Kommasætning er den grammatiske disciplin, der giver flest danskere grå hår. En undersøgelse fra Dansk Sprognævn viser, at over 60 % af alle sprogfejl i danske tekster handler om kommaer. Uanset om du skriver en mail til din chef, en opgave på universitetet eller et opslag på sociale medier — kommaerne kan gøre forskellen mellem en klar og en forvirrende sætning. Her får du alle reglerne samlet ét sted, med eksempler du kan bruge med det samme.
De 5 grundregler for komma i dansk
Dansk kommasætning bygger på fem grundlæggende regler. Når du har styr på dem, klarer du 90 % af alle kommasituationer korrekt. Resten handler om særtilfælde, som vi gennemgår længere nede.
1. Opremsningskomma
Når du remser tre eller flere ting op, sætter du komma mellem hvert led — undtagen før det sidste led, hvis der står "og" eller "eller" foran.
Eksempel: Hun købte æbler, pærer, bananer og druer.
Eksempel: Du kan vælge rød, blå eller grøn.
Bemærk, at dansk normalt ikke bruger Oxford-komma (komma før det sidste "og" i opremsningen). Det adskiller sig fra engelsk.
2. Helsætningskomma
Når to helsætninger (sætninger med hvert sit grundled og udsagnsled) forbindes med "og", "men", "eller", "for" eller "så", kan du sætte komma foran bindeordet.
Med komma: Peter arbejder i København, og Maria studerer i Aarhus.
Uden komma: Peter arbejder i København og tager toget hjem.
I den anden sætning er der kun ét grundled (Peter), så det er ikke to helsætninger.
3. Ledsætningskomma (slutkomma)
Slutkomma er obligatorisk i dansk. Du sætter det efter en ledsætning, når ledsætningen står inde i eller foran helsætningen.
Eksempel: Da hun kom hjem, begyndte det at regne.
Eksempel: Bogen, som hun læste, var spændende.
4. Parentetisk komma
Indskudte sætningsdele — fx forklaringer, tilføjelser eller præciseringer — skal omkranses af kommaer. Tænk på det som en parentes i sætningen.
Eksempel: Min bror, som bor i Odense, kommer til fødselsdagen.
Eksempel: Resultatet, der overraskede alle, blev offentliggjort i går.
5. Komma ved tiltaleord, interjektioner og datoer
Tiltaleord og interjektioner adskilles med komma. Det samme gælder dagsangivelser i datoer.
Tiltaleord: Hej, Marie, har du tid i morgen?
Interjektion: Nå, det var da ærgerligt.
Dato: Fredag, den 14. marts, holder vi møde.
Startkomma eller ej? Den endelige forklaring
Den største forvirring i dansk kommasætning handler om startkomma. Spørgsmålet er enkelt: Skal du sætte komma foran en ledsætning — eller kun efter den?
Dansk Sprognævn har siden 1996 anbefalet, at du dropper startkomma. Det system kaldes nyt komma. Men det gamle system, traditionelt komma, er stadig tilladt. Begge er korrekte — du skal bare vælge ét og holde dig til det hele vejen igennem teksten. Læs vores dybdegående guide til startkomma og slutkomma for en komplet gennemgang af begge systemer.
| System | Eksempel | Anbefalet? |
|---|---|---|
| Nyt komma (uden startkomma) | Jeg tror at hun kommer i morgen. | Ja — anbefalet af Dansk Sprognævn |
| Traditionelt komma (med startkomma) | Jeg tror, at hun kommer i morgen. | Tilladt, men ikke anbefalet |
En vigtig pointe: Slutkomma er obligatorisk i begge systemer. Mange tror fejlagtigt, at nyt komma betyder "færre kommaer". Det gør det ikke. Du slipper kun for startkommaet — slutkommaet skal stadig stå der.
Nyt komma: Hvis du kommer i morgen, tager vi i biffen.
