Burnout beskriver udmattelse knyttet til arbejdet. Når søvn, koncentration eller almindelige opgaver svigter, er næste skridt at få hjælp og mindske belastningen. Her får du konkrete ord til lægen og en brugbar aftale med din leder.
- Notér det, der har ændret sig: Hvornår begyndte det, og hvad er blevet svært?
- Bestil en lægetid: Brug konkrete eksempler frem for at tælle symptomer.
- Få en tydelig aftale på jobbet: Hvilke opgaver skal væk, hvem overtager dem, og hvornår følger I op?
Hvad betyder burnout?
WHO beskriver burnout som følger af langvarig stress på arbejdet, der ikke er blevet håndteret. Definitionen har tre dele:
- Udmattelse: Du føler dig drænet for energi.
- Afstand til arbejdet: Du oplever mere negativitet eller kynisme over for jobbet.
- Mindre fagligt overskud: Din oplevelse af at kunne lykkes med arbejdet er svækket.
I WHO's ICD-11 er burnout et arbejdsrelateret fænomen, ikke en selvstændig sygdom. Det gør ikke problemerne mindre alvorlige. Men ordet alene fortæller ikke, hvad dine symptomer skyldes, eller hvilken hjælp du har brug for.
Tegn, du kan beskrive for lægen
Det er især ændringer i din hverdag, der er værd at lægge mærke til: Du mister overblikket over kendte opgaver, har svært ved at koncentrere dig eller føler dig udmattet og distanceret fra et arbejde, du tidligere var engageret i. Søvn og overskud uden for jobbet kan også være påvirket.
Burnout og depression kan ligne hinanden. Udmattelse kan desuden have andre psykiske eller fysiske årsager. Derfor kan du ikke skelne sikkert mellem dem ved at tælle ja-svar på en liste. Lægehåndbogens beskrivelse af udbrændthed fremhæver både sammenhængen med arbejdet og overlap med depression.
En note til samtalen kan svare på fire spørgsmål. Skriv gerne ganske kort:
- Hvornår begyndte det? Beskriv varigheden og om problemerne tiltager.
- Hvad er svært nu? Nævn en konkret opgave, du normalt kan klare.
- Hvordan er søvn og hvile? Beskriv også, hvordan du har det på fridage.
- Hvad mærker du ellers? Fortæl om andre symptomer og påvirkning af livet derhjemme.
Eksempel på en note til lægen
“De sidste tre uger har jeg sovet uroligt og følt mig udmattet. Jeg mister tråden, når jeg læser en almindelig kundesag, og må starte forfra flere gange. Jeg har mindre lyst til at tale med kollegerne. På fridage er jeg stadig træt, og jeg aflyste en aftale med en ven, fordi jeg ikke havde overskud. Det er anderledes end min normale hverdag.”
Noten er et eksempel, du kan tilpasse til dine egne oplevelser. Den skal hjælpe dig med at huske det væsentlige ved samtalen, ikke give dig en score.
Hvornår skal du søge hjælp?
Bestil tid hos din egen læge, hvis udmattelsen varer ved eller gør det svært at fungere. Du behøver ikke først vide, om det hedder burnout. Patienthåndbogen om træthed anbefaler lægevurdering ved træthed gennem flere uger. Pludselig, påfaldende træthed sammen med andre akutte symptomer kræver lægekontakt med det samme.
Sådan kan du bede om en tid
“Jeg vil gerne bestille en tid. Jeg har været usædvanligt udmattet i flere uger, sover dårligt og har svært ved at klare mine arbejdsopgaver. Jeg er bekymret for belastningen og vil gerne have vurderet, hvad symptomerne kan skyldes.”
Tag noten med. Bed om at få afklaret både symptomerne og næste skridt: Hvad skal undersøges? Er der behov for behandling eller fravær fra arbejdet? Hvornår skal I tale sammen igen? Skriv den aftale ned, I faktisk laver, frem for at sammenligne dit forløb med en fast tidsplan fra nettet.
