Et godt SRP besvarer opgaveformuleringen med faglige metoder og konkrete belæg. Her får du overblik over kravene, en arbejdsplan til de ti projektdage og et gennemarbejdet eksempel på vejen fra spørgsmål til analyse og konklusion.
Lav en liste over hvert krav i din udleverede opgaveformulering. Skriv ud for hvert krav: Hvilket materiale skal jeg undersøge? Hvilken metode skal jeg bruge? Hvor i opgaven bliver svaret tydeligt? Så har du grundlaget for din disposition.
SRP-krav: fag, tid, længde og karakter
Studieretningsprojektet ligger i 3.g på stx. Hovedreglen er et individuelt projekt i to fag: mindst ét fag på A-niveau og mindst ét studieretningsfag. Det behøver ikke være det samme fag. Er dit studieretningsfag på A-niveau, kan det andet fag også være på C-niveau. Fagene indgår på det højeste niveau, du har eller har haft.
Et enkeltfagligt projekt i et A-fag er muligt, når vejlederen godkender, at problemstillingen egner sig til det efter den faglige og metodiske dialog. En fagkombination er derfor ikke gyldig alene, fordi den passer godt til emnet. Afklar både niveau og studieretningsfag, før du vælger materiale.
| Krav | Hvad det betyder for dit arbejde |
|---|---|
| 10 skoledage | Projektperioden ligger mellem 1. marts og 15. april og svarer til 50 timers arbejde. De første fem dage kan placeres enkeltvis eller adskilt fra de sidste fem, som skal være sammenhængende. |
| Skolens afleveringsfrist | Skolen fastsætter dato og klokkeslæt. Der er ikke én national afleveringsdato i slutningen af marts. |
| 15–20 normalsider | En normalside er 2.400 anslag inklusive mellemrum: samlet 36.000–48.000 anslag. Resuméet tæller med; bl.a. forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og bilag tæller ikke med. |
| Dansk resumé | Det korte resumé står før indholdsfortegnelsen. Vejledningen beskriver typisk 10–20 linjer; det er ikke et krav om et engelsk abstract. |
| Mundtlig prøve | Prøven varer cirka 30 minutter inklusive votering og karaktergivning. Din præsentation varer højst 10 minutter. Der er ingen forberedelsestid på prøvedagen. |
| Én samlet karakter | Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vurderes samlet. Der er ikke en fast 50/50-fordeling. SRP har vægten 2 i studentereksamen; andelen af dit gennemsnit afhænger af dine øvrige karaktervægte. |
Rammerne fremgår af ministeriets SRP-læreplan, afsnit 4, og vejledning til SRP, afsnittene om opgavens omfang og resumé. Karaktervægten står i prøvebekendtgørelsens § 66.
Fra din problemformulering til vejledernes opgaveformulering
Din problemformulering er dit forslag til, hvad du vil undersøge, med hvilket materiale og hvilke metoder. Vejlederne udarbejder den endelige opgaveformulering, som du får ved projektperiodens start. Den kan indeholde aspekter eller bilag, I ikke tidligere har gennemgået. Det er den udleverede opgaveformulering, din besvarelse skal dække.
Før projektperioden: afgræns et spørgsmål, skaf adgang til materialet, og brug vejledningen til at vurdere, om metoderne kan give et svar. Efter udleveringen: omsæt hvert krav til en konkret undersøgelse. Behold ikke en gammel disposition uændret, hvis opgaveformuleringen kræver noget andet.
Et brugbart vejledningsspørgsmål
Jeg vil undersøge, hvordan afsenderen forsøger at få modtagerne til at handle. Jeg har fundet den originale tekst og vil analysere dens argumentation og sproglige virkemidler. Hvilket andet materiale har jeg brug for, hvis jeg også skal undersøge, hvordan teksten blev modtaget?
Det sidste spørgsmål gør afgrænsningen tydelig: En tekst kan vise, hvordan afsenderen forsøger at påvirke, men ikke alene bevise, hvad modtagerne faktisk gjorde. I et flerfagligt SRP skal du tilsvarende kunne forklare, hvilket spørgsmål hvert fag hjælper med at besvare, og hvor resultaterne mødes.