Traditionelt komma: Hvis du kommer i morgen, tager vi i biffen.
Her er de to systemer ens, fordi ledsætningen står først. Forskellen opstår kun, når ledsætningen står efter helsætningen.
10 kommasituationer der forvirrer alle
Selv erfarne skribenter snubler over bestemte kommafælder. Her er de ti hyppigste — med korrekt løsning.
1. Komma før "og" i opremsninger
Nej — du sætter normalt ikke komma før "og" i en opremsning på dansk. Men hvis "og" forbinder to helsætninger, kan du vælge at sætte det.
2. Komma før "at"
Kun med traditionelt komma (startkomma). Med nyt komma dropper du det: "Hun sagde at hun var træt."
3. Komma ved "som" og "der"
"Som" og "der" indleder ledsætninger. Med nyt komma sætter du ikke komma foran dem, men du sætter slutkomma efter ledsætningen, hvis den står inde i helsætningen.
Nyt komma: Manden der bor ved siden af, er læge.
Traditionelt komma: Manden, der bor ved siden af, er læge.
4. Komma ved indskud
Indskud skal altid have komma før og efter — uanset hvilket kommasystem du bruger: "Peter, min gamle ven, ringede i går."
5. Komma i relativsætninger
Relativsætninger med "som", "der" eller "hvilken" følger reglerne for ledsætningskomma. Det afgørende er, om ledsætningen er nødvendig for meningen (restriktiv) eller blot tilføjer ekstra information (parentetisk).
6. Komma efter indledende biord
Korte indledende biord som "desværre", "heldigvis" eller "naturligvis" kan følges af komma, men det er valgfrit: "Desværre(,) kunne han ikke komme."
7. Komma ved "men"
Der er komma før "men", når det forbinder to helsætninger: "Han ville gerne, men han havde ikke tid." Ved kortere modsætninger uden nyt grundled er komma valgfrit.
8. Komma i infinitivkonstruktioner
Udvidede infinitivkonstruktioner med "at" kræver normalt ikke komma med nyt komma: "Hun bad ham om at komme tidligt." Med traditionelt komma sætter du komma foran "at".
9. Komma ved "hvis" og "når"
"Hvis" og "når" indleder ledsætninger. Står ledsætningen først, sætter du slutkomma: "Hvis det regner, bliver vi hjemme." Står den sidst, sætter du kun komma med traditionelt komma.
10. Komma mellem adjektiver
Sidestillede adjektiver adskilles med komma: "en stor, rød bil." Men hvis det ene adjektiv hører tættere sammen med substantivet, dropper du komma: "en stor dansk virksomhed" (dansk virksomhed er ét begreb).
Få dine kommaer tjekket på 2 sekunder
SkrivSikkerts kommatjek gennemgår din tekst og markerer manglende og overflødige kommaer — så du slipper for at gruble over reglerne.
Prøv SkrivSikkert gratisKomma i mails, sms'er og uformelle tekster
Mange dropper kommaer i korte beskeder og opslag på sociale medier. Det er forståeligt — en sms til en ven behøver ikke perfekt tegnsætning. Men vær opmærksom på konteksten.
I professionelle mails gør korrekt kommasætning en forskel. En mail uden kommaer kan virke sjusket eller svær at læse. Modtageren kan misforstå din pointe, fordi sætningsgrænserne bliver uklare.
Uden komma: Jeg kommer ikke i morgen fordi jeg er syg men jeg kan torsdag.
Med komma: Jeg kommer ikke i morgen, fordi jeg er syg, men jeg kan torsdag.
Kommaerne gør sætningen markant nemmere at læse på første forsøg.
En tommelfingerregel: Jo vigtigere teksten er, jo mere opmærksom bør du være på kommaerne. Akademiske opgaver kræver fejlfri kommasætning. En besked til din nabo? Der kan du slappe lidt mere af.
