Brevet fra skifteretten kommer, mens sorgen stadig er ny — og ordene «skifteret» og «dødsbo» kan få det til at lyde som en retssag. Det er det ikke. Brevet er en INDKALDELSE til en samtale: retten skal have styr på, hvordan boet efter afdøde skal behandles, og du har fået brevet af én bestemt grund. Her er, hvad der sker, hvad du med fordel kan have klar — og hvad du IKKE behøver kunne svare på.
Hvad er der sket, siden brevet kom?
Når en person dør, udfylder lægen en dødsattest (senest to hverdage efter dødsfaldet), og skifteretten i afdødes retskreds får automatisk besked. Retten skriver derefter til kontaktpersonen fra begravelses-anmodningen for at aftale et møde om boets behandling. Samtidig sker der noget vigtigt i baggrunden: afdødes bankkonti spærres, og værdier og ejendele må hverken sælges eller flyttes, uden at skifteretten godkender det. Det er ikke mistillid — det er den mekanik, der sikrer, at boet gøres op korrekt, jf. domstol.dk om anmeldelse af dødsfald.
Forløbet — trin for trin
| Trin | Hvad sker der |
|---|---|
| 1. Dødsattest | Lægen indberetter dødsfaldet — senest to hverdage efter. |
| 2. Brevet til dig | Skifteretten kontakter kontaktpersonen skriftligt via Digital Post inden for cirka én måned (fysisk brev, hvis du er undtaget Digital Post). |
| 3. Mødet | Oftest et telefonmøde om boets behandling. Andre end kontaktpersonen må gerne deltage. |
| 4. Skifteform | Skifteretten tager stilling til, hvordan boet kan eller skal behandles — og i en række tilfælde vælger arvingerne selv (se nedenfor). |
| 5. Proklama | I de fleste boer indrykkes et proklama i Statstidende: kreditorer har derefter 8 uger til at anmelde krav via Skifteportalen. |
Tjeklisten før mødet — det her gør forløbet hurtigere
Du skal ikke kunne svare på alt. Men skifteretten peger selv på, at behandlingen kan gå i gang hurtigere, jo mere af dette du har overblik over:
1. Arvingernes navne — og gerne adresser og CPR-numre
2. Begravelsesudgifterne (gem bilag og kvitteringer)
3. Et eventuelt testamente og/eller en ægtepagt — kender du et testamente, så hav det med, eller kunne oplyse om indholdet
4. Kontoudtog for bankkonti og værdipapirer — også for en eventuel ægtefælle
5. Værdien af fx bil, andelsbolig eller kolonihave
6. Oplysninger om gæld
Godt at vide: afdødes pensionsordninger indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet — pensionsselskaberne udbetaler normalt direkte til den, der er begunstiget i pensionsaftalen.
Hvem bestemmer skifteformen? (Det mest misforståede)
Man støder ofte på forklaringen «skifteretten vælger skifteformen for dig» — men billedet er mere nuanceret, og nuancen er vigtig for, hvad du kan forvente af mødet: Skifteretten tager stilling ud fra reglerne i dødsboskiftelovens kapitler 12-16. Har boet ingen særlig værdi, kan retten bestemme, at det behandles som boudlæg (boet udleveres som oftest direkte til nærmeste pårørende). Retten kan også bestemme, at boet skal behandles af en professionel bobestyrer — normalt en advokat med speciale i dødsboer. Men i andre tilfælde har arvingerne mulighed for selv at vælge skifteform, jf. domstol.dk om skifte af dødsbo. De seks former er: privat skifte · forenklet privat skifte · boudlæg · uskiftet bo · ægtefælleudlæg · bobestyrerskifte — overblikket ligger på domstol.dk/skifteformer.
Beløbsgrænserne justeres hvert år, og det er dødsfaldstidspunktet, der afgør, hvilke grænser der gælder. For dødsfald i 2026: boudlæg op til 55.000 kr. · bundfradrag ved boafgift 392.300 kr. (784.600 kr., hvis afdøde sad i uskiftet bo) · ægtefælleudlæg/suppleringsarv 950.000 kr.
