen i det danske uddannelsessystem.18 At acceptere din tvivl som en legitim følelse fjerner noget af presset og åbner op for konstruktiv handling.
Eksempel: “Det første og måske vigtigste skridt er at anerkende din tvivl. Du er hverken den første eller den sidste, der står i denne situation. Faktisk viser statistikker, at mange studerende skifter spor undervejs – og ofte med succes, fordi de finder noget, der passer bedre.”
Trin 2: Selvransagelse – hvad brænder du for, og hvad er vigtigt for dig?
Når du har accepteret tvivlen, er det tid til at vende blikket indad. Hvad er det egentlig, der driver dig? Hvad er dine reelle interesser, dine styrker og dine svagheder? Hvilke værdier er afgørende for dig i et studie- og arbejdsliv? Og hvad drømmer du om for fremtiden? UddannelsesGuiden (UG.dk) opfordrer til, at man grundigt overvejer, hvad der er vigtigt for én – er det selve uddannelsens faglige indhold, de fremtidige jobmuligheder, undervisningsformen, balancen mellem teori og praksis, eller måske studiestedets geografiske placering?.9 Både Studenterrådgivningen og Studentum.dk understreger vigtigheden af at finde ud af, hvorfor man tvivler, for at kunne træffe kvalificerede beslutninger.1
Praktisk tip: “Sæt dig ned med papir og blyant, eller åbn et dokument på din computer. Lav en liste med ‘must-haves’ og ‘nice-to-haves’ for din ideelle uddannelse og fremtidige arbejdsliv. Spørg dig selv: Hvad motiverer mig oprigtigt? Hvilke typer af opgaver giver mig energi og glæde? Hvilket fagligt og socialt miljø trives jeg bedst i? Hvad vil jeg gerne bidrage med til verden?”
Trin 3: Undersøg dine muligheder: Research, åbent hus, studiepraktik og samtaler
Med en større selvindsigt i bagagen er næste skridt at undersøge de konkrete uddannelsesmuligheder, der findes. Læs grundigt om forskellige uddannelser på uddannelsesstedernes hjemmesider og på UddannelsesGuiden (ug.dk). Benyt dig af de mange muligheder for at få et mere levende indtryk: Deltag i åbent hus-arrangementer, informationsmøder og uddannelsesmesser. Overvej at tilmelde dig ‘Studerende for en dag’-ordninger eller søge om studiepraktik for at få en smagsprøve på hverdagen på en bestemt uddannelse.9 Tal med nuværende studerende, færdiguddannede og folk, der arbejder inden for de brancher, du overvejer. Deres erfaringer kan være guld værd.
Eksempel: “Har du udset dig et par uddannelser, der lyder interessante? Besøg uddannelsesinstitutionernes åbent hus-arrangementer. Stil nysgerrige spørgsmål til både undervisere og nuværende studerende. Overvej at tilmelde dig et ‘Studerende for en dag’-forløb for at mærke stemningen og få en fornemmelse af det faglige niveau og undervisningsformerne.”
Trin 4: Søg professionel vejledning – Danmarks støttesystemer
Du behøver ikke at navigere i uddannelsesjunglen alene. Danmark har et veludbygget system af gratis og uvildige vejledningstilbud, der er designet til at hjælpe dig med netop din situation. Grib ud efter den hjælp, der findes.
