15 grammatikfejl på dansk: Regler og eksempler

Er du i tvivl om nutids-r, komma eller ord som sin og hendes? Her får du 15 sproglige faldgruber forklaret med hele sætninger, en rettet besked og øvelser med svar.

15 faldgruber i grammatik og stavning

1. Nutids-r: køre eller kører?

Prøv at erstatte køre eller kører med spise eller spiser. Den form, der passer grammatisk, viser, hvilken endelse du skal bruge.

Der er et grundled i begge sætninger, så et grundled alene afgør ikke valget. Verber som kan, skal og vil har heller ikke nutids-r. Se Sproget.dk om r-problemer.

2. Sammensatte ord: vagtplan eller vagt plan?

Et sammensat navneord som vagtplan skrives i ét ord. En beskrivelse med et tillægsord kan bestå af flere ord: en ny plan. Derfor er »én ting« ikke i sig selv en tilstrækkelig huskeregel.

Nogle sammensætninger har bindestreg, fx it-support. Faste forbindelser som i dag og i gang skrives i to ord. Se reglerne om ét eller flere ord.

3. Komma: før eller efter ledsætningen?

Du kan vælge at sætte startkomma foran ledsætninger. Brug samme princip gennem teksten. Slutkommaet efter en ledsætning skal som hovedregel med, når sætningen fortsætter.

Begge de første versioner er korrekte. Valget står ikke mellem startkomma og »pausekomma«. Læs Sproget.dk om komma eller vores kommaforklaringer med eksempler.

4. Der eller det?

Brug der, når du introducerer, at nogen eller noget findes eller er til stede: Der ligger en besked på bordet. Brug det, når du peger tilbage på eller identificerer noget: Det er beskeden fra Maja.

Læs sætningen sammen med den foregående, så du kan se, hvad det henviser til. Ordene har flere funktioner; de kan ikke generelt byttes ud med her.

5. Sin, sit, sine eller hans og hendes?

I en enkel sætning på standarddansk henviser sin, sit og sine til grundleddet i tredje person ental. Formen følger det ejede: sin mappe, sit dokument, sine noter.

I Maja siger, at hendes mappe er væk kan mappen godt være Majas: hendes mappe er grundled i en ny ledsætning. Se Sproget.dk om sin, hans og hendes for flere sætningsmønstre.

6. Nogen eller nogle?

Nogen bruges om nogen overhovedet eller nogen som helst. Nogle bruges om fx et par eller visse. Det er betydningen, der afgør valget, ikke blot ental og flertal.

Nogen står ofte i spørgsmål, nægtelser og hvis-sætninger, men nogle er også muligt i spørgsmål. Se betydningsforskellen hos Sproget.dk.

7. Ejefald og apostrof

Almindelige navne får normalt s direkte: Peters kontor. Ender ordet på s, x eller z, bruges apostrof uden et ekstra s: Anders' kontor.

Forkortelser uden forkortelsespunktum får som hovedregel apostrof og s. Hvis forkortelsen kan udtales som et ord, er direkte s også muligt, fx NATOs og NATO's. Se Retskrivningsordbogens genitivregler og vores guide til ejefald.

8. Endelser i bestemt flertal

Følg det enkelte navneords bøjning. Huse bliver til husene, mens biler bliver til bilerne. Ord på -er kan kræve ekstra opmærksomhed.

Slå grundformen op i Retskrivningsordbogen, og find bestemt flertal. Så undgår du at gætte ud fra endelsen alene.

9. Enkelt eller dobbelt konsonant?

Mellem to vokaler er hovedreglen dobbelt konsonant efter en kort, trykstærk vokal og enkelt konsonant efter en lang. Sammenlign hatte med hade.

Lånord og bestemte bøjningsformer har undtagelser. Se hovedreglerne for konsonanter, og brug ordbogens konkrete stavemåde, når du er i tvivl.

10. Ordstilling: I morgen sender jeg

I en almindelig fremsættende hovedsætning står det tidsbøjede verbum normalt på anden ledplads. Et led kan bestå af flere ord, fx i morgen.

I et ja/nej-spørgsmål kan verbet stå først: Sender du planen i morgen? Andenpladsreglen er altså ikke en regel om alle sætningstyper. Dansk Sprognævn forklarer V2-ordstilling og variation.

11. Datid eller kort tillægsform?

Efter har og havde bruger du kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid. Formen afhænger af verbet.

Du kan derfor ikke altid vælge mellem -ede og -et. Se verbets fulde bøjning i ordbogen og vores forklaring af datid.