Få belastningen ændret på jobbet
At vende tilbage til de samme krav med færre timer er ikke nødvendigvis en tilstrækkelig ændring. Arbejdet kan også have brug for andre opgaver, færre afbrydelser eller mere støtte. Arbejdstilsynet anbefaler tilpassede opgaver og løbende kontakt og peger på, at arbejdspladsen skal håndtere de forhold, der har bidraget til stress.
Gør samtalen konkret: Hvad er belastende ved opgaven, og hvad skal være anderledes? “Jeg har brug for ro” kan for eksempel betyde én afgrænset opgave uden telefonvagt. “Jeg skal arbejde mindre” kræver også et svar på, hvem der tager de opgaver, du ikke længere skal løse.
Eksempel: Fra afbrydelser til en klar aftale
Nanna arbejder med kundesager. Hun er ved at planlægge sin tilbagevenden efter en sygemelding. Skift mellem telefon, nye hasteopgaver og igangværende sager har været særligt belastende. Hun skriver til sin leder:
“Jeg vil gerne tale om opgaverne, før jeg vender tilbage. Det er især de mange afbrydelser og skift mellem telefon og sager, der bliver for meget. Kan vi aftale en afgrænset opgave uden telefonvagt og én person, jeg kan gå til, hvis noget nyt kommer ind?”
De laver denne aftale om opgaver og kontakt:
- Opgave: Nanna gennemgår afsluttede kundesager på en liste, som lederen prioriterer.
- Det tager hun ikke: Telefonvagt, nye hastesager og oplæring af kolleger.
- Fordeling: Lederen fordeler de øvrige opgaver i teamet og fortæller kollegerne, hvem de skal kontakte.
- Nye henvendelser: De går til lederen, som er Nannas faste kontaktperson.
- Opfølgning: Torsdag kl. 10 taler de om, hvordan opgaven fungerer, og om noget skal ændres. Nanna kontakter lederen tidligere, hvis aftalen ikke holder i praksis.
Eksemplet viser en opgaveaftale, ikke et bestemt timetal eller en prognose. Arbejdstid og starttidspunkt skal passe til det individuelle forløb. Det afgørende i aftalen er, at ansvaret for de øvrige opgaver er placeret, så de ikke blot venter på Nanna.
Hvis forhold på jobbet er en del af problemet, kan din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant hjælpe med dialogen. Det er særlig relevant, hvis det er svært at tage samtalen med din nærmeste leder. Du kan også få støtte fra din fagforening.
Sygemelding: Tre forskellige aftaler
Hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom, melder du dig syg efter arbejdspladsens procedure. Lægen kan vurdere dit helbred og behovet for fravær. Har du brug for ordene til den første besked, finder du korte eksempler på sygemelding til chefen.
Under et sygeforløb kan du møde tre begreber, som har forskellige formål:
1. Samtale om sygefravær
Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt indkalde til en samtale senest fire uger efter første sygedag. Den handler om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage. Hvis sygdom eller praktiske forhold hindrer personligt fremmøde, holdes den så vidt muligt telefonisk. Der gælder blandt andet en undtagelse, hvis du er opsagt og fratræder inden otte uger fra første sygedag.
2. Plan for at blive i jobbet
Forventer du ikke at være tilbage inden otte uger, kan du bede om en fastholdelsesplan. Du kan bede om den når som helst i sygeforløbet. Arbejdsgiveren kan afslå, hvis der efter arbejdsgiverens vurdering ikke er behov for en plan.
3. Mulighedserklæring
Arbejdsgiveren kan bede om en mulighedserklæring. I udfylder første del sammen om påvirkede arbejdsfunktioner og mulige tilpasninger. Lægen udfylder anden del med sin vurdering. Arbejdsgiveren betaler erklæringen.
Reglerne står i sygedagpengelovens §§ 7 a, 7 b og 36 a. STAR forklarer også redskaberne ved en medarbejders sygefravær.
Hvad med løn og sygedagpenge?
Retten til løn under sygdom afhænger af dine ansættelsesvilkår. Sygedagpenge kræver blandt andet, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og opfylder betingelserne for ydelsen. Ordet burnout giver derfor ikke i sig selv ret til en bestemt betaling eller periode.
