Store tekstmængder bliver lettere at prioritere, når du ved, hvad du skal bruge hver tekst til. Her får du læsestrategier, en konkret læseplan og et færdigt eksempel på vejen fra tekst til brugbare noter.
Start med opgaven: Hvad skal du kunne forklare eller finde? Skab overblik, læs de relevante afsnit grundigt, og afslut med at besvare dine spørgsmål uden at se i teksten.
Vælg læsemåde efter dit formål
En definition, et argument og et bestemt tal kræver forskellig læsning. Du kan skifte metode undervejs i samme tekst. Brug oversigten til at vælge dit næste skridt.
| Dit mål | Sådan læser du |
|---|---|
| Få overblik | Overblikslæsning: Se titel, overskrifter, indledning og figurer. Find tekstens emne og opbygning. |
| Find et afsnit | Skimning: Orientér dig gennem teksten, indtil du finder den del, der behandler dit spørgsmål. |
| Find en oplysning | Opslagslæsning eller scanning: Søg efter et navn, begreb eller årstal. Læs sætningerne omkring fundet. |
| Forstå helheden | Normallæsning: Følg fremstillingen og forbind pointerne på tværs af afsnit. |
| Forklar en detalje | Dybdelæsning: Arbejd grundigt med definitionen, argumentet, eksemplet eller beregningen. |
| Besvar din opgave | Selektiv læsning: Læs de dele, der belyser dit spørgsmål, og notér hvor du fandt dem. |
Læsestrategierne er beskrevet hos Aarhus Universitet. Til en tekstanalyse kan formuleringer i et enkelt afsnit kræve nærmere læsning. Til en regneopgave kan det være gennemgangen af et eksempel, du skal arbejde dig igennem trin for trin.
Skab overblik før du går i dybden
Åbn teksten med ét spørgsmål i tankerne. Det kan være: »Hvordan definerer forfatteren motivation?« eller »Hvilke oplysninger bygger forslaget på?« Skriv spørgsmålet øverst på dit noteark.
Se derefter på overskrifter og tekstens begyndelse og slutning. UC SYD beskriver overblikslæsning som en måde at orientere sig i blandt andet indledning, konklusion, tabeller og illustrationer. I en rapport kan det hjælpe dig med at finde undersøgelsens spørgsmål og resultat, før du læser metoden. I en roman eller en trinvis udledning kan rækkefølgen være en vigtig del af forståelsen.
Markér få konkrete steder, du vil vende tilbage til. Skriv for eksempel »s. 8: definition« og »s. 12: eksempel«. Så kan du genfinde materialet, når du skal skrive eller tale om det.
Prøv SQ3R på et afsnit
SQ3R er en arbejdsrækkefølge til læsning af fagtekster. Hos Cornell University består den af fem trin:
- Survey – skab overblik. Se på afsnittets overskrift og opbygning.
- Question – stil et spørgsmål. Formulér det, du vil finde svar på.
- Read – læs. Find forklaringen og det materiale, den bygger på.
- Recite – genfortæl. Læg teksten til side, og giv dit svar med egne ord.
- Review – gennemgå. Sammenhold dit svar med teksten, ret mangler, og vend tilbage til spørgsmålet senere.
Du kan bruge trinene på et enkelt svært afsnit. Eksemplet nedenfor viser både materialet, noterne og et svar, du kan sammenligne med.
Eksempel: Fra tekst til læsenoter
I denne fiktive øvelse skal du forklare et biblioteks forslag om længere åbningstid. Dit læsespørgsmål er: Hvad foreslås, og hvilke oplysninger ligger bag?
Teksten: Flere timer på biblioteket?
Biblioteket på Campus Engen har spurgt 48 studerende, som brugte læsesalen i en bestemt uge, om de ønsker længere åbningstid én aften om ugen. 40 svarede. Af dem foretrak 26 tirsdag, 10 torsdag, og 4 ønskede ingen ændring.
Biblioteket overvejer derfor at holde åbent til kl. 21 om tirsdagen i en prøveperiode på fire uger. Den nuværende lukketid er kl. 18. I prøveperioden vil personalet tælle, hvor mange der bruger læsesalen efter kl. 18.
