Et barn kan være højt begavet og samtidig ordblind. Hjælpen skal derfor både gøre læsning og skrivning lettere og give plads til svære spørgsmål og faglig fordybelse. Her får du konkrete forslag til undervisningen, lektierne og samtalen med skolen.
Bed skolen se på både barnets læse- og stavefærdigheder og dets faglige styrker. Aftal læseundervisning, adgang til tekster med oplæsning og opgaver, der udfordrer barnet. Skriv ned, hvem der gør hvad, og hvornår I følger op.
Hvad betyder højt begavet og ordblind?
Kombinationen kaldes ofte twice-exceptional, forkortet 2e: Barnet har høj begavelse og samtidig en indlæringsvanskelighed. Ved ordblindhed er det især læsning og stavning af ord, der er vanskeligt. Et barn kan derfor forstå en kompliceret forklaring og alligevel bruge meget energi på at læse opgaven selv.
Forskningen viser, at færdighederne kan være ujævnt fordelt. I et studie fra 2026 med 133 spansktalende elever i 3.–6. klasse havde gruppen med både høj begavelse og ordblindhed vanskeligheder med blandt andet ordlæsning, men relative styrker i tekstforståelse og mundtlig forståelse. Alonso Benito m.fl.: læse- og skriveprofiler hos 2e-elever.
Kan høj begavelse skjule ordblindhed?
Ja, hos nogle børn kan et godt ordforråd og en stærk forståelse gøre læsevanskelighederne mindre synlige. Barnet får måske fat i meningen, selv om enkelte ord tager lang tid at læse eller bliver gættet. Det kaldes maskering. Et nederlandsk studie af 121 børn fandt netop, at sproglige styrker kan skjule vanskeligheder hos højt begavede ordblinde børn. Van Viersen m.fl.: høj læsefærdighed kan maskere ordblindhed.
Tag konkrete eksempler med til læsevejlederen: en tekst, barnet har skrevet, en opgave, der tog usædvanligt lang tid, og noget, barnet kan forklare mundtligt. Beskriv også, hvilken hjælp barnet brugte. Det giver et bedre udgangspunkt for samtalen end karakteren alene.
Du kan for eksempel lægge mærke til, om barnet forstår en oplæst fagtekst godt, men går i stå i den samme tekst på egen hånd. Eller om et langt mundtligt svar bliver til få linjer på papir. Læs også om tidlige tegn på ordblindhed.
Sådan begynder I med skolen
Kontakt klasselæreren og læsevejlederen. Bed om et møde, hvor I både ser på læsning og stavning, faglige udfordringer og barnets oplevelse af skoledagen. Hvis høj begavelse endnu ikke er afklaret, kan I drøfte, hvordan skolen undersøger den del.
Undersøgelse af læsning og stavning
Ordblindetesten kan bruges fra marts i 3. klasse. I 3. klasse er testperioden marts–maj; i 4.–9. klasse er den marts–maj og oktober–december. For yngre børn findes risikotest. Fra august 2026 er der også en frivillig risikotest til midten af 2. klasse, som læsevejledere og ordblindelærere kan bruge til at planlægge en tidlig indsats. Se UVMs testperioder og risikotesten til 2. klasse.
Undersøgelse af høj begavelse
I folkeskolen skal elever i 1. klasse tilbydes screening for tegn på høj begavelse, hvis skolelederen formoder, at de er højt begavede. Screeningen kan udskydes til 2. klasse, hvis barnets modenhed taler for det. Den bygger på tjeklister til skole, forældre og elev. En IQ-test kan indgå, når skolen vurderer, at det er relevant; den er ikke et obligatorisk næste skridt. UVMs vejledning om screening for høj begavelse.
For et ældre barn kan du spørge klasselæreren og skolelederen, hvordan I får belyst barnets styrker og undervisningsbehov, og om PPR skal inddrages.
Besked til skolen
Hej [navn]
Vi vil gerne aftale et møde om [barnets navn]. Vi oplever, at [konkret eksempel på noget, barnet forstår eller løser godt], mens [konkret læse- eller skriveopgave] er svært og tager lang tid.
Kan klasselæreren og læsevejlederen være med? Vi vil gerne drøfte læsning og stavning, behovet for faglige udfordringer og de tilpasninger, vi kan prøve nu. Vi tager et par eksempler på skolearbejdet med.
Kan vi afslutte mødet med en kort plan og en dato for opfølgning?
