Vælg en uddannelse ud fra både det, du gerne vil lære, og den måde, du skal arbejde på. Hvis læsning, skrivning eller overblik kræver ekstra støtte, så sammenlign konkrete opgaver og rammer, før du beslutter dig.
Find to uddannelser, der interesserer dig. Beskriv tre situationer, hvor du har brug for hjælp, og få hvert uddannelsessted til at forklare, hvordan støtten kan fungere dér. Brug svarene til at vælge — ikke en forestilling om, hvilke fag din diagnose passer til.
Begynd med opgaverne, ikke diagnosen
Ordblindhed, ADHD og autisme siger ikke i sig selv, hvilken uddannelse du skal vælge. To personer med samme diagnose kan have forskellige interesser og støttebehov. Se derfor på, hvad du skal kunne gøre i undervisningen, til forberedelsen og i praktik.
Læs beskrivelserne af de obligatoriske fag på første studieår. Find et eksempel på en aflevering eller en læsetekst, og bed om at se en almindelig ugeplan. Et fag, der lyder praktisk, kan stadig kræve meget læsning; et teoretisk fag kan have arbejdsformer, der passer godt til dig. Undersøg begge dele.
Skriv dine behov som en opgave, en barriere og en mulig hjælp. Så kan en vejleder svare mere præcist end på spørgsmålet »Er uddannelsen god for ordblinde?«
Eksempel: Tre konkrete behov
Lea og hendes situation er fiktive. Hun er ordblind og har ADHD og vil gerne arbejde med formidling. Hun overvejer to videregående uddannelser.
- Læsning: »Jeg forstår teksten, når jeg lytter, men går i stå, hvis pensum kun er billeder i en PDF. Jeg har brug for læsbar digital tekst og instruktion i oplæsning.«
- Skrivning: »Jeg har mange pointer, men får ikke lavet en sammenhængende aflevering. Jeg vil gerne arbejde med at dele opgaven op og få struktur på mine egne noter.«
- Overblik: »Når flere afleveringer ligger tæt, får jeg begyndt for sent. Jeg har brug for at lære en fast måde at planlægge arbejdet og følge op på planen.«
Hun tager en tidligere opgave med til samtalen. Den viser, hvor arbejdet stopper, og hvad hun allerede kan.
De tre veje: Uddannelse med støtte, FGU og STU
Behov for støtte betyder ikke automatisk, at du skal vælge et særligt uddannelsestilbud. Først undersøger du, om en uddannelse, der interesserer dig, kan fungere med relevante rammer og støtte. FGU og STU har andre målgrupper og optagelsesveje.
En ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse med SPS
Specialpædagogisk støtte, SPS, skal kompensere for de udfordringer, en funktionsnedsættelse giver på din uddannelse. Du skal være optaget på en SPS-godkendt uddannelse og opfylde ordningens betingelser. På videregående uddannelser indgår også regler om statsborgerskab eller ligestilling. SPS beskriver de generelle betingelser.
Skolens eller uddannelsesstedets SPS-ansvarlige hjælper med ansøgningen; Styrelsen for Undervisning og Kvalitet træffer afgørelsen. Du kan godt stille spørgsmål om støtte, mens du undersøger uddannelsen. Når du er optaget, kan I gøre din ansøgning konkret. Se ansøgningsgangen på videregående uddannelser.
FGU, når du har brug for forberedelse
Forberedende grunduddannelse, FGU, er først og fremmest for unge under 25 år, der har brug for en forberedende indsats for at komme videre i uddannelse eller job. Målgruppen er som udgangspunkt unge, der ikke længere er undervisningspligtige, ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse. Kommunens ungeindsats vurderer sammen med dig, om FGU er det rigtige tilbud; der findes også undtagelser til aldersgrænsen. Læs ministeriets målgruppebeskrivelse.
STU, når en anden ungdomsuddannelse ikke kan gennemføres
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, er for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med SPS eller anden støtte. Tilbuddet kan gives efter undervisningspligtens ophør og frem til det fyldte 25. år. Kommunen foretager en individuel vurdering; en bestemt diagnose er hverken nok eller et krav i sig selv. Se målgruppe og optagelse på STU.
Spørg kommunens ungeindsats: »Hvilke uddannelsesmuligheder vurderer I sammen med mig, og hvad bygger vurderingen på?« Beskriv både dine interesser, det du kan, og den støtte, du tidligere har prøvet. Det giver samtalen et bedre udgangspunkt end blot et diagnosenavn.
Undersøg støtten til dine konkrete behov
Hvis læsning og skrivning er sværest
For ordblinde studerende kan SPS blandt andet omfatte læse-skriveteknologi, instruktion, tilgængelige studiematerialer fra Nota og studiestøttetimer. Find ud af, hvem der viser dig hjælpemidlerne, og hvordan du får næste semesters bøger i et brugbart format. Har du allerede taget en ordblindetest, så fortæl det; du skal ikke blot tage en ny. Mangler du dokumentation, kan den SPS-ansvarlige vejlede om næste skridt. Det fremgår af SPS-vejledningen om ordblindhed.
