At tage en pause fra studiet er en beslutning, mange studerende står overfor på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Måske trænger du til luftforandring, måske kalder personlige omstændigheder, eller måske har du brug for tid til at genfinde motivationen eller håndtere helbredsmæssige udfordringer. Uanset årsagen er det vigtigt at vide, at du ikke er alene. Faktisk ender omkring hver tredje studerende på en videregående uddannelse med at forlade et påbegyndt studie, selvom mange af disse heldigvis starter på en anden uddannelse senere eller vender tilbage.1 En studiepause, ofte i form af en formel orlov, kan være en konstruktiv vej frem – en mulighed for at trække vejret, få nye perspektiver og vende tilbage med fornyet energi.
Denne artikel er din guide til at navigere i landskabet af uddannelsespauser i Danmark. Vi dykker ned i reglerne for orlov på de videregående uddannelser, de praktiske overvejelser omkring SU og studiebolig, og hvordan du bedst planlægger både selve pausen og din tilbagevenden til studiebøgerne. Vi sætter også et særligt fokus på de specifikke udfordringer og unikke støttemuligheder, der findes for dig, der er ordblind studerende. Målet er at give dig den viden og de redskaber, du har brug for, til at træffe informerede valg og gøre din studiepause – hvis du vælger at tage en – så givende og problemfri som muligt.
Hvad er orlov, og hvornår kan du tage det?
Før vi dykker ned i detaljerne, er det vigtigt at forstå, hvad en orlov egentlig er, og hvordan den adskiller sig fra andre former for studiepauser.
Definition: Forskellen på orlov og andre pauser
Orlov er en formel og tidsbegrænset pause fra din uddannelse, som du aftaler med din uddannelsesinstitution.3 Når du er på orlov, bevarer du din studieplads, men du er typisk afskåret fra at deltage i undervisning, aflevere opgaver eller gå til eksamen på den uddannelse, du har orlov fra.4 Dette er den afgørende forskel fra blot at holde en uformel pause (hvor du måske stadig er tilmeldt fag, men ikke deltager aktivt) eller helt at udmelde dig fra studiet.10 Et sabbatår, som mange tager før studiestart, er heller ikke det samme som orlov, da det finder sted, før du er indskrevet.11
Det er værd at bemærke, at orlov under visse omstændigheder ikke blot er en mulighed, men en rettighed, du har som studerende – for eksempel i forbindelse med barsel eller værnepligt.6
Typer af orlov: Begrundet vs. ubegrundet
Uddannelsesinstitutionerne skelner typisk mellem to hovedtyper af orlov:
- Begrundet orlov: Denne type orlov gives på baggrund af specifikke, ofte dokumenterbare, årsager. De mest almindelige grunde, hvor du ofte har ret til orlov (et såkaldt retskrav), er:
- Barsel og adoption 3
- Indkaldelse til værnepligtstjeneste eller FN-tjeneste 3
- Sygdom (din egen eller alvorlig sygdom hos nære pårørende som børn, forældre, ægtefælle/samlever) 6
- Forskningsår (relevant for visse studier som medicin og odontologi) 5
- Elitesport 6
- Andre “usædvanlige forhold”, som du ikke selv er herre over.6 Dette kan dække over en bred vifte af situationer, men kræver typisk en konkret vurdering og dokumentation.
- Ubegrundet orlov: Dette er en mulighed for at tage en pause uden en specifik, dokumenteret grund som dem nævnt ovenfor.6 Måske har du brug for at tjene penge, få relevant erhvervserfaring, rejse, tage på højskole eller simpelthen genfinde din studiemotivation.11 Reglerne for ubegrundet orlov er generelt strammere. Ofte skal du have gennemført en vis del af studiet (typisk det første år), varigheden er begrænset, og muligheden for forlængelse er lille eller ikke-eksisterende.6
Denne opdeling mellem “begrundet” og “ubegrundet” orlov afspejler, at systemet anerkender visse (ofte udefrakommende) årsager som mere legitime grunde til en pause end andre. Selvom en pause for at arbejde eller genfinde motivationen kan være afgørende for din trivsel og din evne til at gennemføre studiet på sigt, kan du møde flere administrative barrierer, hvis din grund falder uden for de “godkendte” kategorier som barsel eller værnepligt. Dette kan utilsigtet presse nogle studerende til at fortsætte, selvom en pause reelt ville være det bedste for dem.
Hvem kan søge? Generelle regler og institutionsspecifikke variationer
Selvom reglerne varierer, er der nogle generelle tendenser for, hvornår man kan søge orlov, især den ubegrundede slags:
- Bachelorstuderende: Det mest almindelige krav er, at du skal have bestået prøver svarende til det første studieår (typisk 60 ECTS-point).4 Nogle steder kan du søge tidligere ved særlige forhold.7
- Kandidatstuderende: Her kan kravet være, at du har bestået første semester.11 Det er ofte ikke muligt at få orlov på det sidste semester, hvor du skriver speciale, selvom der kan være mulighed for at søge om forlængelse af specialefristen.5 Nogle universiteter tilbyder slet ikke ubegrundet orlov på kandidatniveau.11
Det er altafgørende at understrege, at disse er generelle tendenser. Reglerne for orlov fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution 4 og kan variere betydeligt – ikke kun mellem universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, men også mellem forskellige uddannelser på samme institution. Fordi institutionerne har denne frihed til at sætte egne regler, er din adgang til fleksibilitet i form af orlov ikke nødvendigvis ensartet på tværs af landet; den kan afhænge mere af, hvor du tilfældigvis studerer, end af dit faktiske behov for en pause.
Derfor: Tjek altid de præcise og opdaterede regler på din egen institutions hjemmeside, i din studieordning, eller ved at kontakte din studievejledning.5 Husk også, at der ofte er mulighed for at søge dispensation fra de gængse regler, hvis du står i en særlig eller usædvanlig situation.4
Hvor længe kan man tage orlov?
Varigheden af orlov afhænger igen af typen og institutionens regler:
- Ubegrundet orlov: Bevilges ofte for ét semester (ca. 6 måneder) ad gangen.6 Nogle steder kan man få op til 12 måneders ubegrundet orlov i alt.11 Der kan også være krav om en minimumsvarighed, fx 2 måneder.11
- Begrundet orlov: Ved f.eks. barsel, adoption eller forskningsår er det ofte muligt at få bevilget orlov i op til 12 måneder pr. gang.5
Igen, tjek de lokale regler på din institution for præcis information om maksimal og eventuel minimal varighed.11
Sådan planlægger og søger du orlov
At tage orlov er ikke bare en beslutning, men også en proces, der kræver planlægning og overholdelse af procedurer.
Overvejelser før du søger: Tal med studievejleder, afklar formål med pausen
Inden du kaster dig ud i ansøgningsprocessen, er det klogt at stoppe op og tænke dig grundigt om. Hvad er den egentlige grund til, at du overvejer en pause? Hvad håber du at få ud af den? Og er orlov den bedste løsning?
Dit absolut første skridt bør være at tale med din studievejleder.13 Studievejlederen er din nøgleperson til at forstå:
- De specifikke regler og procedurer for orlov på netop din uddannelse.
- Konsekvenserne af orlov for dit studieforløb (fx hvornår du kan vende tilbage, hvilke fag du skal følge) og din økonomi (SU).
