Datid (præteritum) placerer noget i fortiden: Jeg arbejdede i går. Hun læste beskeden. Vi gik hjem. Her får du bøjningsmønstrene, en besked med forklarede rettelser og øvelser, du kan prøve uden at se svarene først.
Det hedder arbejdede, mærkede, hørte og gik. Efter har bruger du i stedet kort tillægsform: har arbejdet og har hørt. Vælg først den tid, du vil fortælle i; vælg derefter den rigtige bøjningsform.
Hvad er datid?
Datid er en bøjningsform af et verbum, altså et udsagnsord. Den bruges blandt andet om begivenheder, vaner og tilstande i fortiden: Jeg ringede i går, vi trænede hver tirsdag og hun var træt. Tidspunktet kan stå i sætningen eller fremgå af sammenhængen.
I sætningen Jeg skrev på opgaven, da telefonen ringede var skrivearbejdet i gang, da telefonen ringede. Datid kan altså også beskrive en aktivitet undervejs.
- Nutid: Jeg skriver beskeden nu.
- Datid: Jeg skrev beskeden i går.
- Førnutid: Jeg har skrevet beskeden; den er klar.
- Førdatid: Jeg havde skrevet beskeden, inden mødet begyndte.
I de to sidste eksempler danner et hjælpeverbum og en kort tillægsform tilsammen tiden. Læs Sproget.dk om verbernes former.
Regelmæssige verber i datid: -ede og -te
Her viser vi endelserne ud fra stammen: vent + ede = ventede og læs + te = læste. De to almindelige mønstre er -ede og -te. Tabellerne nedenfor viser, hvilke endelser de enkelte verber får.
En ordbog kan vise endelser på en anden måde. I sin forklaring fra 2020 beskriver Den Danske Ordbogs redaktion, at en forkortet endelse føjes til opslagsformen: mærke + de = mærkede. Det er samme ordform som mærk + ede i vores stammeanalyse. Se ordbogens forklaring af bøjningsmønstre.
Gruppe 1: Verber med -ede
Eksemplerne nedenfor får -ede efter stammen: fx mærk + ede = mærkede.
På en smal skærm: rul tabellen vandret for at se alle kolonner.
| Navneform | Stamme + endelse | Datid i en sætning |
|---|---|---|
| at vente | vent + ede | Jeg ventede på svar. |
| at arbejde | arbejd + ede | Hun arbejdede på rapporten. |
| at mærke | mærk + ede | Jeg mærkede en forskel. |
| at bo | bo + ede | De boede i København. |
| at tro | tro + ede | Vi troede på forslaget. |
Også spille → spillede og snakke → snakkede følger dette bøjningsmønster. Her fordobles stammens sidste konsonant i skriften: spil + l + ede og snak + k + ede.
Gruppe 2: Verber med -te
Her får stammen -te: fx hør + te = hørte, lær + te = lærte og føl + te = følte.
På en smal skærm: rul tabellen vandret for at se alle kolonner.
| Navneform | Stamme + endelse | Datid i en sætning |
|---|---|---|
| at købe | køb + te | Han købte en ny cykel. |
| at læse | læs + te | Hun læste beskeden. |
| at bruge | brug + te | Vi brugte to timer. |
| at spise | spis + te | De spiste frokost. |
| at høre | hør + te | Jeg hørte telefonen. |
| at lære | lær + te | Hun lærte en ny regel. |
| at føle | føl + te | Han følte sig klar. |
Hvad med -de?
Have → havde kan deles i hav + de. Her føjes -de til stammen; i ordbogens mærke + de føjes endelsen til navneformen. Gøre → gjorde har en anden form, som du finder ved at slå hele verbet op.
Uregelmæssige verber i datid
Uregelmæssige verber følger ikke alle de enkle endelsesmønstre. Mange stærke verber skifter vokal i datid, fx skrive → skrev. Andre har mere afvigende former, fx gå → gik. Lær formerne sammen, og brug sproget.dk’s oversigt over uregelmæssige verber ved tvivl.
Her er 15 uregelmæssige verber, du kan få brug for i dine tekster:
På en smal skærm: rul tabellen vandret for at se alle kolonner.
| Navneform | Datid | Kort tillægsform | Eksempel |
|---|---|---|---|
| at gå | gik | gået | Hun gik en tur. |
| at se | så | set | Vi så en film. |
| at tage | tog | taget | Han tog toget. |
| at give | gav | givet | De gav en gave. |
| at komme | kom | kommet | Hun kom for sent. |
| at finde | fandt | fundet | Jeg fandt nøglerne. |
| at skrive | skrev | skrevet | Han skrev et brev. |
| at drikke | drak | drukket | Vi drak kaffe. |
| at løbe | løb | løbet | Børnene løb i gården. |
| at synge | sang | sunget | Hun sang en sang. |
| at ligge | lå | ligget | Katten lå på sofaen. |
| at sidde | sad | siddet | De sad ved bordet. |
| at stå | stod | stået | Han stod ved vinduet. |
| at falde | faldt | faldet | Glasset faldt ned. |
| at vide | vidste | vidst | Jeg vidste det godt. |
Brug tabellen som treleddet øvelse: Sig skrive – skrev – skrevet, og lav to egne sætninger: Jeg skrev i går og jeg har skrevet. Så træner du forskellen på datid og kort tillægsform.