- Studievalg Danmark: Tilbyder gratis, personlig og institutionsuafhængig vejledning om alle videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i hele landet. Vejledningen kan foregå fysisk, online eller telefonisk. De har også workshops om f.eks. studieskift og motiveret ansøgning.20
- eVejledning: Er en national, digital vejledningstjeneste, der vejleder om alle uddannelser via telefon, chat, mail, Skype og webinarer. De tilbyder anonym og uvildig vejledning, også aften og weekend.20 De har et særligt tilbud, “Tjek din uddannelsesvej”, hvor du kan få op til tre samtaler med den samme vejleder, hvis du er i tvivl om din nuværende uddannelse.24
- Studievejledere på uddannelsesinstitutionerne: Hver uddannelsesinstitution har egne studievejledere, der kender de specifikke uddannelser, regler og muligheder på stedet indgående. De er et oplagt sted at starte, hvis du overvejer at skifte internt eller har brug for information om en specifik uddannelse.25
- Studenterrådgivningen: Tilbyder gratis psykologisk og socialfaglig rådgivning til studerende på videregående uddannelser. De kan hjælpe, hvis din studietvivl er forbundet med stress, angst, ensomhed eller andre personlige udfordringer.7
Tabel 1: Oversigt over vejledningsmuligheder i Danmark
| Vejledningstype | Hvad de tilbyder (kort beskrivelse) | Kontaktoplysninger/Link (Eksempler) | Særlige bemærkninger |
| Studievalg Danmark | Uvildig vejledning om alle videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Individuelle samtaler, workshops. | studievalg.dk 21 | Institutionsuafhængig. Regionalt dækkende. |
| eVejledning | National, digital vejledning om alle uddannelser. Telefon, chat, mail, webinarer. Tilbuddet “Tjek din uddannelsesvej”. | ug.dk/evejledning 20 | Anonymt. Tilgængelig dag, aften og weekend. |
| Studievejleder på uddannelsesinstitutionen | Specifik vejledning om institutionens egne uddannelser, regler, merit, orlov m.m. | Findes på den enkelte institutions hjemmeside. | Ekspert i lokale forhold. |
| Studenterrådgivningen | Gratis psykologisk og socialfaglig rådgivning ved studierelaterede personlige udfordringer. | srg.dk 7 | Fokus på trivsel og psykiske aspekter. For studerende på videregående uddannelser. |
| UddannelsesGuiden (UG.dk) | Omfattende portal med information om alle uddannelser, værktøjer som Studievælgeren og Uddannelseszoom. | ug.dk 9 | Central informationskilde og værktøjsplatform. |
Selvom dette støttesystem er omfattende, viser undersøgelser, at mange unge, især dem der fravælger professionsuddannelserne, kan mangle grundlæggende viden om det fulde spektrum af deres uddannelsesmuligheder.11 Dette kan skyldes, at vejledningen ikke altid når de unge tidligt nok, eller at kulturelle normer, som f.eks. en opfattelse af universitetet som det “naturlige” eller mest prestigefyldte valg, skaber en ubevidst bias.5 Derfor er det vigtigt ikke kun at kende til vejledningsmulighederne, men også at bruge dem proaktivt og kritisk. Udfordr dine egne og andres forudindtagede meninger om forskellige uddannelsesretninger, og husk, at vejledning er for alle – ikke kun for dem, der føler sig “helt lost”. Det er en ressource til at træffe mere informerede og personligt forankrede valg.
Praktiske skridt mod forandring: Studieskift, merit og SU i Danmark
Når du har opnået større afklaring og måske besluttet dig for et studieskift, melder de praktiske spørgsmål sig. Hvordan gør man? Hvad med økonomien? Og kan man få godskrevet noget af det, man allerede har lært?
Sådan skifter du studie – regler, procedurer og tidsfrister
Processen for at skifte studie afhænger af, om du vil overflyttes til den samme uddannelse på en anden institution, eller om du vil starte på en helt ny uddannelse.