- Alternative muligheder, hvis orlov måske ikke er det rette for dig. Måske kan en dispensation til at tage færre kurser i en periode, særlige eksamensvilkår eller målrettet støtte (som SPS) være en bedre løsning?.9
Sammen med vejlederen kan du få hjælp til at afklare formålet med din pause.18 Hvad vil du konkret bruge tiden til? Er det for at arbejde og spare op? Få relevant erhvervserfaring? Rejse og opleve verden? Tage på højskole? Fokusere på dit helbred og din trivsel? Eller måske genoverveje dit studievalg?.11 Jo klarere dit formål er, jo bedre kan du planlægge og udnytte pausen – og jo nemmere bliver det at vende tilbage bagefter. Overvej også, om en anden måde at studere på eller en anden type uddannelse måske passer bedre til dig.23
Ansøgningsprocessen trin-for-trin (generelt + eksempler fra institutioner)
Når du har talt med din studievejleder og er afklaret omkring dit ønske om orlov, starter selve ansøgningsprocessen. Den følger typisk disse trin:
- Find ansøgningsskemaet: De fleste institutioner har et specifikt skema, ofte digitalt. Det kan findes på institutionens hjemmeside, studieportal eller intranet. Eksempler:
- På Aarhus Universitet (AU) søger du via studieselvbetjeningen STADS.8
- På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal du udfylde en blanket og sende den via mail til Studieadministrationen.6
- På Københavns Erhvervsakademi (KEA) bruges systemet SDBF.7
- Udfyld skemaet: Angiv den ønskede orlovsperiode og årsagen (hvis det er begrundet orlov).
- Vedlæg dokumentation: Hvis du søger begrundet orlov, skal du vedhæfte den nødvendige dokumentation (se næste afsnit).6
- Indsend ansøgningen: Sørg for at sende ansøgningen inden den gældende frist (se nedenfor).
- Afvent svar: Der vil være en vis behandlingstid. På AU forventes ca. 7 hverdage 5, mens KEA angiver op til 5 uger.7
Vigtigt: Indtil du har modtaget en officiel bekræftelse på, at din orlov er bevilget, skal du fortsætte dit studie som normalt, herunder deltage i undervisning og eventuelle eksamener.7
Nødvendig dokumentation (lægeerklæring, vandrejournal etc.)
Hvis du søger begrundet orlov, skal du kunne dokumentere årsagen. Kravene til dokumentation er ret specifikke:
- Sygdom (egen eller nær pårørendes): En lægeerklæring er typisk påkrævet.6 Den skal som minimum indeholde:
- Dit navn, CPR-nummer og adresse.
- Lægens navn, autorisationsID og kontaktoplysninger.
- Grundlaget for erklæringen (fx lægens egen undersøgelse).
- En beskrivelse af, hvordan sygdommen påvirker din studieevne.
- Den forventede varighed af sygdommen/påvirkningen i forhold til den ønskede orlovsperiode.
- Datering og lægens underskrift/stempel.5
- Barsel/Adoption: Kopi af vandrejournal, fødselsattest eller relevante papirer fra adoptionsmyndighederne.5
- Værnepligt/FN-tjeneste: Kopi af indkaldelsesbrev eller kontrakt.5
- Andre særlige/usædvanlige forhold: Dokumentation der underbygger situationen, fx fra en offentlig myndighed (ved plejeorlov), et idrætsforbund (ved elitesport), CVR-register og regnskab (ved iværksætteri), eller en officiel erklæring (ved borgerligt ombud).5
Det kan opleves som en ekstra byrde at skulle fremskaffe og indsende denne type, ofte personfølsomme, oplysninger, især hvis du i forvejen er presset af den situation, der gør orloven nødvendig. Processen med lægebesøg og attestudstedelse kan tage tid og kræve overskud.25 Nogle studerende kan også føle det grænseoverskridende at skulle dele detaljerede helbredsoplysninger med deres uddannelsessted. Selvom dokumentationskravet er en administrativ nødvendighed for institutionen for at kunne vurdere ansøgningen om begrundet orlov, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan udgøre en barriere for nogle studerende.
Ubegrundet orlov kræver normalt ikke dokumentation for selve årsagen til pausen.
Vigtige frister
Det er afgørende at overholde institutionens ansøgningsfrister for orlov. Overskrider du fristen, risikerer du, at din ansøgning ikke bliver behandlet for den ønskede periode. Fristerne varierer meget:
- Ofte skal du søge inden semesterstart for det semester, orloven skal gælde fra.11
- Nogle institutioner har faste datoer, fx 1. juni for orlov fra efterårssemesteret og 1. november for orlov fra forårssemesteret (gælder pauseorlov på Absalon).12
- Andre steder skal ansøgningen være modtaget senest et bestemt antal uger inde i den ønskede orlovsperiode (fx 3 uger på DTU).6
- På AU og KEA skal ansøgningen indsendes senest den dag, orloven ønskes påbegyndt.7
Hovedreglen er, at orlov ikke kan bevilges med tilbagevirkende kraft.6 Der kan dog være undtagelser ved pludseligt opstået sygdom, barsel eller lignende.7 Tjek altid fristerne på din institution!
Tabel: Tjekliste før Orlov
For at hjælpe dig med at bevare overblikket over de mange praktiske skridt, før du tager orlov, er her en tjekliste:
Opgave | Beskrivelse | Vigtige Noter |
Tal med Studievejleder | Diskuter din situation, årsager, ønsker og alternativer. Få afklaret regler og konsekvenser.13 | Gør dette som det allerførste! |
Undersøg Institutionsregler | Find de specifikke regler for orlov (typer, krav, varighed, frister) på din institutions hjemmeside eller studieportal.11 | Reglerne varierer meget! |
Afklar Formål med Pausen | Hvad vil du opnå med orloven? Læg en foreløbig plan for perioden (arbejde, rejse, helbred etc.).11 | Hjælper med motivation og planlægning af tilbagevenden. |
Tjek SU-Regler | Forstå at SU stopper. Noter fristen (15. i måneden før) for selv at fravælge SU i minSU.10 | Meget vigtigt for at undgå tilbagebetalingskrav! |
Undersøg Konsekvenser for Studiebolig | Kontakt dit boligselskab/kollegie for at høre deres regler vedrørende orlov og studieaktivitet.6 | Gør dette inden du søger orlov, da du kan risikere at miste boligen. |
Indhent Nødvendig Dokumentation | Hvis du søger begrundet orlov, skaf den krævede dokumentation (lægeerklæring, vandrejournal etc.) i god tid.5 | Vær opmærksom på specifikke krav til indholdet. |
Noter Ansøgningsfrist | Find den præcise frist for indsendelse af orlovsansøgning på din institution.6 | Orlov gives sjældent med tilbagevirkende kraft. |
Udfyld og Indsend Ansøgning | Udfyld ansøgningsskemaet korrekt og vedlæg al nødvendig dokumentation. Indsend via den anviste procedure (online, mail etc.).6 | Dobbelttjek alt inden indsendelse. |
Informer Andre Relevante Parter | Orienter evt. din A-kasse (hvis du planlægger at søge dagpenge) 11 eller andre relevante instanser. | Afklar dine muligheder og forpligtelser. |
Afvent Bekræftelse | Fortsæt studiet som normalt, indtil du modtager officiel bekræftelse på, at din orlov er bevilget.7 | Vær tålmodig, der kan være behandlingstid. |
Livet under orlov: Regler og muligheder
Når orloven er bevilget, træder du ind i en ny fase. Her er det vigtigt at kende rammerne og mulighederne.