Datid eller førnutid: skrev eller har skrevet?
Jeg skrev til underviseren i går peger tilbage på en bestemt situation. Jeg har skrevet til underviseren kan være en status lige nu: kontakten er taget. Førnutid dannes med har eller er og kort tillægsform.
Førnutid kan også bruges med et tidsudtryk: Jeg har arbejdet med opgaven i dag giver en status på dagens arbejde. CLAVIS forklarer datid og førnutid med flere hverdagssituationer.
Førdatid: havde eller var + kort tillægsform
Førdatid — også kaldet pluskvamperfektum — bruges, når du vil beskrive en handling, der skete før en anden handling i fortiden. Førdatid dannes med hjælpeverbet "havde" eller "var" + verbets korte tillægsform (participium).
- Datid: Hun gik hjem. (simpel fortid)
- Førdatid: Hun var gået hjem, inden han kom. (handling før en anden handling i fortiden)
Her er flere eksempler på forskellen:
| Datid | Førdatid |
|---|---|
| Han spiste frokost. | Han havde spist frokost, da vi ankom. |
| Vi skrev rapporten. | Vi havde skrevet rapporten inden fristen. |
| De kom hjem. | De var kommet hjem, da det begyndte at regne. |
| Jeg så filmen. | Jeg havde set filmen to gange før. |
Ved en bevægelse til et nyt sted bruges ofte var: Hun var gået hjem. Når bevægelsen beskrives som en aktivitet, kan det være havde: Hun havde gået i to timer. Betydningen er derfor vigtig for valget.
Rækkefølgen i eksemplet: Først gik hun hjem. Bagefter kom han. Førdatiden gør denne rækkefølge tydelig.
Fem fejltyper: sådan retter du dem
Her er fem fejltyper med rettelser og forklaringer.
1. Forkert endelse: -ede vs. -te
Arbejde bøjes arbejdede i datid, mens fx høre bøjes hørte. Her er tre eksempler:
- ✗ Han arbejdte hele natten. → ✓ Han arbejdede hele natten.
- ✗ Vi snakkete om det. → ✓ Vi snakkede om det.
- ✓ Hun handlede hurtigt. Formen er korrekt.
2. Regelmæssig bøjning af uregelmæssige verber
Ved uregelmæssige verber bruger du verbets datidsform, fx løb, drak, gik og tog:
- ✗ Hun løbte hurtigt. → ✓ Hun løb hurtigt.
- ✗ Vi drikkede kaffe. → ✓ Vi drak kaffe.
- ✗ Han gåede i skole. → ✓ Han gik i skole.
- ✗ De tagede bussen. → ✓ De tog bussen.
3. Et tidsskift, der ændrer fortællingen
Hvis begge handlinger skete i går, kan du skrive: Han gik ind i rummet og satte sig. Formen sætter midt i denne datidsfortælling vil skifte perspektiv.
Vi besluttede det i går. Nu arbejder vi videre bruger datid om beslutningen og nutid om det arbejde, der foregår nu.
4. Forveksling af datid og kort tillægsform
Nogle verber har forskellige former i datid og kort tillægsform. Efter har og havde bruger du den korte tillægsform:
- ✗ Han har drak kaffen. → ✓ Han har drukket kaffen. (kort tillægsform)
- ✗ Vi har sang sangen. → ✓ Vi har sunget sangen. (kort tillægsform)
- ✗ De havde fandt den. → ✓ De havde fundet den. (kort tillægsform)
5. Lægge/ligge og sætte/sidde
Disse verbepar beskriver forskellige situationer:
- At ligge (intransitiv) → lå: Bogen lå på bordet.
- At lægge (transitiv) → lagde: Hun lagde bogen på bordet.
- At sidde (intransitiv) → sad: Han sad i stolen.
- At sætte (transitiv) → satte: Hun satte koppen på bordet.
Lå beskriver en placering; lagde beskriver, at nogen placerede noget. Det samme gælder sad over for satte i eksemplerne. Sproget.dk forklarer ligge og lægge med og uden genstandsled.
En kort besked: før og efter
Situation: Maja fortæller sin studiegruppe om gårsdagens arbejde. I dag har hun dokumentet klar.
Udkast med fire fejl
Rettet besked
- Arbejdte → arbejdede: Arbejde får -ede efter stammen: arbejd + ede.
- Skriv → skrev: Skriv er bydemåde. Her skal handlingen stå i datid: skrev.
