Forbered din mundtlige eksamen ved at øve både oplæg og spørgsmål. Her får du en enkel arbejdsplan, et færdigt eksempel og et talepapir, du kan bruge som model for dit eget fag.
Find din prøves tidsramme. Vælg de vigtigste pointer og et konkret eksempel til hver. Hold oplægget højt med tidtagning, og øv bagefter at forklare dine valg og svare på spørgsmål.
Start med formen på din eksamen
Nogle prøver begynder med ukendt materiale, andre med en opgave, du allerede har afleveret. Find prøvebeskrivelsen for dit fag, og skriv tre ting øverst i dine noter: tid til oplæg, eventuel forberedelsestid på dagen og tilladte hjælpemidler.
| Prøve | Sådan foregår den |
|---|---|
| Dansk i 9. klasse, prøveform A | 40 minutters forberedelse på dagen. Prøven varer 20 minutter inklusive karakterfastsættelse. |
| Dansk i 9. klasse, prøveform B | Du arbejder med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopsis før prøven. Der er ingen forberedelsestid umiddelbart før eksaminationen. Prøven varer 25 minutter inklusive karakterfastsættelse. |
| SRP på stx | Cirka 30 minutters eksamination uden forberedelsestid på dagen. Din indledende præsentation må vare op til 10 minutter; derefter følger en faglig samtale. |
| Mundtlig prøve på universitetet | Format og tid fremgår af kursets prøvebeskrivelse. Det kan eksempelvis være et oplæg med efterfølgende spørgsmål eller et forsvar af en skriftlig opgave. |
Tiderne for dansk gælder de to prøveformer i ministeriets vejledning til dansk i 9. klasse. SRP-formatet er beskrevet i læreplanen for studieretningsprojektet. Andre fag og niveauer har deres egne rammer.
Ved et opgaveforsvar skal du kunne forklare, hvordan du kom frem til dine resultater. Markér derfor de afsnit, beregninger eller tekststeder, du vil bruge i samtalen. På universitetet kan du begynde med Studypedias guide til mundtlig eksamen.
Lav et oplæg med en tydelig rød tråd
Byg oplægget op omkring ét spørgsmål, som du besvarer. Brug denne rækkefølge:
- Spørgsmål: Hvad undersøger du?
- Materiale og fremgangsmåde: Hvad arbejder du med, og hvordan?
- To eller tre pointer: Vis et eksempel, en beregning eller et tekststed til hver.
- Diskussion: Hvad taler imod din forklaring, eller hvad belyser materialet ikke?
- Konklusion: Giv dit svar på spørgsmålet.
Til et oplæg på fem minutter kan du prøve denne fordeling: et halvt minut til spørgsmålet, et halvt til materialet, to til dine pointer, ét til diskussion og ét til konklusion. Tag tid, når du øver; fordel derefter minutterne efter, hvor din forklaring kræver mest plads.
I en matematikprøve kan eksemplet være en beregning, du gennemgår trin for trin. I historie kan det være en kilde, hvis afsender og formål du undersøger. Ved et SRP-forsvar skal oplægget tage afsæt i dit eget projekt, dets vigtigste konklusioner og de faglige metoder.
Et færdigt eksempel: fra tekst til mundtligt oplæg
Her er en kort øvelse i argumentationsanalyse. Teksten er opdigtet til eksemplet. Læs den, og prøv at svare på spørgsmålet: Hvordan argumenterer elevrådet for et stillelokale?
Elevrådets forslag
Vi foreslår, at lokale 12 bliver et stillelokale i frokostpausen. På gangen er der både samtaler og gennemgang, så der mangler et sted til elever, som vil læse i ro. Lokalet skal være åbent for alle, og det skal stadig være muligt at være sammen i kantinen. Nogle vil måske mene, at vi tager plads fra gruppearbejde. Derfor foreslår vi at afprøve ordningen i to uger og derefter spørge klasserne, om lokalet skal fortsætte.
Talepapir til øvelsen
Spørgsmål: Hvordan begrunder elevrådet et stillelokale?
Materiale: Forslag til skolen. Se efter påstand, belæg og modargument.
Pointe 1: Påstand: lokale 12 som stillelokale. Belæg: samtaler og gennemgang på gangen. Kobling: ro til læsning.