Hvad må du (ikke) under orlov? (Ingen undervisning/eksamen)
Den mest grundlæggende regel under orlov er, at du ikke må være studieaktiv på den uddannelse, du har orlov fra. Det betyder konkret, at du som hovedregel ikke må:
- Følge undervisning (forelæsninger, seminarer, øvelser osv.).4
- Aflevere skriftlige opgaver til bedømmelse.5
- Gå til eksamen eller prøver.4 Eventuelle eksamenstilmeldinger vil typisk blive annulleret, når orloven træder i kraft.5
Du mister også retten til at stemme ved valg til universitetets styrende organer (som studienævn og bestyrelse) og kan ikke selv være medlem af disse, mens du er på orlov.5
Der kan i sjældne tilfælde gives dispensation til at deltage i fag eller prøver, hvis du afbryder din orlov midt i et semester. Dette kræver dog en specifik ansøgning til dit studienævn og er ikke en generel ret.5
Det er også vigtigt at vide, at du ikke kan bruge orloven til at starte på en anden fuldtidsuddannelse. Du er stadig formelt indskrevet på den uddannelse, du har orlov fra, og man kan kun være indskrevet på én fuldtidsuddannelse ad gangen i Danmark.9
Økonomi: SU stopper – sådan håndterer du det (fravalg, fribeløb, genoptagelse)
En af de væsentligste praktiske konsekvenser af orlov er, at din Statens Uddannelsesstøtte (SU) stopper.5 Her er, hvad du skal vide og gøre:
- Aktivt fravalg er dit ansvar: Selvom din institution registrerer din orlov, stopper din SU ikke automatisk. Du skal selv aktivt gå ind på minSU og fravælge SU for de måneder, orloven dækker. Fristen for fravalg er senest den 15. i måneden før, du ikke ønsker SU.10 Glemmer du dette, vil du modtage SU uberettiget, og beløbet vil blive krævet tilbagebetalt.5
- SU-lån stopper også: Når du fravælger en måneds SU, fravælger du automatisk også muligheden for SU-lån i den pågældende måned.10
- Tilbagebetalt SU tæller ikke som klip: Hvis du kommer til at modtage SU under orlov og skal betale det tilbage, vil disse måneder heldigvis ikke tælle som forbrugte klip i dit SU-klippekort.5
- Højere fribeløb: I de måneder, hvor du har orlov (og har fravalgt SU), forhøjes dit fribeløb. Det betyder, at du må tjene mere ved siden af, uden at det påvirker eventuel SU i andre måneder.5 Fribeløbet under orlov er det samme som ved almindeligt fravalg af SU, men det er lavere end fribeløbet, hvis du helt udmelder dig fra studiet.5
- Genoptagelse af SU efter orlov:
- Hvis din orlov varer 7 måneder eller derunder, vil din SU som hovedregel blive genoptaget automatisk, når orloven udløber (forudsat du stadig er SU-berettiget).5
- Hvis din orlov varer længere end 7 måneder, hvis du afbryder orloven før tid, eller hvis din uddannelses slutdato falder i orlovsperioden, skal du selv søge om at få genoptaget din SU via minSU under “Ret din SU” -> “Genoptag”.10
- Ingen fødsels-støtte under orlov: Du kan ikke modtage de særlige fødsels-klip (fødsels-støtte), mens du holder orlov, selvom orloven skyldes barsel.8 Hvis du planlægger en kombination af barsel og orlov, er det en god idé at kontakte SU-vejledningen for at få klarhed over reglerne for fødsels-klip.8
- Andre økonomiske muligheder: Hvis du er jobsøgende under din orlov og er medlem af en A-kasse, kan du muligvis modtage dagpenge. Dette kræver dog, at du opfylder A-kassens betingelser, herunder at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have været medlem i en vis periode. Kontakt din A-kasse inden orloven for at høre om dine muligheder.11
Den administrative proces omkring SU – at skulle huske at fravælge rettidigt og potentielt skulle genansøge aktivt – lægges oven i den situation, der i første omgang gjorde orloven nødvendig. For studerende, der tager orlov på grund af stress, sygdom eller personlige kriser, kan dette administrative krav opleves som en ekstra belastning i en sårbar tid.25 Fejl kan føre til økonomiske konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav.5 Det understreger vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i reglerne og handle proaktivt.
Studiebolig og andre praktiske forhold
Udover SU er der andre praktiske ting, du skal være opmærksom på under orlov:
- Studiebolig: Mange kollegier og studieboligorganisationer har krav om, at beboerne skal være studieaktive. Da du ikke er studieaktiv under orlov, kan det betyde, at du risikerer at miste din bolig. Det er derfor absolut nødvendigt, at du kontakter dit boligselskab eller kollegiekontor inden du tager orlov for at få afklaret deres specifikke regler.6 Nogle steder kan der være mulighed for dispensation, andre steder ikke.
- Internationale studerende: Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS, skal du være særligt opmærksom. Selvom din uddannelsesinstitution bevilger dig orlov, kan din studieopholdstilladelse blive inddraget af udlændingemyndighederne, fordi du ikke længere opfylder kravet om at være aktiv studerende. Dette kan betyde, at du skal udrejse af Danmark og søge om en ny opholdstilladelse fra dit hjemland for at kunne vende tilbage og genoptage studiet efter orloven.5 Kontakt relevant myndighed eller institutionens internationale kontor for vejledning.
- Medlemskaber og forsikringer: Tjek om din orlov har konsekvenser for eventuelle studiemedlemskaber (fx fagforening, A-kasse til nedsat kontingent) eller forsikringer, der er betinget af, at du er aktiv studerende.
Gode råd: Hvad kan du bruge pausen til? (Arbejde, rejse, personlig udvikling etc.)
Orlovsperioden er din – og hvordan du bruger den, afhænger helt af dine grunde til at tage pausen og dine mål for perioden. Her er nogle idéer til, hvordan du kan udnytte tiden konstruktivt:
- Få relevant erhvervserfaring: Et studiejob inden for dit fagområde kan give værdifuld praktisk erfaring, styrke dit CV og måske endda give nye perspektiver på din uddannelse.11 Forestil dig, at du bruger din orlov på et spændende projekt i en virksomhed, der arbejder med netop det, du brænder for.
- Rejs ud i verden: En klassiker for mange studerende. En længere rejse kan give uforglemmelige oplevelser, kulturel indsigt og et velfortjent afbræk fra studiebøgerne.11
- Tag på sprogskole: Kombiner rejse med læring ved at tage på sprogskole i udlandet. Det styrker både dine sprogkundskaber og din interkulturelle forståelse.11
- Tag på højskole: Et højskoleophold i Danmark kan være en fantastisk måde at dyrke nye interesser, møde nye mennesker og udvikle dig personligt i et inspirerende og uformelt miljø.18
- Frivilligt arbejde: Engager dig i en sag, du brænder for. Det kan give mening, nye kompetencer og et værdifuldt netværk.