- Overflytning til samme uddannelse på en anden institution: Dette er typisk muligt, hvis du har bestået, hvad der svarer til første studieår på din nuværende uddannelse, og hvis der er ledige pladser på den ønskede institution. Du skal søge om såkaldt administrativ indskrivning.25
- Start på en ny uddannelse: Her søger du optagelse på lige fod med alle andre ansøgere via optagelse.dk. Du behøver ikke at melde dig ud af din nuværende uddannelse, før du ved, om du er optaget på den nye, men du skal være udmeldt inden studiestart på den nye uddannelse.25
Uanset situationen er det altafgørende altid at starte med at kontakte studievejledningen på det uddannelsessted, du ønsker at skifte til. De kan oplyse om specifikke regler, adgangskrav, ansøgningsfrister og eventuelle muligheder for genindskrivning eller lignende, som kan være relevant, hvis den nye uddannelse minder om din nuværende.25 For eksempel har Københavns Universitet specifikke procedurer for genoptagelse, genindskrivning, overflytning og studieskift, afhængigt af din situation.27
Praktisk tip: “Start altid med at kontakte studievejledningen på den uddannelse, du overvejer at skifte til. De kender de præcise regler og frister og kan guide dig bedst muligt gennem processen.”
Få merit for beståede fag – sådan sparer du tid og SU-klip
Hvis du har bestået fag eller kurser på din nuværende eller en tidligere uddannelse, som fagligt overlapper med fag på den nye uddannelse, du ønsker at starte på, kan du søge om merit. At få merit betyder, at du får godskrevet disse fag, så du ikke behøver at tage dem igen. Det kan potentielt forkorte din nye uddannelse og dermed spare dig både tid og SU-klip.19 Processen for at søge merit indebærer typisk, at du skal kunne dokumentere indholdet og omfanget (ECTS-point) af de beståede fag. Både Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har detaljerede vejledninger om merit og de nødvendige dokumentationskrav, som ofte inkluderer studiejournal og kursusbeskrivelser.28
Eksempel: “Har du bestået fag på din nuværende uddannelse, der ligner fag på din nye drømmeuddannelse? Så undersøg muligheden for merit! Det kan betyde, at du kan springe nogle fag over på dit nye studie og måske endda blive hurtigere færdig.”
SU-regler ved studieskift – hvad skal du være opmærksom på?
Når du skifter uddannelse eller uddannelsessted inden for Danmark, skal du være opmærksom på, at din SU ikke automatisk følger med. Du skal søge SU igen i minSU til den nye uddannelse.14
Vigtige pointer om SU ved studieskift:
- Ny ansøgning: Du skal aktivt søge SU (og eventuelt SU-lån) til din nye uddannelse via minSU.
- Ansøgningsfrist: Søg senest den sidste dag i den måned, du ønsker SU fra. For eksempel, for SU i september, er fristen 30. september.
- Tilbagebetaling ved overlap: Starter din nye uddannelse i en måned, hvor du allerede har modtaget SU til din tidligere uddannelse (SU udbetales forud), vil du typisk få et krav om at betale SU’en for denne måned tilbage. Det skyldes, at SU’en var givet til den gamle uddannelse.
- SU-klip retur: Hvis du har modtaget SU til en videregående uddannelse og skal betale en måneds SU tilbage, vil det brugte SU-klip automatisk blive ført tilbage til dit klippekort, så du kan bruge det igen til den nye uddannelse.14
- Genoptagelse af samme uddannelse: Hvis du genoptager eller fortsætter på den samme videregående uddannelse (evt. på et nyt studiested), betragtes det som hovedregel ikke som en ny uddannelse, og dit SU-klipforbrug overføres. Det er dit nye uddannelsessted, der vurderer dette.14
Vigtigt: “Husk at søge SU på ny, når du skifter uddannelse! Din gamle SU følger ikke automatisk med. Vær også opmærksom på reglerne for den måned, hvor du skifter, for at undgå et tilbagebetalingskrav. Kontakt SU-medarbejderen på dit (nye) uddannelsessted, hvis du er i tvivl.”