- Noterne lagde → noterne lå: Noterne befandt sig i mappen; de placerede ikke noget. Maja lagde dem der, og de lå der bagefter.
- Har skrev → har skrevet: Efter har skal der her stå kort tillægsform. Førnutiden viser, at Majas del nu er færdig.
Kan læse er ikke rettet til datid: det er en mulighed for modtagerne nu. Brug samme tidskontrol i en professionel email eller et mødereferat.
12 øvelser med svar og forklaringer
Skriv dit svar på papir eller i et tomt dokument. Åbn forklaringerne, når du har prøvet.
Øvelse 1: bøj otte verber i datid
- I går ______ (arbejde) jeg på opgaven.
- Hun ______ (mærke) en forskel efter pausen.
- Vi ______ (høre) beskeden under mødet.
- Jeg ______ (skrive) til underviseren i går.
- De ______ (tage) toget til kurset.
- Hun ______ (spise) frokost kl. 12 i går.
- Vi ______ (gå) hjem efter undervisningen.
- Noterne ______ (ligge) på bordet hele aftenen.
Se otte svar og hvorfor de er rigtige
- Arbejdede: -ede efter arbejd, ikke arbejdte.
- Mærkede: mærk + ede. En ordbogs -de efter mærke giver samme færdige ord.
- Hørte: hør + te, ikke hørede.
- Skrev: skrive skifter vokal i datid. Skrevet er den korte tillægsform.
- Tog: den uregelmæssige datidsform af tage: De tog toget til kurset.
- Spiste: spis + te. Spist bruges i fx har spist.
- Gik: datid af gå. Gået bruges i fx er gået.
- Lå: datid af ligge. Sætningen fortæller, hvor noterne befandt sig.
Øvelse 2: vælg form efter sammenhængen
- Nu har jeg ______ (skrev / skrevet) svaret færdigt.
- Hun ______ (lå / lagde) dokumentet i tasken i går.
- Da mødet begyndte, havde jeg allerede ______ (læste / læst) dagsordenen.
- Vi aftalte det i går. Nu ______ (arbejder / arbejdede) vi videre på planen.
Se fire svar og tidsforklaringer
- Skrevet: har skrevet er førnutid. Skrev kan ikke erstatte den korte tillægsform her.
- Lagde: hun placerede dokumentet i tasken. Dokumentet lå i tasken ville beskrive placeringen bagefter.
- Læst: havde læst er førdatid. Læsningen var allerede sket, da mødet begyndte.
- Arbejder: nu viser i denne besked arbejdet på planen i nutiden. Aftalte står korrekt i datid, fordi aftalen blev lavet i går.
Kontrollér datiden i din egen tekst
- Find tidspunktet. Sæt en streg under fx i går, inden mødet og nu. Spørg, hvad der hører til hvert tidspunkt.
- Find hele udsagnsleddet. Læs havde skrevet som en samlet form. Ved en forkert nutidsform kan vores guide til nutids-r hjælpe.
- Vælg bøjningsformen. Brug tabellerne til fx arbejdede og hørte. Efter har bruger du kort tillægsform: har arbejdet og har hørt.
Vores eget værktøj SkrivSikkert kan hjælpe med korrektur og formulering, når du arbejder med din tekst.
Vil du tjekke andre fejl bagefter? Se oversigten over 15 grammatikfejl og den særskilte guide til kommasætning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på datid og førdatid?
Datid placerer noget i fortiden: Hun gik hjem. Førdatid viser i dette eksempel, at noget skete før et andet fortidigt tidspunkt: Hun var gået hjem, inden han kom. Førdatid dannes med havde eller var og kort tillægsform.
Hvordan finder jeg den rigtige datidsform?
Arbejde bliver til arbejdede, høre til hørte og gå til gik. Du finder datidsformen i ordbogens bøjningsoplysninger. Øv formen i en hel sætning, fx Jeg hørte beskeden i går.
Hvad er forskellen på datid og førnutid?
Jeg skrev beskeden i går fortæller om en situation i fortiden. Jeg har skrevet beskeden kan give en aktuel status. Førnutid dannes med har eller er og kort tillægsform, fx har skrevet og er gået.
Kan et korrekturværktøj hjælpe med datidsfejl?
Ja, et korrekturværktøj kan foreslå rettelser af bøjningsformer i din tekst. I guiden kan du også se forskellen på skrev og har skrevet samt lå og lagde i komplette sætninger.
Hvornår bruger man -ede, -te og -de i datid?
Efter stammen kan du fx danne vent + ede = ventede, læs + te = læste og hav + de = havde. En ordbog kan i stedet sætte en forkortet endelse efter opslagsformen, fx mærke + de = mærkede.
Få hjælp til din tekst
Brug SkrivSikkert til korrektur og formulering. Mange funktioner kan prøves gratis uden login.
Prøv gratis