- Fokus på helbred og trivsel: Måske er din primære grund til orlov at få styr på helbredet eller komme dig efter en periode med stress eller sygdom. Brug tiden til at prioritere dig selv, genoplade batterierne og eventuelt få den nødvendige behandling eller støtte.18
- Genovervej dit studievalg: Hvis du er i tvivl om din uddannelse, kan orloven bruges til at undersøge alternativer. Måske skal du tage nogle suppleringsfag for at kvalificere dig til et andet studie?.11
- Personlig udvikling: Lær noget nyt, dyrk en hobby, læs bøger, du ikke har haft tid til – brug pausen til at investere i dig selv på den måde, der giver mening for dig.3
Uanset hvad du vælger, så prøv at lægge en løs plan, så pausen ikke bare forsvinder mellem hænderne på dig. Tal eventuelt med din studievejleder om, hvordan du bedst bruger tiden i forhold til dine langsigtede mål.
Tilbage til studiebøgerne: Genoptagelse eller genindskrivning
Når orlovsperioden nærmer sig sin afslutning, eller hvis du tidligere har afbrudt dit studie og nu ønsker at vende tilbage, melder spørgsmålet sig: Hvordan kommer du formelt i gang igen? Her er det vigtigt at skelne mellem at vende tilbage efter orlov og at skulle søge genoptagelse eller genindskrivning efter et reelt studieafbrud.
Forskel på genoptagelse og genindskrivning: Hvad gælder for dig?
Hvis du har været udmeldt af dit studie (altså ikke på formel orlov), og ønsker at starte på den samme uddannelse igen, skal du enten søge om genoptagelse eller genindskrivning. Hvad der gælder for dig, afhænger af, hvor langt du nåede i dit tidligere studieforløb:
- Genoptagelse: Dette er relevant for dig, hvis du afbrød studiet, inden du havde bestået alle prøver på uddannelsens første studieår (typisk svarende til 60 ECTS på en bacheloruddannelse).22 Når du søger genoptagelse, sker det som udgangspunkt på samme vilkår som helt nye ansøgere. Det betyder:
- Du skal søge via det nationale optagelsessystem www.optagelse.dk.29
- Du skal overholde de almindelige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2.
- Du er ikke garanteret en plads, men konkurrerer med alle andre ansøgere.
- Du skal opfylde de adgangskrav, der er gældende på ansøgningstidspunktet, hvilket kan være anderledes end da du startede første gang.22
- Genindskrivning: Dette er relevant for dig, hvis du afbrød studiet, efter du havde bestået alle prøver på uddannelsens første studieår.22 Når du søger genindskrivning:
- Søger du typisk direkte hos uddannelsesinstitutionen via deres egne procedurer (fx en særlig blanket eller online formular).29
- Har du ofte større chance for at blive optaget, da du kan starte på et senere trin i uddannelsen (typisk 2. studieår). Optagelse forudsætter dog som regel, at der er ledige pladser på det relevante studietrin.22
- Du skal stadig opfylde eventuelle adgangskrav og indsende dokumentation for dit tidligere studieforløb.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at definitionen af “første studieår” er baseret på den aktuelt gældende studieordning på den institution, du søger ind på.22 Hvis studieordningen har ændret sig, siden du sidst var indskrevet, kan det påvirke, om dine tidligere beståede fag tæller som hele første år. Er du i tvivl, om du skal søge genoptagelse eller genindskrivning, anbefales det kraftigt at søge begge dele for en sikkerheds skyld.22
Vigtigt: At vende tilbage efter en bevilget orlov er hverken genoptagelse eller genindskrivning. Her har du bevaret din studieplads og er stadig formelt indskrevet.29 Proceduren for at komme i gang igen efter orlov er derfor anderledes (se næste afsnit).
Processen for at vende tilbage: Ansøgning, frister, 5-måneders reglen
Proceduren for at vende tilbage afhænger af, om du kommer fra orlov, eller om du skal søge genoptagelse/genindskrivning:
- Tilbagevenden efter Orlov:
- Din indskrivning bliver som regel automatisk aktiv igen dagen efter, din orlovsperiode udløber.17 Du behøver altså ikke søge om optagelse igen.
- MEN: Du skal selv tage initiativ til at kontakte din studievejledning eller dit studiecenter i god tid inden orlovens udløb.5 Dette er afgørende for at få planlagt dit videre studieforløb og sikre, at du bliver tilmeldt de rigtige kurser og eksamener inden for de gældende frister.5
- Genoptagelse (afbrudt før 1. års afslutning):
- Ansøgning sker via www.optagelse.dk.29
- Ansøgningsfristerne er de samme som for alle andre nye ansøgere: 15. marts kl. 12.00 for kvote 2 og 5. juli kl. 12.00 for kvote 1.29
- Du skal uploade dokumentation for dit tidligere studieforløb (eksamensudskrift).24
- Hvis du i sin tid blev udmeldt af institutionen (fx pga. manglende studieaktivitet, opbrugte eksamensforsøg), skal du typisk vedlægge en skriftlig redegørelse og dokumentation for, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen nu er væsentligt forbedrede.24
- Genindskrivning (afbrudt efter 1. års afslutning):
- Ansøgning sker direkte til uddannelsesinstitutionen via deres specifikke procedure (tjek deres hjemmeside).29
- Der gælder ofte særlige ansøgningsfrister for genindskrivning, som kan ligge tidligere end de almindelige optagelsesfrister. Eksempler: 15. juni/15. november på Dania 29, minimum 2 måneder før ønsket studiestart på VIA 30, 15. marts/15. oktober på KU (afhængig af fakultet).32 Søg i god tid!
- Du skal vedlægge dokumentation for, at du har bestået første studieår, samt en eksamensudskrift for hele dit tidligere forløb.30 Også her kan der kræves en redegørelse, hvis du blev udmeldt af institutionen.
- 5-måneders reglen: Både ved genoptagelse og genindskrivning gælder den såkaldte 5-måneders regel. Den betyder, at der skal være gået mindst 5 måneder fra din udmeldelsesdato til den nye studiestartdato.22 Denne regel gælder ikke, når du vender tilbage efter bevilget orlov.
Mulige udfordringer: Dispensation, ny studieordning, tabt fællesskab
At vende tilbage til studiet efter en pause – uanset om det er efter orlov, genoptagelse eller genindskrivning – er ikke altid uden udfordringer. Her er nogle af de ting, du skal være forberedt på:
- Behov for dispensation: Hvis du blev udmeldt af institutionen på grund af manglende studieaktivitet, ikke-bestået førsteårsprøve, opbrugte eksamensforsøg eller overskridelse af tidsfrister, kan du kun blive genoptaget eller genindskrevet, hvis du får dispensation. Dette kræver, at du i din ansøgning kan redegøre for og dokumentere, at dine muligheder for at gennemføre uddannelsen nu er væsentligt forbedrede.4 Institutionen vil foretage en konkret faglig vurdering baseret på din redegørelse og den vedlagte dokumentation (fx lægeerklæring, udtalelser, bevis for beståede kurser andetsteds).24 Fokus vil være på, hvorfor det gik galt sidst, og hvad der har ændret sig nu.24
- Ny studieordning: Når du vender tilbage, vil du typisk blive indplaceret på den studieordning, der er gældende på det tidspunkt.7 Især efter en længere pause kan studieordningen have ændret sig markant. Det kan betyde nye fag, andre krav, ændret struktur og potentielt, at noget af det, du tidligere har bestået, ikke længere giver fuld merit.32
- Meritvurdering: Alle dine tidligere beståede uddannelseselementer vil blive vurderet for merit i forhold til den nye studieordning.31 Du kan som udgangspunkt ikke tage fag om, som du allerede har bestået.29 Meritvurderingen afgør, hvor i studieforløbet du kan starte.