Orlov, praktik eller sabbatår? En pause til refleksion og afklaring
Hvis tvivlen er stor, og du har brug for mere tid til at tænke dig om, kan en pause være en god løsning. Det kan være i form af orlov fra dit nuværende studie, et relevant praktikophold eller et velovervejet sabbatår. En pause kan give dig mulighed for at få nye perspektiver, prøve noget andet af i praksis og modne din beslutning.9 Hvis du overvejer et sabbatår, er det en god idé at planlægge det, så det aktivt bidrager til din afklaringsproces – f.eks. gennem arbejde inden for et interesseområde, et højskoleophold med relevant fagligt fokus, eller ved at bruge tiden på at deltage i åbent hus-arrangementer og ‘Studerende for en dag’-forløb.9
Eksempel: “Føler du dig helt fastlåst og ude af stand til at træffe en beslutning her og nu? En periode med orlov fra dit studie, et relevant praktikophold, der giver dig indblik i en anden branche, eller et velplanlagt sabbatår med fokus på personlig og faglig udvikling kan give dig det pusterum og den erfaring, du behøver for at træffe det rigtige valg for dig.”
De mange regler og procedurer forbundet med studieskift, merit og SU kan virke uoverskuelige og måske endda afskrækkende, især når man i forvejen føler sig presset og i tvivl. Det er ikke unormalt at frygte bureaukratiet eller være bange for at gøre noget forkert i processen.27 Denne kompleksitet kan desværre betyde, at nogle studerende fastholdes i et forkert valg af frygt for besværet. Det er dog vigtigt at huske, at der er masser af hjælp at hente hos studievejlederne, og at fordelene ved at finde den rette uddannelseshylde på lang sigt langt overstiger det administrative besvær. En klar, trinvis gennemgang af processen, som du kan få hos en vejleder, kan afmystificere det hele og gøre vejen frem mere overskuelig.
Støtte til særlige behov: Vejen gennem uddannelse som ordblind i Danmark
At være ordblind (også kaldet dysleksi) behøver ikke at være en hindring for at drømme stort og forfølge den uddannelse, du ønsker. I Danmark findes der et veludbygget støttesystem, der har til formål at sikre, at studerende med ordblindhed kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.
Forstå ordblindhed (dysleksi) og dine rettigheder som studerende
Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært gør det svært at lære at koble bogstaver og lyde, hvilket påvirker læse- og stavefærdigheder.30 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre. Som ordblind studerende kan du opleve udfordringer som nedsat læsehastighed, vanskeligheder med at huske det læste, problemer med at få struktur på skriftlige opgaver eller formulere dig præcist på skrift.30 Men med den rette støtte og de rigtige strategier kan du gennemføre stort set enhver uddannelse.
Eksempel: “Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker læse- og skrivefærdigheder. Det har intet med intelligens at gøre, og med den rette støtte kan du gennemføre stort set enhver uddannelse. Mange succesfulde mennesker er ordblinde.”
SPS-støtte, Nota og andre hjælpemidler – din værktøjskasse
Den centrale støtteordning i Danmark er Specialpædagogisk Støtte (SPS). Gennem SPS kan du som ordblind studerende på en SU-berettiget uddannelse få adgang til en række hjælpemidler og støtteformer.32
Hvis du ikke har dokumentation for din ordblindhed, kan den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted vejlede dig. Ofte vil dokumentationen bestå af Ordblindetesten. Hvis du er testet med Ordblindetesten og dit resultat er i den røde kategori, kan du få SPS.30
Tabel 2: Støttemuligheder for ordblinde studerende i Danmark
| Støtteform | Beskrivelse | Hvordan søger du? / Hvor finder du mere info? |
| Specialpædagogisk Støtte (SPS) generelt | Overordnet ramme for støtte til studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed. | Kontakt SPS-ansvarlig/studievejleder på dit uddannelsessted. spsu.dk 30 |
