Komorbiditet ved ordblindhed: Når diagnosen ikke står alene

Næsten hver ottende elev i den danske folkeskole er ordblind¹. For mange af disse elever er udfordringerne ikke begrænset til læsning og stavning. Ordblindhed, eller dysleksi, optræder ofte sammen med andre diagnoser og tilstande – et fænomen, der kaldes komorbiditet². Denne artikel udforsker komorbiditet ved ordblindhed med fokus på danske forhold, ressourcer og den nyeste viden fra forskningsverdenen. I indledningen beskrives den grundige online research, der ligger til grund for artiklen, hvor der er anvendt videnskabelige artikler, rapporter og information fra danske organisationer og institutioner.

Hvad er komorbiditet?

Komorbiditet betyder, at en person har to eller flere diagnoser eller tilstande samtidigt³. Det er et udbredt fænomen, og det er vigtigt at huske, at en vanskelighed sjældent kommer alene³. Komorbiditet betyder ikke, at den ene diagnose forårsager den anden. Der kan være fælles risikofaktorer eller en kompleks interaktion mellem forskellige faktorer, der bidrager til begge tilstande³.

Hvilke tilstande er ofte komorbide med ordblindhed?

Undersøgelser peger på, at ordblindhed ofte optræder sammen med andre indlæringsvanskeligheder og neurologiske udviklingsforstyrrelser. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed varierer i sværhedsgrad, og at individer kan opleve en række forskellige udfordringer⁴. Nogle af de mest almindelige komorbide tilstande inkluderer:

• ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder): ADHD er kendetegnet ved opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet⁵. Ca. 25% af alle ordblinde har ADHD². Der er en betydelig sammenhæng mellem ordblindhed og lav kapacitet i arbejdshukommelsen, hvilket kan forstærke udfordringerne forbundet med ADHD².
• Autisme: Autisme er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker social interaktion, kommunikation og adfærd⁵.
• Dyskalkuli (talblindhed): Dyskalkuli er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker evnen til at forstå og arbejde med tal⁶.
• Sproglige vanskeligheder: Ordblinde kan også have vanskeligheder med talesproget, f.eks. med at forstå og bruge grammatik eller at udtrykke sig mundtligt⁵.

Hvordan påvirker komorbide tilstande ordblinde?

Komorbide tilstande kan have en betydelig indflydelse på ordblinde. For eksempel kan en ordblind med ADHD have svært ved at fokusere på læse- og staveopgaver, hvilket kan forværre læsevanskelighederne². Ordblinde med komorbide tilstande kan også opleve øget risiko for sociale og følelsesmæssige vanskeligheder³. Dysleksi kan påvirke både identitet og selvopfattelse negativt, og det er vigtigt at acceptere ordblindheden som en del af sig selv⁴.

Forskning viser, at ordblinde med komorbide tilstande klarer sig dårligere fagligt i grundskolen og har lavere trivsel end andre børn og unge⁷. De har også en lavere tro på egne evner og opnår i gennemsnit et lavere karaktergennemsnit ved afgangseksamen⁷. Derudover gennemfører de sjældnere en ungdomsuddannelse og ender oftere i restgruppen som 25-årige – det vil sige uden at være i job eller uddannelse⁷.

En rapport fra Undervisningsministeriet viser, at unge med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, opnår et lavere gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens prøver og ved de nationale test⁷. De har også i gennemsnit et større fravær end unge uden funktionsnedsættelser⁷.

Diagnosing Ordblindhed i Danmark

I Danmark anvendes den nationale ordblindetest, Ordblindetesten, til at identificere ordblindhed⁴. Testen kan tages på skoler og institutioner, når der er begrundet mistanke om ordblindhed, og den kan bruges fra marts måned i 3. klasse og opefter⁴. Ordblindetesten er tværgående, hvilket betyder, at det er den samme test, der bruges på tværs af skole- og uddannelsessystemer⁴. Testen informeres på forhånd med oplysninger om alder, klassetrin og uddannelsestrin, og den er designet til at finde personer med både svær og mild grad af ordblindhed⁴.