- Overførsel af eksamensforsøg: Vær opmærksom på, at dine tidligere brugte eksamensforsøg i fag, du ikke har bestået, som hovedregel overføres til din nye indskrivning.4 Det betyder, at du ikke starter med “rene” tre forsøg i alle fag.
- Maksimal studietid: Din tidligere studieperiode tæller med i beregningen af den maksimale studietid. Hvis du har haft pauseorlov (ubegrundet), tæller orlovsperioden med i den samlede studietid.12 Har du haft begrundet orlov (fx barsel, sygdom), vil den maksimale studietid typisk blive forlænget svarende til orlovsperioden.6 Ved genindskrivning/genoptagelse tildeles du kun en studietidsforlængelse svarende til den resterende normerede tid for den del af studiet, du mangler.30 Det er vigtigt at have styr på, hvor meget tid du har tilbage.
- Social integration: Du vender sandsynligvis tilbage til et nyt hold og et nyt studiemiljø, hvor du ikke kender de andre studerende. Det kan være en udfordring at finde ind i det sociale fællesskab igen, især hvis du tidligere har oplevet at miste dit netværk på grund af pausen.25
- SU-historik: Dine tidligere brugte SU-klip følger med over på den nye indskrivning. Det påvirker både, hvor mange klip du har tilbage til at færdiggøre uddannelsen, og hvordan din studieaktivitet vurderes i forhold til SU-reglerne.26 Vær også opmærksom på de nye SU-regler, der forventes at træde i kraft fra 2025/2027, som kan påvirke den samlede SU-ramme for studerende, der starter eller genoptager en uddannelse efter 1. juli 2025.37
Hele denne proces – at navigere i nye regler, potentielt miste tidligere fremskridt på grund af ændrede studieordninger, skulle argumentere for forbedrede muligheder og samtidig skulle genetablere sig socialt – viser, at en tilbagevenden efter en pause er mere end blot en administrativ formalitet. Det er en kompleks overgang, der kræver omhyggelig planlægning og ofte også støtte for at lykkes.
Planlægning af dit videre studieforløb (kontakt studievejleder, tilmelding til fag/eksamen)
Netop på grund af de potentielle udfordringer er det afgørende, at du proaktivt planlægger dit videre studieforløb i samarbejde med din uddannelsesinstitution. Som nævnt er det især vigtigt, når du vender tilbage efter orlov:
- Kontakt studievejledningen/studiecenteret i god tid før din orlov udløber.5 Gør det gerne en måned eller to før.
- Formålet er at få lagt en konkret plan for dit kommende semester/studieår:
- Få overblik over den gældende studieordning og de fag/moduler, du skal følge.
- Få afklaret eventuelle meritspørgsmål, hvis studieordningen har ændret sig.
- Planlæg din kurus- og eksamenstilmelding, så du overholder alle frister.5 Institutionen gør det ikke automatisk for dig.
- Diskuter eventuelle behov for støtte, fx hvis du har brug for SPS eller andre særlige hensyn ved genstarten.
Også ved genoptagelse og genindskrivning er det en rigtig god idé at tage kontakt til studievejledningen, så snart du har fået bekræftet din plads, for at få hjælp til at planlægge dit individuelle forløb.30
Tabel: Tjekliste ved Tilbagevenden efter Pause
At vende tilbage til studiet kræver overblik. Brug denne tjekliste til at guide dig gennem processen:
Opgave | Beskrivelse | Vigtige Noter |
Afklar Tilbagevendelses-Type | Er det efter orlov (stadig indskrevet), genoptagelse (afbrudt før 1. år) eller genindskrivning (afbrudt efter 1. år)? 29 | Procedurerne er forskellige! |
Tjek Procedure og Frister | Undersøg den korrekte ansøgningsprocedure (optagelse.dk eller institutionen direkte) og de gældende frister for din situation.29 | Frister for genindskrivning ligger ofte tidligere end alm. optagelsesfrister. |
Indhent Nødvendig Dokumentation | Skaff din seneste eksamensudskrift. Hvis du blev udmeldt af institutionen, forbered en skriftlig redegørelse og find dokumentation for forbedrede muligheder.24 | Vær grundig med redegørelsen, hvis den kræves. |
Søg Til Tiden | Indsend din ansøgning (via optagelse.dk eller til institutionen) inden fristens udløb. | Hellere for tidligt end for sent. |
Kontakt Studievejleder (Proaktivt!) | Når du ved, du vender tilbage (efter orlov eller bekræftet genoptagelse/genindskrivning), book et møde med studievejledningen i god tid før studiestart.5 | Vigtigt for planlægning! |
Planlæg Studieforløb | Gennemgå gældende studieordning med vejlederen. Læg en plan for fag, moduler og eksamener for det kommende semester/år.5 | Få styr på merit og eventuelle ændringer. |
Tilmeld dig Fag og Eksamen | Sørg for at blive korrekt tilmeldt kurser og eksamener inden for institutionens frister.5 | Dette sker typisk ikke automatisk, heller ikke efter orlov. |
Tjek SU-Status | Skal du selv søge om at genoptage SU via minSU? (Typisk ved orlov > 7 mdr. eller efter genoptagelse/genindskrivning).10 | Tjek din SU-historik (brugte klip) og de aktuelle studieaktivitetskrav.26 |
Genaktiver/Søg SPS/Nota (hvis relevant) | Kontakt SPS-vejlederen for at få genaktiveret eller søge om SPS og adgang til Nota, hvis du er ordblind eller har andre funktionsnedsættelser.38 | Gør det i god tid før studiestart, da der kan være behandlingstid. |
Orienter dig om Studiemiljøet | Undersøg sociale arrangementer, studenterorganisationer, læsegruppemuligheder for at lette den sociale (gen)integration.18 | En god social start kan gøre en stor forskel. |
Særlig fokus: Orlov og genoptagelse for studerende med ordblindhed
At være ordblind studerende på en videregående uddannelse kan i sig selv være udfordrende. Behovet for en pause eller vanskelighederne ved at vende tilbage kan derfor være særligt præsente for denne gruppe. Heldigvis findes der specifik støtte og ressourcer.
Ordblindhed og studiepauser: Typiske udfordringer og overvejelser
Ordblindhed påvirker primært afkodningen af skriftsprog, hvilket gør læsning og stavning langsommere og mere krævende.41 På en videregående uddannelse med store læsemængder og mange skriftlige opgaver kan dette medføre en række specifikke udfordringer, som potentielt kan føre til et behov for en pause:
- Øget tidsforbrug: Det tager ofte længere tid for ordblinde studerende at læse pensum og skrive opgaver. Dette kan føre til en følelse af konstant at være bagud, stress og i værste fald udbrændthed.41
- Læseforståelse og hukommelse: Vanskeligheder med at afkode tekster flydende kan påvirke læseforståelsen og evnen til at huske det læste.41
- Skriftlig formulering: Det kan være svært at omsætte tanker til præcist og struktureret skriftsprog.41
- Eksamenspres: Især skriftlige eksamener under tidspres kan være en stor udfordring.
- Sociale og psykologiske aspekter: Følelsen af ikke at kunne følge med fagligt kan påvirke selvtilliden og den sociale integration på studiet.