| IT-hjælpemidler (via SPS) | F.eks. oplæsningssoftware (som IntoWords), stavekontrolprogrammer, C-pen (læsepen), håndscanner, OCR-behandlingsprogram (FineReader). Kan også inkludere lån af computer. | Søges via SPS-ansvarlig på uddannelsesstedet. 30 |
| Instruktionstimer i IT-hjælpemidler (via SPS) | Undervisning i brugen af de bevilgede IT-hjælpemidler. | Bevilges ofte sammen med hjælpemidlerne via SPS. 30 |
| Studiestøttetimer (via SPS) | Individuelle timer med en støttelærer/vejleder, der kan hjælpe med studieteknik, opgavestruktur, læse- og skrivestrategier. | Søges via SPS-ansvarlig på uddannelsesstedet. 30 |
| Studiematerialer fra Nota | Adgang til Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Tilbyder studiebøger som lydbøger, e-bøger og i punktskrift. | Kræver medlemskab af Nota. Dit uddannelsessted kan ofte hjælpe med indmeldelse, eller du kan selv kontakte Nota. nota.dk 32 |
| Længere tid til eksamen | Mulighed for at få forlænget tid til skriftlige og mundtlige eksamener. | Søges typisk via studievejledningen eller eksamenskontoret på dit uddannelsessted. Kræver ofte dokumentation for ordblindhed. |
| Ordblindetest | Hvis du har mistanke om ordblindhed, men ikke er testet, kan du blive testet. | Kontakt SPS-ansvarlig/studievejleder på dit uddannelsessted. De kan henvise til testning, f.eks. via VUC 32 eller internt på institutionen.31 |
Praktiske tips og inspirerende scenarier: Sådan klarer du studiet som ordblind
Udover de formelle støttemuligheder er der også meget, du selv kan gøre for at trives og lykkes på din uddannelse som ordblind:
- Vælg med hjertet: Som for alle andre studerende er det afgørende, at du vælger en uddannelse, du brænder for. Din interesse og motivation vil være din stærkeste drivkraft.33
- Vær åben om din ordblindhed: Fortæl dine undervisere og medstuderende om din ordblindhed, hvis du føler dig tryg ved det. Åbenhed kan skabe forståelse og gøre det lettere at bede om hjælp eller tilpasninger. Det kan også fjerne et unødigt pres fra dine skuldre.33
- Find dine egne strategier: Du behøver ikke at lære på præcis samme måde som alle andre. Eksperimenter med forskellige studieteknikker. Måske fungerer mindmaps bedre for dig end lineære noter? Måske er det en fordel at lytte til pensum som lydbog, mens du læser med?.33
- Planlægning og struktur: God planlægning og struktur i studiehverdagen kan være ekstra vigtigt, når læsning og skrivning tager længere tid. Bryd store opgaver ned i mindre dele.
- Brug teknologien aktivt: Bliv fortrolig med dine IT-hjælpemidler. De er designet til at kompensere for dine udfordringer og kan gøre en kæmpe forskel.
- Søg fællesskab: Tal med andre ordblinde studerende. Ordblindeforeningen 32 og lokale netværk kan være gode steder at finde sparring og støtte.
Illustrativt scenarie: Selvom Anna er ordblind, drømmer hun om at læse historie på universitetet. Inden studiestart kontakter hun SPS-vejlederen, som hjælper hende med at søge om oplæsningssoftware (IntoWords) og ekstra tid til eksamen. Hun får også bevilget studiestøttetimer. Anna vælger at være åben om sin ordblindhed over for sin læsegruppe, som viser sig at være meget støttende og forstående. Hun ved, at hun skal bruge mere tid på læsning end de fleste andre, men hendes store passion for faget og de gode støtteredskaber gør, at hun trives og klarer sig godt.
Selvom støttesystemerne i Danmark er omfattende, afhænger en succesfuld udnyttelse af dem ofte af din egen proaktivitet og accept af din ordblindhed. Det første skridt kan være at få afklaret, om du reelt er ordblind, hvis du har en mistanke.31 Dernæst handler det om at tage imod den hjælp, der findes. Det er ikke et tegn på svaghed at bruge hjælpemidler eller bede om støtte – tværtimod er det et tegn på styrke og en vilje til at investere i din egen uddannelse og fremtid.
