Ordblindhed: Guide til tidlig screening

Tidlig screening viser, hvor et barn har brug for hjælp med læsningen. Her får du overblik over skolens test fra børnehaveklasse til 3. klasse, og hvordan du følger op på resultatet.

Hvilken test bruges hvornår?

Der er flere trin i skolens arbejde med at opdage læsevanskeligheder. En hel klasse kan få en læsescreening, mens en risikotest undersøger udvalgte elever nærmere.

Se UVMs overblik over skolens test og Emus vejledning om risikotest.

Læsescreeningen i 1. klasse

Fra skoleåret 2025/2026 skal alle elever i folkeskolens 1. klasse screenes for læsevanskeligheder. Ministeriet anbefaler uge 45–46. Skolen bruger det digitale redskab Screening for læsevanskeligheder, som er en anden test end Ordblindetesten.

Screeningen har tre dele: ordforråd, sætningsforståelse og ordlæsning. De viser, om barnet især har brug for hjælp med at forstå sproget, læse ordene eller begge dele. Eleverne bruger computer eller tablet og hovedtelefoner.

Hvis resultatet viser vanskeligheder med ordlæsning, skal skolen tilbyde Risikotest for ordblindhed. Det gælder også elever, der tidligere har taget risikotesten. Læs om screeningen i 1. klasse.

Risikotesten undersøger barnets ordlæsning nærmere

Risikotesten i børnehaveklasse og 1. klasse bruges til at finde børn med øget risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder. Afkodning er at forbinde bogstaver med lyde og læse dem som ord.

Testforløbet kan omfatte bogstavbenævnelse, ordlæsning og Dynamisk Afkodningstest, hvor barnet får hjælp til at lære nye forbindelser mellem tegn og lyde. Testvejlederen vælger forløbet efter klassetrin og barnets læsefærdigheder. Det er altså ikke én ens onlineprøve til alle børn.

Risikotesten kan bruges i slutningen af børnehaveklassen og i midten eller slutningen af 1. klasse. Den gennemføres af en fagperson med viden om læsevanskeligheder og erfaring med testning. Materialerne er beskrevet i UVMs vejledning til risikotesten.

I 1. klasse skal elever med tegn på specifikke læsevanskeligheder tilbydes testen senest ved skoleårets slutning. Det gælder også børn med en ordblind forælder, medmindre skolelederen og forældrene sammen vurderer, at der ikke er behov. Fortæl derfor skolen, hvis der er ordblindhed hos en forælder.

En ny mulighed i 2. klasse

Siden august 2026 har skolerne haft adgang til en risikotest til midten af 2. klasse. Den er frivillig for skolerne og kan både finde elever i særlig risiko og følge op på børn, der tidligere er blevet udpeget ved screening eller risikotest.

Går dit barn i 2. klasse og har stadig svært ved at læse ord, kan du spørge læsevejlederen, om denne test er relevant, og hvordan den passer sammen med barnets nuværende undervisning. Se UVMs beskrivelse af den nye risikotest.

Hvornår bliver Ordblindetesten relevant?

Ordblindetesten undersøger de vanskeligheder med at forbinde bogstaver og sproglyde, som kendetegner ordblindhed. Den bruges ved mistanke om ordblindhed og gennemføres af en kvalificeret testvejleder. Den er ikke en fælles screening af hele klassen.

Testperioderne blev ændret i 2026:

• 3. klasse: marts, april og maj.
• 4.–9. klasse: marts, april og maj samt oktober, november og december.
• 10. klasse og opefter: hele året.

Du finder perioderne i UVMs opdatering af testperioderne. Vores guide til ordblindetest i det offentlige gennemgår også forældres ret til én test fra 1. marts i 4. klasse.

Læsehjælp kan begynde tidligere. Skolen kan arbejde med barnets bogstavlyde, ordlæsning og sprogforståelse, mens den følger udviklingen frem mod en eventuel Ordblindetest.

Sådan får I noget konkret ud af resultatet

Bed om en samtale med dansklæreren eller læsevejlederen. Det er især nyttigt at få svar på tre spørgsmål:

1. Hvad er svært? Er det at læse ordene, forstå deres betydning eller forstå sætningerne?
2. Hvad gør vi nu? Hvilken undervisning får barnet, hvem står for den, og hvad kan I øve hjemme?
3. Hvornår følger vi op? Aftal en dato og hvordan læreren vurderer, om hjælpen virker.

Hvis barnet læser ordene usikkert, kan samtalen handle om bogstavlyde, at sætte lyde sammen og en risikotest. Hvis barnet især har svært ved ords betydning og sætninger, kan hjælpen rette sig mod sprogforståelse. For børn med flere sprog er viden om sprogbaggrund og erfaring med dansk også vigtig. Screeningens vejledning beskriver opfølgning på de forskellige delområder.

Eksempel på en besked før samtalen

Et tænkt eksempel: En forælder vil følge op på sit barns læsescreening i 1. klasse.

Eksempel på en kort opfølgning

Efter samtalen kan du samle aftalerne i en besked. Her er et tænkt eksempel med et aftalt øveforløb:

Hjælp barnet i hverdagen

Bed læreren om én konkret aktivitet, der passer til det, barnet arbejder med. Det kan være at sætte kendte bogstavlyde sammen eller læse en kort tekst med ord, barnet allerede har øvet. Lad højtlæsning af en spændende bog være en anden aktivitet, hvor I taler om historien.

Oplæsning og andre læse- og skriveværktøjer kan samtidig give adgang til tekst i fagene. Aftal med skolen, hvilke materialer barnet bruger, og hvordan barnet lærer at bruge hjælpen. Se også vores øvelser med sproglyde og guide til tidlige tegn.

Ofte stillede spørgsmål