Forslaget skal først behandles på et møde med campusledelsen. Ledelsen skal tage stilling til bemanding og udgifter. De otte studerende, der ikke svarede på spørgeskemaet, bliver tilbudt at sende deres svar inden mødet.
1. Find svarene i teksten
Overskriften peger på en mulig ændring. Første afsnit beskriver spørgeskemaet, andet afsnit forslaget og tredje afsnit den næste beslutning. Læs nu med disse tre spørgsmål:
- Hvor mange svarede, og hvad foretrak de?
- Hvad går prøveperioden ud på?
- Hvem skal tage stilling til forslaget?
2. Skriv korte noter
Mine læsenoter
Materiale: »Flere timer på biblioteket?«, øvelsestekst, afsnit 1–3.
Svar: 48 spurgt, 40 svar. Tirsdag: 26. Torsdag: 10. Ingen ændring: 4. Otte svar mangler.
Forslag: Tirsdag til kl. 21 i fire uger. Nu lukkes kl. 18. Personalet vil tælle brugere efter kl. 18.
Næste skridt: Campusledelsen skal behandle forslaget og tage stilling til bemanding og udgifter.
Spørgsmål til drøftelse: Hvordan kan biblioteket få input fra studerende, som ikke brugte læsesalen i den uge?
3. Forklar hovedpointen
Læg teksten væk, og besvar dit læsespørgsmål højt eller skriftligt. Et færdigt svar kan lyde sådan:
Biblioteket foreslår en fireugers prøveperiode med åbent til kl. 21 om tirsdagen. Forslaget bygger på 40 svar, hvoraf 26 foretrak tirsdag. Campusledelsen skal behandle forslaget, og personalet vil tælle brugere efter kl. 18 i prøveperioden.
Svaret samler forslaget, grundlaget og næste skridt. Noterne rummer flere detaljer, som du kan bruge ved spørgsmål. Vil du øve selve forkortelsen af en tekst, får du flere eksempler i vores guide til opsummering.
4. Afprøv din forståelse
Dæk teksten og noterne, og besvar spørgsmålene. Åbn derefter svaret, og find det relevante afsnit igen.
Hvorfor skal noten sige »26 af 40 svar«?
Fordi 40 besvarede spørgeskemaet, og 26 af dem valgte tirsdag. Der blev spurgt 48 personer i alt. De otte manglende svar har teksten endnu ingen oplysninger om.
Kan du allerede planlægge at læse der til kl. 21?
Åbningstiden er stadig kl. 18. Tirsdag til kl. 21 er et forslag, som campusledelsen først skal behandle. En ny plan kræver besked om den vedtagne åbningstid.
Hvad kan optællingen fortælle?
Den kan vise, hvor mange der bruger læsesalen efter kl. 18 i prøveperioden. Sammen med oplysninger om bemanding og udgifter kan tallene indgå i vurderingen af den længere åbningstid.
Når du har mere pensum end tid
Skriv først, hvad næste undervisning eller opgave kræver. Del derefter teksterne i dem, du skal forstå grundigt nu, dem du skal orientere dig i, og dem du vil vende tilbage til. Behold oversigten, så det udskudte har en plads i din plan.
Her er en eksempelplan til en undervisningsgang om argumentation. Læselisten har et grundkapitel på 24 sider, en analyse på 18 sider og 18 siders baggrundsmateriale. Du har 90 minutter i dag:
Min plan for 90 minutter
0–10 min.: Se undervisningsspørgsmål og de tre teksters overskrifter. Find grundkapitlets definition af argument og analysens centrale eksempel.
10–35 min.: Læs definitionen og eksemplerne grundigt. Skriv én forklaring og ét eget eksempel.
35–40 min.: Pause.
40–65 min.: Læs den udvalgte analyse. Markér påstand, belæg og begrundelsen, der forbinder dem.
65–80 min.: Forklar forskellen på de tre begreber uden noter. Gå tilbage til de steder, der er uklare.
80–90 min.: Orientér dig i baggrundsmaterialet. Notér relevante afsnit og ét spørgsmål til undervisningen.
Efter denne session har du arbejdet med det centrale begreb og et eksempel. Sæt næste læsetid af til de udestående afsnit i grundkapitlet og analysen. Planens tidsrum kan flyttes, hvis et begreb kræver mere arbejde. Ved en opgave med krav om hele teksten skal planen også rumme den fulde læsning.