Eksperternes og de studerendes perspektiver: Lær af andres erfaringer
At høre fra andre, der har viden om eller selv har stået i en situation med studietvivl, kan være utroligt værdifuldt. Det kan give nye indsigter, normalisere dine egne oplevelser og inspirere til handling.
Indsigter fra studievejledere og forskere om studietvivl og veje frem
Fagfolk inden for studievejledning og uddannelsesforskning peger på flere centrale aspekter af studietvivl og studieskift. En gennemgående pointe er, at mange unge mangler tilstrækkelig viden om bredden af uddannelsesmuligheder, især når det gælder professionsuddannelserne, som ofte overskygges af en opfattelse af universitetsuddannelser som det “naturlige” eller mest prestigefyldte valg efter gymnasiet.11 Dette kan føre til forhastede eller dårligt informerede valg.
Vejledningssystemet i Danmark, herunder Studievalg Danmark, opfattes generelt som professionelt, men det kan være svært at måle den præcise effekt af vejledningen på de unges langsigtede valg og trivsel.34 Forskning fra EVA viser en klar sammenhæng mellem unges begrundelser for deres studievalg og risikoen for senere frafald, hvor faglig interesse er en nøglefaktor for fastholdelse.6
Studievalg Danmark og Studenterrådgivningen fremhæver, at årsagerne til studieskift er mangeartede, lige fra faglige udfordringer og personlige forhold til manglende afklaring eller studieklarhed.3 Studenterrådgivningen peger specifikt på den udbredte “nulfejlskultur” og frygten for at fejle som en væsentlig kilde til mistrivsel, der kan føre til, at studerende trækker sig og ultimativt dropper ud.3 Samtidig understreger de, at det er helt acceptabelt at skifte studie.
Unge oplever generelt et stort pres for at vælge rigtigt første gang og følge en “direkte vej” gennem uddannelsessystemet, hvilket kan gøre det endnu sværere at håndtere tvivl og overveje et skift.4
Eksempel 3: En studievejleder fra Studievalg Danmark kunne udtale: “Det er helt naturligt at være i tvivl om sit studievalg. Vi taler dagligt med studerende, der overvejer at justere deres kurs, og vores klare budskab er, at der ingen skam er i at skifte studie. Tværtimod kan det være et tegn på modenhed og selvindsigt at handle på sin tvivl for at finde en vej, der giver større faglig glæde og personlig mening.”
Anonymiserede cases: Fra forkert valg til den rette hylde – danske studerendes historier
Virkelige (men anonymiserede) historier kan illustrere, hvordan rejsen fra tvivl til afklaring kan se ud.