Når man overvejer at vende tilbage efter en pause, kan der opstå yderligere bekymringer: Har jeg glemt de strategier og hjælpemidler, jeg brugte? Kan jeg overkomme den store læsemængde igen? Skal jeg starte helt forfra med at få støtte? Disse overvejelser understreger vigtigheden af god planlægning og kendskab til de støttemuligheder, der findes.
Specialpædagogisk støtte (SPS): Hvad kan du få hjælp til?
Heldigvis har du som studerende med ordblindhed (eller andre dokumenterede funktionsnedsættelser) ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS). Formålet med SPS er at kompensere for dine udfordringer, så du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende.38 Støtten tildeles individuelt ud fra dine specifikke behov i relation til din uddannelse.44
Typiske SPS-støtteformer for ordblinde studerende omfatter 38:
- Teknologiske hjælpemidler:
- IT-startpakke/IT-rygsæk: Ofte en bærbar computer udstyret med relevant software.45
- Læse- og skrivestøttende software: Programmer som IntoWords, CD-ORD, AppWriter, der kan læse tekst højt, give ordforslag, hjælpe med stavning og grammatik.41
- Andre værktøjer: Scannerpenne (til hurtig oplæsning af kortere tekster), OCR-programmer (til at gøre billeder af tekst læsbare for oplæsningssoftware), diktafoner (til mundtlige noter eller opgaveskrivning).41
- Instruktion: Nødvendige timer til at lære dig at bruge de teknologiske hjælpemidler effektivt i din studiehverdag.41
- Støttetimer:
- Studiestøttetimer/Mentorordning: Timer med en SPS-vejleder, faglig støttelærer eller en ældre studerende (mentor). Fokus er ikke på faglig lektiehjælp, men på at udvikle strategier til at håndtere studiets krav.49 Det kan være strategier for:
- Effektiv læsning af store tekstmængder.
- Notatteknik under forelæsninger.
- Strukturering af skriftlige opgaver.
- Planlægning og tidsstyring.
- Håndtering af eksamenssituationer.
- Generel studiehåndtering og trivsel.41
- Studiestøttetimer/Mentorordning: Timer med en SPS-vejleder, faglig støttelærer eller en ældre studerende (mentor). Fokus er ikke på faglig lektiehjælp, men på at udvikle strategier til at håndtere studiets krav.49 Det kan være strategier for:
- Studiematerialer: Adgang til Nota Bibliotek, som tilbyder studiebøger og andre materialer i tilgængelige formater som lydbøger og e-bøger 41 (mere om Nota nedenfor).
- Særlige eksamensvilkår: Selvom det ikke er en direkte SPS-ydelse, kan ordblindhed ofte give adgang til dispensationer som forlænget tid ved eksamen eller brug af hjælpemidler. Dette skal søges særskilt hos dit studienævn.
Tabel: Oversigt over SPS-støttemuligheder for Ordblinde
Støtteform | Beskrivelse | Eksempler | Hvordan får man adgang? |
Læse-/Skriveteknologi | Computer og software, der hjælper med at læse, skrive og stave. | IT-rygsæk, IntoWords, AppWriter, CD-ORD, scannerpen | Via SPS-ansøgning hos SPS-vejleder på institutionen.41 |
Instruktionstimer | Vejledning i at bruge de teknologiske hjælpemidler optimalt i studiet. | Personlig instruktion, workshops, videoguides | Bevilges typisk sammen med teknologien via SPS-ansøgning.41 |
Støttetimer | Individuel vejledning i studiestrategier, planlægning, opgaveskrivning etc. (ikke faglig lektiehjælp). | Timer med SPS-vejleder, mentor, studiestøttelærer | Via SPS-ansøgning hos SPS-vejleder.41 |
Studiematerialer (Nota) | Adgang til studiebøger og andre materialer som lydbøger, e-bøger etc. | Nota Bibliotek | Kræver medlemskab af Nota og typisk en aktiv SPS-bevilling.39 |
SPS under orlov og ved genoptagelse: Regler og procedurer (inkl. genaktivering af støtte)
Hvordan håndteres din SPS-støtte, hvis du tager orlov eller vender tilbage efter en pause? Her er reglerne lidt komplekse:
- Hovedregel: Ingen SPS under orlov: Da SPS er betinget af, at du er studieaktiv, og orlov som udgangspunkt betyder, at du ikke er studieaktiv, vil din SPS-støtte (især støttetimer) normalt blive standset, mens du har orlov.38
- Undtagelser er mulige: Der kan dog gives SPS-støtte under orlov i særlige tilfælde, hvis der foregår studiemæssig aktivitet i orlovsperioden. Det kan fx være, hvis du skal aflevere en opgave eller til en eksamen, mens du formelt har orlov, eller hvis det vurderes relevant at få støtte umiddelbart inden du genoptager studiet efter orloven. Det er uddannelsesstedet, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der er grundlag for støtte i orlovsperioden.40
- Genaktivering ved tilbagevenden: Når du vender tilbage til studiet efter orlov (eller ved genoptagelse/genindskrivning), skal du selv tage kontakt til SPS-vejlederen på din institution for at få din støtte genaktiveret eller eventuelt justeret til dit nuværende behov.38 Processen involverer ofte, at SPS-vejlederen skal genbestille din bevilling hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) for det kommende semester.52
- Hjælpemidler (IT-rygsæk etc.): De fysiske hjælpemidler, du har fået udleveret (fx computer, software), kan du som regel beholde under orloven. De skal dog knyttes til din aktive indskrivning igen, når du vender tilbage. Kontakt din SPS-vejleder for at sikre, at alt er korrekt registreret, og at eventuelle licenser stadig er gyldige.38
- Søg i god tid! Da der kan være sagsbehandlingstid hos både institutionen og STUK, er det vigtigt, at du kontakter din SPS-vejleder i god tid før studiestart efter din pause, så din støtte kan være klar, når du har brug for den.38
Systemet for SPS i forbindelse med orlov er altså ikke helt automatisk. Mens du ofte kan beholde dine fysiske hjælpemidler, kræver genaktivering af støttetimer og sikring af adgang til fx Nota en proaktiv indsats fra din side – lige på det tidspunkt, hvor du måske føler dig mest sårbar og har brug for en glidende overgang tilbage til studielivet. Denne potentielle diskontinuitet i støtten understreger vigtigheden af tidlig kontakt til SPS-vejlederen.
Adgang til Nota: Regler for studiematerialer under/efter orlov
Nota Bibliotek er en uvurderlig ressource for mange ordblinde studerende, da de tilbyder adgang til studiebøger og andre materialer i tilgængelige formater som lydbøger og e-bøger.41 Adgangen til Nota i forbindelse med orlov og genoptagelse kræver dog opmærksomhed:
- Adgang kræver typisk SPS-bevilling: For at få adgang til Notas studiesamling (bøger specifikt til videregående uddannelser) kræves der som udgangspunkt, at du er medlem af Nota og har en gyldig SPS-bevilling til studiematerialer fra Nota for det aktuelle semester.39 Nye regler fra 2025 har yderligere formaliseret dette krav for såkaldt “låste” studiebøger for at hindre ulovlig deling.39
- Begrænset adgang uden SPS-bevilling: Der findes en undtagelse, som tillader lån af en låst studiebog i én periode på 30 dage pr. halvår, selv uden en SPS-bevilling.39 Dette er dog en meget begrænset adgang.