Hvis du vil anslå din egen tid, kan du læse et repræsentativt afsnit og bagefter forklare det. Notér både tiden og det, du nåede at forstå. Et tæt teoriafsnit og en side med illustrationer giver forskellige arbejdsmængder.
Brug noter til at genfinde og huske
Giv noten en titel og et sted i kilden: side, afsnit eller overskrift. Skriv hovedpointen med egne ord, og hold ordrette citater adskilt med citationstegn. Tilføj et spørgsmål, som du senere kan besvare med noten dækket.
Cornell-systemet er en mulighed, når du vil samle noter og spørgsmål. Du kan også bruge et almindeligt dokument. Her er et kort format til næste tekst:
Tekst og sted: [Titel, forfatter, side eller afsnit]
Mit spørgsmål: [Det, jeg vil forstå]
Mit svar: [Forklaringen med egne ord]
Eksempel eller belæg: [Det konkrete sted i teksten]
Det vil jeg have forklaret: [Et præcist spørgsmål]
I to forsøg fra 2006 fandt Roediger og Karpicke, at studerende, der øvede sig i at genkalde læste tekster, huskede mere ved prøver efter to dage og en uge end dem, der genlæste. Ved prøven efter fem minutter klarede genlæsning sig bedre. Læs studiets resumé.
Brug det ved at vende tilbage til dine spørgsmål på en senere dag. Besvar dem først, slå derefter op, og supplér svaret dér, hvor noget mangler. Vores guide til studieteknikker viser en længere plan med selvtest og repetition.
Læs i et tempo, hvor du forstår
Til overblik kan du skimme. Til en præcis forklaring har du brug for detaljerne. Rayner og kollegers forskningsoversigt fra 2016 beskriver en afvejning mellem læsehastighed og forståelse; sproglig erfaring og ordforråd er centrale for at læse sikkert og flydende. Se forskningsoversigten om hurtiglæsning.
Når et afsnit bliver svært, kan du markere det konkrete ord eller den sætning, der stopper dig. Slå begrebet op, find et eksempel, eller tag spørgsmålet med til undervisningen. En pause kan være et praktisk skift, før du prøver igen.
Oplæsning og hjælp til svære passager
Du kan lytte til et afsnit og følge med i teksten, stoppe ved en vigtig sætning og bagefter formulere dens betydning. Ved et fremmed fagord kan du samle ordet, en kort forklaring og et eksempel i din begrebsliste.
Få hjælp med teksten
SkrivSikkert, vores eget værktøj, samler oplæsning, forklaringer, opsummering, oversættelse og skrivehjælp på web og i Chrome-udvidelsen. Mange funktioner er gratis uden login. Brug eksempelvis oplæsning til en svær passage og Sofia til en enklere forklaring af et begreb.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvordan læser jeg hurtigere?
Skab overblik først, og vælg de afsnit, der er relevante for din opgave. Skim, når du søger hovedlinjer, og læs grundigt, når du skal forklare detaljer. Øvelse og et større fagligt ordforråd kan gøre læsningen mere flydende.
Hvad betyder SQ3R?
SQ3R står for Survey, Question, Read, Recite og Review: skab overblik, stil spørgsmål, læs, genfortæl og gennemgå. Du kan afprøve metoden på ét afsnit og sammenholde din forklaring med teksten bagefter.
Hvor mange sider skal jeg læse om dagen?
Planlæg efter opgaven, tekstens sværhedsgrad og din tid. Brug et repræsentativt afsnit til at anslå, hvor lang tid læsning og forståelse tager for dig. Sæt også tid af til noter, opgaver og repetition.
Hvad gør jeg, når jeg ikke husker teksten?
Vælg et mindre afsnit og ét konkret spørgsmål. Læs, læg teksten væk, og forsøg at svare. Find derefter det relevante sted igen og ret eller udbyg svaret. Vend tilbage til spørgsmålet på en senere dag.
Skal jeg tage noter til alt?
Tag noter til det, du skal kunne bruge: hovedpointer, definitioner, eksempler og spørgsmål. Notér også sidetal eller afsnit, så du kan finde tilbage. Ved en simpel opslagsopgave kan en enkelt oplysning med kilde være nok.