Tjek dine kommaer automatisk
Selv med styr på reglerne sker der fejl. Hjernen læser ofte det, den forventer, og springer henover manglende eller overflødige kommaer. Derfor bruger både studerende, journalister og professionelle skribenter digitale værktøjer som supplement. Prøv vores gratis kommatjek for at fange fejlene hurtigt.
SkrivSikkerts sætningsassistent er bygget specifikt til dansk og fanger komma-fejl, som generelle staveprogrammer overser. Værktøjet markerer stedet i din tekst og forklarer, hvilken regel der gælder — så du lærer reglerne, mens du retter.
En god arbejdsgang ser sådan ud:
- Skriv din tekst færdig uden at bekymre dig om kommaer.
- Læs teksten igennem og sæt de kommaer, du er sikker på.
- Kør teksten gennem SkrivSikkerts kommatjek for at fange de sidste fejl.
- Læs den endelige version højt — det afslører ofte ulogiske pauser.
Du kan også læse vores guide til AI-prompts for at lære, hvordan du bruger AI-værktøjer effektivt i din skriveproces.
De hyppigste kommafejl i tal
Dansk Sprognævn og flere danske universiteter har undersøgt, hvilke kommafejl der optræder hyppigst. Tallene tegner et klart billede af, hvor danskere oftest går galt i byen.
| Fejltype | Andel af kommafejl | Typisk årsag |
|---|---|---|
| Manglende slutkomma | ca. 35 % | Ledsætningen overses |
| Overflødig komma (pausekomma) | ca. 25 % | Komma sættes efter mavefornemmelse |
| Blanding af kommasystemer | ca. 20 % | Skifter mellem start- og nyt komma |
| Manglende komma ved indskud | ca. 12 % | Andet komma glemmes |
| Forkert opremsningskomma | ca. 8 % | Komma før "og" i opremsning |
Den hyppigste fejl er altså manglende slutkomma. Mange glemmer simpelthen at lukke ledsætningen med et komma, når den står midt i en helsætning. Den næsthyppigste fejl er "pausekomma" — komma sat efter mavefornemmelse frem for grammatisk regel.
Ofte stillede spørgsmål
Skal der komma før og?
Normalt sætter du ikke komma før "og" i en opremsning. Men hvis "og" forbinder to helsætninger (dvs. to sætninger med hvert sit grundled og udsagnsled), kan du vælge at sætte komma. Eksempel uden komma: "Han købte æbler og bananer." Eksempel med komma: "Han købte æbler, og hun hentede brød."
Hvad er startkomma?
Startkomma er et komma, du sætter foran en ledsætning. Dansk Sprognævn anbefaler, at du ikke bruger startkomma (det kaldes nyt komma). Med startkomma: "Jeg tror, at hun kommer." Uden startkomma: "Jeg tror at hun kommer." Slutkomma efter ledsætningen er obligatorisk i begge systemer.
Hvornår er komma obligatorisk i dansk?
Komma er altid obligatorisk i tre situationer: ved opremsning af mindst tre led ("æbler, pærer og bananer"), som slutkomma efter en ledsætning der står inde i en helsætning, og ved parentetiske indskud ("Peter, som er min bror, bor i Odense"). Derudover skal du bruge komma ved tiltaleord og efter interjektioner.
Hvad er forskellen på nyt komma og traditionelt komma?
Nyt komma (anbefalet af Dansk Sprognævn siden 1996) bruger kun slutkomma — altså komma efter ledsætningen, men ikke foran den. Traditionelt komma bruger både startkomma og slutkomma. Begge systemer er korrekte, men du skal vælge ét og bruge det konsekvent i hele din tekst.
Skal der komma før at?
Kun hvis du bruger traditionelt komma (startkomma). Med nyt komma sætter du ikke komma foran "at", når det indleder en ledsætning. I begge systemer skal du dog sætte komma efter ledsætningen, hvis den står midt i en helsætning.