Pointe 2: Åbent for alle + kantinen bevares. Forsøger at vise, at forskellige ønsker kan få plads.
Diskussion: Mindre plads til grupper. To ugers forsøg som svar. Ingen oplysninger om, hvor mange der vil bruge lokalet.
Konklusion: Tydeligt problem og konkret løsning. Forsøget kan belyse, om løsningen bliver brugt.
Sådan kan oplægget lyde
Jeg vil undersøge, hvordan elevrådet argumenterer for et stillelokale. Jeg ser især på forslagets påstand, begrundelse og svar på en mulig indvending.
Påstanden er, at lokale 12 skal bruges som stillelokale i frokostpausen. Elevrådet begrunder det med, at der er samtaler og gennemgang på gangen. Argumentet bygger på, at et roligere sted vil give bedre mulighed for at læse. Det er forbindelsen mellem problemet på gangen og den foreslåede løsning.
Min anden pointe er, at elevrådet prøver at gøre forslaget relevant for flere elever. Lokalet skal være åbent for alle, og kantinen skal stadig være et sted, hvor man kan være sammen. Forslaget fremstiller derfor stillelokalet som en ekstra mulighed, ikke som en regel om, at alle skal være stille.
Teksten tager også et modargument op: Der kan blive mindre plads til gruppearbejde. Elevrådets svar er en prøveperiode på to uger. Det gør det muligt at afprøve forslaget, før skolen beslutter sig. Men vi får ikke at vide, hvor mange elever der savner et stillelokale, eller hvor meget lokale 12 allerede bliver brugt. Det ville være relevant at undersøge begge dele.
Min konklusion er, at forslaget har en tydelig sammenhæng mellem problem og løsning. Det står stærkere ved at tage en indvending med. Prøveperioden kan give skolen erfaringer med ordningen, men teksten dokumenterer endnu ikke, hvor stort behovet er.
Øv først med det fulde eksempel og derefter med talepapiret. Læg mærke til, om du stadig får forbindelsen mellem pointe og tekststed med. Brug dine egne ord; rækkefølgen hjælper dig med at finde tilbage, hvis du mister tråden.
Tre spørgsmål med eksempler på svar
Hvad er forskellen på påstand og belæg her?
Påstanden er det, elevrådet ønsker: et stillelokale. Belægget er begrundelsen for ønsket: at samtaler og gennemgang på gangen gør det svært at finde ro.
Hvorfor nævner teksten kantinen?
Det viser, at muligheden for at være social bliver bevaret. Elevrådet forsøger dermed at imødekomme elever, der foretrækker at tale sammen i pausen.
Hvad ville du undersøge, hvis du skulle vurdere forslaget?
Jeg ville undersøge, hvem der bruger lokale 12 i dag, og hvem der savner et roligt sted. Under prøveperioden kunne skolen registrere brugen af lokalet og bagefter spørge eleverne om deres erfaringer.
Lav et talepapir, du kan finde rundt i
Vælg den støtte, der passer til dig: stikord, hele sætninger eller en blanding. Du kan skrive åbningen og konklusionen helt ud og bruge korte punkter til resten. Studypedia gennemgår forskellige måder at forberede et oplæg og manuskript på.
Giv hver del en tydelig overskrift. Brug god afstand mellem punkterne, og skriv side- eller linjenumre ved dine eksempler. Har du flere sider, så nummerér dem. Prøv at finde næste punkt med et kort blik, mens du øver.
Hvis du bruger slides, så giv hver slide én hovedpointe. Sæt eksempelvis spørgsmålet på den første, dine vigtigste fund på de næste og konklusionen på den sidste. Hav figurer og relevante uddrag klar, så du kan pege på det, du forklarer.
Øv oplægget og den faglige samtale
Sæt en prøveøvelse i kalenderen, hvor du både fremlægger og får spørgsmål. Så får du afprøvet mere end den del, du selv har planlagt.
- Hold oplægget med tidtagning. Markér, hvor forklaringen bliver lang, eller hvor et eksempel mangler.
- Bed en makker stille tre spørgsmål. Ét om et fagbegreb, ét om dit materiale og ét om en anden mulig forklaring.
- Få konkret feedback. Spørg: Hvilken pointe husker du? Hvor blev forklaringen svær at følge?
- Ret og prøv igen. Fjern en gentagelse, forklar et begreb eller tilføj det tekststed, du manglede.