12. Store og små bogstaver

Personnavne og stednavne skrives med stort. Sprog, nationalitetsbetegnelser, måneder og ugedage skrives normalt med lille inde i en sætning.

Stedordet I er med stort: Kan I mødes i Odense? Læs Sproget.dk om store og små bogstaver.

13. Ind, inde eller inden?

Ind angiver her retning ind i et rum. Inde fortæller, hvor nogen er. Inden kan betyde før et tidspunkt eller en begivenhed.

Inden findes også i rumlige forbindelser som inden for området. Se betydningerne af ind, inde og inden i Den Danske Ordbog.

14. At eller og?

I prøver at skrive indleder at navnemåden. Og binder ord eller handlinger sammen.

Et verbum i navnemåde efter ordet er altså ikke alene nok til at vælge at. Se, om du forbinder to handlinger, eller om navnemåden hører til et udtryk som prøver at eller husker at.

15. Kolon foran en forklaring

Kolon kan indlede en forklaring eller opremsning. Det kan også følge en kort etiket; ordene før kolon behøver ikke altid danne en hel sætning.

En hel sætning efter kolon begynder med stort. En opremsning begynder normalt med lille, medmindre første ord fx er et navn. Se reglerne om kolon og begyndelsesbogstav efter tegn.

En hel besked før og efter rettelse

Her er et fiktivt eksempel: Robin skriver til Maja om en vagtplan. Beskeden har seks fejl. Navne, tidspunkter og spørgsmålet skal bevares.

Udkast

Rettet besked

1. I morgen sender jeg: Verbet står efter tidsleddet.
2. Vagtplan: Det sammensatte navneord skrives i ét ord.
3. Har rettet: Efter har bruges her kort tillægsform.
4. Fredag: Ugedagen står med lille inde i sætningen.
5. Peters: Navnet får s uden apostrof.
6. Prøver at: Her indleder at navnemåden.

Kommaet før at tidspunktet passer er beholdt: Beskeden bruger startkomma. I en tekst uden startkomma kunne det udelades.

Prøv seks øvelser

Vælg den form, der passer til betydningen. I kommaøvelsen vælger du selv med eller uden startkomma.

1. Jeg vil gerne høre/hører dit forslag.
2. Robin og Maja tager sine/deres computere med.
3. Du beder om et par kopier: Kan du tage nogen/nogle kopier med?
4. Ret ordstillingen: På fredag vi mødes kl. 9.
5. Sæt komma: Når mødet er slut sender jeg noterne.
6. Skal noget rettes her? Mødested: lokale 4.

Se svar og forklaringer

1. Høre. Efter vil står her navnemåde: Jeg vil gerne høre dit forslag.
2. Deres. Grundleddet er Robin og Maja i flertal.
3. Nogle. Du beder om et par kopier. Spørgsmålsformen kræver ikke automatisk nogen.
4. På fredag mødes vi kl. 9. På fredag er ét tidsled; derefter kommer det tidsbøjede verbum.
5. Når mødet er slut, sender jeg noterne. Kommaet afslutter den indledende ledsætning og skal med i begge varianter.
6. Behold sætningen. Kolon kan stå efter en kort etiket. Lokale 4 er ikke en hel sætning og begynder her med lille.

Brug reglerne på din egen tekst

Gennemgå én ting ad gangen: først udsagnsordenes former, derefter sammensatte ord og til sidst kommaerne. Slå den konkrete bøjningsform op, og læs sætningen før og efter din rettelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vælger jeg mellem køre og kører?

Erstat formen med spise eller spiser. I Maja kører passer spiser. I Maja vil køre passer spise. Det er verbets form i sætningen, der afgør valget.

Skal der altid komma foran at?

Nej. Foran en almindelig ledsætning er startkomma valgfrit: Jeg tror, at hun kommer og Jeg tror at hun kommer er begge korrekte. I Jeg prøver at skrive indleder at en navnemåde, så der sættes ikke startkomma foran at.

Hvornår bruger jeg sin og deres?

I Maja henter sin mappe tilhører mappen Maja. Med grundled i flertal hedder det normalt Maja og Robin henter deres mapper. I længere sætninger skal du se, hvilket grundled henvisningen knytter sig til.

Kan nogle bruges i et spørgsmål?

Ja. Kan du tage nogle kopier med? er et spørgsmål, hvor nogle betyder et par. Nogen passer, når betydningen er nogen overhovedet, fx Har du nogen spørgsmål?

Hvor finder jeg et ords korrekte bøjning?

Slå grundformen op i Retskrivningsordbogen, og se bøjningsformerne. Brug den bestemte flertalsform til navneord som lærer og den korte tillægsform til udtryk med har eller havde.