- Case 1: Fra prestige til passion. “Casper startede på et krævende IT-studie på universitetet, primært fordi han var dygtig til computere i gymnasiet, og fordi jobmulighederne lød lovende. Han klarede sig fagligt, men følte sig drænet for energi og savnede dybt den menneskelige kontakt og muligheden for at være kreativ. Efter mange overvejelser og samtaler med en vejleder hos eVejledning, tog han et ‘Studerende for en dag’-besøg på læreruddannelsen med fokus på mediefag. Det var en øjenåbner. Han skiftede studie og trives i dag med kombinationen af faglighed, formidling og det at arbejde med unge mennesker. Han føler endelig, at han bruger hele sig selv og gør en reel forskel.”.2
- Case 2: At turde trodse forventningerne. “Line valgte at læse jura, stærkt påvirket af sin families forventninger og en vennekreds, hvor de fleste valgte traditionelle, akademiske uddannelser. Hun kæmpede med motivationen og følte sig ofte malplaceret. Selvom hun var bange for at skuffe sine forældre, opsøgte hun Studievalg Danmark og begyndte at undersøge uddannelser inden for kommunikation og design, som altid havde været hendes hemmelige drøm. Skiftet var svært, men i dag læser hun digital design og interaktion og har fundet en glæde og et engagement i sit studie, hun ikke troede var muligt. Hun lærte, at det vigtigste er at være tro mod sig selv.”.11
- Case 3: Fra social isolation til fagligt fællesskab. “Mohammed startede på en stor universitetsuddannelse i en ny by. Han følte sig fagligt udfordret, men mest af alt led han under at føle sig socialt isoleret. Han havde svært ved at knytte bånd i de store forelæsningssale og følte ikke, han passede ind. Han overvejede kraftigt at droppe ud. Gennem Studenterrådgivningen fik han hjælp til at arbejde med sin sociale usikkerhed og fik samtidig øjnene op for en mindre, mere praksisnær professionsbacheloruddannelse inden for samme fagområde. Skiftet til et mindre studiemiljø med mere gruppearbejde og tættere kontakt til underviserne gjorde en enorm forskel. Han fandt både faglige fællesskaber og nye venner.”.2
Disse historier illustrerer, at vejen til det rette studievalg ikke altid er lineær. Der er en interessant spænding mellem samfundets og uddannelsessystemets ønske om effektivitet og hurtig gennemstrømning 4 og den enkeltes behov for tid til afklaring, modning og eventuelle omvalg. Hvad der fra et systemperspektiv kan ligne “spild” eller “ineffektivitet”, kan for den enkelte studerende være en afgørende og nødvendig udviklingsproces, der fører til et mere bæredygtigt og meningsfuldt uddannelses- og karrierevalg på lang sigt. At “vælge forkert” kan således, hvis det håndteres konstruktivt, blive en værdifuld erfaring og en investering i fremtidig trivsel.
Konklusion:
At stå over for tvivl om sit uddannelsesvalg kan føles som at navigere i tæt tåge uden kompas. Men som denne artikel har vist, er du hverken alene med din tvivl, eller uden redskaber til at finde vej. Det er helt normalt at opleve usikkerhed, og de tegn, vi har gennemgået, er vigtige signaler, du bør lytte til og reagere på. Heldigvis findes der i Danmark et solidt netværk af støtte og vejledning, klar til at hjælpe dig med at analysere din situation, udforske dine muligheder og træffe de beslutninger, der er rigtige for netop dig.
Husk, at det ikke er et nederlag at erkende, at du måske har valgt forkert. Tværtimod er det et tegn på styrke og selvindsigt at tage ansvar for din egen trivsel og fremtid. Processen med at skifte studie, søge merit eller finde den rette støtte som ordblind kan virke uoverskuelig, men med den rette information og hjælp er det fuldt ud muligt at navigere i.
Det at vælge uddannelse er sjældent en perfekt, lineær proces, hvor man rammer plet i første forsøg. Det er ofte en iterativ rejse, en “identitetsrejse” 4, hvor man lærer sig selv bedre at kende, prøver ting af 16, og gradvist nærmer sig det, der føles meningsfuldt. Samfundet og uddannelsessystemet kunne med fordel i endnu højere grad anerkende og understøtte denne dynamiske natur, eksempelvis gennem mere fleksible overgange mellem uddannelser og et stærkere, vedvarende fokus på karrierevejledning og personlig udvikling gennem hele uddannelsesforløbet.
Den vigtigste opfordring herfra er derfor: Tag styringen. Brug de råd og ressourcer, du har fået præsenteret. Vær nysgerrig på dig selv, vær kritisk i din research, og vær modig i dine valg. Søg den støtte, du har brug for, og stol på, at du kan skabe en uddannelsesvej, der ikke kun fører til et job, men også til faglig passion, personlig udvikling og en følelse af at være på rette hylde. Din uddannelse er din investering i din fremtid – sørg for, at den føles rigtig.
Privatlivspolitik
Artikler