Hvordan kan man diagnosticere og behandle komorbide tilstande hos ordblinde?

Tidlig diagnosticering og behandling af komorbide tilstande er afgørende for at sikre, at ordblinde får den nødvendige støtte³. Diagnosen stilles typisk af en specialist, f.eks. en psykolog eller læge, baseret på en grundig undersøgelse og observation af individet⁴. Behandlingen kan omfatte specialundervisning, terapi og medicin, afhængigt af den specifikke diagnose og individuelle behov.

Tæt samarbejde

For at imødekomme de komplekse behov hos børn med ordblindhed og komorbide tilstande er det afgørende med et tæt samarbejde mellem forældre, lærere og fagprofessionelle⁸. Forældre spiller en vigtig rolle i at støtte deres barns læring og udvikling, mens lærere og pædagoger kan bidrage med specialiseret undervisning og støtte⁸. Samarbejdet kan omfatte:

• Deling af information og observationer: Forældre og lærere kan dele information om barnets udfordringer, styrker og behov.
• Udvikling af fælles strategier: Forældre, lærere og fagprofessionelle kan samarbejde om at udvikle og implementere strategier, der støtter barnets læring og trivsel.
• Koordinering af indsatser: Det er vigtigt at koordinere indsatser på tværs af hjem og skole for at sikre en sammenhængende støtte til barnet.

Hvilke ressourcer og hjælpemuligheder findes der for ordblinde med komorbide tilstande i Danmark?

Der findes en række ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde med komorbide tilstande i Danmark. Nogle af de vigtigste inkluderer:

• Nota: Nota er et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder. Nota tilbyder en bred vifte af materialer og tjenester, herunder lydbøger, e-bøger og specialundervisning⁹.
• Ordblindeforeningen: Ordblindeforeningen er en medlemsorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde i Danmark. Foreningen tilbyder rådgivning, information og støtte til ordblinde og deres familier¹⁰.
• Skoler og uddannelsesinstitutioner: Skoler og uddannelsesinstitutioner har pligt til at tilbyde specialpædagogisk støtte (SPS) til ordblinde elever og studerende. SPS kan omfatte hjælpemidler, specialundervisning og tilpassede eksamensvilkår¹¹. Studerende kan få adgang til IT-startpakker, der indeholder en bærbar computer med læse- og skrivestøttende software, samt ekstra hjælp til at lære at bruge disse værktøjer¹¹. Derudover kan de få sekretærhjælp, studiematerialer på digitale medier og studiestøttetimer¹¹.
• Kommunale vejledere: Kommunerne har vejledere, der kan hjælpe ordblinde med at finde relevante ressourcer og støttemuligheder i lokalområdet¹¹.
• Regeringsinitiativer: Den danske regering har iværksat en række initiativer for at styrke ordblindeindsatsen, herunder Ordblindepakke IV¹². Ordblindepakke IV indeholder en række tiltag, der skal forbedre støtten til ordblinde i dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og på FGU¹².

Opsummering

Komorbiditet ved ordblindhed er et komplekst fænomen, der kan have en betydelig indflydelse på ordblinde. Undersøgelser viser, at komorbiditet er almindeligt, og at det kan have negative konsekvenser for uddannelse, karriere og social-emotionel trivsel³. Tidlig diagnosticering og effektiv behandling er afgørende for at sikre, at ordblinde med komorbide tilstande får den nødvendige støtte til at trives³.

I Danmark findes der en række organisationer, institutioner og fagfolk, der kan hjælpe ordblinde med komorbide tilstande⁹. Det er vigtigt at udnytte disse ressourcer og søge støtte, hvis du eller dit barn har ordblindhed og mistanke om komorbide tilstande.

Samfundet har et ansvar for at sikre, at ordblinde med komorbide tilstande får de nødvendige redskaber og den støtte, de har brug for, for at opnå deres fulde potentiale⁷. Ved at øge bevidstheden om komorbiditet, forbedre diagnosticering og behandling og sikre adgang til de rette ressourcer kan vi bidrage til at skabe et mere inkluderende samfund for alle.