- Adgang under orlov: Da din SPS-bevilling typisk er knyttet til et aktivt semester 56 og ofte standses under orlov 40, kan din adgang til at bestille og downloade nye studiematerialer fra Nota være begrænset eller helt blokeret i orlovsperioden. Materialer, du allerede har downloadet, bør du stadig kunne tilgå. Dit generelle medlemskab af Nota (som også giver adgang til skønlitteratur mv.) fortsætter dog uafhængigt af din studiestatus.53
- Adgang ved tilbagevenden: Når du vender tilbage til studiet, er det afgørende at sikre, at din SPS-bevilling til Nota er aktiv for det nye semester. Dette sker typisk via din SPS-vejleder, som skal genbestille bevillingen.39 Først når bevillingen er på plads, har du fuld adgang til at bestille og downloade de studiebøger, du skal bruge.
- Tekniske ændringer: Vær opmærksom på, at der er indført tekniske ændringer, så låste studiebøger fra Nota skal åbnes via en særlig app (Thorium Reader) og kræver et personligt nøgleord.58 Nota tilbyder vejledninger og support til dette.39
De skærpede krav om SPS-bevilling og de tekniske låse på studiematerialer har øget den administrative kompleksitet for ordblinde studerende. Især i overgangsperioder, som når man vender tilbage efter orlov, kan det skabe barrierer for hurtigt at få adgang til de nødvendige materialer, hvilket er kritisk for en god studiestart. Igen understreges vigtigheden af tidlig og proaktiv kontakt til SPS-vejlederen.
Ressourcer og rådgivning: Ordblindeforeningen og andre tilbud
Heldigvis står du ikke alene som ordblind studerende, der overvejer eller håndterer en studiepause. Der findes flere steder, du kan søge viden, rådgivning og støtte:
- Ordblindeforeningen i Danmark: En central organisation for ordblinde og deres pårørende. De tilbyder:
- Viden og information: Om ordblindhed, rettigheder og muligheder på deres hjemmeside (ordblindeforeningen.dk).62
- Gratis Vejledningscenter: Professionel rådgivning til både privatpersoner og fagfolk. Du kan ringe på 69 13 80 07.62
- Frivillig Forældrerådgivning: Sparring for forældre (og potentielt studerende selv).62
- Netværk og fællesskab: Lokale kredse og arrangementer.62
- Politisk arbejde: Kæmper for bedre vilkår for ordblinde.62
- SPS-vejlederen på din uddannelsesinstitution: Din primære kontaktperson vedrørende ansøgning, administration og spørgsmål om SPS-støtte.38 De kender de lokale procedurer og muligheder.
- Nota Bibliotek: Tilbyder direkte support vedrørende adgang til og brug af deres materialer og systemer.39
- Studievejledningen på din institution: Kan hjælpe med generel studieplanlægning, regler, dispensationer og overvejelser om orlov.13
- Andre ressourcer: Afhængigt af din situation kan VSK Dansk (Specialundervisning for Voksne/Ordblindeundervisning) 45 eller online platforme som OrdblindeLab 65 også være relevante.
Illustrativt scenarie: “Mettes vej tilbage til studiet med SPS”
Mette læser sociologi og er ordblind. Efter et par semestre med stigende stress over den store læsemængde og flere skriftlige opgaver, besluttede hun i samråd med sin studievejleder og SPS-vejleder at tage et halvt års orlov for at få pusten igen og arbejde lidt.
Nu nærmer orloven sig sin afslutning, og Mette skal tilbage. Hun føler sig mere udhvilet, men er også lidt nervøs for at starte op igen. Hendes første skridt er at booke et møde med sin SPS-vejleder ca. seks uger før semesterstart.
På mødet taler de om Mettes behov. Hendes IT-rygsæk med IntoWords har hun stadig, men SPS-vejlederen sørger for at tjekke licensen og genbestille en SPS-bevilling for det kommende semester hos STUK. De aftaler også, at Mette skal have 10 studiestøttetimer med en mentor (en ældre sociologi-studerende), som kan hjælpe hende med at få genopfrisket studieteknikker og få lagt en god læseplan for det første modul.
Mette kontakter også Nota for at sikre sig, at hendes adgang er aktiv, så snart SPS-bevillingen er på plads, og får genopfrisket, hvordan hun bruger Thorium Reader til de låste bøger.
Samtidig har Mette et møde med den almindelige studievejleder for at få overblik over fagene på det kommende semester og få hjælp til at tilmelde sig korrekt via selvbetjeningen.
Da semesteret starter, føler Mette sig langt bedre forberedt. Hun bruger IntoWords aktivt til at få læst pensum op, og møderne med hendes SPS-mentor hjælper hende med at strukturere læsningen og komme godt i gang med den første skriftlige opgave. Pausen og den proaktive planlægning med SPS har givet hende troen på, at hun kan gennemføre studiet.
Håndtering af udfordringer og søgning af støtte
Uanset om du er ordblind eller ej, kan der være mange grunde til at overveje en studiepause, og processen kan vække mange følelser og tanker.
Almindelige årsager til studiepauser (stress, tvivl, sygdom, økonomi)
Forskning og erfaring peger på en række typiske årsager til, at studerende sætter studiet på pause eller helt dropper ud:
- Mistrivsel og Stress: Et markant problem for mange studerende. Følelsen af konstant pres, høje akademiske krav, tidspres og eksamensangst kan føre til stress og udbrændthed.25 En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste, at hver tredje nye studerende havde følt sig meget stresset inden for den seneste måned.66 Dårligt helbred, både fysisk og psykisk, er også en faktor, der øger risikoen for frafald markant.67
- Faglig Tvivl og Manglende Motivation: Mange oplever tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige uddannelse. Måske levede studiet ikke op til forventningerne, faget fangede alligevel ikke, eller det faglige niveau føles for højt eller for lavt.1 Valg baseret på faglig interesse mindsker risikoen for frafald markant.66
- Personlige Forhold: Livet sker også, mens man studerer. Alvorlig sygdom hos en selv eller nære pårørende, dødsfald i familien, skilsmisse, eller pasning af egne børn kan gøre det umuligt at opretholde et fuldtidsstudie i en periode.3
- Økonomi: Behovet for at tjene penge ved siden af studiet kan blive så presserende, at det går ud over studietiden. Nogle vælger en pause for at arbejde fuldtid og spare op, mens andre fristes af jobmuligheder og dropper ud.14
- Praktiske og Strukturelle Udfordringer: En dårlig studiestart med manglende social eller faglig integration kan have langvarige konsekvenser.66 Nogle oplever, at uddannelsens struktur er for rigid og ufleksibel i forhold til deres behov, eller at overgangen fra teori til praksis (fx i praktik) er svær.18 Boligproblemer kan også spille ind.14
Psykologiske aspekter ved pauser og genoptagelse
At tage en pause og vende tilbage til studiet er ikke kun en praktisk og administrativ øvelse; det er også en psykologisk rejse, der kan involvere en række følelser og udfordringer:
- Ambivalente følelser: Beslutningen om at tage en pause kan være forbundet med både lettelse og bekymring. Selve pausen kan give ro, men også føre til følelser af skam, skyld eller nederlag over ikke at kunne “klare” studiet på normeret tid.25 Man kan føle sig isoleret fra sine medstuderende og studiemiljøet.25
- Studieidentitet i opbrud: En pause kan føre til tvivl om ens identitet som studerende. Hvem er jeg, når jeg ikke studerer? Passer denne uddannelse overhovedet til mig? Tilbagevenden kræver ofte en aktiv indsats for at genfinde og genopbygge sin studieidentitet og motivation.25
- Social (gen)integration: Frygten for at have mistet sit sociale netværk på studiet er reel. At skulle starte på et nyt hold, hvor de andre kender hinanden, kan føles ensomt og kræve mod at række ud og skabe nye relationer.25
- Stress ved tilbagevenden: Selve tilbagevenden kan være stressende. Der er pres for at komme hurtigt i gang, indhente eventuelt tabt viden, leve op til studieaktivitetskrav (fx for SU 26) og undgå at falde bagud igen. Frygten for at gentage tidligere negative mønstre kan fylde meget.25
- Betydningen af en god start: Den første tid efter tilbagevenden er kritisk. Positive oplevelser – fagligt og socialt – kan styrke troen på, at det kan lykkes. Omvendt kan en dårlig start forstærke følelsen af nederlag og gøre det endnu sværere at fortsætte.25
Det er tydeligt, at den psykologiske dimension af studiepauser er mindst lige så vigtig som den administrative. Desværre er det ofte den administrative side (regler, frister, dokumentation), der fylder mest i systemets håndtering, mens den studerendes indre rejse og behov for psykosocial støtte kan blive overset.25 En vellykket og bæredygtig tilbagevenden kræver derfor ofte en helhedsorienteret tilgang, der anerkender og adresserer både de praktiske og de psykologiske aspekter.