Øver du alene, så skriv spørgsmålene på tre sedler og træk ét efter oplægget. Svar højt, før du slår op. Notér bagefter præcis, hvad du vil læse igen. Du kan bruge vores studieteknikker og plan til eksamenslæsning til at fordele arbejdet.
Ved et projektforsvar kan du også øve disse spørgsmål: Hvorfor valgte du den metode? Hvilket resultat er vigtigst? Hvad kunne en anden fremgangsmåde have vist? Find svar i din opgave og de kilder, du faktisk har brugt.
Fra lange noter til et tydeligt talepapir
Med SkrivSikkert kan du få tekst læst op, få svære begreber forklaret, opsummere noter og arbejde med formuleringerne i dit oplæg. Mange funktioner er gratis uden login. Du kan bruge webplatformen og Chrome-udvidelsen i din forberedelse.
Prøv gratisHvis du bliver nervøs eller mister tråden
Gør næste skridt enkelt: Find overskriften på dit talepapir, se på dit eksempel, og fortsæt fra den pointe, du kan forklare. Du kan sige: “Jeg tager lige et øjeblik til at finde mit eksempel.”
Er spørgsmålet uklart, så spørg eksempelvis: “Mener du mit valg af metode eller den måde, jeg bruger den på?” Det giver dig et konkret spørgsmål at svare på. Hvis du opdager en fejl, kan du rette den: “Jeg sagde før X. Det skal være Y, fordi …”
Fylder eksamen så meget, at du har svært ved at forberede dig, så tag kontakt til din studievejleder. Er du studieaktiv på en SU-godkendt videregående uddannelse, kan du få gratis hjælp hos Studenterrådgivningen. De har også råd om eksamensnervøsitet.
Ordblindhed og støtte til mundtlig eksamen
Beskriv over for skolens læsevejleder eller din uddannelses eksamensadministration, hvad du har brug for ved den konkrete prøve. Det kan for eksempel være længere tid til at læse prøveoplægget eller adgang til læse- og skriveteknologi.
På gymnasiale uddannelser skal skolen foretage en konkret, individuel vurdering af behovet for særlige prøvevilkår. Det fremgår af ministeriets vejledning om særlige prøvevilkår. På universitetet følger du din uddannelses ansøgningsvejledning; se eksempelvis Arts på Aarhus Universitet.
Spørg i god tid om dokumentation, ansøgningsfrist og hvilke hjælpemidler du kan bruge. Få også afklaret, om din tilladelse gælder både forberedelsen og selve eksaminationen. Se vores guide til særlige prøvevilkår.
Tjekliste til eksamensdagen
- Find mødetid, lokale og eventuelle beskeder i skolens eller uddannelsens eksamenssystem.
- Pak de tilladte noter, materialer og hjælpemidler samt legitimation, hvis den kræves.
- Åbn og afprøv dine slides, figurer eller andre filer på forhånd.
- Planlæg transporten med plads til forsinkelser.
- Læg talepapiret i rækkefølge, og hav dit første eksempel klar.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid skal jeg bruge på at forberede mig?
Begynd med at prøve at forklare et emne højt. Det viser, hvilke dele du skal arbejde med. Fordel derefter tiden mellem faglig læsning, oplæg og spørgsmål, og læg en prøvefremlæggelse ind før eksamensdagen.
Må jeg bruge PowerPoint og et talepapir?
Det afhænger af prøveformen. Se hjælpemiddelreglerne for dit fag, og få afklaret, hvad du må medbringe til henholdsvis forberedelsen og eksaminationen. Hvis slides er tilladt, så brug dem til at vise dine pointer og eksempler.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan svare?
Bed om at få spørgsmålet præciseret, hvis du er i tvivl om det. Ved du ikke svaret, kan du sige det og forklare den del, du faktisk kender. Eksempel: “Jeg kan ikke huske navnet på teorien, men jeg kan forklare, hvordan jeg brugte den i analysen.”
Kan jeg få ekstra tid som ordblind?
Ekstra tid kan være en mulighed, når dit behov og prøveformen taler for det. Kontakt uddannelsen om vurdering, dokumentation og ansøgningsfrist. Den konkrete tilladelse skal beskrive, hvilke vilkår der gælder for din prøve.