Proklamaet: derfor skal kreditorer skynde sig — ikke dig
I de fleste boer (undtagen de mindste, der afsluttes med boudlæg) indrykker skifteretten et proklama i Statstidende. Det er en annonce, der efterlyser folk eller virksomheder, som afdøde skyldte penge. Fra offentliggørelsen har kreditorer 8 uger til at anmelde deres krav via Skifteportalen — ellers mister de som udgangspunkt retten til penge fra boet (enkelte undtagelser: gæld til Skattestyrelsen og gæld med lovlig pant). Som kontaktperson kan du se de anmeldte krav på Skifteportalen (minskiftesag.dk), når boet er udleveret til dig. Viser boet sig at give underskud, findes der en nødudgang — udbakningsreglen — hvor boet kan overgå til bobestyrerbehandling; reagér hurtigt og spørg skifteretten, hvis det bliver aktuelt.
Hvor denne side stopper
Dette er brev- og mødelogistikken: hvorfor du fik brevet, hvad der sker hvornår, og hvad du kan have klar. Hvad der er RIGTIGT for jer — valg af skifteform, arveret, boafgift, insolvente boer — er netop det, mødet med skifteretten og eventuelt en advokat med speciale i dødsboer er til; dødsboet betaler i øvrigt for advokathjælpen, før arven gøres op. Sofia hjælper dig med at forstå brevet og få styr på, hvad det beder om — i roligt sprog.
Fået et brev fra skifteretten, du ikke er sikker på?
Tag et billede af brevet (dæk gerne CPR-nummer). Sofia forklarer i roligt sprog, hvad skifteretten beder om, og hvad mødet handler om — så du kan møde forberedt. Gratis at prøve, uden login.
Forklar mit brevOfte stillede spørgsmål
Hvorfor skriver skifteretten til netop mig?
Fordi du står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse. Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, får automatisk besked om dødsfaldet og skriver derefter til kontaktpersonen — via Digital Post, inden for cirka én måned efter dødsfaldet — for at aftale et møde om boets behandling. Er du undtaget Digital Post, kommer brevet som fysisk post. At du får brevet, betyder ikke, at du kan eller skal beslutte noget på de andre arvingers vegne — det kræver fuldmagt fra den enkelte arving.
Skal jeg kunne svare på alt til mødet?
Nej. Det første møde afholdes oftest som telefonmøde, og der må gerne deltage andre end kontaktpersonen. Men jo bedre overblik du har over afdødes familieforhold og økonomi — arvingernes navne, begravelsesudgifterne, et eventuelt testamente eller en ægtepagt, kontoudtog, værdien af bil eller bolig og oplysninger om gæld — desto hurtigere kan skiftebehandlingen gå i gang. Kender du et testamente, skal du have det med eller kunne oplyse om indholdet.
Hvem bestemmer, hvordan boet skal skiftes?
Skifteretten tager stilling til, hvordan boet kan eller skal behandles, ud fra reglerne i dødsboskiftelovens kapitler 12-16. Har boet ingen særlig værdi, kan skifteretten bestemme, at det behandles som boudlæg; den kan også bestemme, at boet skal behandles af en professionel bobestyrer. I andre tilfælde har arvingerne mulighed for selv at vælge skifteform — for eksempel privat skifte. Det afklares netop på mødet.
Hvad er et proklama?
En annonce i Statstidende, der efterlyser personer eller virksomheder, som afdøde skyldte penge. Fra offentliggørelsen har kreditorer en frist på otte uger til at anmelde deres krav via Skifteportalen — anmelder de ikke inden fristen, mister de som udgangspunkt retten til penge fra boet (med enkelte undtagelser, fx gæld til Skattestyrelsen og gæld med lovlig pant). Som kontaktperson kan du se de anmeldte krav på Skifteportalen, når boet er udleveret til dig.