Venlig hilsen
[navn]
Giv både læsehjælp og faglige udfordringer
En lettere tekst løser ikke altid hele opgaven. Barnet kan have brug for hjælp til at læse ordene, men stadig være klar til at undersøge svære sammenhænge. Aftal med læreren, hvad barnet skal lære i den enkelte aktivitet.
| Mål med opgaven | Forslag til tilpasning |
|---|---|
| Lære at læse og stave | Læsevejlederen vælger ord og øvelser ud fra barnets aktuelle færdigheder og følger udviklingen. |
| Forstå et fagligt emne | Giv teksten med oplæsning, og lad barnet forklare årsager, sammenligne løsninger eller stille nye spørgsmål. |
| Formidle egne idéer | Begynd med stikord eller et mundtligt udkast. Arbejd derefter med struktur og formulering med skrivehjælp. |
| Arbejde med et stof, barnet allerede kan | Aftal en opgave med mere dybde, fx at begrunde et valg eller undersøge et modargument. |
Folkeskolen skal stille nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler gratis til rådighed og instruere eleven i at bruge dem. Bed om, at materialerne er klar til den konkrete undervisning, og at barnet får øvet brugen af hjælpen. UVMs regler om støtte og hjælpemidler.
Et konkret eksempel: Vælg den bedste løsning
Her er en tænkt opgave, hvor barnet kan vise sin forståelse gennem tal og argumenter. Læs opgaven højt, eller brug oplæsning. Lad barnet først forklare svaret mundtligt og bagefter skrive to sætninger med støtte.
Hvilken rute skal klassen vælge?
Klassen skal gå til et museum. Rute A er 2 km og har fire vejkryds. Rute B er 2,5 km og har ét vejkryds. Rute C er 3 km og går gennem en park uden vejkryds.
Opgave: Vælg en rute. Forklar en fordel og en ulempe ved dit valg. Hvilken oplysning vil du gerne have, før klassen beslutter sig?
Et muligt svar: Jeg vælger B, fordi der er færre vejkryds end på A, selv om turen er en halv kilometer længere. Jeg vil gerne vide, om der er et trafiklys ved krydset på B.
En ekstra udfordring kan være: Hvad ændrer sig, hvis klassen har meget lidt tid, eller hvis det regner? Barnet kan tegne ruterne og drøfte valget med en makker. Læreren kan følge op på argumenterne og aftale et særskilt, kort fokus på stavning i de to skrevne sætninger.
Gør lektierne mere overskuelige
Spørg først: Hvad er det svære i dag — at forstå opgaven, læse teksten eller få svaret skrevet? Vælg hjælp efter svaret. En oplæst opgave, tre stikord eller et mundtligt udkast kan være et godt sted at begynde.
Aftal med læreren, hvor længe barnet forventes at arbejde hjemme, og hvad I gør, når tiden er gået. Skriv kort, hvor barnet nåede til, og hvilken del der tog tid. Så kan skolen justere opgaven ud fra det faktiske arbejde.
Giv også plads til interesser uden en aflevering bagefter: en lydbog, et spil, en konstruktion eller en samtale om noget, barnet undrer sig over. Spørg barnet, hvad der giver lyst til at lære mere, og hvad der gør skoledagen tung.
Fra idé til tekst
SkrivSikkert, vores eget værktøj, giver læse- og skrivehjælp på web og i Chrome-udvidelsen: oplæsning, korrektur, omskrivning, oversættelse og forklaringer. Mange funktioner kan bruges gratis uden login. Prøv med et kort udkast til en besked eller en opgave.
Prøv gratisFølg op på det, I har aftalt
Slut skole-hjem-mødet med tre aftaler: Hvem sørger for læsehjælpen? Hvem tilpasser de faglige opgaver? Hvornår taler I sammen igen? Ved opfølgningen kan I sammenligne en konkret opgave fra før og efter tilpasningen og høre barnets oplevelse.
Spørg eksempelvis: Kom barnet i gang? Var teksten tilgængelig? Var der noget fagligt at arbejde med, når læsningen var hjulpet på vej? Brug svarene til at vælge, hvad I fortsætter med, og hvad der skal ændres.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man være højt begavet og ordblind?
Ja. Kombinationen kaldes ofte twice-exceptional eller 2e. Barnet kan have stærke faglige og sproglige evner og samtidig vanskeligheder med at læse og stave ord.
Kan ordblindhed blive overset hos et begavet barn?
Ja. Et godt ordforråd og stærk forståelse kan hos nogle børn gøre læsevanskelighederne mindre synlige. Tag eksempler på læsning, skrivning og mundtlige svar med til skolens læsevejleder.
Skal barnet have en IQ-test?
En IQ-test kan være relevant, men er ikke et obligatorisk led efter folkeskolens screening for tegn på høj begavelse. Tal med skolen om, hvilke oplysninger der mangler for at tilrettelægge undervisningen.
Skal barnet have lettere opgaver?
Tilpas opgaven til det, barnet skal lære. Ved læsetræning skal sværhedsgraden passe til læsefærdighederne. I andre fag kan oplæsning og skrivehjælp give adgang til mere krævende indhold.
Hvem kontakter jeg først?
Begynd med klasselæreren og skolens læsevejleder. Bed om et møde om både læse- og skrivevanskeligheder, faglige styrker og trivsel. Aftal konkrete tilpasninger og en dato for opfølgning.