En disposition, der følger undersøgelsen
Brug delene nedenfor som arbejdsramme, og tilpas rækkefølgen til dine fag og opgaveformuleringen. Der er ikke en national sidekvote for hvert kapitel. En eksperimentel opgave kan f.eks. have særskilte metode- og resultatafsnit, mens en tekstanalyse kan forklare metoden dér, hvor den anvendes.
| Del | Det skal læseren kunne finde |
|---|---|
| Resumé | Spørgsmål, fremgangsmåde, vigtigste resultater og konklusion, kort på dansk. Skriv det, når undersøgelsen er færdig. |
| Indledning | Den konkrete problemstilling, afgrænsning og en kort forklaring af, hvordan opgaven undersøger den. |
| Fagligt grundlag | Den viden og de begreber, du senere bruger. Undlad baggrundsstof, som aldrig får betydning for analysen. |
| Metode og analyse | Hvad du gør med materialet, konkrete belæg og din forklaring af, hvad belæggene viser. Metoden skal passe til det spørgsmål, du stiller. |
| Diskussion | Hvordan resultaterne besvarer spørgsmålet, hvordan fagene supplerer hinanden, og hvilke begrænsninger eller alternative forklaringer der har betydning. |
| Konklusion | Et samlet svar på opgaveformuleringen, som bygger på det allerede undersøgte. Introducer ikke nye kilder eller resultater her. |
| Litteraturliste og bilag | De brugte kilder samt relevant dokumentation. Den nødvendige analyse skal stå i selve besvarelsen; bilag indgår ikke i bedømmelsen af det skriftlige produkt. |
Lav et dokument med arbejdstitler under hvert krav, og placer dine kilder under de afsnit, hvor du vil bruge dem. Mangler et afsnit både materiale og en metode, er det et godt emne til næste vejledning. Se flere eksempler på sammenhængen i guiden til akademisk skrivning.
Gennemarbejdet eksempel: fra Pios tekst til et analytisk svar
Eksemplet viser en danskfaglig delanalyse, ikke en færdig SRP-besvarelse eller en godkendt fagkombination. Materialet er Louis Pios artikel fra Socialisten den 2. maj 1872, gengivet hos danmarkshistorien på Lex. Læs selve kildeteksten, ikke kun introduktionen til den.
Spørgsmål
Hvordan forsøger Louis Pio at mobilisere arbejderne gennem sin fremstilling af deres situation?
Materiale og metode
Jeg undersøger Pios artikel ved at analysere billedsprog, direkte henvendelser og modsætningen mellem arbejdere og kapitalister. Jeg inddrager afsender, modtagere og formål for at vurdere, hvad teksten kan bruges som kilde til.
Analyse: konkret belæg → forklaring
Pio fremstiller arbejdernes situation som en konflikt mellem to grupper. Når han beskriver arbejdere på “Kapitalens Slagterbænk”, bliver kapitalens magt knyttet til et billede af vold og ofre. Billedet gør forholdet ulige: Arbejderne fremstilles som dem, der udsættes for noget, mens kapitalen får rollen som den handlende modpart.
Teksten skifter samtidig fra at beskrive deres situation til at opfordre til fælles handling. Formuleringen “Lad os” placerer afsenderen sammen med dem, han henvender sig til. Den gør opfordringen til et fælles projekt frem for et råd udefra. Kombinationen af konfliktbillede og fællesskab understøtter således et mobiliserende formål.
Diskussion: hvad belægget ikke viser
Analysen viser, hvordan Pio forsøger at påvirke sine læsere. Den viser ikke, hvor mange der læste artiklen, var enige eller handlede på den. Skal undersøgelsen besvare et spørgsmål om modtagelsen, må den inddrage andet materiale, f.eks. samtidige reaktioner, og undersøge det med en relevant metode. Tekstens formål gør den velegnet til at undersøge mobiliseringens retorik, men ikke til alene at beskrive alle arbejderes oplevelse.
Delkonklusion
Pio forsøger at mobilisere gennem en skarp modsætning mellem arbejdere og kapitalister samt en direkte invitation til fælles handling. Billedsproget fremstiller situationen som uretfærdig, mens henvendelsen skaber et fælles “vi”. Kilden dokumenterer forsøget på at mobilisere; dens faktiske virkning kræver en særskilt undersøgelse.
Bemærk forskellen på referat og analyse. “Pio skriver om arbejderne” genfortæller et emne. Eksemplet udpeger derimod et bestemt sprogligt valg, forklarer virkningen i teksten og forbinder det med undersøgelsens spørgsmål.
