Brev fra skifteretten: forstå brevet og forbered samtalen

Et brev fra skifteretten efter et dødsfald handler ofte om at aftale den første samtale om dødsboet. Find mødetid, kontaktvej og det, retten beder dig forberede. Her får du en tjekliste og et færdigt eksempel på et svar.

Hvorfor skriver skifteretten til dig?

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet. Den skriver normalt til den person, der er angivet som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse. Du kan derfor få brevet som barn eller ægtefælle, men også som ven eller nabo.

Danmarks Domstole beskriver den første kontakt som et brev i Digital Post inden for cirka en måned efter dødsfaldet. Er du fritaget for Digital Post, kommer brevet på papir. Det er en omtrentlig tid for rettens henvendelse, ikke din svarfrist. Se rettens forklaring af kontaktpersonens rolle.

Læs, om brevet beder dig bestille en tid, bekræfte en aftale eller sende oplysninger. Skifteretten behandler også andre sagstyper; her gennemgår vi den første henvendelse om et dødsbo.

Fra brev til færdigt svar

Her er et fiktivt eksempel. Anne er kontaktperson efter sin fars død. Hendes bror Peter vil også deltage i samtalen. Anne har begravelsesregningen, men mangler oplysninger fra banken.

Det skal Anne gøre: Svare senest 1. oktober og være klar til telefonmødet 8. oktober kl. 10.00. De to datoer gælder hver sin handling. Hun skal oplyse nummeret, retten skal ringe til, og fortælle om Peter. Eksemplets svarfrist og mødeform er ikke fælles regler for alle skifteretter.

Erstat navn, nummer og datoer med dine egne. Svaret lover ikke bilag, som Anne endnu ikke har. Hun følger kontaktvejen i sit brev og gemmer den sendte besked sammen med indkaldelsen. Har du brug for hjælp til selve postkassen, kan du læse guiden til Digital Post.

Hvad skal du have klar til samtalen?

Det første møde er oftest en telefonsamtale. Du behøver ikke gætte på manglende oplysninger. Brug listen her til at skille det, du ved, fra det, du skal have afklaret.

Listen bygger på Domstolenes forberedelse til mødet. Pension udbetales ofte direkte til en begunstiget og indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet. Hold derfor en pensionsoplysning adskilt fra din liste over boets konti, indtil du ved, hvordan den konkrete ordning udbetales.

Hvis du mangler bilag eller ikke kan deltage

Kontakt skifteretten gennem brevets kontaktvej, hvis du ikke kan nå en opgave eller møde på tidspunktet. Nævn sagsnummeret og præcis, hvad du har brug for at ændre. En foreslået ny tid bliver først en aftale, når retten har bekræftet den.

Er mødet nært forestående, så brug rettens telefonnummer i brevet. Mangler du blot et bilag, så oplys hvilket og spørg, om samtalen kan gennemføres med de oplysninger, du har. Udsæt ikke selv hele forløbet, fordi én oplysning mangler.

Kontaktperson, fuldmagt og attest er forskellige ting

Som kontaktperson holder du kontakten med retten og orienterer arvingerne om forløbet. Andre arvinger må gerne deltage i mødet. Hvis du skal beslutte noget på en anden arvings vegne, kræver det en fuldmagt fra vedkommende. En skiftefuldmagt kan begrænses til bestemte opgaver.

En skifteretsattest er rettens dokument om retten til at råde over boet. Den er noget andet end brevet om den første samtale. Ved privat skifte råder arvingerne som udgangspunkt over boet i fællesskab, når attesten er udstedt. Se Domstolenes forklaring af attest og fuldmagt.

Bankkonti, som afdøde havde adgang til, bliver spærret. Sælg, fordel eller flyt ikke afdødes ejendele uden den nødvendige godkendelse. Skal en plejebolig ryddes hurtigt, kan plejehjemmet eller kommunen have en særlig erklæring om rydning, som sendes til skifteretten.

Hvad beslutter skifteretten på mødet?

Retten afklarer, hvordan boet skal behandles. Familieforhold, testamente, værdier, gæld og arvingernes enighed har betydning. I nogle situationer kan arvingerne vælge skifteform, men retten træffer den endelige beslutning.

De seks former er privat skifte, forenklet privat skifte, boudlæg, uskiftet bo, ægtefælleudlæg og bobestyrerbehandling. Et navn på en skifteform er ikke i sig selv en besked om, at den passer til jeres bo. Domstolenes oversigt over skifteformer forklarer forskellene.

Afslut samtalen med tre konkrete spørgsmål: Hvem skal gøre hvad? Hvilke dokumenter mangler? Hvornår og hvordan skal de afleveres? Skriv svarene ned og del dem med de øvrige arvinger.

Hvad betyder proklama og de otte uger?

Et proklama er en annonce i Statstidende, hvor kreditorer opfordres til at anmelde krav mod boet. Fristen er som udgangspunkt otte uger fra offentliggørelsen, og krav anmeldes på Skifteportalen. Fristen gælder kreditorernes krav — ikke automatisk dit svar på det første brev. Der er undtagelser fra fristen, blandt andet visse skattekrav og krav sikret ved pant. Se Domstolenes vejledning om gæld og proklama.

Som boets kontaktperson får du adgang til de anmeldte krav på Skifteportalen, når boet er udleveret til dig. Et boudlæg afsluttes uden proklama. Hvis der viser sig at være mere gæld end værdier, så kontakt straks skifteretten, før boets midler fordeles. Ved overgang fra privat skifte til bobestyrerbehandling kan tilbagelevering af det modtagne være en betingelse for at undgå personlig hæftelse; det er ikke nok blot at ændre boets betegnelse.

Ofte stillede spørgsmål