Den praktiske ansøgning og hverdagen efter studiestart er beskrevet i vores guides til SPS i gymnasiet og SPS på universitetet.
Hvis struktur, koncentration eller deltagelse er sværest
Ved psykiske funktionsnedsættelser, blandt andet ADHD og autisme, kan støtte på videregående uddannelser handle om planlægning, igangsættelse, overblik og deltagelse. Støtteformerne afhænger af uddannelsen og behovet. SPS beskriver blandt andet støttetimer og mentorstøtte på universiteter.
En afsluttet diagnose er ikke den eneste mulige dokumentation i denne del af SPS-ordningen. Funktionsnedsættelsen skal stadig være dokumenteret; en henvisning til udredning eller en PPR-vurdering kan eksempelvis være relevant. Bed den SPS-ansvarlige gennemgå det, du allerede har. SPS beskriver også dokumentationen og støtteformerne på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Spørg desuden om de almindelige rammer: Kommer ugeplanen før undervisningen? Hvor ofte skifter grupperne? Hvem hjælper dig med at afklare en uklar opgave? De svar fortæller noget om hverdagen, som en liste over støtteordninger ikke viser.
Sammenlign to steder med de samme spørgsmål
Brug spørgsmålene nedenfor ved åbent hus eller i en samtale med studievejledningen. Skriv det konkrete svar fra hvert sted ned. »Vi har SPS« er en indgang til samtalen; næste spørgsmål er, hvordan det bliver omsat til de opgaver, du skal løse.
| Det vil du afklare | Spørgsmålet til uddannelsesstedet |
|---|---|
| Materialer | Kan jeg se en typisk læsetekst og aflevering? Hvordan får jeg materialer, der fungerer med oplæsning? |
| Plan og opgaver | Hvornår får jeg ugeplan og opgavekrav? Hvem kan jeg tale med om struktur, når flere opgaver falder sammen? |
| Hold og grupper | Hvor meget foregår i større hold og gruppearbejde? Hvordan aftales roller, og kan jeg opleve en almindelig undervisningsdag? |
| Praktik eller oplæring | Hvem aftaler støtten, når jeg er væk fra skolen? Hvordan får praktikstedet de relevante oplysninger om mine behov? |
| Opstart | Hvem er SPS-ansvarlig? Hvad skal jeg have klar efter optagelsen, og hvem følger op på, at støtten kommer i gang? |
| Eksamen | Hvor søger jeg særlige prøvevilkår, hvilken frist gælder, og hvem afgør de tilladte hjælpemidler? |
Besøg gerne undervisningen, hvis stedet tilbyder det. Notér bagefter både én ting, der fungerede, og ét spørgsmål, du stadig mangler svar på. Du sammenligner mulige rammer — ikke om du kan klare en hel uddannelse ud fra et enkelt besøg.
Leas færdige sammenligning
De to uddannelser og deres svar er tænkte eksempler, ikke vurderinger af virkelige uddannelsessteder.
Mulighed A: Lea er især interesseret i fagene om kommunikation. Hun har set en længere fagtekst, som findes som læsbar PDF. Studievejledningen har givet hende kontakt til den SPS-ansvarlige. Hun mangler at få forklaret, hvordan skiftende projektgrupper fordeler arbejdet.
Mulighed B: Hun kan lide de praktiske formidlingsopgaver og en fast ugeplan. Til gengæld har hun endnu ikke set de skriftlige opgavekrav. Der indgår praktik, og hun mangler at vide, hvem der koordinerer hendes støtte dér.
Det afgørende: Begge muligheder er interessante. A er bedre belyst på læsning; B er bedre belyst på ugeplanen. Lea kan endnu ikke sammenligne skrivekrav og praktik ordentligt.
Næste skridt: Hun beder A om et eksempel på en projektgruppeaftale og B om en skriftlig opgave og praktik-kontakten. Når hun har svarene, vælger hun ud fra de fag, hun vil lære, og den støtte, der kan aftales til hendes tre behov.
En færdig besked før dit uddannelsesvalg
Send første henvendelse til uddannelsesstedets studievejledning. Bed om den rette SPS-kontakt, og spørg, hvordan dokumentationen skal afleveres. Tilpas Leas besked til de uddannelser og opgaver, du faktisk undersøger.
Emne: Samtale om uddannelsens rammer og støtte
Hej studievejledning
Jeg overvejer at søge jeres uddannelse, fordi jeg gerne vil arbejde med kommunikation og formidling. Jeg er ordblind og har ADHD. Inden jeg vælger, vil jeg gerne forstå de konkrete læse- og skrivekrav og støttemulighederne hos jer.
Jeg forstår fagtekster bedst med oplæsning, men har svært ved PDF'er, hvor teksten kun er et billede. Ved større afleveringer har jeg især brug for at lære at dele arbejdet op og skabe struktur. Når flere frister ligger tæt, mister jeg overblikket.