Kildenote til dit arbejdsdokument
Pio, Louis (1872): “Maalet er fuldt!” Socialisten, 2. maj. Kildetekst gengivet på danmarkshistorien.lex.dk. Belæg: konfliktbilledet og den fælles opfordring. Brug: analyse af mobiliserende sprog. Begrænsning: dokumenterer ikke i sig selv læsernes reaktioner.
I den færdige opgave angiver du kildens fulde titel og en præcis henvisning ved de konkrete belæg samt en post i litteraturlisten. Brug det referencesystem, du har aftalt til dine fag, konsekvent; APA er ikke et fælles nationalt SRP-krav.
Arbejdsplan for de ti projektdage
Planen er et forslag til rækkefølge, ikke skolens kalender. Flyt blokkene efter dine forsøgsdage, vejledning og udleverede krav. Projektperiodens 50 timer omfatter også vejledning og andre aktiviteter. De 20 timer med tilstedeværelse af en lærer er ikke et løfte om 20 timers individuel vejledning.
- Dag 1: omsæt opgaveformuleringen. Lav kravlisten og en foreløbig disposition. Find ud af, hvilke nye bilag eller spørgsmål der ændrer din tidligere plan.
- Dag 2: få materialet på plads. Læs dine centrale kilder, gennemfør planlagte målinger eller klargør dit datasæt. Notér henvisninger og materialets begrænsninger med det samme.
- Dag 3–5: undersøg og skriv analysen. Arbejd med ét delspørgsmål ad gangen. Skriv belæg og forklaring sammen, så du ikke ender med mange løse citater eller resultater uden fortolkning.
- Dag 6–7: forbind resultaterne. Undersøg, om alle krav faktisk er besvaret. Skriv diskussionen, herunder hvad dine metoder gør muligt at konkludere, og hvor fagene mødes.
- Dag 8: færdiggør helheden. Skriv konklusion, revider indledningen, og lav resuméet ud fra de resultater, opgaven virkelig indeholder.
- Dag 9: læs hele opgaven. Kontrollér argumentation, kildehenvisninger, tabeller og beregninger. Ret uklare sætninger med dine tilladte hjælpemidler. Guiden til klart akademisk dansk giver eksempler på præcise formuleringer.
- Dag 10: kontrollér afleveringsfilen. Åbn den endelige fil, tjek sidetal og anslag, overskrifter, resumé og litteraturliste. Aflever inden skolens klokkeslæt, og gem afleveringskvitteringen.
Afslut dagens arbejde med tre linjer
Færdigt: Jeg har forklaret to sproglige belæg i første analysedel.
Uafklaret: Jeg mangler materiale om tekstens modtagelse.
Næste handling: Find den aftalte samtidige reaktion, og notér, om den faktisk besvarer delspørgsmålet.
En konkret næste handling gør det lettere at komme i gang igen. Hvis du er bagud, skær unødigt baggrundsstof fra frem for at springe et krav eller dokumentationen for dine resultater over.
Hjælpemidler: almindelige værktøjer og generativ AI er forskellige
I SRP-projektperioden kan du bruge almindelige digitale værktøjer, også værktøjer der ikke står på den generelle hjælpemiddelliste. Det er imidlertid ikke en generel tilladelse til generativ AI. Den aktuelle hjælpemiddeloversigt, side 6 og 23, skelner netop mellem projektperiodens digitale hjælpemidler og generativ AI.
- Almindelig stavekontrol er ikke det samme som omskrivning. Et program, der markerer en stavefejl og foreslår rettelse af et ord, er noget andet end en chatbot, der producerer eller omskriver sætninger og afsnit.
- Generativ AI må ikke skrive eller strukturere besvarelsen. Lad derfor ikke en chatbot udarbejde dispositionen, skrive analysen eller omskrive dit udkast i prøveforløbet.
- AI kan være det, du undersøger. Hvis chatbotoutput indgår som genstandsfelt, skal de være tydeligt markeret og kildehenvist. Du skal selv udføre undersøgelsen og skrive besvarelsen.
- En faglig undtagelse gælder kun det pågældende fag. Hvis et medvirkende fag tillader generativ AI, som f.eks. it A, skal brugen afspejle fagets undervisning og være selvstændig. Undtagelsen omfatter ikke dispositionen eller produktion af hele eller dele af den skriftlige besvarelse, og den overføres ikke til det andet fag.