Bed lønkontoret eller din fagforening afklare løn under sygdom. Hold samtidig øje med Digital Post og eventuelle frister i Mit Sygefravær. På borger.dk om sygedagpenge som lønmodtager kan du se betingelserne og ansøgningsforløbet.
Tilbage i et tempo, der passer til dig
Arbejdstilsynets råd om at vende tilbage lægger vægt på individuelt tempo, tilpasning og løbende opfølgning. En kalender med faste uger for hvile, halv tid og fuld tid kan ikke afgøre, hvad du er klar til.
Brug opfølgningen til at vurdere den faktiske arbejdsdag, ikke kun antallet af timer:
- Opgaver: Kunne du løse den aftalte opgave, eller var den for krævende?
- Rammer: Holdt aftalen om afbrydelser, pauser og hjælp?
- Efter arbejde: Hvordan havde du det resten af dagen og frem mod næste arbejdsdag?
- Næste aftale: Hvad skal fastholdes eller ændres, hvem gør det, og hvornår følger I op?
En konkret besked ved opfølgningen
“Jeg kunne arbejde med de afsluttede sager, når jeg havde ro. Men jeg fik stadig flere opkald, og bagefter mistede jeg overblikket. Inden vi ændrer på timerne, vil jeg gerne have, at telefonen bliver omstillet til teamet som aftalt. Kan vi få det på plads og følge op igen torsdag?”
Hvis symptomerne tiltager, så tag det op med lægen og arbejdspladsen frem for at presse dig gennem en aftalt optrapning. I kan justere planen. En dato for næste samtale er et holdepunkt, ikke et løfte om at være rask.
Bevar også plads til hvile og almindelige aktiviteter, du kan overskue. Bed gerne en person, du stoler på, om konkret hjælp: følge med til en samtale, hente ind eller holde styr på en aftale. Hvis søvnen er et særligt problem, kan du læse vores guide til søvnproblemer som supplement til hjælpen fra lægen.
Få hjælp til at finde ordene
SkrivSikkert hjælper med stavning og formulering i beskeder og mails. Brug webplatformen eller Chrome-udvidelsen, når du vil gøre en aftale tydelig. Mange funktioner kan prøves gratis uden login.
Prøv gratisOfte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på stress og burnout?
Burnout er i WHO's definition knyttet til langvarig arbejdsrelateret stress, der ikke er håndteret. Det omfatter udmattelse, afstand eller kynisme over for arbejdet og svækket faglig formåen. Man kan også være udmattet ved stress, så forskellen kan ikke afgøres alene ud fra, hvor meget energi man har.
Kan jeg afgøre med en selvtest, om jeg har burnout?
En symptomliste kan hjælpe dig med at sætte ord på dine oplevelser, men antallet af ja-svar afgør ikke, hvad du fejler. Fortæl lægen, hvor længe problemerne har stået på, og hvordan de påvirker dit arbejde og din hverdag. Det giver et bedre grundlag for vurderingen.
Hvor lang tid tager det at komme sig?
Forløbet er individuelt. Arbejdstid, opgaver og optrapning skal aftales ud fra din situation og justeres undervejs. En fast ugeplan fra nettet kan ikke sige, hvornår du er klar til at arbejde på fuld tid. Brug løbende samtaler med lægen og arbejdspladsen til at vurdere næste skridt.
Skal min arbejdsgiver lave en fastholdelsesplan efter otte uger?
Ikke automatisk. Forventer du ikke at vende tilbage inden otte uger fra første sygedag, kan du bede om en fastholdelsesplan, også tidligere i forløbet. Arbejdsgiveren kan afslå, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for en plan.
Hvad hvis udmattelsen især handler om livet derhjemme?
WHO's burnout-definition gælder arbejdet. Du kan stadig have brug for hjælp til alvorlig udmattelse, selv om belastningen især er i privatlivet. Beskriv hele situationen for lægen, så samtalen ikke begrænses til dit job eller til ét bestemt ord for problemerne.