Hvor kan du søge hjælp og støtte? (Studievejledning, SRG, m.fl.)
Heldigvis er der flere steder, du kan henvende dig for at få hjælp, rådgivning og støtte i forbindelse med overvejelser om orlov, selve pausen og tilbagevenden:
- Studievejledningen på din institution: Som nævnt flere gange er dette dit primære kontaktpunkt. De kender reglerne, procedurerne og mulighederne på netop dit studie og kan hjælpe med alt fra afklaring af tvivl til konkret planlægning og ansøgning om dispensationer.7
- SPS-vejlederen: Hvis du har en funktionsnedsættelse (fx ordblindhed, ADHD, angst), er SPS-vejlederen din indgang til specialpædagogisk støtte.38
- Studenterrådgivningen (SRG): Tilbyder gratis og fortrolig psykologisk rådgivning og støtte til studerende på videregående uddannelser, der oplever studierelaterede psykiske eller sociale problemer. De kan hjælpe med alt fra stress og eksamensangst til ensomhed og motivationstab.25 SRG er en uvurderlig ressource, hvis du kæmper med de psykologiske aspekter af studielivet eller en pause.
- SU-kontor/vejledning på institutionen: Kan svare på specifikke spørgsmål om din SU-situation, klip, fribeløb etc..5
- Interesseorganisationer: Fx Ordblindeforeningen 62, LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere), SIND eller ADHD-foreningen kan tilbyde specifik viden, rådgivning og netværk.
- Dine undervisere: Hvis dine udfordringer primært er faglige, kan en snak med dine undervisere eller en faglig vejleder på instituttet være en hjælp.
- Dine medstuderende: Undervurder ikke værdien af social støtte. Tal med dine medstuderende, del erfaringer, og opsøg læsegrupper eller sociale arrangementer.18
Tips til at komme godt i gang igen
At vende tilbage til studiet efter en pause kan føles som at bestige et bjerg. Her er nogle konkrete råd til at gøre opstigningen lidt lettere:
- Planlæg din start: Læg en realistisk plan for de første uger. Hvad skal du læse? Hvilke forelæsninger skal du til? Hvem skal du mødes med? Start eventuelt lidt blødt op, hvis din studieplan tillader det.
- Søg støtte proaktivt: Vent ikke til problemerne tårner sig op. Ræk ud til studievejledning, SPS, SRG eller andre relevante instanser inden det bliver uoverskueligt. Det er et tegn på styrke, ikke svaghed, at bede om hjælp.
- Genopbyg rutiner: Struktur er din ven. Få skabt faste rutiner for læsning, opgaveskrivning, forberedelse og pauser. Det hjælper med at skabe overblik og reducere stress.
- Vær social (på din måde): Opsøg studiemiljøet aktivt. Deltag i intro-arrangementer for dit nye hold, meld dig ind i en studenterforening, eller foreslå en læsegruppe. Vær åben om, at du vender tilbage efter en pause, hvis det føles rigtigt for dig – mange vil kunne relatere.
- Sæt realistiske mål: Rom blev ikke bygget på én dag. Accepter, at det kan tage tid at finde fodfæste igen, både fagligt og socialt. Sæt små, opnåelige mål i starten og anerkend dine fremskridt – også de små.
- Brug dine hjælpemidler (hvis du har SPS): Hvis du modtager SPS, så sørg for at integrere dine hjælpemidler og strategier fra dag ét. De er der for at hjælpe dig.
- Vær tålmodig og venlig mod dig selv: Det er helt okay, hvis det føles svært i starten. Tillad dig selv at have gode og dårlige dage. Sammenlign dig ikke for meget med andre – din rejse er din egen.
Konklusion:
At overveje eller tage en pause fra sin uddannelse er en situation, mange danske studerende kender til. Uanset om årsagen er barsel, sygdom, tvivl, behov for erfaring eller noget helt femte, er en formel orlov en mulighed, der kan give det nødvendige pusterum til at vende tilbage med fornyet energi og klarhed.
Som denne guide har vist, er processen med at tage orlov og vende tilbage til studierne dog forbundet med en række regler og praktiske overvejelser, som det er afgørende at sætte sig ind i. Reglerne for, hvem der kan få orlov, hvor længe og på hvilke betingelser, varierer betydeligt mellem uddannelsesinstitutionerne. Derfor er det altafgørende altid at undersøge de specifikke retningslinjer på netop dit studiested og tage en snak med din studievejleder som det første skridt.
De praktiske aspekter omkring SU, studiebolig og eventuel SPS-støtte kræver proaktiv handling fra din side – især SU skal aktivt fravælges for at undgå tilbagebetalingskrav, og både SU og SPS skal ofte aktivt genansøges eller genaktiveres ved tilbagevenden. For studerende med ordblindhed er det essentielt at være opmærksom på reglerne for SPS og adgang til Nota under og efter en pause, og igen søge vejledning i god tid.
At vende tilbage efter en pause kan også have psykologiske og sociale dimensioner, som er vigtige at anerkende. Følelser af tvivl, usikkerhed eller tabt fællesskab er normale, men der findes hjælp at hente hos blandt andet studievejledningen og Studenterrådgivningen.
En uddannelsespause behøver ikke at være et nederlag. Tværtimod kan en velplanlagt orlov, brugt konstruktivt, være en investering i din fremtid og din evne til at gennemføre din uddannelse på en sund og bæredygtig måde. Nøglen ligger i at træffe informerede valg, planlægge omhyggeligt og ikke tøve med at række ud efter den hjælp og støtte, der findes – både før, under og efter pausen. Din uddannelsesrejse er din egen, og nogle gange indebærer den en velvalgt afstikker for at nå sikkert i mål.