Kan vi aftale en samtale, eller kan I sætte mig i forbindelse med den SPS-ansvarlige? Jeg vil gerne se en typisk læsetekst, en skriftlig opgave og en ugeplan. Jeg vil også høre, hvordan gruppearbejdet tilrettelægges, og hvem der koordinerer støtte under en eventuel praktik.
Jeg har en ordblindetest og dokumentation fra min udredning. Hvordan afleverer jeg det til den rette person, hvis jeg bliver optaget? Jeg vil også gerne vide, hvor jeg senere søger om særlige prøvevilkår.
Venlig hilsen
Lea
Efter samtalen kan du sende en kort opsamling: »Tak for samtalen. Jeg har forstået, at jeg efter optagelsen kontakter Mette om SPS og afleverer dokumentation gennem jeres formular. Før jeg vælger, mangler jeg stadig eksemplet på en aflevering. Kan I sende det?« Så står både aftalen og det ubesvarede spørgsmål tydeligt.
Hold økonomi og eksamen adskilt fra SPS
SPS hjælper dig med at gennemføre uddannelsens opgaver. SU-handicaptillæg er en anden ordning: Det kræver blandt andet en varig funktionsnedsættelse, der gør dig nærmest ude af stand til at have et studiejob, lægefaglig dokumentation og SU eller slutlån på en videregående uddannelse eller dansk EUD. Ordblindhed alene giver ikke ret til tillægget. Se SU's betingelser.
For 2026 er handicaptillægget 10.562 kr. om måneden før skat på videregående uddannelser og 6.624 kr. på danske erhvervsuddannelser. Beløbene er tillæg til SU, når du opfylder betingelserne. Brug SU's satser og dit uddannelsessteds SU-kontor til at få økonomien ind i din plan. Ved FGU eller STU skal du få afklaret økonomien for netop det forløb med kommunen eller uddannelsesstedet.
Særlige prøvevilkår søger du hos uddannelsesstedet. En SPS-bevilling giver ikke automatisk ekstra tid. På gymnasiale uddannelser træffer ledelsen en individuel afgørelse, og skolen fastsætter ansøgningsfristen. Generativ AI kan ikke tillades som et særligt prøvevilkår. Det fremgår af ministeriets prøvevejledning. Få derfor støtte i hverdagen og eksamensvilkår afklaret hver for sig.
Fra samtale til en brugbar beslutning
Saml tre ting, når du har talt med de relevante steder: de opgaver, du gerne vil arbejde med, de rammer der hjælper dig, og de spørgsmål der stadig er åbne. Aftal et næste skridt for hvert ubesvaret spørgsmål, før du vælger. Det kan være at få en opgave tilsendt, opleve undervisningen eller tale med den person, der koordinerer praktik.
Efter optagelsen kontakter du den SPS-ansvarlige, får dokumentationen gennemgået og aftaler, hvem der søger, hvem der hjælper dig i gang, og hvordan I følger op. Hvis du allerede er på en uddannelse og overvejer at stoppe, kan du bruge guiden til studietvivl til at skelne mellem faglig tvivl og rammer, der kan ændres.
Få hjælp til at læse og skrive din henvendelse
Med vores værktøj SkrivSikkert kan du på webplatformen få en uddannelsesbeskrivelse forklaret i enklere sprog og få korrektur på din egen besked. Chrome-udvidelsen giver læse- og skrivehjælp direkte på hjemmesider. Mange funktioner kan bruges gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Skal jeg vælge en særlig uddannelse, hvis jeg er ordblind eller har ADHD?
Undersøg først uddannelser, der interesserer dig, og sammenlign opgaver, rammer og relevant støtte. En diagnose bestemmer ikke uddannelsesvalget. FGU og STU har egne målgrupper og kræver en vurdering fra kommunen.
Kan jeg spørge om SPS, før jeg vælger uddannelse?
Ja. Spørg studievejledningen om de konkrete krav og den SPS-ansvarlige, mens du undersøger uddannelsen. Når du er optaget, kan uddannelsesstedet søge relevant støtte med dokumentation for dit behov.
Kan jeg få støtte, hvis min udredning ikke er færdig?
Kontakt den SPS-ansvarlige om din dokumentation. Ved psykiske funktionsnedsættelser på videregående uddannelser kan eksempelvis en henvisning til udredning eller en PPR-vurdering være relevant. Der skal stadig være dokumentation for funktionsnedsættelsen; støtte bevilges efter vurdering.
Hvad er forskellen på FGU og STU?
FGU forbereder især unge under 25 år til uddannelse eller job. STU er for unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med støtte. Kommunen vurderer, hvilket tilbud og hvilken målgruppe der passer til din situation.
Giver SPS også handicaptillæg og ekstra eksamenstid?
Det er separate ordninger. Handicaptillæg kræver blandt andet varigt nedsat erhvervsevne og lægefaglig dokumentation; ordblindhed alene er ikke nok. Særlige prøvevilkår søger du særskilt hos uddannelsesstedet inden dets frist.