- Den mundtlige prøve har andre rammer. Projektperiodens adgang til digitale værktøjer kan ikke overføres til prøvelokalet. Afklar de konkrete tilladte hjælpemidler og eventuelle særlige prøvevilkår før prøvedagen.
Gem en oversigt over dit materiale, dine metoder og de funktioner, du faktisk har brugt. Så kan du forklare din arbejdsproces præcist under den faglige samtale.
Forbered oplægget ud fra din undersøgelse
Til den mundtlige prøve skal du kunne præsentere projektet og indgå i en samtale om dets resultater, metoder og faglige grundlag. Et oplæg på højst 10 minutter skal prioritere: spørgsmålet, dit vigtigste resultat, et konkret belæg og en væsentlig metodisk begrænsning. Det er ikke en oplæsning af resuméet eller en gennemgang af hvert kapitel.
Øv tre spørgsmål til dig selv: Hvorfor valgte jeg denne metode? Hvilket belæg bærer min konklusion? Hvad ville andet materiale eller en anden metode kunne ændre? Efter afleveringen må vejlederne ikke vejlede dig om dit konkrete projekt frem mod prøven; skolen kan give generel vejledning om præsentationen. Få en praktisk øverutine i guiden til mundtlig eksamen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt skal et SRP være?
15–20 normalsider à 2.400 anslag inklusive mellemrum, altså 36.000–48.000 anslag. Det danske resumé tæller med. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og bilag tæller ikke med. Den nødvendige analyse skal stå i selve besvarelsen, ikke kun i bilag.
Hvornår skal SRP afleveres?
Din skole fastsætter den konkrete dato og klokkeslæt. Projektperioden er ti skoledage mellem 1. marts og 15. april. De sidste fem dage skal være sammenhængende; de første fem kan placeres adskilt. Der er derfor ikke én national afleveringsdato i marts.
Må jeg bruge generativ AI til SRP?
Du må ikke lade generativ AI lave dispositionen eller skrive eller omskrive den skriftlige besvarelse. AI kan indgå som genstandsfelt med tydelig markering og kildehenvisninger. En undtagelse i et medvirkende fag gælder kun det fag og omfatter ikke produktion af besvarelsen. Almindelige digitale værktøjer i projektperioden er en anden kategori end generativ AI.
Tæller den mundtlige prøve halvdelen af karakteren?
Nej. Du får én samlet karakter ud fra det skriftlige produkt og den mundtlige præstation, ikke to delkarakterer med en fast 50/50-fordeling. SRP-karakteren har vægten 2 i studentereksamen. Prøven varer cirka 30 minutter inklusive votering og karaktergivning; din præsentation varer højst 10 minutter.
Hvad er forskellen på problemformulering og opgaveformulering?
Du laver en problemformulering som forslag til spørgsmål, materiale og metoder. Vejlederne udarbejder den endelige opgaveformulering, som du får ved projektperiodens start. Den kan indeholde nye aspekter eller bilag. Din færdige besvarelse skal dække den udleverede opgaveformulering.
Øv din skrivning uden for SRP-prøveforløbet
Til almindelig skrivetræning uden for prøveforløbet kan du bruge SkrivSikkerts webplatform og browserudvidelse. Mange gratis funktioner kan prøves uden login. Øv dig f.eks. i at gøre en hverdagstekst tydeligere, arbejde med skriftlig fremstilling eller forbedre læsbarheden af en selvskrevet øvelsestekst. Til andre skriveopgaver kan du også bruge et oversættelsesværktøj, f.eks. til at sammenligne din egen oversættelse med en oversat hverdagstekst. Prøvereglerne ovenfor afgør, hvilke funktioner du må bruge under selve SRP-forløbet.
SkrivSikkert er bygget specifikt til dansk skrivning. Til skrivetræning uden for prøveforløbet kan du bruge korrekturværktøjet til at forbedre din tekst, AI-chatten til at diskutere faglige spørgsmål og oversætteren til andre skriveopgaver.
Øv din skrivning med SkrivSikkert
Få professionel korrekturlæsning, AI-skriveassistent og oversættelse til andre skriveopgaver — alt sammen på dansk.
Prøv gratis
